politica, 39.årg.nr. 12007, 31-48 Michael
Bang Petersen, Rune Slothuus, Rune Stubager
ogLise Togeby
Hvem fortjener velfærd?
Danskernes syn på kontanthjælp
til unge, ældre og indvandrere1
Debattenomden danske velfærdsstat handler ofteom,hvem derfortjener hvilke velfærdsydelser. Men hvem bør, ifølge den den danske befolkning, modtage vel¬
færdsydelser? Medeteksperiment undersøger vi befolkningens holdninger tilat
skærpe aktiveringskraveneoverfor forskelligegrupperaf kontanthjælpsmodtagere.
Danskerne afviseratskærpe aktiveringskravene, hvis modtagerenermidaldrende
eller ældre, harværet mange år på arbejdsmarkedet eller har en arbejdsskade.
Derimod viletmeget stortflertal skærpe kraveneoverforunge. Denneenighed går påtværsaf social baggrundogholdninger til omfordeling. Resultaterne tyder på,atovervejelseromfortjenstfuldheder envigtiglogik i danskernes holdninger
til velfærd. Sammelogik kan forklare, hvorfor danskerneansernogle indvandrere
for ikkeatfortjene velfærdisammegradsomdanskere,mensandre indvandrere
ansesforlige så berettigede til velfærd.
Desenesteårsdanske debatomvelfærdsstaten harihøj grad handletom,hvem
der fortjener hvilke ydelser fra det offentlige. Er det rimeligt, at ældre med
velbeslåede pensionsopsparinger hæver folkepension? Bør viafskaffe børne¬
checken for derigestefamilier?Hvorstrammekrav til aktivering skal arbejds¬
løseopfylde foratkunne få kontanthjælp eller dagpenge? Udfaldet af debatten
omdissespørgsmål kan havestorbetydning for, hvordan velfærdsordningerne
indrettes og ændres, som foreksempel arbejdsmarkedsreformerne i løbet af
1990'erne ogsenestvelfærdsforligeti juni 2006harvist.
Men hvadmenerdanskerne omhvem, derfortjenervelfærdsydelser? Fin¬
des der en særlig logiki, hvilke grupper befolkningen gernevil give sociale ydelser, oghvem derimindre grad fortjener hjælp fra det offentlige? Deter
emnetfor denne artikel.Vifokusererpådanskernes holdningeroverfor kon¬
tanthjælp til forskelligegrupper. Kontanthjælpenerinteressant,fordi denre¬
præsenterervelfærdsstatens yderste sikkerhedsnet for mennesker,somikke har
anden indkomst. Desuden hører kontanthjælpen til de mindst populære velfærdsordninger (Goul Andersen, 2003:300),ogdeterinteressant,omkon¬
tanthjælpen bliver mere populær, hvis danskerne bliverspurgt ombestemte modtagere af ydelsen.2
Nogle forskere har peget på, at befolkningens holdninger over for en
velfærdsydelse afhænger af, hvordan selve ydelsenerindrettet (Rothstein, 1998;
Larsen, 2006a). Deflesteydelseriden danske velfærdsstaterindrettet efteret universelt princip (jf. Esping-Andersen, 1990). Det betyder, at alle borgere
har adgang til fx sygehusbehandling, uddannelse, børnecheck og folkepen¬
sion,alene fordi deerborgereiDanmark,uansethvad de tidligere har indbe¬
talt til systemet,ogudenatderes konkrete behov vurderesnærmere (Green- Pedersen,KlitgaardogNørgaard,2004). Dennetypeydelser vil generelt nyde
storopbakning i befolkningen, fordi alle samfundsgrupper får gavn af dem.
Borgerneopleveratværeisamme båd somvelfærdsmodtagerne,og den lige adgang for alle gør administrationen nem at gennemskue og derfor legitim (Goul Andersen,2007; Rothstein, 1998).
Andre typervelfærdsydelserstårikke automatisk til rådighed for alle bor¬
gere i en bestemt situation, og de afviger derfor fra det universelle princip.
Kontanthjælpen er eteksempel påen ydelse, der først tildeles efter en nær¬
merevurdering af borgerens behov,ogefteratalle andre muligheder for for¬
sørgelse er udtømt (Green-Pedersen et al., 2004). Sådanne behovsprøvede ydelsergavnerkun desvagestegrupper, ogde vil derfor typisk ikke nydesamme
opbakningsomde universelle ydelser (Goul Andersen,2007;Rothstein, 1998).
Ifølge denne teori kan selve indretningen af kontanthjælpen (som en ikke-
universelydelse) altså forklare, hvorfor den hører til de mindst populære ydel¬
ser(Goul Andersen,2003).
Nogle forskerepegerdesudenpå,atborgernes holdning tilenvelfærdsydelse
skal søgesi, at de vurderer, om de konkrete modtagerenu også har fortjent ydelsen. Herbliver borgernes billede af velfærdsmodtagerne altså afgørende
for deresopbakning til ydelsen(vanOorschot,2000). Dette stårikke nødven¬
digvis i modsætning til argumentet om, at ydelsens indretning påvirker holdningerne (Larsen, 2006a). Menda borgerne godt kan opfatte forskellige modtagere af kontanthjælp forskelligt, kan derværestorvariation ideres hold¬
ninger til kontanthjælpen, alt efter hvilken person de præsenteres for som
modtager af ydelsen.
I denne artikelundersøgervi, omdanskernes holdningeroverfor kontant¬
hjælpen afhænger af, hvem modtageren er.Ved kun atfokusere påkontant¬
hjælpen kanvibelyse,ihvor høj grad danskernesynes,atforskellige velfærds- modtagere fortjener deres ydelse, mensviholder betydningen af deninstitu¬
tionelleindretning af ydelsen konstant(se Larsen, 2006a). Vikan altså under¬
søge,hvorstortspillerummeterforvariation iholdningerne, inden forsamme typeydelse.Voresdata kommer fraeteksperiment indbyggetienrepræsenta¬
tivspørgeskemaundersøgelse, ogvibelyser følgende spørgsmål: Mener dan¬
skerne,atnoglegrupperfortjener kontanthjælpihøjere grad end andre? Hvil¬
ken rollespiller alder for,om enborger fortjener kontanthjælp?Fortjenerper-
sonermed enarbejdsskadeihøjere grad kontanthjælp? I den offentlige debat
omvelfærd har derogsåværetfokuseretpåindvandrernes betydning for vel¬
færdsstaten.Vi undersøger derforogså, omdanskerne har andre holdninger
overforkontanthjælp til indvandrere end til andregrupper.
Opfattelse af modtagerne
ogholdninger til velfærd
Tidligere studier hargivetmangeforskellige forklaringerpåborgernes hold¬
ningeroverfor velfærdsstaten. Deharisærpegetpå, atborgernes opbakning
til forskellige velfærdsordninger erpåvirket af, om de selv har gavn af ydel¬
serne, afderespersonlige erfaringer med velfærdsstatenogafderesmere ge¬
nerelle holdninger til fx økonomisk omfordeling (Andress og Heien, 2001;
BlekesauneogQuadagno,2003;FeldmanogSteenbergen,2001; Goul Ander¬
sen, 2007; Kumlin, 2004; Svallfors, 1997). De forklaringer eri de senere år
blevetsuppleret afen hypotese om, atnårborgerne tager stilling til, om de
støtter en bestemt velfærdsordning, gør de det ud fra, om de synes, at den pågældendegruppeafvelfærdsmodtagere/or^V/zer hjælp.Hvismodtagerne af
enydelseibefolkningensøjnefortjenerhjælp, vil opbakningen til denne ydelse
værestørre (Larsen, 2006a;vanOorschot, 2000; Will, 1993).
Det kan umiddelbart virke selvindlysende, at befolkningen i højere grad
støtter ydelser til de grupper, som faktisk fortjener det. Men teorien om
velfærdsmodtageres fortjenstfuldhed, værdige trang-ellerdeservingness, som det hedderiden internationalelitteratur, ogsomvikalder det herefter-frem¬
hæver netop, at borgerneuanset deres egneinteresser kanværevillige til at
støtteop omvelfærdsydelser. Dermed betonerteoriensåledes betydningen af
solidaritet frem for interesser. Samtidig lægger teorien dog op til, at denne
solidariteterbetinget: Vi erkun solidariske med dem, somviføler fortjener
det. Teorienomdeservingnesserblevet brugt tilatforklare både den individu¬
ellevariation iholdninger til velfærdsstaten(vanOorschot, 2000;Will, 1993;
Gilens, 1999) ogforskelleistøttentil velfærdsstatenpåtværsaflande (Alesina
et al., 2001; Larsen, 2006a), ligesom påvirkning af folks opfattelse af velfærdsmodtagernes deservingness kanvære eneffektivvej til atændre deres opbakning til enbestemt velfærdspolitik(Iyengar, 1991;Slothuus, 2007).
Denpsykologiske forskningerkommet frem til,atdenne betingede solida¬
ritetsandsynligvis bunderi, atmennesket ikke opførersig naivt isocialesam¬
menhænge, forstået således atviikke ønsker athjælpe folk, som erudepåat
snydeos(Cosmides ogTooby,1992,2006;Fongetal.,2006;sePetersen,2004).
Baseret på en syntese aftidligere holdningsstudier har van Oorschot (2000)
merekonkretudpeget femtyperaf informationer,somfolk anvenderivurde¬
ringenaf graden afdeservingness: (1)Kontrol: jomindre herre over deres be¬
hov forhjælp, velfærdsmodtagerneer,destomeredeserving\(2)Behov:jostørre
velfærdsmodtagernes behov for hjælp, desto mere deserving:; (3) Identitet: jo
højere grad af fælles identitet eller identifikation med velfærdsmodtagerne,
dvs. jo tættere de følespå „os", ellerjo mere de tilhørervores egen gruppe, destomeredeserving-, (4)Modtagerens attitude:jomere taknemmelig, føjelig
oglærevillig, destomeredeserving-, og(5)Gensidighed:jostørretidligere eller fremtidig tilbagebetaling fra en velfærdsmodtager, desto mere deserving (se ogsåLarsen, 2006a: 51). Afdisse fem typerinformation serkontrol ud til at
væredenvæsentligste for befolkningens holdninger. Deterblandt andet ble¬
vetbrugt tilatforklare, hvorforpensionister,syge oghandicappedepåtværsaf
lande bliveransetforatværedemestværdige til offentlig hjælp-det kanvære
sværtselvatkontrollere,atman bliver ældre ellersyg(Larsen, 2006a: 51-52;
vanOorschot, 2000, 2005; Will, 1993).
Mensborgernes generelle deservingness-vurderinger af modtagerne afenbe¬
stemtydelse kan forklare, hvorfor nogle velfærdsområder er mere populære
end andre (se Goul Andersen, 2003), kan eventuelle forskelle i de konkrete opfattelser afdeservingnessskabevariation iholdningenoverforsammeydel¬
ser(se Petersen (2004)omskellet mellem konkreteoggenerelle holdninger).
Detkan fxværetilfældet, hvisborgerne opfatter nogle modtagere af kontant¬
hjælp som meredeservingend andre modtagere af kontanthjælp. Det er dog sjældent blevet undersøgt,omborgerne har forskellige opfattelser af modta¬
gere afsamme ydelse. Dermed harvikun etbegrænset grundlag for atvur¬
dere, hvorstortspillerummet for deservingness-opfattelsererinden forsamme typeindretning afenvelfærdsydelse.3Vived derfor ikke,omdanskerne skelner
mellemforskellige modtagere af kontanthjælp, ligesomviikke harmegenvi¬
denom,hvilke konkreteegenskaber ved kontanthjælpsmodtagerne, derpåvir¬
ker danskernesholdninger overforkontanthjælp. Det erdet, somvores un¬
dersøgelse her skal kaste lysover.
Et særligt interessant spørgsmål er, om danskerne har andre holdninger,
hvismodtagerneerindvandrere.Detharværet et temaidesenereårsvelfærds¬
debat, atnoglegrupper afindvandrere eroverrepræsenterede blandt modta¬
gereaf fxkontanthjælp,mendeterikke tidligere blevet undersøgt direkte,om danskerne fxmener,atindvandrerne i mindregrad end andregrupperfortje¬
nerkontanthjælp. I USAerholdninger til velfærd derimod blevet knyttettæt til hvide amerikaneres opfattelse afsorte. I en række grundige analyser har
Gilens (1996, 1999)såledesvist,at mangehvide amerikanere delsansersorte foratvære dovne ogmangle viljen til atville forsørge sigselv, dels har vildt
overdrevneforestillingerom,hvormangeafvelfærdsmodtagerne derersorte.
Tilsammenkan detoopfattelser ifølge Gilens forklare, hvorformangehvide
amerikanere er arge modstandere af offentlig velfærd: De mener ikke, at
velfærdsmodtagerne har fortjent de offentlige ydelser, fordi de ikkegørnok for
atklaresigselv.IDanmark harentidligere undersøgelse af GaasholtogTogeby (1995: 54-55) vist,atenstordel af de danskere,sommente, atindvandrere ikke
skulle haveadgang til folkepension, brugtesombegrundelse, atindvandrerne
ikkefortjente det.Idet følgende sammenlignervidirekte danskernes holdnin¬
gertil kontanthjælp, alt efterommodtagerenerindvandrer ellerej.
Forskningsdesign
ogmetode
Vi brugereteksperiment, dervarindbyggetienrepræsentativspørgeskema¬
undersøgelse gennemførti 2006,4tilatundersøge,omholdningen til kontant¬
hjælpvariereralt efter modtagernes karakteristika. Den eksperimentelleme¬
todeervelegnet her, fordivierinteresseredeiatspørgetil forskelligegruppers
betydning for holdningen til kontanthjælp. Havdevipræsenteretsvarpersonerne for en lang liste med forskellige grupper og bedt dem vurdere, omnogle af
disseihøjere grad end andre fortjente kontanthjælp, kunne deropstå etpres for at svare konsistent, som ville kunne påvirke de endelige holdninger (SchumanogPresser, 1996). Ivoreseksperiment blev den enkelte respondent
derfor kun spurgtomsitsynpåenenkelt af de seks grupper, somviundersø¬
ger. Dervedvarder ikkenogetkonsistenspres fx tilatsvare ensfor en dansk modtagerogenindvandrer (Gilens, 1996).
Kontanthjælp er en fastmånedlig ydelse, dergives til personer, som ikke
kan forsørge sig på anden måde. For atvære berettiget til kontanthjælp skal
man væretilmeldtenarbejdsformidling,ogmanskal have udnyttet de mulig¬
heder forarbejde, som manhar. Endeligmåmanikke haveenformue, andre indtægter (ferettil dagpenge) ellerenægtefælle, der kan forsørgeen.Iekspe¬
rimentetspurgtevideltagerneomderes holdning tilat stramme aktiverings-
kravene forforskelligegrupperafkontanthjælpsmodtagere.Somkontanthjælps¬
modtager harman båderetogpligt til atindgåietaktiveringsforløb, hvilket
kanindebære,atmanskalindgåijobtræningsforløb eller udarbejde skriftlige jobsøgningsplaner. Opfylder man ikke disse krav, bliver man trukket i kon¬
tanthjælp. Enaf ideerne bag aktiveringer, atmanskal yde nogettil gengæld
forkontanthjælpen (Loftager,2004: 93-95). Voresspørgsmålomat stramme kravene tilaktivering handlernetopom,hvorvidt noglegrupperskal ydemere tilgengæld foratfortjenekontanthjælp. Holdningen til aktiveringskraveneer ikkelig holdning til kontanthjælp, menudtrykker formentligretpræcistop¬
fattelsen af den konkrete modtagers deservingness. Et ønske om at stramme
aktiveringskravene må således være udtryk for, at man ikke mener, modta¬
gerneafkontanthjælpitilstrækkeligt omfang hargjort sigfortjenttil ydelsen.
Omvendtmåenholdningomikkeat strammekravene til aktiveringværeud¬
tryk for, atman ansermodtageren for deservingogdermed moralsk berettiget
tilydelsen. Derfor vil vedkommende ikke behøveat„betale" for kontanthjæl¬
penvedatyde mere.5
I eksperimentet blev hversvarpersonpræsenteretforen ud af seks beskri¬
velser afenkontanthjælpsmodtager:
Forestildigenældre mand, der harværet på arbejdsmarkedet hele livet, men
somidagerpåkontanthjælp.
Forestildigenkvinde i 50'erne, der i dagerpåkontanthjælp.
Forestildigenkvinde i 50'erne, der har fåetenarbejdsskade,ogsomidagerpå kontanthjælp.
Forestildigen ungmand, der i dagerpåkontanthjælp.
Forestil dig en kvinde i 50'erne med indvandrerbaggrund, der i dag er på kontanthjælp.
Forestildigen ungmand med indvandrerbaggrund, der i dagerpåkontanthjælp.
Derefterblev alle spurgt: „Hvor enig ellerueniger dui, atman bør skærpe aktiveringskraveneoverforham (hende)?" Beskrivelsernevarudformet sådan,
atmodtagerne af kontanthjælp ifølgeteorienskulle bliveansetfor deservingi forskellig grad. Hvilken version af spørgsmålet, den enkelte svarperson fik
præsenteret,blev afgjort ved randomisering, dvs. ved tilfældig udtrækning,og dermed vil der ikkeværeandre forskelle mellemsvarpersonerneide seksgrup¬
perend den formulering af spørgsmålet,somde fik tildelt(seintroduktionsar-
tiklen til dettenummerafPoliticd).
Voresanalyser falderitodele. Førstsammenlignes de fire eksperimentelle betingelser, hvor der ikkenævnesnogetommodtagerens indvandrerbaggrund.
Ved atsammenligne svarene mellem disse fire grupper, kan vise, om nogle modtagere skal leve optilstørre krav end andre foratfortjene kontanthjælp,
ogomdisse forskellestemmeroverensmedteorienomdeservingness.Derefter sammenlignes holdningerneoverforhenholdsvis denungemandogkvinden
i50'ernemedoguden indvandrerbaggrund.Det giverosmulighed for direkte
atundersøge, omholdningerne tilatskærpe aktiveringskraveneerforskellige
forindvandrere, fordi vi med denæstenensspørgsmålsformuleringer kaniso¬
lere effekten afkontanthjælpsmodtagerens etniske baggrund.
Unge,
ældre
ogpersonermed arbejdsskade
Viundersøger først holdningerne tilat strammeaktiveringskravene for de fire modtagere, hvor der ikke nævnesnoget om indvandrerbaggrund. I den ud¬
strækning overvejelseromdeservingnesspåvirker de krav, danskerne stiller til modtagere af kontanthjælp,måmanforvente, atdererstørstopbakning tilat
skærpe aktiveringskravene til denungemand.Han måforventes bedreatkunne
klare atfinde etarbejde (højere grad af kontrol) ogimindre gradathave bi¬
draget til samfundet (lavere opfyldelse af kravet om gensidighed). Kvinden
med enarbejdsskadeogden ældre mandmå forventesatværemestdeserving,
fordibegge kanansesfor ikke selvatværeskyldideressituation(lavere grad af kontrol). Desuden nævnesfor den ældre mand direkte, athan harværetpå arbejdsmarkedeti mange år,ligesom kvindens arbejdsskade antyder, atogså
hun hararbejdet (gensidighed). Kvindeni 50'erne,somikke beskrives yderli¬
gere, må forventes atfalde mellem de togrupper, fordi hunpå denene side
kan tænkes athave bidraget til samfundet tidligere, men på den anden side
ikkeserud til ikkeatkunne arbejde.
Tabeli.Holdning tilat strammeaktiveringskravene.Pet.ogprocentdifferencer
Hverken Antal
Eksperimentel Helt Nærmest enigeller Nærmest Helt Pct.- svar¬
betingelse enig enig uenig uenig uenig diff. personer
Ældre mandpåarbejds¬
markedet hele livet 10 8 4 14 64 -61 326
Kvinde i 50'erne med
arbejdsskade 14 8 11 18 50 -46 314
Kvinde i 50'erne 24 16 11 13 36 -9 340
Ungmand 62 18 6 4 11 65 329
Note:Procentdifferencerneerudregnetsompet. enige(heltognærmest) minuspet.
uenige(heltognærmest). En positivprocentdifference betyder således,atderer en overvægt,dermener,atmanbørstrammeaktiveringskravene.
Spørgsmåleter nu, omdanskerne stiller forskellige krav til disse fire modta¬
gere af kontanthjælp. Holdningerne fremgår af tabel 1. Da svarpersonerne
somnævnterfordelttilfældigt mellem de forskellige spørgsmålsformuleringer,
kan alleøvrigekarakteristika hossvarpersonerneholdes konstante,ogforskel¬
leneiholdninger kan alene tilskrives forskellenibeskrivelsen af kontanthjælps¬
modtageren. Svarene viser, at derer ganskestore forskellepå befolkningens opbakning til atskærpe aktiveringskravene, alt efter hvordan modtageren af kontanthjælp beskrives. For den ældre mand og dernæst kvinden i 50'erne
med en arbejdsskade er et stortflertal imod at stramme aktiveringskravene.
Nogle flere vilværemed tilat strammekravene for den kvindei 50'erne, der
ikke beskrivesnærmere, men dererstadigetflertal imodstrengerekrav. For¬
skellen mellem detokvindertyderpå,atarbejdsskadeni sigselvgør en person
meredeserving. Deter,hvadviskal forvente ud fradeservingness-ttoritn. Mange
tænkernok,atkvinden ikke selverskyldiarbejdsskaden. Dermed har kvinden
mindre kontroloversinsituation,ogdetgørhendemeredeserving.Endeliger der overvældendeopbakning tilat strammekravene til aktivering af denunge mand. Forskellene mellem de fire kontanthjælpsmodtagerestemmer således godtoverensmedteorienomdeservingness.
Set ilyset afatkontanthjælp generelteretaf demestupopulære velfærds¬
områdererholdningerne til nogle af de konkrete velfærdsmodtagere overra¬
skende. Faktiskerdet kun forénafmodtagerne,atkontanthjælpens generelle upopularitetgiver sig udslag i etkonkret ønske om at stramme aktiverings-
kravene, og deterfor denunge mand. Derimodernæsten to ud aftre dan¬
skere„heltuenige" i,ataktiveringskravene børstrammesfor den ældre mand
med etlangt arbejdsliv bagsig. Der erklar opbakning til attildele kontant¬
hjælp,nårblot modtagerne opfattes somnogle, der har fortjent hjælp.
Viseraltså,atde konkreteegenskaber ved modtagerne harstorbetydning
forfolksholdninger.Menspørgsmåleter, omallereagererpåsammemåde.Vi
kan således forestilleos,atfolk fortolker de konkrete informationerommod¬
tagerneforskelligt alt efter deres generelle værdier eller de konkrete interes¬
ser,de har ikontanthjælp.Vikan undersøge det første ved atopdele folk efter
deresgenerelle holdning til økonomisk omfordeling.6 Holdning til omforde¬
ling kan såledestagessomudtryk for, hvormegetenpersongenereltmener,at andrefortjeneratmodtage offentlige ydelser.
Tabel 2. Holdning tilat strammeaktiveringskravene, opdelt efter holdning til omfordeling. Procentdifferencer
Holdning til omfordeling
Eksperimentel betingelse Negativ Positiv
Ældre mandpåarbejdsmarkedet hele livet -60(166) -62(151)
Kvinde i 50'erne medarbejdsskade -44(154) -51(150)
Kvinde i 50'erne -5(166) -17(165)
Ungmand 77(180) 50(140)
Note:Antal svarpersonerfremgår afparenteserne.Procentdifferencerneerudregnet
sompet.enige(heltognærmest) minuspet.uenige(heltognærmest)påbaggrund af
de relevantesvarfordelinger. En positiv procentdifference betyder således,atderer
enovervægt,dermener, atmanbørstrammeaktiveringskravene.
Tabel2 viserprocentdifferencer-dvs. forskellene mellem den procentdel, der
erhelt ellernærmestenige i at stramme kravene, og den procentdel, der er helt ellernærmestuenige idet-opdelt efter, omsvarpersonernegårind for
mere eller mindreomfordeling. En negativprocentdifference betyder, atder
er enovervægtafholdninger imodat strammekravene,mens enpositivprocent- differencebetyderenovervægtaf holdninger forat strammekravene. Resulta¬
terneviser, at uansetomsvarpersonernegårind formereeller mindre omfor¬
deling, så er de konkrete holdninger over for kontanthjælp påfaldende ens.
Overordneterder således kun beskedne forskelleiholdningen hos detogrup¬
per.Alle erenige omatalvisestrammere aktiveringskrav til den ældre mand
og den arbejdsskadede kvinde. Omvendt er der dog også en tendens til, at forskellene bliverstørreibunden af tabellen. Isærfor denungemandgørdet
såledesenforskel, hvorvidtman erpositivellernegativoverfor omfordeling, ligesom detgør envisforskeliforhold til kvindeni50'erne.
Vikanundersøge betydningen af folksinteresserfor deres holdning tilstram¬
ningaf kraveneomaktivering vedatsammenligne holdningerne opdelt efter
folks køn, alderogegen arbejdssituation. Disseindividfaktorer kan tænkesat
spille ind på de konkrete holdninger på forskellig vis. For det første er det muligt,atfolk ønskeratpleje deresegneinteresser, fxsådanatde, der selver
på kontanthjælp, i højere grad har interesse i at opretholde et lempeligt aktiveringssystem, eller atungevilvære mere skeptiske overfor at stramme kraveneomaktivering forunge.Fordet andeterdet muligt,atfolk identifice¬
rersigmeremed dem, der ligner dem selv,ogaf den grund blivermeretilba¬
geholdende med atstille krav til dissegrupper.
Itabel3vises forskelleiholdninger, udtryktiprocentdifferencerogopdelt
efter svarpersonernes alder, køn og position på arbejdsmarkedet. De fire kontanthjælpsmodtagere, somviharspurgttil,variererfraung overmidald¬
rende tilældre,ogdetermuligt,atrespondenternesegenalder derfor vil have
enbetydning for deres reaktionerpåde forskellige modtagere.Pådeneneside
servifaktisk en effekt af alder. De unge gårsåledes i højere grad ind for at
strammekontanthjælpskraveneiforhold til samtlige.Mendeterværdatbe¬
mærke,atdetteogså gælder for denungemand, så dererikke tale om, atde
ungehytter deresegetskind. Derimoder svarpersonerialderen60-69 år min¬
dre restriktiveoverfor den ældremand, endsvarpersonerneide andre alders¬
grupper er,ligesom de35-59-årigeerde mindst restriktiveoverfor kvinderne
i 50'erne (med og udenen arbejdsskade). Her er der altså en tendens til, at svarpersonerne er lidt venligerestemtoverfor personerideres egen alders¬
gruppe. Påden anden sideservidogenhøj grad af overensstemmelse mellem holdningernepåtværsafaldersgrupperne. Såledeseralle aldersgrupperenige
om, ihvilken rækkefølge de fire personer fortjener kontanthjælp, ogde eri
storetrækenigeom,hvorvidt aktiveringskravene børstrammesellerej.
Når holdningerne opdeles efter svarpersonernes køn, ser vi igen en relativ overensstemmelse, altsåatsåvel mændsomkvinderrangordner de forskellige modtagere ens med hensyn til deres grad af deservingness. Men der er ikke
absolut overensstemmelse. Kvinderne vurderer den unge mand som mere
deservingend mændene,menellers vurderer kvinderne alle de andre modta¬
gere-detokvinderi50'ernesåvelsomden ældre mand-sommindredeserving.
Først og fremmest kanvisåledes konkludere, atder igenikke er nogenten¬
denstil,atmanførstogfremmesterpositivtstemtoverfordem, der ligneren selv. Resultateterdogensmule overraskende. Mangehar fundet, atkvinderi højere grad end mændermedfølendeoverforanderledespersoner og grupper
(GaultogSabini,2000;Goul Andersen,2003: 303;Shapiro ogMahajan,1986).
Detteserviikkenogengenerel tendens til her.
Nederste del af tabel3 viserholdningerne opdelt eftersvarpersonernes po¬
sition påarbejdsmarkedet. Hvis svarpersonernesholdning afspejler deres ar-
Tabel 3. Holdning tilat strammeaktiveringskravene, opdelt efter alder, kønog
position påarbejdsmarkedet. Procentdifferencer
Eksperimentel betingelse
Social
baggrund
Ældre mandpå arbej dsmarkedet
hele livet
Kvinde i 50'ernemed
arbejdsskade
Kvinde i50'erne
Ung
mand Alder
18-34 år 35-59 år 60-70 år Køn
Kvinder Mænd Positionpå arbejdsmarkedet
Ijob
Udenjob
-51 (70)
-63 (185)
-68 (60)
-56(173) -66(153)
-61 (300)
-58 (28)
-27 (74)
-57(179)
-36 (70)
-41 (157) -50(157)
-43(298)
-60 (42)
14 (74)
-21(192)
-4 (59) -15(185)
-26(155)
-10(272)
-7 (42)
71 (85)
63(183)
62 (68)
60(164) 69(165)
67(300)
43 (26)
Note:Antalsvarpersonerfremgår afparenteserne.Procentdifferencerneerudreg¬
netsompet. enige (heltognærmest)minuspet.uenige (heltognærmest) påbag¬
grund af de relevante svarfordelinger.Enpositiv procentdifference betyder såle¬
des,atderer enovervægt,dermener,atmanbørstrammeaktiveringskravene. Til kategorien „Uden job" hørerpersonerpåorlov fra ledighed, arbejdsløse,personer iaktivering, kontanthjælpsmodtagere, førtids-oginvalidepensionister. Efterløns¬
modtagere, personer på overgangsydelser samt alderspensionister er ikke med¬
regnet.
bejdssituation,såbørviforvente,atde jobløse vilansemodtagere af kontant¬
hjælp sommere deservingend folki arbejde vilgøre. For atundersøge dette
harvideltsvarpersonerne op,såledesatengruppebestår af folkijob,mens en andengruppeomfatterpersoneruden job, dvs. arbejdsløse samtpersonerpå
orlov fraledighed,iaktivering,påkontanthjælp, førtidspension eller invalide¬
pension.Personer påefterløn, overgangsydelse eller alderspensionister indgår
ikkei analysen. Resultaterneitabellenviseren tendens til, atderer en sam¬
menhæng mellem,omfolkerijob,ogderes holdning tilat strammeaktiverings¬
kravene. Såvel den unge mand som kvinden med en arbejdsskade vurderes
som endelmeredeservingaf dem, der ikke selverijob,mensholdningerne til
den ældre mandog den 50-årige kvinde ikke erpåvirket af den enkeltes til¬
knytning til arbejdsmarkedet. Samtidigerbeggegrupperdogenigeom,atden
ældre mandogden arbejdsskadede kvindeerdemestdeserving, fulgt af kvin-
deni50'erne ogdenungemand, ogigenerdermeget storeforskelleivurde¬
ringenaf detoførste modtagereogsådenungemand.Detbetyder,atselvom
egeninteresse og/eller identifikation med den præsenterede kontanthjælps¬
modtager spillerenvisrolle for danskernes holdningoverforat strammekra¬
vene omaktivering,såervurderingen af deservingnessvigtigereforholdnings¬
dannelsen.
Altialtviservoresresultater,atdanskerne ihøj grad baserer deres holdning
tilstramningaf aktiveringspolitikkenpåovervejelseromdeservingness.Alt ef¬
terhvordanmodtageren leveroptil de kriterier,somfolk vurdererdeservingness
udfra, ændrer deresholdningersigmarkant. Hvismodtageren vurderes som
tilstrækkeligt deserving, støtterfolk klart tildelingen af den ellerssåupopulære kontanthjælp, udenatmodtageren skal ydenogetekstra til gengæld.Denstærke betydning afdeservingnessfor danskernes holdninger til kontanthjælp under¬
stregesaf,atsvarpersonerneuansetholdningen til omfordelingogsocial bag¬
grund i vidt omfang er enige om, hvilken modtager der skal slippe med de
mestlempelige kravomaktivering, ogoverforhvem kravene skalstrammes.
Danskere og
indvandrere
Viharset, atdanskernessynpå, hvem der fortjeneratmodtage kontanthjælp
varierer meget alt efter hvilken gruppe kontanthjælpsmodtager, der er tale
om.Ilyset af denmegendiskussionom, atmangeindvandrereerdårligtinte¬
greredepåarbejdsmarkedet, ogatde oftere modtager offentlige ydelsersom
kontanthjælp,erdetinteressant,omdanskerne har andre holdningeroverfor kontanthjælp til indvandrere end til etniske danskere. Anser danskerne ind¬
vandrere for mindredeservingiforhold til kontanthjælp? De foregåendeana¬
lyser harvist,atselvsmåændringeride konkrete informationerom enmodta¬
geraf kontanthjælp harstoreeffekterpåopbakningen tilat strammekravene
om aktivering.Vi skal nuundersøge, hvorvidt information ommodtagerens
etniske baggrund harnogenbetydning for opfattelsen afdeservingness.
Somnævntblevnogle af deltagerneieksperimentetpræsenteretforen ung mand elleren kvindei 50'erne medindvandrerbaggrund.Ved atsammenligne holdningerne over forkontanthjælp til disse modtagere med holdningerne i
de to eksperimentelle betingelser, hvor modtagerens etniske baggrund ikke
nævnes,kan vi måle den isolerede effekt afattilføje informationomindvandrer¬
baggrund.
Tabel 4visersvarenei de fire relevantegrupper. Tabellenviser, atbefolk¬
ningenfaktisk ikke er mere villig til at stramme aktiveringskravene over for
denungemand, hvis han eksplicit bliver beskrevetsomindvandrer,sammen¬
lignet med hvis deringenetnisk beskrivelseer.Tværtimoder svarene ensmule
merepositiveoverfor ikke at strammekraveneitilfældet med indvandreren,
menforskellenerikke statistisksignifikant. Forkvindeni50'erneerder deri-
mod forskelisvarene,alt efteromhun harindvandrerbaggrund. Hvishuner
indvandrer, vil hele 5 3 pet.afsvarpersonernestrammeaktiveringskravene mod
40pet., hvis der ikkenævnes etnisk baggrund.Uansetetnisk baggrund anses kvindeni50'erne dog formeredeservingend denungemand.
Tabel 4.Holdning tilat strammeaktiveringskravene.Pet.ogprocentdifferencer
Hverken Antal
Eksperimentel Helt Nærmest enigeller Nærmest Helt Pct.- svar¬
betingelse enig enig uenig uenig uenig diff. personer
Ungmand 62 18 6 4 11 65 329
Ungmand med
indvandrerbaggrund 57 17 6 8 11 56 333
Kvinde i 50'erne 24 16 11 13 36 -9 340
Kvinde i 50'erne med
indvandrerbaggrund 40 13 10 10 27 16 331
Noter.Procentdifferencerneerudregnetsompet. enige(heltognærmest) minus
pet.uenige (heltognærmest) påbaggrund af de relevante svarfordelinger. En positiv procentdifference betyder således,atderer enovervægt,dermener,atmanbør
strammeaktiveringskravene.
Menhvorforerder forskelibetydningen af etnisk baggrund mellem denunge mandogkvindeni50'erne?Ud frateorienomdeservingnesskanviforklare det med, atindvandreroplysningen får befolkningen til atse forskelligepersoner for sig i de to tilfælde. Uanset om en ung mand er indvandrer eller ej, vil
vedkommende ikke havenåetatbidrage til samfundet (gensidighed), samtidig
medathan skulleværeistand tilatfindeetjob, hvis han vil (kontrol). Derfor
anses enungmand-uansetetnisk baggrund-foratværemindre deserving.
Præsenteretforenkvindei50'ernevil de fleste derimod umiddelbartforvente,
athun har haft etarbejde i løbet af livet, og dermed athun har bidraget til
samfundet(gensidighed). Men nårman får atvide, athun erindvandrer, vil nogle sikkert tænkepåendårligtintegrerethusmor, der ikke talersproget,og
somharværetpåoffentlig forsørgelse detmesteaflivetiDanmark. Oplysnin¬
gen ommodtagerens indvandrerbaggrund ændrer dermedpåsvarpersonernes billede afmodtageren,nårdet drejersigomkvindeni 50'erne,menikkenår
detdrejersigomdenungemand. Opfattelsen af kvinden ændrersigtilsynela¬
dende fraatværeetbillede afen, somharbidraget til samfundet, til ihøjere gradatvære en, somikke har,ogsomnok heller ikkegørnok foratkomme til
det.
Enandenogmeresubtil forklaring kunnevære, atfolk, nårdepræsenteres for„enungmand"påkontanthjælp automatisk tænker, athanerindvandrer,
uansetomdenneoplysninggivesellerej.I såfald kan den manglende forskel
mellem detogrupperforklares med, atsvarpersonerneibegge tilfældetager
stilling til, om de mener, at aktiveringskravene bør skærpes over for en ung indvandrerpå kontanthjælp. Denne mulighed erikke utænkelig. Dels bliver
det ofte påpegeti den offentlige debat, atindvandrere er overrepræsenteret blandtmodtagere af kontanthjælp, dels har Gilens (1999) somnævntvist, at mange amerikanere automatiskanser velfærdsmodtagere for atvære sorte.I
USAtales ligefrem om, atkonservative politikere kan udnytte denne under¬
forståede forbindelse mellemsorte ogvelfærd (eller kriminalitet) til atspille påhvide amerikaneres holdninger overforsorte, selvom de ikkenævnesdi¬
rekte; de kanspille det såkaldteracecard(Mendelberg,2001).
Vikanundersøge,omderer ensådan skjult indvandrereffekt vedatopdele
svarpersonerneefter deres holdning til indvandrere.7 Hermed vilvisamtidig-
somvi gjorde ovenfor med holdningen til omfordeling-kunne se, om folk
reagererforskelligtpåde konkrete informationer alt efter deres generelle hold¬
ning. Hvisfolk automatisk tænkerpåenindvandrer,nårde hørerom en ung mand påkontanthjælp, skalviforvente, atsammenhængen mellem holdnin¬
gentil aktiveringogholdningen til indvandrereerdensamme,uansetomdet
nævnes, atdenungemand har indvandrerbaggrund.
Tabel 5. Holdning tilat stramme aktiveringskravene, opdelt efter holdning til
indvandrere. Procentdifferencer
Holdning til indvandrere Forskel:
Eksperimentel betingelse Negativ Neutral Positiv negativ-positiv
Ungmand 69(101) 74(115) 52(107) 17
Ungmand med indvandrerbaggrund
Kvindei50'erne
73(110) 62(117) 29(97) 44
-11(115) 1 (108) -23 (106) 12
Kvindei 50'ernemed
indvandrerbaggrund 49(111) 13(129) -23 (88) 70
Note:Antal svarpersonerfremgår afparenteserne.Procentdifferencerneerudregnet
sompet. enige(heltognærmest) minuspet.uenige(heltognærmest)påbaggrund af
de relevantesvarfordelinger. En positiv procentdifference betyder således, atderer
enovervægt,dermener,atmanbørstrammeaktiveringskravene.
Tabel5 viserprocentdifferencerne mellem henholdsvis dem, dererheltenige
ellernærmestenige iat strammekravene,ogdem, derernærmestuenigeeller
heltuenige i at stramme kravene, opdelt efter om deres generelle holdning
overfor indvandrereernegativ,neutral ellerpositiv.Ser viførstpåholdningerne
over forkvindeni50'erne, viser detsig, athar kvinden indvandrerbaggrund,
erholdningen til aktivering voldsomt påvirket af den generelle holdning til
indvandrere. Derimodgørdetsigkun gældendeimegetlille udstrækning,når
der ikke nævnes noget om kvindens etniske baggrund. Her bevæger holdningernesigusystematisk lidtop oglidt ned. Dettyderpå, atfolkgene¬
relt ikkeseretbillede afenindvandrer, når de hørerom enkvinde i 50'ernepå kontanthjælp.
Viserdetsamme mønsteriforhold til denungemand. Heller ikke herser folk ud til automatiskattænke påen indvandrer,når de hørerom denunge mand. Dererdog eninteressantundtagelse for desvarpersoner, som haren
negativ holdning over for indvandrere. Vi skulle forvente, at denne gruppe villevære endelmerenegativoverfordenungemand med indvandrerbaggrund,
hvis ikke dervar enskjult indvandrereffekt. Mendeterikke tilfældet.Istedet
er de lige villige til at stramme aktiveringskravene uanset om den unges
indvandrerbaggrundnævnesellerej.Dettyderpå,atde tænkerpåenindvan¬
drer, når blot de hører, atdenunge mand er på kontanthjælp. Dermed kan
racekortettilsyneladende spillesoverfordemestindvandrernegative.
I forlængelse herafvisertabel5 ogsåandreinteressante resultater.Detser udtil,atdenungemands indvandrerbaggrund udgørenformildendeomstæn¬
dighed for dem, dererpositiveoverfor indvandrere.Detersåledes for denne
gruppe, der er forskel på de konkrete holdninger. Derimod formildes de indvandrerpositive ikke, når kvindens indvandrerbaggrund oplyses. Snarere fangerer den oplysning som en skærpende omstændighed for dem, der er
indvandrernegative. Måskeerårsagen,atde indvandrerpositive ved denunge indvandrer tænkerpå, athaniforhold tilendansk jævnaldrendestårienspe¬
cieltvanskeligsituation, fxpågrund af diskriminationpåarbejdsmarkedet el¬
lermangel påhjælp til lektier fra forældrene, ogdet gørham meredeserving.
Omvendt kan dettænkes,atindvandrerkvinden i 50'erne isærlig grad aktive¬
rer enrækkeforestillingeromdårligt integreredepersonerhos de indvandrer¬
negative. Dermed bliver hun mindre deserving endsitdanske modstykke.
Konklusion
Nårdanskerne danner sigen meningom, hvem der bør have offentlige vel¬
færdsydelser, ser dei høj gradpå, om den konkrete modtager af ydelsennu
også fortjener den. På tværs af sociale grupper og generelle holdninger ser
befolkningen ud til atdele opfattelsen af, atnoglegrupper er meredeserving
end andre, og afhvilke grupper det er. Alle er enige om, at man ikke skal
strammeaktiveringskravene tilenkontanthjælpsmodtager, hvis haner enæl¬
dre mand medmangeår påarbejdsmarkedet, eller hvis huner enmidaldrende
kvinderamtafenarbejdsskade. Alleerligeledesenigeom,aten ungmand skal
leve op til skrappere aktiveringskrav for athave fortjent kontanthjælp. Den
enkeltes socialebaggrund spillerenvis rolle for holdningsdannelsen, således