• Ingen resultater fundet

med til i

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "med til i"

Copied!
4
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

Statens Forsøgsvirksomhed i Plantekultur.

280. Meddelelse. 1. Juni 1939.

A. Forsøgsresultater.

Forsøg med Svovlpudder til Æbletræer.

Der er i Aarene 1930—38 under Statens Forsøgsvirksomhed gennemført forskellige orienterende Forsøg til Belysning af Vær- dien af Svovlpudder ved Bekæmpelse af Æbleskurv m. m.

Til Bekæmpelse af Meldug, f. Eks. i Vinlandene, anvendes der store Mængder af pulveriseret Svovl, til Dels Biprodukter fra forskellige Industrier. I de senere Aar er der imidlertid fremkommet flere Specialpuddere, fremstillet direkte til Syg- domsbekæmpelse af fint pulveriseret Svovl (f. Eks. »300 mesh«, hvilket vil sige, at Pudderet kan passere en Traadsigte med 300 Traade pr. engl. Tomme); til Svovlet kan være tilsat lim- aglige (kolloide) Stoffer af mineralsk eller organisk Oprindelse, der bl. a. skal forøge Pudderets Evne til at holde sig paa Blade og Frugter. De simple Svovlpulvere kan i Laboratoriet be- dømmes efter Chancelprøven, der giver et Udtryk for Pulverets Finhed, men tilsatte kolloide Stoffer gør Chancelprøven mis- visende. Sigteprøven egner sig til Undersøgelse af Indholdet af grovere Pulver, men til en Bedømmelse af Specialpræparaternes Værdi er man henvist til biologiske Metoder, Iagttagelse af Pudderets Virkning paa Svampe og Træer.

Forsøg med Pudring sammenlignet med Sprøjtning. I Aarene 1932—36 har der paa Blangstedgaard og Spangsbjerg Forsøgs- stationer været udført Forsøg med Sammenligning af Sprøjtning og Pudring. Paa Blangstedgaard er det iagttaget, at 6 Pudringer i Sommerens Løb var tilstrækkeligt til at holde Skurven nede, vel at mærke, naar Træerne stod i en vis Afstand fra Hæk, og Jorden ikke var dækket; hvor Træer af samme Sort stod nær Hæk, og hvor Jorden var halmdækket, saaledes at over- vintrede, skurvangrebne Blade fandtes her og udsatte Træerne for stærk Skurvsmitte om Foraaret, var 6 Pudringer derimod

(2)

ikke tilstrækkelige til at forebygge Æbleskurven. Man kan derfor forstaa, at de Resultater, der opnaas med Pudring, maa variere en Del, og at de bedst vurderes ved Sammenligning med en Stan- dardbehandling; hertil er valgt Sprøjtning før og efter Blomstring med Svovlkalk 2Va : 100, fulgt af 2 Sprøjtninger med Hvid Bor- deauxvædske Va : 1 : 100.

I Forsøgene har 7—8 Pudringer i Sommerens Løb med et godt Svovlpudder ikke altid kunnet forebygge S k u r v e n i tilfredsstillende Grad ; Standardbehandlingens 4 Sprøjtninger har som Regel givet mindre Skurv paa Blade og Frugter. Kemi- kalie- og V e j r s k a d e paa Løv og Frugt har derimod været stærkest efter Standardsprøjtningen (»Sprøjteskade«) og svagest efter Pudring. En Fremgangsmaade, hvor man »lægger Bund«

med f. Eks. 2 Sprøjtninger om Foraaret, og derefter fortsætter med Pudring, har vist sig skaansom mod Frugten og virk- ningsfuld mod Skurv. Denne Fremgangsmaade kan navnlig anbefales til Sorter, hvis Frugt let tager Sprøjteskade; det er gentagne Gange iagttaget, at f. Eks. Belle de Boskoop, Cox' Pomona, Cox' Orange og Guld-Pearmain bliver stærkere farvet og blankere efter Pudring end efter Sprøjtning.

Udgiften til K e m i k a l i e r ved 2 Sprøjtninger med Svovl- kalk -(- 2 Sprøjtninger med Bordeauxvædske har til 1 ha (med 400 Træer) været omtrent 50 Kr. Den tilsvarende Udgift til 7—8 Pudringer kan med de nuværende Priser ventes at blive 2—3 Gange saa stor; ved Pudring i uegnet Vejr, med utilfreds- stillende Redskaber eller med uøvet Mandskab, maa der regnes med stærkt forøget Forbrug af Pudder. De Fordele ved Pud- ringen, der skal gøre Merudgiften berettiget, maa navnlig søges i den bedre Kvalitet af fine Æblesorter og i Muligheden for Arbejdets hurtige og rettidige Udførelse.

Pudring med Svovlpudder er — ligesom Sprøjtning med Svovlkalk — virksom mod Æble-Meldug og Frugttræ-Spinde- mider. Lanes Prince Albert, Lord Suffield o. fl. Æblesorter beskadiges ofte af Svovlmidler (se nærmere i 239. Meddelelse:

Kemikalieskade, 2. Oplag, April 1939).

Forsøg med Sammenligning af de forskellige Puddersorter.

De første Forsøg udførtes med Pudring ved Daggry eller i stille Vejr om Aftenen; for at holde de forskellige Puddersorter hver paa sine Træer — og de ubehandlede Træer helt fri for Pudder —

(3)

er der i de senere Aar anvendt en P u d d e r h y t t e (af let Træ- værk og Lærred), som kan skubbes sammen om det Træ, der skal pudres. Pudderhyttens Rumfang er 1 X 1 X 2 m og hertil afvejes bestemte Vægtmængder Pudder; Dosis er valgt dels k n e b e n (for at give gode Puddersorter Lejlighed til at vise Drøjhed eller andre Fortrin), dels n o r m a l , dels rigelig (for at vise evt. Pudderskade), f. Eks. 10, 20 og 40 g pr. Træ i 2 m3 Pudderhytte. Forsøget blev anlagt i Bismarck eller en anden modtagelig Sort; ensartet Smitte søgtes fremkaldt ved i hvert Træ at anbringe et lille Traadbur med fjorgamle, skurv- befængte Blade.

Ved et Forsøg i 1936 gav to gode Specialpuddere og en Prøve aim. pulveriseret Stangsvovl følgende Resultat paa Bis- marck (8 Gange Pudring, hver Gang 20 g pr. Træ i 2 m3

Pudderhytte):

Skurv paa Bladene 10. Aug. Skurv paa Frugten Karakter 0—15, 15 værst Skurvtal Pudder A 4 53

B 4 52 Pulv. Stangsvovl 8 71 Ubehandlet 11 96

Forskellen mellem de to Specialpuddere kan være tilfældig (se nærmere i Tabel 4).

Resultaterne berettiger ikke til nogen Klassificering af de Specialpuddere, der er undersøgt i Forsøgene. Sammenholder man Forsøgene med forskellige Specialpuddere, maa Dana Dust, Olite og K o l o d u s t nævnes som gode Præparater. For- søgene med Sammenligning af Sprøjtning og Pudring har været udført med de tre nævnte Præparater, og her bekræftes Ind- trykket af deres Anvendelighed.

Forkortelser: SK = Svovlkalk 2:100. Bdv. = Hvid Bordeauxvædske Va : 1 : 100.

Tabel 1. B l a n g s t e d g a a r d 1932—35 (Gasseler Reinette, Drejæble, Elmelund, Filippa, Sønderskov, Transparente blanche).

B h dl" c Skurv paa Bladene pCt. Frugter pCt. Frugter med Kemi- Karakter 0—10 med Skurv kalie- og Vejrskade SK, SK, Bdv, Bdv. 0 0.4 ll.s SK,SK,6Pudringer 0 1.4 8.4 9 Pudringer 0.2 0.9 6.3 Ubehandlet 1.2 9.2 2.2

(4)

pCt. Frugter med Skurv

15.0 21.0 30.9 38.6

Bladfald Karakter 0—10

6.7 2.0 2.3 1.7

Tabel 2. S p a n g s b j e r g 1932 — 34 (Belle de Boskoop).

n , ,,. Skurv paa Bladene Behandlinger r

0 Karakter 0—10 SK, SK, Bdv, Bdv 1.8 SK, SK, 4 Pudringer 1.2 7 Pudringer, P u d d e r X . . 4.3 7 » Y . . 3.4

Tabel 3. S p a n g s b j e r g 1932 — 36. (Belle de Boskoop, Bellefleur, Bismarck, Blenheim, Boiken, Casseler Reinette, Elmelund, Filippa).

Gnsn. Udbytte Skurv paa Bladene PCt. Frugter k r l i t T r æ

Karakter 0—10 med Skurv 8. .. & %... . lait fejlfri Standardsprøjtning 0.9 10.3 86 75 7—8 Pudringer aarligt .. 3.5 28.3 77 49

De stærke Skurveangreb ved Spangsbjerg skyldes sandsyn- ligvis, at Forsøget laa umiddelbart Øst for en tæt Tjørnehæk.

Tabel 4. Lyngby 1936 (Bismarck).

Karakter for Skurveangreb 0—15

Blade Frugt Skurv paa Frugt

177-^—;% ^ r ^ %

skurvtal

S p e c i a l p u d d e r A 2.2 4.3 6.2 1.7 3.2 52.5 B 1.8 3.8 5.7 1.7 2.8 52.2 U b e h a n d l e t 7.2 l l . s 12.2 9.6 10.4 96.o

K a r a k t e r e r n e er for de to Specialpudderes Vedkommende behæftede med en Usikkerhed paa 0.4—0.6, for Ubehandlets Vedkommende med en Usikkerhed paa 0.6—l.o. Forskellen mellem Pudring og Ubehandlet maa anses for overordentlig sikker, Forskellen mellem de to Puddersorter kan derimod være tilfældig.

S k u r v t a l er beregnet paa den plukkede Frugt som Vægten af stærkt skurvet Frugt ~f- Va X Vægten af svagt skurvet Frugt.

A b o n n e m e n t paa korte Meddelelser fra Statens Forsøgsvirksomhed i Plantekultur tegner man paa sit eget Postkontor eller hos Postbudet under Navn af: » S t a t e n s F o r s ø g s v i r k s o m h e d i P l a n t e k u l t u r « .

Abonnementsprisen er 1 Kr. om Aaret, Postpenge iberegnede.

Trykt i 19000 Eksemplarer.

<gHVI(. - H I F I « N $ LYDIÇHE (AXEL

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

Plejeforældre jonglerer med flere forskellige ansvar og roller i deres liv, og undervisningen, inden de bliver plejefamilie, kan hjælpe dem til at lære om, hvilke krav det

Dermed rækker en kvalitativ undersøgelse af publikums oplevelser ud over selve forestillingen og nærmer sig et socialantropologisk felt, og interessen for publikums oplevelser

Han vækkede hende ved at hælde koldt vand i sengen. Ved at fortæller, hvordan noget bliver gjort. Det ligner det engelske by ....-ing. Jeg havde taget et startkabel med, det skulle

Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of

Dette afsnit beskriver formålet med vores overvejelser over og indholdet af den følge- forskning, som blev anvendt i AMICA-projektet. Det bliver belyst, hvilke analysemeto-

Nu skal Danmark ikke længere være blandt de bedste i 2015, men i 2020: “Det er den største investering i vækst, som nogensinde er set i Danmark (...) Danmark skal i 2020

Vi mener dermed også, at det gode købmandsskab ikke bare er noget, man har, men tværtimod er noget, som skal læres, skal opbygges over tid og skal værnes om. Af THOMAS RITTeR,

Stein Baggers mange numre havde i sidste ende ikke været mulige, hvis han ikke havde indgået i en slags uhellig alliance med alt for risikovil- lige banker, og en revisionsbranche