• Ingen resultater fundet

Digitaliseret af | Digitised by

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Digitaliseret af | Digitised by"

Copied!
37
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

Digitaliseret af | Digitised by

Forfatter(e) | Author(s):

Titel | Title: Hien : Faxe Revue 1900 eller Faxe paa Kryds

og Tvers i Verser og Vers.

Udgivet år og sted | Publication time and place: Faxe, 1900 Fysiske størrelse | Physical extent: 32 S.

DK

Værket kan være ophavsretligt beskyttet, og så må du kun bruge PDF-filen til personlig brug. Hvis ophavsmanden er død for mere end 70 år siden, er værket fri af ophavsret (public domain), og så kan du bruge værket frit. Hvis der er flere ophavsmænd, gælder den længstlevendes dødsår. Husk altid at kreditere ophavsmanden.

UK

The work may be copyrighted in which case the PDF file may only be

used for personal use. If the author died more than 70 years ago, the work

becomes public domain and can then be freely used. If there are several

authors, the year of death of the longest living person applies. Always

remember to credit the author

(2)

Smaatryk.

t

(3)

B l ß l l O T H F . C A R E G I A H A F N I E N S I S !

DET KONGELIGE BIBLIOTEK

130018496659

(4)

FAXE REVUE 1900

ELLER

F A X E P A A K R Y D S O G T V E R S ,

I VISER OG VERS.

AF

H I E N .

FAXE.

I KOMMISSION HOS BRDR. LARSEN.

1900.

(5)

Jeg haaber, De optager hele Revuen som Sjov og K ommers, den er lavet for at tjene lidt til de trængende.

Tak til enhver, der gav Stof til dens Vers, og hjertelig Tak for Pengene!

.Forfatteren.

BRDR. LARSENS BOGTRYKKERI. FAXE.

(6)

PERSONERNE:

THRINE FAXERUP, TJENESTEPIGE.

JOHANNE KJELDSEN, JOURNALISTIN DE.

PER KLAUSEN, PÆREPRANGER.

JENS VANDLØSE, BRANDMAND.

FRØKEN PIPPERUP.

OFFERSEN, AVISABONNENT.

LØRUP, MURERMESTER.

NICOLAI V. ROSEN, SKR.EDF.RSVEND.

VALDEMAR FLOR, KONTORMAND.

MADS FRENDERUP, HJEMPER MITTERET BOERSOLDAT PER LURENDREJER, SPILLEMAND.

HR. TØNDESEN.

MADAM HØJER.

HR. BEDRIANSEN.

JENS MIKKELSEN, GAARDMAND.

HANDLINGEN FOREGAAR PAA FAXE TORV.

(7)

THRINE FAXERUP synger:

Mel: I lille Kongensgade.

Her ser De vor Gade,

her skal vort nye Vandtaarn staa,

Kor:

Aa ja, aa ja, aa ja, aa ja, aa singsalia.

Solo:

og Folk er voldsomt glade, hver Fredag man paa Torvet gaa,

Kor:

Aa ja, aa ja, aa ja, aa ja, aa singsalia.

Solo:

Og man faar Æg og Frugt og Ost, Kartofler til en Pris.

der er lav naturligvis;

om man vil ha' en Gris,

kan man saamænd saa godt med største Let­

hed faa'en, det vil sige, hvis der ellers findes no'en.

Tænk Dem, sikken Glæde, vi nu elektrisk Lys skal ha'.

Kor:

Aa ja o. s. v.

Solo:

Og Vejen i vort Stræde til Sommer nok udtørres ska'.

Kor:

Aa ja o . s. v .

(8)

Solo:

Vi maa forandre lidt paa Byens vestlige Kvarter, det er en gal Maner,

hvorpaa man bygger her,

for her er nemlig Byen; jamen her man bygger ej, men derimod paa Rønnede- og Hovbyvej.

Jeg tror, at Folk blev glade, hvis vi et Raadhus fik lidt snart.

Kor:

Aa ja o. s. v.

Solo-

Hvis vi i »Kældren« ha'de en lille Smule Baadefart.

Kor:

Aa ja o. s. v.

Solo:

Saa vi ku' hver Sommeraften sejle Kældren rundt, det har aldrig før vi kun't,

men Søluft er saa sund;

at lave os en Roklub, det var vist en god Ide, det var lige no'et for Faxeindianerne.

Fra Torvet til Stationen elektrisk Sporvogn skulde gaa.

Kor:

Aa ja o . s . v .

(9)

io Øre for Personen

man nemt for saa'en Tur ku' faa.

Kor:

Aa ja o. s. v.

. . s°i°:

Omstignings- og Returbilletter skal vi osse ha1, saa man kan staa paa og a'

og køre til og fra.

Hvis vi til Kongsted sælger hele Hylleholt Sogn, saa fnar vi sagtens Penge nok til saa'en en

Vogn.

MADAM HØJ FR :

Det er nogle dejlige Pærer! Hvad koster de r

PER KLAUSEN I

2 Øre Stykket, uden Hensyn til Vejret, og her er Hvidkaalshoveder, store nok til at dele; det er Faxe-Hylleholt Sogn ogsaa, men det bliver sgu aklrig delt, men det for­

hindrer jo ikke, at der hofdes nogle Forstørrel- sesmøder ved Lossepladsen .i den Anledning.

MADAM HØJER :

Ja, det maa være dejligt, saadan at komme til Møde og sige, hvad man vil. I det hele taget er Faxe efter mine Begreber noget saa dejligt.

(10)

— 7 —

PER KLAUSEX !

Aa ja, Aa ja, Aa ja, mer' Tobak!

MADAM HØJER synger : Mel.: Paa Vosse vangen.

Vel er Faxe ej min Fødeby, dog tror jeg næppe, jeg la'er fejl i, at hæve højt i Sky dens Ry, og sige: Faxe den er dejlig.

Vi har vort dejlige, store Torv og faar elektrisk Lys endnu i Aar.

Ja Gud ved hvordan, at Byen kan.

Ja, Faxe den er no'et saa dejlig.

Og vi har Gruberne — forleden, tænk, da sad jeg der omtrent alene,

der sad kun een til paa samme Bænk, og det ha'de han Lov til, sku' jeg mene.

Han kærlig i mine Øjne saa,

og hviskede, men hvad han hvisked', aa, det si'er jeg ej, vist ikke nej,

men det var noget, aa, saa dejligt.

Vi har en Bank og et stort Hotel, det bedste ved det er dog Gassen.

En Forsamlingsbygning, ja bevares vel, en Tennisklub og Tennispladsen,

(11)

- 8 -

og Xettet udspændt paa Pladsen staar fra det ene til det andet Aar.

Ja, De kan tro, den Klub er go", Lawn-tennis, det er no'et saa dejligt.

PER KLAUSEN :

Ja, De synes nu den er dejlig, jeg er ellers meget misfornøjet, og jeg ved sgu god Be­

sked, bedre end de fleste.

Synger:

Mul.: Makkedulle-Visen.

Jeg er meget misfornøjet, for jeg sælger ikke møjet;

jeg er meget misfornøjet med vort Torv.

I Byen er her meget, som saa godt ku' laves om,

saa det hele meget anderledes gaar.

Jeg kan heller ikke li', der er ingen Mening i,

at Barbererne de nu vil lægge paa;

at man klager paa sin Skat,"

naar man altfor lavt er sat.

det kan jeg heller ikke ret forstaa.

Jeg er gal i min Kalot, jeg er misfornøjet med

vore Gader med de mange Rullesten, Her er Bakke op og ned,

her er næppe nok et Sted,

hvor man ikke let kan brække sine Ben.

I

(12)

— 9 — Og paa Torvet vokser Græs, saa man godt ku' holde Gæs, ja en Ko eller to, det er vist, de ku' gaa der og faa

deres Fo'er, hvor vi bo,

og endda blev der nok til en Hest.

Jeg kan heller ej forstaa og i Hovedet rigtig faa,

hvorfor Oppositionen var saa stærk, da man vilde ha' de Penge,

som man manglede saalænge

og som man skulde bruge til et Værk.

Der er heller ingen Mening i, at saadan en Forening, ikke sku' ku' lave os et Bal, der er Fa'en gale om ikke Spor af Tale om.

at den kan, naar de bare ved, den skal.

Tale:

Nu gaar jeg, for der er ikke mere Slav i Handelen i Dav, men maaske der er Slav i Frikadellen. Nej se, der kommer sgu Brand­

mandskabet mylrende, saa mange Brandfolk har jeg sgu aldrig set i Faxe før, der skulde da vel ikke være Sprøjtemønstring, for Ilde­

brand er her sgu aldrig, og naar der er Ilde­

brand, kommer der vist ingen Brandfolk.

(13)

— 1 0

PER VANDLØSE (kommer) synger : Mel.: Vedkommende.

Her ser I en af Faxe Brandmandskav, vi har paa Sagerne det rette Tav, naar her er Ildebrand,

vi møder alle Mand, med saadan en Spand.

Skilt paa Maven, det er rigtig smukt, for Uniform det har vi aldrig brugt, her stiller hver især

i dereses egne Klæ'r, som her De ser.

Erindrer I, da Orup Mølle røg, da var her jo et grumme stort Halløj, paa cirka 3 Kvarter

fem-seks Mand samlet er ved Sprøjten her.

Naar nu blot vor Sprøjte sprøjte kan, og naar nu Slangerne ku' holde Vand;

men det er noget Skidt, og derfor er det tit, det varer lidt.

Et Par Timers Tid, der gik omtrent, vi kom til Orup, saa var Stakken brændt, saa var der en, der sa',

hvor Fa'en blev Ilden a', saa i Røg'n.

(14)

— I I —

FRK. PIPPERUP (kommer);

Mon det skal være en Brandmand, eller er det en af de mange, der ikke kunde faa Plads ved Maskeraden i Højreforeningen r Hvad, Radr Naa, Ridder nf Dannebrog!

PER VANDLØSE:

Nej, holdt min Yen, den Slags vokser sgu ikke paa Træer her i Faxe.

ERK. PIPPERUP:

Nej, saa kunde jo enhver blive Ridder.

PER VANDLØSE :

Nej, oversat efter den nye Retskrivning betyder det: »Rednings-Af-Deling.« O O

FRK. PIPPERUP:

Nej, saa trit maa man da heller ikke over­

sætte det; man tager sig i det hele taget saa mange Friheder her i Faxe, men »det maa man ikke.«

Synger:

Mel.: Det maa man ikke.

Jeg med Morgentoget ta'r en Tur til Køje, men ved Haarlev skal jeg olte vente cirka 3 Kvarter.

med en lille I rokost vil jeg la' mig nøje, hvis jeg spise maa paa Banens Regning der.

Ja, men det maa man ikke,

(15)

— 12 —

Jeg en Seddel har i Varelotteriet, og har væ't saa heldig nu at vinde i'et, men jeg vil aldrig nogensinde mere gaa hen

og forny'en, for jeg vil ha' Gevinsten her i Byen.

Ja, men det maa man ikke.

Naar en Sommerdag jeg gaar paa Faxe Gade, det er varmt, og i mit stille Sind jeg ofte

tænker, blot at man i Vinkælderen dog maatte bade, hvor et saadant lille Bad ku' gøre godt.

Ja, men det maa man ikke.

Gaa i Klubben for at spise Frikadeller, naar man ej er Medlem, maa man ikke heller, og rive en gammel Hytte ned, som har

staaet et Par hundrede Aar, saa lidt bedre Plads paa vores Torv vi faar, det maa man ikke.

Sig mig, ja de kender alle vel Amanda, min Veninde, hun er sød og da forresten

rigtig net, men forleden blev hun syg, og jeg vil anta', det er, fordi hun gaar med stramt Korset;

ja, men det maa man ikke.

Sætte Ægteskabstilbud i vore Blade, slaa Ruder ind og synge paa vor Gade, eller gøre rigtig Grin med en fornuftig, pæ­

nere Mand,

(16)

— 13 -

og forresten ødelægge et Læs Sand.

Ja, men det maa man ikke.

OFFERSEN :

Hør, De skulde da vel ikke have set no­

get til en Avisdreng eller Posthud eller noget i den Henretning, for nu har jeg været Faxe igennem paa Kryds og tværs og paa langs, Klokken er elleve og jeg har endnu ikke faaet Morgenavisen. Det gik ikke saadan i Gorm den gamles I id, da jeg var ung; det eneste, jeg laar lids nok, er Læsetasken med Blade, der er fjorten Aar gamle, og nu abon­

nerer jeg baade paa Dit og Dat; ja nu skal De barestens høre:

Synger:

Mel : Avisvisen.

Paa »Nord og Syd« jeg subskriberer, paa Henrik Cawling jeg abonnerer, paa »\ ort Land«, naturligvis, og paa »Frelsens Hær«'s Avis;

»Kammeraten«, »Frem«, »Hver 8. Dag« hol- des af min Kone,

»lolitiken« holder jeg for dens gode Tone,

»Aftenposten« ogsaa, for den koster kun en' Krone;

ja, min kære, ved De hvad, det er et yndigt Blad.

Den, der dog for mig bær Prisen, det er »Østsjællandsk Avis «en,

(17)

- H — dog, jeg ku' bedre li'e den før, da Larsen han var Redaktør,

Skriften var saa læselig, Nyhederne lokale, os: fra vores Sogneraad der stod, tit mangen

Tale.

Alle vare vi glade for den, ingen vare gale, det var Byens eget Blad,

ej Sammensøbemad.

Nu bliver Avisen trykt i Køje, vi maa derfor la' os nøje med, at Nyheder fra i Gaar vi først i Dag til Frokost faar.

Den Gang, da Avisen den blev trykket her

0 i Gaden,

ku' man om Aftenen læse sin Avis til Af­

tensmaden, faa at vide alt, hvad der passerte her i Staden, hvis een blot tog Skægget a',

det vidstes samme Dag.

Paa fjerde Side, som Regel, Pladsen

optoges af Thrane, Holch og Peter Madsen;

paa tredje Nyheder rundt omkring og Telegrammer fra vort Folketing.

Hvad man i Folketinget Anton Jensen har afæsket;

man kan se, hvorledes Prisen nu i Køge er paa Flæsket, om det snart paa Tide er, at faa sin Hvede

tæ'sket.

(18)

Telegram fra Boerne, Løgne fra Bureauerne.

FRK. PIPPERUP OG HR. TØNDESEN (kommer).

FRK. PIPPERUP :

Hvem er det, der løber der, saa Vandet driver af ham ?

HR. TØNDESEN !

Det er jo Fr. Jensen, han har været ude at tegne Vandforbrug; han ser saa glad ud, han maa sikkert have faaet mindst een For­

bruger.

FRK. PIPPERUP!

Ja> °g det er maaske ham selv; men han har jo ogsaa kun gaaet et Par Dage endnu, maaske skal han ogsaa sørge for Sne til en n\ Kanefart, den sidste gik jo saa godt, men r rederik sled ogsaa forfærdelig i det.

Synger:

Mel.: Dikke, dikke, dejligt.

Hr Schmedes saa travrig sad paa Kontoret, bed sine Negle og visked sin Pen.

Jensen og Schmedes, de havde svoret, nu skal der laves lidt Fest her igen;

et Bal, mener Schmedes, er lidt'ubelejligt, en Kanefart er bedre maaske.

Ja var det ikke dikke, dikke, dikke, dejligt, at Schmedes nu netop sku' faa den Ide?

(19)

— i 6 -

Tale:

Ja og pludselig lige paa en Gang efter- haanden fik Frederik Jensen den gevaltige Ide, at man godt ovenpaa Kanefarten kunde tage sig en lille Svingom til Rysslanders .

Der danses.

En vil til Hovby, en Store-Linde, en vil til Præstø, Haslev, Skelskør, mærkelig nok, det ej blev Kerteminde, der har man vistnok ej været før.

At ta' til Haslev ku' alle li',

det var det heldigste, blev der fortalt.

Ja, var det ikke dikke, dikke, dikke, dejligt, naar man saadan er enig i alt.

Tale:

fa, Enigheden kom rigtignok først, efter at man havde faaet nogle Stykker af P. Niel­

sens velaflagrede, og vi afsang da: »Det er s a a y n d i g t a t f ø l g e s a d . . .

Der danses.

Jeg I uren til Haslev aldrig vil glemme, den var saa nydelig flot arrangert.

Ja, Kanetæpperne glemte man hjemme, saa fik man dem nemlig ikke spolert.

Sidde og fryse, det ku' man ej li', men derimod dog Svingom'en man fik.

Ja, er det ikke dikke, dikke, dikke, dejligt, naar selv vi medbringe saadan Musik.

(20)

- 17

Tale:

Ja, Musikken var »Noget for alle«, nemlig Potpourri, Vals, Polka, Lanciers og Mazurka, som dandsedes aved om med Galoscher, i Peltstøvler, paa Strømpesokker og i Sivsko.

Der danses.

Ved Aftensmaden vrimlede Ordene,

der blev holdt Tale for alt, smaat og stort, mærkelig nok, ingen talte for Boerne, det burde Olesen virkelig ha' gjort:

tredive Taler ta'er næppe jeg fejl i, at der blev holdt, derat en meget stor.

Ja, er det ikke dikke, dikke, dikke, dejligt, at man kan sige sna dejlige Ord.

Tale:

Ja, og elter Bordet sagde Fr. Jensen til Rysslander: »Man sollen sich nicht verblüffen lassen«, hvorpaa Rysslander hamrede løs paa Kassen . .

Der danses.

Som Tak nu, Hr. Schmedes, for hvad De gjorde, modtag nu Titlen »Fornøjelsesraad«.

Hr. Frederik Jensen kostelig os mored', faar nu Medaillie for ædel Daad.

Den vercificerede Tale var dejlig, alle vi andre jubled1 og sang:

Ja, er det ikke dikke, dikke, dikke, dejligt, hvem der dog havde et saadant Talang.

(21)

- i 8 —

Tale:

Ja, nu lød det i Kor fra hele Forsamlin- lingen: »Frederik, er du oppe, op med Fre­

derik; nej, hvor var din Tale stor og fuld af kønne Ord!«

Der danses.

NICOLAI V. ROSEN I

Sikken et Øje, sikken et Blik, sikken et Øjeblik, det er et helt Blikkenslageri, han er da ogsaa skudt; kan I gætte, hvor mange Hagl, der er i ham ?

HR. TØNDESEN !

Det er vist en, der skal til Tyre-, Hingste­

eller Hesteavlsforeningsmøde eller til Kanring.

NICOLAI V. ROSEN !

Ja, hvis det da'nte bliver Løgn.

JENS MIKKELSEN ! (kommer) :

Goddag!

NICOLAI V. ROSEN !

Hvor skal du hen ?

JENS MIKKELSEN :

Jeg skal til Frederiksborg og se, om jeg kan lade være at købe en Hingst. Farvel!

(22)

T9

NICOLAI V. ROSEN :

Ja, jeg troede ellers, de skulde ha' den fra Fyn, men der var en, der hed Thor, han synes Prisen var for stor, og vilde de ikke slaa a' den, vil vi slet ikke" ha' den; men det gør de nok ogsaa, hvis det da'nte bliver Løgn, tor det er det, som der er mest af her i Faxe.

Synger:

Til Sommer faar Faxe Elektricitet, og Mage til Lys har vi aldrig før set, langt bedre end Gas, det roses saa højt af Folk, man sku' tro, det ej raved' en Døjt.

Ja, paa et Aar eller to har vi spar't

mindst til et Gasværk, og tænk Dem, hvor rart, at taa Lvs paa Gaderne hellig og søgn, ja, det vil gi" Lys, hvis det da'nte bli'r Løgn.

Hvis du har syndet, og du har bekendt, til Storehedinge bliver du sendt.

ja, her i Byen man kan Pinedød

ikke en Gang faa serveret Vand og Brød, men nu til Sommer faar vi Vand,

og med Tiden nok Raadhus komme kan.

Ft \ andtaarn vil pynte gevaltig paa Højen, Aktionærerne faar Mønt, hvis det da'nte bli'r

Løgn.

(23)

— 20 —

Ja, om en Snes Aar saa er Faxe en Stad med Gas og med Vand, ja, og Gud ved hvad, Kiosker, Droscher og Varieteer,

Theater, Soldater og en Masse Kafeer, Gader og Stræder er saa asfalter't;

ja selv paa en Frihavn man har spekuleret.

Ideen er god, dog maaske lidt forfløjen, men den kommer nok, hvis det da'nte bli'r

Løgn.

JOHHANNH KJELDSEN

(kommer):

Hør, De skulde da vel ikke have set noget til en ung, smuk Mand her fra Byen?

NICOLAI V. ROSEN I

Herfra Byen? Nej, her er ingen smukke, unge Mænd, de er grimme, forfærdelig grimme.

JOHANNE KJELDSEN :

Jeg er nemlig Journalistinde, opholder mig heri Byen og skriver til et Hovedstads­

blad, og nu har jeg faaet den Ide, at ville giftes.

NICOLAI v. ROSEN :

Ja, den Ide er der sgu mange der faar heri Faxe; husk saa, at De kan faa Ringene heri Byen; i Dusinvis stor Rabat.

(24)

— 2 1 —

JOHANNE KJELDSEN !

Naa, jeg har nu sat et Ægteskabstilbud i Bladene og har sat en ung Mand Stævne her paa Torvet, jeg tror næsten, det er en at mine tidligere Bekendte. Jeg hk forresten flere Billetter, ja, nu skal De høre :

Synger:

Mel.: Jeg gør det aldrig mero.

Se først saa hk jeg denne fra en ganske ung Commis, som sikkert De maa kende, ja, det gør De ganske vist;

han mig til Møde stævnte, men han kan dog tro nej, han Skidtenstræde nævnte, som Mødested for mig, og det var Regnvejr, der var et Søle her, man med Kaabe gik, men den jeg ikke fik, derfor jeg til ham skrev­

et ganske lille Brev, som let var at forstaa,

og slutted med de Ord:

Gaa hjem og hils din Mo'r.

Saa fik jeg to Billetter, den ene mindre klar, og gid jeg kunde gætte.

tra hvem Billetten var.

(25)

En sendte mig sit Billed.

en Handelsassistent.

og bad mig om at stille Klokken elleve omtrent, og tænk, paa Rønnedvej, men han kan dog tro nej, han paa Hotellet gik til Sold hvert Øjeblik, jeg derlor til ham skrev et ganske lille Brev, som let var at forstaa og slutted med de Ord:

Gaa hjem og hils din Mo'r!

VALDKMAR FLOR:

Synger:

Mel.: Johanne og Frederik.

Frøken, jeg for Dem .mig præsentere, mit Navn er Valdemar Andreas Flor, forhen jeg næsten ingenting har været, nu er jeg bleven no'et paa et Kontor.

Jeg søger mig en Livsledsagerinde;

da jeg saa, De i Avisen skrev,

jeg tænkte, at De var den rette Kvinde, hvorpaa jeg tilsendte Dem mit Brev.

JOHANNK KJELDSEN !

De skulde da vel ikke være fra Rødby?

(26)

VALDEMAR FLOR!

Jo, jeg er fra Rødby.

JOHANNE KJELDSEN :

Herregud, er De fra Rødby! Saa har vi sikkert kendt hinanden før; mit rigtige Navn er Hanne Koch.

VALDEMAR FLOR

Er det virkelig dig, Johanne?

JOHANNE KJELDSEN :

Ja, jeg har nu faaet den Ide at ville gif­

tes, og derfor skrev jeg i Avisen.

VALDEMAR FLOR :

Ja, og jeg reflekterede.

Synger:

Duet.

Kære, vil du være min Johanner Jeg vil være din, min Valdemar,

jeg har længtes efter dig saadanne.

Skade jeg ej vidste, hvor du var.

Sig mig, kan du huske, kære Valde, den Tid jeg var tolv, du tjorten Aar?

Ja, jeg husker godt, jeg den Gang kaldte dig min egen søde Hannemo'r.

(27)

Ret du kendte ikke din Veninde.

Ja og du opførte dig forkert,

Ja, gifte mig har jeg ej haft i Sinde, førend jeg blev konfirmer't;

ja en Tid var du altid rigtig væm'li', vilde føre mig paa Glatis ud,

vilde ha', at vi sku' flygte hemli', men jeg adlød ikke Amors Bud.

Nu vil altid ordentlig jeg være, jeg vil elske dig, min Sukkertop, jeg vil være saadan en nobel Herre.

som Hr. Pladsforvalter Boserup.

Højt til dig mit Jaord da skal klinge, vi skal leve rigtig godt, vi to.

Skal vi saa gaa hen og faa os Ringe r Ja, dem kan man hos Hjorth og Nielsen faa.

Lad os saa skia vore Pjalter sammen, hos hinanden søge Trøst vi skal.

Det kan vi jo godt gøre. Jamen, jeg vil gerne bo paa »Fredensdal.«

Kære Hanne, du er ikke billig, tror du, jeg har nok al Penge da r Lille Yalde, vær nu ej uvillig, vi paa Afbetaling den kan ta'.

(28)

MADS FRENDERUP kommer, synger:

Mel.- Mit Navn det cr Klavs. [Af Kastelsvolden.l

Her ser De en Kaal, som har væ't i Transvaal

og hjælpe Boerne, men er nu permitteret.

I kan tro, at jeg har stridt, og en Dag ved Ladysmith,

fik jeg mit ene Bukselaar spoleret.

Mit Navn det er Mads;

I kan tro, jeg kan sla's,

I kan spørve Engelskmanden om de Dele, ha'de jeg ej været der

havde Genera' Jouber',

med den største Lethed kunnet ta'e det hele.

I kan tro, den tit var drøj, jeg fik ødelagt mit Tøj,

da jeg maatte over Modderfloden svømme.

Ja, I kan tænke blot, at to Gange er jeg sko't

i Hjertet, men da heldigvis i Drømme.

Har i væ't i Kimberleyr Det har i'tte, det har jeg,

men gid jeg der dog aldrig ha'de været,

(29)

— 2

6 —

for den første Dav jeg fik i mit ene Ben et Stik,

saa Bentøjet er aldeles ramponeret.

Den var mig dog for slem, og derfor tog jeg hjem,

for her i Faxe er det dog mere rolig, og nu jeg spekuler,

paa at blive Officer,

at jeg bli'er det, er meget trolig.

Hvis der ku' tjenes no'et ved 'et, tror jeg nok, jeg gav mig te'et at handle med vestindiske Øer, det er ganske vist ej let,

men jeg har før til Marked væ't og solgt Heste, Faar og Svin og Køer.

Hvis jeg nu faar solgt de Øer, hvad jeg næsten tror, jeg gør, det ku' sgu da ikke vare længe, naar jeg til Mac Kinley sa'e", ska' vi slaa en Handel, hva',

sa' han ja, for han er en Mand med Penge

Ja han købte sgu for Grin, allermindst et kvart Dusin,

(30)

men Rabat det faar han ej, nej, Fa'en ta' me', og i Lidkøb vi os ta'

en St. Croix Rom, den er go',

jeg maa ind og ta' en med det samme.

PER LURENDREJER [kommer]:

.Goddav, Mads!

MADS ERENDERUPI

Goddav, Per! Hvad er det, du er bleven r PER LURENDREJER:

Ridder af Gannebro med Tilladelse til at bære samme. Naa, du er kommen hjem, du er saa ikke bleven taget til Fanger

MADS FRENDERUP :

Jo, gu' var jeg saa; men jeg tog jo bare

»Boer«benet paa Nakken og stak al. Du kan tro, det var drøjt derovre, vi sloges med Buller; ja, du kender vel ikke General Bul­

ler, Per? 1

PER LURENDREJER :

Jo, det er vel ham, der gør saadant et Ra­

balder der ovrer

MADS FRENDERUP:

Ja ovre ved Ladysmith.

PER LURENDREJER:

Ja jeg kender sgonte Smith. Ja \ erden er

(31)

- 28

fuld at Fingeliner, men jeg holder nu paa Harmonikassen.

Synger:

Mel.: Singdula singdulala.

Af Næringsveje man har saa mange, og nogle af dem er meget trange, min Næringsvej, er som de ser,' at gaa og spille denne hersens her:

S i n g e d u , s i n g e d u l a l i a . . . . Den Dag da jeg var til Verden kommet, saa syntes min Fa'er slet ikke om'et.

Naar han var gal, var del hans Maner, altid at spille denne hersens her:

Singedu, singedulalia . . . . Da jeg blev slørre, jeg skulde lære at spille, lor jeg sku' Musiker være, men skønt jeg altid hang vældig i, saa lærte jeg kun denne Melodi:

Singedu, singedulalia . . . . En Gang jeg vilde væ't Operasanker, men det har jeg nu slaa't ud af Tanker, og det var »Faust«, jeg blev prøvet i'en.

men jeg begyndte paa Melodien:

Singedu, singedulalia . . . . Nu rundt paa Gade og Torv jeg vandre og spiller nu for jer og alle andre, som har Lyst blot for lidt Plasér, at høre lidt paa denne hersens her:

S i n g e d u , s i n g e d u l a l i a . . . .

(32)

29

HR. BEDRIANSEN (kommer rygende paa en Cigar):

Den er noget »værløs.« Man skulde næs­

te n tro, den var købt paa Avktion.

Synger:

Mel. : Det ta'r vi paa Landet med en knusende Ko.

I Faxe der gaar alt paa den gammeldags Maner, en Skræder han er Købmand, ja og meget,

meget mer, en Redaktør han er Skoma'er, og en Uhr-

mager Smed, men det kommer i Grunden slet ingen ved;

man Specialister kender ikke her i Bven, en Købmand sælger Silketøj og Boghvede- hos en Boghandler Bliktøj og Glas man kan

faa.

Ja, det er ubegribeligt, hvad Folk kan hitte paa.

I denne sløje, kedelige førend Foraarstid hver Købmand maa se at hugge sig en lille

Bid, ej hugge fra hinanden, men ogsaa passe paa, at Konkurrenten ej skal det hele faa;

no'en hele Dagen ved Butikens Dør staar Vagt, andre holder sig dog til Reklamens Magt, i Avisen averterer man paa tvers og paa skraa.

Ja, det er ubegribeligt, hvad Folk kan hitte paa.

(33)

Kan man ikke længer sælge no'et paa den Facon, holder man et Udsalg eller ogsaa en Avktion, sælger tor det halve eller under Indkøbspris,

men tjener alle godt, ja begribeligvis;

men naar paa saadan en Facon man tjener no'et, saa maa vi andre jo til daglig blive flaaet.

Der fortælles meget lor Forretning at faa;

ja, det er ubegribeligt, hvad Folk kan hitte paa.

Alle Personer ind.

LØRUP:

Over \ ejen væk! Jeg kunde forresten godt lide at være med til den Middag, Bran­

des' Venner gør for ham, den skal være paa Skydebanen, men der skal rigtignok kun serveres med Sigtebrød.

Synger:

Mel.; Lattervisen.

1 Ermelunden har jeg aldrig været til Duel, men desuagtet moret mig ret godt alligevel, skønt det maa være vældig Sjov, ja helt

grinagtig, at saa'n skyde paa hinanden, naar Pistolen ej

er ladt.

Hvis for Eksempel jeg, ha, ha, ha, ha, ha, ha, gik hen og skød paa dig, ha, ha, ha, ha, ha, ha, vi begge i Avisen kom, ha, ha, ha, ha, ha, ha, og det var no'et vi synes om ha, ha, ha,

ha, ha, ha.

(34)

Til Fugleskydning gaar jeg aarlig een Gang allermindst, del: gode ved det er, at jeg som Regel faar

Gevinst, i Aar en Kasserolle og et Grydelaag jeg fik, det forrige Aar og en Mælkespand at Blik.

Hvad skulde jeg med saa'n Spand, ha, ha, ha, ha, ha, ha, og da jeg gik, saa grinte man, ha, ha, ha, ha,

ha, ha, saa raabte en anden ha, ha, ha, ha, ha, ha, han Buler hari Spanden, ha, ha, ha, ha, ha, ha.

Til Møde om vor Torvesag, der var jeg ogsaa med, jeg vilde nu hah Torvet paa et ganske andet

Sted;

jeg ha'de tænkt, at vi det kunde holde skil­

te vis, ved Ladepladsen, Hovby, Faxe, Tokkerup,

Karis'.

Men nu er Torvet her, ha, ha, ha, ha, ha, ha, det ku' sgu ligesaagodt ha' været der, ha, ha,

ha, ha, ha, ha.

Der voldsomt meget Grin er til, ha, ha, ha, ha, ha, ha, men det er nu det fine ved det, ha, ha, ha,

ha, ha, ha.

(35)

•?2

FRK. PIPPER UP :

Nu haaber jeg, at De vil ta' til Takke med Revuen, tor vi har nu saa godt, vi kan, Dem præ­

senteret Byen, det vor I anke var at more alle hver især, og det vil derfor glæde os, hvis det os lyk-

ke's er, for gøre Nar, nej fy, la' vær, ha, ha, ha, ha,

ha, ha, for vi vil blot os more her, ha, ha, ha, ha,

ha, ha;

det hele det var blot lor Grin, ha, ha, ha, ha, ha, ha, ^ nu haaber vi, De kunde li'en, ha, ha, ha, ha,

ha, ha.

(36)
(37)

BRDR. LAKSENS BOGTRYKKERI, FAXE.

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

Hvis ophavsmanden er død for mere end 70 år siden, er værket fri af ophavsret (public domain), og så kan du bruge værket frit.. Hvis der er flere ophavsmænd, gælder den

Hvis ophavsmanden er død for mere end 70 år siden, er værket fri af ophavsret (public domain), og så kan du bruge værket frit.. Hvis der er flere ophavsmænd, gælder den

Hvis ophavsmanden er død for mere end 70 år siden, er værket fri af ophavsret (public domain), og så kan du bruge værket frit.. Hvis der er flere ophavsmænd, gælder den

Hvis ophavsmanden er død for mere end 70 år siden, er værket fri af ophavsret (public domain), og så kan du bruge værket frit.. Hvis der er flere ophavsmænd, gælder den

Hvis ophavsmanden er død for mere end 70 år siden, er værket fri af ophavsret (public domain), og så kan du bruge værket frit.. Hvis der er flere ophavsmænd, gælder den

Hvis ophavsmanden er død for mere end 70 år siden, er værket fri af ophavsret (public domain), og så kan du bruge værket frit.. Hvis der er flere ophavsmænd, gælder den

Hvis ophavsmanden er død for mere end 70 år siden, er værket fri af ophavsret (public domain), og så kan du bruge værket frit.. Hvis der er flere ophavsmænd, gælder den

Hvis ophavsmanden er død for mere end 70 år siden, er værket fri af ophavsret (public domain), og så kan du bruge værket frit.. Hvis der er flere ophavsmænd, gælder den