THUJA PLICATA

DET FORSTLIGE FORSØGSVÆSEN I DANMARK

THE DANISH FOREST EXPERIMENT STATION STATION D E RECHERCHES FORESTIÉRES DE DANEMARK

DAS FORSTLICHE VERSUCHSWESEN IN DÄNEMARK

B E R E T N I N G E R UDGIVNE VED

DEN F O R S T L I G E F O R S Ø G S K O M M I S S I O N

REPORTS — RAPPORTS — BERICHTE

BIND XXXV

H Æ F T E 2

I N D H O L D

O. KJERSGÅRD og H. KROMANN: Rumænsk rødgran i Danmark. Fore- løbige resultater. (Romanian Norway Spruce in Denmark. Prelimi- nary Results). S. 135—157. (Beretning n r . 289).

E R I K HOLMSGAARD og CARL BANG: E t t r æ a r t s f o r s ø g med n å l e t r æ e r ,

bøg og eg. De første 10 år. (A Species Trial with Conifers, Beech a n d Oak. T h e First Ten Years). S. 159—196. (Beretning n r . 290).

A. YDE-ANDERSEN og D. S. MALLA: Svampe med epiphytisk vækst på rødgranrødder. (Fungi with Epiphytic Growth on t h e Roots of Norway Spruce). S. 197—225. (Beretning n r . 291).

SØREN F L . MADSEN: T r e faste prøveflader i Thuja plicata. (Three Permanent Sample Plots of Thuja plicata). S. 227—266. (Beretning n r . 292).

CARL MAR: MØLLER and J. LUNDBERG: Negative Effects of Long- T e r m Exclusive Nitrogenous Fertilization of Middle-Aged Moor- land Spruce. (Negative virkninger af langtidig ensidig kvælstof- gødskning i midaldrende hedegran). S. 267—283. (Beretning nr. 293).

K Ø B E N H A V N

TRYKT I KANDRUP & WUNSCH'S BOGTRYKKERI

1977

THUJA PLICATA

THREE PERMANENT SAMPLE PLOTS OF THUJA PLICATA

AF

S Ø R E N F L . M A D S E N

INDHOLDSFORTEGNELSE

Side

1. Indledning 229 2. Bevoksningerne 229 3. Hugstbehandling 231

4. Tilvækst 233 5. Form 238 6. Sundhed 248 7. Stabilitet 251 8. Økonomi 252 9. Sammendrag 257

Summary 258 10. Litteratur 260 11. Bilag 261

1. INDLEDNING

Af Forsøgsvæsenets ialt tre ældre, faste prøveflader i Thuja plicata D. Don ødelagdes to i de kraftige storme i 1967. Ødelæggelserne r a m t e produktionsprøveflade VA beliggende Holstenshus distrikt på Sydfyn, samt prøveflade VE, som omfattede et hugstforsøg med to behandlinger på ialt fire parceller, beliggende Orebygård distrikt på Lolland. Produktionsprøve- flade VD beliggende E s r u m distrikt i Nordsjælland lå fjernere fra storme- nes centrum og undgik væsentlige skader.

Erfaringerne fra de nævnte to afsluttede samt den ene endnu eksiste- rende prøveflade i t r æ a r t e n vedrører først og fremmest bevoksningsstadiet.

Der er med prøvefladernes anlæg taget udgangspunkt i de sluttede og vækstkraftige, 25—34 årige bestande, som alle er fremvokset af frøplanter.

På prøvefladerne VA og VD er t r æ a r t e n herefter fulgt med målinger og beskrivelser indtil alderen cirka 60 år, mens VE k u n er fulgt til alderen 47 år.

Resultaterne fra sidste halvdel af de tre prøvefladers iagttagelsesperiode samt en betydelig del af materialet fra periodens første halvdel h a r ikke tidligere været publiceret og vil m e d henblik på danske forhold udbygge den viden om træarten i bevoksningsstadiet, som hidtil især h a r været lagt frem af Bornebusch (1936) og Olesen (1962).

De specielle problemer træarten frembyder i ungdomsstadiet på grund af angreb af thujaens skivesvamp, Didymascella thujina (Dur.) Maire, h a r prøvefladerne ikke n æ r m e r e k u n n e t belyse. Imidlertid vil det være af stor betydning for den fremtidige dyrkning af træarten, om de undertiden øde- læggende angreb k a n undgås eller reduceres. Der m å herom henvises til anden foreliggende litteratur. Det k a n herfra fremhæves, at effektive me- toder er anvist af Søegaard (1969) bl. a. ved stiklingsformering af fysiolo- gisk ældre individer. Med hensyn til frøplanter h a r Pawsey (1965) opnået særdeles effektive bekæmpelser ved sprøjtning med cycloheximid, m e n s Peace (1958) tilsyneladende med nogen succes h a r forebygget angreb ved at producere thujaplanter i isoleret beliggende planteskoler.

2. BEVOKSNINGERNE

2.1. PRØVEFLADE VA, HOLSTENSHUS DISTRIKT

Prøvefladen lå i den lille thujaplantage, Skovløkken, lidt syd for den nu nedlagte Katterød jernbanestation. Plantagen var k u n omkring 1 h a i størrelse, den var til alle sider omgivet af landbrugsarealer og havde som sådan en eksponeret beliggenhed. J o r d b u n d e n på prøvefladen er ikke nær-

230

mere undersøgt, men vurderet efter den pletvis oppløjede undergrund p å de omgivende m a r k e r er lerindholdet betydeligt. Den gennemsnitlig årlige nedbørssum for månederne maj, j u n i og juli h a r i iagttagelsesperioden 1934—1967 været 172 m m (station K o r i n t h ) .

Ifølge oplysning fra distriktet blev kulturen plantet i foråret 1913 under lysstillet hassel. Der benyttedes 2/2 planter af frø høstet på Langesø. løvrigt foreligger der ingen oplysninger om kulturarbejdet.

2.2. PRØVEFLADE VD, ESRUM DISTRIKT

Denne endnu eksisterende prøveflade ligger i en cirka 0.4 h a stor be- voksning af thuja, dog på dele af arealet med indblanding af rødgran, lærk og birk, i Tinghus plantage afdeling 511. Terrænet er let kuperet og h a r i bevoksningen især fald mod vest, nord og øst. Mod disse verdenshjørner står bevoksningens yderste dele på ret lav, til dels blød bund. Thujåerne er til alle sider omgivet af mellemaldrende - ældre bevoksninger af andre træarter. E n jordbundsprofil midt p å prøvefladen viste i efteråret 1976 i dybden 0—4 c m : løst lejret nålelag, nedad stærkt findelt, 4—8 cm: sort morlag, 8—16 cm: udvasket, gråt lag fint sand med noget lerindhold, 16—40 c m : rødbrunt lerblandet sand - sandblandet ler, ret løst lejret og med mange rødder, og i 40—100 cm: gulbrunt lerblandet sand - sandblandet ler, leralagtigt og med enkelte rødder i indtil 70 cm dybde. Maj-juli ned- børen h a r i iagttagelsesperioden 1946—1973 været gennemsnitlig 169 m m

(station LI. Dyrehavegård).

Kulturen blev etableret i foråret 1916 med store, kraftige 2/2 planter fra Egelund planteskole. Frøet var leveret af Rafn's skovfrøkontor, og der er overvejende sandsynlighed for, at det er indsamlet i Cascade bjergene.

Der synes at have været stor planteafgang p å de lavest liggende dele af arealet, m e n samtidige iagttagelser foreligger ikke.

2.3. PRØVEFLADE VE, OREBYGÅRD DISTRIKT

Prøvefladen lå i en cirka 0.6 h a stor thujabevoksning i Kohaven afde- ling 444 i fladt terræn. Ved prøvefladens anlæg var thuj åerne til alle sider beskyttet af ældre skov, men lysningshugst og renafdrift i de omgivende bevoksninger gav siden betydelige blottelser. En jordbundsundersøgelse i april måned 1954 viste en brunjordstype med en cirka 50 cm dyb over- grund, hvis øverste 20 cm var mørkebrun og humøs. Undergrunden var flammet, d.v.s. med gleidannelser. J o r d a r t e n blev beskrevet som sandblan- det ler. Rødder fandtes i indtil 75 cm dybde, og grundvand viste sig ved 85 cm dybde. Maj-juli nedbøren h a r i perioden 1954—1966 været 154 m m

(station Orebygård).

Bevoksningen synes etableret i foråret 1924. Der er sandsynligvis benyt-

tet et parti 2 / 2 planter, der som 2 / 0 to år tidligere var blevet indkøbt fra Paludans planteskole. Frøet er antagelig indsamlet i Cascade bjergene. Der er foretaget omfattende efterbedringer i 1927 og 1928, hvilket forøger usik- kerheden såvel med hensyn til alder som oprindelse. Thuj åerne afløste en cirka 70 årig bevoksning af eg og ask med selvsået undervækst af ær.

3. HUGSTBEHANDLING

Hugstbehandlingen i selve iagttagelsesperioden er illustreret p å figur 1 og 2. Prøvefladerne VA og VD omfatter hver k u n en enkelt parcel og der- med k u n en behandling, mens der p å prøveflade VE's 4 parceller i efteråret 1954 blev startet et hugstforsøg med stærk hugst på parcellerne 2 og 3 samt selvtynding på parcellerne 1 og 4.

Alle thuj abevoksningerne h a r været gennemhugget før 1. måling, men der foreligger k u n få oplysninger om disse indgreb. Dog er det sikkert, at der på VA er grebet kraftigt ind allerede før 1. måling (Bornebusch 1936), men da bevoksningen på dette tidspunkt k u n var 25 år gammel og endnu

2000

1500

1000

500

N

i n

VE4 VE1

VA: Holstenshus VD: Esrum VE: Orebygård

10 20 30 40 50 60

F i g u r 1. Stamtallet N (stk./ha) mellem tyndinger ved alderen T (år) fra frø.

Ud over prøvefladerne med Thuja plicata er vist forløbet i rødgran bonitet I og II ifølge Møller (1933). De stærkt afvigende kurver VE 1 og VE 4 repræsenterer de

selvtyndede parceller på Orebygårdprøvefladen.

Fig. i. The stem number N (nos./hectare) between thinnings at age T (years) from seed. In addition to the sample plots of Thuja plicata is shown the develop- ment in Norway spruce Site classes I and II according to Møller (1933). The much deviating curves VE 1 and VE 4 represent the self-thinned plots in the Orebygård

experiment.

232

havde et betydeligt stamtal, kan det næppe dreje sig om nogen stor end sige værdifuld vedmasse. P å VE h a r der før 1. måling været tyndet flere gange i aldersperioden 26—31 år, dog udelukkende med svage indgreb svarende til et udtag p å ialt cirka 60 m3/ h a . F r a prøveflade VD foreligger der om denne periode ingen oplysninger.

Stamtalsforløbet i iagttagelsesperioden (figur 1) viser en særlig stærk hugst på prøveflade VA sammenlignet med de øvrige flader. Tages yder- ligere bonitetsforskellene i betragtning — VA gennemsnitlig cirka 1.8, VD cirka 1.5 og VE cirka 0.5 svarende til C. M. Møller's rødgranoversigter — fremstår VE 2 og 3 som klart svagere tyndet end både VA og VD. Der er dog ved denne sammenligning ikke taget hensyn til forskellene i diameter- spredning (se afsnit 4.3). Vurderet efter de nævnte boniteter er stamtallet på VA lidt lavere, men på VD og især VE 2 og 3 højere end vist i oversig- terne.

Vurderet efter grundflade (figur 2) fremstår hugsten på VE's aktivt tyndede parceller fortsat som svagere end på VA og VD, mens VD i hvert fald indtil cirka 50 år ikke længere kan betragtes som svagere tyndet end VA. P å prøveflade VE udgør grundfladen efter hugst på de aktivt tyndede

100

80

60 h

40

20 I-

VA! Holstenshus YD: Esrum V E : Orebygård

10 20 30 40 50 60

F i g u r 2. Grundfladen G (m2/ha) mellem tyndinger ved alderen T (år). Til sammenligning er vist grundfladen i rødgran bonitet I og II efter Møller (1933).

VE 1 og VE 4 repræsenterer de selvtyndede parceller på Orebygårdprøvefladen.

Fig. 2. Basal area G (sq.m/hectare) between thinnings at age T (gears). For comparison is shown the basal area in Norway spruce Site classes I and II accord- ing to Møller (1933). VE 1 and VE i represent the self-thinned plots in the Oreby-

gård experiment.

flader i sidste halvdel af iagttagelsesperioden gennemsnitlig 67—69 % af de selvtyndede fladers grundflade, hvilket svarer til en C-grad i nyere danske hugstforsøg. Alle grundfladerne p å figur 2 er store i forhold til rødgranoversigterne, hvad der i høj grad er en følge af thuj astammernes specielle rodudløb.

Hugstmåden på de aktivt tyndede flader VA, VD, VE 2 og VE 3 h a r været traditionel hugst fra neden.

Af betydning for hugstbehandlingen k a n videre omtales det ganske store antal dybt ansatte tveger på prøveflade VD. Ved 1. måling udgjorde de 22 % af stamtallet, den langt overvejende p a r t tvegede i højdelaget 1—6 m, og de pågældende træer spredte over hele diameterspektret. P å prøveflade VE er et tilsvarende problem imødegået ved en tidlig afskæring af tveger.

Ifølge oplysning fra distriktet blev der skåret tveger i j u n i 1935, da bevoks- ningen var 15 år gammel (cirka 25 timer pr. h a ) . Tveger h a r således spillet en betydelig rolle ved behandlingen af disse bevoksninger.

30-

20

10

H

VA: Holstenshus VD: Esrum VE: Orebygård

10 20 30 40 50 60

F i g u r 3. Overhøjden Hd o m (m) ved alderen T (år).

F ig. 3. The top height Hdom (m) at age T (gears).

4. TILVÆKST

Thuj aprøvefladerne h a r gennemgående vist ganske betydelige tilvæk- ster. I bilagene, tabel 10—15, er der for hver prøveflade anført detaljer fra de enkelte målinger samt prøvefladens areal. I indeværende afsnit gives en

234

oversigt over udviklingen af nogle vigtige bestandsfaktorer, og der er des- uden foretaget forskellige sammenligninger bl. a. med de bonitetsvise til- vækstoversigter for rødgran (Møller 1933).

4.1. OVERHØJDE

Overhøjden (svarende til middelhøjden af de 100 tykkeste træer pr. ha, figur 3) h a r gennem hele iagttagelsesperioden været større på prøveflade VE end på VD, som igen h a r ligget over VA. Ved alderen 45 år er over- højderne respektive 24.1 m (gennemsnit af 4 parceller), 21.9 m og 19.9 m.

På figur 3 bemærkes en næsten parallel udvikling for VA og VE, m e n s VD gennem hele iagttagelsesperioden h a r et stejlere forløb. Ved 60 å r er over- højden på VD og VA henholdsvis 27.5 m og 23.8 m (ekstrapoleret 1 å r ) .

P å prøveflade VE h a r der været samme gennemsnitlige overhøj detil- vækst på de selvtyndede som på de aktivt tyndede parceller.

4.2. BESTANDSHØJDE

Prøvefladerne forholder sig med hensyn til bestandshøjde (figur 4) om- trent som ved overhøjden, dog er de absolutte forskelle mindre. VA ligger

30

20

10

H

VA: Holstenshus VD: Esrum VE: Orebygård

10 20 30 40 50 60

F i g u r 4. Bestandshøjden HL (m) mellem tyndinger ved alderen T (år). Til sammenligning er vist bestandshøjden i rødgran bonitet I og II efter Møller (1933).

Fig. 4-. The stand height H^ (m) between thinnings at age T (years). For com- parison is shown the stand height in Norway spruce Site classes I and II accord-

ing to Møller (1933).

her i det hele tættere p å de øvrige flader og h a r før 43 år endog større højde end VD. Ved alderen 45 å r er højden p å VE's aktivt tyndede parceller (VE 2 og VE 3), VD og VA respektive 22.8 m, 20.3 m og 19.9 m.

Boniteten efter rødgranoversigterne er god, p å prøveflade VE bedre end I og p å VD og VA mellem I og II. Indtil cirka 44 år løber højderne omtrent parallelt med bonitetskurverne. Herefter og indtil den seneste måling ved cirka 60 år konstateres en mindre bonitetsstigning på VD, m e n på VA der- imod et ret tydeligt bonitetsfald. Ved de seneste målinger n æ r alderen 60 år v a r boniteten på de to flader henholdsvis 1.3 og ILO.

P å prøveflade VE h a r den aktive hugst gennem 12 år i gennemsnit forøget bestandshøjden med 0.9 m i forhold til selvtynding.

4.3. BESTANDSDIAMETER

I forhold til rødgranoversigterne udviser de aktivt huggede flader be- standsdiametre i nærheden af bonitet I eller derover (figur 5 ) . Ved 45 å r er middeldiameteren p å VA, VE 2, VE 3 og VD respektive 34.7 cm, 31.3 cm,

50

40

30

20

10

De

VA: Holstenslius VD: Esrum VE: Orebygård

10 20 30 40 50 60

F i g u r 5. Bestandsdiameteren Dg (cm) mellem tyndinger ved alderen T (år).

Til sammenligning er vist bestandsdiameteren i rødgran bonitet I og II efter Møller (1933). VE 1 og VE 4 repræsenterer de selvtyndede parceller i Orebygårdprøve-

fladen.

Fig. 5. The stand diameter Dg (cm) between thinnings at age T (years). For comparison is shown the stand diameter in Norway spruce Site classes I and II according to Møller (1933). VE 1 and VE 4 represent the self-thinned plots in the

Orebygård experiment.

236

30.0 cm og 28.5 cm. Ved 60 år er diameteren på VA og VD henholdsvis 44.5 cm (ekstrapoleret 1 år) og 38.9 cm.

På prøveflade VE h a r den aktive hugst gennem 12 år bevirket en for- øgelse af bestandsdiameteren på cirka 7 cm i forhold til selvtynding.

Med hensyn til diameterspredning i blivende bestand (udtrykt i procent af bestandsdiameteren) h a r prøveflade VA gennem hele iagttagelsesperio- den vist påfaldende mindre spredning end de øvrige prøveflader, dog med en betydelig udligning nær alderen 60 år. Nær alderen 45 år v a r spred- ningen på VA, VD, VE's aktivt tyndede og VE's selvtyndede parceller respektive 14 %, 30 %, 32 % og 31 %. Ved den seneste måling på VA og VD nær alderen 60 år var spredningen henholdsvis 15 % og 19 %.

4.4. VEDMASSE

Den løbende massetilvækst (total stammemasse på rod) indtil alderen cirka 46 år spreder på alle prøvefladerne omkring rødgranoversigternes bonitet I (figur 6 ) . I en del tilfælde ligger tilvæksten betydeligt højere, mens der på den anden side ikke konstateres tilvækster lavere end bonitet II. For perioden efter 46 år og indtil cirka 60 år, der k u n er repræsenteret ved VA og VD, bemærkes på VA en tilvækst imellem bonitet II og III, mens VD fortsat ligger højere end bonitet I. I forhold til højdeboniteten (figur 4) bemærkes af afvigelser især den vedholdende høje tilvækst efter alderen

38 år p å VD samt før alderen 38 år på VA.

Vedmassen er for hver måling beregnet diameterklassevis ved anvendelse af en diameter/højde-regression, den almindelige masseflade for thuja (afsnit 5.1.) samt en niveauko-rrektion baseret på sektionsvis opmålte prøvetræer. Alle massetal svarer til en stamm evis opmåling på bark i % m sektioner under 1 højde og i 1 m sektioner derover. Tilvæksten er herefter beregnet ved differenismetoden.

Den bemærkelsesværdig store forskel i tilvækst mellem VA og VD i de sidste 13—15 år af iagttagelsesperioden (i gennemsnit 17.8 m³/ h a • år på VA mod 25.6 m³/ h a • år på VD) kan ikke forklares med sikkerhed. For- skellen skal ses på baggrund af næsten samme tilvækst på de to prøve- flader i en 11—13-årig periode forud (25.6 og 26.0 m3/ h a • å r ) . Årsagen skal muligvis søges i et samspil af forskellige faktorer. F . eks. synes der på VA at have forekommet et fald i maj-juli nedbør fra den ene periode til den anden, mens der på VD synes at have været en stigning. Det forekommer videre rimeligt at pege på VA's noget eksponerede beliggenhed som en med- virkende årsag. Tilvækstforløbet på VA minder forøvrigt meget om udvik- lingen i en 66-årig thujaholm i Knuthenborg park, som tidligere er beskre- vet af Bornebusch (1936).

De aktivt tyndede parceller (pel. 2 og 3) i hugstforsøget på prøveflade VE h a r i den 12-årige forsøgsperiode gennemsnitlig haft en årlig tilvækst på 24.7 m3/ h a mod en beregnet tilvækst p å 25.2 m3/ h a på de selvtyndede parceller (pel. 1 og 4 ) . De selvtyndede parcellers tilvækst er dog i særlig

I, _VA

Holstenshus

F i g u r 6. Løbende massetilvækst Iv ( m3/ h a - å r ) ved alderen T ( å r ) . Til sam- menligning er vist tilvæksten (stammemasse på rod) i rødgran bonitet I og II efter Møller (1933). VE 1 og VE 4 r e p r æ s e n t e r e r de selvtynidede parceller p å Ore-

bygårdprøvefladen.

Fig. 6. Current volume increment I'v (cub.m/hectare -year) at age T (years).

For comparison is shown the increment (total stemwood from ground) in Norway spruce Site classes I and II according to Møller (1933). VE 1 and VE 4 represent

the self-thinned plots in the Orebygård experiment.

238

grad usikker, fordi der her mangler måling af vedmasseniveauet ved for- søgets start. Der er ved beregningerne antaget et vedmasseniveau for parcel 1 og 4, som ligger i nærheden af parcel 3's. Antages i stedet et vedmasse- niveau i nærheden af parcel 2's, hvilket k a n have været tilfældet, reduceres de seivtyndede parcellers tilvækst til 23.2 m3/ h a . Under den førstnævnte forudsætning afviger de seivtyndede parceller med + 2 % og under sidst- nævnte med — 6 % fra de aktivt tyndede parcellers tilvækst. Foruden disse gennemsnitlige afvigelser er der en del spredning inden for behandlings- grupperne. Nogen sikker hugstbetinget forskel i tilvækst h a r derfor ikke kunnet konstateres.

Muligheden for opsparing af vedmasse i thujabevoksninger belyses gennem de seivtyndede parceller på prøveflade VE. På tidspunktet for stormfaldet ved alderen 47 år stod der på parcel 1 og 4 henholdsvis 837 og 709 m³/ h a , og den naturlige afgang af overvoksede, tørre træer havde indtil da været lille.

5. FORM

T h u j a h a r særprægede formegenskaber på grund af mere eller mindre kraftige rodudløb. Disse egenskaber h a r kunnet kvantificeres på grundlag af et ikke ubetydeligt antal sektionsvis opmålte stammer.

5.1. MASSEFLADE

Der foreligger en enkelttrævis sektionsopmåling (svarende til total Stammemasse på rod) af ialt 409 stammer fordelt til 29 målinger (måleår) på de aktivt tyndede flader. Omtrent halvdelen af stammerne er opmålt efter metoden nævnt i afsnit 4.4. F o r de øvrige stammer, hvor anden op- målingsmetodik h a r været benyttet, er der sket omregning til overensstem- melse med den nævnte metode. P å grundlag af dette materiale er der bereg- net en almindelig masseflade for thuja. Der er — svarende til Fog & Jen- sen's (1953) fremgangsmåde for bøg — først beregnet en masseflade for hver måling, dernæst er disse fladers hældninger sammenregnet til et fælles hældningsudtryk, og endelig er vedmasseniveauet fastlagt centralt i forhold til målingerne med følgende almindelige massefladeudtryk som resultat:

log¹⁰v = -^4.3644 + 1.5843 log¹⁰h + 1.3955 log¹⁰d,

hvor v er stammens vedmasse (m³), h er stammens højde (m) og d er diameteren i 1.3 m højde ( c m ) . En udvidelse af regressionsberegningen til at omfatte de uafhængig variable i anden potens h a r ikke ført til en for- mindskelse af restspredningen og er derfor h e r undladt.

De 29 målinger viser ikke signifikante forskelle med hensyn til spred- ningen p å log10v. Som et fælles skøn for spredningen inden for den enkelte måling er beregnet 0.034 på log10v svarende til 8 % på Stammemassen v.

Med hensyn til hældningen for den enkelte masseflade (svarende til koefficienterne til log10h og log10d) er der iblandt de 29 målinger fundet signifikante forskelle ( 9 5 % < P < 9 9 % ) . En supplerende afprøvning af hver enkelt hældning mod hældningen i den almindelige masseflade (jvf.

Hald 1957, s. 631) viste ingen signifikante afvigelser blandt målingerne på prøveflade VD og VE 3, mens der for hver af prøvefladerne VA og VE 2 fandtes 2 signifikante afvigelser. E n tilsvarende afprøvning af masseflader for de selvtyndede parceller VE 1 og VE 4, baseret på henholdsvis 12 og 68 stammer i afdrift, h a r ikke vist signifikans. Medregnes resultatet fra de selvtyndede parceller p å VE, h a r der således blandt ialt 31 målinger været 4 signifikant afvigende hældninger fra den almindelige masseflade ( P >

95 % ) . Afvigelsernes tydelighed og antal er ikke større, end det er fore- kommet rimeligt at sammenregne hældningerne til et fælles hældningsskøn svarende til koefficienterne 1.5843 til log10h og 1.3955 til log10d.

Med hensyn til vedmasseniveau (svarende til konstanten i det logarit- miske massefladeudtryk) har de 29 målinger indbyrdes vist højt signifi- kante afvigelser ( P > 9 9 . 9 % ) . Konstanten H-4.3644 i den almindelige masseflade kan derfor k u n betragtes som en grov tilnærmelse til de enkelte massefladers niveau.

I tabel 1 er der gengivet stammeformtal svarende til den almindelige masseflade. Tabellen giver desuden oplysning om det afprøvede materiales højde- og diameterområde. Niveauafvigelserne er nærmere analyseret i det følgende.

P å figur 7 er vist vedmasseniveauer for den del af målingerne, som skønnes at repræsentere blivende bestand. De enkelte p u n k t e r u d t r y k k e r niveauet som den opmålte stammemasses (m3) procentvise afvigelse fra Stammemassen ifølge den almindelige masseflade, således at positive pro- centtal er ensbetydende med relativt store, opmålte stammemasser. Ni- veauerne er med h e n s y n til afdrift (T = 59 og 47 år) af prøvefladerne VA, VE 2, VE 3 og VE 4 baseret på et temmelig stort stamtal (30—68), m e n s de øvrige niveauer er bestemt over k u n cirka 10 stammer. Foruden niveau- bestemmelsen fra de enkelte målinger er der på figuren indtegnet retliniet udjævnede niveauforløb for de aktivt tyndede flader, dog k u n til alderen 52 år for prøveflade VD, hvor d e r endnu ikke foreligger en afsluttende måling, og hvor det videre forløb derfor er særlig usikkert. De udjævnede niveauforløb antages at repræsentere den faktiske niveauudvikling på prøvefladerne med god tilnærmelse, og er som sådan benyttet ved bereg- ningen af blivende bestands vedmasser.

Figur 7 viser umiddelbart meget tydelige prøvefladevise niveauforskelle.

VA ligger gennemgående på et højt niveau, VE ligger lavt, mens VD især i de senere år h a r indtaget et mellemstandpunkt. Vurderet ud fra de ud- jævnede niveauforløb h a r de aktivt tyndede bevoksningers afvigelser fra

Det forstlige F o r s ø g s v æ s e n . XXXV. H. 2. 23. n o v e m b e r 1977. 8

T a b e l 1. Stammeformtal (0.—) for Thuja plicata svarende til den almindelige masseflade.

Table 1. Stem form factor (0.—) for Thuja plicata corresponding to the general volume-surface (total stemwood from ground to tip of tree).

Højde Diameter, c m m Diameter, cm Height

m 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29

9 526

525 496 470

435

457 440 424 410 396 384 373 363 479 461 444 429 415 403 391 380

500 481 464 448 434 420 408 397 386 377 521 501 483 467 452 438 425 413 402 392

541 520 501 484 469 455 441 429 418 407 397 388 379 371 560 539 520 502 486 471 457 445 433 422 412 402 393 384 376 579 557 537 519 502 487 473 460 448 436 426 416 406 397 389 598 575 554 536 518 503 488 474 462 450 439 429 419 410 401 593 571 552 534 518 503 489 476 464 453 442 432 423 414 533 517 503 490 477 466 455 444 435 426 517 503 490 478 467 457 447 437 530 516 503 491 480 469 459 449 492 481 470 460

Højde D i a m e t e r , cm m Diameter, cm

He igh t — — — — — — — — —

m 30 :U 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50

10 560 11

12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24

525 555

496 524

470 497 523 548 573 596 619

474 499 522 546 568 590 611 632 652

453 477 500 522 543 564 584 604 624

17 18 19 20 21 22 23 24 25 26

369 381 393 405 417 429 440 451

386 397 409 420 431 442 453

378 390 401 412 423 434 444

371 383 394 405 415 426 436

365 376 387 397 408 418 428

369 363 357 351 346

380 374 367 361 356 350 345 340 335 331 390 384 377 371 366 360 355 350 345 340

401 394 387 381 375 370 364 359 354 349 344 340 335 331 327 323 411 404 397 391 385 379 373 368 363 358 353 348 344 339 335 331 421 414 407 400 394 388 382 377 371 366 361 357 352 348 343 339 416 410 403 397 391 385 380 375 370 365 360 356 351 347

o

%

12

8

4 O

-4

-8

-12

V D O Esrum VA D Holst enshus V E 1 A Orebygåi-d V E 2 + Orebygård

VE3v Orebygård V E 4 x Orebygård

T

20 30 40 50 60

F i g u r 7. Afvigelser i vedmasseniveau (%) i forhold til den almindelige masse- flade ved alderen T (år). De selvtyndede parceller på Orebygårdprøvefladen

(VE 1 og VE 4) er kun repræsenteret ved afdriftens ene måling.

Pig. 7. Deviations in volume level ('%) in relation to the general volume-surface at age T (years). The self-thinned plots in the Orebygård experiment (VE 1 and VE h) are represented only by the one measurement taken at the clear-cutting.

den almindelige masseflade ligget inden for intervallet -4- 7.7 \- 8.6 %.

Figuren tyder videre på, at der på prøveflade VE ved selvtynding er frem- kommet et lavere vedmasseniveau end ved aktiv tynding. Begge de selv- tyndede parceller h a r ved afdriften et lavere niveau, men for så vidt angår forholdet mellem parcel 1 og parcel 3 er forskellen dog ikke signifikant ( P < 9 5 % ) .

En anvendelse af den almindelige masseflades niveau på andre thuja- bevoksninger må naturligvis ske med varsomhed, dels på grund af de tydelige prøvefladevise forskelle, dels fordi det undersøgte antal flader er beskedent. Nogle få andre opmålinger fra Forsøgsvæsenets arkiv har imid- lertid ikke vist meget større afvigelser, end hvad der k u n n e forventes efter figur 7. Dette gælder f. eks. de af Bornebusch (1936) omtalte 37- og 30-årige bevoksninger i Gjorslev Bøgeskov. Her h a r 6 opmålte stammer fra parcel a, der af Bornebusch karakteriseres som den smukkeste thujabevoksning h a n kender her fra landet med meget slanke og jævnføre stammer, i gennem- snit vist 12.3 % højere niveau end den almindelige masseflade, mens 4 stammer fra parcel b k u n ligger 6.3 % højere. E n nyere måling fra 1970

242

af 25 stammer i den k u n 23-årige thujabevoksning i træartsforsøget i Ryk- kerup skov h a r i gennemsnit vist 7.1 % højere niveau end den almindelige masseflade. Har disse supplerende niveaubestemmelser således alle været positive, k a n det modsætningsvis fremhæves, at det meget sikkert bestemte niveau ved afdriften af prøveflade VE's parcel 4 (en af de selvtyndede par- celler) var stærkt negativ med -r- 11.5 %. Med tydeligt deforme stammer, f. eks. stammer med overvoksede døde toppe, er der fundet endnu større afvigelser.

5.2. AFSMALNING

Thujastammernes afsmalning er i tabel 2 udtrykt ved de relative dia- metre på de steder, som deler stammen over 1.3 m højde i 10 lige lange sektioner. Den relative diameter i 1.3 m højde, d00, er herved sat lig 100.

Tabellen viser afsmalningen ved forskellige kombinationer af brysthøjde- diameter og træhøjde på prøvefladerne VA, VD, VE 2 (aktiv tynding) og VE 4 (selvtynding). De relative diametre er beregnet på grundlag af 139 stammer på VA, 52 på VD, 88 på VE 2 og 68 på VE 4, idet tveger er udeladt.

Hver sektions diametre er udjævnet på logaritmisk basis under et, d.v.s.

uden aldersmæssig opdeling, og de enkelte stammers diametre spreder om- kring tabellens udjævnede tal svarende til restspredningen i yderste højre kolonne.

Med hensyn til forholdet mellem prøvefladerne indbyrdes viser tabel 2 for samme brysthøj dediameter og træhøjde i hovedtræk større relative diametre p å VA og VD end på VE 2, der igen har større diametre end VE 4.

Forskellen k a n anskueliggøres ved de relative d^{0 3}-værdier, som for dimen- sionsgruppen 25/20 er henholdsvis 66, 65, 62 og 58 og for dimensionsgrup- pen 35/25 er 66, 62, 61 og 58. De tilsvarende absolutte diametre er respek- tive 16.5, 16.3, 15.5 og 14.5 cm samt 23.1, 21.7, 21.4 og 20.3 cm. For begge dimensionsgrupper er den største d^{0 5}-værdi således 14 % større end den mindste. Inden for den enkelte prøveflade findes for samme træhøjde overalt aftagende relative diametre med stigende brysthøj dediameter. Vur- deret ud fra diameteren i 1.3 m højde er der altså tale om en større afsmal- ning i relative mål med stigende brysthøj dediameter, hvoraf umiddelbart følger, at afsmalningen i absolut mål ( c m / m ) også er større. For samme brysthøj dediameter findes med stigende træhøjde i de fleste tilfælde de omvendte forhold.

Afsmalningens afhængighed af træernes brysthøj dediameter og træ- højden rejser spørgsmålet om hugststyrkens betydning. Forholdet er belyst i tabel 3, hvis øverste halvdel viser relative diametre for træer af middel- dimension i afdrift p å prøveflade VE i foråret 1967.

T a b e l 2. Prøvefladevis udjævnede relative stammediametre, d^{0 0}—d^{0 9}, ved varierende brysthøj dediameter (cm) og træhøjde (m) samt spredningen s på den enkelte stammes relative diametre. Relativ brysthøjdediameter : d00. Prøveflade

VA, "VD og VE 2 er behandlet med aktiv tynding, mens VE 4 er selvtyndet.

Table 2. Relative stem diameters smoothed for each sample plot, d⁰⁰—d^{n B}, at varying breast-height diameters (cm) and tree heights (m) together with the standard deviation s on the relative diameters of the individual stems. Relative breast-height diameter : d0 0. Sample plots VA, VD and VE 2 have been treated with

active thinning, whereas VE 4 is self-thinned.

Prøveflade Sampl e plot

15/15

VA, Holstenshus

doo

d •Vi

do".

do'.

d0 5

< «

d0 7

do's

<C.

doo u.u

do i

do'2 d' d

°'I

do '5

d "

do '7 do's

d0.9

VE2,

doo

do'i

<C

do i

do'4

d0 5

do '6

d

oV

do s

d0.9

VEk-,

doo

do.'i

d0 2

do's

d0 4 do '5 do'e

do'r

do's

d'

100 95 93 88 82 73 62 49 33 14 Orebygård

100 86 82 77 72 66 59 48 34 15 Orebygård

100 82 76 72 68 61 55 45 34 17

20/15

100 85 81 75 68 61 53 41 26 10 100 90 87 81 73 64 53 40 26 10 100 79 74 68 63 57 49 39 26 11

B 20/20

100 90 86 83 79 72 64 52 36 17 100 87 84 81 76 70 63 51 36 16 100 82 78 73 69 64 57 48 35 18

Brysthøj dediameter/træhø j de reast-heigh

25/20

100 85 82 77 73 66 59 47 31 13 100 86 82 78 72 65 56 44 30 13 100 81 77 73 68 62 54 43 29 13 100 78 73 69 64 58 51 42 30 14

t diame 30/20

100 81 77 72 67 61 53 42 27 12 100 83 79 74 67 60 50 39 26 11 100 77 72 68 63 56 48 38 25 11

ter/iree height 35/20

100 77 73 68 63 57 49 38 25 11 100 80 77 71 64 56 46 35 22 10 100 73 68 64 58 52 44 34 21 9

30/25

100 82 78 75 71 66 59 47 33 16 100 83 80 78 73 67 59 47 32 15 100 78 75 71 66 62 54 45 32 16

35/25

100 82 79 75 71 66 59 47 31 14 100 80 76 72 67 62 53 43 29 14 100 79 76 73 68 61 53 42 28 13 100 76 72 68 63 58 50 41 29 13

40/25

100 79 75 71 67 62 54 44 29 13 100 78 74 70 64 58 49 39 26 12 100 76 72 69 64 57 49 38 24 11 100 74 69 65 60 54 47 38 26 12

s s

3 3 4 4 4 4 4 3 2

4 5 4 4 4 3 3 3 2

5 5 5 5 4 3 3 2 2

5 4 5 4 4 4 3 3 3

244

T a b e l 3. Relative stammediametre, d⁰⁰—d⁰⁹, på udvalgte diameter/højde-kom- binationer fra selvtyndede og aktivt tyndede parceller ved afdrift af prøveflade VE, Orebygård, i foråret 1967. Øverst svarende til de gennemsnitlige middeldia- metre/middelhøjder, Dg/Hg (cm/m), ved de respektive behandiinger. Nederst

svarende til de omvendte diameter/højde-kombinationer, d/h (cm/m).

Table 3. Relative stem diameters, d0 0—d0 , of selected diameter/height com- binations from self-thinned and actively thinned plots at clear-cutting of sample plot VE, Orebygård, spring 1967. In the upper part of the table corresponding to the average mean diameters/mean heights, Dg/Hg (cm/m), at the respective treat- ments. Below corresponding to the reversed diameter/height combinations, d/h

(cm/m).

Behandling Parcel Treatment Plot

Selvtynding

1 4 Self-thinning

1 k

Aktiv tynding

2 3 Active thinning

2 3

V^Hg ^{27.8/22.7 34.4/23.5}

100 76 74 71 67 62 55 46 33 15

100 78 74 70 65 60 53 44 31 15

100 78 73 70 65 59 51 40 26.

12

100 76 72 67 63 57 49 39 26 12

d/h 34.4/23.5 27.8/22.7

do d„

100 74 71 69 65 60 53 42 30 13

100 75 71 66 61 56 49 40 27 13

100 83 79 76 71 66 58 46 31 15

100 81 77 73 69 63 55 44 29 14

Tabellen viser nogen spredning på parcellernes relative diametre inden for samme behandlingsgruppe, men middeltræerne p å de aktivt tyndede parceller h a r i næsten alle tilfælde samme eller lavere relative diametre end på de selvtyndede parceller. Forskellen mellem grupperne vokser med stigende målehøjde, f. eks. er gennemsnitsværdierne for d0A 77 mod 77, for d0 5 61 mod 58 og for d0 8 32 mod 26 for henholdsvis selvtyndede og aktivt tyndede parceller. Den aktive hugst synes således hovedsagelig at have for- mindsket middeltræernes relative diametre i stammernes øverste del. Med hensyn til afsmalning i absolut mål er der tydeligere forskelle mellem

m i d d e l t r æ e r n e p å n e d r e s t a m m e d e l . F . e k s . e r a f s m a l n i n g e n p å n e d r e s t a m m e h a l v d e l o v e r 1.3 m h ø j d e i g e n n e m s n i t 1.0 c m / m m o d 1.3 c m / m f o r h e n h o l d s v i s s e l v t y n d e d e og a k t i v t t y n d e d e p a r c e l l e r .

E n s a m m e n l i g n i n g i t a b e l 3 af de s e l v t y n d e d e p a r c e l l e r s m i d d e l t r æ e r m e d t r æ e r af t i l s v a r e n d e s t ø r r e l s e ( d / h ) p å d e a k t i v t t y n d e d e p a r c e l l e r v i s e r m e g e t t y d e l i g t , a t d e s i d s t n æ v n t e h a r s t ø r r e r e l a t i v e d i a m e t r e i i n t e r -

T a b e l 4. Relative stammediametre, d0-1—d0 g, for to d0 j / h - v æ r d i e r ( c m / m ) i thuja sammenlignet med r ø d g r a n af formklasserne 0.80—0.65 ifølge Sabroe (1939).

Table 4. Relative stem diameters, d01—d09, for two d01/h values (cm/m) in thuja compared with Norway spruce of the form classes (absolute form quotient)

0.80—0.65 according to Sabroe (1939).

Thuja, prøveflade Thuja, sample plot d0 - 1/ h = 30/25

VA YD V E 2 V E 4

100 96 91 86 79 71 57 38 17

100 95 90 83 76 65 51 34 16

100 95 90 84 75 65 51 32 15

100 94 88 81 74 64 51 35 16 Thuja, prøveflade

Thuja, sample plot d0 1/ h = 21/20

VA YD YE 2 YE 4

100 96 91 86 78 69 55 36 15

100 96 91 85 77 66 53 36 16

100 95 90 84 76 66 53 35 16

100 93 87 81 73 64 52 36 17 Rødgran, formklasse

Norway spruce, form class

0.80 0.75 0.70 0.65

do

Hi i

100.0 96.5 92.5 87.8 82.5 72.0 60.5 45.0 25.0

100.0 95.6 90.6 84.8 78.0 69.0 57.5 42.0 23.0

100.0 94.6 88.5 82.0 73.5 64.0 51.8 37.5 20.5

100.0 93.5 86.2 79.0 69.0 59.3 46.5 33.5 19.0

246

vallet d^{0 a}—d^{0 4}. En sammenligning af de aktivt tyndede parcellers middel- træer med træer af tilsvarende størrelse på de selvtyndede parceller viser som gennemsnit samme tendens men her mere usikkert. For træer af samme diameter og højde efterlades således det hovedindtryk, at den stærke hugst h a r forbedret formen på nedre stammedel.

F i g u r 8. Prøveflade VE 3 (aktiv tynding), Orebygard distrikt, efter stormfald ved alderen 47 år i foråret 1967. De fleste stammer har ret gennemløbende akse.

Hovedtræerne er grenekappet til cirka 11 m's højde, men på enkelte stammer bemærkes den naturlige grenebesætning.

Fig. 8. Sample plot VE 3 (active thinning), Orebygard district, after windblow at age VI years in spring 1967. Most stems have a straight axis. The main trees are artificial pruned to the height of about 11 m, but on a few stems the natural

branchiness is observed.

Tabel 3 giver yderligere oplysning om hugstbehandlingens indflydelse p å rodudløbets sværhed, her målt som forholdet mellem d^{0 0} og d^{0 r} Borne- busch (1936, s. 83) skriver i forbindelse med valg af planteafstand og hugstbehandling, at „Hovedsagen er at Thujaen dyrkes i saa tæt Stand, at m a n - - derved k a n - - modarbejde det skadelige, stærke Rodudløb". Med

F i g u r 9. Prøveflade VD, Esrum distrikt, ved alderen 65 år i efteråret 1976.

Foruden rethed og form giver billedet et indtryk af grenetæthed og grenestørrelse.

F i g. 9. Sample plot VD, Esrum district, at age 65 years in atumn 1976. Apart from straightness and form, the picture gives an impression of branch density

and branch sizes.

248

hensyn til middeltræer er dette udsagn blevet bekræftet af hugstforsøget på prøveflade VE, når rodudløbet måles som differensen mellem d0 0 og d01 i absolut mål ( c m ) . I relative mål h a r der imidlertid ikke kunnet konstateres nogen sikker forskel, og vurderet ud fra træer af samme diameter og højde synes den stærke hugst tværtimod at have reduceret rodudløbet målt i såvel absolut som relativt mål.

Sammenlignet med rødgran af de almindelige formklasser 0.65, 0.70 og 0.75 ifølge Sabroe (1939, tabel V) er de relative diametre i tabel 2 i de fleste tilfælde meget små. At dette i høj grad er et resultat af thujastammernes specielle rodudløb, og at afsmalningen i intervallet d01—d0 9 ligner rød- grans, indiceres af tabel 4, der er beregnet på samme måde som tabel 2.

De relative diametre er i tabel 4 sat i forhold til d0-1 = 100. Der er beregnet gennemsnitlige relative diametre for to d0 ^/h-kombinationer (d0 - 1/h = 30 c m / 2 5 m og 21 c m / 2 0 m ) på hver af prøvefladerne VA, VD, VE 2 og VE 4, og disse er videre sammenlignet med rødgran af formklasserne 0.65, 0.70, 0.75 og 0.80 ifølge Sabroe (1939, tabel IX). For diametrene d⁰¹—d⁰.⁷ bemærkes i tabel 4, at de i begge tilfælde på VA ligger meget nær rødgran af formklasse 0.75, på VE 4 meget nær rødgran af formklasse 0.70 samt på VD og VE 2 et sted der imellem. Svarende til de nævnte formklasser i rød- gran er thujastammernes d0 8-værdier lidt for små, men de ligger dog i næsten alle tilfælde højere end for rødgran af formklasse 0.65. Kun ved d0 9

bliver tallene lidt lavere end de almindeligvis findes i rødgran.

E n konsekvent omregning af tabel 2 til d01 = 1 0 0 h a r vist tilsvarende overensstemmelser mellem thuja og rødgran, som er beskrevet i tabel 4.

De således beregnede d0 5-værdier ligger i alle tilfælde i formklasseinter- vallet 0.65—0.775 ifølge Sabroe (1939, tabel IX).

Figur 8 og 9 giver et umiddelbart indtryk af thujastammernes rethed og afsmalning samt grenebesætning.

6. SUNDHED

Der findes fra iagttagelsesperioderne k u n få notater om træernes sund- hedstilstand vurderet efter kroneudseende, utvivlsomt fordi den oftest h a r været almindeligt tilfredsstillende. En tydelig, men forbigående forringelse synes k u n at være indtruffet på prøveflade VE, hvor det i efteråret 1961 uden yderligere undersøgelse noteredes: „Kroneudseendet ikke så godt som ønskeligt. Kronerne med talrige røde skudspidser, ligesom skovbunden er dækket af et lag nedfaldne, røde grenspidser". I efteråret 1966 syntes til- standen dog at være bedret betydeligt: „Træerne i god vækst og ser sunde og frodige ud bortset fra parcel 3, hvor mange kroner h a r et vissent ud- seende".

På de aktivt tyndede flader har der i iagttagelsesperioden k u n forekom- met ganske få tørre træer, i alle tilfælde små undertrykte individer med diametre 5—10 cm, som af den ene eller anden grund ikke er blevet ud- hugget. På de selvtyndede flader VE 1 og VE 4 h a r antallet af tørre træer naturligvis været større, men også h e r drejer det sig i alle tilfælde om små undertrykte træer (jvf. bilag, tabel 12 og 15).

I stammerne h a r sundhedstilstanden imidlertid ikke været god, idet der her er fundet betydelige og med alderen stigende forekomster af kærneråd.

Opgørelsen i tabel 5 vedrører målingerne efter 1949. Allerede i aldersperio- den 30—39 å r bemærkes for tyndingerne p å prøveflade VD, at 28 % af

T a b e l 5. Kærnerådfrekvenser i tynddng og afdrift. Rådgraderne er okulært bedømt på stødflader efter skalaen: Rådgrad 0 = ingen misfarvning, Rådgrad 1—2 = misfarvning, Rådgrad 3—4 = frønnet ved. De selvtyndede parceller VE 1

og VE 4, Orebygård, er kun repræsenteret ved afdrift.

Table 5. Butt-rot frequencies in thinning and clear-cutting. The rot grades are ocularly estimated on stump surfaces according to the scale: Rot grade 0 = no discoloration, Rot grades i—2 = discoloration, Rot grades 3—4 = decayed wood. The self-thinned plots VE 1 and VE 4, Orebygård, are represented only at

clear-cutting.

Prøveflade

Sample plot

T y n d i n g Thinning VD V E 2 V E 3 VA VD V E 2 V E 3 VA VD VD Afdrift Clear-cutting VA V E l V E 2 V E 3 V E 4

Alder år Age yews

30—39

40—49

50—59 60—69

59 47 47 47 47

Træer bedømt

stk.

Trees estimated

nos.

29 35 45 23 23 24 49 13 21 24

42 17 32 61 136

0

%

0

%

48 97 91 43 30 58 59 31 19 21

50 82 81 79 79

i

%

i

%

14

22 8 8 10

3 4

Rådgrad 2

% Rot grade

2

%

10

6

5

3

%

3

%

17 2 35 57 34 19 61 33 54

45 18 19 18 17

4

%

i

%

11 3 7 13 8 8 38 25

250

stamtallet er af rådgrad 3—4, væsentlig mere end på VE2 og VE 3. Også i perioden 40—49 år ligger VD højest med 70 % af stamtallet i rådgrad 3—4 mod 27—35 % på VA, VE 2 og VE 3. Efter alderen 50 år er frekvensen af grad 3—4 på VA og VD så høj som 69—79 %. Ved af drifterne er der dog fundet noget lavere hyppighed af de stærke rådgrader, men de særligt lave frekvenser på prøveflade VE er antagelig i betydeligt omfang her betinget af den lavere omdriftsalder. I hugstforsøget på prøveflade VE er der ved afdriften registreret næsten samme frekvenser på de selvtyndede flader

(parcel 1 og 4) som på de aktivt tyndede flader (parcel 2 og 3) med hen- holdsvis 17—18 % mod 18—19 % af stammerne i rådgrad 3.

Art og udbredelse af de kærneråddannende svampe på prøvefladerne er ikke systematisk undersøgt. Ved dyrkningsforsøg med nogle prøver fra VD er der dog udelukkende konstateret angreb af honningsvamp, Armillaria mellea (Vahl) Quél.

Kærneråddets udbredelse op i stammerne k a n i nogen grad belyses ved antallet af afkortede rådtriller. Opgørelse heraf foreligger fra 6 målinger med ialt 67 stammer på prøvefladerne VA, VD og VE i perioden 1959—68.

Ved rådgrad 0—2 foretoges ingen afkortning, mens der ved rådgrad 3 gen- nemsnitlig blev fraskåret 0.8 m og ved rådgrad 4 1.5 m pr. stamme.

Ved en orienterende undersøgelse af afdriften på prøveflade VA har der ikke kunnet påvises nogen tydelig korrelation mellem kærneråd på den ene side og tilvækst eller rodudløb på den anden side. Dette fremgår af den meget beskedne forskel, som er fundet mellem gruppen af sunde og gruppen af stærkt rådne stam- mer. Undersøgelsen viste, at de ialt 21 stammer af rådgrad 0 havde opnået en aritmetisk middeldiameter på 42.5 cm mod 44.1 cm for de ialt 19 stammer af råd- grad 3. Den tilsvarende diametertilvækst i perioden 1954—1967 havde været ialt 7.5 cm mod 7.7 cm. Af de nævnte træer blev 15 af rådgrad 0 og 14 af rådgrad 3 yderligere sektionsvis opmålt, og disse grupper havde opnået middeldiametre på henholdsvis 43.7 cm og 45.0 cm samt middelhøjder på 23.3 m og 23.2 m. Den gen- nemsnitlige relative diameter i 0.75 m højde var for begge grupper 111 og d⁰¹ var henholdsvis 76 og 75.

Den her konstaterede udbredte forekomst af k æ r n e r å d svarer næppe helt til den relativ ringe betydning, som Bornebusch (1936) mente — dog med forbehold i et spinkelt materiale — at kunne tillægge trametes i thuja- bevoksninger. En væsentlig årsag til denne forskel kan antagelig søges deri, at Bornebusch i stort omfang støttede sin vurdering på iagttagelser i ganske unge bevoksninger, hvor rådangrebet endnu ikke havde nået at udvikle sig.

Denne forklaring passer i hvert fald godt på en bevoksning anlagt cirka 1903—1906 i Katshegne under Langesø distrikt, hvor der i efteråret 1935 ikke var bemærket trametesangreb af nogen betydning (op.cit.), ligesom der heller ikke tidligere var konstateret angreb (Hansen 1928). I sommeren 1960 fandt Olesen (1962) imidlertid i samme bevoksning meget alvorlige angreb, dog syntes råddet heller ikke her at gå højt op i stammerne.

7. STABILITET

7.1. VIND

I mange år tegnede der sig et billede af god vindstabilitet i thujabevoks- ningerne. Ganske vist havde der allerede før prøveflade VA's oprettelse været en del stormskade i bevoksningen, yderligere væltede der i februar- stormen i 1934 2 % af stamtallet p å prøvefladen, og februarstormen i 1962 anrettede en del skade i bevoksningens udkant. Ingen af disse skader var dog alvorlige, og de øvrige prøveflader h a r været r a m t i endnu mindre grad.

Dette billede ændredes imidlertid totalt ved stormene i 1967.

I februar 1967 ved alderen 58 å r væltede eller knækkede der 24 % af stamtallet på prøveflade VA, og i oktober samme år stormfældedes resten.

Af hele bevoksningen stod herefter k u n randtræer tilbage.

P å prøveflade VE blev alle 4 parceller h å r d t r a m t af februarstormen i 1967. Bevoksningen var da 47 år gammel. P å parcel 1 fældedes 17 % og på parcellerne 2—4 fældedes 62—69 % af stamtallet. En kraftig lysstilling af de ældre bøge vest for thujabevoksningen før 1967 h a r antagelig med- virket til de omfattende stormskader.

Thujabevoksningen med prøveflade VD er hidtil gået fri af alvorlige skader, men er dog også ramt efter 1967, antagelig mest i stormen den 11.

j a n u a r 1968. Faldet skete overvejende på lavt liggende og blød bund i bevoksningens vestkant, hvor der siden er forekommet yderligere fald.

E n d n u er dog k u n væltet få træer p å selve prøvefladen, m e n da disse h a r været koncentreret til fladens vestligste del, er der opstået en smal, ubevok- set stribe svarende til cirka 5 % af prøvefladens areal.

7.2. SVÆR LERMORÆNE

De specielle stabilitetsproblemer, som findes i rødgranbevoksninger på svær lermoræne, er ikke fundet i de her omhandlede thujaprøveflader, hvoraf den lollandske prøveflade VE på forhånd måtte regnes for meget udsat. Med hensyn til lollandske rødganprøveflader (beliggende Orebygård og Ålholm distrikter) h a r Bryndum (1964) beskrevet den ustabile tilstand, som viste sig på de fleste flader i årene efter 1951 med pludselig indtræ- dende, store tilvækstreduktioner fulgt af stigende rådangreb og ødelæg- gende stormfald, særlig i februar 1952 og j a n u a r 1956. Forskellige indicier peger på tørkeåret 1947 som udløseren af den ustabile tilstand. At thuja- prøveflade VE i den samme periode undgik tilsvarende skader k a n tages som udtryk for træartens bedre stabilitet på disse jorder. Forholdet er dog ikke ganske sikkert, idet en enkelt rødgranprøveflade (KC) klarede sig relativ godt gennem samme periode, ligesom andre faktorer (meget stærk hugst, lidt højere alder, m. v.) m å s k e h a r medvirket til de øvrige rødgran- prøvefladers ringere stabilitet.

252

Det er især Bornebusch (1936), som h a r fremhævet thujaens egnethed for den fugtige og stive bund, hvorom h a n (s. 91) konkluderer: „— vi h a r ganske bestemte Lokaliteter, som er slet egnede for Rødgran, men som netop tiltaler Thujaen, nemlig de fugtige, lerede Jorder i Kystegnene, sær- lig paa Øerne". I beretningen om fremmede nåletræer på SøUestedgaard drager Bornebusch (1941) en lignende konklusion. Denne opfattelse synes ikke mindst at være baseret på et indtryk af thujaens højere grad af resi- stens mod trametesangreb, hvilket forhold — i hvert fald med hensyn til angrebsfrekvens — i dag m å forekomme tvivlsomt (jvf. afsnit 6 ) . Konklu- sionen underbygges videre med tilvækstmålinger, hvoraf især må frem- hæves undersøgelserne i den 66 år gamle thujaholm i Knuthenborg park.

Bornebusch (1936) påviste her, at thuja på de pågældende jorder kan præ- stere en høj og stabil massetilvækst, i aldersperioden 27—62 år omtrent svarende til rødgran bonitet I—II. Denne thujaholm stormfældedes ifølge oplysninger fra distriktet i 1967 og opnåede således en alder på meget nær 100 år.

8. ØKONOMI

8.1. HANDELSOPMÅLING

Værtsdistrikterne h a r indberettet oplysning om de handelsopmålte mas- ser fordelt til sortimenter for omkring halvdelen af hugsterne. Disse for- delinger er her korrigeret til overensstemmelse med nutidige dimensions- klasser. For de øvrige hugstindgreb er der beregnet tilsvarende masser på grundlag af de sektionsvis opmålte stammer. I tabel 6 er vist et sammen- d r a g for iagttagelsesperioderne.

Overensstemmende med de distriktsvise oplysninger er den langt over- vejende del af hugstmassen aflagt som uaf kortet tømmer. Klasserne lægter m. v. samt brænde m. v. r u m m e r temmelig små vedmasser. Det må dog i den forbindelse erindres, at de første tyndingshugster ikke er repræsenteret i materialet, samt at der ved afkortning for råd ikke i alle tilfælde er aflagt effekter af trillerne. For de to ældste prøveflader (VA og VD) bemærkes, at hele dimensionsspektret for uafkortet tømmer er udnyttet med store hugstmasser i diameterklasserne 21—25 og 26—30 cm (midtdiameter). På den yngre prøveflade VE er der ingen aflægning i diameterklasserne over 25 cm, men der er store hugstmasser i klasserne 16—20 og 21—25 cm. De selvtyndede parceller 1 og 4 adskiller sig især fra de aktivt tyndede par- celler 2 og 3 ved større hugstmasser i midtdiameterklassen 16—20 cm og m i n d r e hugstmasser i klassen 21—25 cm. Forholdet sløres dog af en del spredning inden for behandlingsgrupperne.

Ud over de dimensionsmæssige fordelinger findes der for det uafkortede tømmer på prøveflade VD og VE en del kvalitetsmæssige oplysninger. Gen-

T a b e l 6. Den samlede hugstmasse fra tyndinger og afdrift (handelsenheder pr.

ha) i iagttagelsesperioden (alder fra frø) fordelt til sortimentsklasser. Hugsten på de selvtyndede parceller VE 1 og VE 4 stammer næsten udelukkende fra afdriften

ved alderen 47 år.

Table 6. The total felled volume from thinnings and clear-cutting (commercial units per hectare) during the period of observation (age from seed) distributed over assortment classes. The felled volume from the self-thinned plots VE 1 and

VE 4 derives almost exclusively from the clear-cutting at age 47 years.

P r ø v e f l a d e

Sample plot

VA, Holstenshus VD, Esrum1) VE 1, Orebygård VE 2, Orebygård VE 3, Orebygård VE 4, Orebygård

Iagttagelses- periode

år Period of observation

years

25—59 34—62 34—47 34—47 34—47 34—47

11—12 m»

11—12 m3

49 11 29 20 15 32

U a f k o r t e t t ø m m e r m e d 13—15

m3

m i d t d i a m e t e r (cm) 16—20

m3

21—25 m3

Unshortened timber mi

13—15 m2

68 41 62 75 55 69

d-length 16—20

m3

118 91 280 186 200 246

diameter ( 22—25

m3

211 273 307 380 311 217

26—30 m3

of cm)

26—30 m3

226 275

> 3 0 m3

> 30 m3

62 67

Lægter m . v . m3

Poles etc.

m3

35 1 2 10 25 14

B r æ n d e m . v.

r m Fire- wood

etc.

rm

38 87 21 15 19 11

') F o r u d s a t a f d r i f t ved 62 å r . Provided clear-cut at 62 years.

nem en årrække blev der her sorteret efter et særligt system gældende for træarterne douglasgran, thuja m. fl., omfattende ialt 3—4 kvalitetsklasser.

Efter dette system blev det uafkortede tømmer på prøveflade VE i perioden 1959—1966 klassificeret i de 2 bedste af ialt 4 klasser, uden at der kan ses nogen klar kvalitetsforbedring med stigende alder. En sådan forbedring kunne derimod konstateres på prøveflade VD, hvor 70 % af tømmeret i 1959 blev henført til den ringeste af ialt 3 kvalitetsklasser og resten i mid- delklassen. I 1964 blev alt henført til middelklassen, hvilket med en hen- visning til mange tveger blev betragtet som en deklassering. I 1973 blev 61 % af tømmeret aflagt i den bedste af ialt 4 kvalitetsklasser og resten i den næstbedste. Disse kvalitetsforskydninger på prøveflade VD er vel delvis et resultat af tilfældige svingninger i markedsforholdene, men de afspejler utvivlsomt også i nogen grad reelle ændringer, bl. a. fordi mængden af tveger er formindsket med stigende alder. Således havde 43 % af tyndings- træerne på VD i 1959 dybt siddende tveger, mens andelen af tveger specielt i 1973 var væsentlig mindre.

Forholdet mellem handelsopmålt masse og sand salgbar masse er belyst ved hjælp af et lille materiale omfattende 15 træer fra afdriften i efteråret 1967 p å prøveflade VA og 16 træer fra tyndingen i efteråret 1963 på prøve- fladerne VE 2 og VE 3. De gennemsnitlige fastmassetal blev herved opgjort til henholdsvis 1.08 og 1.12. Idet der med støtte heri regnes med et tilnærmet fastmassetal på 1.10 for uafkortet t ø m m e r på alle prøvefladerne, h a r for-