”Først og fremmest elsker jeg

(1)

Højreklik uden for dit slide Vælg et passende layout fra

”Først og fremmest elsker jeg at arbejde med børn”

Nana Vaaben Lektor, ph.d.

Pia Rose Böwadt Lektor, ph.d.

Rikke Pedersen Lektor

(2)

Tidsprojektet der ikke var tid til…

Tak for din henvendelse.

Jeg vil imidlertid takke nej til dit tilbud om deltagelse med den begrundelse, at jeg forsøger at italesætte et

arbejdsliv, hvor vi taler mere om kvalitet i opgaveløsningen og muligheder for det, end vi taler om tid. Selvfølgelig skal der være sammenhæng imellem opgaver og tid til

løsningen af disse, som skal rummes inden for den afsatte, samlede arbejdstid.

Jeg frygter, at et fokus på netop tiden som selvstændigt parameter vil bringe unødige tilbageskridt i den udvikling.

Min afvisning er således begrundet i strategiske overvejelser.

(3)

Plan B

Hvis du er en af dem, der er stoppet i

folkeskolen inden for de

seneste 3 år, vil vi gerne

høre fra dig…

(4)

Topstyring, målstyring og tidsstyring og derfor ikke tid til det væsentlige

Jobbet gav ikke mere mening. Konstant følelse af at halse bagefter. Ingen tid til kerneydelsen; børnene. Flere og flere krav (mange uden mening), flere opgaver (mange uden mening) og mindre og mindre tid.

Jeg stoppede, fordi jeg ikke havde tid til de vigtige ting, selv om jeg skulle være 40 timer på skolen. Jeg havde ikke tid nok til forberedelse og jeg blev træt af altid at gøre mit arbejde halvt og at jeg ikke gjorde det godt nok. Det var enormt utilfredsstillende. Det kom til at handle om møder, mål, forældre og

"den rigtige måde" at undervise på og alt for lidt om eleverne og undervisning og teamarbejde.

(5)

Moralsk stress

(Jameton 1984)

Jeg kunne ikke se elever og forældre i øjnene og til sidst heller ikke mig selv. Min undervisning var dårligt forberedt, hvis den overhovedet var forberedt og jeg hang i en klokkestreng. Det der gjorde udslaget for at jeg sagde op (uden lige at have et andet job på hånden) var en

situation, hvor jeg afviste 2 piger, der var i konflikt, fordi jeg på det

pågældende tidspunkt havde 30 minutters forberedelse, som jeg virkelig havde brug for. Jeg gik fra pigerne, men da jeg var kommet lidt væk,

vendte jeg om, hjalp dem med konflikten og gik derefter op og skrev min opsigelse.

(6)

At forlade folkeskolen for at forblive lærer

Jeg vil bare gerne sige, at jeg før var folkeskolelærer med stort F. Mit hjerte græder for folkeskolen, for jeg synes den er blevet skamskudt.

Er ansat på en friskole og jeg ELSKER det. Har fået lov til at være lærer igen, med indflydelse på mit eget arbejde.

(7)

Myter, rapporten stiller spørgsmålstegn ved

Myten om den dovne lærer

 Ikke mere fritid, men mere fri tid Myten om den selvoptagede lærer

 Relationer Myten om alder

 Ikke kun ”de gamle sure lærere”

(8)

De kommende lærere vil gerne være lærere fordi…

Standardsvar

 At gøre en forskel

 At arbejde med børn

 Intet overraskende ved første blik

 Men så dog.

(9)

Lysten til at give

Handler mere om, hvad de vil give

Mindre om, hvad de vil have, eller forventer at få.

Hyppige formuleringer:

 At give noget videre

 At give noget tilbage

(10)

Lysten til at give

Fordi jeg har meget, jeg gerne vil give. Jeg synes, det er livsbekræftende at arbejde med børn.

Jeg husker min skoletid som en god periode i mit liv, og jeg nød at lære. Jeg havde nogle rigtige gode lærere, som jeg ofte tænker tilbage på. De har

inspireret mig til at uddanne mig som lærer, så jeg kan give den følelse videre til andre og gøre en forskel.

Jeg vil gerne være lærer, fordi jeg som regel godt kan lide at give min viden videre til andre. Jeg ønsker at blive en lærer, som forstår og tager hensyn til elevernes behov. En lærer, som ikke ”glemmer” de elever, som har det sværere end de andre elever, og giver dem den støtte, de har behov for.

(11)

Lysten til at give

 Meningsfuldt og livsbekræftende for dem selv.

 Betydningen af vigtige lærer i deres eget liv.

 Eller modsætningen – dårlige lærere, de tager afstand fra.

 Modbilledet til den dårlige lærer

(12)

Den særlige drivkraft – et kald?

I gamle dage hed det vist et kald. Jeg kan mærke ’en ekstra energi’ i

mig, når jeg arbejder med undervisning ift. andre jobs. Fritid og arbejde smelter sammen på en god måde. Det føles som et meningsfyldt og

givende arbejde. Jeg vil gerne arbejde med fagligt svage elever. Jeg har set folk ende i kriminalitet m.m., bl.a. fordi de ikke havde en

uddannelse. Så vidt muligt vil jeg gerne være med til at forebygge, at den slags sker. Jeg ser det som min måde at tage et ansvar for, at de svage i samfundet får det bedre.

(13)

Den særlige drivkraft

Først og fremmest, så elsker jeg at arbejde med børn! Jeg elsker den intuitive tilgang, børn har og kan have. Dertil er det befriende, når man kan se at børn rykker sig fagligt, men mest af alt også menneskeligt. Jeg vil selvfølgelig gerne berige børnene, så de bliver klogere, men mest af alt er det det menneskelige aspekt, der holder mig kørende.

(14)

Den særlige drivkraft

Jeg synes, det at være lærer er noget, der pålægger en et ansvar og skal tages seriøst, derfor må det at være lærer være nok i sig selv, frem for økonomisk gevinst.

Jeg (vil) helst vil have en uddannelse/job, jeg finder interessant, og ikke på baggrund af løn, arbejdstider m.m.

(15)

Den særlige drivkraft

 Lærergerningen som en form for kald.

 Et ønske om at forpligte sig.

 Et ønske om at være en stabil og pålidelig figur over tid.

 En livsopgave ”for evigt” der står i kontrast til dominerende økonomiske rationaler.

(16)

At holde noget på afstand

Jeg synes, det gjorde overvejelsen sværere, men skolereform eller ej, vores børn skal have nogle til at lære dem at være menneske :).

Nej, på ingen måder, det er børnene, det drejer sig om, så jeg må bare tage hele pakken med mig, ligegyldigt hvordan den er.

Nej, det har den ikke, da det ikke er vilkårene, der har givet mig lysten til at være lærer, men ønsket om at være med til at udvikle børn og unge.

(17)

Det afhænger af mig

Nej, det vil jeg ikke sige. Da jeg ikke vælger uddannelse efter hverken løn eller behov. Det vigtigste for mig er, at jeg brænder for det, jeg laver, og det giver mening for MIG.

Nej, det er ikke noget, der har haft stor betydning for mit valg. Jeg er glad for udfordringer og tænker, at hvis man i bund og grund er glad for sit job, tager man det svære med, der måtte være.

(18)

Grund til optimisme og bekymring

Optimisme

 De vil gerne være lærere.

 De vil meget gerne arbejde med børn – det er vigtigt, fordi relationen er så afgørende.

Bekymring

 Placerer ansvaret for at lykkes hos sig selv.

 De formoder, at det organisatoriske ikke har en betydning for deres kommende arbejdsliv.

(19)

Folkeskolens tiltrækningskraft i tal

• Hver 6. lærer stopper indenfor det første år (Jonassen 2017)

• Kun lidt over halvdelen af de lærerstuderende planlægger at skulle undervise i folkeskolen efter endt uddannelse (Jensen et al. 2017)

• De lærere der ansættes i de ledige stillinger i folkeskolen, er ikke ligeså veluddannede og erfarne, som dem, der stopper (Epinion for Undervisningsministeriet, Uddannelses- og

forskningsministeriet 2017)

• Lærere søger i stigende grad til privat og friskoler, selvom

lønnen der er ringere (Frie Skolers Lærerforening 2017)

(20)

Når det relationelle motiverer

Jeg havde konstant dårlig samvittighed

[Vikararbejdet]

føltes bare meget mere

rigtigt Jeg elsker at

undervise Jeg kunne ikke gå så meget

på kompromis med min egen personlige og professionelle

integritet

Jeg blev bare kvalt til sidst

Jeg kunne ikke være den lærer, jeg gerne vil

være Jeg havde det

simpelthen for dårligt

Jeg kan mærke en ekstra energi i

mig

(21)

Relationen, som alle synes er vigtig

Louise Klinge: Elever lærer og trives bedre, hvis lærerne optræder

”relationskompetente” i skolen.

Sara Grams Davy: Elevernes trivsel hænger tæt sammen med lærernes trivsel.

Afgående lærere: Organisatoriske forhold i Folkeskolen står i vejen for

”relationsarbejdet”, så vi er nødsaget til at stoppe for at forblive lærere.

Kommende lærere: Organisatoriske forhold må ikke stå i vejen, og hvis de

alligevel gør det, må mit engagement og min vilje bære mig igennem, for det er børnene, der handler om.

(22)

Folkeskolen og lærernes motivation

Lærerne og lærernes arbejde som relationsarbejde

• Lyst til at gøre en forskel

• Kald/forpligtelse til at ”være der”

• Usynligt arbejde ”udenfor klassen”

• Dårlig samvittighed og moralske dilemmaer

• Læreprocesser

• Relationer

”Intrinsisk motivation”, public service motivation.

NPM og lærernes arbejde som

”outcome” eller en ”leverance”

• Mere læring for pengene

• Læringsmålstyring

• Synlig læring

• Incitamentsstrukturer

• Konkurrence

• Læringsudbytte

• Resultater

”Ydremotivation”, mennesker drives at at opnå noget de gerne vil have.

(23)

Hvad så nu?

Vores næste skridt forskningsmæssigt: At undersøge, hvad det er ved folkeskolens organisering, der harmonerer så dårligt med relationsarbejdet og med lærernes måde at være

motiverede på.

Næste skridt uddannelsesmæssigt?

Er læreruddannelsen indrettet og organiseret

hensigtsmæssigt, og kan undersøgelserne eventuelt bruges på

eller af læreruddannelsen?

(24)

https://ucc.dk/sites/default/files/hvorfor_stopper_laererne.pdf

https://ucc.dk/sites/default/files/rapport_om_studerendes_valg_

af_laererlivet.pdf

Nana Vaaben NAVA@ucc.dk, Pia Rose Böwadt PRB@ucc.dk Rikke Pedersen RIPE@ucc.dk