239. beretning fra forsøgslaboratoriet. Udgivet af Statens Husdyrbrugsudvalg.

239. beretning fra forsøgslaboratoriet.

Udgivet af Statens Husdyrbrugsudvalg.

15. beretning om de af forsøgslaboratoriet og De samvirkende danske Andels-Svineslagterier

iværksatte fodringsforsøg med svin.

FORSØG M E D VALLE TIL SLAGTERISVIN

Ved J O H S . J E S P E R S E N .

FEJLBEREGNING

ved

R . K . K R I S T E N S E N .

I kommission hos August Bangs forlag, Ejvind Christensen.

Vesterbrogade 60, København V.

Trykt i Frederiksberg Bogtrykkeri.

1949

STATENS HUSDYRBRUGSFORSØG Statens Husdyrbrugsudvalg

F o r s t a n d e r Johs. Petersen-Dalum, H j a l l e s e , f o r m a n d , g å r d e j e r Johs. Jensen, T o s t r u p , Stege,

( v a l g t a f D e s a m v i r k e n d e d a n s k e L a n d b o f o r e n i n g e r ) , k o n s u l e n t J. Albrechtsen, Å r h u s ,

parcellist Sofus Jensen, A t t e r u p , G r e v i n g e ,

( v a l g t a f D e s a m v i r k e n d e d a n s k e H u s m a n d s f o r e n i n g e r ) , f o r s t a n d e r L. Lauridsen, G r å s t e n , n æ s t f o r m a n d ,

( v a l g t a f D e t k o n g e l i g e d a n s k e L a n d h u s h o l d n i n g s s e l s k a b ) , g å r d e j e r Andr. Clausen, K å s t r u p , K a l u n d b o r g ,

( v a l g t a f L a n d s u d v a l g e t f o r S v i n e a v l e n s L e d e l s e ) , statskonsulent W. A. Kock, C h a r l o t t e n l u n d , K ø b e n h a v n ,

( v a l g t a f S t a t e n s F j e r k r æ u d v a l g ) .

U d v a l g e t s s e k r e t æ r : k o n t o r c h e f , l a n d b r u g s k a n d i d a t H. Ærsøe.

Landøkonomisk Forsøgslaboratorium

D y r e f y s i o l o g i s k a f d e l i n g F o r s t a n d e r : p r o f e s s o r Holger Møllgaard.

F o r s ø g s l e d e r : c a n d . p o l y t . I. G. Hansen,

— l a n d b r u g s k a n d i d a t , d y r l æ g e , d r . m e d . vetr. Johs. Mousl- gaard.

H u s d y r b r u g s a f d e l i n g e r n e F o r s ø g m e d k v æ g :

F o r s t a n d e r : p r o f e s s o r L. Hansen Larsen.

F o r s ø g s l e d e r : l a n d b r u g s k a n d i d a t H. Wensel Eskedal,

—• l a n d b r u g s k a n d i d a t , d r . a g r o . V . Steensberg,

— l a n d b r u g s k a n d i d a t , d y r l æ g e , d r . K. Rottensten.

B e r e g n e r : l a n d b r u g s k a n d i d a t P. S. Østergaard.

F o r s ø g m e d s v i n , h e s t e , p e l s d y r o g f j e r k r æ : F o r s t a n d e r : p r o f e s s o r Johs. Jespersen.

F o r s ø g s l e d e r : l a n d b r u g s k a n d i d a t Fr. Haagen Petersen.

— l a n d b r u g s k a n d i d a t , d r . Hjalmar Clausen,

—• l a n d b r u g s k a n d i d a t J. Bælum.

K e m i s k a f d e l i n g F o r s t a n d e r : c a n d p o l y t . A. C. Andersen.

A f d e l i n g s l e d e r : c a n d . p o l y t . J. E. Winther.

K o n t o r o g s e k r e t a r i a t K o n t o r c h e f : l a n d b r u g s k a n d i d a t H. Ærsøe.

S e k r e t æ r : l a n d b r u g s k a n d i d a t H. Bundgaard.

B o g h o l d e r :

I t i l k n y t n i n g til statens h u s d y r b r u g s f o r s ø g s v i r k s o m h e d v i r k e r : Statens Foderstofkontrol

F o r s t a n d e r : c a n d . p o l y t . J. Gredsted Andersen.

I n s p e k t ø r : l a n d b r u g s k a n d i d a t Harald M. Petersen.

U d v a l g e t s , f o r s ø g s l a b o r a t o r i e t s , a f d e l i n g e r n e s og S t a t e n s F o d e r s t o f k o n - trols adresse er: R o l i g h e d s v e j 25, K ø b e n h a v n V .

Statens husdyrbrugsuclvalg!

U n d e r t e g n e d e f r e m s e n d e r h e r m e d en b e r e t n i n g over nogle i 1947 g e n n e m f ø r t e f o r s ø g m e d valle til slagterisvin og f o r e s p ø r g e r , om u d - valget k a n t i l t r æ d e , at d e n offentliggøres.

F o r s ø g e n e er g e n n e m f ø r t p å L i n d e r u m g å r d , G r a u b a l l e g å r d og Mel- b y g å r d . Som f o r s ø g s m e d h j æ l p e r e p å g å r d e n e h a r v i r k e t : L a n d b r u g s - k a n d i d a t K. Harder, l a n d b r u g s k a n d i d a t C. J. Benediktson og Kaj Jensen.

Tilsynet m e d f o r s ø g e n e er f o r e t a g e t af p r o f e s s o r Johs. Jespersen og forsøgsleder F. Haagen Petersen. F ø r s t n æ v n t e h a r u d a r b e j d e t beret- ningen. T a l m a t e r i a l e t er samlet af a s s i s t e n t R. Nørtoft Thomsen, som ligeledes h a r v æ r e t b e h j æ l p e l i g m e d u d a r b e j d e l s e n af b e r e t n i n g e n .

F o r s ø g s g r i s e n e er slagtet p å a n d e l s - s v i n e s l a g t e r i e r n e i H j ø r r i n g , Silkeborg og K a l u n d b o r g .

De kemiske a n a l y s e r af de ved f o r s ø g e n e benyttede f o d e r m i d l e r er u d f ø r t p å f o r s ø g s l a b o r a t o r i e t s k e m i s k e a f d e l i n g u n d e r ledelse af f o r - s t a n d e r A. C. Andersen.

K ø b e n h a v n , 31. m a r t s 1949.

Æ r b ø d i g s t

Johs. Jespersen.

Ovennævnte b e r e t n i n g h a r været f o r e l a g t S t a t e n s H u s d y r b r u g s u d - valg og er godkendt til offentliggørelse i f o r s ø g s v i r k s o m h e d e n s p u b l i - k a t i o n e r .

Odense, m a j 1949.

Johs. Petersen-Dalum, f o r m a n d .

I N D H O L D

Side

Indledning 5 I. Tidligere forsøg med valle til slagterisvin 6

Docent N. J. Fjords forsøg 6

Forsøgene i 1936 6 II. Forsøgene i 1947 7

Forsøg med valle som erstatning for skummetmælk 7 Forsøgene på Linderumgård • • 8

AntaJ udsatte grise på Linderumgård 9

Forsøgenes hovedresultater 10 Foderets proteinindhold 11 Variationer i foderets proteinindhold 11

Forsøgene på Grauballegård 12 Forsøgenes hovedresultater 12 Forsøgene på Melbygård 13

Forsøgenes hovedresultater 13 Foderets proteinindhold 14 Det gennemsnitlige resultat af forsøgene på de tre gårde 14

Forsøgenes hovedresultater 15

Vallens foderværdi 16 III. Vallens indflydelse på flæskets kvalitet 19

Sammendrag 20 Fejlberegning til forsøg med valle til slagterisvin 21

Kemiske analyser 23 Hovedtabeller 25

Indledning.

Valle h a r i m a n g e å r i nogen u d s t r æ k n i n g været a n v e n d t som svinefoder såvel til søer som til slagterisvin. Også i n d e n f o r forsøgs- virksomheden h a r vallen været benyttet, i særdeleshed til søer i gold- og drægtighedstiden, men også i m a n g e af de f o d e r p l a n e r , der er anvendt ved fodringsforsøgene med slagterisvin. Den h a r dog k u n i de f æ r r e s t e tilfælde været det egentlige forsøgsfoder, d. v. s. det foder, hvis foder- værdi og anvendelighed til svin, der ønskes undersøgt i forsøget. Bortset f r a docent F j o r d s i 1880'erne g e n n e m f ø r t e forsøg, er der indtil f o r et p a r å r siden k u n gennemført nogle enkelte egentlige valleforsøg. Vallens værdi som svinefoder v a r således noget m a n g e l f u l d t belyst, og der var god g r u n d til at tage spørgsmålet op til fornyet undersøgelse. Dette blev så meget m e r e aktuelt, som m a n f o r nogle å r siden begyndte kasein- fremstilling af s k u m m e t m æ l k i ret stort o m f a n g , hvorved der blev m i n d r e skummetmælk og m e r e valle til r å d i g h e d for svineproduktionen.

Foranlediget af disse f o r h o l d iværksatte forsøgslaboratoriets a f d e -

ling f o r svineforsøg i året 1947 en r æ k k e f o r s ø g m e d valle. Det v a r

med visse betænkeligheder, m a n gik i g a n g med disse forsag, fordi

den valle, m a n gennem å r e n e h a r anvendt ved forsøgene, i langt de

fleste tilfælde h a r været m e r e eller m i n d r e fortyndet. I g e n n e m s n i t af

225 prøver, udtaget i forbindelse med forsøgene gennem en å r r æ k k e ,

f a n d t e s k u n 3,76 pet. tørstof og 0,6 pet. fordøjeligt r e n p r o t e i n , m e d e n s

n o r m a l valle indeholder ca. 6 pet. tørstof og 0,8— 0,9 pet. fordøjeligt

renprotein. Der var således tale om en meget væsentlig forringelse af

gennemsnitsindholdet, men samtidig var der en meget stor variation

f r a prøve til prøve, en enkelt indeholdt k u n 0,5 pet. tørstof. Det siger

sig selv, at forsøg med den slags valle vil give et helt f o r k e r t billede af

vallens egentlige foderværdi. Det v a r d e r f o r k u n n a t u r l i g t , at m a n f r a

forsøgsledelsens side som betingelse for gennemførelsen af nye forsøg

forlangte g a r a n t i for, at den valle, der skulle benyttes til forsøgene,

var n o r m a l med h e n s y n til indhold af tørstof og protein. De mejerier,

som skulle levere vallen, stillede sig imødekommende over for dette

krav.

6

I. Tidligere forsøg med valle til slagterisvin.

a ) D o c e n t N. J. Fjords f o r s ø g .

D e f ø r s t e a f f o r s ø g s l a b o r a t o r i e t s f o r s ø g m e d v a l l e til s l a g t e r i s v i n b l e v g e n n e m f ø r t a f D o c e n t N. J , Fjord i 1 8 8 5 — 1 8 8 6 . F o r s ø g e n e , d e r v a r r e t o m f a t t e n d e , b l e v g e n n e m f ø r t p å e n r æ k k e s t ø r r e g å r d e i f o r s k e l l i g e e g n e a f l a n d e t . F j o r d s a m m e n l i g n e d e i s i n e f o r s ø g v a l l e dels m e d s k u m m e t m æ l k o g dels m e d k o r n . M æ n g d e f o r h o l d e t m e l l e m m æ l k o g v a l l e b l e v f a s t l a g t p å g r u n d l a g a f p r a k t i s k e e r f a r i n g e r , o g d a disse v a r n o g e t f o r s k e l l i g e , b e n y t t e d e F j o r d s i g i b e g y n d e l s e n a f 2 p l a n e r , een h v o r 1 k g s k u m m e t m æ l k b l e v sat = 3 k g v a l l e , o g een h v o r f o r h o l d e t v a r 1 : 2. F j o r d f a n d t , at 2 k g v a l l e p å det n æ r m e s t e g a v s a m m e t i l v æ k s t s o m 1 k g m æ l k , o g at d e r s k u l l e 6 k g m æ l k o g 1 2 k g v a l l e til e r s t a t n i n g a f 1 k g k o r n . F j o r d a n v e n d t e store m æ n g d e r m æ l k o g v a l l e , g e n n e m g å e n d e 6 — 7 k g m æ l k o g 1 2 — 1 4 eller 1 8 — 2 1 k g v a l l e d a g l i g p r . g r i s , alt e f t e r s o m f o r h o l d e t s k u l l e v æ r e 1 : 2 eller 1 : 3. P r o t e i n i n d h o l d e t b l e v s o m f ø l g e h e r a f r e t h ø j t i m æ l k e h o l d e n e s f o d e r , ca. 1 1 0 g f o r d . r e n p r o t e i n p r . f. e. I d e f o r s ø g , h v o r e r s t a t n i n g s - f o r h o l d e t v a r 1 : 2 , k u n n e d e r f o r a l m æ l k e n o m b y t t e s m e d v a l l e , k g f o r k g , u d e n a t p r o t e i n i n d h o l d e t i v a l l e h o l d e n e s f o d e r k o m v æ s e n t l i g u n d e r o p t i m u m . D e r v a r g e n n e m g å e n d e ca. 85 g p r . f. e. i v a l l e h o l d e - nes f o d e r . ( T i e n d e b e r e t n i n g f r a d e n k g l . V e t e r i n æ r - o g L a n d b o h ø j s k o l e s l a b o r a t o r i u m f o r l a n d ø k o n o m i s k e f o r s ø g ) .

b) F o r s ø g e n e i 1 9 3 6 .

I 1 9 3 6 g e n n e m f ø r t e s 3 f o r s ø g m e d v a l l e , et p å T r o l i c s m i n d e o g 2 p å G r a u b a l l e g å r d , e f t e r f ø l g e n d e p l a n :

Hold 1 80 pet. korn og 20 pet. mælk

» 2 25 » af mælken erstattet med valle + proteintilskud

» » -f* »

» +

3 50 4 100

5 50 uden

Forsøgenes resultater.

Hold 1 2

daglig tilvækst pr. gris, g

Sv. 214 Grauballegård 595 578 588 548 545

Sv. 237 580 556 587 551 557

S. 5 Trollesminde 515 535 571 554 533

Gennemsnit 563 556 582 5.51 545

m æ l k e n ombyttet med valle, k l a r e t sig bedst. P å Trollesminde h a r mælkeholdet været et ret svagt liold, en del s v a g e r e e n d m a n n o r m a l t m å r e g n e med, n å r der f o d r e s med k o r n og m æ l k . Holdet, der fik halvt mælk og h a l v t valle, ligger h e r a f g j o r t i s p i d s e n , og selv hold 4 og 5 er b e d r e end hold 1. E f t e r disse r e s u l t a t e r at d ø m m e skulle vallen p å det n æ r m e s t e k u n n e e r s t a t t e s k u m m e t m æ l k e n e f t e r f o r h o l d e t 1 : 2 , n å r forskellen i p r o t e i n i n d h o l d e t u d l i g n e s ved et e k s t r a t i l s k u d til de grise, der f å r valle. Disse r e s u l t a t e r er dog l a n g t f r a s i k r e nok til at give et reelt billede af vallens f o d e r v æ r d i , f o r det f ø r s t e e r a n t a l l e t af f o r s ø g for ringe, og f o r det a n d e t er der for stor v a r i a t i o n f r a f o r s ø g til forsøg.

l ø v r i g t h a r såvel s k u m m e t m æ l k e n s som vallens i n d h o l d af tørstof og p r o t e i n ligget u n d e r det n o r m a l e .

Mælkens og vallens sammensætning.

M æ l k V a l l e tørstof protein tørstof protein

pet. pet. pet. pet.

Sv. 214 Grauballegård 8,35 3.18 4,04 0,77 Sv. 237 » : . . . 7,82 2,53 3,51 0,77 S. 5 Trollesminde 8,25 2,83 5,54 0,77

II. Forsøgene i 1947.

Da m a n i 1946 p l a n l a g d e de nye valleforsøg, v a r m a n k l a r over, at vallens f o d e r v æ r d i og a n v e n d e l i g h e d i a l m i n d e l i g h e d t r æ n g t e til n æ r - m e r e undersøgelse. Den h e r s k e n d e m a n g e l p å p r o t e i n s t o f f e r i f o r b i n - ' delsé med d e n tidligere omtalte k a s e i n p r o d u k t i o n g j o r d e det s æ r l i g aktuelt at f å vallens v æ r d i som p r o t e i n f o d e r m e r e i n d g å e n d e belyst, og det v a r d a også i f ø r s t e r æ k k e m e d h e n b l i k p å løsning af dette s p ø r g s m å l , at de nye f o r s ø g blev p l a n l a g t .

Forsøg med valle som erstatning for skummetmælk.

S k u m m e t m æ l k e n m å b e t r a g t e s s o m s v i n e p r o d u k t i o n e n s vigtigste proteinkilde. H v i l k e n v æ r d i vallens p r o t e i n s t o f f e r skal a n s æ t t e s til, bliver d e r f o r i f ø r s t e r æ k k e et s p ø r g s m å l om, i h v i l k e n u d s t r æ k n i n g de er i s t a n d til at e r s t a t t e p r o t e i n e t i s k u m m e t m æ l k e n . Ved f o r s ø g e n e med valle som eneste p r o t e i n t i l s k u d s f o d e r i stedet f o r s k u m m e t m æ l k

8

er o m b y t n i n g s f o r h o l d e t m e l l e m m æ l k og v a l l e d e r f o r også beregnet p å g r u n d l a g a f de 2 f o d e r m i d l e r s p r o t e i n i n d h o l d .

D e r blev ialt g e n n e m f ø r t 8 s å d a n n e f o r s ø g , 3 p å Linderumgård, 2 p å Grauballegård og 3 p å Melbygård. E n f o r e l ø b i g a n a l y s e af v a l l e n viste, at 3 , 6 k g valle h a v d e s a m m e p r o t e i n i n d h o l d s o m 1 k g s k u m m e t - m æ l k . P å g r u n d l a g h e r a f u d a r b e j d e d e s f ø l g e n d e p l a n f o r de o v e n n æ v n t e f o r s ø g :

Dagligt foder pr. gris

Hold 1 2 3

Forsøgsfoder 2,8 kg mælk

' 10 kg valle

5 » valle

Kornblanding Efter ædelyst Efter ædelyst Efter ædelyst Lucernegrønmel, g 25 25 25 Mineraltilskud, g 10 10 10

I s a m t l i g e f o r s ø g bestod k o r n b l a n d i n g e n a f 80 pet. b y g og 20 pet.

h a v r e og m i n e r a l b l a n d i n g e n a f 80 pet. k r i d t o g 2 0 pet. kogsalt. A l l e 3 h o l d f i k u d e l u k k e n d e m æ l k , i n d t i l de vejede 3 0 — 3 5 k g , derefter skete o v e r g a n g e n til valle g r a d v i s , således at h o l d 3, der f i k a l m æ l k e n o m - byttet m e d valle, v a r o p p e p å f u l d v a l l e m æ n g d e v e d en v æ g t a f ca.

60 k g . D e t t e er et f o r h o l d s v i s sent t i d s p u n k t , der v i l n æ p p e ske noget v e d at g å h u r t i g e r e o v e r p å f u l d v a l l e m æ n g d e , således at o m b y t n i n g e n er t i l e n d e b r a g t v e d en v æ g t a f ca 50 k g .

F o r s ø g e n e efter d e n n e p l a n blev m e d en enkelt u n d t a g e l s e g e n n e m - f ø r t m e d v a l l e f r a k a s e i n p r o d u k t i o n . l ø v r i g t er der m e d h e n s y n til s a m m e n s æ t n i n g i n g e n v æ s e n t l i g f o r s k e l p å k a s e i n v a l l e og ostevalle.

D e r i m o d k a n d e r v æ r e n o g e n f o r s k e l p å valle f r a forskellige m e j e r i e r . D a k a s e i n p r o d u k t i o n e n a f h e n s y n til f r e m s k a f f e l s e a f den n ø d v e n d i g e m æ l k e m æ n g d e h o v e d s a g e l i g v a r h e n l a g t til s o m m e r h a l v å r e t , m å t t e f o r - søgene n ø d v e n d i g v i s o g s å g e n n e m f ø r e s o m s o m m e r e n . S o m følge af dette f o r h o l d er d e r i k k e a n v e n d t g r o v f o d e r , s u k k e r r o e r eller kogte k a r t o f l e r i f o r s ø g e n e .

1. Forsøgene på Linderumgård.

P å L i n d e r u m g å r d g e n n e m f ø r t e s 3 d o b b e l t f o r s ø g , S v . 399, S v . 405 og S v . 408. I h e n h o l d til o m s t å e n d e f o r s ø g s p l a n er der således 6 h o l d i h v e r t f o r s ø g , d e r i v i r k e l i g h e d e n er betragtet s o m 2 selvstændige f o r - søg, d e r b e n æ v n e s s o m a og b. I s a m t l i g e f o r s ø g er a n v e n d t k a s e i n v a l l e . F o r s ø g e n e er i k k e forløbet absolut tilfredsstillende, d a d e r i de fleste a f d e m v a r flere s p r e d t e t i l f æ l d e a f l u n g e s y g e . S o m . følge h e r a f h a r

der v æ r e t flere u d s æ t t e r e e n d n o r m a l t . T i l v æ k s t e n o g f o d e r f o r b r u g e t er d e r f o r også i n o g l e t i l f æ l d e k n a p så t i l f r e d s s t i l l e n d e og r e s u l t a t e r n e i k k e så e n s a r t e d e s o m ønskeligt. U d s a t t e eller d ø d e grise f o r d e l e r sig i n d e n f o r de f o r s k e l l i g e f o r s ø g og h o l d p å f ø l g e n d e m å d e :

2,8 kg

mælk 1,4 kg mælk,

5 » valle 10 kg

valle

Sv. 399a 2*) 2*) 0

Sv. 399b 1*) 1**) 2*)

Sv. 405a 2*) 0

Sv. 405b 0 0 0

Sv. 408a 2**) 0

Sv. 408b 2**) 0 0

lait . . . 9 3 5

S o m det f r e m g å r a f o v e r s i g t e n , h a r d e r v æ r e t m a n g e u d s æ t t e r e , m e n m a n h a r dog i k k e m e n t det f o r s v a r l i g t at kassere f o r s ø g e n e . D e r h a r v æ r e t l a n g t flere u d s æ t t e r e i m æ l k e h o l d e n e e n d i v a l l e h o l d e n e . U d s æ t - ternes f o r d e l i n g i de enkelte f o r s ø g b æ r e r dog i så h ø j g r a d t i l f æ l d i g h e - dens p r æ g , at m a n s k a l v æ r e f o r s i g t i g m e d at sætte det større a n t a l u d s æ t t e r e i m æ l k e h o l d e t i f o r b i n d e l s e m e d foderet. Å r s a g e n d l de m a n g e u d s æ t t e r e m å s i k k e r t f o r en v æ s e n t l i g del søges i s t a l d f o r h o l - dene. D e 2 f o r s ø g s s t a l d e p å L i n d e r u m g å r d er u d e n loft og m e d o v e n l y s . U n d e r selve t a g b e k l æ d n i n g e n er a n b r a g t 2 l a g b r æ d d e r u d e n isolerende m a t e r i a l e i m e l l e m . S o m følge a f d å r l i g i s o l a t i o n h a r staldene v æ r e t f o r kolde og f u g t i g e o m v i n t e r e n og f o r v a r m e o m s o m m e r e n . I det hele taget h a r t e m p e r a t u r og f u g t i g h e d i staldene v æ r e t alt f o r a f h æ n g i g e a f de y d r e f o r h o l d , o g de store s v i n g n i n g e r , dette m e d f ø r t e , m å t t e n a - t u r l i g v i s f å en u h e l d i g i n d f l y d e l s e p å grisenes k o n s t i t u t i o n .

S o m følge a f de o m t a l t e s y g d o m s t i l f æ l d e b l a n d t g r i s e n e , er der noget større v a r i a t i o n f r a f o r s ø g til f o r s ø g e n d s æ d v a n l i g t . T i l s y n e l a d e n d e h a r h o l d e t , d e r f i k V2 m æ l k og V2 valle, k l a r e t sig noget b e d r e e n d de ø v r i g e h o l d . D e t er d o g t v i v l s o m t , o m d e n f u n d n e f o r s k e l er reel, idet den h o v e d s a g e l i g s t a m m e r f r a f o r s ø g S v . 408 b, h v o r 2 d å r l i g e grise i m æ l k e h o l d e t h a r f o r r i n g e t d e n d a g l i g e t i l v æ k s t m e g e t b e t y d e l i g t . U d e - lades dette f o r s ø g a f o p g ø r e l s e n , b l i v e r d e n daglige t i l v æ k s t 608, 608 og 605 g f o r h e n h o l d s v i s h o l d 1 , 2 og 3, o g de t i l s v a r e n d e tal f o r f. e. p r . k g t i l v æ k s t b l i v e r 3,59, 3,55 og 3,65. D e r er således n æ p p e n o g e n reel f o r s k e l p å de 3 h o l d .

*) Lungesyge. **) Utrivelige. ***) Pludselig død uden forudgående sygdom.

10

Forsøgenes hovedresultater.

Den egentlige forsøgstid.

F. e. pr. gris daglig.

H o l d . . . . 1 2 3

2,8 kg 1,4 kg mælk, 10 kg

mælk 5 » valle valle

Sv. 399a 2,19 2,17 2,25

Sv. 399b 2,02 2,02 1,92

Sv. 405a 2,22 2,12 2,12

Sv. 405b 2,29 2,15 2,38

Sv. 408a 2,19 2,31 2,33

Sv. 408b 2,11 2,45 2,32

Gennemsnit 2,17 2,20 2,22

Daglig tilvækst pr. gris, g.

Sv. 399a 591 615 680

Sv. 399b 549 580 513

Sv. 405a 647 574 560

Sv. 405b 650 623 666

Sv. 408a 609 648 611

Sv. 408b 556 730 642

Gennemsnit 600 628 612

F. e. pr. kg tilvækst.

Sv. 399a 3,71 3,53 3,31

Sv. 399b 3,68 3,49 3,74

Sv. 405a 3,43 3,69 3,79

Sv. 405b 3,53 3,45 3,57

Sv. 408a 3,60 3,56 3,82

Sv. 408b 3,80 3,36 3,61

Gennemsnit 3,63 3,51 3,64 B e r e g n i n g e r n e o m f a t t e r den tid, g r i s e n e h a r fået valle, d. v. s. p e r i - oden f r a ca. 35 til 90 kg levende vægt.

F o d e r e t s p r o t e i n i n d h o l d er som h e l h e d ret lavt, hvilket skyldes et lavere i n d h o l d i m æ l k e n og vallen end beregnet. I de p r ø v e r , der blev benyttet som g r u n d l a g f o r u d a r b e j d e l s e af f o r s ø g s p l a n e n , f a n d t e s i m æ l k e n 2,75 og i vallen 0,76 pet. f o r d ø j e l i g t r e n p r o t e i n , og i g e n n e m - snit f o r s a m t l i g e a n a l y s e r u d f ø r t i f o r b i n d e l s e m e d f o r s ø g e n e p å Linde- r u m g å r d f a n d t e s 2,63 pet. i m æ l k e n og 0,71 pet. i vallen.

Foderets proteinindhold.

g f o r d ø j e l i g t r e n p r o t e i n p r . f. e.

Sv. 3 9 9 a Sv. 399b Sv. 4 0 5 a Sv. 405b Sv. 4 0 8 a Sv. 4 0 8 b

Mælk 85 86 87 86 87 89

1/a mælk, y-2 valle

8 1 82 82 82 81 80

Valle 79 81 78 77 77 77

G e n n e m s n i t 87 81 78

M a n v i l l æ g g e m æ r k e t i l , a t f o d e r e t s p r o t e i n k o n c e n t r a t i o n — g f o r - d ø j e l i g t r e n p r o t e i n p r . f. e. — er l a v e r e i de h o l d (2 o g 3 ) , s o m h a r fået v a l l e e n d i de h o l d , d e r h a r f å e t s k u l n m e t m æ l k . E t l i g n e n d e f o r - h o l d v i l g ø r e s i g g æ l d e n d e , h v o r m a n i p r a k s i s e r s t a t t e r s k u m m e t m æ l - k e n m e d v a l l e e f t e r de 2 f o d e r m i d l e r s p r o t e i n i n d h o l d .

M a n h a r således i k k e v e d f o r s ø g e n e s p l a n l æ g g e l s e tilsigtet n ø j a g t i g t s a m m e p r o t e i n i n d h o l d i f o d e r e t til de 3 h o l d , m e n ø n s k e t at f å k l a r - l a g t o m g r i s e , d e r f å r al m æ l k e n e r s t a t t e t m e d v a l l e e f t e r d e n a n v e n d t e p l a n , t r o d s det l a v e r e p r o t e i n i n d h o l d p r . f. e., d e r b l i v e r r e s u l t a t e t , v i l k l a r e sig lige så g o d t s o m g r i s e , d e r u d e l u k k e n d e f å r m æ l k s o m p r o - t e i n f o d e r .

D e r er n æ p p e t v i v l o m , at f o d e r e t s p r o t e i n i n d h o l d i h v e r t f a l d f o r g r i s e n e i h o l d 3 er m e g e t n æ r , h v a d m a n t i d l i g e r e a n s å f o r m i n i m u m . E n b e d ø m m e l s e a f s p ø r g s m å l e t o m evt. p r o t e i n m a n g e l i f o d e r e t k a n i m i d l e r t i d i k k o f o r e t a g e s a l e n e p å g r u n d l a g a f g e n n e m s n i t s t a l l e n e . D e t a f g ø r e n d e er, o m f o d e r e t s p r o t e i n i n d h o l d p å e t h v e r t t i d s p u n k t u n d e r f e d n i n g s t i d e n er t i l s t r æ k k e l i g t til at d æ k k e g r i s e n e s b e h o v .

Variationer i foderets proteinindhold.

g f o r d ø j e l i g t r e n p r o t e j n p r . f. e.

Mælk '/2 mælk, ¹/s vaJle Valle

fundet optimum*) fundet optimum fundet optimum Ved f o r s ø g e t s beg. 106 10'5 106 105 106 105

» 6 5 — 7 0 k g 86 85 81 85 74 85

*) V e d o p t i m u m f o r s t å s d e n p r o t e i n k o n c e n t r a t i o n , d e r i h e n h o l d til t i d - l i g e r e f o r s ø g g i v e r d e n h ø j e s t e t i l v æ k s t og d e t l a v e s t e f o d e r f o r b r u g .

12

D e s t ø r s t e g r i s e i h o l d e t l e v e r e s s o m r e g e l t i l s l a g t e r i e t , n å r g e n n e m - s n i t s v æ g t e n l i g g e r o m k r i n g 6 5 — 7 0 k g . F r a dette t i d s p u n k t u n d e r g å r f o d e r e t s s a m m e n s æ t n i n g i k k e v æ s e n t l i g e æ n d r i n g e r , o g d e r f o r k a n p r o - t e i n i n d h o l d e t v e d ca. 7 0 k g b e t r a g t e s s o m g æ l d e n d e o g s å v e d f o r s ø g e t s s l u t n i n g .

F o r v a l l e h o l d e t s v e d k o m m e n d e l i g g e r p r o t e i n i n d h o l d e t n o g e t l a v e r e , e n d m a n t i d l i g e r e a n s å f o r det o p t i m a l e . I b e t r a g t n i n g a f , at d e r i k k e k a n p å v i s e s n o g e n s i k k e r f o r s k e l p å d e 3 h o l d s f o d e r f o r b r u g o g d a g l i g e tilva»kst, h a r d e r d o g n æ p p e v æ r e t tale o m e g e n t l i g p r o t e i n m a n g e l h o s g r i s e n e i h o l d 3.

2. Forsøgene på Grauballegård.

P å G r a u b a l l e g å r d i v æ r k s a t t e s 2 f o r s ø g , S v . 4 0 3 o g S v . 4 0 4 . D e s v æ r r e m å t t e S v . 4 0 4 a f b r y d e s , f o r d i v a l l e n s l a p o p i n d e n f o r s ø g e t s a f s l u t n i n g . R e s u l t a t e r n e f r a G r a u b a l l e g å r d o m f a t t e r d e r f o r k u n et f o r s ø g , S v . 403.

D e t t e f o r s ø g er t i l g e n g æ l d f o r l ø b e t særdeles t i l f r e d s s t i l l e n d e . D e r v a r 1 0 g r i s e i h v e r t a f de 3 h o l d . G r i s e n e s d a g l i g e t i l v æ k s t v a r m e g e t h ø j , d e r v a r i k k e a n t y d n i n g a f s y g d o m b l a n d t g r i s e n e , o g i n g e n g r i s e f i k e f t e r s l a g t n i n g e n b e m æ r k n i n g e r v e d d y r l æ g e k o n t r o l l e n .

Forsøgets hovedresultater.

Den egentlige forsøgstid.

Hold 1 2 3

F. e. pr. gris daglig Daglig tilvækst pr. gris, g F. e. pr. kg tilvækst g ford. renprotein pr. f. e.

E n b e d r e o v e r e n s s t e m m e l s e m e l l e m 3 f o r s ø g s h o l d e n d d e n h e r k o n - s t a t e r e d e k a n i k k e f o r v e n t e s . D e n d a g l i g e t i l v æ k s t er u s æ d v a n l i g g o d , o g f o r b r u g e t a f f. e. p r . k g t i l v æ k s t er u s æ d v a n l i g l a v t , idet m a n i k k e m å g l e m m e , at det d r e j e r s i g o m v æ k s t p e r i o d e n 30—901 k g l e g e m s v æ g t . . S a m m e n l i g n e t m e d L i n d e r u m g å r d h a r p r o t e i n i n d h o l d e t i v a l l e n v æ r e t f o r h o l d s v i s r i n g e r e e n d i n d h o l d e t i m æ l k e n . D e r f o r b l i v e r o g s å f o r s k e l l e n i p r o t e i n i n d h o l d e t p r . f . e. s t ø r r e f r a h o l d 1 til h o l d 2 o g 3 e n d p å L i n d e r u m g å r d o g f o d e r e t s p r o t e i n i n d h o l d s o m h e l h e d t e m m e l i g

2,8 kg mælk

1,4 kg mælk,

5 » valle 10 kg

valle

2,21 2,22 2,18

703 703 698

3,15 3,16 3,12

82 77 72

l a v t f o r de 2 v a l l e h o l d . F o r g r i s e n e i h o l d 3 v a r der k u n 69 g p r . f. e., d a grisene vejede ca. 7 0 k g .

T i l t r o d s h e r f o r k a n d e r i k k e v æ r e tale o m p r o t e i n m a n g e l eller n o - gen m a n g e l v e d foderets s a m m e n s æ t n i n g i det hele taget, n å r t i l v æ k s t og f o d e r f o r b r u g er så t i l f r e d s s t i l l e n d e s o m i disse f o r s ø g .

3. F o r s ø g e n e p å M e l b y g å r d .

P å M e l b y g å r d er g e n n e m f ø r t 3 f o r s ø g efter d e n t i d l i g e r e o m t a l t e p l a n . D e t d r e j e r sig o m f o r s ø g e n e S v . 2 5 , S v . 26 o g S v . 28. I S v . 25 og

S v . 26 er a n v e n d t k a s e i n v a l l e , h v o r i m o d der i S v . 28 er b e n y t t e t oste- valle. F o r s ø g e n e er forløbet absolut t i l f r e d s s t i l l e n d e , o g s u n d h e d s t i l - s t a n d e n b l a n d t g r i s e n e h a r v æ r e t god. I f o r s ø g S v . 25 v a r d e r i k k e s y g - d o m s t i l f æ l d e a f n o g e n a r t , og i S v . 26 er en gris i h o l d 2 d ø d a f f o r - stoppelse v e d en v æ g t a f 59 k g . I S v . 28 er d e r u d g å e t 2 grise i h o l d 3, der f i k al m æ l k e n erstattet m e d valle, een er d ø d u d e n f o r u d g å e n d e s y g d o m , d a d e n vejede 29 k g , og een er u d s a t p å g r u n d a f u t r i v e l i g h e d v e d en v æ g t a f 7 1 k g .

Forsøgenes hovedresultater.

D e n egentlige f o r s ø g s t i d . F . e. p r . g r i s daglig.

Hold.. 1 2 3

2,8 kg

mælk 1,4 kg mælk,

5 » valle 10 kg

valle

Sv. 25 2,03 2.05 2,02

Sv. 26 1,96 1,98 1,98

Sv. 28 1,73 1,86 1,93

G e n n e m s n i t 1,91 1,96 1,98

D a g l i g tilvækst p r . gris, g.

Sv. 25 627 618 618

Sv. 26 630 641 605

Sv. 28 570 600 616

G e n n e m s n i t 609 620 613

F . e. p r . k g tilvækst.

Sv. 25 3,24 3,32 3,28

Sv. 26 3,11 3,08 3,27

Sv. 28 3,04 3,10 3,12

G e n n e m s n i t 3,13 3,17 3,22

14

D e n g e n n e m s n i t l i g e d a g l i g e t i l v æ k s t s v a r e r p å det a l l e r n æ r m e s t e til t i l v æ k s t e n p å L i n d e r u m g å r d , m e n d a det d a g l i g e f o d e r h a r v æ r e t ca. 1/i i. e. m i n d r e , b l i v e r f o d e r f o r b r u g e t til 1 k g t i l v æ k s t k e n d e l i g t m i n - d r e p å M e l b y g å r d e n d p å L i n d e r u m g å r d .

D e n d a g l i g e t i l v æ k s t v i s e r i ø v r i g t en l i g n e n d e tendens s o m i f o r - søgene p å L i n d e r u m g å r d ; det h o l d , d e r f i k V2 m æ l k og V2 valle, h a r t i l s y n e l a d e n d e k l a r e t sig lidt b e d r e e n d de ø v r i g e h o l d , m e n også h e r er f o r s k e l l e n s å lille, at det er h ø j s t t v i v l s o m t , o m d e n k a n betragtes s o m reel. D e n f r e m k o m m e r h o v e d s a g e l i g s o m følge a f , at de m æ l k e - f o d r e d e grise i S v . 28 h a r h a f t en f o r h o l d s v i s lille d a g l i g t i l v æ k s t , m e n d a disse grise s a m t i d i g h a r f o r t æ r e t et t i l s v a r e n d e lille dagligt f o d e r , er f o r b r u g e t a f f. e. p r . k g t i l v æ k s t blevet l a v e r e e n d i de ø v r i g e h o l d . D e t t e m e d f ø r e r i g e n , at det g e n n e m s n i t l i g e f o d e r f o r b r u g p r . k g t i l v æ k s t f o r de 3 h o l d p r a k t i s k talt ligger p å linie. S o m h e l h e d er f o d e r f o r b r u g e t meget l a v t , n å r det tages i b e t r a g t n i n g , at det, l i g e s o m p å de 2 a n d r e f o r s ø g s g å r d e , d r e j e r sig o m p e r i o d e n 3 0 — 9 0 k g levende vægt.

Foderets proteinindhold.

D e t laveste p r o t e i n i n d h o l d i foderet til f o r s ø g s g r i s e n e p å M e l b y g å r d v a r 83 g p r . f. e. D e t d r e j e r sig o m S v . 28, h o l d 3, i 7 . f o r s ø g s p e r i o d e , d a grisene vejede ca. 7 5 k g . D e t t e er noget h ø j e r e e n d de t i l s v a r e n d e r e s u l t a t e r p å L i n d e r u m g å r d og p å G r a u b a l l e g å r d , i det hele taget h a r foderets g e n n e m s n i t l i g e p r o t e i n i n d h o l d p r . f. e. v æ r e t noget h ø j e r e p å M e l b y g å r d e n d p å de 2 a n d r e f o r s ø g s g å r d e . D e t t e skyldes i m i d l e r t i d i k k e et h ø j e r e p r o t e i n i n d h o l d i m æ l k e n o g v a l l e n p å M e l b y g å r d , m e n d e r i m o d en noget l a v e r e f o d r i n g s i n t e n s i t e t p å d e n n e f o r s ø g s g å r d . N å r d e r gives s a m m e daglige m æ n g d e r a f m æ l k og v a l l e s o m p å L i n d e r u m - g å r d og p å G r a u b a l l e g å r d , m å d e n l a v e r e f o d r i n g s i n t e n s i t e t p å M e l b y - g å r d s k y l d e s; at grisene h a r fået m i n d r e daglige k o r n m æ n g d e r , og m æ l k og valle v i l d e r f o r u d g ø r e en s t ø r r e a n d e l i det samlede f o d e r , h v o r v e d p r o t e i n k o n c e n t r a t i o n e n i foderet øges.

Det gennemsnitlige resultat af forsøgene på de 3 gårde.

D a de o m t a l t e f o r s ø g m e d v a l l e er g e n n e m f ø r t efter s a m m e p l a n p å alle 3 f o r s ø g s g å r d e , k a n m a n d i r e k t e beregne det g e n n e m s n i t l i g e r e - sultat, d e r v i l g i v e et godt u d t r y k f o r vallens v æ r d i s o m e r s t a t n i n g for s k u m m e t m æ l k i slagterisvinenes f o d e r .

Den egentlige forsøgstid.

F. e. pr. gris daglig.

Hold 1 2 3

2,8 kg 1,4 kg mælk, 10 kg mælk 5 » valle valle

Linderumgård 2,17 2,20 2,22

Grauballegård 2,21 2,22 2,18

Melbygård 1,91 1,96 1,98

Gennemsnit 2,10 2,13 2,13

Daglig tilvækst pr. gris, g.

Linderumgård 600 628 612

Grauballegård 703 703 698

Melbygård 609 620 613

Gennemsnit 637 650 641

F. e. pr. kg tilvækst.

Linderumgård 3,63 3,51 3,64

Grauballegård 3,15 3,16 3,12

Melbygård , 3,13 3,17 3,22

Gennemsnit 3.30 3,28 3,33 g fordøjeligt renprotein pr. f. e.

Beg. Slutn. Beg. Slutn. Beg. Slutn.

Linderumgård 106 86 106 81 106 74 Grauballegård*) 92 78 92 73 92 69 Melbygård*) 92 92 92 87 92 83

Gennemsnit 88 82 78

kg korn pr. gris f r a 20 til 90 kg

Linderumgård 203 187 185

Grauballegård 185 176 162

Melbygård 197 189 184

Gennemsnit 195 184 177 B å d e h v a d tilvækst og f o d e r f o r b r u g a n g å r , er der ret n ø j e overens- stemmelse mellem de 3 hold. Den relativt r i n g e forskel i daglig tilvækst mellem hold 1 og h o l d 2, der k o n s t a t e r e d e s p å L i n d e r u m g å r d og Melby-

*) Lidt lavere ved forsøgets begyndelse end tiltænkt på grund af mælke- mangel.

16

g å r d , er u d l i g n e t noget i gennerasnitsresultatet, f o r d i en s å d a n forskel i k k e er konstateret p å G r a u b a l l e g å r d .

V a l l e n h a r i h e n h o l d til disse forsøgsresultater vist sig at v æ r e et u d m æ r k e t e r s t a t n i n g s f o d e r m i d d e l f o r s k u m m e t m æ l k . D e t skulle således v æ r e m u l i g t at erstatte al s k u m m e t m æ l k e n m e d valle, u d e n at grisenes daglige tilvækst f o r r i n g e s , og f o d e r f o r b r u g e t p r . k g tilvækst øges, n å r o m b y t n i n g e n sker p å g r u n d l a g a f de 2 f o d e r m i d l e r s p r o t e i n i n d h o l d , og vallens i n d h o l d a f tørstof og p r o t e i n i k k e er r i n g e r e , end det h a r været tilfældet i de h e r omtalte forsøg. V a l l e n s p r o t e i n s t o f f e r h a r således vist sig at h a v e lige så h ø j biologisk v æ r d i s o m p r o t e i n s t o f f e r n e i s k u m m e t - m æ l k . D e t m å heller i k k e g l e m m e s , at det vigtige B 2- v i t a m i n , lacto-

[lavinet, f ø l g e r m e d vallen v e d såvel k a s e i n - s o m ostefremstilling.

l ø v r i g t t y d e r resultaterne p å , at m a n i d e n sidste del a f f e d n i n g s - t i d e n u d e n skade f o r grisenes t i l v æ k s t og foderets udnyttelse k a n nøjes m e d et noget lavere p r o t e i n i n d h o l d i foderet end tidligere a n t a g e t , i h v e r t f a l d n å r grisenes s u n d h e d s t i l s t a n d og s t a l d f o r h o l d e n e er i o r d e n , og der udvises d e n f o r n ø d n e o m h u v e d grisenes f o r d r i n g og pleje.

V e d o m b y t n i n g a f s k u m m e t m æ l k m e d valle efter p r o t e i n i n d h o l d e t k a n der i ø v r i g t spares lidt k o r n , f o r d i vallens i n d h o l d a f f. e. er f o r - h o l d s v i s større e n d dets p r o t e i n i n d h o l d s a m m e n l i g n e t m e d s k u m m e t - m æ l k . F o r G r a u b a l l e g å r d s v e d k o m m e n d e , h v o r besparelsen v a r størst,

d r e j e r det sig o m 23 k g , og i g e n n e m s n i t f o r alle 3 g å r d e u d g ø r b e s p a - relsen 1 8 k g k o r n p r . gris p å 90 kg.

Vallens foderværdi.

S i d e n docent F j o r d i 1887 udsendte b e r e t n i n g e n o m de a f h a m i 1 8 8 5 — 8 6 g e n n e m f ø r t e f o r s ø g m e d valle, h a r der s o m n o r m f o r vallens v æ r d i s o m f o d e r til slagteri- og f e d e s v i n v æ r e t regnet m e d 1 2 k g valle til 1 f. e., idet der er gået u d f r a , at v a l l e n i n d e h o l d e r ca. 6 pet. tørstof og 0 , 8 — 0 , 9 pet. p r o t e i n . D e n n e v æ r d i s v a r e r også ret n ø j e til den v æ r d i , s o m m a n k o m m e r til v e d den s æ d v a n l i g e b e r e g n i n g a f f o d e r m i d l e r n e s v æ r d i p å g r u n d l a g a f den k e m i s k e analyse.

A t m a n i p r a k s i s e f t e r h å n d e n blev k l a r over, at d e n valle, s o m m e j e r i e r n e leverede l a n d m æ n d e n e , i k k e a l t i d svarede til denne v æ r d i , k a n m a n se a f d e n p r i s , der g e n n e m g å e n d e h a r været betalt f o r vallen.

O f t e k u n n e et m e j e r i slet i k k e f å folk til at købe v a l l e n til selv en meget l a v p r i s , og m a n k u n n e se sig nødsaget til at lade v a l l e n løbe i rende-

stenen. D e t t e f o r h o l d h a r sin n a t u r l i g e f o r k l a r i n g i, at meget a f d e n valle, m e j e r i e r n e leverede, v a r m e r e eller m i n d r e , til t i d e r e n d o g m e g e t s t æ r k t , f o r t y n d e t m e d v a n d .

S e l v f ø l g e l i g k a n m a n i k k e a f d e n g r u n d l a v e o m p å n o r m e n f o r vallens f o d e r v æ r d i . D e t er i m i d l e r t i d et s p ø r g s m å l , o m f o d e r e n h e d s - tallet f o r valle a f n o r m a l t t ø r s t o f i n d h o l d i k k e b ø r æ n d r e s . D e r h a r i al f a l d f r a forskellige sider v æ r e t t i l b ø j e l i g h e d til at r e g n e m e d lidt m e r e e n d 1 2 k g til 1 f. e. N a v n l i g efter at r e s u l t a t e r n e f r a nogle i S v e r i g e i 1 9 4 0 / 4 1 g e n n e m f ø r t e f o r s ø g er k o m m e t f r e m , h a r det v æ r e t ret a l - m i n d e l i g t at r e g n e m e d m e r e e n d 1 2 k g , f. eks. 1 4 å 15 k g v a l l e til 1 f; e. (Utfodringsforsok med farsk och indunstad vassle till baconsvin och tunga slaktsvin samt med indunstad vassle till arbetshåstar a'f II. Edin och Sam. Nordfeldt, L a n t b r u k s h o g s k o l a n , H u s d j u r s f o r s o k s - a n s t a l t e n ) .

I f ø l g e disse u n d e r s ø g e l s e r skal der, n å r v a l l e n b r u g e s s o m f o d e r til b a c o n s v i n , regnes m e d 1 5 , 5 k g , og n å r d e n b r u g e s til s v i n p å 8 0 — 1 7 5 k g l e g e m s v æ g t , skal d e r regnes m e d 1 3 , 7 k g valle til 1 f. e., alt u n d e r f o r u d s æ t n i n g a f , at v a l l e n i n d e h o l d e r 6,5 pet. t ø r s t o f .

B r u g e r m a n r e s u l t a t e r n e f r a n æ r v æ r e n d e f o r s ø g , k o m m e r m a n til det s a m m e tal, s o m docent F j o r d k o m til v e d de a f h a m g e n n e m f ø r t e forsøg. B e r e g n e t p å g r u n d l a g a f h o v e d s u m m e r n e f o r de 3 h o l d ( g r u p - p e r ) er f o r h o l d e t f ø l g e n d e :

Samlet kg F . e . i korn

tilvækst valle og mælk

Gruppe 1 4443,0 15024,8

» 2 4765,5 31608 13920,0

3 4579,5 53912 12.172,6

I g r u p p e 1 ( k o n t r o l h o l d e t ) h a r 3,38 f. e. i k o r n o g m æ l k givet 1 k g t i l v æ k s t . R e g n e r m a n m e d , at 1 f. e. i k o r n o g m æ l k i h o l d 2 h a r givet s a m m e t i l v æ k s t s o m 1 f. e. i k o r n og m æ l k i h o l d 1 , f å r m a n f o r h o l d 2'.s v e d k o m m e n d e :

1 3 9 2 0 , 0 f. e. i k o r n og m æ l k s v a r e r til 4 1 1 8 , 3 4 k g t i l v æ k s t . H o l d 2's t i l v æ k s t = 4 7 6 5 , 5 0 k g

K o r n og m æ l k h a r givet 4 1 1 8 , 3 4 k g t i l v æ k s t 3 1 6 0 8 k g valle h a r givet 6 4 7 , 1 6 k g t i l v æ k s t

1 k g t i l v æ k s t h a r k r æ v e t 4 8 , 8 4 k g valle 1 4 , 4 k g valle = 1 f. e.

17

\

I S

E n t i l s v a r e n d e b e r e g n i n g f o r g r u p p e 8 v i s e r :

1 2 1 7 2 , 6 f. e. i k o r n o g m æ l k s v a r e r til 3 6 0 1 , 3 6 k g t i l v æ k s t . H o l d 3's t i l v æ k s t = 4 5 7 9 , 5 0 k g

K o r n og m æ l k h a r givet 3 6 0 1 , 3 6 k g t i l v æ k s t 5 3 9 1 2 k g v a l l e h a r givet 9 7 8 , 1 4 k g t i l v æ k s t

1 k g t i l v æ k s t h a r k r æ v e t 5 5 , 1 2 k g v a l l e 1 6 , 3 k g valle = 1 f. e.

S o m g e n n e m s n i t f o r h o l d 2 og 3 b l i v e r det 1 5 , 4 k g = 1 f. e.

D i s s e t a l s v a r e r ret n ø j e til de a f H u s d j u r s f o r s o k s a n s t a l t e n k o n s t a - terede, m e n der er d e n store f o r s k e l , at d e n v a l l e , der h a r v æ r e t fodret m e d i n æ r v æ r e n d e f o r s ø g , k u n g e n n e m s n i t l i g i n d e h o l d t 5 , 1 1 pet. t ø r - stof, m e d e n s d e svenske b e r e g n i n g e r er baseret p å valle m e d 6,5 pet.

tørstof. R e g n e r m a n valle m e d 5 , 1 1 pet. t ø r s t o f o m til valle m e d 6,5 pet. t ø r s t o f , reduceres de 1 4 , 4 k g f o r h o l d 2's v e d k o m m e n d e til 1 1 , 3 k g og de 1 6 , 3 k g f o r h o l d 3's v e d k o m m e n d e til 1 2 , 8 k g , m e d a n d r e o r d , at n æ r v æ r e n d e f o r s ø g h a r v i s t , at d e r — n å r m a n tager g e n n e m s n i t t e t f o r h o l d 2 o g 3 —• skal 12,1 kg valle å 6,5 pet. t ø r s t o f til 1 f. e.

D e n valle, der f o d r e d e s m e d v e d docent F j o r d s f o r s ø g , i n d e h o l d t g e n n e m s n i t l i g 6,38 pet. t ø r s t o f . R e g n e r m a n den v e d n æ r v æ r e n d e f o r - søg b e n y t t e d e valle m e d 5 , 1 1 pet. t ø r s t o f o m til en t ø r s t o f p r o c e n t p å 6,38 o g a n s æ t t e r vallens v æ r d i p å g r u n d l a g a f g e n n e m s n i t s r e s u l t a t e r n e f o r h o l d 2 og 3, fås p å det n æ r m e s t e s a m m e resultat s o m v e d F j o r d s f o r s ø g , n e m l i g at der skal 12,3 kg valle til 1 f. e.

N æ r v æ r e n d e b e r e g n i n g er foretaget p å g r u n d l a g af det samlede f o d e r f o r b r u g . I de tilfælde, h v o r f e d n i n g s t i d e n er a f f o r s k e l l i g l æ n g d e , k a n der v æ r e n o g e n m e n i n g i at dele foderet i vedligeholdelsesfoder og p r o d u k t i o n s f o d e r og så b e r e g n e v e d k o m m e n d e u n d e r s ø g t e f o d e r m i d d e l s v æ r d i p å g r u n d l a g af p r o d u k t i o n s f o d e r e t . N å r dette i k k e er g j o r t h e r , er g r u n d e n d e n , at der k u n er en meget lille f o r s k e l p å l æ n g d e n a f de 3 h o l d s f e d n i n g s t i d . F r a grisene vejede 30, til de vejede 90 k g , h a r f e d n i n g s t i d e n s l æ n g d e v æ r e t 94,2, 92,2 og 93,6 dage, h e n h o l d s v i s f o r h o l d 1 , 2 og 3, en f o r s k e l s o m — til trods f o r , at der h a r v æ r e t 80 grise i h v e r t h o l d —• godt k a n s k y l d e s tilfældige å r s a g e r . D e r t i l k o m m e r s o m et meget væsentligt p u n k t , at der f o r e l i g g e r ret forskellige a n g i v e l s e r f o r svinenes vedligeholdelsesbehov. R e g n e r m a n v e d k o m m e n d e u n d e r -

søgte f o d e r m i d d e l s f o d e r v æ r d i u d e l u k k e n d e p å g r u n d l a g a f p r o d u k - t i o n s f o d e r e t , v i l m a n a f g j o r t k o m m e til et galt r e s u l t a t , n å r der regnes m e d et f o r k e r t v e d l i g e h o l d e l s e s f o d e r . Sættes det f o r l a v t , så p r o d u k - tionsfoderet b l i v e r f o r h ø j t , beregnes v e d k o m m e n d e f o d e r m i d d e l s v æ r d i f o r l a v t og o m v e n d t f o r h ø j t , n å r vedligeholdelsesfoderet anslås f o r h ø j t .

F o r u d s a t at m a n s t a d i g v i l regne m e d , at » n o r m a l « valle skal i n d e - h o l d e 6 , 0 — 6 , 5 pet. t ø r s t o f , v i l det også i f ø l g e r e s u l t a t e r n e f r a n æ r - v æ r e n d e f o r s ø g v æ r e rigtigst at r e g n e m e d , at 1 2 k g v a l l e s v a r e r til 1 f. e. P å den a n d e n side k a n det i k k e n y t t e a t §e b o r t f r a d e n k e n d s - g e r n i n g , at en s t ø r r e eller m i n d r e del a f d e n v a l l e , der leveres f r a de d a n s k e m e j e r i e r , i n d e h o l d e r m i n d r e e n d 6 , 0 — 6 , 5 pet. t ø r s t o f . F o d e r - v æ r d i e n reduceres så t i l s v a r e n d e .

Vallens foderværdi ved forskelligt tørstofindhold.

pet. tørstof 4,5 5,0 5,5 6,0 6,5 kg til 1 f. e 17,5 15,7 14,3 13,1 12,1

Det må ikke glemmes, at vallen i visse tilfælde h a r en særlig virkning som følge af sit indhold af lactoflavin.

III. Vallens indflydelse på flæskets kvalitet.

F j o r d k o n s t a t e r e d e v e d sine f o r s ø g , at f l æ s k a f grise, d e r v a r f o d r e t m e d store m æ n g d e r valle, i k k e v a r a f så g o d k v a l i t e t s o m f l æ s k a f grise, der v a r f o d r e t m e d s k u m m e t m æ l k . D e t f r e m g å r i m i d l e r t i d i k k e a f F j o r d s b e r e t n i n g o m f o r s ø g e n e , h v o r i d e n n e k v a l i t e t s f o r r i n g e l s e består.

V e d forsøgene i 1936 k u n n e m a n i k k e p å g r u n d l a g a f r e s u l t a t e r n e f r a d e n a l m i n d e l i g e s l a g t e b e d ø m m e l s e k o n s t a t e r e en f o r r i n g e l s e a f k v a l i - teten v e d f o d r i n g m e d valle. D o g v a r flæsket a f grisene f r a T r o l l e s - m i n d e i nogle t i l f æ l d e s v a g t gulligt. V e d de n y e r e f o r s ø g i 1 9 4 7 er grisene også blevet b e d ø m t i slagtet t i l s t a n d p å s æ d v a n l i g m å d e . D e t t e g æ l d e r d o g k u n i r i n g e u d s t r æ k n i n g f o r grisene f r a M e l b y g å r d , h v o r m a n p å g r u n d a f assistentens s y g d o m v a r u d e af s t a n d til at g e n n e m f ø r e be- d ø m m e l s e n f o r de fleste a f grisene. R e s u l t a t e r n e a f s l a g t e b e d ø m m e l s e n o m f a t t e r d e r f o r k u n g r i s e n e f r a L i n d e r u m g å r d og G r a u b a l l e g å r d .

D e e g e n s k a b e r , der h a r mest interesse i f o r b i n d e l s e m e d v a l l e f o r - søgene, er slagtesvindet og flæskets f a s t h e d . F o r disse e g e n s k a b e r blev resultatet f ø l g e n d e f o r g r i s e n e p å L i n d e r u m g å r d og G r a u b a l l e g å r d :

17*

2 0

Slagtesvind, pet. Points for flæskets fasthed

mælk valle mælk V* mælk,

72 valle valle

Linderumgård 26,6 25,7 25,7 Grauballegård 27,8 27,8 28,0

12,6 12,3 12,2 14,4 13,8 14,3 R e s u l t a t e r n e f o r de 3 h o l d l i g g e r p r a k t i s k t a l t p å l i n i e . D e r h a r s å l e d e s i k k e v æ r e t t a l e o m n o g e n f o r ø g e l s e a f s l a g t e s v i n d e t eller f o r - r i n g e l s e a f f l æ s k e t s f a s t h e d v e d at e r s t a t t e a l s k u m m e t m æ l k e n m e d v a l l e i s l a g t e r i s v i n e n e s f o d e r . M a n h a r o g s å v e d b e d ø m m e l s e n a f de s l a g t e d e g r i s e h a f t o p m æ r k s o m h e d e n h e n v e n d t p å e n e v e n t u e l g u l f a r v - n i n g a f f l æ s k e t i f o r b i n d e l s e m e d v å l l e f o d r i n g , m e n e n s å d a n k u n n e i k k e i n o g e t t i l f æ l d e k o n s t a t e r e s .

D e r er e n ret b e t y d e l i g f o r s k e l p å r e s u l t a t e r n e f r a de 2 g å r d e . P å L i n d e r u m g å r d h a r g r i s e n e h a f t et f o r h o l d s v i s r i n g e s l a g t e s v i n d , og f a s t h e d e n e r l i d t u n d e r m i d d e l . P å G r a u b a l l e g å r d h a r g r i s e n e d e r i m o d h a f t u a l m i n d e l i g t f a s t f l æ s k , m e n g r i s e n e er s v u n d e t t e m m e l i g m e g e t v e d s l a g t n i n g .

D e n n e f o r s k e l p å de 2 g å r d e h a r n a t u r l i g v i s i n t e t m e d f o d e r e t s s a m - m e n s æ t n i n g a t g ø r e , m e n m å søges i a n d r e f o r h o l d .

F o r m å l e t m e d f o r s ø g e n e h a r v æ r e t a t s a m m e n l i g n e v a l l e n s v æ r d i s o m p r o t e i n t i l s k u d s f o d e r m e d s k u m m e t m æ l k e n s , o g m a n h a r f o r e t a g e t o m b y t n i n g e n a f m æ l k m e d v a l l e p å d e n m å d e , a t n o g l e a f g r i s e n e h a r f å e t e n v i s d a g l i g m æ n g d e p r o t e i n i s k u m m e t m æ l k — og d e n m æ n g d e , s o m s a m m e n m e d k o r n g i v e r d e n b e d s t e t i l v æ k s t — o g a n d r e g r i s e d e n s a m m e m æ n g d e p r o t e i n i v a l l e , således s o m m a n i det store o g hele f o r e t a g e r e n o m b y t n i n g a f m æ l k m e d v a l l e i p r a k s i s .

Sammendrag.

Forsøgenes hovedresultater.

T i l v a ^ k s t o g f o d e r f o r b r u g . E g e n t l i g e f o r s ø g s p e r i o d e . 2,8 kg

mælk 1,4 kg mælk,

5 » valle 10 kg

valle F. e. pr. gris daglig

Daglig tilvækst, g F. e. pr. kg tilvækst

g fordøjeligt renprotein pr. f. e. . .

2,10 637 3,30 88

2,13 651 3,28 8 2

2,13 641 3,33 78

Forbruget af de enkelte fodermidler pr. gris i perioden fra 20 til 90 kg levende vægt.

Hold... l 2 3

Korn, kg 195 184 177

Skummetmælk, kg 301 185 93

Valle, kg •— 380 702

Lucernegrønmel, kg 3,0 3,0 3,0

F. e. ialt 226 226 228

Hvad enten grisene h a r fået deres proteintilskud udelukkende i mælk, i halvt mælk og halvt valle eller udelukkende i valle, h a r grisene på det allernærmeste fortæret gennemsnitligt lige stort foder.

P å den måde h a r de grise, som h a r fået valle, fået en lavere protein- koncentration i deres foder end de grise, som h a r fået mælk. Desuagtet h a r den gennemsnitlige daglige tilvækst og foderforbruget pr. kg til- vækst praktisk talt været ens. Der er i al fald intet, der taler til ugunst for vallen.

Det h a r således vist sig, at valle er et lige så godt proteintilskuds- foder som skummetmælk, n å r ombytningen foretages som før nævnt.

Vallens »foderenhedsværdi« er betinget af dens tørstofindhold:

pet. tørstof 4,5 5,0 5,5 6,0 6,5 kg til 1 f. e 17,5 15,7 14,3 13,1 12,1

N å r der, som i nærværende forsøg, ikke sker nogen væsentlig ned- gang i den daglige tilvækst og ingen væsentlig forøgelse af forbruget af f. e. pr. kg tilvækst, er der ingen grund til at tro, at fodring med valle skulle give anledning til nogen forringelse af flæskets kvalitet.

Fejlberegning til forsøg med valle til slagterisvin.

Af R. K. Kristensen.

Da de 6 forsøg p å Linderumgård blev udført omtrent samtidig og under samme forhold, k a n resultaterne betragtes som almindelige gen- tagelsesresultater. N å r forskellen mellem de 3 forskelligt fodrede hold elimineres p å sædvanlig måde, f å r vi for den daglige tilvækst i g kva- dratsummen 46574 og divisoren (antal f r i værdier) 3 (6 -r- 1) = 15.

Ved Melbygård f å r vi på samme måde k v a d r a t s u m m e n 3229 og divi-

soren 3 (3 -r- 1) = 6. Fælles værdi for middelfejlens kvadrat bliver da

22 46574 + 3229

= 2371, m = 49 g.

15 + 6

Den gennemsnitlige daglige tilvækst for de 3 hold var:

1. Mælk

2. Mælk + valle 3. Valle

637 g 650 » 641 »

Medens hold 1 og 3 gav omtrent samme tilvækst, ligger liold 2 noget højere, og spørgsmålet bliver da, om denne forskel kan skyldes tilfældigheder, d. v. s. de almindelige uundgåelige forsøgsfegl. Da de anførte gennemsnitstal er udregnet ved at tillægge de 3 forsøgssteder samme vægt uden hensyn til forsøgenes antal (6 p å Linderumgård, 1 på Grauballegård og 3 på Melbygård), bliver middelfejlen på et af disse gennemsnitstal (når der regnes med den fælles middelfejl m

= 2371 g):

Forskellen mellem hold 1 og hold 2 er 13 g (noget mindre mellem hold 2 og hold 3) med middelfejlen 2 0 V 2 — 28 g. Forskellen er altså ikke over 0,5 gange middelfejlen, og der er følgelig ingen grund til at regne med den.

Det gennemsnitlige foderforbrug pr. kg tilvækst var i hundreddele foderenheder.

Udregnes middelfejlen p å et af disse gennemsnit ligesom før, fås M = 5,9, og middelfejlen p å forskellen mellem to af dem bliver 5,9

\/2 = 8,3. Forskellen mellem hold 2 og hold 3 var 5 hundreddele af en

f. e. eller kun 0,6 gange dens middelfejl. Både for tilvækstens og foder- forbrugets vedkommende viser tallene, at skummetmælken kan erstattes af valle, n å r det gøres, som det blev gjort ved disse forsøg.

2371 : 6 + 2371 + 2371 : 3

M

= 395, M = 20 g.

1. Mælk

2. Mælk + valle 3. Valle

330

328

333

Linderumgård.

pet. pet. pet. n-fri eks- pet. pet. pet. pet. pet. ren- pet. ford. pet. ford.

låprotein råfedt traktstoffer træstof aske vand ialt protein råprotein renprotein

Forsøg nr. Sv. 399—405—408

Skummetmælk 399 2,61 0,09 — — — 92,56 — 2,61 2,48 2,48

405—408 . . 2,77 0,10 ^{• — — —} 92,87 — 2,77 2,63 2,63

Valle 399 0,80 0,05 — — — 94,39 — 0,80 0,72 0,72

» 405—408 0,77 0,05 — — — 94,54 — 0,77 0,69 0,69

Byg 9,15 1,56 67,66 3,83 2,09 15,71 100,0 8,42 6,86 5,95

Havre 9,37 4,94 60,05 7,68 2,13 15,83 100,0 8,41 7,50 6,65

Lucernegrønmel 16.05 1,57 35,95 28,13 8,86 9,44 100,0 12,88 12,20 9,95

Grauballegård.

Forsøg nr. Sv. 403

Skummetmælk 2,86 0,13 — — — 92,25 — 2.86 2,72 2,72

Valle 0,72 0,07 — — — ' 94,76 — 0,72 0,65 0,65

Byg 7,70 1,61 67,17 4,42 2,00 17,10 100,0 7,22 5,78 5,01

Havre 9,85 4,66 56,76 9,35 2,43 16,95 100,0 8,95 7,88 6,99

Lucernegrønmel 16,43 2,34 35,06 25,00 11,84 9,33 100,0 13,83 12,49 10,19

Melbygård.

Forsøg nr. Sv. 25—26—28

Skummetmælk Sv. 25 . . . . 2,64 0,20 — — — 94,63 — 2,64 2,51 2,51

Sv. 26 . . . . 2,67 0,24 ^{— — —} 94,80 ^— 2,67 2,54 2,54

Sv. 28 . . . . 2,39 0,23 — — — 94,73 ^— 2,39 2,27 2,27

Valle Sv. 25 0,80 0,06 ^— — — . 95,39 — 0,80 0,72 0,72

» Sv. 26 0,81 0,05 — — — 95,25 — 0,81 0,73 0,73

» Sv. 28 0,67 0,14 — — — 95,65 — 0,67 0,60 0,60

Byg 10,55 1,60 66,96 3,97 2,30 14,62 100,0 9,93 7,91 6,86

Havre 10,08 5,47 59,52 8,96 2,71 13,26 100,0 9,04 8,06 7,16

Lucernegrønmel 15,13 2,11 37,90 24,62 9,05 11,19 100,0 12,13 11,50 9,38

a ^ p o oq pj ! ® P- C<5 pa ® W «3 ® cc - t3 i* ® co co to oo m to g to 00 y

3 zæ 01 CD O 00 "to o

cq U ^ » P3 o IQ P-S i-j <o P- Ol : OTQ >

» ^

to t «

¡DOOvJOlCi^COt O

o ^ p o to to to to to to to co Ol V] o o Id

CO

to o oo

to o to Hi

CD

-o o

p

CD

CO

<1 lo o l-Ol i

CD

s

CO CO 05

bi

-J

s

V C

l

CD

TJ

anta l dy r aq gns . væg t

trq 2 •o 2. <J s O ® ® 2 sr t3

Anta l foderdag e

T Samle t tilvæks t Dagli g tilvæks t pr . dy r

o^ * sk . mæl k kødbenme l crc f lucernegrønme l

co p 3

f. e . ial t f. e . pr . dy r pr . da g f. e . pr . k g tilvæks t 9 5