. . . . . . . . . .
. . . . . . . . .
25. Mad og drikke med modificeret
konsistens
. . . . . . . . .
INDHOLDSFORTEGNELSE
Side
1. INDLEDNING 1
2. MAD KONSISTENSNIVEAU 4
2.1. KONSISTENSTRAPPE 5 2.2. SAMMENHÆNGENDE KONSISTENS 6
2.3. GRATINKOST 10
2.4. BLØD KOST 18 2.5. BESTILLING AF LEVNEDSMIDLER TIL TERAPEUTISK
SPISNING 23 3. DRIKKE – KONSISTENS 25
3.1. GELÉKONSISTENS 26 3.2. SIRUPSKONSISTENS 27 3.3. KAKAOMÆLKSKONSISTENS 28 3.4. OVERSIGT OVER ENERGI- OG PROTEININDHOLD I
DRIKKEVARER 29 4. GUIDEDE MELLEMMÅLTIDER 30
5. LITTERATURHENVISNINGER 31 BILAG 1 – TERAPEUTISK SPISNING 33
5.1. TERAPEUTISK SPISNING 34 5.2. UNDERSØGELSE OG BEHANDLING AF ORAL TRANSPORT
35 5.3. UNDERSØGELSE OG BEHANDLING AF TYGGEFUNKTION
36 5.4. UNDERSØGELSE OG BEHANDLING AF SYNKEFUNKTION
37 5.5. BESTILLING AF LEVNEDSMIDLER TIL
TERAPEUTISKSPISNING 37
5.6. GELÉKOST 39
INDLEDNING
Afsnit: 1 Side: 1 af 40Tygge- og synkebesvær i forbindelse med hjerneskade er et overset problem, der ofte giver store vanskeligheder for den hjerneskaderamte og den nære familie (1).
Mange mennesker med hjerneskade og andre neurologiske lidelser får tygge- og synkeproblemer. Dette kaldes med et lægefagligt udtryk dysfagi. Det er ubehageligt at være ude af stand til at styre funktioner, som man fra barnsben er opdraget til: ikke spilde, ikke tage for meget mad i munden, ikke hoste ubehersket, ikke have madrester i ansigtet og omkring munden (1).
Dysfagi defineres i denne sammenhæng som problemer med at spise og drikke.
Patienter indlagt med en erhvervet hjerneskade får ofte problemer med at spise,
drikke og kommunikere. Udenlandske undersøgelser viser, at hyppigheden af dysfagi i den hjerneskadede befolkning varierer. Inden for hospitalsrehabiliteringsenheder skønnes frekvensen at ligge mellem 25-45 procent for patienter med traumatisk hjerneskade (2,3,4)
Formålet med dette materiale er at tilbyde patienter på Regionshospital Silkeborg og Regionshospital Hammel Neurocenter mad og drikke, der svarer til patientens
funktionsniveau i mund og svælg. Patienter med nedsat tygge- og synkefunktion, skal tilbydes samme ernæringsmæssige behandling som andre diætkrævende patienter.
Kosten med modificeret konsistens skal være lige så indbydende som almindelig mad.
Mad og drikke med modificeret konsistens anvendes til personer med nedsat tygge- og synkefunktion. For at sikre tilstrækkelig indtagelse af energi og protein er det vigtigt, at madens konsistens er tilpasset den enkelte patients funktion og behov.
Denne patientgruppe udviser særlig stor risiko for ernæringsproblemer. Ved at modificere konsistens og sammensætning af mad og drikke, nedsættes risikoen for aspiration (fejlsynkning).
Det er altafgørende for et optimalt rehabiliteringsforløb at patienten får nok at spise og drikke, så der er energi til den fysiske optræning. Den rette konsistens er ofte helt afgørende for, om patienten får spist maden og f.eks. ikke får den i den gale hals, udvikler lungebetændelse. Er patienten ikke i stand til at indtage tilstrækkelig ernæring pr. os (via munden), skal patienten sondeernæres. Ved længerevarende
behov for non-oral ernæring (sonde) er den en stor fordel med en PEG-sonde (mave sonde), da det giver mulighed for, at patienten både kan indtage noget via munden f.eks. ved terapeutisk spisning og resten kan indtages via sonden. Ved hjælp af kombinationen af den non-orale ernæring med den orale ernæring kan den orale ernæring systematisk optrappes.
Målet er at patienten igen bliver i stand til at spise og drikke som før hjerneskaden.
Det er desværre ikke alle patienter, der når en fuld oral ernæring. Her betyder det meget for livskvaliteten at der f.eks. gives smagsoplevelser på en kontrolleret måde via munden og så kan resten af ernæringen gives via sonden.
Funktionsvurderingerne er baseret på undersøgelse af ansigt, mund og svælg – inspireret af Coombes konceptet (F.O.T.T. – Facial Oral Tract Therapy)(8). Til understøttelse af den kliniske undersøgelse kan der foretages instrumentelle undersøgelser af synkefunktionen, som f.eks. F.E.E.S. (Fiberoptisk Endoskopisk Evaluering af Synkefunktionen) Denne undersøgelse foretages på Hammel
Neurocenter af dysfagi teamet, der består af læger, ergoterapeuter og sygeplejersker.
Desuden kan denne undersøgelse suppleres med en videofluroskopisk evaluering af synkefunktionen, som er en radiologisk undersøgelse, der kan udføres på Røntgen R på Universitetshospital Århus sygehus. Disse instrumentelle undersøgelser kan give information om hvordan patienten beskytter sine luftveje, hvilken konsistens
patienten er i stand til at spise og drikke, hvilken siddestilling der kan anbefales, så patienten ikke får noget i den gale hals og hvilken terapi der er behov for.
Beskrivelserne af konsistensniveau for mad er tænkt som en vejledning for personalet. Den primære målgruppe er terapeuter og sygeplejepersonalet på
afdelingerne på Regionshospital Hammel Neurocenter og Silkeborg Centralsygehus samt personalet i Centralkøkkenet. Det samme gælder beskrivelserne af
konsistensniveau for drikke; her er den primære målgruppe terapeuter og sygeplejepersonalet på afdelingerne.
Patientgruppen er i dette tilfælde patienter med hjerneskader, men også andre store patientgrupper som f.eks. patienter med cancer, demens, muskelsvind har problemer med at tygge- og synke og derved behov for mad og drikke med modificeret
konsistens.
Vi håber, disse definitioner og beskrivelser af konsistensniveau for tygge- og synkevenlig mad og drikke kan medvirke til, at patienter der har problemer med at spise og drikke tilbydes samme ernæringsmæssige behandling, som andre
diætkrævende patienter.
Det er ikke kun på Regionshospital Hammel Neurocenter og Silkeborg Centralsygehus at der er fokus på kost tilbud til patienter med dysfag.
I 2007 afsluttede de australske diætister og talepædagoger arbejdet med national retningslinjer (9 + 10) Hvor de ensarter retningslinjer for mad og drikkes konsistens.
Ligeledes har de britiske diætister arbejdet på nationale retningslinier. (11) Der har været rette henvendelse til foreningerne for kliniske diætister samt ergoterapeut foreningen her i Danmark med et ønske om at der tages initiativ til danske nationale retningslinier.
Det er ønskværdigt at vi få nationale retningslinier på mad og drikke konsistenser, hvormed alle med dysfagi kan få ensrettede ernæringstilbud.
MAD - KONSISTENS
Afsnit: 2 Side: 4 af 402.1 Konsistens niveau
2.2 Sammenhængende konsistens 2.3 Gratinkost
2.4 Blød kost
KONSISTENS NIVEAU
Afsnit: 2.1.Side: 5 af 40
MAD
Konsistenstrappen viser sammenhængen mellem de funktionskrav, der stilles til både tygge og synkeproces, og kostens konsistens. (8)
DRIKKE
NORMAL KONSISTENS KAKAOMÆLK
KONSISTENS SIRUP
KONSISTENS GELE
KONSISTENS TYNDE
DRIKKE I SONDEN
SUPPLEMENT
Mad og drikke niveau følges ikke naturligt ad; men skal vurderes individuelt
SAMMENHÆNGENDE KONSISTENS
Afsnit: 3.2.
Side: 6 af 40
Indikation:
Sammenhængende/puré konsistens kan anvendes til patienter der kan indtage mere end nogle få skefulde gelékost (8 + bilag 1). Patienten behøver ikke kunne tygge, men skal være i stand til nogen tungetransport og spontan eller faciliteret synkning.
Definition:
Sammenhængende/Puré konsistens indeholder mad med en cremet, ensartet og tyk konsistens, som ikke kræver tygning og som uden anstrengelse kan danne en bolus (sammenhængende konsistens), der gør det let at synke maden. Til patienter med hjerneskader anvendes sammenhængende/puré konsistens ofte ikke som fuldgyldig ernæring; men som den første konsistens patienten er i stand til at spise og
kombineres med sondeernæring. Sondeernæringen er ofte den primære og den orale ernæring den sekundære.
Sammenhængende/Puré konsistens kan anvendes som:
• En del af terapeutisk spisning (træning af bl.a. synkefunktion/oplevelse med mad) (8 + bilag 1)
• Supplement til sondeernæring
• Fuldgyldig kost (se dagskost forslag) Principper:
Afvigelser i kosten drejer sig primært om madens konsistens, der skal kompensere for patientens nedsatte funktion. Der er ikke tale om mad med mildere smag; men der i mod skal maden have en kraftigere smag for at patienten skal få en god
smagsoplevelse.
Patienter der tilbydes denne kostform, har bl.a. nedsat tungefunktion og har svært ved at få maden rundt i munden og på tungen. På tungen sidder sanseorganerne, som giver os mulighed for at smage sødt, salt, bittert og surt og når der er nedsat funktion her kommer maden ikke i forbindelse med alle sanseorganerne og derved får
patienten heller ikke den fulde smagsoplevelse. Da mange patienter kun er i stand til at sutte maden i sig, får de ofte kun smagen af det søde/salte som sidder forrest på tungen.
Energiindhold:
Er sammenhængende/puré konsistens en fuldgyldig kost, skal næringsindholdet svare til næringsstofindholdet i Sygehuskosten. Det anbefales at anvende energi- og
proteinrige drikke til mellemmåltider, evt. med fortykningsmiddel – Drikke konsistens vurderes i forhold til den enkelte patient.
Anvendes sammenhængende/puré konsistens til terapeutisk spisning (8 + bilag 1) eller som supplement, bør der kostregistreres og patientens kostindtag skal vurderes for stillingtagen til evt. supplering.
Energiindholdet skal kunne dække den enkelte patients behov, da en del af kroppens protein ellers vil blive brugt til energi. Der skal evt. suppleres med sondeernæring.
Energibehovet bør vurderes individuelt, ud fra patientens vægt/højde (BMI) og aktivitetsniveau.
Måltidsmønster:
Maden fordeles over minimum 6 måltider dagligt – 3 hovedmåltider og 3-4
mellemmåltider. Er appetitten lille, kan de 6 måltider deles ud på 8 måltider. Der bør anvendes energi- og proteinrige drikke til mellemmåltider – afhængig af patientens synkefunktion.
Valg af levnedsmidler:
Brød, mel og gryn:
Kan indgå i tyktflydende retter som f.eks. øllebrød, havregrød, risengrød (kogt risengrød kan blendes og serveres med kanel og sukker) og rismelsvælling.
Grønsager og frugt:
Kan indgå i blendede, purerede grønsagssupper/frugtsupper.
Mælk og mælkeprodukter:
Alle flydende mælkeprodukter kan anvendes f.eks. surmælksprodukter, kvark, piskefløde, kakaomælk, flødeis og milkshake. Mælkeprodukterne kan anvendes til fremstilling af fromage, budding og mousse – altid uden frugtstykker/nødder osv. og med fromage konsistens. Is uden nødder, chokolade- og frugtstykker. Sorbet is.
Kød, fisk og fjerkræ:
Skal være findelt og pureret før tilberedning.
Æg:
Æg indeholder mange næringsstoffer og er rig på proteiner. Æg kan indgå i f.eks.
koldskål, fromage, energi/protein drikke og til legering af supper.
Fedtstoffer:
Kan anvendes frit. Der anvendes vegetabilske fedtstoffer f.eks. olie og plantemargarine – med højt indhold af umættede fedtstoffer.
DRIKKEVARER:
Tilbydes individuelt efter hvad patientens funktionsniveau – se separat afsnit om synkevenlige drikke.
Gerne energi/protein beriget drikke Fravalg af levnedsmidler:
Brød, mel og gryn:
Brød og gryn der indeholder hele skaller, frø og kerner.
Øllebrød tilberedt af fuldkornsbrød.
Grød med f.eks. mælk på – da det så er 2 konsistenser. Det skal blandes ved serveringen.
Grønsager og frugt:
Det bør undgås at bruge trevlede grønsager som f.eks. asparges og bønner. Ingen grønsager med skaller som f.eks. majs og ærter.
Frugtgrød med f.eks. mælk på – da det så er 2 konsistenser. Det skal blandes ved serveringen.
Mælk og mælkeprodukter:
Mælk – og mælkeprodukter med frugtstykker.
Is med nødder, chokolade- og frugtstykker.
Kød, fisk og fjerkræ:
Det bør undgås at bruge hårde kød-, fisk- og fjerkræprodukter.
Fedtstoffer:
Fedtstoffer med et højt indhold af mættede fedtsyrer.
DRIKKEVARER:
Tilbydes individuelt efter hvad patientens funktionsniveau – se separat afsnit om synkevenlige drikke.
Læskedrikke bør begrænses.
OPSKRIFTER
Opskrifter findes i Findus diæt – Opskrifter og tilberedning (9) samt hæftet ”Mad uden besvær” (10)
DAGSKOSTFORSLAG TIL SAMMENHÆNGENDE KONSISTENS Alle retter til sammenhængende konsistens bestilles online til opbevaring i afdelingens fryser og køleskab (lager)
BESTILLING
Online bestilling
Afdelings lager MORGEN: 2 dl. øllebrød med ½ dl. fløde, blandes
så det får en ensartet konsistens eller 2 dl. havregrød med sukker og smør eller
2 dl. surmælksprodukt med sukker 1½ dl. sødmælk
Kol/Mælk
Mælk Mælk
X X
FORMIDDAG: 2 dl. energi/proteinrig drik Sp X
MIDDAG: 2 dl. blomkålssuppe 2 dl. Drikke Cultura
Flyd Sp
X X EFTERMIDDAG: 1 dl. Juice
2 dl. energi/proteinrig drik
Drik Sp
X X AFTEN: 2 dl. Grønsagssuppe
2 dl. sødmælk
Flyd Mælk
X X
SEN AFTEN: 2 dl. Fromage Flyd X
GODNAT DRIK: 2 dl. energi/proteinrig drik Sp x Ud over ovenstående forslag, skal patienten tilbydes vand eller andre drikkevarer.
Forkortelser, bestilling:
Drik=Drikkevarer Flyd=Flydende retter Mo= Morgenbestilling Mælk= Mælkebestilling Sp=Specialernæring
GRATIN KONSISTENS
Afsnit: 2.3.Side: 10 af 40
Indikation:
Gratin konsistens kan anvendes til patienter der har nogen tyggefunktion, nogen tungetransport og spontan synkning.
Definition:
Gratin konsistens indeholder mad, der har en blød/ensartet/sammenhængende
konsistens, der er let at tygge og som uden anstrengelse danner en bolus. Det består af purerede råvarer. Det anvendes ofte som en overgangskost fra det mere
sammenhængende/puré/grødagtige til en kost der er fastere i konsistensen og med en højere energitæthed. Til patienter med hjerneskader anvendes gratin konsistens ofte som næsten fuldgyldig ernæring og kombineres så med sondeernæring til væske. Den orale ernæring er ofte den primære og sondeernæringen den sekundære.
Gratinkost kan anvendes som:
• Terapeutisk spisning/spisetræning (8 + bilag 1)
• Supplement til sondeernæring
• Fuldgyldig kost – se dagskostforslag Principper:
Afvigelser i kosten drejer sig primært om madens konsistens, der skal kompensere for patientens nedsatte funktion. Der er ikke tale om mad med mildere smag; men der i mod skal maden have en kraftigere smag for at patienten skal få en god
smagsoplevelse.
Patienter der tilbydes denne kostform, har bl.a. nedsat tungefunktion og har svært ved at få maden rundt i munden og på tungen. På tungen sidder sanseorganerne, som giver os mulighed for at smage sødt, salt, bittert og surt og når der er nedsat funktion her kommer maden ikke i forbindelse med alle sanseorganerne og derved får
patienten heller ikke den fulde smagsoplevelse. Da mange patienter kun er i stand til at sutte maden i sig, får de ofte kun smagen af det søde/salte som sidder forrest på tungen.
Der stilles store krav til tilberedning af denne kostform. Der må ikke være nogen form for klumper, hårde skorper og sej/klistret konsistens. Alle levnedsmidler skal være findelt og pureret før tilberedning.
Energiindhold:
Anvendes gratin konsistens til terapeutisk spisning/spisetræning eller som
supplement til sondeernæring, bør der kostregistreres og patientens kostindtag skal vurderes.
Er gratin konsistens en fuldgyldig kost, skal næringsindholdet svare til
næringsstofindholdet i sygehuskost (menu 3). Det anbefales at anvende energi- og proteinrige drikke til mellemmåltider evt. med fortykningsmiddel.
Energiindholdet skal kunne dække den enkelte patients behov, da en del af kroppens protein ellers vil blive brugt til energi. Der kan evt. suppleres med sondeernæring.
Energibehovet bør vurderes individuelt, ud fra patientens vægt/højde (BMI) og aktivitetsniveau. Er patienten overvægtig skal der tages højde for dette.
Måltidsmønster:
Maden fordeles over minimum 6 måltider dagligt – 3 hovedmåltider og 3-4
mellemmåltider. Er appetitten lille, kan de 6 måltider deles ud på 8 måltider. Der bør anvendes energi- og proteinrige drikke til mellemmåltider – afhængig af patientens synkefunktion.
Valg af levnedsmidler:
Der må kun serveres levnedsmidler/retter med en naturlig blød og ensartet konsistens.
Retterne skal fremstilles, så det er muligt at servere dem hver for sig på tallerkenen.
Der anvendes grønsagspurér til selvstændige retter og som komponenter til andre retter. Husk... retterne må gerne smages godt til med krydderier.
Brød, mel og gryn:
Gelérugbrød, alm. mørkt rugbrød uden skorper. Franskbrød uden kerner og skorper.
Øllebrød af almindelig mørkt rugbrød.
Grød af ”fine” gryn.
OPSKRIFT PÅ GELÉRUGBRØD:
1 rugbrød = 1 kg:
22 g husblas 7 dl vand
280 g mørkt rugbrød ½ tsk salt
1. En rugbrødsform smøres med olie eller margarine.
2. Husblas sættes i blød i vand i 5 minutter.
3. Rugbrød, vand og salt koges og blendes.
4. Den udblødte husblas tilsættes.
5. Der røres indtil husblas er opløst.
6. Gelérugbrødet hældes i rugbrødsformen.
7. Rugbrødet sættes i køleskab til det er stivnet.
8. Rugbrødet kan dernæst skæres i skiver og nedfryses.
Opskrifter findes i Findus diæt – Opskrifter og tilberedning (9)
Kartofler, ris og pasta:
Kartoffelmos – kan med fordel blandes med grønsagspure.
Bagt kartoffelmos – gerne smagt til med grønsagspure.
Grønsager og frugt:
Grønsagspure – gerne tilberedt som gratin eller terrin og som gelé til pynt til brødet.
Blendet grønsagssuppe.
Frugtpure – enten som kompot eller frugtgrød eller som tilbehør til en dessert.
Grønsags- og frugtjuice.
Mælk og mælkeprodukter:
Anvend surmælksprodukter uden frugtstykker – gerne på sødmælksbasis.
Forskellige smøreoste uden klumper – gerne med krydderier.
Fløde og creme fraiche.
Kød, fisk, fjerkræ og æg:
Kød-, indmad, - fisk- og fjerkræspure serveres som gratin eller postej.
Æg – som æggestand og røræg. Smøre pålægspølser af kød/fisk og fjerkræ til brødet.
Fedtstof:
Anvend plantefedtstoffer, olie med et højt indhold af umættede fedtsyrer. Smør.
DRIKKEVARER:
Tilbydes individuelt efter hvad patientens funktionsniveau – se separat afsnit om synkevenlige drikke.
Fravalg af levnedsmidler:
Brød, mel og gryn:
Brød med alle former for kerner. ”Risengrød”
Kartofler, ris og pasta:
Pasta og ris. Chips.
Grønsager og frugt:
Asparges, bønner, champignon og grøn salat.
Mælk og mælkeprodukter:
Mælkeprodukter med frugtstykker. Skiveskåren ost.
Kød, fisk, fjerkræ og æg:
Alle former for helt kød, fisk og fjerkræ.
Fedtstof:
Fedtstof med et højt indhold af mættet fedt.
Diverse:
Nødder, mandler og popkorn.
DRIKKEVARER:
Tilbydes individuelt efter hvad patientens funktionsniveau – se separat afsnit om synkevenlige drikke.
OPSKRIFTER
Opskrifter findes i Findus diæt – Opskrifter og tilberedning (9) samt hæftet ”Mad uden besvær” (10)
DAGSKOSTFORSLAG TIL GRATIN KONSISTENS BESTILLING
Kolex = kolonialvarer ekstra, som kun få afd. på SC har mulighed for at bestille fra. Brug i stedet ”beskeder”
Online bestilling
Afdelings lager MORGEN: 2½ dl. øllebrød med ½ dl. fløde
2 dl. sødmælk
Brød uden skorpe m/smør
Smøreost og/eller røræg
Marmelade/gele uden hel frugt Kaffe/te
Kol/Mælk Mælk Mo/Sp
Kol Kol/Flyd
Kol
X X X X X X FORMIDDAG: Energi/proteinrig drik
Frugtjuice
Sp Drik
X X MIDDAG: Kød-, fisk- eller fjerkræspure som
gratin
Kartoffelmos Grønsagspure
Sovs
Biret: Dessert/fromage og/eller frugtpure
Vand, saftevand, mælk
Middag Middag Middag Middag Middag Drik/Mælk
X X X X X X EFTERMIDDAG: ”Kage”, fromage, is
Energi/proteinrig drik
Kaffe/te
Flyd Sp Kol
X X X AFTENBUFFET: Suppe fra buffeten eller de
flydende supper fra frost.
Gelebrød/brød uden skorpe m/smør Specielle pålægspølser af kød og fisk.
Æggestand/røræg. Gratinpålæg.
Smøreost
Pynt som gele af grønsager og frugt.
Mælk Te
Aften Flyd Aften/Sp
Sp Ugepk.
Kolex Sp Mælk
Kol
X X X X X X X X X SEN AFTEN: Energi/proteinrig drik
Fromage, is.
Brød uden skorpe m/smør
Smøreost, marmelade.
Kaffe/te
Sp Flyd Aften Kolex/Flyd
Kol
X X X X X
GRATIN KONSISTENS – UGEPAKKE A:
Ugepakke A består af:
• Oksegratin
• Fiskegratin
• Skinkegratin
• Æggestand
• Broccoligratin
• Leverpostej
• Peberrodssalat
• Citronsky
• Rødbedesky
• Tomatsky
• Ribsgelé
• Smøreost
• Nutella
• Smør
GRATIN KONSISTENS – UGEPAKKE B:
Ugepakke B består af:
• Kalvegratin
• Kyllingegratin
• Gulerodsgratin
• Torskerognsmousse
• Æggestand
• Leverpostej
• Rødkålssky
• Citronsky
• Tomatsky
• Sky
• Smøreost
• Nutella
• Smør
EKSEMPEL PÅ GRATIN KONSISTENS - HOVEDRET
EKSEMPEL PÅ GRATIN KONSISTENS - BIRET
BLØD KONSISTENS
Afsnit: 2.4.Side: 18 af 40
Indikation:
Blød konsistens anvendes til patienter med motoriske og/eller sensoriske
funktionsnedsættelser i munden samt dårlig tandstatus (f.eks. manglende tænder, ømhed i munden, løse proteser). Det forudsætter at patienten har en næsten fuldstændig tyggefunktion, en fuldstændig tungetransport samt en normal synkefunktion.
Definition:
Blød konsistens består af findelte og/eller hakkede råvarer, som tilberedes dampet og eller let stegt og serveres som en sammenhængende kost med en blød konsistens, som ikke kræver en fuldstændig tyggefunktion. Det vil sige at patienten er i stand til at spise godt kogte grøntsager og sovs, men at det er kødet som skal tilberedes specielt.
Blød kost anvendes som det sidste skridt på vejen inden fuldstændig oral ernæring.
Til patienter med hjerneskader anvendes blød konsistens ofte som fuldgyldig ernæring og kombineres evt. med fortykkede drikkevarer.
Blød kost kan anvendes som:
• Fuldgyldig kost – se dagskosten.
Principper:
Afvigelser i kosten drejer sig primært om madens konsistens, der skal kompensere for patientens nedsatte tyggefunktion.
Der er ikke tale om mad med mildere smag; men der i mod skal maden have en kraftigere smag for at patienten skal få en god smagsoplevelse.
Der stilles store krav til tilberedningen af denne kostform. Der må ikke være nogen form for hårde skorper og klumper i maden.
Energiindhold:
Anvendes blød konsistens til spisetræning eller som supplement til sondeernæring, bør der kostregistreres og patientens kostindtag skal vurderes for evt. supplement.
Er blød konsistens en fuldgyldig kost, skal næringsstofindholdet svare til
næringsstofindholdet i sygehuskost (menu 3). Det anbefales at anvende energi- og proteinrige drikke til mellemmåltiderne. Energibehovet bør vurderes individuelt, ud fra patientens vægt/højde (BMI) og aktivitetsniveau.
Er patienten overvægtig skal der tages højde for det.
Måltidsmønster:
Maden fordeles over minimum 6 måltider dagligt – 3 hovedmåltider og 3-4
mellemmåltider. Er appetitten lille, kan de 6 måltider deles ud på 8 måltider. Der bør anvendes energi- og proteinrige drikke til mellemmåltider – afhængig af patientens synkefunktion.
Valg af levnedsmidler:
Der må kun anvendes levnedsmidler/retter med en naturlig blød og ensartet
konsistens. Retterne skal fremstilles, så det er muligt at servere dem hver for sig på tallerkenen.
Husk... retterne må gerne smages godt til med krydderier.
Brød, mel og gryn:
Brød evt. uden skorpe. Gerne grød og øllebrød.
Kartofler, ris og pasta:
Hele kogte kartofler der kan moses med en gaffel.
Ris og pasta som er blandet med sovs.
Grønsager og frugt:
Kogte grønsager der kan moses med en gaffel.
Kogt frugt - enten som kompot eller frugtgrød.
Mælk og mælkeprodukter:
Alle former for mælk og mælkeprodukter.
Kød, fisk, fjerkræ og æg:
Kød, indmad, fisk og fjerkræ hakkes før tilberedning, serveres gerne som farsretter.
Dampes eller steges let.
Kødet må ikke hakkes efter tilberedningen.
Fedtstoffer:
Anvend fedtstoffer, olie med et højt indhold af umættede fedtstoffer. Smør.
DRIKKEVARER:
Tilbydes individuelt efter hvad patientens funktionsniveau – se separat afsnit om synkevenlige drikke.
Fravalg af levnedsmidler Brød, mel og gryn:
Tørt og hårdt brød.
Kartofler:
Hårdt stegte kartofler, f.eks. kartoffelbåde og brasede kartofler Grønsager og frugt:
Bønner, asparges, champignon og grøn salat. Ananas og andre trevlede frugter.
Kød, fisk, fjerkræ og æg:
Helt hårdt stegt kød, fisk og fjerkræ.
Fedtstoffer:
Fedtstoffer med et højt indhold af mættet fedt.
DRIKKEVARER:
Tilbydes individuelt efter hvad patientens funktionsniveau – se separat afsnit om synkevenlige drikke.
OPSKRIFTER
Opskrifter findes i Findus diæt – Opskrifter og tilberedning (12) samt hæftet ”Mad uden besvær” (13)
DAGSKOSTFORSLAG TIL BLØD KONSISTENS BESTILLING
Online bestilling
Afdelings lager MORGEN: 2½ dl. øllebrød
2 dl. sødmælk
1 stk. franskbrød evt. uden skorpe m/smør
Ost 45+
2 dl. juice
Kaffe/te
Kol Mælk
Mo Mo Drik
Kol
X
X X
FORMIDDAG: 2 dl. energi/proteinrig drik Sp X
MIDDAG: Kød-, fisk- eller fjerkræ hakket før tilberedning
Kartofler og grønsager sovs
Biret: frugtgrød m/sødmælk
Vand, saftevand
Middag Middag Middag Flyd/Mælk
Drik
X X EFTERMIDDAG: Kage, franskbrød, boller, frugt
Kaffe/te
Eftermid
Kol X
AFTENBUFFET: Lun ret eller suppe
3 halve stykker almindelig mørkt rugbrød m/margarine
½ stk. franskbrød m/smør
Pålæg af hakket kød, fisk, æg og ost Kogte grønsager som pynt
2 dl. kærnemælk
Aften Aften Aften
Sp Aften Mælk
X X SEN AFTEN: Energi/proteinrig drik
1 stk. grovbrød m/smør Ost
Kaffe/te
Sp Sen aften Sen aften
Kol
X
X
EKSEMPEL PÅ BLØD KONSISTENS – HOVEDRET
EKSEMPEL PÅ BLØD KONSISTENS – BIRET
BESTILLING AF
LEVNEDSMIDLER TIL TERAPEUTISK SPISNING
Afsnit: 2.5 Side: 23 af 40
Terapeutisk spisning
Det er ikke et måltid; men en oplevelse med mad, i en kontrolleret situation.
Terapeutisk spisning anvendes til undersøgelse og behandling af orale funktioner:
transport, tygge- og synkefunktion.
Ved terapeutisk spisning arbejdes der med at hæmme de uhensigtsmæssige mønstre som f.eks. sutte- og bid refleks samt at fremme til de normale bevægelser, som vi bruger, når vi spiser og drikker.(8 + Bilag 1)
Bestilling af levnedsmidler til terapeutisk spisning.
Disse bestillinger sker i Centralkøkkenet via online. Der er en oversigt over mulige bestillinger. Som afkrydses efter ønske. Vedlagt på næste side, en oversigt over mulige bestillinger.
*Kun enkelte afdelinger på Silkeborg Centralsygehus, har mulighed for at bestille ekstra kolonialvarer, skriv derfor i beskeder, hvis der er noget afdelingen gerne vil have.
**Skriv i beskeder, at frugtgrøden skal være blendet. De frosne retter bestilles i Centralkøkkenet og opbevares i fryseren på afdelingerne. Supper bestilles under flydende!
Følgende er der forslag til hvilke levnedsmidler der er anvendelige ved terapeutisk spisning samt hvordan de pågældende levnedsmidler rekvireres.
Bestillinger
Bestilles via onlineI Centralkøkkenet Afdelingen skaffer selv
Blegselleri, stykker af 10 cm
xPeberfrugt,
Kolonial ekstra*Agurk, stykker af 5 cm
Kolonial ekstra*Lufttørret skinke/røget filet, 2 cm tykke
x xFrisk ananas fast ikke for moden, 2 ringe
Kolonial ekstra*Rå æble, i stykker
Kolonial ekstra*Rå pære, i stykker
Kolonial ekstra*Tørret abrikos, i stykker
x xTørret figen, i stykker
xTørret dadler, i stykker
xVingummi
X xLakrids
X xLillebror yoghurt, i bæger
xDanone, i bæger
xBlendet frugtgrød uden klumper
Flydende retter**Kartoffelmos, klumpefri fra middagsvognen
MiddagGelekost, bestilles som en diæt
Flydende retterFrosne retter:
Vanilieis i bæger
Flydende retterCitronfromage i bæger
Flydende retterHindbærfromage
Flydende retterChokolademousse
xDRIKKE - KONSISTENS
Afsnit: 3 Side: 25 af 403.1. Gelékonsistens 3.2. Sirupskonsistens
3.3. Kakaomælkskonsistens
3.4. Oversigt over energi- og proteinindhold i drikkevarer
GELÉKONSISTENS
Afsnit: 3.1.Side: 26 af 40
Indikation:
Gelékonsistens kan anvendes til patienter der kan synke eget spyt, har en spontan hoste og som ikke aspirerer (fejlsynker).
Definition:
Gelékonsistens er så tykt at det kan spises med en ske ( se også beskrivelse af gelékost under bilag 1)
Gelékonsistens kan anvendes som:
• En del af terapeutisk spisning (8 + bilag 1) – undersøgelse/behandling af tyggefunktion, synkefunktion, oral transport og som en oplevelse med mad
• Supplement til tynde drikke i sonden Principper:
Som bekendt er tynde væsker i begyndelsen meget svære at drikke for patienter med synkeproblemer. Derfor begynder man i synketerapien med ”fortykkede
drikkevarer”, som ”løber” langsommere. Derved får patienten en større chance for at opfatte og mærke hvad der sker og risikoen for aspiration (fejlsynkning) nedsættes.
Energiindhold:
Se pkt. 4.4. – Oversigt over drikkevarers energi- og proteinindhold Valg af levnedsmidler:
Se pkt. 4.4. – Oversigt over drikkevarers energi- og proteinindhold Disse konsistenser opnås ved hjælp af fortykningsmidler.
Fortykningsmidlet ”Nutilis”(14) bestilles af afdelingens personale via online bestilling i Centralkøkkenet, under Specialernæring.
SIRUPSKONSISTENS
Afsnit: 3.2.Side: 27 af 40
Indikation:
Sirupskonsistens kan anvendes når patienten er i stand til at ”drikke” gelékonsistens uden at hoste / aspirere (fejlsynke).
Definition:
Sirupskonsistens kan drikkes af et glas; men det ”løber” meget langsomt.
Konsistensen er ensartet og er så tyk at et sugerør kan stå alene i glasset.
Sirupskonsistens kan anvendes som:
• En del af terapeutisk spisning (8 + bilag 1) – undersøgelse/behandling af tyggefunktion, synkefunktion, oral transport og som en oplevelse med mad
• Supplement til tynde drikke i sonden Principper:
Som bekendt er tynde væsker i begyndelsen meget svære at drikke for patienter med synkeproblemer. Derfor begynder man i synketerapien med ”fortykkede
drikkevarer”, som ”løber” langsommere. Derved får patienten en større chance for at opfatte og mærke hvad der sker og risikoen for aspiration (fejlsynkning) nedsættes.
Energiindhold:
Se pkt. 4.4. – Oversigt over drikkevarers energi- og proteinindhold Valg af levnedsmidler:
Se pkt. 4.4. – Oversigt over drikkevarers energi- og proteinindhold Disse konsistenser opnås ved hjælp af fortykningsmidler.
Fortykningsmidlet ”Nutilis” (14) bestilles af afdelingens personale via online bestilling i Centralkøkkenet.
KAKAOMÆLKSKONSISTENS
Afsnit: 3.3.Side: 28 af 40
Indikation:
Kakaomælkskonsistens anvendes når patienten er i stand til at ”drikke” sirups- konsistens uden at hoste / aspirere (fejlsynke).
Definition:
Kakaomælkskonsistens drikkes af et glas; men det ”løber” langsommere end normale tynde drikke.
Kakaomælks konsistens kan anvendes som:
• En del af terapeutisk spisning (8 + bilag 1) – undersøgelse/behandling af tyggefunktion, synkefunktion, oral transport og som en oplevelse med mad
• Supplement til tynde drikke i sonden Principper:
Som bekendt er tynde væsker i begyndelsen meget svære at drikke for patienter med synkeproblemer. Derfor begynder man i synketerapien med ”fortykkede
drikkevarer”, som ”løber” langsommere. Derved får patienten en større chance for at opfatte og mærke hvad der sker og risikoen for aspiration (fejlsynkning) nedsættes.
Energiindhold:
Se pkt. 4.4. – Oversigt over drikkevarers energi- og proteinindhold Valg af levnedsmidler:
Se pkt. 4.4. – Oversigt over drikkevarers energi- og proteinindhold Disse konsistenser opnås ved hjælp af fortykningsmiddel.
Fortykningsmidlet ”Nutilis” (14) bestilles af afdelingens personale via online bestilling i Centralkøkkenet, under Specialernæring.
OVERSIGT OVER ENERGI- OG PROTEININDHOLD I DRIKKEVARER
Afsnit: 3.4 Side: 29 af 40
Drikkevarer i alfabetisk rækkefølge Energi i kJ pr. 100 ml
Protein i g pr.100 ml
Bestilles via
Nutridrik juice style – energi- og proteindrik
640 4 Specialernæring
Appelsinjuice, konc. 1 liter 182 1 Drikkevarer
Cultura, drikke, 1 liter 273 4 Mælkebestilling
Frugtsaft blandet, 12 liter 144 0 Drikkevarer Frugtsaft blandet, kunstig sødet 29 0 Drikkevarer
Kakaomælk, sød, brik 301 4 Specialernæring
Kakaomælk, 1 liter 301 4 Mælkebestilling
Koldskål 1 liter 230 3 Mælkebestilling
Kærnemælk 1 liter 153 3 Mælkebestilling
Letmælk, 1 liter 204 4 Mælkebestilling
Minimælk, 1 liter 160 3 Mælkebestilling
Piskefløde ¼ liter 1538 2 Mælkebestilling
Proteindrikke fra Arla 530 6 Specialernæring
Nutridrik protein, energi- og proteindrik 630 10 Specialernæring Nutridrik yoghurt style, fuldgyldig
ernæring
630 6 Specialernæring
Nutridrik multi fibre, fuldgyldig ernæring 630 6 Specialernæring
Skummetmælk, 1liter 151 4 Mælkebestilling
Sveskejuice, 1 liter 170 0 Drikkevarer
Sødmælk, 1 liter 266 3 Mælkebestilling
The, 25 breve rød eller sort 0 0 Kolonialvarer Æblejuice, koncentreret, 1 liter 204 0 Drikkevarer
GUIDEDE MELLEMMÅLTIDER
Afsnit: 4 Side: 30 af 40Mellemmåltider, hvor patienten kan guides til at deltage aktiviteten. Velegnet til patienter hvor behandlingen har fokus på den præorale fase i synkningen.
Energitæt Normal Online bestilling
Afdeling lager
Milkshake Græskyoghurt 10 % røres op med
Frugtpure eller banan. X Sp
Flyd/kol Græsk yoghurt 38% røres op med
Frugtpure eller banan X Sp
Flyd/kol Skummetmælks kakao blendes med
Almindelig vanilie is
X Mælk Kol Letmælks kakao blendes med
Køkkenets super is
X Mælk
Flyd Råcreme Nutridrik fryses ½ time.
Piskes med håndmixer tl tyk creme
X Sp
Pisket Nutridrik kan blandes Frugt pure som frugtmousse.
X Sp
Flyd Nutridrik kan også fryses. Optøs
Ca. 45 min og blendes med frugt.
Herved opnås softice konsistens Tilsæt evt. lidt flødeskum.
X Sp
Frugtsuppe Nutridrik juice style med frugt
varmes, fortykningsmiddel røres i til passende konsistens.
X Sp
Frugtsuppen kan serveres med Råcreme fra nutridrik
X Sp
Sp Fromage skal stå ca. ½ time ved stuetemperatur inden servering
Hjemmelavet is skal stå ca. 5 min inden servering.
Græsk yoghurt indeholder pr. 100 g 560 kj 10 g protein
Letmælks kakao pr.100 g 280 kj 3,5 g protein
LITTERATURHENVISNINGER
Afsnit: 6 Side: 31 af 401. DYSFAGI – om de ændringer og problemer der opstår som følge af dysfagi – tygge- og synkebesvær.... Pjece udgivet af Hjerneskadeforeningen, 1999.
2. Winstein CJ. Neurogenic Dysphagia. Frequency, Progression and outcome in Adults Following Head Injury. Phys Ther. 1983;63: 1992-6.
3. Cherney LR, Halper AS. Swallowing Problems in Adults with Traumatic Brain Injury. Seminars in neurology, Vol. 16. no.4, December 1996: 349-53.
4. Schurr MR. Ebner KA, Maser AL, Sperling KB, Helgerson RB, Harms B.
Formal Swallowing Evaluation and Therapy after Traumatic Brain Injury Improves Dysphagia Outcome. The Journal of Trauma: Injury, and Citical Care. Vol. 46. No 5. May 1999: 817-23.
5. Anbefalinger fra Dansk Institutionskost. Levnedsmiddelstyrelsen. Udgivet af Sundhedsministeriet, 1999.
6. Hammel Neurocenters Gastrostomimanual
7. Levnedsmiddeltabeller fra Levnedsmiddelstyrelsen, 1996.
8. A. Kjærsgaard, ”Ansigt, mund og svælg – Undersøgelse og behandling efter Coombes Konceptet, 2005. FADL’s forlag
9. ”Australian standarts for texture modified foods and fluids”
Dietitians association of Australien
10. “texture-modified foods and thickened fluids as used for individuals with dysfagia” Australian standardised labels and definistions Nutrition &
Dieteties 2007; 64(suppl.2): s53-s76
11. “National Descriptor for texture modification in adults” The British dietetic association 2003
12. Findus Diæt – opskrifter og tilberedning. www.findus.dk
13. Mad uden besvær. Bogen er skrevet af Line Bak og Nanna Strange. Udgivet af Muskelsvindfonden, 1999.
14. www.nutricia.dk
Bilag 1
TERAPEUTISK SPISNING
Bilag 1 Side:33 af 405.1 TERAPEUTISK SPISNING
5.2 UNDERSØGELSE OG BEHANDLING AF ORAL TRANSPORT 5.3 UNDERSØGELSE OG BEHANDLING AF TYGGEFUNKTIONEN 5.4 UNDERSØGELSE OG BEHANDLING AF SYNKEFUNKTIONEN 5.5 BESTILLING AF LEVNEDSMIDLER TIL TERAPEUTISK SPISNING 5.6 GELÉKOST
5.1 TERAPEUTISK SPISNING
Bilag 1 Side: 34 af 40Indikation:
Der kan påbegyndes terapeutisk spisning når patientens almene tilstand er således at patienten kan:
Holde en siddende stilling + understøttelse
Holde hagen mod brystet (kort nakke) + støtte
Er vågen
Og når patienten har en:
Oral transport af sekret (dvs. nogen tunge transport)
Spontan synkning af spyt
Spontan hoste Definition:
Terapeutisk spisning
Det er ikke et måltid; men en oplevelse med mad, i en kontrolleret situation.
Hvor man inhiberer (hæmmer) uhensigtsmæssige mønstre som f.eks. sutte- og bide refleks og tunge pres og hvor der bliver faciliteret (fremmet) til de bevægelser, som vi bruger, når vi spiser og drikker.
Terapeutisk spisning er ikke kun sammen med terapeuter, men det er ofte en terapeut der foretager undersøgelsen og hvis der så vurderes at patienten kan starte terapeutisk spisning, kan det også betyde, at det kan foregå sammen med andre faggrupper. Men det vil altid fremgå af den enkelte patients spiseinformation f.eks. hvem der må spise sammen med patienten, hvilken udgangsstilling ifm. spisning, konsistensniveau osv.
Terapeutisk spisning kan anvendes som:
• Til undersøgelse og behandling af oral transport, tygge- og synkefunktion
• Samt som en oplevelse med mad.
Terapeutisk spisning opdeles i 3 forskellige funktioner:
5.2. Undersøgelse og behandling af oral transport:
Patienten bliver tilbudt 3 – 4 spiseskefulde, af en ensartet og tyk konsistens, på en flad plastik ske.
Følgende fødeemner er egnet:
• yoghurt uden bær – ensartet konsistens – f.eks. lillebror yoghurt, Danone – helst i et bæger, så man kan guide patienten til at åbne bægeret.
• chokolademousse – også gerne i bæger
• fromager – uden bær/klumper
• is – gerne sorbet is – uden bær/klumper/nødder/chokoladestykker
• blendet æblegrød og andre frugtgrød –evt. fremstillet af FINDUS frugtpuré
• kartoffelmos – uden klumper/fyld
• gelékost – se særskilt beskrivelse (bilag 1.2)
Hvis patienten har meget tyktflydende slim, er det ikke hensigtsmæssigt at vælge yoghurt eller andre syrnede mælkeprodukter, MEN vælg da gerne f.eks. en sorbet is af tropiske frugter f.eks. papaja og mango.
Undersøgelse af oral transport
5.3. Undersøgelse og behandling af tyggefunktion:
Patienten bliver tilbudt nogle af følgende konsistenser – udskåret og indpakket i bomuldsgaze.
Følgende fødeemner er egnede:
• æble, pære
• blegselleri, peberfrugt
• agurk
• frisk ananas – fast ikke for moden
• lufttørret skinke eller røget filet – 2 cm tykke
• tørret abrikos
• tørret figen
• tørrede dadler
• vingummi
• lakrids
• ... og andre faste konsistenser. Men det er vigtigt at der ikke kommer noget ud gennem gazen, når patienten tygger sammen, for så er det ikke længere en kontrolleret situation.
Undersøgelse af tyggefunktion
5.4. Undersøgelse og behandling af synkefunktion:
Patienten bliver tilbudt få dråber af tynde væsker i et sugerør (som en pipette) Følgende drikkevarer er egnet:
• afhænger af patienten, hvad han/hun tidligere har kunnet lide det kunne f.eks.
være cola, kaffe, te, kakaomælk
Undersøgelse af synkefunktion
5.5 Bestilling af levnedsmidler til terapeutisk spisning.
Disse bestillinger sker i Centralkøkkenet via online. Der er en oversigt over mulige bestillinger. Som afkrydses efter ønske. Vedlagt på næste side, en oversigt over mulige bestillinger.
Bestillinger
Bestilles via onlineI Centralkøkkenet Afdelingen skaffer selv
Blegselleri, stykker af 10 cm
xPeberfrugt,
Kolonial ekstra*Agurk, stykker af 5 cm
Kolonial ekstra*Lufttørret skinke/røget filet, 2 cm tykke
x xFrisk ananas fast ikke for moden, 2 ringe
Kolonial ekstra*Rå æble, i stykker
Kolonial ekstra*Rå pære, i stykker
Kolonial ekstra*Tørret abrikos, i stykker
xTørret figen, i stykker
xTørret dadler, i stykker
xVingummi
xLakrids
xLillebror yoghurt, i bæger
xDanone, i bæger
xBlendet frugtgrød uden klumper
Flydende retter**Kartoffelmos, klumpefri fra middagsvognen
MiddagGelekost, bestilles som en diæt
Flydende retterFrosne retter:
Vanilieis i bæger
Flydende retterCitronfromage i bæger
Flydende retterYmerfromage med hindbærpure i bæger
Flydende retterYmerfromage med jordbærpure i bæger
Flydende retterSorbetis i bæger
Flydende retterChokolademousse
x*Kun enkelte afdelinger på Silkeborg Centralsygehus, har mulighed for at bestille ekstra kolonialvarer, skriv derfor i beskeder, hvis der er noget afdelingen gerne vil have.
**Skriv i beskeder, at frugtgrøden skal være blendet. De frosne retter bestilles i Centralkøkkenet og opbevares i fryseren på afdelingerne. Supper bestilles under flydende!
5.6 GELÉKOST
Bilag: .1.2.Side: 37 af 40
Indikation:
Gelékost kan anvendes som en del af terapeutisk spisning
– dvs. i en kontrolleret situation f.eks. i forbindelse med vurdering af oral transport.
Desuden kan det anvendes til patienter som har nedsat funktion i mund og svælg området; men som er i stand til at mærke, hvis noget skulle gå i den gale hals.
Definition:
Gelékosten er særlig nem at synke, da gele smelter ved kropstemperatur og derved i sig selv glider i svælg/spiserør. Tilbydes gelékosten forudsættes det, at patienten har en normal sensibilitet (følesans) i svælget og at patienten er vågen og klar over, hvad der sker omkring ham/hende, da der eller er risiko for fejlsynkning. Gelékost er ikke en fuldgyldig ernæring.
Gelékost kan anvendes som:
• En del af terapeutisk spisning (8). Til undersøgelse og behandling af oral transport og som en oplevelse med mad.
Principper:
Afvigelser i kosten drejer sig primært om madens konsistens, der skal kompensere for patientens nedsatte funktion. Der er ikke tale om mad med mildere smag; men
derimod skal maden have en kraftigere smag for at patienten skal få en god smagsoplevelse.
Patienter der tilbydes denne kostform, har bl.a. nedsat tungefunktion og har svært ved at få maden rundt i munden og på tungen. På tungen sidder sanseorganerne, som giver os mulighed for at smage sødt, salt, bittert og surt. Når der er nedsat funktion her, kommer maden ikke i forbindelse med alle sanseorganerne og derved får
patienten heller ikke den fulde smagsoplevelse. Da mange patienter kun er i stand til at sutte maden i sig, får de ofte kun smagen af det søde/salte som sidder forrest på tungen.
Basis i gelékosten er meget fint pureret frugt, grønsager, kød, fisk og fjerkræ, som derved stivnes (geleres) under tilberedning. Geleén smelter ved kropstemperatur (37 grader)
Energiindhold:
Energiindholdet kan ikke være fuldgyldigt, der skal sondeernæres.
Valg af levnedsmidler:
Meget fint purerede levnedsmidler, der må ikke være nogen form for klumper eller trevler i råvarerne.
Brød, mel og gryn:
Gelerugbrød ellers ingen former.
Grønsager og frugt:
Forskellige grønsags- og frugtpureér samt grønsags- og frugtjuice og frugtsaft der geleres.
Mælk og mælkeprodukter:
Mælk og mælkeprodukter uden nogen form for klumper og koldskål.
Mælkefromager gerne af surmælksprodukter.
Kød, fisk, fjerkræ og æg:
Pureret kød, fisk og fjerkræ stivnes og smages til under tilberedning.
DRIKKEVARER:
Tilbydes individuelt efter hvad patientens funktionsniveau – se separat afsnit om synkevenlige drikke.
OPSKRIFT PÅ GELÉRUGBRØD:
1 rugbrød = 1 kg:
22 g husblas 7 dl vand
280 g mørkt rugbrød ½ tsk salt
9. En rugbrødsform smøres med olie eller margarine.
10. Husblas sættes i blød i vand i 5 minutter.
11. Rugbrød, vand og salt koges og blendes.
12. Den udblødte husblas tilsættes.
13. Der røres indtil husblas er opløst.
14. Gelérugbrødet hældes i rugbrødsformen.
15. Rugbrødet sættes i køleskab til det er stivnet.
16. Rugbrødet kan dernæst skæres i skiver og nedfryses.
Opskrifter findes i Findus diæt – Opskrifter og tilberedning (9)