• Ingen resultater fundet

Havet, fremtidens kilde til energi og fødevarer

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Havet, fremtidens kilde til energi og fødevarer"

Copied!
4
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

General rights

Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights.

 Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research.

 You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain

 You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal

If you believe that this document breaches copyright please contact us providing details, and we will remove access to the work immediately and investigate your claim.

Downloaded from orbit.dtu.dk on: Mar 24, 2022

Havet, fremtidens kilde til energi og fødevarer

Lassen, Lisbeth

Publication date:

2014

Document Version

Også kaldet Forlagets PDF Link back to DTU Orbit

Citation (APA):

Lassen, L. (2014). Havet, fremtidens kilde til energi og fødevarer.

(2)

Havet, fremtidens kilde til energi og fødevarer

torsdag 15 maj 14

af Lisbeth Lassen

I fremtidens have omkring Europa vil der være endnu flere

vindmøllefarme, bølgeenergianlæg og forskellige former for akvakulturer til fiskefarme og dyrkning af tang. Men pladsen på havet er trods alt begrænset og offshore aktiviteter er som regel kostbare.

Derfor arbejder Mermaid projektet nu på at finde effektive måder at udnytte de offshore konstruktioner man har, sådan at man kan bruge områderne på flere måder på samme tid.

Nyudgivet film om projektet

Mermaid projektet har netop udgivet en film om projektet. Filmen giver indsigt i de

forskellige testsites og viser interviews med videnskabelige medarbejdere på projektet og industrifolk. Den introduceres af Máire Geoghegan-Quinn, Europakommissær for

videnskab og innovation.

Mange muligheder i Europas have

Mermaid projektet har fire forskellige testfaciliteter, hhv. i Vadehavet, Østersøen,

Middelhavet og Atlanterhavet. På den måde undersøger man forholdene i fire havområder som er meget forskellige. Østersøen er et område hvor ferskvand fra floderne blander sig med saltvand og Vadehavet har skiftende bundforhold. Atlanterhavet og Middelhavet er dybvandsområder, hvor Middelhavet ligger mere beskyttet af kysterne end Atlanterhavet.

Ved testområdet i Atlanterhavet undersøger man kombinationen af vindmøller og

bølgeenergi anlæg, og udelukkende flydende konstruktioner på grund af den store dybde.

I Middelhavet testes en platform som kombinerer flydende vindmøller, bølgeenergianlæg og havbrug. I Vadehavet testes en platform med en kombination af vindmøller og

bølgeenergianlæg sammen med anlæg hvor man dyrker tang og skaldyr. I Østersøen er der planlagt en stor havvindmøllepark i 2020, og i den sammenhæng vil man så teste havbrug og tangfarme.

(3)

Fakta om Mermaid:

Projektets fulde titel er ”Innovative Multi-purpose offshore platforms: planning, design and operation”. Det foregår over 4 år, fra starten af 2012 til slutningen af 2015 og er en del af EU satsningen ”Ocean of Tomorrow”. Det samlede budget er på 7.4 million Euro. Der er i alt 29 deltagere i projektet som er koordineret af DTU. Her er Erik Damgaard Christensen tovholder.

Et "bur" til akvakultur, Hvalpsund Net A/S. Billede fra Mermaid.

Havvindmøller bliver en af fremtidens energikilder. Billede fra Mermaid.

(4)

Billede fra Mermaid.

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

I det sociale arbejde med sindslidende har I været en fortrop på flere fronter; det gælder det tværprofessionelle/transprofessionelle arbejde og det gælder samskabelse med -ja, så

Med hensyn til dette at ”Patienten kan ikke selv bestemme behandlingen.”, er min pointe følgende: En sidestilling af spontan fødsel og planlagt kejsersnit som

Hvordan fungerer det? Hvilke former for mønstre kan vi observere? Hvordan ændrer noget sig?’ er alle deskriptive og væsentlige, og sammenligninger er anvendelige til at

Det var fra de mest ydmyge steder, de største overraskelser kom: Afrikanske pygmæers simple, men utroligt stærke musik var en åbenbaring, som lærte mig én ting: der findes

Der findes ganske vist mange folk rundt om i verden, der ikke har fået lært at læse noget videre, men det er svært at jage nogen op, som ikke ved, at det er en mangel - og som

„dannelse" bestod i at læse Wallace Slevens’ digte, var jeg selvsagt nysgerrig efter at se præcist, hvorledes Borum oversatte Slevens til dansk, mit andet og kejtede sprog..

Han vækkede hende ved at hælde koldt vand i sengen. Ved at fortæller, hvordan noget bliver gjort. Det ligner det engelske by ....-ing. Jeg havde taget et startkabel med, det skulle

“that which makes a novel a novel, that which is responsible for its stylistic unique- ness, is the speaking person and his discourse” (s. Men mens Bakhtin beskriver heteroglossia