VIII. Det akademiske Legat- og Stipendievæsen.
1. Valg af Eforer.
Under 17. Oktober 1923 frasagde Professor, Dr. Julius Lassen sig Eforatet for »Professor Julius Lassens Legat for juridiske Studerende og under 21. s. M. for »Julius Lassens Mindelegat for Regensianere«
hvilke Eforater derefter overgik til henholdsvis Stipendiebestyrelsen og Regensprovsten, jfr. Bekendtgørelse af 20. Marts 1920 § 2 a. og d.
Efter Professor, Dr. Harald Westergaards Afgang valgte Konsi
storium under 16. Januar 1924 Professor, Dr. Chr. Blinkenberg til Efor for de af ham hidtil bestyrede Legater: Bartholin-Finckes Legat, Pro
fessor Brochmands Legat for en Professorenke, Biskop Brochmands Legat for 3 Professorenker, Professor C. E. Scharlings Mindelegat for Professordøtre og Sognepræst Peter Scharlings Legat for en Profes
sordatter.
Det teologiske Fakultet valgte 29. Marts 1924 Professor Dr. J. C.
Jacobsen til Efor for Jesper Brochmands Rejsestipendium i Stedet for Professor Dr. F. E. Torm, som havde bedt sig fritaget for dette Hverv.
Efter Professor Dr. Eug. Warmings Død valgte Konsistorium 28- Juni 1924 efter Indstilling af Bestyrelsen for Japetus Steenstrups Legat Professor Dr. C. Hansen Ostenfeld til Medlem af nævnte Bestyrelse.
2. Tildeling af videnskabelige Legater.
a. Kommunitetet.
Kommunitetets Kandidatstipendium tildeltes af Konsistorium Okto
ber 1923: Cand. theol. Hans Fuglsang Damgaard, Cand. polit. Carl Langballe Iversen, Cand. med. Einar Lundsgaard, Mag. art. Jon Hel- gason og Mag. sc. Karl Ad. Jørgensen. Marts 1924: Cand. theol. A.
Clausen Rasmussen, Cand. jur. Carl Rosting, Cand. med. Holger N. H.
Ehlers, Cand. mag. C. F. Wiese og Cand. mag. P. Kæstel.
Kommunitetets Reisestipendium tildeltes af Konsistorium 26. Marts 1924 (approberet af Ministeriet 8. April 1924): Cand. theol. P. Gudme, jfr. nedenfor, 300 Kr., Cand. theol. Hans Fuglsang Damgaard 700 Kr., Cand. theol. H. H. Søe 400 Kr., Cand. jur. Alfred Ross, jfr. nedenfor, 200 Kr., Dr. med. Ejler Holm 700 Kr., Dr. med. Jens Kragh 700 Kr., Dr. med.
Fabricius Møller 700 Kr., Cand. mag. Astrid Wentzel 800 Kr., Mag. art.
Svend Ranulf, jfr. nedenfor, 100 Kr., Cand. mag. Torsten Dahl 500 Kr.,
Mag. art. Knud B. Jensen 500 Kr., Mag. sc. P. Chr. Jespersen 200 Kr.
og Cand. mag. Hakon Lund 1000 Kr., samt særlig til Rejser til franske Universiteter: Cand. theol. P. Qudme, jfr. ovenfor, 400 Kr., Cand. jur.
Alfred Ross, jfr. ovenfor, 400 Kr. og Mag. art. Svend Ranulf, jfr. oven
for, 400 Kr.
Kommunitetsstipendiet for unge Videnskabsmænd tildeltes af Kon
sistorium Maj 1924: Cand. theol. Bjørn Kornerup, Dr. med. H. C. Qram og Dr. phil. S. Hallar 1000 Kr. hver samt Dr. med. E. Warburg, Cand.
mag. H. C. Broholm, Cand. mag. V. Thorsen og Mag. sc. H. Ødum 600 Kr. hver.
b. Andre Legater.
J. L. Smiths Legat for Kandidater og Viderekomne er af Konsisto
rium tildelt:
I December Termin 1923:
Mag. art. H. Kehler, en mindre Lod.
Cand. polyt. Stig Veibel, ligeledes.
Dr. phil. E. Abrahamsen, Oprykning til en større Lod.
Dr. med. Aage Nielsen, ligeledes.
I Juni Termin 1924:
Dr. med. Robert Lund, en mindre Lod.
Dr. med. Carl Schwensen, ligeledes.
Dr. phil. Torben Krogh, ligeledes.
Dr. phil. H. Blegvad, ligeledes.
Dr. med. P. Iversen, Oprykning til større Lod.
Cand. mag. C. Høeg, ligeledes.
Dr. med. Einar Thomsen, ligeledes.
Af tidligere udnævnte har desuden følgende nydt Understøttelse af Stipendiet i Aaret 1923—24:
Mag. sc. K. L. Henriksen, en større Lod i begge Terminer.
Mag. art. J. J. Th. Jørgensen, ligeledes.
Cand. polyt. Buch Andersen, ligeledes.
Dr. med. H. Abrahamsen, ligeledes.
Dr. med. K. Sand, ligeledes.
Dr. phil. P. Nørlund, ligeledes.
Dr. phil. S. Pallis, ligeledes.
Dr. med. Harald Larsen, ligeledes.
Dr. phil. R. Ege, ligeledes.
Cand. mag. J. C. Jacobsen, en mindre Lod i begge Terminer.
Dr. phil. H. Hjelholt, ligeledes.
Dr. med. Borries, ligeledes.
Dr. phil K. Jessen, ligeledes.
Mag. sc. R. Spårck, ligeledes.
Mag. art. Topsøe-Jensen, en mindre Lod i December Termin.
137
Eichels Legat. Kandidatlodden i Juni 1924: Cand. mag. K. Mylord- Miiller.
Finnes Legat: 29. April 1924: 700 Kr. til Professor Dr. Frantz Dahl til Udgivelse af nogle udvalgte Afhandlinger af afdøde Professor Jul.
Lassen, 2. Juni 1924: 800 Kr. til Cand. jur. J. Hartvig Jacobsen til Fuld
endelse af en Afhandling om Dokument- og Mærkefalsk, 2. Juni: 500 Kr.
til Professor Dr. Frantz Dahl til Udgivelse af et Skrift af Peder Kofod Ancker med Noter og Kommentar samt en Skildring af Kofod Anckers Forfatterpersonlighed, 17. Juni 1924: 1400 Kr. til Fuldmægtig Poul An
dersen til Udgivelsen af et Skrift om »ugyldige Forvaltningsakter«.
Svend Grundtvigs Legat: December 1923: Cand. mag. Jørgen Qlahder.
Gundelach-Møllers Legat: December 1923: Cand. med. E. W.
Qøthgen.
Emmy Lange, f. Kramp s Legat: Juni 1924: Cand. med. Frk. Ellen Toni Krøll.
Højesteretssagfører O. J. Levisons Legat: Juni 1924: Cand. jur.
Oscar Bondo Svane.
Professor Løfflers Legat: 1924: Cand. mag. M. Hansen og Cand.
mag. O. Kayser.
Regenburgs Legat: Juni 1924: Mag. art. Caroline Andersen, Mag.
art. Kristian Pedersen, Mag. art. Albert Olsen og Stud. mag. A. Køcher.
Skeels Legat for Disputantes: Juli 1924: Dr. med. Fridtjof Bang 500 Kr.
Japetus Steenstrups Legat: 1923: Dr. phil. H. Blegvad, 172 Kr.
88 0., Fuldmægtig Victor Hansen 200 Kr., Kommunelærer A. C. Jen- sen-Haarup, 100 Kr., Stud. mag. Ingvald Lieberkind 200 Kr., Dr. phil.
Carsten Olsen 100 Kr., Folkehøjskolelærer Rasmus Rasmussen 200 Kr., og Stud. mag. Th. Bjerring Pedersen 500 Kr.
Gunnar Svenssons Legat: Juni 1924: Dr. med. Anton Pedersen.
Ludvig Zincks Legat: Juni 1924: Underinspektør H. C. Broholm 200 Kr., Mag. art. Vilh. la Cour 250 Kr.
c. Rejselegater.
Carstensens Rejsestipendium: December ,1923: Dr. med. Johs.
Frandsen.
Danneskjold-Samsøes Rejselegat: Juni 1924: Dr. med. K. H.
Krabbe og Cand. mag. Torsten Dahl.
Thomas Fincks Rejsestipendium: December 1923: Dr. med. Svend Hansen.
Liebes Rejsestipendium: Juni 1924: Cand. jur. O. E. J. Schulin og Cand. jur. V. L. Boas.
Frøken Dorette Miilertz' Legat: Juni 1924: Cand. med. Frk. Ellen Toni Krøll.
Universitetets Aarbog. 1 8
Jens Lomand Rasmussens Rejselegat: Marts 1924: Dr. med. Olaf Blegvad og Mag. sc. P. Chr. Jespersen.
Rosenkrantz Rejsestipendium: December 1923: Cand. theol. H.
Fuglsang Damgaard.
Emma Salomonsens Rejselegat: Juni 1924: Dr. med. K. Heckscher.
Winstrup Resens Rejsestipendium: 1924: Cand. theol. P. Gudme.
3. Tilkomne Legater ved Universitetet,
a. Studentergaarden.
(J. Nr. 337/1918, 128/1920, 31/1922, 31/1923, 31/1924).
Tanken om Opførelse af en »Betalingsregens« fremsattes først af Professor, Dr. Carl Jul. Salomonsen — i et Foredrag »Betalingsregens- Kollegieliv-Studenterliv«, som han holdt i Studenterforeningen den 3. Marts 1917 (trykt i Politiken for 4. og 5. Marts 1917) — dog ikke som et positivt Forslag men som »et Luftkastel«, han haabede en anden vilde gøre til Virkelighed.
Den 25. November 1918 tilskrev Stipendiebestyrelsen Universite
tets Rektor saaledes:
»Da Stipendiebestyrelsen er af den Anskuelse, at de to forestaa- ende Jubilæer — Kommunitetets 350 Aars Jubilæum i 1919 og Regen- sens 300 Aars Jubilæum i 1923 — vil give en naturlig Anledning til at søge Tanken om Oprettelsen af en Betalings-Regens realiseret, skal man tillade sig at foreslaa Deres Magnificence at indkalde til et Møde, hvor dette Spørgsmaal kan blive drøftet. Til sammen med Rektor, Referendar og Stipendiebestyrelsen at deltage i dette Møde skal man foreslaa Professorerne Dr. C. J. Salmonsen og Dr. Kn. Faber samt Stipendiebestyrelsens designerede Formand Professor P. J. Jørgensen.«
Det nævnte Møde blev afholdt, og paa det saavel som paa flere efterfølgende Møder drøftedes Spørgsmaalet, dels om man ved en Landsindsamling eller paa anden Maade kunde skaffe Midlerne til Opførelse af et nyt Studenter-Kollegium, dels om hvor der kunde skaf
fes Byggegrund til et saadant Kollegium, uden at der dog foreløbig kom noget positivt Resultat ud af disse Drøftelser, der nærmest havde koncentreret sig om en Plan, som gik ud paa at købe Nabogrundene til Valkendorfs Kollegium og opføre den nye Regens paa dette Kollegiums Grund i Forening med de tilkøbte Grunde. Denne Plan blev nemlig anset for at være for dyr til at være realisabel. Efter at derefter Tanken om at bygge det nye Kollegium paa Valkendorfs Kollegiums Grund uden Tilkøb af andre Grunde var blevet fremsat og fundet gennem
førlig, blev der af Konsistorium den 21. Januar 1920 nedsat et af Rektor Professor Dr. Th. Rovsing, Referendarius Professor Dr. H. Munch-Pe
tersen, Kvæstor K. Goos, Medlemmer af Stipendiebestyrelsen Profes
sorerne Poul Johs. Jørgensen, Dr. Johs. Fibiger og Dr. J. C. Jacobsen
Det akademiske Legat- og Stipendievæsen. 139
samt Professorerne Dr. Kn. Faber og Dr. Carl Jul. Salomonsen bestaa- ende Udvalg med Universitetsinspektør P. Fønss som Sekretær til Behandling af Spørgsmaalet om Opførelse af en Betalingsregens med særligt Hensyn til Valkendorfs Kollegiums Grund, hvilket Udvalg senere blev suppleret med 2 Repræsentanter for Studenterraadet. Dette Udvalg lod i Begyndelsen af 1920 udarbejde følgende:
Forslag til Opførelse af en ny Regens paa Valkendorfs Kollegiums Grund.
Valkendorfs Kollegium er det ældste af de 4 til Universitetet knyt
tede Kollegier. Det blev indrettet af Christoffer Valkendorf i 15881 i det i Set. Pederstræde liggende saakaldte »Hvidekloster«,, der allerede i den katolske Tid havde været benyttet som Kollegium af Karmeliter- munkene, og i 1595 gav Valkendorf en Fundats for Kollegiet, som han bestemte til Bolig for 16 Studenter, 2 i hvert Kammer, og til hvis Ved
ligeholdelse og Drift han skænkede en Kapital paa 6100 Rigsdaler.
Kollegiets Bygninger bestod af et helt ud til Set. Pederstræde bygget Forhus, hvori de 16 Studenter havde deres Bolig,, og en bagved liggende Auditoriebygning. Uagtet Kollegiet blev hærget af begge de to store Ildebrande i 1728 og 1795 beholdt det dog i det væsentlige denne Skikkelse indtil Midten af forrige Aarhundrede. Først i 1865—66 blev den gamle Kollegiebygning nedrevet og en ny opført længere tilbage paa Grunden. I denne nye Bygning, der blev moderniseret og delvis ombygget i 1913, er der Boliger for 20 Studenter.
Af de S. 140—41 gengivne, af kgl. Bygningsinspektør Arkitekt Mar
tin Borch udarbejdede Planer for Valkendorfs Kollegiums Udvidelse til en Betalingsregens med Bolig for 100 Studenter, vil det ses, at Kollegiet ligger paa en forholdsvis stor Grund — ca. 5000 Kv. Al. —, der i en Bredde af 35—50 Al. strækker sig fra Set. Pederstræde ca. 125 Al.
mod Nord. Denne store, i Universitetets umiddelbare Nærhed liggende Grund tilligemed Kollegiets Kapital, der nu udgør ca. 60 000 Kr., bliver dets Indskud i den ny Regens, og det vil derfor være naturligt, at denne kommer til at bære Navnet Valkendorfs Kollegium, og at der paa den, ligesom i det nuværende Kollegium, indrettes Fripladser for 20 Studen
ter, saaledes at Christoffer Valkendorfs Gave stadig kommer til at staa ved Magt.
Planen gaar iøvrigt ud paa at bebygge Grunden i hele dens Læng
de med en af Kælder, Stue, 3 Etager og Kvist bestaaende Bygning med Indgang fra Set. Pederstræde. Bygningen er lagt saaledes, at alle Værelser vender enten mod Syd eller Øst. Gaarden støder umiddel
bart op til Budolphi Stiftelses Have, hvad der er en betydelig Vinding for Lys- og Luftforholdene. Foruden de 100 Studenterboliger, hver paa 1 Værelse paa ca. 45 Kv. Alens Størrelse, kommer Bygningen til at indeholde en Forsamlingssal og en Musikstue paa 1ste Sal ud mod Set. Pederstræde, en Lejlighed for en Inspektør (Viceprovst), hvem det daglige Tilsyn med Studenterne og Kollegiet skal paahvile, 4
PTn Nedaang I I I j Cucfehafder
illi/llmM/M/m WMM
D e n p u n k t e r e d e Linie m i d t p a a P l a n e n e r d e n n u v æ r e n d e K o l l e g i e - B y g n i n g s O m r i d s
Jgljr !nn
2-Værelsers Lejligheder, der enten kan udlejes til 1 eller 2 Studenter eller til yngre Kandidater, samt en Portnerbolig. løvrigt kan der, om det maatte findes ønskeligt, indrettes Bolig til en Efor (Provst) paa Kollegiet, men herved vil naturligvis Antallet af Studenterboligerne blive noget formindsket. Bygningen udstyres med Varmeværk, Cycle- kælder og Badeapparat og Toiletrum i Kælderen. I hver Etage anbrin
ges det fornødne Antal W. C. og desuden Tekøkkener, hvori Studen
terne kan tilberede deres Morgen- og Aftensmaaltider.
Det vil heraf ses, at Planen gaar ud paa at tilvejebringe et Kolle
gium af den Type, som gennem Tiderne har vundet Hævd ved vort Universitet, idet saavel Regensen som de 4 gamle Kollegier er ind
rettede paa samme Maade, beregnede paa, at Studenterne ikke skal have deres Kost paa Kollegiet, men alene Bolig, Lys og Brændsel.
Naar man har ment det rigtigt ogsaa at foreslaa den ny Regens ind
rettet paa samme Maade, skyldes det ikke blot, at denne Form for et Kollegium er den billigste i Driften, men navnlig den Omstændighed, at Kollegiet kommer til at ligge i Universitetets umiddelbare Nærhed, saaledes at Studenterne kan benytte den billige Studenter-Restau
ration, som Universitetet har indrettet. Derimod er det, som foran fremhævet, ikke Hensigten at indrette Kollegiet til Friboliger for Stu
denterne, naar undtages de 20 Boliger, som skylder det nuværende Valkendorfs Kollegium deres Oprindelse. Den Form for Kollegium, som man saaledes vil søge gennemført, er den saakaldte Betalingsregens, hvis Beboere betaler en — ganske vist beskeden — Leje. At man væl
ger denne Form, hvorved Kollegiets Beboere selv kommer til at betale Driften af Kollegiet, skyldes ikke blot økonomiske Hensyn, men lige saa meget, at man, ligesom ved Hagemanns Kollegium, ikke vil indskrænke Kollegiet til kun at være Bolig for de mest trængende Studenter, men vil aabne Adgang til det for alle Studenter uden Hensyn til deres Trang.
Der skabes derved først og fremmest Mulighed for at komme de Stu
denter til Hjælp, som uden at være saa trængende, at de kan opnaa Stipendier, dog lever under økonomisk trykkende Kaar, og som man mulig yderligere vil kunne hjælpe ved at yde dem Laan til Lejens Be
taling, men det bør iøvrigt ikke være udelukket, at ogsaa andre Stu
denter, hvem Pensionatslivet eller de ensomme lejede Værelser ikke tilfredsstiller, faar Adgang til Kollegielivet med c$ets rige kammerat
lige Samvær.
Omkostningerne ved Bygningens Opførelse er beregnet til et Be
løb af 1,200,000 Kr. Opførelsen vil kunne ske saaledes, at det nu
værende Kollegium bliver staaende, indtil en af den nye Bygnings Fløje er fuldført, hvorved det vil undgaas, at de Studenter, der nu har Bolig paa Kollegiet, bliver husvilde under Byggearbejdet.«
Efter at Rektor, Professor Rovsing havde forberedt Sagen ved at skaffe Tilsagn bl. a. fra Kongen og flere Universitetslærere om Bidrag i den i det nedenfor gengivne Cirkulære anførte Form, udsendte han i
Det akademiske Legat- og Stipendievæsen. 143
Marts 1920 dette som en fortrolig Henvendelse til en Kreds af vel
stillede Borgere. Cirkulæret var saalydende:
»UNIVERSITETETS REKTOR. FW+rn1io-+
Paa Grund af den ved Krigen fremkaldte Bolignød, som særlig har skabt store Vanskeligheder for at skaffe de fra Provinsen kom
mende Studenter Tag over Hovedet, endsige Boliger, der muliggjøre Hjemmestudier, har det længe været under Overvejelse af forskellige dertil dannede Komitéer at tilvejebringe Grund og Midler til Opførelse af en Betalingsregens. Bestræbelserne er hidtil strandede paa Vanske
ligheder ved at finde en egnet Grund og paa de meget store Bekost
ninger, Erhvervelsen af en passende Grund vilde medføre.
I den sidste Tid er Spørgsmaalet blevet særligt brændende paa Grund af den Tilvækst af Studenter, som Sønderjyllands Genforening med Danmark medfører, og det er jo af største Betydning at skaffe de sønderjydske Studenter samme Chance for Optagelse paa Studen
terkollegier, som det øvrige Lands Studenter har haft. Og særligt for de sønderjydske Studenter, der let vil føle sig ensomme og forladte, naar de skal bo alene til Leje, vil Samlivet med andre Studenter i Reglen have stor Betydning.
Universitetets Styrelse har derfor taget Tanken op paany til hur
tig Fremme, og har i det Forslag til Opførelse af en ny Regens paa Valkendorfs Kollegiums Grund, som jeg herved tillader mig at tilstille Dem sammen med en udførlig Gengivelse af den af kgl. Bygnings
inspektør Arkitekt Martin Borch udarbejdede Plan, fundet en Løsning, som for en relativt ringe Sum tilvejebringer en Bolig for Hundrede Studenter — altsaa lige saa stor som den gamle Regens i dens ud
videde Skikkelse — midt i Universitets-Kvarteret. For Valkendorfs 20 Alumner opnaas, at de i Stedet for den gamle tildels usunde Bolig faar sikret det samme Antal Friboliger for al Fremtid i den nye sunde Bygning.
Naar jeg henvender mig til Dem fortroligt, er det fordi vi har tænkt os, at det vilde være smukt, om denne nye Regens blev rejst af en Kreds af velstillede Borgere, saaledes at hver af disse eller flere sammen paatog sig Bekostning af et Studenterværelse, som da skulde bære Giverens Navn i Fremtiden. Ved 100 Bidrag paa 15,000 Kr. vilde hele Byggesummen — 1,200,000 Kr. — samt 300,000 Kr. til Montering og Startning af Driften være tilvejebragt, saaledes at der foruden de 20 Friboliger til Valkendorfs Alumner vil blive 80 Betalingsboliger.
Hver af disse Hundrede Boliger skulde bære en Navneplade med Giverens Navn eller det Navn, han maatte ønske at give Boligen.
Hs. Majestæt Kongen har allerede givet Sagen sin betydnings
fulde Støte, saaledes at den første Bolig kommer til at bære Kongens Navn.
Blandt Universitetslærerne har Sagen vundet en stærk Tilslut
ning, der har givet sig Udslag i, at der paa Forhaand er tegnet Bidrag til Beløb af 60,000 Kr.
Omkostningerne ved Kollegiets Drift dækkes af Renten af Val- kendorfs Kollegiums Kapital 60,000 Kr. og af Indtægten fra de 80 be
talende Studenter. Det bemærkes, at ogsaa Polyteknikere, der er Studenter, kan søge Plads paa den nye Regens ligesom paa den gamle.
Jeg haaber snart at høre fra Dem, hvorvidt denne Plan vinder Deres Sympati, og hvorvidt De maatte ønske at bidrage til dens Rea
lisation ved at tegne Dem for et Værelse paa den nye Regens eller for en Part i et saadant.
Kjøbenhavn, i Marts 1920.
Med Højagtelse
Thorkild Rovsing.«
Under det fortsatte Arbejde for Sagen blev der navnlig fra Val- kendorfs Kollegiums og Valkendorfianer-Samfundets Side rejst Ind
vendinger mod Kollegiets Omdannelse paa den paatænkte Maade og under 19. Oktober 1920 tilskrev Rektor Professor Rovsing derfor Kø
benhavns Magistrat saaledes:
»Under 1. Juni d. A. forelagde jeg den ærede Magistrat en Plan om Opførelse af en ny Regens med Bolig for 100 Studenter paa Val- kendorfs Kollegiums Grund og anmodede Magistraten om at give et Bidrag til en saadan Regens' Opførelse.
Planen om at opføre et nyt Studenterkollegium har vakt alminde
lig Interesse og de indkomne Bidrag udgør nu et saa stort Beløb, at det kan betragtes som givet, at Planen bliver virkeliggjort. Imidlertid har der rejst sig væsentlige Indvendinger mod at opføre Kollegiet paa Valkendorfs Kollegiums Grund. Ikke blot har tidligere og nuværende Beboere af dette Kollegium indtrængende anmodet om, at det maa blive bevaret i sin nuværende Skikkelse, men navnlig maa det erken
des, at der vil være store Fordele forbundet med at opføre den ny Regens paa en anden mere frit beliggende Grund. Der vil jo nemlig i saa Fald først og fremmest opnaas, at der bliver f^ere Studenterboliger, idet de nuværende 20 Boliger paa Valkendorfs Kollegium bevares. Men dernæst maa det erindres, at Grunden i Set. Pederstræde ganske vist har den Fordel at ligge i Universitetets umiddelbare Nærhed, men paa Grund af sin langstrakte Form og sin indesluttede Beliggenhed og navnlig sin forholdsvis ringe Størrelse er den i og for sig ikke egnet til et Kollegium for 100 Studenter, ligesom Omkostningerne baade til Opførelsen og senere til Driften vilde blive større, end hvis Kollegiet opførtes paa en for Formaalet bedre afpasset Grund.
Naar man ikke desto mindre oprindelig valgte Valkendorfs Kolle
giums Grund, skyldtes det da ogsaa kun dens store Nærhed ved Uni
Det akademiske Legat- og Stipendievæsen. 145
versitetet og særlig, at Universitetet havde Dispositionsretten over den, medens man forgæves havde søgt Qrund andetsteds. Endelig var det lykkedes for kgl. Bygningsinspektør, Arkitekt Martin Borch til Trods for de ovenfor fremhævede Vanskeligheder at udarbejde en Bygnings- plan, som det ikke vilde være uforsvarligt at gennemføre. Fordelene ved at opføre Kollegiet paa en mere frit beliggende, større og i Formen bedre afpasset Qrund er imidlertid, som foran nævnt, saa store, at man langt maa foretrække dette. Men Betingelsen herfor er, at Grun
den kan blive stillet til Disposition, uden at Omkostningerne ved Op
førelsen af Kollegiet derved bliver forøgede. Dette vil kunne ske, saa- fremt Københavns Kommune vil give sit Bidrag til den nye Regens derved, at det stiller en passende Grund til Raadighed uden Vederlag.
En Grund, der af Universitetets Arkitekt, kgl. Bygningsinspektør, Arki
tekt Martin Borch er fundet passende baade efter sin Beliggenhed, sin Form og sin Størrelse, er den paa Kommunens Gade- og Bebyggelses
plan over Grundene mellem Jagtvejen og Tagensvej som VI beteg
nede, liggende mellem Tagensvej, Fensmarksgade, Nøddebogade og Arresøgade.
Skønt denne Grund jo ligger ret langt fra selve Universitetet, er den i umiddelbar Nærhed baade af Rigshospitalet, Den polytekniske Læreanstalt og flere af Universitetets naturvidenskabelige Instituter, og et Kollegium der har derfor en fortræffelig Beliggenhed for en meget stor Del af Studenterne. At Kollegiet vil blive sundere og i hygiej
nisk Henseende langt bedre end paa Grunden i Set. Pederstræde be
høver ingen nærmere Paavisning, saa meget mere som den her nævnte Grund ca. 10000 Kv. Al. jo er langt større. At den imidlertid ikke er for stor, vil fremgaa af, at den Grund, hvorpaa den gamle Regens ved Købmagergade er opført, er paa ca. 9000 Kv. Alen.
Naar den oprindelige Plan ikke kunde siges at frembyde en helt tilfredsstillende Løsning, skyldtes det bl. a. netop, at Arealet ca. 5000 Kv. Alen var for lille. Der var til Trods for, at Bygningen var pro
jekteret med 5 Beboelseslag — hvad der for et Studenterkollegium er i det mindste et for meget — hverken Plads til Bolig for en tilsyns
førende Professor eller til en Gymnastiksal, ligesom Forsamlingsloka
lerne ikke havde en tilstrækkelig Størrelse. Men navnlig var Gaards- pladsen for lille. Hvilken Betydning, det har for det frie kammeratlige Samvær mellem Kollegiebeboerne, at der til Kollegiet hører en rumme
lig og smuk Gaard, ses bedst af den Rolle, Regensgaarden med Linden har spillet i Regensens og dens Beboeres Liv, og en ny Regens, der opføres med Støtte forhaabentlig baade af Stat og Kommune, skulde ikke gerne byde sine Beboere ringere Vilkaar.
Jeg tillader mig derfor at rette den Henvendelse til den ærede Magistrat, at Københavns Kommune vil overlade den ovennævnte Grund vederlagsfrit til Opførelsen af den ny Regens, og under Hen
visning til de betydelige Fordele, det vil betyde ikke alene for Studen-
Universitetets Aarbog. 19
terne, om der snarest kan blive taget fat paa Kollegiets Opførelse, beder jeg om, at Magistraten, som jeg efter mine tidligere Forhand
linger med Borgmesteren for 2den Afdeling tør gaa ud fra vil stille sig velvilligt overfor dette mit Andragende, vil fremskynde Afgørelsen af det saa meget som muligt.«
Efter at Magistraten under 4. December 1920 havde meddelt Kon
sistorium, at KøbenhavnsKommunalbestyrelse havde »vedtaget at bort
give den ca. 3952 m2 store Grund ved Tagensvej, Fensmarksgade, Nøddebogade og Arresøgade til Opførelse af et nyt Studenterkolle
gium under Forudsætning af, at Kollegiet begyndes opført inden For
løbet af 2 Aar og saaledes at Grunden falder tilbage til Kommunen, naar dens Anvendelse til det paatænkte Formaal nogensinde maatte opgives«, udarbejdedes og udsendtes i Sommeren 1921 et nyt saa- lydende Cirkulære:
Københavns Universitet.
Udvalget angaaende den ny Regens.
I Marts 1920 paabegyndte et af Konsistorium nedsat Udvalg en Indsamling med det Formaal at opføre en ny Regens med Bolig for Hundrede Studenter paa Valkendorfs Kollegiums Grund. Denne Plan havde to Skyggesider: den medførte Nedrivningen af det nuværende Kollegium med dets 20 Studenterboliger, hvorved det indvundne Antal Boliger kun vilde blive 80, og dertil var Grunden ikke saa stor og frit
beliggende som ønskelig.
Udvalget har derfor haft sin Opmærksomhed rettet paa Mulig
heden af at erhverve en passende Grund og har været saa heldig ikke blot at finde en saadan, men at udvirke, at Københavns Kommune har skænket Universitetet en stor, til Formaalet ypperlig egnet Grund, frit og sundt beliggende ved Tagensvej, tæt ved Rigshospitalet og Fælled
parken.
Denne store Gave, som Universitetet med Glæde og Taknemlig
hed har modtaget af Københavns Kommune, har nødvendiggjort Ud
arbejdelse af helt nye Planer for den ny Regen^. Vedføjede, af kgl.
Bygningsinspektør Arkitekt Martin Borch udarbejdede Plan viser den ny Regens rummende 105 Studenterboliger, foruden Bolig til en Re
gensprovst, indtagende en hel Karré for sig, omgivet af Have og Ten
nisplads bagtil, af en stor, smuk Regensgaaard fortil, frit og sundt be
liggende.
Ved denne Plan bliver der 25 Studenterboliger flere end efter den første Plan, og der skaffes langt større, bedre og sundere Forhold for den ny Regens. Vi haabe, at dette maa forøge Interessen for denne betydningsfulde Sag, og bringe nyt og kraftigt Liv i Indsamlingen af
Det akademiske Legat- og Stipendievæsen. 147
de nødvendige Pengemidler til dens Realisation, saa meget mere som den nye, større Plan naturligvis ogsaa kræver større Summer.
Som det vil erindres, var det vor Tanke, at den ny Regens skulde være en Minde-Regens, i hvilken hvert Værelse skulde bære Navn efter Giveren eller den betydningsfulde Person eller Institution, Give
ren ønskede at mindes. Vi opfordrede derfor velstillede Borgere og Institutioner til at tegne sig for en Studenterbolig med et Beløb af 15 000 Kr. Denne Tanke er af talrige blevet modtaget med den fulde
ste Forstaaelse og realiseret paa den smukkeste Maade, saaledes at ca. 60 Studenterboliger i den nye Regens allerede have Navn efter ud
mærkede danske Mænd og Kvinder eller betydningsfulde Institutioner.
Der er saaledes endnu 45 Boliger at erhverve for dem, der ønske at være med til at rejse den ny Regens og til at indskrive deres egne Navne og Navne, de ønske mindede, i Studenternes Boliger.
For dem, der ønske at erhverve et Værelse, men som ikke kan undvære Rentenydelsen af den dertil nødvendige Kapital, har Udval
get truffet den Ordning, at Vedkommende deponerer 25 000 Kr. i Kon
tanter eller i sikre Værdipapirer hos Universitetet, som da forpligter sig til at yde Giveren Rente af disse, saa længe han eller hun lever.
Saadanne Gaver vil ikke blot i Øjeblikket kunne lette Tilvejebringelsen af den manglende Del af Byggesummen, men vil have stor Betydning i Fremtiden til Konsolidering af Regensen.
Der er hidtil tegnet 1 Million Kroner, hvoraf 600 000 ere indbe
talte. Heri ere indbefattet talrige mindre Bidrag, som selvfølgeligt og
saa ere i høj Grad kærkomne, idet de tillade Universitetet at benævne et vist Antal Værelser efter Mænd, hvis Navne ikke bør savnes, men som ikke ere repræsenteret iblandt de af Giverne mindede Personer.
I Aaret 1923 fejrer den gamle Regens, som rejstes af Christian IV, sit 300-Aars Jubilæum. Til den Tid skal den ny Regens, rejst af Lan
dets Borgere med Kong Christian X i Spidsen, staa færdig til at mod- lage de unge Studenter.
Udvalget tillader sig derfor indtrængende at opfordre alle, der har Interesse for og Forstaaelse af Universitetets Opgave og Betydning i vort Samfund, og som ønske at skabe gode Livsvilkaar for de unge Studenter, til at yde Bidrag — store eller smaa — til Opførelsen af den nye Regens.«
P. U. V.
Thorkild Rovsing.
Povel Fønss.
Forinden disse Planer var blevet udarbejdede, var der af Konsi
storium 24. November 1920 nedsat et »Arbejdsudvalg angaaende den
f/e/^cTF,fipisatit
Studtrt Ja Tf
JSit&oftfr.
At~> J0b 8TfcS»32/0
Forslag til Opførelse af en ny Regens ved Tagensvej med Boliger for 105 Studenter.
Det akademiske Legat- og Stipendievæsen.
TB L EIN1 EW RSGENS*
149
fiptfn| JItpKkm
Udarbejdet af kgl. Bygningsinspektør Arkitekt Martin Borch.
MCMXXI.
• UJ
p
v"-• ••
• lUQD
r\
Det akademiske Legat- og Stipendievæsen. 151
nye Regens« bestaaende af Professorerne Dr. Th. Rovsing, Poul Johs.
Jørgensen og Dr. Johs. Fibiger med Universitetsinspektør P. Fønss som Sekretær og dette Udvalg, hvis Formand var Professor Rovsing, arbejdede i den følgende Tid dels med Indsamlingen dels med Bygge
planerne.
Den 2. Februar 1922 blev Grundstenen nedlagt ved en Højtidelig
hed, hvor Kollegiet blev døbt »Studentergaarden« og hvor Kongen, Universitetets Rektor Professor Dr. Einar Biilmann, Studenterraadets Formand Stud. med. Max Schmidt og Professor Dr. Th. Rovsing hver murede en Sten. I Grundstenen blev der nedlagt et saalydende Doku
ment:
»Den 2den Februar i Aaret 1922, som er Tiaaret efter at Chri
stian X blev Konge af Danmark, lagdes Grundstenen til dette nye Hus for Studenter ved Københavns Universitet og Den polytekniske Lære
anstalt, og fik det Navnet: »Studentergaard« med dette Ønske for dets Fremtid: »Vær den danske Aand et Hjem! Tag dens Minders Skat i Gem! Kald dens nye Spirer frem!« Ophavet til Værket var, at Pro
fessor, Dr. med. Thorkild Rovsing som Universitetets Rektor i Marts 1920, det Aar da Danmark blev større, rettede en aaben Bøn til Lands
mænd, der havde Evne og Vilje dertil, om Pengehjælp til, ved Bygning af denne nye Studenterbolig, at gøre ogsaa Højskolen større. Bygge
summen gav, med Tilskud fra Staten, gavmildle danske Borgere med Kongen som første Bidragyder. Byggegrunden skænkede Københavns Kommune. Bygherre var Universitets-Udvalget: Professorerne Thor
kild Rovsing, Johannes Fibiger og Poul Johannes Jørgensen. Udvalgets Formand var Professor Rovsing, dets Sekretær Universitetsinspektør Povel Fønss. Bygmester var Arkitekt Martin Borch.
Thorkild Rovsing. Johannes Fibiger. Poul Johs. Jørgensen.
Povel Fønss.«
foruden en Del danske Mønter. Kantaten, der var forfattet af Cand.
mag. Erik Rindom, udførtes af Studentersangforeningen.
I Løbet af 1922 og 1923 opførtes Bygningerne af Arkitekt Martin Borch efter de udarbejdede Planer, der dog ændredes noget, idet man fandt det rigtigst, at der paa Kollegiet indrettedes Bolig for en Vice- Efor i den ene Portfløj og at der samtidig inddroges en større Del af Kvist-Etagen til Studenterboliger, hvorved der ialt blev 110 saadanne.
Studentergaarden toges i Brug 1. September 1923. Den 15. Okto
ber holdtes en Indvielsesfest, der faldt i 2 Afsnit, en Formiddagsfest, hvor Udvalgets Formand Professor Dr. Rovsing overgav Gaarden til Universitetets Rektor Professor Dr. Johs. Bock, der modtog den paa Universitetets Vegne; denne Fest, hvor Studentersangforeningen af
sang en af Carl Dumreicher forfattet Kantate med Musik af Ebbe
Hamerik, overværedes af Kongen og de fleste af de andre Donatorer;
samt en Aftenfest, der indlededes med en Middag i Studenternes Spise
stuer, hvortil Universitetet havde indbudt Studentergaardens Alumner, og afsluttedes med et Sold for Alumnerne, Bestyrelsen og enkelte Ind
budte paa Studentergaarden.
»Fundats
for Universitetskollegiet »Studentergaarden«.
Vi Christian den Tiende
af Guds Naade Konge til Danmark og Island, de Venders og Gothers, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og
Oldenborg, gøre vitterligt:
At Vi efter derom af Konsistorium for København Universitet allerunderdanigst gjort Ansøgning og Begæring allernaadigst ville have Fundatsen for Universitetskollegiet »Studentergaarden« i alle dens Ord, Klausuler og Punkter, saaledes som den her vedhæftet fin
des, konfirmeret og stadfæstet, ligesom Vi og hermed konfirmere og stadfæste samme.
Forbydende alle og enhver mod det, som forskrevet staar, Hinder at gøre.
Givet i Vor Kongelige Residensstad København, den 12. Oktober 1923.
Under Vor Kongelige Haand og Segl Christian R.
Jacob Appel.
Konfirmation paa Fundats for Universitetskollegiet »Studentergaarden«.
I Marts 1920 udsendte Universitetets daværende Rektor, Profes
sor, Dr. med. & chir. Thorkild Rovsing, Opfordring til danske Bor
gere om at give Bidrag til Opførelsen af en ny Regens. For de efter denne Opfordring indkomne Bidrag, hvorom Oplysning findes i den denne Fundats vedhæftede Liste over Bidragyderne, samt Statens Tilskud i Henhold til Boligloven blev Universitetskollegiet »Studenter
gaarden« i Aarene 1922—23 opført paa den af Københavns Kommune skænkede Grund ved Tagensvej, Matr. Nr. 5007 i Udenbys Klædebo Kvarter. For dette Kollegium fastsætter Konsistorium ved Københavns Universitet herved følgende Fundats.
§ 1.
Kollegiets Navn er »Studentergaarden«.
Det akademiske Legat- og Stipendievæsen. 153
§ 2.
Kollegiet er bestemt til Bolig for mandlige Studenter ved Køben
havns Universitet eller Den polytekniske Læreanstalt under deres Stu
dietid ved disss Læreanstalter.
I Kollegiet er indrettet 110 Studenterboliger, hvoraf følgende ved denne Fundats' Oprettelse er benævnte saaledes:
Christian X's Værelse.
Thorkild Rovsings Værelse, oprettet af Konsistorium.
Martin Borchs Værelse, oprettet af Konsistorium.
Capitain M. Rovsings Værelse, skænket af Professor Thorkild Rovsing.
Carl Jul. Salomonsens Værelse, skænket af Københavns Universitet.
skænkede af Den sønderjydske Fond,
Fortrinsret for sønder
jydske Studerende — en fra hvert Fakultet.
Hans Andersen Kriigers Værelse, Peter Hiort Lorenzens Værelse, Gustav Johannsens Værelse, Jens Jessens Værelse, Laurids Skaus Værelse,
Christian Bohrs Værelse, skænket af Professor Johannes Bock.
E. Schmiegelows Værelse.
Borgmester Gammeltofts Værelse, skænket af Konferensraad Carl Gammeltoft.
Etatsraad C. A. Olesens Værelse, skænket af Bestyrelsen for Aktiesel
skabet De Danske Spritfabrikker.
Københavns Byrets Værelse.
Overlærer J. Reinhards Mindelegats Værelse; Legatbestyrelsen har Indstillingsret.
Thea Meyer, f. Friedlanders Værelse, skænket af Grosserer Louis Meyer og Søn Konsul Vilhelm Meyer.
Bryggerne J. C. og Carl Jacobsens Værelse, skænket af Carlsberg Bryggerierne.
Overpræsident Christian Kleins Værelse, skænket af Rektor Ingrid Jespersen.
Nationalbankens Værelse 1.
Nationalbankens Værelse 2.
Julie og Niels Troensegaards Værelse.
Alexander Foss' Værelse; Fortrinsret for danske Studerende ved Den polytekniske Læreanstalt.
Poul Larsens Værelse; Fortrinsret for danske Studerende ved Den polytekniske Læreanstalt.
J. Oskar Andersens Værelse; Fortrinsret for teologiske Studenter, for
trinsvis med kirkehistorisk Studium som Speciale.
Efter slægtselskabets Værelse.
Kammerherre Hans R. Carlsens Værelse, skænket af Carlsen-Langes Legatstiftelse.
Eli Møller og Alfred Heisteds Værelse.
Universitetets Aarbog. 20
Soransk Samfunds Værelse; Samfundets Bestyrelse har Indstillingsret;
Fortrinsret for Studenter fra Sorø Akademis Skole.
H. N. Andersens Værelse.
C. F. Tietgens Værelse, skænket af Johan Hansen og Frederik Nør
gaard.
Julius Skrikes Stiftelses Værelse.
Finnur Jonssons Værelse, skænket af Dansk-Islandsk Forbundsfond;
Fortrinsret for Studenter med nordisk (islandsk) Filologi som Fag.
H. C. Ørsteds Værelse, skænket af Etatsraad N. C. Monberg.
H. G. Zeuthens Værelse, oprettet af det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet.
P. L. Panums Værelse, oprettet af det lægevidenskabelige Fakultet.
Peter Nicolai Damms Værelse, skænket af Bankdirektør Einar Damm.
Rasmus Rask's Værelse, oprettet af det filosofiske Fakultet.
Råben-Levetzau Værelset, skænket af Den Raben-Levetzauske Fond.
Carl Goos' Værelse.
Rektor V. A. Blochs Værelse, skænket af Sagfører Hans Vilhelm Krag Møller og Hustru.
Johannes Kaarsbergs Værelse, skænket af Professorinde Henriette Kaarsberg.
Direktør Herlov Hansens Værelse, skænket af Enkefru Hedevig Herlov Hansen.
Stud. jur. Aage Blædels Værelse, skænket af Enkefru Hedevig Herlov Hansen.
Hector F. E. Jungersens Værelse, skænket af Professorinde Anna Jun
gersen; Fortrinsret for Naturhistorikere og blandt disse atter for Zoologer.
Harald Hirschsprungs Værelse, skænket af Frøknerne Ida og Anna Hirschsprung.
A. S. P. Briinniche og Einar Briinniches Værelse, skænket af Ellen Hirschsprung Briinniche.
Leopold Meyers Værelse, skænket af hans Arvinger.
Dr. med. P. Tetens Halds Værelse, skænket af Justitsraadinde D. K.
Hald.
General Classens Værelse, skænket af Det Classenske Fideikommis.
C. W. Gerickes Værelse, skænket af Garvermester C. W. Qerickes Legat.
Stenhug germester Rudolph Nielsens Værelse, skænket af Enkefru Anna Nielsen, f. Berlin.
Frantz Howitz' Værelse, skænket af Fabrikejer Joh. G. Guildal.
Ludvig Holbergs Værelse, skænket af Sorø Akademi; Sorø Akademis Skole har Indstillingsret; Fortrinsret for Studenter fra Sorø Akademis
Skole.
Brødrene Rey ns Værelse.
Højesteretsadvocat C. Liebes Værelse, skænket af hans Søn Højeste
retssagfører Otto Liebe.
Det akademiske Legat- og Stipendievæsen. 155
Oscar Blochs Værelse, skænket af Elever og Kolleger.
Adolph Hannovers Værelse, skænket af Biologer og Læger.
Niels Hemmingsens Værelse, oprettet af det teologiske Fakultet.
Vendsyssel-Værelset, skænket af Vendelboer; Bestyrelsen for Hjør- ringgenser-Samfundet i Forbindelse med Rektor ved Hjørring højere Almenskole har Indstillingsret; Fortrinsret for Studenter, dimitterede fra Hjørring højere Almenskole, subsidiært Studenter, der paa anden Maade har Tilknytning til Vendsyssel.
Claus Plums Værelse, skænket af Direktør Harald Plum.
Sophus Haubergs Værelse, skænket af Dansk Arbejdsgiverforening.
Tyge Jesper Rothes Værelse, skænket af Handelsminister Tyge J.
Rothe.
Fysikus Heibergs Værelse, skænket af Kolleger og Slægtninge.
H. I. Hannovers Værelse, skænket af Kolleger og Venner; Fortrinsret for polytekniske Studenter.
H. N. Clausens Værelse, skænket af Slægtninge; Fortrinsret for teolo
giske Studenter.
Harald Høffdings Værelse, skænket af Beundrere og Elever.
Jakob Jakobsens Stova, skænket af Færinger; Fortrinsret for Studenter, der er Medlemmer af den færøske Studenterforening, eller, i Tilfælde af, at dennes Eksistens skulde ophøre, for Studenter, der er Færinger;
de fortrinsberettigede kan først opnaa Værelset 4 Aar efter bestaaet Studentereksamen og kan ikke bebo det mere end 4 Aar.
H. L. Martensens Værelse, skænket af Slægtninge; Fortrinsret for teo
logiske Studenter og blandt disse atter for saadanne, der har Speciale indenfor Studiets systematiske og apologetiske Omraade. Ved Værel
sets Besættelse skal det være berettiget at tage Hensyn til Afstam
ning fra Martensen, uden at dog saadan Afstamning skal give nogen egentlig Fortrinsret.
I. N. Madvigs Værelse, skænket af Bornholmere; Rønne Statsskoles Rektor i Forbindelse med Amtmanden over Bornholms Amt har Ind
stillingsret; Fortrinsret for Studenter, dimitterede fra Statsskolen i Rønne, subsidiært for andetsteds fra dimitterede, som ved Fødsel eller tidligere Bopæl er knyttede til Bornholm.
Niels R. Finsens Værelse, skænket af Beundrere.
Københavns Lægeforenings Værelse; Fortrinsret for lægevidenskabe
lige Studenter.
I. P. E. Hartmanns Værelse, skænket af Studenter-Sangforeningen;
Fortrinsret for musikvidenskabelige Studenter.
Andreas Collstrops Værelse.
Herluf Trolles Værelse, skænket af Overretssagfører Christian Kier.
Frants Buhls Værelse, oprettet af Konsistorium.
Julius Lassens Værelse, oprettet af Konsistorium.
Carl Withs Værelse, oprettet af Konsistorium.
Vilhelm Thomsens Værelse, oprettet af Konsistorium.
Julius Thomsens Værelse, oprettet af Konsistorium.
Anders Sandøe Ørsteds Værelse, oprettet af det rets- og statsviden
skabelige Fakultet.
Danske Studenters Værelse.
Louise V arv ara Hasselbalchs Værelse.
Birkerød Kostskoles Samfunds Værelse, Samfundets Bestyrelse har Indstillingsret.
Johan Hansen, Havnbjerg, Als' Værelse; Fortrinsret for Alsingere og blandt disse atter for Studenter, der er hjemmehørende i Nørre Herred.
Jutta og Edvard Ehlers' Værelse; Fortrinsret for medicinske Studenter af danske Forældre og fødte i Sønderjylland, derunder indbefattet de slesvigske Landsdele, som ved Traktat af 5. Juli 1920 ikke kom til
bage til Danmark.
Sønderjyderne Apoteker Th. Nielsen og Hustrus Værelse, skænket af deres Arvinger.
Tuborgs Værelse, skænket af de forenede Bryggerier.
Johanne og Vald. Kleins Værelse, skænket af Ørelæge Vald. Klein og Læge Johanne Klein; Fortrinsret for lægevidenskabelige Studenter.
Generalkonsul T. Raaschous Værelse.
Universitetslærer Dr. phil. Oscar Siesbyes Værelse, skænket af Ellen og Oscar Siesbye.
Metropolitaner-Værelset, skænket af Metropolitaner-Samfundet.
Adolph og Johanne Schevings Værelse.
Om Benævnelsen af de øvrige Værelser træffer Konsistorium Bestemmelse.
§3.
Kollegiet er en selvejende Institution under Konsistoriums Over
bestyrelse. Dets Formue bestaar af:
a) Ejendommen Matr. Nr. 5007 i Udenbys Klædebo Kvarter med paa- staaende Bygninger og det til disse Bygninger hørende Inventar;
b) En Hovedkapital, hvortil henføres dels de Beløb, der eventuelt maatte blive til Rest af de til Kollegiets Opførelse skænkede kon
tante Midler, dels de til Kollegiet skænkede Legater, hvoraf Stif
terne har forbeholdt sig Renten for deres Livstid, forsaavidt Konsistorium efter vedkommende Rentenyders Død bestemmer, at Legaterne skal anvendes paa denne Maade;
c) Et Reservefond, bestaaende af det Kollegiet i Henhold til Lov Nr.
150 af 1. April 1921 vedrørende Boligforholdene bevilgede Stats- laan af 200 000 Kr.
Den faste Ejendom maa ingensinde behæftes med andre Laan end det under c) nævnte Statslaan.
Saavel Hovedkapital som Reservefond skal stedse være anbragt efter de for Anbringelse af Umyndiges Midler gældende Regler. Ak
tiverne skal lyde paa Kollegiets Navn og forsynes med Prohibitivpaa- tegning af Undervisningsministeriet. Hovedkapitalen maa ingensinde
Det akademiske Legat- og Stipendievæsen. 157
formindskes. Af Reservefondet kan — med Konsistoriums Samtykke
— om fornødent afholdes de til Hovedreparationer eller andre ekstra
ordinære Foranstaltninger nødvendige Beløb, men Fondet bliver derefter ved passende aarlige Henlæggelser, hvis Beløb fastsættes af Konsisto
rium, paany at bringe op til sin oprindelige Størrelse.
§4.
Kollegiets Indtægter bestaar af:
a) Den af Alumnerne og andre betalte Husleje, der fastsættes af Konsistorium efter Indstilling af Bestyrelsen.
De enkelte Alumners Husleje skal i den Udstrækning, hvori de nedenfor under b) nævnte Indtægter til enhver Tid gør det muligt, søges nedbragt til Halvdelen af, hvad Kollegiets Drift koster pr. Værelse. Er Huslejen nedbragt hertil, afgør Konsistorium, efter Indstilling af Bestyrelsen, om Huslejen skal søges yderligere ned
bragt, eller om et muligt Overskud, der ikke er nødvendigt til Imødegaaelse af forestaaende Udgifter, skal anvendes til Stipendier for enkelte Alumner, samt fastsætter i sidste Tilfælde de nærmere Regler om Stipendierne.
b) Renter af Kollegiets Kapitaler samt eventuelle aarlige Tilskud fra Staten eller andre.
Af Indtægterne afholdes de til Forrentning og Amortisation af Statslaanet og til mulige Henlæggelser efter § 3 nødvendige Beløb, alle Udgifter til Kollegiets Drift efter Bestyrelsens nærmere Bestem
melse samt de Legater, hvorom der maatte være truffet Bestemmelse i Henhold til Reglen ovenfor under a).
§ 5.
Alumnerne udnævnes af Bestyrelsen blandt Studenter, der opfyl
der almindelige Legatkvalifikationer, dog saaledes, at der tages særligt Hensyn til Ansøgernes Flid og Dygtighed, ligesom der ogsaa kan læg
ges Vægt paa, om Vedkommendes Forhold i det Hele gør det ønskeligt, at der skaffes dem Bolig paa Kollegiet. Alumnerne oppebærer for den fastsatte Betaling Bolig med Rengøring, Lys og Varme samt Adgang til Kollegiets Læsestue, Tekøkkener m. v. Som Regel kan ingen bo paa Kollegiet længere end 5 Aar. Dog kan Bestyrelsen i særlige Tilfælde bevilge en længere Kollegietid, navnlig til saadanne Alumner, der uden egen Skyld ikke har naaet at tilendebringe deres Studier indenfor 5 Aar fra deres Indflytning paa Kollegiet.
Angaaende de særlige Bestemmelser, der gælder for enkelte af Studentergaardens Værelser, henvises til det i § 2 anførte. Hvor der i den nævnte Paragraf er tillagt Donatorerne eller andre Indstillingsret, er denne Ret i Overensstemmelse med § 2 i Undervisningsministeriets Bekendtgørelse af 20. Marts 1920 angaaende nye almindelige Bestem
melser for Universitetets Legater i Henhold til kgl. Anordning af 19.
Marts 1920 at forstaa saaledes, at Indstillingen bliver at følge af Besty
relsen, med mindre almindelige Grunde taler derimod. Vil Bestyrelsen ikke følge en Indstilling, gøres den Indstillingsberettigede bekendt med Grunden dertil og anmodes om at fremsætte ny Indstilling.
Bestyrelsen fastsætter de nærmere Betingelser for Alumnernes Lejemaal. Den fastsætter desuden en Instruks for deres Forhold.
§6.
Bestyrelsen vælges af Konsistorium. Den bestaar af 5 Universitets
lærere, 1 fra hvert Fakultet, samt Universitetets Kvæstor, Kollegiets Efor og Vice-Efor, hvilke 3 sidste dog ikke deltager i selve Udnævnelsen af Alumnerne. Bstyrelsen vælger selv sin Formand. Bestyrelsen er ulønnet, men kan om fornødent antage lønnet Medhjælp i eller udenfor sin Midte.
Bestyrelsen har overfor »Studentergaarden« samme Myndighed og Stiling som Universitetets Stipendiebestyrelse overfor Regensen og de andre Universitetskollegier. Den disponerer over Kollegiet og dets Midler i Overensstemmelse med de i denne Fundats fastsatte Regler.
Udadtil — navnlig ogsaa i Forhold til Panteregistret — kan Formanden i Forbindelse med 3 af Bestyrelsens andre Medlemmer forpligte Kol
legiet.
§ 7.
Eforen vælges af Konsistorium efter Indstilling af Bestyrelsen.
Han er Kollegiets Forstander og har som saadan fri Bolig paa dette paa Vilkaar, der nærmere fastsættes af Konsistorium. Han fører det umiddelbare Tilsyn med Kollegiet og Alumnerne.
§ 8.
Vice-Eforen vælges af Konsistorium efter Indstilling af Bestyrelsen.
Han har fri Bolig paa Kollegiet paa Vilkaar, der nærmere fast
sættes af Konsistorium. Han skal i Eforens Forfald varetage dennes Pligter og er desuden Kollegiets Regnskabsfører.
Bestyrelsen fastsætter en Instruks for Vice-Eforen, hvori hans Funktioner iøvrigt bestemmes.
§ 9.
Kollegiets Regnskabsaar er Kalenderaaret. Det aarlige Regnskab aflægges af Vice-Eforen til Bestyrelsen, som med sin Paategning ind
sender det til Konsistorium. Efter endt Revision tilstilles Regnskabet med Revisionspaategning Undervisningsministeriet.
§ 10.
Paa Forslag af Konsistorium, efter forud afgivet Indstilling fra Bestyrelsen, kan der med Undervisningsministeriets Sanktion ske For-
Det akademiske Legat- og Stipendievæsen. 159
andringer i eller Tilføjelser til denne Fundats, dog at Kollegiets Navn og Hovedøjemed ligesom de i § 2 opførte Navne paa Værelser ingen
sinde maa forandres.
København, den 1. September 1923.
Johs. C. Bock. Thorkild Rovsing. H. Mnnch-Petersen.
Kn. Faber. J. C. Jacobsen. Einar Biilmann. W. Johannsen.
J. L. Heiberg. Carl Torp. Poul Johs. Jørgensen.
Holger Pedersen. H. M. Hansen. J. Oskar Andersen. Frederik Torm.
Johs. Brøndum-Nielsen. Kristian Sindballe.
L. S. Fridericia. Chr. Sarauxv. J. Hjelmslev.
P. Fønss.
Udkastet til denne Fundats, der var udarbejdet af Arbejds-Udval- get og fremsat for Konsistorium af det foran nævnte større Udvalg af 21. Januar 1920, blev vedtaget i Konsistoriums Møde 29. Januar 1923.
I samme Møde blev det vedtaget at lade 1 Værelse benævne af hvert Fakultet og 5 Værelser af Konsistorium. Med Akklamation vedtoges det endvidere at benævne et Værelse med Professor Thorkild Rovsings Navn samt endelig ved Arkitekt Martin Borchs forestaaende Afgang som kgl. Bygningsinspektør at benævne et Værelse med hans Navn.
I Tiden 1. September 1923 til 31. August 1924 er med Konsistoriums Approbation oprettet følgende Værelse.
Sognepræst C. C. E. Jacobsens Værelse, skænket af Professor J. C. Jacobsen.
Medens selve Regnskabet for Studentergaardens Opførelse først vil blive afsluttet pr. 31. December 1924 og derfor først kan optages i næste Hefte af Aarbogen skal her nævnes dels 2 Bidragydere hvis Navne og Gaver hverken vil fremgaa af Fundatsen eller Regnskabet nemlig Frans Schwartz' Legat, der har skænket Festsalens Udsmyk
ning med Malerier af Aksel Jørgensen, Stukloft og Lysekroner og Brygger Vagn Jacobsen, der har skænket tvende Skulpturer af Kaj Nielsen forestillende Jordens og Menneskets Tilblivelse, 4 i Festsalen opstillede Buster af Professorerne F. Buhl, H. Høffding, Th. Rovsing og Vilh. Thomsen, ligeledes af Kaj Nielsen samt Afstøbninger af 4 i Glyptoteket staaende Løver, der er opstillede i Gaarden, dels de til Studentergaarden knyttede Legater, der er oprettede af de Donatorer, som mod at skænke en større Kapital har forbeholdt sig Renten af denne for Livstid.
Overlæge, Professor, Dr. med. Harald Hirschsprungs Legat til Fordel for Den ny Rgens, Fundats af 16. og 25. April 1921, kgl. konf.
24. Maj 1921.
Overlæge, Professor, Dr. med. Johannes Kaarsbergs Legat til For
del for Den ny Regens, Fundats af 18. Juli 1921, kgl. konf. 3. August s. A.
Professor ved Universitetet, Dr. med. Leopold Meyers Legat til Fordel for Den ny Regens, Fundats af 20. Oktober 1921, kgl. konf.
28. November s. A.
Professor, Dr. med. Edvard Ehlers' og Hustru Jutta Ehlers' Legat til Fordel for Studentergaarden, Fundats af 15. Maj 1922, kgl. konf.
7. Juni s. A.
Rektor V. A. Blochs Legat til Fordel for Den ny Regens, Fundats af 20. og 21. December 1921, kgl. konf. 26. Maj 1922.
Direktør, R. af Dbg. Herlov Hansens Legat til Fordel for Studen
tergaarden, Fundats af 1. og 10. Marts 1922, kgl. konf. 26. Maj 1922.
Stud. jur. Aage Blædels Legat til Fordel for Studentergaarden, Fundats af 1. og 10. Marts 1922, kgl. konf. 26. Maj 1922.
Professor, Dr. Hector F. E. Jungersens Legat til Fordel for Den ny Regens, Fundats af 15. December 1921, kgl. konf. 26. Maj 1922.
Dr. med. P. Tetens Halds Legat til Fordel for Den ny Regens, Fundats af 21. December 1921, kgl. konf. 17. Juni 1922.
Dr. med. Eli Møllers og Overlæge Dr. med. Alfred Helsteds Legat til Fordel for Studentergaarden, Fundats af 17. Juni 1922, kgl. konf.
12. Juli 1922.
Ørelæge Vald. Kleins og Hustru Læge Johanne Kleins Legat til Fordel for Studentergaarden, Fundats af 2. og 29. August 1923, kgl.
konf. 2. Oktober 1923.
Generalkonsul T. Raaschous Legat til Fordel for Studentergaarden, Fundats af 25. og 27. September 1923, kgl. konf. 16. Oktober 1923.
Paa Tillægsbevillingsloven for 1923—24, jfr. Rigsdagstidende 1923
—24, Tillæg A., Sp. 5913—14, blev optaget en saalydende Anmærkning.
»Ministeriet bemyndiges til at fritage de til Universitetskollegiet
»Studentergaarden« henlagte Legater og Kapitaler for Administrations
gebyr til Universitetet.«
Endvidere er der til Studentergaardens enkelte Værelser knyttet følgende Legater:
Til I. N. Madvigs Værelse: I. N. Madvigs Legat for en Alumne paa Studentergaarden. Fundats af 7. Oktober 1923, kgl. konf. 23. Oktober 1923. Kapital 2600 Kr. Oprettet af en Kreds af Bornholmere.
Til Martin Borchs Værelse: Martin Borch og Hustrus Legat til Fordel for Beboerne af Martin Borchs Værelse paa Studentergaarden.
Fundats af 14. April 1924, Kapital 6000 Kr.
Paa Finansloven for 1923—24, jfr. Rigsdagstidende 1922—23, Til
læg B., Sp. 1117—20 blev bevilget dels 560 Kr. under Universitetets Udgiftspost a. 2. d. som Honorar beregnet til 800 Kr. aarlig + midler
tidigt Tillæg til Regenslægen for Lægetilsyn med Alumner paa Studen-
Det akademiske Legat- og Stipendievæsen. 161
tergaarden, dels 14 583 Kr. 33 0. under Universitetets Udgiftspost aa.
som 1ste Del af en 3-aarig Bevilling paa 25 000 Kr. aarlig som Tilskud til Driften af Studentergaarden.
Paa Normeringsloven for 1924—25, jfr. Rigsdagstidende for 1923
—24, Tillæg A., Sp. 5162 blev oprettet en Portnerstilling og en Betjent
stilling ved Studentergaarden med Lønning efter Tjenestemandslovens
§ 953.
Under 25. April 1923 valgte Konsistorium Professorerne Dr. J.
Oskar Andersen, Dr. Fr. Dahl, Dr. Th. Rovsing, Dr. Johs. Pedersen og Dr. J. Hjelmslev til Medlemmer af Studentergaardens Bestyrelse. Be
styrelsen konstituerede sig den 14. Maj 1923 med Professor Rovsing som Formand.
Under 25. Maj 1923 beskikkede Konsistorium Regenslægen Over
læge Dr. med. Johs. Stein til Læge ved Studentergaarden fra 1. Sep
tember 1923 at regne.
Under 20. Juni 1923 beskikkede Konsistorium Professor Dr. Erik Arup til Efor for Studentergaarden og konstituerede Universitetsinspek- tør P. Fønss som Vice-Efor for 1 Aar begge fra 1. September 1923 at regne.
Ved Skrivelse af 4 December 1923 anmodede Studentergaardens Bestyrelse kgl. Bygningsinspektør Arkitekt K. Varning om at overtage Bygningstilsynet med Studentergaarden.
b. Andre Legater.
Foruden Studentergaarden er der i det akademiske Aar tilkommet 2 nye Legater, nemlig »Mario og Asta Krohns Legat for danske Kunst
historikere« og »Legatet af 7. April 1924«.
Fundatsen for »Mario og Asta Krohns Legat for danske Kunst
historikere«, der under 15. December 1923 er forsynet med kgl. Konfir
mation, (J. Nr. 122/1922) er saalydende:
Fundats for »Mario og Asta Krohns Legat for danske Kunsthistorikere«.
Legatet, hvis Kapital for Tiden bestaar af 25 000 Kr., skriver Fem og Tyve Tusinde Kroner, og som stedse skal være anbragt efter Reg
lerne for Anbringelse af Umyndiges Midler, bestyres af Københavns Universitetet, som en for sig bestaaende selvstændig Formue, men iøvrigt paa samme Maade som andre under Universitetets Forvaltning henlagte Legatmidler.
§ 2.
Legatkapitalens Renter, der skal tilfalde Fru Asta Krohn saalænge hun lever, uddeles efter hendes Død hvert eller hvert andet Aar uden
Universitetets Aarbog. 21
Ansøgning til en dansk Kunsthistoriker mellem 20 og 45 Aar som Hjælp til en Studierejse i Udlandet; hver anden Qang uddeles Legatet af den ved Universitetet ansatte Professor eller Docent i Kunsthistorie, og hver anden Qang af Kunstmusæets Direktør.
§ 3-
Forandringer i eller Tilføjelser til denne Fundats kan efter Ind
stilling af de uddelingsberettigede og Konsistorium ske med Undervis
ningsministeriets Sanktion, dog at Legatets Navn og Hovedøjemed ingensinde kan forandres.
København, den 6. November 1923.
Som executor testamenti i Mario Krohns Dødsbo.
G. Hartmann.
Fundatsen for »Legatet af 7. April 1924«, der under 28. August 1924 er forsynet med kgl. Konfirmation (J. Nr. 256/1924), er saa- lydende:
Fundats for »Legatet af 7. April 1924.
Som Tak for den elskværdige og redebonne Hjælp, der stedse er blevet ydet mig af Universitetsbibliotekets Tjenestemænd, opretter jeg Carl Emil van Deurs herved et Legat, hvis Formaal skal være at yde Rekreationshjælp til disse Tjenestemænd, og fastsætter for dette Legat følgende
Fundats.
§ 1.
Legatets Navn er »Legatet af 7. April 1924«.
§ 2.
Legatets Kapital bestaar af Obligationer til paalydende Værdi 10 000 Kr., der er indbetalt i Universitetskvæsturen. Kapitalen forvaltes af Kvæsturen som en for sig bestaaende selvstændig Formue, men iøvrigt paa samme Maade som Universitetets øvrige Legatmidler.
Kapitalen maa ingensinde formindskes. Hvad der indvindes som Ud
bytte af den udover den aarlige Rente, saaledes Kursgevinst ved Udtrækning af Obligationer, bliver at lægge til Kapitalen.
§ 3.
Legatkapitalens aarlige Rente efter Fradrag af Administrations
gebyr til Universitetet bliver at anvende saaledes:
Det akademiske Legat- og Stipendievæsen. 163
Saalænge Legatstifteren Carl Emil van Deurs er i Live, udbetales Renten til ham med Halvdelen i hver 11. Juni og 11. December Termin, første Gang i 11. December Termin 1924 og sidste Gang i den sidste 11. Juni eller 11. December Termin før hans Død.
Efter hans Død udbetales Renten, ligeledes med Halvdelen i hver 11. Juni og 11. December Termin, til hans Søster Johanne van Deurs, saaledes at denne Rentenydelse indtræder med sit fulde Beløb i den første 11. Juni eller 11. December Termin efter Legatstifterens Død, og ophører med den sidste 11. Juni eller 11. December Termin før Johanne van Deurs' Død.
Naar saavel Legatstifteren som hans ovennævnte Søster er døde, bliver den aarlige Rente at anvende til Bedste for Tjenestemændene ved Universitetsbiblioteket paa følgende Maade:
Det paa Legatuddelingens Tid, jfr. nedenfor, for de sidste to Ter
miner (første Gang eventuelt een Termin) disponible Rentebeløb deles i Portioner paa 100 Kr. hver. Hvad der derefter bliver til Rest af Renten lægges til Kapitalen. 14 Dage før Universitetsbibliotekets Sommerferie begynder, uddeles de nævnte Legatportioner å 100 Kr. til Universitets
bibliotekets Tjenestemænd, saaledes at der ved den første Uddeling begyndes med Overbiblotekaren og de i Anciennitet ældste Biblio
tekarer, hvorefter der ved de følgende Uddelinger fortsættes først med Bibliotekarer derefter med Underbibliotekarer og sluttelig med Kontor
assistenter, ligeledes efter Anciennitet indenfor hver af de nævnte Tjenestemandsklasser, indtil hver af de ved Biblioteket ansatte Tjene
stemænd indenfor de nævnte Tjenestemandsklasser har oppebaaret en Portion. Derefter begyndes der paany med Overbibliotekaren og fort
sættes med Bibliotekarerne og de andre Tjenestemandsklasser i den angivne Orden og saa fremdeles, alt uden at der af de paagældende Tjenestemænd skal indgives Ansøgning om Legatportionerne, der, saa
længe de er ansatte ved Universitetsbiblioteket, skal tilfalde dem auto
matisk i den foran nævnte Rækkefølge som en Rekreationshjælp i deres Sommerferie.
§ 4.
Overbibliotekaren er Legatets Eforus og foretager Fordelingen af Legatportionerne efter de i § 3 givne Regler.
§ 5.
Ændringer i og Tilføjelser til denne Fundats kan ske efter Ind
stilling af Overbibliotekaren og Konsistorium, dog saalænge Legat
stifteren lever kun med hans Samtykke, hvorhos Legatets Navn og Hovedøjemed — at yde Rekreationshjælp til Universitetsbibliotekets Tjenestemænd — ingensinde skal kunne forandres.
København, den 10. Juli 1924.
C. E. van Deurs.
— Ifølge afdøde fhv. Fabrikejer Morten Vilhelm Brandts Testa
mente er der skænket »Tagea Rovsings Legat for qvindelige Studenter«
et Beløb af 30 000 Kr. »uden at der bliver at gøre nogen Forandring i Fundatsen«. (J. Nr. 328/1923).
4. Forandringer i de fundatsmæssige Bestemmelser for enkelte Legater eller nærmere Regler for disse.
Stiftamtmand Regenburgs Legat til Fremme af Studiet af nordisk Historie.
Da Oplagskapitalen i 1923 havde naaet en saadan Størrelse, at dens aarlige Rente udgjorde 900 Kr., blev der ved Konsistoriums Resolution af 13. December 1923 i Overensstemmelse med Eforens Indstilling oprettet en ny Legatportion paa 800 Kr. aarlig til Studiet af nordisk Historie, hvilken Portion første Qang skulde komme til Uddeling med sit fulde Beløb i Juni Termin 1924, medens de i Decem
ber Termin 1923 disponible 400 Kr. af den nyoprettede Portion ekstra
ordinært blev tillagt en af Ansøgerne til de i Juni Termin 1923 bortgivne Portioner Stud. mag. Arthur Køcher.
5. De med Universitetet forbundne Kollegier.
a. Forhøjelse af Alumnernes Brændselshjælp.
(J. Nr. 337/1923).
Under 20. November 1923 modtog Konsistorium et saalydende Andragende fra de 4 Kollegiers Eforer:
Ved Finansloven for 1914—15, jfr. Rigsdagstidende 1913—14, Tillæg B., Sp. 1321—26, bevilgedes der efter Konsistoriums Indstilling et Beløb af 10 700 Kr. til de almindelige Vedligeholdelses- og Drifts
udgifter ved de til Universitetet knyttede 4 Kollegier, Borchs, Elers', Hassagers og Valkendorfs Kollegier. Under denne Sum var indbefattet det fornødne Beløb til Afholdelse af en Brændselshjælp paa 50 Kr.
aarlig til hver af Alumnerne paa Borchs, Elers' og Valkendorfs Kolle
gier, medens det ikke var fornødent at søge om Brændselshjælp til Alumnerne paa Hassagers Kollegium, idet Kollegiets Fundats havde tillagt dem en saadan af Kollegiets egne Midler.
Ved Lovene af 9. Juni 1916, 30. Januar 1917, 4. Marts 1918, 9. Maj 1919 og 30. Marts 1920 om Dyrtidshjælp til Kommunitetsalumner og Alumner ved de 4 til Universitetet knyttede Kollegier samt til visse polytekniske Alumner blev der for Finansaarene 1916—17 til 1920—21 bl. a. bevilget Alumner ved de 4 Kollegier en Dyrtidshjælp, som ikke maatte overstige den ovennævnte Brændselshjælp paa 50 Kr. aarlig, idet det i Bemærkningerne blev anført, at en Dyrtidshjælp for disse Alumner, hvis Beneficium alene bestaar i Bolig med Brændsel, hvis den
