til Hvem

politica, 39.årg.nr. 12007, 31-48 Michael

Bang Petersen, Rune Slothuus, Rune Stubager

Lise Togeby

Hvem fortjener velfærd?

Danskernes _syn på kontanthjælp

til _unge, ældre og indvandrere1

Debattenomden danske velfærdsstat handler ofte_om,hvem derfortjener hvilke velfærdsydelser. Men hvem bør, ifølge den den danske befolkning, modtage vel¬

færdsydelser? Medeteksperiment undersøger vi befolkningens holdninger tilat

skærpe aktiveringskraveneoverfor forskelligegrupperaf kontanthjælpsmodtagere.

Danskerne afviseratskærpe aktiveringskravene, hvis modtagerenermidaldrende

eller ældre, harværet mange år på arbejdsmarkedet eller har en arbejdsskade.

Derimod viletmeget stortflertal skærpe kraveneoverforunge. Denneenighed går påtværsaf social baggrundogholdninger til omfordeling. Resultaterne tyder på,atovervejelseromfortjenstfuldheder envigtiglogik i danskernes holdninger

til velfærd. Sammelogik kan forklare, hvorfor danskerneansernogle indvandrere

for ikkeatfortjene velfærdisammegradsomdanskere,mensandre indvandrere

ansesforlige så berettigede til velfærd.

Desenesteårsdanske debatomvelfærdsstaten harihøj grad handletom,hvem

der fortjener hvilke ydelser fra det offentlige. Er det rimeligt, at ældre med

velbeslåede pensionsopsparinger hæver folkepension? Bør viafskaffe børne¬

checken for derigestefamilier?Hvorstrammekrav til aktivering skal arbejds¬

løseopfylde foratkunne få kontanthjælp eller dagpenge? Udfaldet af debatten

omdissespørgsmål kan havestorbetydning for, hvordan velfærdsordningerne

indrettes _og ændres, som foreksempel arbejdsmarkedsreformerne i løbet af

1990'erne ogsenestvelfærdsforligeti juni 2006harvist.

Men hvadmenerdanskerne omhvem, derfortjenervelfærdsydelser? Fin¬

des der en særlig logiki, hvilke grupper befolkningen gernevil give sociale ydelser, oghvem derimindre grad fortjener hjælp fra det offentlige? Deter

emnetfor denne artikel.Vifokusererpådanskernes holdningeroverfor kon¬

tanthjælp til forskelligegrupper. Kontanthjælpenerinteressant,fordi denre¬

præsenterervelfærdsstatens yderste sikkerhedsnet for mennesker,somikke har

anden indkomst. Desuden hører kontanthjælpen til de mindst populære velfærdsordninger (Goul Andersen, 2003:300),ogdeterinteressant,omkon¬

tanthjælpen bliver mere populær, hvis danskerne bliverspurgt ombestemte modtagere af ydelsen.2

Nogle forskere har peget på, at befolkningens holdninger over for en

velfærdsydelse afhænger af, hvordan selve ydelsenerindrettet (Rothstein, 1998;

Larsen, 2006a). Deflesteydelseriden danske velfærdsstaterindrettet efteret universelt princip (jf. Esping-Andersen, 1990). Det betyder, at alle borgere

har adgang til fx sygehusbehandling, uddannelse, børnecheck og folkepen¬

sion,alene fordi deerborgereiDanmark,uansethvad de tidligere har indbe¬

talt til systemet,ogudenatderes konkrete behov vurderesnærmere (Green- Pedersen,KlitgaardogNørgaard,2004). Dennetypeydelser vil generelt nyde

storopbakning i befolkningen, fordi alle samfundsgrupper får gavn af dem.

Borgerneopleveratværeisamme båd somvelfærdsmodtagerne,og den lige adgang for alle gør administrationen nem at gennemskue og derfor legitim (Goul Andersen,2007; Rothstein, 1998).

Andre typervelfærdsydelserstårikke automatisk til rådighed for alle bor¬

gere i en bestemt situation, og de afviger derfor fra det universelle princip.

Kontanthjælpen er eteksempel på^en ydelse, der først tildeles efter en nær¬

merevurdering af borgerens behov,ogefteratalle andre muligheder for for¬

sørgelse er udtømt (Green-Pedersen et al., 2004). Sådanne behovsprøvede ydelsergavnerkun desvagestegrupper, ogde vil derfor typisk ikke nydesamme

opbakningsomde universelle ydelser (Goul Andersen,2007;Rothstein, 1998).

Ifølge denne teori kan selve indretningen af kontanthjælpen (som en ikke-

universelydelse) altså forklare, hvorfor den hører til de mindst populære ydel¬

ser(Goul Andersen,2003).

Nogle forskerepegerdesudenpå,atborgernes holdning tilenvelfærdsydelse

skal _søgesi, at de vurderer, om de konkrete modtagerenu også har fortjent ydelsen. Herbliver borgernes billede af velfærdsmodtagerne altså afgørende

for deresopbakning til ydelsen(vanOorschot,2000). Dette stårikke nødven¬

digvis i modsætning til argumentet om, at ydelsens indretning påvirker holdningerne (Larsen, 2006a). Menda borgerne godt kan opfatte forskellige modtagere af kontanthjælp forskelligt, kan derværestorvariation ideres hold¬

ninger til kontanthjælpen, alt efter hvilken person de præsenteres for som

modtager af ydelsen.

I denne artikelundersøgervi, omdanskernes holdningeroverfor kontant¬

hjælpen afhænger af, hvem modtageren er.Ved kun atfokusere påkontant¬

hjælpen kanvibelyse,ihvor høj grad danskernesynes,atforskellige velfærds- modtagere fortjener deres ydelse, mensviholder betydningen af deninstitu¬

tionelleindretning af ydelsen konstant(se Larsen, 2006a). Vikan altså under¬

søge,hvorstortspillerummeterforvariation iholdningerne, inden forsamme typeydelse.Voresdata kommer fraeteksperiment indbyggetienrepræsenta¬

tivspørgeskemaundersøgelse, ogvibelyser følgende spørgsmål: Mener dan¬

skerne,atnoglegrupperfortjener kontanthjælpihøjere grad end andre? Hvil¬

ken rollespiller alder for,om enborger fortjener kontanthjælp?Fortjenerper-

sonermed enarbejdsskadeihøjere grad kontanthjælp? I den offentlige debat

omvelfærd har derogsåværetfokuseretpåindvandrernes betydning for vel¬

færdsstaten.Vi undersøger derforogså, ^omdanskerne har andre holdninger

overforkontanthjælp til indvandrere end til andregrupper.

Opfattelse af modtagerne

holdninger til velfærd

Tidligere studier hargivet^mangeforskellige forklaringerpåborgernes hold¬

ningeroverfor velfærdsstaten. Deharisærpegetpå, atborgernes opbakning

til forskellige velfærdsordninger erpåvirket af, om de selv har gavn af ydel¬

serne, afderespersonlige erfaringer med velfærdsstatenogafderesmere ge¬

nerelle holdninger til fx økonomisk omfordeling (Andress og Heien, 2001;

Blekesaune_ogQuadagno,2003;FeldmanogSteenbergen,2001; Goul Ander¬

sen, 2007; Kumlin, 2004; Svallfors, 1997). De forklaringer eri de senere år

blevetsuppleret afen hypotese om, atnårborgerne tager stilling til, om de

støtter en bestemt velfærdsordning, gør de det ud fra, om de synes, at den pågældendegruppeafvelfærdsmodtagere/or^V/zer hjælp.Hvismodtagerne af

enydelseibefolkningensøjnefortjenerhjælp, vil opbakningen til denne ydelse

værestørre (Larsen, 2006a;vanOorschot, 2000; Will, 1993).

Det kan umiddelbart virke selvindlysende, at befolkningen i højere grad

støtter ydelser til de grupper, som faktisk fortjener det. Men teorien om

velfærdsmodtageres fortjenstfuldhed, værdige trang-ellerdeservingness, som det hedderiden internationalelitteratur, ogsomvikalder det herefter-frem¬

hæver netop, at borgerneuanset deres egneinteresser kanværevillige til at

støtteop omvelfærdsydelser. Dermed betonerteoriensåledes betydningen af

solidaritet frem for interesser. Samtidig lægger teorien dog op til, at denne

solidariteterbetinget: Vi erkun solidariske med dem, somviføler fortjener

det. Teorienomdeservingnesserblevet brugt tilatforklare både den individu¬

ellevariation iholdninger til velfærdsstaten(vanOorschot, 2000;Will, 1993;

Gilens, 1999) ogforskelleistøttentil velfærdsstatenpåtværsaflande (Alesina

et al., 2001; Larsen, 2006a), ligesom påvirkning af folks opfattelse af velfærdsmodtagernes deservingness kan^{være en}effektivvej til atændre deres opbakning til enbestemt velfærdspolitik(Iyengar, 1991;Slothuus, 2007).

Denpsykologiske forskningerkommet frem til,atdenne betingede solida¬

ritetsandsynligvis bunderi, atmennesket ikke opførersig naivt isocialesam¬

menhænge, forstået således atviikke ønsker athjælpe folk, som erudepåat

snydeos(Cosmides ogTooby,1992,2006;Fongetal.,2006;sePetersen,2004).

Baseret på en syntese aftidligere holdningsstudier har van Oorschot (2000)

merekonkretudpeget femtyperaf informationer,somfolk anvenderivurde¬

ringenaf graden afdeservingness: (1)Kontrol: jomindre herre over deres be¬

hov forhjælp, velfærdsmodtagerneer,destomeredeserving\(2)Behov:jostørre

velfærdsmodtagernes behov for hjælp, desto mere deserving:; (3) Identitet: jo

højere grad af fælles identitet eller identifikation med velfærdsmodtagerne,

dvs. jo tættere de følespå „os", ellerjo mere de tilhørervores egen gruppe, destomeredeserving-, (4)Modtagerens attitude:jo^mere taknemmelig, føjelig

oglærevillig, destomeredeserving-, og(5)Gensidighed:jostørretidligere eller fremtidig tilbagebetaling fra en velfærdsmodtager, desto mere deserving (se ogsåLarsen, 2006a: 51). Afdisse fem typerinformation serkontrol ud til at

væredenvæsentligste for befolkningens holdninger. Deterblandt andet ble¬

vetbrugt tilatforklare, hvorforpensionister,syge oghandicappedepåtværsaf

lande bliveransetforatværedemestværdige til offentlig hjælp-det kanvære

sværtselvatkontrollere,atman bliver ældre ellersyg(Larsen, 2006a: 51-52;

vanOorschot, 2000, 2005; Will, 1993).

Mensborgernes generelle deservingness-vurderinger af modtagerne af^enbe¬

stemtydelse kan forklare, hvorfor nogle velfærdsområder er mere populære

end andre (se Goul Andersen, 2003), kan eventuelle forskelle i de konkrete opfattelser afdeservingnessskabevariation iholdningenoverforsammeydel¬

ser(se Petersen (2004)omskellet mellem konkreteoggenerelle holdninger).

Detkan fxværetilfældet, hvisborgerne opfatter nogle modtagere af kontant¬

hjælp som meredeservingend andre modtagere af kontanthjælp. Det er dog sjældent blevet undersøgt,omborgerne har forskellige opfattelser af modta¬

gere afsamme ydelse. Dermed harvikun etbegrænset grundlag for atvur¬

dere, hvorstortspillerummet for deservingness-opfattelsererinden forsamme typeindretning afenvelfærdsydelse.3Vived derfor ikke,omdanskerne skelner

mellemforskellige modtagere af kontanthjælp, ligesomviikke harmegenvi¬

den_om,hvilke konkreteegenskaber ved kontanthjælpsmodtagerne, derpåvir¬

ker danskernesholdninger overforkontanthjælp. Det erdet, somvores un¬

dersøgelse her skal kaste lysover.

Et særligt interessant spørgsmål er, om danskerne har andre holdninger,

hvismodtagerneerindvandrere.Detharværet et temaidesenereårsvelfærds¬

debat, atnoglegrupper afindvandrere eroverrepræsenterede blandt modta¬

gereaf fxkontanthjælp,mendeterikke tidligere blevet undersøgt direkte,om danskerne fx_mener,atindvandrerne i mindregrad end andregrupperfortje¬

nerkontanthjælp. I USAerholdninger til velfærd derimod blevet knyttettæt til hvide amerikaneres opfattelse afsorte. I en række grundige analyser har

Gilens (1996, 1999)såledesvist,at mangehvide amerikanere delsansersorte foratvære dovne _ogmangle viljen til atville forsørge sigselv, dels har vildt

overdrevneforestillingerom,hvormangeafvelfærdsmodtagerne derersorte.

Tilsammenkan detoopfattelser ifølge Gilens forklare, hvorformangehvide

amerikanere er arge modstandere af offentlig velfærd: De mener ikke, at

velfærdsmodtagerne har fortjent de offentlige ydelser, fordi de ikkegørnok for

atklaresigselv.IDanmark harentidligere undersøgelse af GaasholtogTogeby (1995: 54-55) vist,atenstordel af de danskere,sommente, atindvandrere ikke

skulle haveadgang til folkepension, brugtesombegrundelse, atindvandrerne

ikkefortjente det.Idet følgende sammenlignervidirekte danskernes holdnin¬

gertil kontanthjælp, alt efterommodtagerenerindvandrer ellerej.

Forskningsdesign

metode

Vi brugereteksperiment, dervarindbyggetienrepræsentativspørgeskema¬

undersøgelse gennemførti 2006,4tilatundersøge,omholdningen til kontant¬

hjælpvariereralt efter modtagernes karakteristika. Den eksperimentelleme¬

todeervelegnet her, fordivierinteresseredeiatspørgetil forskelligegruppers

betydning for holdningen til kontanthjælp. Havdevipræsenteretsvarpersonerne for en lang liste med forskellige grupper og bedt dem vurdere, omnogle af

disseihøjere grad end andre fortjente kontanthjælp, kunne deropstå etpres for at svare konsistent, som ville kunne påvirke de endelige holdninger (SchumanogPresser, 1996). Ivoreseksperiment blev den enkelte respondent

derfor kun spurgtomsit^synpå^enenkelt af de seks grupper, somviundersø¬

ger. Dervedvarder ikkenogetkonsistenspres fx tilatsvare ensfor en dansk modtagerogenindvandrer (Gilens, 1996).

Kontanthjælp er en fastmånedlig ydelse, dergives til personer, som ikke

kan forsørge sig på anden måde. For atvære berettiget til kontanthjælp skal

man væretilmeldtenarbejdsformidling,ogmanskal have udnyttet de mulig¬

heder forarbejde, som manhar. Endeligmåmanikke haveenformue, andre indtægter (ferettil dagpenge) ellerenægtefælle, der kan forsørgeen.Iekspe¬

rimentetspurgtevideltagerneomderes holdning tilat stramme aktiverings-

kravene forforskelligegrupperafkontanthjælpsmodtagere.Somkontanthjælps¬

modtager harman båderetogpligt til atindgåietaktiveringsforløb, hvilket

kanindebære,atmanskalindgåijobtræningsforløb eller udarbejde skriftlige jobsøgningsplaner. Opfylder man ikke disse krav, bliver man trukket i kon¬

tanthjælp. Enaf ideerne bag aktiveringer, atmanskal yde nogettil gengæld

forkontanthjælpen (Loftager,2004: 93-95). Voresspørgsmålomat stramme kravene tilaktivering handlernetopom,hvorvidt noglegrupperskal ydemere tilgengæld foratfortjenekontanthjælp. Holdningen til aktiveringskraveneer ikkelig holdning til kontanthjælp, menudtrykker formentligretpræcistop¬

fattelsen af den konkrete modtagers deservingness. Et ønske om at stramme

aktiveringskravene må således være udtryk for, at man ikke mener, modta¬

gerneafkontanthjælpitilstrækkeligt omfang hargjort sigfortjenttil ydelsen.

Omvendtmåenholdningomikkeat strammekravene til aktiveringværeud¬

tryk for, atman ansermodtageren for deservingogdermed moralsk berettiget

tilydelsen. Derfor vil vedkommende ikke behøveat„betale" for kontanthjæl¬

penvedatyde mere.5

I eksperimentet blev hversvarpersonpræsenteretforen ud af seks beskri¬

velser afenkontanthjælpsmodtager:

Forestildigenældre mand, der harværet på arbejdsmarkedet hele livet, men

somidagerpåkontanthjælp.

Forestildigenkvinde i 50'erne, der i dagerpåkontanthjælp.

Forestildigenkvinde i 50'erne, der har fåetenarbejdsskade,ogsomidagerpå kontanthjælp.

Forestildigen ungmand, der i dagerpåkontanthjælp.

Forestil dig en kvinde i 50'erne med indvandrerbaggrund, der i dag er på kontanthjælp.

Forestildigen ungmand med indvandrerbaggrund, der i dagerpåkontanthjælp.

Derefterblev alle spurgt: „Hvor enig ellerueniger dui, atman bør skærpe aktiveringskraveneoverforham (hende)?" Beskrivelsernevarudformet sådan,

atmodtagerne af kontanthjælp ifølgeteorienskulle bliveansetfor deservingi forskellig grad. Hvilken version af spørgsmålet, den enkelte svarperson fik

præsenteret,blev afgjort ved randomisering, dvs. ved tilfældig udtrækning,og dermed vil der ikkeværeandre forskelle mellemsvarpersonerneide seksgrup¬

perend den formulering af spørgsmålet,somde fik tildelt(seintroduktionsar-

tiklen til dettenummerafPoliticd).

Voresanalyser falderitodele. Førstsammenlignes de fire eksperimentelle betingelser, hvor der ikkenævnesnogetommodtagerens indvandrerbaggrund.

Ved atsammenligne svarene mellem disse fire grupper, kan vise, om nogle modtagere skal leve optilstørre krav end andre foratfortjene kontanthjælp,

ogomdisse forskellestemmeroverensmedteorienomdeservingness.Derefter sammenlignes holdningerneoverforhenholdsvis denungemandogkvinden

i50'ernemed_oguden indvandrerbaggrund.Det giverosmulighed for direkte

atundersøge, omholdningerne tilatskærpe aktiveringskraveneerforskellige

forindvandrere, fordi vi med denæstenensspørgsmålsformuleringer kaniso¬

lere effekten afkontanthjælpsmodtagerens etniske baggrund.

Unge,

ældre

med arbejdsskade

Viundersøger først holdningerne tilat strammeaktiveringskravene for de fire modtagere, hvor der ikke nævnesnoget om indvandrerbaggrund. I den ud¬

strækning overvejelseromdeservingnesspåvirker de krav, danskerne stiller til modtagere af kontanthjælp,måmanforvente, atdererstørstopbakning tilat

skærpe aktiveringskravene til denungemand.Han måforventes bedreatkunne

klare atfinde etarbejde (højere grad af kontrol) ogimindre gradathave bi¬

draget til samfundet (lavere opfyldelse af kravet om gensidighed). Kvinden

med enarbejdsskadeogden ældre mandmå forventesatværemestdeserving,

fordibegge kanansesfor ikke selvatværeskyldideressituation(lavere grad af kontrol). Desuden nævnesfor den ældre mand direkte, athan harværetpå arbejdsmarkedeti mange år,ligesom kvindens arbejdsskade antyder, atogså

hun hararbejdet (gensidighed). Kvindeni 50'erne,somikke beskrives yderli¬

gere, må forventes atfalde mellem de togrupper, fordi hunpå denene side

kan tænkes athave bidraget til samfundet tidligere, men på den anden side

ikkeserud til ikkeatkunne arbejde.

Tabeli.Holdning tilat strammeaktiveringskravene.Pet.ogprocentdifferencer

Hverken Antal

Eksperimentel ^{Helt Nærmest} enigeller ^{Nærmest Helt Pct.- svar¬}

betingelse enig enig uenig uenig uenig ^diff. personer

Ældre mandpåarbejds¬

markedet hele livet 10 8 4 14 64 -61 326

Kvinde i 50'erne med

arbejdsskade ^{14 8 11 18 50 -46 314}

Kvinde i 50'erne 24 16 11 13 36 -9 340

Ungmand ^{62 18 6 4 11 65 329}

Note:Procentdifferencerneerudregnetsompet. enige(heltognærmest) minuspet.

uenige(heltognærmest). En positivprocentdifference betyder således,atderer en overvægt,dermener,atmanbørstrammeaktiveringskravene.

Spørgsmåleter nu, omdanskerne stiller forskellige krav til disse fire modta¬

gere af kontanthjælp. Holdningerne fremgår af tabel 1. Da svarpersonerne

somnævnterfordelttilfældigt mellem de forskellige spørgsmålsformuleringer,

kan alleøvrigekarakteristika hossvarpersonerneholdes konstante,ogforskel¬

leneiholdninger kan alene tilskrives forskellenibeskrivelsen af kontanthjælps¬

modtageren. Svarene viser, at derer ganskestore forskellepå befolkningens opbakning til atskærpe aktiveringskravene, alt efter hvordan modtageren af kontanthjælp beskrives. For den ældre mand og dernæst kvinden i 50'erne

med en arbejdsskade er et stortflertal imod at stramme aktiveringskravene.

Nogle flere vilværemed tilat strammekravene for den kvindei 50'erne, der

ikke beskrivesnærmere, men dererstadigetflertal imodstrengerekrav. For¬

skellen mellem detokvindertyderpå,atarbejdsskadeni sigselvgør en person

meredeserving. Deter,hvadviskal forvente ud fradeservingness-ttoritn. Mange

tænkernok,atkvinden ikke selverskyldiarbejdsskaden. Dermed har kvinden

mindre kontroloversinsituation,_ogdetgørhendemeredeserving.Endeliger der overvældendeopbakning tilat strammekravene til aktivering af denunge mand. Forskellene mellem de fire kontanthjælpsmodtagerestemmer således godtoverensmedteorienomdeservingness.

Set ilyset afatkontanthjælp generelteretaf demestupopulære velfærds¬

områdererholdningerne til nogle af de konkrete velfærdsmodtagere overra¬

skende. Faktiskerdet kun forénafmodtagerne,atkontanthjælpens generelle upopularitetgiver sig udslag i etkonkret ønske om at stramme aktiverings-

kravene, og deterfor denunge mand. Derimodernæsten to ud aftre dan¬

skere„heltuenige" i,ataktiveringskravene børstrammesfor den ældre mand

med etlangt arbejdsliv bagsig. Der erklar opbakning til attildele kontant¬

hjælp,nårblot modtagerne opfattes somnogle, der har fortjent hjælp.

Viseraltså,atde konkreteegenskaber ved modtagerne harstorbetydning

forfolksholdninger.Menspørgsmåleter, omallereagererpåsammemåde.Vi

kan således forestille_os,atfolk fortolker de konkrete informationer^ommod¬

tagerneforskelligt alt efter deres generelle værdier eller de konkrete interes¬

ser,de har ikontanthjælp.Vikan undersøge det første ved atopdele folk efter

deresgenerelle holdning til økonomisk omfordeling.6 Holdning til omforde¬

ling kan såledestagessomudtryk for, hvormegetenpersongenereltmener,at andrefortjeneratmodtage offentlige ydelser.

Tabel 2. Holdning tilat strammeaktiveringskravene, opdelt efter holdning til omfordeling. Procentdifferencer

Holdning til omfordeling

Eksperimentel betingelse Negativ ^Positiv

Ældre mandpåarbejdsmarkedet hele livet ^{-60(166) -62(151)}

Kvinde i 50'erne medarbejdsskade -44(154) -51(150)

Kvinde i 50'erne -5(166) -17(165)

Ungmand ^{77(180) 50(140)}

Note:Antal svarpersonerfremgår afparenteserne.Procentdifferencerneerudregnet

sompet.enige(heltognærmest) minuspet.uenige(heltognærmest)påbaggrund af

de relevantesvarfordelinger. En positiv procentdifference betyder således,atderer

enovervægt,dermener, atmanbørstrammeaktiveringskravene.

Tabel2 viserprocentdifferencer^-dvs. forskellene mellem den procentdel, der

erhelt ellernærmestenige i at stramme kravene, og den procentdel, der er helt ellernærmestuenige idet-opdelt efter, omsvarpersonernegårind for

mere eller mindreomfordeling. En negativprocentdifference betyder, atder

er enovervægtafholdninger imodat strammekravene,mens enpositivprocent- differencebetyderenovervægtaf holdninger forat strammekravene. Resulta¬

terneviser, at uansetomsvarpersonernegårind formereeller mindre omfor¬

deling, så er de konkrete holdninger over for kontanthjælp påfaldende ens.

Overordneterder således kun beskedne forskelleiholdningen hos detogrup¬

per.Alle erenige omatalvisestrammere aktiveringskrav til den ældre mand

og den arbejdsskadede kvinde. Omvendt er der dog også en tendens til, at forskellene bliverstørreibunden af tabellen. Isærfor den_ungemandgørdet

såledesenforskel, hvorvidtman erpositivellernegativoverfor omfordeling, ligesom detgør envisforskeliforhold til kvindeni50'erne.

Vikanundersøge betydningen af folksinteresserfor deres holdning tilstram¬

ningaf kraveneomaktivering vedatsammenligne holdningerne opdelt efter

folks køn, alderogegen arbejdssituation. Disseindividfaktorer kan tænkesat

spille ind på de konkrete holdninger på forskellig vis. For det første er det muligt,atfolk ønskeratpleje deresegneinteresser, fxsådanatde, der selver

på kontanthjælp, i højere grad har interesse i at opretholde et lempeligt aktiveringssystem, eller atungevilvære mere skeptiske overfor at stramme kraveneomaktivering forunge.Fordet andeterdet muligt,atfolk identifice¬

rersigmeremed dem, der ligner dem selv,ogaf den grund blivermeretilba¬

geholdende med atstille krav til dissegrupper.

Itabel3vises forskelleiholdninger, udtryktiprocentdifferencerogopdelt

efter svarpersonernes alder, køn og position på arbejdsmarkedet. De fire kontanthjælpsmodtagere, somviharspurgttil,variererfraung overmidald¬

rende tilældre,ogdetermuligt,atrespondenternesegenalder derfor vil have

enbetydning for deres reaktionerpåde forskellige modtagere.Pådeneneside

servifaktisk en effekt af alder. _{De unge} gårsåledes i højere grad ind for at

strammekontanthjælpskraveneiforhold til samtlige.Mendeterværdatbe¬

mærke,atdetteogså gælder for denungemand, så dererikke tale om, atde

ungehytter deresegetskind. Derimoder svarpersonerialderen60-69 år min¬

dre restriktiveoverfor den ældremand, endsvarpersonerneide andre alders¬

grupper er,ligesom de35-59-årigeerde mindst restriktiveoverfor kvinderne

i 50'erne (med og udenen arbejdsskade). Her er der altså en tendens til, at svarpersonerne er lidt venligerestemtoverfor personerideres egen alders¬

gruppe. Påden anden sideservidogenhøj grad af overensstemmelse mellem holdningernepåtværsafaldersgrupperne. Såledeseralle aldersgrupperenige

om, ihvilken rækkefølge de fire personer fortjener kontanthjælp, ogde eri

storetrækenige^om,hvorvidt aktiveringskravene børstrammesellerej.

Når holdningerne opdeles efter svarpersonernes køn, ser vi igen en relativ overensstemmelse, altsåatsåvel mændsomkvinderrangordner de forskellige modtagere ens med hensyn til deres grad af deservingness. Men der er ikke

absolut overensstemmelse. Kvinderne vurderer den _unge mand som mere

deservingend mændene,menellers vurderer kvinderne alle de andre modta¬

gere-detokvinderi50'ernesåvelsomden ældre mand-sommindredeserving.

Først og fremmest kanvisåledes konkludere, atder igenikke er nogenten¬

denstil,atmanførstogfremmesterpositivtstemtoverfordem, der ligneren selv. Resultateterdogensmule overraskende. Mangehar fundet, atkvinderi højere grad end mændermedfølendeoverforanderledespersoner og grupper

(GaultogSabini,2000;Goul Andersen,2003: 303;Shapiro ogMahajan,1986).

Detteserviikke_nogengenerel tendens til her.

Nederste del af tabel3 viserholdningerne opdelt eftersvarpersonernes po¬

sition påarbejdsmarkedet. Hvis svarpersonernesholdning afspejler deres ar-

Tabel 3. Holdning tilat strammeaktiveringskravene, opdelt efter alder, kønog

position påarbejdsmarkedet. Procentdifferencer

Eksperimentel betingelse

Social

baggrund

Ældre mandpå arbej dsmarkedet

hele livet

Kvinde i 50'ernemed

arbejdsskade

Kvinde i50'erne

Ung

mand Alder

18-34 år 35-59 år 60-70 år Køn

Kvinder Mænd Positionpå arbejdsmarkedet

Ijob

Udenjob

-51 (70)

-63 (185)

-68 (60)

-56(173) -66(153)

-61 (300)

-58 (28)

-27 (74)

-57(179)

-36 (70)

-41 (157) -50(157)

-43(298)

-60 (42)

14 (74)

-21(192)

-4 (59) -15(185)

-26(155)

-10(272)

-7 (42)

71 (85)

63(183)

62 (68)

60(164) 69(165)

67(300)

43 (26)

Note:Antalsvarpersonerfremgår afparenteserne.Procentdifferencerneerudreg¬

netsompet. enige (heltognærmest)minuspet.uenige (heltognærmest) påbag¬

grund af de relevante svarfordelinger.Enpositiv procentdifference betyder såle¬

des,atderer enovervægt,dermener,atmanbørstrammeaktiveringskravene. Til kategorien „Uden job" hørerpersonerpåorlov fra ledighed, arbejdsløse,personer iaktivering, kontanthjælpsmodtagere, førtids-oginvalidepensionister. Efterløns¬

modtagere, personer på overgangsydelser samt alderspensionister er ikke med¬

regnet.

bejdssituation,såbørviforvente,atde jobløse vilansemodtagere af kontant¬

hjælp sommere deservingend folki arbejde vilgøre. For atundersøge dette

harvideltsvarpersonerne op,såledesatengruppebestår af folkijob,mens en anden_gruppeomfatterpersoneruden job, dvs. arbejdsløse samtpersonerpå

orlov fraledighed,iaktivering,påkontanthjælp, førtidspension eller invalide¬

pension.Personer påefterløn, overgangsydelse eller alderspensionister indgår

ikkei analysen. Resultaterneitabellenviseren tendens til, atderer en sam¬

menhæng mellem,omfolkerijob,ogderes holdning tilat strammeaktiverings¬

kravene. Såvel den _unge mand som kvinden med en arbejdsskade vurderes

som endelmeredeservingaf dem, der ikke selverijob,mensholdningerne til

den ældre mand_og den 50-årige kvinde ikke erpåvirket af den enkeltes til¬

knytning til arbejdsmarkedet. Samtidigerbeggegrupperdogenigeom,atden

ældre mand_ogden arbejdsskadede kvindeerdemestdeserving, fulgt af kvin-

deni50'erne ogdenungemand, ogigenerdermeget storeforskelleivurde¬

ringenaf detoførste modtagereogsådenungemand.Detbetyder,atselvom

egeninteresse og/eller identifikation med den præsenterede kontanthjælps¬

modtager spillerenvisrolle for danskernes holdningoverforat strammekra¬

vene omaktivering,såervurderingen af deservingnessvigtigereforholdnings¬

dannelsen.

Altialtviservoresresultater,atdanskerne ihøj grad baserer deres holdning

tilstramningaf aktiveringspolitikkenpåovervejelseromdeservingness.Alt ef¬

terhvordanmodtageren leveroptil de kriterier,somfolk vurdererdeservingness

udfra, ændrer deresholdningersigmarkant. Hvismodtageren vurderes som

tilstrækkeligt deserving, støtterfolk klart tildelingen af den ellerssåupopulære kontanthjælp, udenatmodtageren skal ydenogetekstra til gengæld.Denstærke betydning afdeservingnessfor danskernes holdninger til kontanthjælp under¬

stregesaf,atsvarpersonerneuansetholdningen til omfordelingogsocial bag¬

grund i vidt omfang er enige ^om, hvilken modtager der skal slippe med de

mestlempelige kravomaktivering, ogoverforhvem kravene skalstrammes.

Danskere _og

indvandrere

Vihar_{set, at}danskernessynpå, hvem der fortjeneratmodtage kontanthjælp

varierer meget alt efter hvilken gruppe kontanthjælpsmodtager, der er tale

om.Ilyset af denmegendiskussionom, atmangeindvandrereerdårligtinte¬

greredepåarbejdsmarkedet, ogatde oftere modtager offentlige ydelsersom

kontanthjælp,erdetinteressant,omdanskerne har andre holdningeroverfor kontanthjælp til indvandrere end til etniske danskere. Anser danskerne ind¬

vandrere for mindredeservingiforhold til kontanthjælp? De foregående^ana¬

lyser harvist,atselvsmåændringeride konkrete informationerom enmodta¬

geraf kontanthjælp harstoreeffekterpåopbakningen tilat strammekravene

om aktivering.Vi skal nuundersøge, hvorvidt information ommodtagerens

etniske baggrund harnogenbetydning for opfattelsen afdeservingness.

Somnævntblevnogle af deltagerneieksperimentetpræsenteretforen ung mand elleren kvindei 50'erne medindvandrerbaggrund.Ved atsammenligne holdningerne over forkontanthjælp til disse modtagere med holdningerne i

de to eksperimentelle betingelser, hvor modtagerens etniske baggrund ikke

nævnes,kan vi måle den isolerede effekt afattilføje informationomindvandrer¬

baggrund.

Tabel 4visersvarenei de fire relevante_grupper. Tabellenviser, atbefolk¬

ningenfaktisk ikke er mere villig til at stramme aktiveringskravene over for

den_ungemand, hvis han eksplicit bliver beskrevetsomindvandrer,sammen¬

lignet med hvis deringenetnisk beskrivelseer.Tværtimoder svarene ensmule

merepositiveoverfor ikke at strammekraveneitilfældet med indvandreren,

menforskellenerikke statistisksignifikant. Forkvindeni50'erneerder deri-

mod forskeli_svarene,alt efteromhun harindvandrerbaggrund. Hvishuner

indvandrer, vil hele 5 3 pet.afsvarpersonernestrammeaktiveringskravene mod

40pet., hvis der ikkenævnes etnisk baggrund.Uansetetnisk baggrund anses kvindeni50'erne dog formeredeservingend den^ungemand.

Tabel 4.Holdning tilat strammeaktiveringskravene.Pet.ogprocentdifferencer

Hverken Antal

Eksperimentel ^{Helt Nærmest} enigeller ^{Nærmest Helt Pct.- svar¬}

betingelse enig enig uenig uenig uenig ^diff. personer

Ungmand ^{62 18 6 4 11 65 329}

Ungmand med

indvandrerbaggrund ^{57 17 6 8 11 56 333}

Kvinde i 50'erne 24 16 11 13 36 -9 340

Kvinde i 50'erne med

indvandrerbaggrund ^{40 13 10 10 27 16 331}

Noter.Procentdifferencerneerudregnetsompet. enige(heltognærmest) minus

pet.uenige (heltognærmest) påbaggrund af de relevante svarfordelinger. En positiv procentdifference betyder således,atderer enovervægt,dermener,atmanbør

strammeaktiveringskravene.

Menhvorforerder forskelibetydningen af etnisk baggrund mellem denunge mand_ogkvindeni50'erne?Ud frateorienomdeservingnesskanviforklare det med, atindvandreroplysningen får befolkningen til atse forskelligepersoner for sig i de to tilfælde. Uanset om en ung mand er indvandrer eller ej, vil

vedkommende ikke havenåetatbidrage til samfundet (gensidighed), samtidig

medathan skulleværeistand tilatfindeetjob, hvis han vil (kontrol). Derfor

anses enungmand^-uansetetnisk baggrund^-foratværemindre deserving.

Præsenteretforenkvindei50'ernevil de fleste derimod umiddelbartforvente,

athun har haft etarbejde i løbet af livet, og dermed athun har bidraget til

samfundet(gensidighed). Men nårman får atvide, athun erindvandrer, vil nogle sikkert tænkepåendårligtintegrerethusmor, der ikke talersproget,og

somharværetpåoffentlig forsørgelse detmesteaflivetiDanmark. Oplysnin¬

gen ommodtagerens indvandrerbaggrund ændrer dermedpåsvarpersonernes billede afmodtageren,nårdet drejersigomkvindeni 50'erne,menikkenår

detdrejersigomdenungemand. Opfattelsen af kvinden ændrersigtilsynela¬

dende fraatværeetbillede af_{en, som}harbidraget til samfundet, til ihøjere gradatvære en, somikke har,ogsomnok heller ikkegørnok foratkomme til

det.

Enanden_ogmeresubtil forklaring kunnevære, atfolk, nårdepræsenteres for_„enungmand"påkontanthjælp automatisk tænker, athanerindvandrer,

uansetomdenneoplysninggivesellerej.I såfald kan den manglende forskel

mellem detogrupperforklares med, atsvarpersonerneibegge tilfældetager

stilling til, om de mener, at aktiveringskravene bør skærpes over for en ung indvandrerpå kontanthjælp. Denne mulighed erikke utænkelig. Dels bliver

det ofte påpegeti den offentlige debat, atindvandrere er overrepræsenteret blandtmodtagere af kontanthjælp, dels har Gilens (1999) somnævntvist, at mange amerikanere automatiskanser velfærdsmodtagere for atvære sorte.I

USAtales ligefrem om, atkonservative politikere kan udnytte denne under¬

forståede forbindelse mellemsorte ogvelfærd (eller kriminalitet) til atspille påhvide amerikaneres holdninger overforsorte, selvom de ikkenævnesdi¬

rekte; de kanspille det såkaldteracecard(Mendelberg,2001).

Vikanundersøge,omderer ensådan skjult indvandrereffekt vedatopdele

svarpersonerneefter deres holdning til indvandrere.7 Hermed vilvisamtidig^-

somvi gjorde ovenfor med holdningen til omfordeling-kunne se, om folk

reagererforskelligtpåde konkrete informationer alt efter deres generelle hold¬

ning. Hvisfolk automatisk tænkerpåenindvandrer,nårde hørerom en ung mand påkontanthjælp, skalviforvente, atsammenhængen mellem holdnin¬

gentil aktiveringogholdningen til indvandrereerdensamme,uansetomdet

nævnes, atdenungemand har indvandrerbaggrund.

Tabel 5. Holdning tilat stramme aktiveringskravene, opdelt efter holdning til

indvandrere. Procentdifferencer

Holdning til indvandrere Forskel:

Eksperimentel betingelse Negativ Neutral Positiv negativ^-positiv

Ungmand ^{69(101) 74(115) 52(107) 17}

Ungmand med indvandrerbaggrund

Kvindei50'erne

73(110) ⁶²(117) ²⁹(97) ⁴⁴

-11(115) ¹ (108) ^-23 (106) ¹²

Kvindei 50'ernemed

indvandrerbaggrund ^{49(111) 13}(129) ^-23 (88) ⁷⁰

Note:Antal svarpersonerfremgår afparenteserne.Procentdifferencerneerudregnet

sompet. enige(heltognærmest) minuspet.uenige(heltognærmest)påbaggrund af

de relevantesvarfordelinger. En positiv procentdifference betyder således, atderer

enovervægt,dermener,atmanbørstrammeaktiveringskravene.

Tabel5 viserprocentdifferencerne mellem henholdsvis dem, dererheltenige

ellernærmestenige iat strammekravene,ogdem, derernærmestuenigeeller

heltuenige i ^{at stramme} kravene, opdelt efter om deres generelle holdning

overfor indvandrereernegativ,neutral ellerpositiv.Ser viførstpåholdningerne

over forkvindeni50'erne, viser detsig, athar kvinden indvandrerbaggrund,

erholdningen til aktivering voldsomt påvirket af den generelle holdning til

indvandrere. Derimod_gørdetsigkun gældendeimegetlille udstrækning,når

der ikke nævnes noget om kvindens etniske baggrund. Her bevæger holdningernesigusystematisk lidtop oglidt ned. Dettyderpå, atfolkgene¬

relt ikkeseretbillede afenindvandrer, når de hørerom enkvinde i 50'ernepå kontanthjælp.

Viserdetsamme mønsteriforhold til den_ungemand. Heller ikke herser folk ud til automatiskattænke påen indvandrer,når de hørerom denunge mand. Dererdog eninteressantundtagelse for desvarpersoner, som haren

negativ holdning over for indvandrere. Vi skulle forvente, at denne gruppe villevære endelmerenegativoverfordenungemand med indvandrerbaggrund,

hvis ikke dervar enskjult indvandrereffekt. Mendeterikke tilfældet.Istedet

er de lige villige til at stramme aktiveringskravene uanset om den unges

indvandrerbaggrundnævnesellerej.Dettyderpå,atde tænkerpåenindvan¬

drer, når blot de hører, atdenunge mand er på kontanthjælp. Dermed kan

racekortettilsyneladende spillesoverfordemestindvandrernegative.

I forlængelse herafvisertabel5 ogsåandreinteressante resultater.Detser udtil,atdenungemands indvandrerbaggrund udgørenformildendeomstæn¬

dighed for dem, dererpositive^overfor indvandrere.Detersåledes for denne

gruppe, der er forskel på de konkrete holdninger. Derimod formildes de indvandrerpositive ikke, når kvindens indvandrerbaggrund oplyses. Snarere fangerer den oplysning som en skærpende omstændighed for dem, der er

indvandrernegative. Måskeerårsagen,atde indvandrerpositive ved denunge indvandrer tænkerpå, athaniforhold tilendansk jævnaldrendestårienspe¬

cieltvanskeligsituation, fxpågrund af diskriminationpåarbejdsmarkedet el¬

lermangel påhjælp til lektier fra forældrene, ogdet gørham meredeserving.

Omvendt kan dettænkes,atindvandrerkvinden i 50'erne isærlig grad aktive¬

rer enrækkeforestillingeromdårligt integreredepersonerhos de indvandrer¬

negative. Dermed bliver hun mindre deserving endsitdanske modstykke.

Konklusion

Nårdanskerne danner sigen meningom, hvem der bør have offentlige vel¬

færdsydelser, ser dei høj gradpå, om den konkrete modtager af ydelsennu

også fortjener den. På tværs af sociale grupper og generelle holdninger ser

befolkningen ud til atdele opfattelsen af, atnoglegrupper er meredeserving

end andre, og afhvilke grupper det er. Alle er enige om, at man ikke skal

strammeaktiveringskravene tilenkontanthjælpsmodtager, hvis haner enæl¬

dre mand med_mangeår påarbejdsmarkedet, eller hvis huner enmidaldrende

kvinderamtafenarbejdsskade. Alleerligeledesenigeom,aten ungmand skal

leve _op til skrappere aktiveringskrav for athave fortjent kontanthjælp. Den

enkeltes socialebaggrund spillerenvis rolle for holdningsdannelsen, således