• Ingen resultater fundet

Kopi fra DBC Webarkiv

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Kopi fra DBC Webarkiv"

Copied!
25
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

Kopi fra DBC Webarkiv

Kopi af:

Debat. Alexandriakolos på lerfødder

Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren.

www.dbc.dk

e-mail: dbc@dbc.dk

(2)

3/2001 13. februar

N

Når verden er af lave -

Sæt din lid til biblioteket!

(3)

Bibliotekspressen 3/2001

66

Lindevangs Allé 2, 2000 Frederiksberg Tlf. 38 88 17 70 · Fax 38 88 31 01 E-mail: bpr@bf.dk

Internet: http://www.bf.dk/bpr Udgiver: Bibliotekarforbundet Redaktion: Per Nyeng (ansvarshavende redaktør) og Hanne Folmer Schade Abonnement og annoncer:

Ilse Christiansen

Bladudvalg: Simone Schipp von Branitz, Bettina Graabech, Martin Lundsgaard-Leth, Julie Sanders, Anne Tvedesøe og

Christian Wahlstrøm Larsen ISSN 1395-0401

Medlem af Dansk Fagpresseforening Årsabonnement: 370 kr.

BF-medlemmer modtager automatisk bladet Oplag: Distribueret oplag 1. halvår 2000 – iflg. Dansk Oplagskontrol: 6.434

Dette nummer er trykt i 6.800 eksemplarer Adresseændring skal af Bibliotekarforbundets medlemmer meddeles til BF's medlemsafdeling, af abonnenter i øvrigt til redaktionen (Ilse Chri- stiansen). Uregelmæssigheder i leveringen meddeles til det lokale postkontor

Lindevangs Allé 2, 2000 Frederiksberg Tlf. 38 88 22 33 · Fax 38 88 32 01

E-mail: bf@bf.dk · Internet: http://www.bf.dk Ekspedition mandag-fredag kl. 10-15.

Sekretariatschef: Johnny Roj-Larsen BF’s hovedbestyrelse

Formand: Jakob Winding (JW), Tlf. A: 38 88 22 33, P: 38 79 80 17, E-mail: jw@bf.dk

Næstformand: Mette Kjeldsen Sloth (MKS), Frederiksberg Kommunes Biblioteker Tlf. A: 38 21 18 00, P: 44 98 91 38, E-mail:mksloth@post.tele.dk Øvrige hovedbestyrelse:

Elin Bjerregård (EBJ), Viborg Centralbibliotek.

Tlf. A: 87 25 31 32, P: 86 63 82 87

E-mail: elin.Bjerregaard@viborgkommune.dk Pernille Drost (PD), Tlf. 38 86 59 04 E-mail: nille_anders@mobilixnet.dk Agnete Hjorth, (AH),

Århus Kommunes Biblioteker.

Tlf. A: 87 30 45 35, P: 86 24 39 32 E-mail: ahj@aakb.bib.dk

Søren Kløjgaard (SK), Århus Kommunes Biblioteker.

Tlf. A: 86 75 20 66, P: 86 15 13 98 E-mail: soeren.kloejgaard@post.tele.dk Jens Ludvigsen (JL),

Sociologisk Bibliotek/Københavns Universitet.

Tlf. A: 35 32 32 70, P: 33 22 14 62 E-mail: jens.Ludvigsen@sociology.ku.dk Bente Stonor Nielsen (BST),

Stubbekøbing Bibliotek.

Tlf. A: 54 44 15 29, P: 55 77 66 87 E-mail: itbibsn@stubbekoebingkom.dk Lis Nielsen (LN), Det Kongelige Bibliotek.

Tlf. A: 33 47 44 57, P: 36 17 52 02 E-mail: lin@kb.dk

Anne Tvedesøe (AT), Silkeborg Bibliotek.

Tlf. A: 87 22 19 00, P: 86 87 02 62, E-mail: annetv@silkeborg.bib.dk Birgit Vesth (BV), HvidovreBibliotekerne Tlf. A: 36 39 20 00. P: 56 16 80 60, E-mail: bve@hvidovre.dk

66

Ophavsret – biblioteksaktuel her og nu

Ophavsret er på dagsordenen lige her og nu. Det sker i både Danmark og i Europa, og normalt giver det ikke de store overskrifter. Men for bibliotekerne bør spørgsmålet altid have en central betydning. Bibliotekerne skal sikre den frie og lige adgang til informationerne og oplevelserne og det skal ske samtidig med, at ophavsretshaverne – forfatterne, musikerne, instruktørerne – opnår muligheder for en reel indflydelse på deres produktion og en sikring for en fair honorering. Derfor drejer spørgsmålet sig nok også mest om, hvordan vi kan modvirke, at de store multinationale konglo- merater af underholdnings- og informationsvirksomheder i deres iver for at tjene penge både hindrer den frie og lige adgang til information og viden, og udnytter kunstnere og andre kulturproducenter.

I Danmark diskuteres for øje- blikket en revision af Ophavs- retsloven. Revisionen vil først og fremmest betyde en liberalise- ring af forbudet mod digital ko- piering til privat brug. I forhold til det oprindelige forslag til lov,

der var til høring blandt interessenterne – herunder BF og AC – er der tale om ændringer. Ifølge det nu fremlagte forslag må digital ko- piering alene ske til personligt brug for fremstilleren og dennes hus- stand. Det indebærer, at bibliotekernes personale ikke længere vil kunne foretage digital kopiering til brug for låneren. På trods af at der således for brugerne er tale om en opblødning og tilpasning til nu- tidens virkelighed og digitale muligheder, så vil den nu fremlagte for- mulering betyde alvorlige forringelser og hindringer i forhold til bibli- otekernes mulighed for fortsat udvikling af tidssvarende serviceydel- ser. Indskrænkningen af begrebet »privat brug« betyder at bibliote- kerne alene vil kunne hjælpe lånerne ved at stille materiale til rådig- hed. Biblioteket vil således ikke kunne hente en digital kopi af en tidsskriftartikel hjem og sende den til låneren via e-mail. På papir kan formidlingen ske – ja – men bibliotekernes lånesamarbejde er i dag – heldigvis – baseret på digitale medier. For såvel den almindelig biblioteksbruger som for forskeren, der skal bidrage til udviklingen af det danske samfund, vil sådanne lovbestemmelser være mildt sagt meget lidt udviklende for den enkelte eller samfundet.

Det kan synes som om lovforslaget primært sigter på at komme di- stributionen af såkaldte ulovlige musikkopier til livs; men skal det gå ud over andre områder og bibliotekernes fremtidige virke? Nej!

I EU er målet ved at være nået med hensyn til nyt direktiv om op- havsret. Forhåbentlig. Efter 3 år er et direktivforslagskompromis på vej til den endelige behandling i Europaparlamentet. Men også her er underholdnings-, musik og informationsindustrien stærkt på banen for i sidste øjeblik at forsøge at »malke koen« på alle måder. Med store kunstnere har denne industri tidligere forsøgt at lægge pres på EU- apparatet og politikerne dér. Og nu synes det at ske igen – industri- ens lobbyvirksomhed er atter begyndt. Skrækscenariet er et monopol i on-line – verdenen, der vil modvirke borgernes tilgang til og brug af informationer, billeder og musik gennem tekniske blokeringer.

Bibliotekssynspunkter skal på banen lige nu – som modspil til under- holdningsindustriens massive lobbyvirksomhed. I EU sker det gen- nem EBLIDA og i Danmark gennem Biblioteksparaplyen –

og BF er aktivt med begge steder.

/JW

LEDERKOMMENTAR AF BF‘S HOVEDBESTYRELSE

Bibliotekspressen 3/2001

(4)

Replik til

Birgit Toftegaard Hansen:

Bibliotekarløse biblioteker

■ Jeg var én af de menige HB-medlem- mer, der undrede sig over, at BF gik ind og støttede forsøg med åbne biblioteker uden bibliotekarbetjening.

Den diskussion, vi havde på det pågæl- dende HB-møde, var ikke udelukkende baseret på forsøget i Tornved, men den var mere generel. Jeg mener, at mange steder bliver den udvidede åbningstid

»solgt« til brugerne som en stor service- forbedring af bibliotekstilbudet. Det er absolut ikke en forbedring, da det kun vil være en lille del af de mange tilbud, der vil kunne udnyttes optimalt uden vejledning.

På dette område mener jeg, at BF skal stramme op og blive bedre til at kræve bibliotekarisk betjening i hele åbningsti- den. Dette kræver dog, at vi bliver infor- meret om påtænkte udvidelser af åb- ningstiderne uden bibliotekarisk perso- nale, hvis vi skal have mulighed for at reagere.

Hvis det alligevel ikke lykkedes at få bibliotekarer i hele åbningstiden skal det klart defineres – og det skal stå helt klart for brugerne – hvilket begrænset tilbud, der er tale om.

Jeg synes, det er vigtigt, at vi holder fast i, at kvalitet er bedre end kvantitet, og at det lige præcis er bibliotekarerne der gør en forskel på bibliotekerne.

BIRGIT VEST BF‘s hovedbestyrelse

Cronhammar og Diamanten

I et interview med kunstneren Ingvar Cronhammar i Weekendavisen d. 26.

januar – 1. februar udsættes Det Konge- lige Biblioteks sorte diamant får denne bredside:

»Jeg ved ikke, hvad de unge arkitekter har gang i. Vi er i hvert fald nødt til at have gang i en trotyl-indsamling, for det junk, størsteparten af popdrengene sæt- ter op, er ikke fem potter pis værd. Hvor- dan kan man komme af sted med at lave noget som Den sorte Diamant? Det er fuldstændig uforståeligt, at man i vores nations vidensbank laver en krydsning mellem en lystbådehavn og Føtex, og så introducerer man Aqua og modeshows.

Jeg håber, den bliver sprængt i luften eller styrter i havnen«.

Ingvar Cronhammar er selv mester for den 60 meter brede og 32 meter høje Elia- skulptur til 23 mio kr., som er opført i ud- kanten af Herning, og som indvies sidst på foråret 2001.

Nødudlånssystem

■ Selv om vi lever i den bedste af alle verdener sker det, at ens bibliotekssy- stem går ned. Når det en sjælden gang er sket i Horsens har vi brugt at scanne alle stregkoderne ind i et dokument. Når systemet igen kørte blev stregkodenum- rene tastet ind manuelt. Men en dag op- stod den nærliggende tanke at det ville

være endnu lettere, hvis man umiddel- bart kunne scanne stregkoderne ind fra det dokument, hvor transaktionerne var gemt. Og minsandten, det kunne relativt let gøres. Som Egon Olsen ville sige: »Vi skal bruge en stregkodefont, en word- template (dot) og en wordmakro.«

Et par gratis stregkodefonte Free3of9.ttf og Free3of9x blev hentet fra http://www.- adams1.com/pub/russadam/fonts.html – punktet Free3of9 Barcode.

Worddotten – skabelonfilen sikrer først og fremmest at der kommer luft mellem stregkoderne og så rummer den den ma- kro som indsætter de nødvendige start- og stopkoder i de enkelte stregkoder. Når makroen er kørt, formateres dokumentet med den nye typografi (stregkodefonten) og tre spalter for at spare papir. Stregko- derne skal være ca. 24 punkt for at være håndterlige, så en dags udlån (gys!) fyl- der godt! For at være sikker på at scan- neren ikke fanger flere koder på en gang, kan man lave en skærm, et stykke pap med en udskæring der rummer en streg- kode.

En helt udførlig forklaring og de nødven- dige filer kan findes på adressen http://

www.walther.eboard.com (opslaget Nød- udlån på biblioteket).

Det er muligt at andre forlængst har fundet denne fidus, men hvorfor har de så ikke fortalt os om det?

WALTHER KNUDSEN Børne-, Musik- og Filialafdelingen, Horsens Bibliotek

■ Den internationale biblioteksforening, IFLA, har i en henvendelse til de finske, svenske og danske medlemmer af Euro- paparlamentets Legal Affairs Committee opfordret dem og deres kolleger i parla- mentet til at forkaste en række æn- dringsforlag til det forslag til EU-direk- tiv om copyright og tilgrænsende rettig- heder i informationsasmfundet - Infosoc- direktivet - som i 2 - 3 år har været til behandling i det sindrige EU-system.

I henvendelsen, som er underskrevet af IFLA’s 2.vicepræsident, stadsbibliotekar Børge Sørensen, understreger IFLA, at den naturligvis anerkender enhver for- fatters legitime ejendomsret til egne værker, og at der til rettighedshaverne bør ydes en fair betaling for brugen af disse værker. »Men samtidig tror vi fuldt og fast på, at der bør eksistere en ligelig og fair balance mellem denne legitime ret, og offentlighedens lige så legitime ret til adgang til denne information og viden gennem bibliotekerne,« fremholder IFLA.

Denne balance risikerer at tippe over,

hvis en række af de ændringsforslag, der nu er til behandling, vedtages. De favori- serer nemlig udelukkende rettighedsha- verne og ser stort på almindelige biblio-

teksbrugeres ret til information og viden, mener IFLA.

I denne forbindelse fremhæver IFLA flg.:

Skal bibliotekerne fremover udfylde de- res rolle i informationssamfundet, så må de have ret til fair brug af copyright- beskyttet materiale.

Vedtages direktivet i sin ændrede form vil bibliotekerne og dermed også de euro- pæiske samfund skulle betale adskillige gange for brug af det samme materiale, og det kan som konsekvens få, at adgang og viden bliver forbeholdt en privilegeret del af den europæiske befolkning. Des- uden vil den europæiske lovgivning på dette område blive væsentlig mere re- striktiv i forhold til bibliotekernes brug af copyright-beskyttet materiale end den internationale retstilstand angiver.

-pn Se også lederen fra BF’s hovedbestyrelse forrest i dette nummer, og Harald v.

Hielmcrones artikel om EU’s forslag til ophavsretsdirektiv i Bibliotekspressen, 13/2000.

EU - turbolens om ophavsretten

(5)

Bibliotekspressen 3/2001

68

Af Hanne

Folmer Schade

■ Billeder af Ku Klux Klan seancer, maltrakterede men- neskekroppe og lig, »affø- ringssex« og almindelig por- nografi gled hen over en stor- skærm som indledning til Red Barnets og Tele2s konference om gråzoner på Internettet.

En stor del af de godt 120 deltagere måtte se væk med jævne mellemrum. For selv for voksne var der tale om stærkt ubehagelige billeder.

Flere af dem ville formentlig også være ulovlige – og der- med lette at få fjernet – hvis de lå på en dansk server. Men lovgivning varierer fra land til land, og selv om billederne for mange af deltagerne lå ude i det kulsorte område, hører de alligevel til i den gråzone, vi ikke i Danmark kan gøre noget ved med loven i hånden.

Men hvordan kan vi så be- skytte børn mod uegnet og skadeligt indhold på nettet?

Hvem har ansvaret for at gøre det? Og hvordan sikrer vi os, at det ikke udarter sig til et overgreb på ytringsfri- heden?

Forældrenes ansvar Flere oplægsholdere – herun- der forskningsminister Birte Weiss – understregede, at der på en gang er tale om et me- get vanskeligt og meget vig- tigt tema, fordi beskyttelsen af børn står overfor hensynet til ytringsfriheden.

»Personligt vil jeg være til- hænger af filtrering, når vi kommer dertil, at det er no- get, vi kan vælge på den en- kelte pc. Der er ingen tvivl om, at det er de enkelte foræl- dre og bestyrelsen på de en- kelte institutioner, der har ansvaret for at beskytte bør- nene. Det kan aldrig blive en opgave for staten,« fastslog hun og afviste dermed enhver tale om statslig censur.

Når man taler om filtrering er man imidlertid også nødt til at se på, hvordan filtrene fungerer. Og her nævnte Birte Weiss flere eksempler på, at

Uegnet for sarte børneøjne

Gråzoner på nettet:

teknologien er vanskelig at udvikle, og endnu ikke er god nok. F.eks. vil en filtrering på ordet »sex« give det groteske resultat, at en gengivelse af det danske pas vil blive sorte- ret fra, ligesom en filtrering på nøgen hud, vil forhindre os i at se et close-up af Bill Clin- ton.

Forfatteren til bogen »Cyber Rights«, advokat Mike God- win, USA, mente, at beskyt- telsen af børn langt hen ad vejen er et spørgsmål om op- dragelse og dermed forældre- nes ansvar.

Selv om et barn kommer i kontakt med en pædofil i et chatroom på Internettet, så skal det samarbejde for at blive offer. Selv om internet- tet altså kan meget mere end alle de andre medier, vi har kendt indtil nu, er problem- stillingen fundamentalt den samme: Forældre må lære deres børn ikke at gå med fremmede, lød budskabet.

I USA har man tidligere for- søgt at lovgive mod indhold på internettet, der var upas- sende for børn. Men også her har debatten efterhånden flyttet sig fra topstyret censur og kontrol til ønsket om at gøre den enkelte bruger i stand til at sortere, fortalte Mike Godwin.

Han understregede desuden, at det er vigtigt at skelne mellem de tilfælde, hvor børn uforvarende bliver udsat for f.eks. pornografisk materiale, og de tilfælde, hvor de selv aktivt har opsøgt det.

»Det er meget let at beskytte børn mod den førstnævnte situ- ation, dvs. mod at blive udsat for uønsket materiale ved et tilfælde. Det kan selv det dår-

ligste filter. Men ingen teknolo- gi kan forhindre børn i selv at opsøge tingene. Her er proble- met børnenes værdier – ikke teknologien,« pointerede han.

En større del af løsningen er derfor også opdragelse. For- ældrene må lære deres børn, hvordan de skal håndtere de forskellige former for indhold, de kan finde på nettet. De må lære dem ikke at gå med fremmede og at henvende sig til deres forældre, hvis de støder på materiale, der for- uroliger dem, mente Mike Godwin, der vurderede, at opdragelse kan løse 90 pct. af problemerne.

Forældre efterlyser filtre I forbindelse med konferencen har tele- og internetselskabet Tele2 fået foretaget en analy- se af danske forældres hold- ninger til gråzoner og brug af filtre på Internettet. Undersø- gelsen er foretaget af Wapmo- re og Gallup og bygger på te- lefoninterviews med 1.000 forældre med børn i alderen 0-15 år.

Ifølge undersøgelsen – der så vidt vides er den første af sin art herhjemme – er der en overordentlig stor interesse for at beskytte børn mod uøn- sket indhold. Således siger 53 pct. af forældrene, at de ville foretrække en børnevenlig udgave af nettet, hvis udby- deren gav dem et valg.

Det er især sider med porno- grafisk indhold, forældrene vil beskytte deres børn imod.

Men også vold, opskrifter på sprængstoffer og gifte samt sider med racistisk indhold står på listen over uønsket materiale hos mere end halv- delen af forældrene.

Skal biblioteker og andre offentlige institutioner bruge filtre for at beskytte surfende børn mod por- nografi og vold på Internettet, eller er det for stort et indgreb i ytringsfriheden? Sådan lød en af de centrale problemstillinger på konferencen »Gråzo- ner på Internettet«, der blev afholdt den 25. januar i Landstingssalen på Christiansborg. Konferencen var arrangeret af Red Barnet og tele- og inter- netselskabet Tele2.

Omkring 30 pct. af forældre- ne er interesserede i at få filtreret anstødeligt materia- le fra, når deres børn sidder ved computeren, mens yderli- gere 25 pct. også gerne selv vil have tilbuddet. Faktisk ønsker kun 45 pct. af de voksne i undersøgelsen at have fri adgang til alle sider på Internettet, mens tallet kommer helt ned på 7 pct., når spørgsmålet går på bør- nenes frie og ufiltrerede ad- gang.

Hvad angår ansvaret for at begrænse forbrugernes ad- gang til de anstødelige sider, mener næsten halvdelen, at det ligger hos brugerne selv, mens en fjerdedel mener, at det er et delt ansvar mellem Internetudbydere og forbru- gere. Forældrene er altså ikke i tvivl om, at de selv har en stor del af ansvaret for at be- skytte deres børn.

Undersøgelsen viser desuden, at kun ca. 40 pct. af forældre- ne synes, at filtrering er pro- blematisk eller meget proble- matisk i forhold til ytringsfri- heden.

Ikke gode nok

De filtre, der er på markedet i dag, har imidlertid meget store fejlprocenter.

I en test af de fem mest brug- te filtreringsprogrammer har organisationen Peacefire såle- des påvist fejlprocenter på mellem 20 og 80 pct. på de blokerede sites, dvs. at op til 80 pct. af de sites, der blev blokeret ikke var pornografi- ske. Det blev ikke testet, hvor mange pornografiske sites, der slap igennem filteret, men undersøgelsens tal tyder på, at det var mange. I øvrigt var organisationens eget site blokeret – ligesom Amnesty Internationals.

Filtrering af uønsket materia- le på Internettet kan gennem- føres på flere forskellige må- der, f.eks. kan udbyderen blo- kere al adgang til f.eks. por- nografiske sider ved at sætte et filter på sin egen server.

Konferencen beskæftigede sig dog primært med den type filtre, der kan bruges til at

(6)

give den enkelte bruger eller institution et valg.

Ifølge sikkerhedschef hos Tele2, Ken B. Nielsen, arbej- der selskabet i øjeblikket med flere forskellige modeller, her- under muligheden for at til- byde kunderne et abonne- ment på filtrering. Vanskelig- hederne er dog mange. Bl.a.

er det svært at definere, hvad der skal sorteres fra, ligesom også den tekniske side af sa- gen volder kvaler.

Han pegede desuden på mu- ligheden for, at enten udbyde- ren eller producenten klassifi- cerer indholdet på de enkelte sider, hvilket vil gøre det nemt at filtrere meget præ- cist. Da det ikke er alle udby- dere, der vil være med, løser klassificering dog ikke proble- met 100 pct., hvis det skal være frivilligt, pointerede han.

»Vi må se i øjnene, at opgaven ikke kan løses effektivt i dag.

De filtre vi kan tilbyde be- skytter ikke 100 pct. mod uønsket materiale. Men efter- spørgsel fra forbrugerne kan betyde, at der på sigt leveres løsninger på det her,« sagde Ken B. Nielsen.

Et slag for ytringsfriheden

Generalsekretær for Red Bar- net, Mimi Jakobsen, var en af de varmeste fortalere for bru- gen af filtre – trods deres op- lagte fejl og mangler.

»Vi er i vores daglige arbejde i kontakt med både gråzoner og mørke hjørner, og vi ser

mange eksempler på materia- le og kriminelle handlinger, som børn helt klart skal be- skyttes mod. Forældre, lærere og pædagoger må derfor råd- give børnene om, hvordan de undgår farlige situationer.

F.eks. må de fortælle dem, at de ikke må opgive navn og adresse i et chatroom eller mødes med nye venner uden deres forældre er med. Disse forholdsregler kan fint sup- pleres med filtre, man skal blot huske, at de ikke er fejl- fri,« sagde Mimi Jakobsen, der heller ikke var i tvivl om, at filtrene vil blive mere mål- rettede og mere sofistikerede med tiden.

Blandt oplægsholderne gene- relt på konferencen var der dog langt større modstand mod brugen af filtre end blandt de 1.000 forældre i undersøgelsen fra Gallup og Wapmore.

Flere tog afstand på grund af filtrenes dårlige kvalitet, lige- som der blev sat spørgsmåls- tegn ved problemets reelle omfang, dvs. hvor nemt det i virkeligheden er at støde på voldeligt og pornografisk ma- teriale ved et tilfælde.

Rikke Frank Jørgensen, der er formand for foreningen Digi- tal Rights, havde dog også nogle mere principielle ind- vendinger:

»Den ultimative ytringsfrihed kan være skræmmende. Det gælder f.eks. når det gælder vold, krigsreportager og hård porno. I forhold til børn kan det også være skadeligt, men

det betyder ikke, at det skal fjernes,« sagde hun og advare- de mod at gå på kompromis med ytringsfriheden for bør- nenes skyld.

»Internettet rummer et me- get stort potentiale i forhold til menneskerettigheder.

Derfor har vi også et meget stort ansvar i disse år for at sikre, at vi får nogle gode regler på området,« sagde hun.

Bibliotekernes rolle Brug af filtre på folkebibliote- kerne var ikke som sådan sat på dagsordenen. Der blev alt- så ikke præsenteret statistik- ker eller andre fakta vedrø- rende bibliotekerne brug af filtreringssoftware, ligesom lovgrundlaget på området ikke blev gennemgået.

Rikke Frank Jørgensen men- te dog at vide, at biblioteker- ne generelt har dårlige erfa- ringer med anvendelsen af filtre, og at de fleste af dem, der har forsøgt sig, er holdt op med at bruge dem igen. I stedet placeres computerne i stigende grad i åbne miljøer, hvor det er nemt for bibliote- karerne at holde øje med, hvad der foregår.

I forhold til børnebiblioteker og skoler har foreningen Digi- tal Rights ikke de samme principielle argumenter imod brugen af filtre, selv om det under ingen omstændigheder vækker begejstring. Og Rikke Frank Jørgensen understre- gede, at det kun kan accepte- res på de computere, der bru-

ges af børn – og altså ikke i voksenafdelingen.

Hun mener således ikke, at brugen af filtreringssoftware på et bibliotek kan sidestilles med det almindelige materia- levalg, bibliotekerne foreta- ger.

»I forhold til bøger må biblio- tekerne tage hensyn til, at ressourcerne er begrænsede, det er ikke tilfældet med In- ternet. Her ville der være tale om fravalg og bortcensure- ring.«

Konfronteret med, at bibliote- kernes materialevalg i almin- delighed er et tilvalg baseret på krav om kvalitet, alsidig- hed og aktualitet, mener Rik- ke Frank Jørgensen alligevel, at det er noget andet med Internettet, dels fordi det har en anden karakter, og dels fordi hun ser det som bibliote- kernes opgave, at stille Inter- net til rådighed for de, som ikke har adgang til det hjem- mefra.

Hun tror således heller ikke, at f.eks. Birkerød Bibliotek, der i dag har filtre på alle sine publikumspc’ere vil få lov til at fortsætte med det på længere sigt:

»I Virginia, USA, havde et bibliotek installeret filtre på alle sine computere. Sagen kom for en domstol, og her blev det afgjort, at det var et ikke berettiget indgreb i ytringsfriheden. Og jeg tror faktisk heller ikke, at det vil slippe igennem herhjemme,«

sagde Rikke Frank Jørgen- sen.

Yderligere oplysninger om sikker chat samt filtrerings- software målrettet børn, kan bl.a. findes på

www.crimprev.dk og www.getnetwise.org, mens Gråzone-undersøgelsen fra Gallup og Wapmore kan læses i sin fulde længde på:

http://support.get2net.dk/

graazoneanalyse.pdf

FOTO: PETER EILERTSEN

(7)

Bibliotekspressen 3/2001

70

Af Jes Petersen

■ I Bibliotekspressen, 1/2001 er der en lang artikel om biblioteket i Alexandria skrevet af en norsk journalist Marianne Sunde.

Artiklen består af lidt oldtidshistorie, noget om faserne og detaljerne i bygge- riet, lidt om turisme og nogle spredte bemærkninger om biblioteket som biblio- tek. Der er lutter ros og glæde og ingen kritik af nogen art. Der er imidlertid al mulig grund til at udøve kritik både i henseende til prioriteringen af projektet og især til finansieringen og planerne for opbygningen af materialebestanden.

Derfor dette korrektiv til Marianne Sun- des artikel.

Byggeriet og hele indretningen er ud- ført af norske arkitekter og designere.

Biblioteket skal først og fremmest være et globalt forskningsbibliotek, men skal også varetage funktioner som biblioteks- skole, folkebibliotek for lokaliteten og nogle museale opgaver – en eksisterende samling om ægyptisk historie og arkæo- logi er allerede indlemmet. Biblioteket er et af verdens største, 63.000 kvadratme- ter. Det er nu færdiggjort og klar til ind- vielse. Det har indtil videre kostet godt 175 millioner dollars svarende til ca.

halvanden milliard kroner. Hovedparten af pengene stammer fra UNESCO, Ægypten og nogle af emiraterne.

Der skal ikke herske tvivl om, at biblio- teket er en arkitektonisk bedrift og et spektakulært mirakel af skønhed, det er også indrettet originalt og med de bedste materialer.

Det er imidlertid ubegribeligt, at UNES- CO har prioriteret bygningen af et biblio- tek af denne art og skrabet bunden af pengekassen for at gøre det, når man betænker, at alle udviklingslandene med deres uddannelsesmæssigt underforsy- nede befolkninger sukker efter bibliote- ker på et mere folkeligt niveau. Priorite- ring af sådanne biblioteker ville også i langt højere grad være i overensstem- melse med UNESCO’s formål. Et detail- leret forslag herom fra de nordiske UNE- SCO-nationalkommissioner blev i 1990 afleveret til UNESCO. Det har lidt en krank skæbne, til trods for at det blev

hilst med begejstring af udviklingslande- nes repræsentanter i UNESCO.

Nu ville det næppe være at forlange af Marianne Sunde at filosofere over UNESCO’s prioriteringer, men en iøjne- faldende økonomisk og teknisk grund- skavank ved projektet burde have med- ført alvorlig kritik.

Hele projektet lider nemlig af en afgø- rende fejl, som gør det til en kolos på lerfødder, nemlig den at man har bygget, uanset at der kun var penge til byggeriet og muligvis løn til de 600 ansatte (det omtales ikke), men der er ingen bevillin- ger til en materialekonto, der kan sikre opbygningen af en målrettet bestand af bøger, tidsskrifter og andre materialer.

Samlingen – og her kommer vi til akil- leshælen – skal opbygges af gaver og donationer fra ind- og udland.

Målet for indsamlingen er 8 millioner bind, og der skal være tale om en up-to- date, med Marianne Sundes ord »unik bogsamling inden for alle faglige discipli- ner«.

En sådan kæmpeopgave ville kun og endda med besvær kunne løses af en mængde fagspecialister, som havde rå- dighed over store, faste tilskud. Den ville aldrig – selvom man satte ambitionsni- veauet for samlingernes indhold og om- fang ned – kunne gennemføres på grund- lag af tilfældige gaver og donationer.

Enten indser Marianne Sunde ikke den- ne altafgørende skavank ved projektet eller hun vælger at se bort fra den, hvil- ket imidlertid er halsløs gerning, efter- som hele projektet står og falder med løsningen af denne opgave. Man leder i øvrigt også forgæves efter alle mulige andre praktiske og økonomiske oplysnin- ger om, hvordan det hele skal fungere, fx planer og retningslinier og aftaler om virksomheden. Der henvises ganske vist til at søge yderligere oplysninger på net- tet, og der opgives en adresse, men op- lysningerne på denne er spredte og un- der opbygning, og man får heller ikke her noget at vide om, hvordan man har tænkt sig at tilvejebringe relevante ma- terialer og heller intet om økonomien.

Men det oplyses, at UNESCO’s general- direktør har udsendt en generel opfor- dring til medlemslandene om at give gaver, og der er også en liste over de hid- tidige gaver og giverne.

Alexandriakolos på lerfødder

Denne liste bekræfter alle onde anelser:

Dette kæmpemæssige forskningsbiblio- tek, som ifølge Marianne Sunde skal dække alle videnskaber, er et sted, hvor helt tilfældige personer og institutioner rundt omkring i verden i det store og hele læsser helt tilfældige bøger af. Det er som at købe bøger efter vægt blot uden at skulle betale.

Det synes ubegribeligt, at denne hi- storie har kunnet udvikle sig, som den har. UNESCO må ret hurtigt have indset den enorme grundskavank, men alligevel ikke standset projektet, hvilket unægte- lig også ville være vanskeligt, når bygge- riet var besluttet og arkitektkonkurren- cen afgjort. En aflysning havde imidler- tid været at foretrække uanset alle ube- hagelige konsekvenser.

Nu ligger den pragtfulde ydre skal der uden at kunne opfylde sit formål.

Det er vanskeligt at forstå, at biblioteks- verdenens mægtige ikke har råbt vagt i gevær. Nogle har muligvis gjort det, uden at jeg har hørt om det, men i så fald uden synlig virkning. Da jeg om- kring 1989 hørte om projektet, prøvede jeg at få gang i en diskussion om priori- teringsspørgsmålet, selvom det var for sent i forhold til Alexandriabiblioteket, men blev blot mødt med en velvillig ho- vedrysten af højt rangerede biblioteks- folk. De kan på dette tidspunkt næppe have haft kendskab til, hvor katastrofale de økonomiske omstændigheder var, men de var i øvrigt helt forblændet af roman- tikken og storheden i tanken om at gen- rejse biblioteket i Alexandria.

Der har været meget lidt om sagen i pressen i Danmark, dog skrev Martin Krasnik i Weekendavisen 23.10.93 en kritisk artikel om biblioteket og om det forkerte i international biblioteksstøtte til et land, der censurerer bibliotekernes anskaffelser af politiske og religiøse grunde, hvilket i øvrigt er i absolut mod- strid med UNESCO’s biblioteksmanifest.

Der har desuden været nogle mere skøn- malende artikler i dagspressen.

Det er jo sørgeligt, at denne historie ikke rummer et barn, der i tide råbte »men han har jo ikke noget på«.

Jes Petersen er tidl. biblioteksinspektør i Bibliotekstilsynet/Statens Bibliotekstje- neste.

70

Bibliotekspressen 3/2001

(8)
(9)

Bibliotekspressen 3/2001

72

Af Helge Clausen og Irene Wormell

■ Som garvet konferencedeltager stiller man sig før eller siden det eksistentielle spørgsmål: Er det overhovedet umagen værd at deltage i faglige konferencer?

Nu er der naturligvis stor forskel på, om det drejer sig om den årlige kongres for hjertekirurger eller for klassiske arkæo- loger. I det første tilfælde – på et fagom- råde, der udvikler sig hurtigt – vil det kunne betyde liv eller død for patienter- ne, hvis ikke fagmandens viden er ajour- ført. I det andet vil »skaden« nok være til at overse, hvis man sprang en konferen- ce eller to over og i stedet købte konfe- renceberetningen og læste den derhjem- me. Bortset fra, at den sikkert først ville foreligge i trykt stand længe efter konfe- rencen hos arkæologerne, mens hjerteki- rurgerne sikkert ville få beretningen udleveret ved konferencens begyndelse.

Men lad os hellere beskæftige os med det biblioteksfaglige område, og lad os se på de mere fagteoretisk prægede konferen- cer, som på traditionel vis udgiver en konferenceberetning med de holdte ind-

læg. Har disse publicerede indlæg nogen indflydelse på BDI-fagets udvikling? Det ville være svært at måle, men én ting i denne forbindelse kan måles, nemlig i hvilket omfang de trykte indlæg bliver citeret fremover. Hermed er vi inde på bibliometriens område, som i de senere år har fået en vældig opblomstring som del af informetrien. Således blev der i 1996 oprettet et Center for Informetriske Studier ved Danmarks Biblioteksskole.

Dette center, som har udført originalt forsknings- og udviklingsarbejde på in- ternationalt plan, blev desværre offer for den organisatoriske økse og blev lukket ned med udgangen af 2000.

Et af centerets sidste projekter blev udført i samarbejde med Statsbiblioteket og handlede netop om udvikling af meto- der til bibliometriske analyser af faglige konferencer. Projektet, som blev støttet af Kulturministeriets Forskningsfond, blev afsluttet for nyligt. Der er udgivet en rapport, og en artikel vil om et par måneder blive offentliggjort i det presti- gefyldte Journal of Information Science.

Som empirisk case i projektet blev de internationale online-konferencer i Lon-

don anvendt. De har fundet sted hvert år i december siden 1977, og talrige danske biblioteksfolk har i årenes løb deltaget, set udstillingen og måske holdt et ind- læg. Det empiriske materiale, som er blevet undersøgt, har været uddraget fra de årlige Proceedings, deltagerlister og andet trykt materiale.

Online-konferencerne, som er verdens største på området, har altid haft ordet

»International« i titlen (International Online Information Meeting – IOLIM), så det kunne være interessant at under- søge, i hvor høj grad det internationale var slået igennem. Nu kan man naturlig- vis ikke forvente en proportional repræ- sentation af alle landes befolkninger blandt dem, der holder indlæg på konfe- rencen, deltagerne, referees osv., men alligevel! Ud fra de genererede statistik- ker er det bemærkelsesværdigt, at

• Blandt medlemmerne af IOLIM’s orga- nisationskomitéer (1977–99) var 97,2%

fra Europa (84,9%) eller USA (12,3%).

47,9% var englændere.

• Blandt de referees, som har været med til at vurdere de indsendte forslag til indlæg var 99,4% fra Europa eller USA.

57% var englændere.

• Blandt forfatterne (1st authors) til de holdte indlæg var 91,1% fra Europa (70,5%) eller USA (20,6%). 39,8% var englændere.

• Blandt de betalende deltagere i konfe- rencen kom 97,8% fra Europa (90,3%) eller USA (7,5%). Hele 48,1% var eng- lændere, og 2,4% fra Danmark.

Det internationale islæt i IOLIM-konfe- rencerne kan således let diskuteres, men sjovt nok (»sjovt« kan også betyde »mær- keligt« på jysk!) er der en næsten fuld- stændig, positiv korrelation (0,94) mel- lem den geografiske fordeling af forfatte- re og deltagere i konferencerne, hvilket vil sige, at forfatterne (geografisk set) repræsenterer konferencedeltagerne me- get godt, i det mindste rent statistisk set. Sjovt nok, og heldigt for arrangører- ne!

For nu at vende tilbage til det oprin- delige spørgsmål om indflydelsen af en faglig konference (her: IOLIM) på den faglige udvikling (her: BDI-faget), blev der foretaget citationsundersøgelser i de 3 kendte citationsdatabaser (Science, Social Science og Arts & Humanities Ci- tation Index) hos DIALOG. Resultaterne blev bl.a. anvendt til en nærmere analy- se af omfanget af den videneksport, der har fundet sted fra IOLIM til andre pub- likationer. Ialt 295 artikler fra IOLIM’s konferenceberetninger er blevet citeret ud af 1.290 mulige. Dette tal er ikke sær- ligt højt, hvis man sammenligner IO- LIM’s række af konferenceberetninger med de vigtigste BDI-faglige tidsskrifter.

De citerende tidsskrifter tilhører pri- mært biblioteks- og informationsviden- skab (hvad der ikke kan undre), edb og kybernetik, kemi, uddannelse og miljø.

De forfattere, der citerer IOLIM-indlæg,

Faglige konferencers

VIDENEKSPORT

TEGNING: PETER LAUTROP

(10)

er næsten alle fra Europa (70,5%) eller Nordamerika (20,6%).

De tidsskrifter, som har bragt flest af de artikler, som har citeret IOLIM-indlæg, er også blevet identificeret; det drejer sig bl.a. om Annual Review of Information Science and Technology, Online &

CDROM Review, Electronic Library, Nachrichten für Dokumentation, Pro- gram, Journal of Documentation og Journal of Information Science. Desuden er de mest citerede artikler i konference- beretningerne blevet identificeret; bekla- geligvis var der ingen danske iblandt, men et interessant fænomen blev iagtta- get: De mest citerede artikler fra IOLIM var 10-12 år gamle. Derfor kunne konfe- rencerne i 1983, 87, 89, 90 og 92 udnæv- nes til de mest »succesfulde« hvad vi- deneksport angår, men dette fænomen vil sikkert ændres med tiden.

IOLIM har altid forsøgt at opretholde et image som en international konferen- ce. Dette kan ikke længere hævdes med baggrund i de faktiske geografiske forde- linger af deltagere, foredragsholdere, referees osv. De bibliometriske analyser viser klart, at IOLIM’s forskningsmæssi- ge impact er noget begrænset, sammen- lignet med de vigtigste BDI-tidsskrifters.

Til trods herfor, har konferencerne uden tvivl haft en enorm betydning som møde- plads for nye idéer og produkter i online- alderen. Konferencerne organiseres af det kommercielle firma Learned Infor- mation Ltd. Hvis denne artikel havde været på engelsk, kunne dens overskrift måske have været »Not so Learned Infor- mation...«!

Hvad angår det eksistentielle spørgs- mål om betimeligheden af at deltage i faglige konferencer, så må svaret være, at naturligvis skal man det, og forfatter- ne til denne artikel skal kun beklage, hvis trenden går mod tele-, virtuelle eller elektroniske konferencer, for så vil man gå glip af en række andre fordele ved den rent fysiske konferencedeltagelse.

Det drejer sig f.eks. om udveksling af informationer og erfaringer med kolle- ger, mulighed for træning og uddannelse, mulighed for at forhandle og deltage i policy-arbejde samt almindeligt, social samvær med kolleger fra andre lande og kulturer. Og endelig: Hvad IOLIM angår, så må det også gælde, at den, der er træt af London, er træt af livet...

Helge Clausen er seniorforsker ved Stats- biblioteket og Irene Wormell er professor ved Högskolan i Göteborg.

Wormell, Irene and Helge Clausen: Bibliome- tric analyses of the value of conferences – De- velopment of methods. A Bibliometric Analysis of IOLIM Conferences 1977-99. Copenhagen, Centre for Informetric Studies, The Royal School of Library and Information Science, 2000. 39 pp. (CIS Report 11)

Pernille Petersen, Privatgruppens formand

■ På generalforsamlingen i BF’s privat- gruppe lørdag d. 27. januar blev der som noget nyt iværksat et gruppearbejde om bestyrelsens forslag til arbejdsprogram for 2001. Det viste sig at være en god idé. Mens bestyrelsens beretning ikke affødte et eneste indlæg fra menigt med- lemshold, så var der i arbejdsgrupperne og under afrapporteringen i plenum en livlig og karsk debat om Privatgruppens fremtidige indsatsområder.

Der blev i denne forbindelse opfordret til at udvide samarbejdet med Statsgrup- pen og Referencefaggruppen til også at omfatte BF’s nye faggruppe for IT og edb. Til i forbindelse med medlemsinfor- mationen om PG’s aktiviteter primært at satse på PG’s hjemmeside, og sekundært på Bibliotekspressen, men i øvrigt mar- kere sig stærkere med artikler og debat- indlæg i Bibliotekspressen. Samt i sin kommunikation og markedsføring tillige at fokusere på de tidsskrifter, som virk- somhedsledelserne måtte formodes at læse. Til at gøre adgangen til PG’s hjem- meside lettere og at etablere en informa- tionsservice pr. mail, som medlemmerne kunne tilslutte sig.

I det hele taget er en styrkelse af PG’s informationsprofil, etableringen af fagli- ge netværk, og en begavet og vedholden- de markedsføring af bibliotekarer over for det private arhvervsliv, noget der i

Til generalforsamling i BF’s privatgruppe

det kommende arbejdsår skal have høj prioritet.

Fremholdt under behandlingen af ar- bejdsprogrammet blev endvidere, at nye medlemmer af PG straks bør bydes vel- kommen og have tilsendt, hvad der eksi- sterer af relevant materiale, og at de privatansatte medlemmer nødigt i for- bindelse med deres kontakt med det cen- trale BF må få det indtryk, at privatan- sættelser er besværlige. Sådan som no- gen åbenbart har fået det.

At løn ikke er det eneste interessante i forbindelse med indgåelse af overens- komst eller kontrakt, og at den der er parat til at sælge sig selv billigt, ikke altid får jobbet, blev ligeledes anført.

Allerede i dag får BF adskillige kontrak- ter til gennemsyn før underskrift, og vig- tigheden af at BF yder Task Force ved individuelle forhandlinger, at forbundet overfor arbejdsgiverne optræder som en stærk og troværdig aktør, og også byder på en kvalificeret rådgivning, hvad kar- riere og efteruddannelse angår, under- stregedes kraftigt.

PG’s bestyrelse opfordredes under gene- ralforsamlingen til at arbejde for, at Bib- lioteksskolens kandidatuddannelse i bib- lioteks- og informationsvidenskab igen udbydes som deltidsstudium, og at der fra skolen kommer et løbende kursustil-

Stærkere informationsprofil og flere faglige netværk

FOTO: MARK ANDERSEN, RAGNAROK

(11)

Bibliotekspressen 3/2001

74

Videnstyringens alerte kavalleri

Til medlemsmøde i Privatgruppen

■ Modsat benzin er viden en res- source, som ikke taber i værdi, når den bliver brugt. Anvendes den rig- tigt, kan den tværtimod føre til vækst, fremholdt Jes Bruun Olsen fra PLS Rambøl Managements kom- petencecenter IT og Innovation (tidl.

PLS Consult), da han på et med- lemsmøde i forlængelse af Privat- gruppens generalforsamling sidst i januar spandt en ende over begrebet videnstyring. Eller Knowledge Ma- nagement, som det hedder i de kred- se. Viden er også lettere at flytte end en traditionel produktionsvirksom- hed, men foregår der ikke hele tiden et samarbejde og en vidensdeling på tværs af organisationen, risikerer den akkumulerede viden at gå tabt.

For en virksomhed, der lever af at producere og distribuere viden, er det derfor altafgørende, at den en- kelte medarbejders viden bliver i virksomheden. Også efter at ved- kommende eventuelt har forladt den.

Men det er svært i en branche, hvor 40% af medarbejderne enten er helt nye eller på vej væk, sagde Jes Bru- un Olsen. Derfor havde man på hans arbejdsplads indført en ordning, så der til nye medarbejdere knyttedes en mentor.

I sit foredrag fremhævede Bruun Olsen nødvendigheden af, at der etab- leredes nogle læringsmekanismer i organisationen, så den samlede vi- denkapital ikke smuldrede. Og både i denne sammenhæng, og når det dre- jede sig om at blive i stand til at gen- bruge den indsamlede viden og få virksomhedens viden om viden til at give resultater og gevinst, mente han bibliotekarerne havde en nøglepositi- on. Når han kiggede sig omkring i verden, kunne han i hvert fald ikke få øje på faggrupper, som var bedre til at få styr på det. I flere tilfælde havde PLS Rambøl Management derfor også anbefalet andre virksomheder, at an- sætte netop bibliotekarer, når der skulle sættes ind med elektronisk arkivering, Content Management og Knowledge Management.

På mange måder var Knowledge Ma- nagement gammel vin på nye fla- sker, medgav Bruun Olsen. Men det nye var teknologien og en organisa- torisk forståelse for, hvordan den kunne virke ind på tingene i en ver- den, hvor papir bliver stadig mindre gangbart som transport- og arkive- ringsmiddel for information og vi- den. I denne proces måtte biblioteka- rerne være selvskrevne som igang- sættere, systematikere og formidlere mente Bruun Olsen, og den antagel- se fik lov at stå uimodsagt denne eftermiddag i bibliotekarernes Hus.

-pn

bud for privatansatte bibliotekarer, som både har en teoretisk indfaldsvinkel til stoffet og rummer håndværksprægede elementer. F.eks. i forhold til et i det pri- vate erhvervsliv stadig vigtigere område som elektronisk dokumenthåndtering.

Lønmæssigt har de privatansatte bib- liotekarer gennemgående et bedre ud- komme end deres offentligt ansatte kol- leger, og for mange af dem har det i lang tid været en torn i øjet, at de derfor skul- le betale 10% mere i BF-kontingent end hvad normalt er. Netop dette forhold foranledigede en af arbejdsgrupperne til at opfordre PG’s bestyrelse til at rejse en debat i BF’s ansættelses- og faggrupper om betimeligheden af at fastholde et så- dant merkontingent. Efter forslag fra PG’s formand, Pernille Petersen, blev det dog ændret til, at der i selve arbejdsprog- rammet indførtes en passus om, at PG skal arbejde på at få 110%-kontingentet fjernet.

Medlemsaktiviteter, uddannelse og kompetenceudvikling er, hvad vi især har haft i luften af bolde sidste år, sagde PG’s formand, da hun på bestyrelsens vegne fremlagde beretningen. Alene eller i samarbejde med Referencefaggruppen eller Statsgruppen har der således været afholdt 10 arrangementer. Samtidig har bestyrelsen forsøgt at få sat fingeraftryk på nogle af de aktiviteter og uddannel- sestilbud, der kommer fra anden side.

Det gælder bl.a. Biblioteksskolens kon- sulentafdeling, som PG ifølge Pernille Petersen i dag har et fortræffeligt samar- bejde med. Hvilket på det sidste har ført til tre kursustilbud af særlig interesse for privatansatte bibliotekarer. Hun op- fordrede indtrængende PG’s medlemmer til at kende deres besøgelsestid og søge ind på disse kurser. Et af dem havde des- værre måttet aflyses p.g.a. for få tilmel- dinger. Det burde nødigt ske for de to andre – det ene i Søgning af virksom- hedsinformation, det andet med titlen Knowledge Management for begyndere.

I samarbejde med Biblioteksskolen var der også planer om under overskriften Torsdagsuniversitetet at køre en forelæs- ningsrække med videnstyring som den gennemgående røde tråd.

Men at en forbedret service og en ræk- ke spændende tilbud ikke i sig selv er nok til at tiltrække og fastholde de pri- vatansatte bibliotekarer i BF og dermed PG, havde bestyrelsen også måttet er- kende. Til trods for at der ansættes flere og flere bibliotekarer i den private sektor var Privatgruppens medlemstal kun ste- get med tre indenfor det sidste år, nem- lig fra 513 medlemmer til 516. »Det er derfor stadigt mere påtrængende at få

undersøgt nærmere, hvilke behov og øn- sker de privatansatte har til en faglig organisation«, fastslås det i et af de cen- trale afsnit af den skriftlige beretning.

»Vi ved, at der fortsat ansættes bibliote- karer i det private erhvervsliv. Også ste- der hvor der ikke tidligere har været en bibliotekar ansat. Vi har også en klar fornemmelse af, at færre og færre af de privatansatte BF-medlemmer arbejder i egentlige biblioteker, men bruger deres kompetencer i stillinger, som også kunne have været besat med andre faggrupper.

Når de på et senere tidspunkt får et nyt job, så besættes deres hidtidige job ikke nødvendigvis med en bibliotekar. At fær- re og færre BF-medlemmer arbejder som bibliotekar er en udfordring, som både PG og BF må tage op, når fremtidens faglige organisation skal skabes«.

Den nye lønstatistik for privatansatte bibliotekarer kom Pernille Petersen kort ind på under beretningsaflæggelsen.

Som noget nyt er den vejledende mind- steløn denne gang fastsat ud fra, hvad der må anses for »passende og realistisk«

af løn i forhold til en førstegangsansæt- telse, og nyt er også, at cand.scient.bibl.- erne er kommet med i lønstatistikken, oplyste Pernille Petersen. Den vejleden- de mindsteløn – incl. eventuelt pensi- onsbidrag – er for bibliotekarer DB sat til 24.000 kr. i 2001, mens den for kandi- dater udgør 27.000. Det er ret tæt på, hvad der i andre AC-organisationer ope- reres med af mindsteløn, mente PG’s formand.

PG’s bestyrelse og det centrale BF havde i øvrigt besluttet at fastholde anonymite- ten i medlemsbesvarelsen af det udsend- te spørgeskema. Gør vi ikke det, vil det formentlig påvirke svarprocenten nega- tivt, sagde Pernille Petersen.

Der er i Privatgruppen tradition for også at inddrage suppleanterne i besty- relsens arbejde, og i beretningsåret hav- de det bevirket, at hele 9 personer bidrog til potentialet. Sådan bliver det dog ikke i 2001. Det lykkedes kun lige at få opstil- let så mange kandidater til de tre ledige pladser i bestyrelsen, at der også bliver en enkelt suppleant.

Genvalgt til bestyrelsen blev Inger Pe- dersen, DONG (29 stemmer) og Ann Fur- holt Pedersen, PriceWaterhouseCoopers (18 st.). Nyvalgt blev Lene Bækmand, H.

Lundbeck A/S (29 st.). Og som 1. og ene- ste suppleant valgtes Bjarne Borregaard Jensen, Ferring Pharmaceuticals (13 st.).

Udover denne udsøgte skare består be- styrelsen i 2001 af Pernille Petersen, Carl Bro as, Calle Gade Lauritzen, Novo Nor- disk IT a/s, og Gustav Ancher, Egon Zendler Intl. S.A.

PER NYENG

(12)

■ »Man bliver aldrig for gam- mel til at surfe« kalder biblio- tekar Annalise Bylling rap- porten om det IT-projekt for ældre, som hun i 1999 og 2000 har gennemført i Stor- strøms Amt (omtalt i Biblio- tekspressen, 21/99).

Igangsættende for projektet var bl.a. en rapport om ældre og IT, som Eva Bonde Nielsen og Claus Holst udgav i 1998.

Den konkluderede, at godt nok havde mange ældre over 60 år ikke stødt på den nye teknologi i deres arbejdsliv, og kendskabet til området var derfor såre beskedent, men at der blandt de ældre borgere var stor interesse for at stifte bekendtskab med biblioteker- nes tilbud på IT-området. De savnede blot introduktion, rådgivning og hjælp til at komme i gang.

IT-projektet for ældre i Stor- strøms Amt blev støttet af Kulturregion Storstrøm, og i alt 18 kommunale biblioteker medvirkede. Henved 1.200 ældre borgere over 60 år del- tog i projektperiodens 142 kurser for begyndere og 52 kurser. Nogle af dem ønskede kun at snuse til internettet, fortæller Annalise Bylling.

Men et generelt indtryk fra bibliotekerne er, at mange brugere er vendt tilbage for selv at arbejde med internet- tet på bibliotekerne, mens

Ældre tager IT til sig!

andre er gået videre til aften- skoler, åbne datastuer og lig- nende, og enkelte har inspire- ret af projektet selv anskaffet sig en pc med internetadgang.

Projektet har desuden bevir- ket, at alle cafeterier på æl- drecentrene i Nykøbing F kommune nu har fået instal- lereret pc’er med fri internet- adgang for brugerne.

»Projektet viser tydeligt, at bibliotekerne kan være et naturligt centrum for formid- ling af den nye teknologi til alle borgere, som er interesse- rede i at benytte de informati- onsmuligheder, som internet- tet rummer,« konkluderer Annalise Bylling. Men også for bibliotekerne har der væ- ret gevinster at hente. Både i form af et PR-mæssigt løft og kompetenceudvikling for per- sonalet. »Det har været en stor faglig udfordring at kaste sig ud i en mere systematisk undervisning. Der er blevet udviklet teorier og gjort prak- tiske pædagogiske erfaringer, ligesom det tværfaglige sam- arbejde har fået et løft.«

»Bibliotekerne i Storstrøms Amt har med projektet været igangsættere af en formid- lingsproces, som de enkelte biblioteker kan fortsætte med langt ud over forsøgsperio- den,« slutter Annalise Bylling forhåbningsfuldt sin rapport.

Fra forsiden af PR-prospektet om bibliotekernes IT-projekt for ældre i

Storstrøms Amt.

■ Københavns Kommunes Biblioteker og Århus Kommu- nes Biblioteker vil ikke bare afvente og indrette sig efter, hvad de nuværende aktører på e-bogmarkedet udvikler og lancerer af påhit. De vil selv gerne have en finger med i spillet, så også folkebibliote- kernes interesser kan blive varetaget i denne sag. KKB og ÅKB har derfor indledt et samarbejde med forlaget Gyl- dendal, eHuset og Dansk Bib- lioteksCenter, som skal gøre det muligt for danske folke- biblioteker at stille elektroni- ske bøger og tekster til rådig- hed for befolkningen. Enten så de kan lånes på folkebibli- otekerne eller så de kan kø- bes til direkte nedtagning på biblioteksbrugerens egen pc.

De involverede parter lægger vægt på, at de teknologiske løsninger, som bliver gælden- de i denne forbindelse, ikke kommer til at kollidere med ophavsretslovgivningen.

I front med e-bogen!

bliver også, at bibliotekerne teknisk set får mulighed for at slette bøger og andre tek- ster efter lånetidens udløb.

Endelig så skal forlagssiden have en aftalepartner, der på vegne af bibliotekerne kan forhandle med rettighedsha- verne og afregne med dem.

Den ideelle baggrund for det igangværende samarbejde på e-fronten er folkebibliote- kernes position som en cen- tral folkeoplysende instituti- on i det danske samfund, siger en af initiativtagerne til projektet, stadsbibliote- kar Børge Sørensen, og i denne forbindelse henviser han bl.a. til regeringens målsætning om at placere Danmark som en af verdens førende IT-nationer. Sådan som det bl.a. blev udtrykt i statsminister Poul Nyrop Rasmussens seneste nytårs- tale til Nationen.

-pn I samarbejdet indgår flg. ele-

menter:

Den anvendte krypteringstek- nologi skal sikre rettigheds- haverne, at lånt materiale ikke kan videredistribueres fra den lånende brugers com- puter, og også en tydelig iden- tifikation af brugeren skal sikres.

E-bogens og -tekstens indhold skal stilles til rådighed i for-

mater, så de både kan læses fra en standard-pc og de mest anvendte læseapparater for elektroniske bøger.

Bibliotekernes formidling af e-bøger og -tekster skal indgå som en naturlig del af formid- lingsarbejdet, og biblioteker- nes edb-systemer skal kunne håndtere de særlige admini- strative processer, der gælder for det nye medie. Afgørende

(13)

Bibliotekspressen 3/2001

76

Bibliotekarens uddannelse

– mening og identitet

■ Jeg tror, at alle mennesker går og danner fremtidsscenarier – fabulerer, småfilosoferer og gennemspiller forskel- lige fremtidsmuligheder for en selv, ens arbejdsplads, for verden. Hvor bevæger verden sig hen?

Det der optager mig lige nu er sammen- hængen mellem sådanne fremtidsscena- riers meget forskellige temaer og dimen- sioner og Biblioteksskolens nye uddan- nelser. Er vi på rette vej?

Brikkerne i scenarierne er højst forskel- lige temaer og dimensioner:

Kulturministerens og erhvervsmini- sterens modige kultur- og erhvervspoliti- ske redegørelse »Danmarks kreative po- tentiale,« som jo bl.a. har givet anled- ning til både forargelse og glæde.

Bologna-deklarationens krav om gen- nemførelse af en fælles uddannelses- struktur i 27 europæiske lande, herun- der Danmark, og dens krav om øget flek- sibilitet, mobilitet, gennemskuelighed og muligheder for meritoverførsel mellem Europas universiteter.

Industrisamfundets overgang til vi- densamfund eller drømmesamfund.

En ny økonomisk verdensorden, hvor selv forsknings- og videnstung industri flytter bort fra de gamle industrialisere- de centre – der er for mig ikke tvivl om, at vi står over for grundlæggende foran- dringer her.

Svækkelsen af industrisamfundets nationalstater og dannelsen af regioner- nes Europa.

De nye regionale cross-border univer- siteter som fx Øresundsuniversitetet, som Danmarks Biblioteksskole er med- lem af.

Samfundets og uddannelsernes indivi- dualisering.

Bibliotekers og erhvervslivs fokus på forandring, kreativitet, dynamik, mening og identitet.

Det er i reflektionen over sådanne meget forskellige synsvinkler og dimen- sioner, at Danmarks Biblioteksskole skal finde sammenhæng, sin placering, ud- viklingsretning og identitet – og helst ramme rigtigt.

Mange af tidens individualistiske træk peger bort fra fasttømrede faglige identi- teter med rod i professioners fællesskab om arbejdets ens rutiner. På en måde var tingene enklere tidligere, men måske også mindre udfordrende.

Biblioteksskolens udviklingsretning er

nøje forbundet med forandringerne i den danske biblioteksverden. Så vidt jeg kan se er biblioteksverdenen, og her tænker jeg på såvel folke- som forsk- ningsbibliotekerne, stærkt præget af samtidig globalisering og lokal forank- ring som en sammenhængende proces.

Og bibliotekernes grundlæggende me- ning er i virkeligheden nok ikke så for- andret. De er og vil fortsat blive videns- og kulturformidlingens forankrings- punkt – en slags kerner i samfundets videns- og kulturformidlings infrastruk- tur.

Set i et samfundsmæssigt perspektiv er vi i den heldige situation, at biblioteks- og informationsverdenen gradvist place- res mere og mere centralt i samfundet.

Og det er jo et meget positivt træk, at også det private erhvervsliv er ved at erkende behovet for de særlige kvalifi- kationer, som bibliotekarer besidder.

Også erhvervslivet har fokus på de sek- torer, der vil vokse i fremtiden: den im- materielle produktion, de oplevelses- og meningsskabende værdier, at organise- re og styre viden.

Det er derfor ingen tilfældighed, at vi netop nu ser kulturlivet og erhvervsli- vet i en ny indre sammenhæng, og at to tidligere meget forskellige fagministeri- er udarbejder en fælles kultur- og er- hvervspolitisk redegørelse.

På Biblioteksskolen reflekteres dis- se udviklingstræk i arbejdet med at tænke uddannelserne ind i en større integreret sammenhæng. På kandidat- niveauet drejer det sig om at opbygge semestermoduler, hvor kandidatuddan- nelsen, forskningsbibliotekar- og doku- mentalistuddannelsen, videreuddannel- seslinierne og nye 1-årige masteruddan- nelser kan kombineres og anvendes på forskellig vis.

Og netop samfundets fokus på immate- riel produktion, oplevelses- og menings- skabende værdier sprænger samtidig rammerne for biblioteks- og informa- tionsvidenskab i snæver forstand og rejser behovet for en udvidelse af begre- bet biblioteks- og informationsviden- skab, så det også kommer til at indehol- de bredere samfundsvidenskabelige og humanistiske synsvinkler.

Og derved kommer samfundets nye udfor- dringer, bibliotekernes udviklingsretning, uddannelserne på Biblioteksskolen og træk ved den traditionelle bibliotekariske rolle til at skabe et bindeled mellem fortid og fremtid og skabe en bibliotekarisk identitet og mening, der rummer såvel historie som fremtidsperspektiv.

Er vi på rette vej?

LEIF LØRRING

Det er jeg stærkt optaget af netop nu!

Leif Lørring blev rektor for Danmarks Biblioteksskole i 1998. Fra 1994 og frem til ansættelsen på skolen var han overbibliotekar ved Danmarks Pædagogiske Bibliotek.

FOTO: TRINE SØNDERGAARD, RAGNAROK

(14)

Bestil et foredrag/seminar

Forældreopdragelse – Tør vi?

Mænd er fra Mars – Kvinder er fra Venus.

Kend dig selv – Bliv en bedre kollega.

Et godt grin – Humor og Helse.

ForedragsForum v/Ingrid Ann Watson.

Tlf. 20 13 47 59

e-mail: iaw@ForedragsForum.dk

100 procent

besøgsfremgang i Malmö

■ Siden 1990 er antallet af besøgere på stadsbiblioteket i Malmö steget med næsten 100%, og det årlige besøgstal ligger nu på knap 1,3 mio.

Satsningen på et nyt hoved- bibliotek har således vist sig mere end rigtig. Også udlånet tegner sig for en markant fremgang. Det er i samme tiårsperiode steget med 89%

til cirka 1,4 mio.

Til gengæld halter materiale- bevillingerne betænkeligt bagefter. De er kun steget med 28,7% til godt 5 mio. sv.

kr. årligt, oplyser stadsbiblio- tekets PR-bibliotekar Ulla Brohed.

Årets klassiker bliver Kjeld Abell

■ Klassikerdagen 2001, som afholdes den 25. september, retter denne gang sit fokus mod dramatikeren Kjeld

Abell, som ville være fyldt 100 år i år. Som en af de kul- turradikale var Kjeld Abell med sine skuespil på en gang med til at forny dramatikken og den offentlige debat. »De første stykkers opgør med den borgerlige families un- dertrykkelse – Melodien, der blev væk og Eva aftjener sin barnepligt – efterfulgtes af opgør med nazismen og den kolde krig, hele tiden med det enkelte menneskes frihed som det endelige mål,« hed- der det således i begrundel- sen fra Danmarks Biblioteks- forening.

Klassikerdagen er indstiftet af Danmarks Biblioteksfor- ening og Samrådet for De Litterære Selskaber med Lit- teraturrådet, Det Kongelige Bibliotek og Det Danske Sprog- og Litteraturselskab som samarbejdspartnere.

Den blev afholdt for første gang i år 2000, hvor bibliote- ker, litterære selskaber og andre interesserede over hele landet afholdt litterære ar- rangementer og bogudstillin- ger om guldalderlyrikeren Emil Aarestrup.

Firkløver som appetitvækker

■ I sin arrangementsvirk- somhed har Høje-Taastrups Kommunes Biblioteker været et af landets fremmeste i ad- skillige år. Både når det gæl- der arrangementer for voks- ne, og når det er børnene, der skal have et særligt tilbud.

Det er også tilfældet for 1.

halvdel af 2001, hvor ikke mindst programmet for kom- munens børnebiblioteker im- ponerer. I alt afholdes der 24 forskellige arrangementer fordelt på hovedbiblioteket og de syv filialer. Nogle af arran- gementerne afholdes i øvrigt på mere end ét bibliotek.

Med til en sådan arrange- mentsvirksomhed bør også høre en markedsføring, som fænger og indbyder til delta- gelse, og som det ses af den her på siden gengivne for- og bagsi- de af børneprogrammet for foråret 2001 har Bibliotekerne i Høje-Taastrup også i den hen- seende en heldig hånd. I dette tilfælde tilhører designerhån- den Merete Bayati.

PR-folder for Musik- faggruppen

■ Efter det forliste samarbej- de mellem BF’s faggruppe for musikbibliotekarer og Dansk Musikbiblioteksforening om et fælles blad – Libretto – har Musikfaggruppen besluttet udelukkende at udgive et blad på nettet, og med musik- bibliotekar Ulrik Drejer, Ros- kilde Bibliotek, som anker- mand, markerer faggruppen

sig i dag med webbladet »Tan- genten« på adressen

www.grupper.bf.dk/mufa Med den nye bibliotekslov har musikken fået en betyde- lig mere fremskudt placering i biblioteksbilledet, og det synes Musikfaggruppen bør føre til flere medlemmer. Den har derfor for nylig udsendt et hvervefolder med ovenstå- ende elegante og stramt kom- ponerede logo. Også det er Ulrik Drejer mester for. I en næste udgave vil tangenter- ne blive vendt rigtigt, lover

han. ❑

(15)

Bibliotekspressen 3/2001

78

Stillingsopslag indsendes til Bibliotekspressen, Linde- vangs Allé 2, 2000 Frederiksberg. Opslaget bringes i standardopsætning med mindre reproklart materiale indleveres. Pris for stillingsopslag: 22 kr. pr. spaltemm excl. moms. Nærmere oplysninger fås hos Ilse Chri- stiansen på tlf. 38 88 17 70 eller på internetadressen:

www.bf.dk/bpr.

Frister for stillingsopslag

Bibliotekspressen 4/2001 Udkommer (afl. post) 27. februar

Sidste indleveringsdag 12. februar kl. 12 Tidligste ansøgningsfrist 13. marts Bibliotekspressen 5/2001 Udkommer (afl. post) 13. marts Sidste indleveringsdag 26. febr. kl. 12 Tidligste ansøgningsfrist 27. marts

Bibliotekspressen 6/2001 Udkommer (afl. post) 27. marts

Sidste indleveringsdag 12. marts kl. 12 Tidligste ansøgningsfrist 10. april

BF-noter til opslag

A Der består uoverensstemmelse mellem BF og an- sættelsesmyndigheden, og stillingen må ikke accepte- res uden BF’s godkendelse.

B Der er tale om en deltidsstilling på under 29,6 timer ugentligt og arbejdsgiveren har ikke oplyst, om der kan udstedes frigørelsesattest. En frigørelsesattest skal ud- stedes fra begyndelsen af et ansættelsesforhold, hvis der skal udbetales supplerende dagpenge.

C Ansøgere bedes kontakte BF’s Faglige Afdeling.

Bibliotekar søges til et vikariat på 37 timer ugentligt fra 1.

marts – 30. juni 2001.

Vi ønsker en yngre, evt. nyuddannet bibliotekar, som vil være med til at løse de daglige arbejdsopgaver i et central- biblioteks udlån – publikumsbetjening, materialevalg og Biblioteket Kommer-Service. Et godt kendskab til informati- onsteknologi samt interesse for at arbejde med dette i sam- menhæng med de øvrige arbejdsopgaver vil være attrak- tivt. Vi ønsker at give mulighed for andre arbejdsopgaver afhængig af forudsætninger, interesser og behov.

Vi lægger vægt på, at du er fuld af gå-på-mod, energisk og fleksibel og kan arbejde selvstændigt.

Der må påregnes aften- og lørdagsvagter.

Helsingør Kommunes Biblioteker

Centralbibliotek for Frederiksborg Amt

Vikariat til Hovedbibliotekets Udlån for voksne

Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.

Oplysning om vikariat kan fås hos afdelingsleder Inge Søe og stedfortræder Charlotte Fenger på tlf. 49 28 36 32 eller 49 28 36 53. Se også bibliotekets webside: www. hels- bib.dk

Ansøgning mærket K&F 02/01 fremsendes til Kultur- og Fri- tidsforvaltningen, Forvaltningsadministrationen, Lundega- de 13, 3000 Helsingør. Ansøgningsfrist er d. 27. februar 2001 med morgenposten.

BF-note B

(16)

Århus Kommunes Biblioteker

Flygtninge/indvandrerkonsulent

I forbindelse med en organisationsændring flyttes konsu- lentfunktionen fra Hovedbiblioteket til Lokalbibliotekerne i løbet af 2001. Derfor er en fuldtidsstilling som konsulent ledig til besættelse pr. 1.5.2001.

Århus Kommunes Biblioteker har en vidtgående faglig decentraliseringsordning hvilket indebærer at alle biblio- teker betjener flygtninge og indvandrere i eget lokalområ- de.

Materialesamlingen på indvandrerområdet er fælles, og konsulenten er ansvarlig for indkøb og pleje af samlin- gen.

Konsulenten vil have basis i Viby Bibliotek og forventes at løse opgaverne i samarbejde med de øvrige biblioteker.

Opgaverne ligger indenfor både drift og udvikling, gælder alle aldersgrupper og materialekategorier. Funktionen omfatter rådgivning, koordinering og strukturering på området. Konsulenten har ansvaret for at opgaveløsning er hensigtsmæssig, rationel og udviklingsorienteret.

Opgaverne

Foruden samarbejde med de øvrige biblioteker kan bl.a.

nævnes:

kontakt til brugergrupper og sprogkonsulenter

profilering, synlighed og samarbejde udadtil bl.a. med kommunale parter, med Sprogcentret og med forenin- ger på området

ansvarlig for Finfo Århus samt eventuel deltagelse i re- levante projekter

medvirken i udarbejdelse af mål for betjeningen

information internt og eksternt

medvirken ved forberedelse af brugerundersøgelser på området

erfaringsudveksling omkring biblioteksorienteringer for målgruppen og undervisning af sprogskolehold

koordinering af arrangementer i ÅKB for målgruppen

Personlig profil

Der lægges vægt på, at du:

er interesseret og engageret i flygtninge- og indvan- drerområdet, herunder integration

er fleksibel m.h.t. arbejdstid og tilrettelæggelse af op- gaver

arbejder selvstændigt og er initiativrig

er god til at samarbejde med mange forskellige partne- re

er udadvendt og interesseret i kontakter og netværk

Løn- og ansættelsesvilkår

Efter gældende overenskomst/aftale. Lønnen fastsættes ved forhandling og efter principperne i Ny løn.

Flere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til henholdsvis overbibliotekar Birgit Lind, tlf. 87 44 07 10, email bli@bib.aarhus.dk, eller flygtninge/indvandrerkon- sulent Ågot Berger, tlf. 87 30 46 47, email aab@aakb.bib.

dk

Ansøgningen bilagt kopi af eksamensbeviser, referencer m.v. sendes til: Overbibliotekar Birgit Lind, Åby Bibliotek, L. Feilbergsvej 7, 8230 Åbyhøj og skal være modtaget senest 27.2.01.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt 13.3.01.

Viborg

Sygeplejerskole

Bibliotekar

Viborg Sygeplejeskole søger pr. 1. marts eller snarest muligt en ny bibliotekar på 37 timer ugentlig.

Arbejdsopgaverne består bl.a. af:

udvikling og vedligeholdelse af bibliotekets materiale- samling

vejledning af studerende, lærere og kursister

litteratursøgningsundervisning og brugeroplæring i databasesøgning

forberedelse og deltagelse i materialeudvalgsmøder Formålet er at holde fagsamlingen up-to-date samt yde en optimal biblioteksservice overfor skolens ledelse, læ- rere, studerende og kursister.

Vi har brug for en person, der

har en eksamen fra Danmarks Biblioteksskole

er god til såvel den tradionelle som den edb-mæssige side af bibliotekarjobbet

er velorganiseret, men fleksibel

er selvstændig, men med gode samarbejdsevner

er udadvendt og positiv

kan tænke utradionelt og kreativt, og som ikke er ban- ge for rutineopgaver

kan bevare roen og overblikket på en ind imellem tur- bolent arbejdsplads

Vi tilbyder

engagerede samarbejdspartnere såvel i biblioteket som på skolen som helhed

et spændende uddannelsesmiljø

udfordringer på IT-området

et ansvarsfuldt job med stor indflydelse på eget ar- bejdsområde

Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst mellem AC og kommunerne.

Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendel- se til rektor Aase Lydiksen – tlf. nr. 89 27 38 06.

Ansøgning med kopi af eksamensbevis fra Danmarks Biblioteksskole, samt relevante bilag, sendes til rektor Aase Lydiksen, Viborg Sygeplejeskole, Toldbodgade 12, 8800 Viborg.

Ansøgningsfrist er d. 21.02.01 kl. 12.00. Ansættelses- samtaler finder sted i uge 8/9.

Facts om Viborg Sygeplejeskole:

Brugere: 375 studerende, ca. 400 årlige kursister og 24 lærere.

Materialer: ca. 4000 bøger, 60 tidsskriftsabonnementer og 400 videoer.

Bibliotekssystem: Mikromarc.

Udlånsaktivitet i 2000: ca. 6.300 udlån

(17)

Bibliotekspressen 3/2001

80

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

De store børn kunne bedre klare de mindre frø med udbytte. I 1971 benyttede 314 klasser sig

som nåede, da liget blev lagt på bordet, vel ned over hendes knæbene og kalne og med en bred søm neden omkring, samt for ha»nderne bundne sort bånd og udsyet med små prikker

Ikke nogen, jeg kender, hvis du mener sådan nogle officielle dage og traditioner!. Men folk har

Lidt efter kom hun tilbage og sagde: ”Hvad mener du med, at du ikke kan arbejde over, fordi du skal til Roskilde?” Hun troede, at man bare tager til Roskilde én dag. Jeg

Transvestismen sætter spørgsmålstegn ved køn som “determine- rende og hemmelig instans” og “det, trans- vestitterne forelsker sig i, er netop dette spil med tegnene, de er

teratur og kunst, men aldrig uden at tænke litteratur og kunst som en del af et hele, ikke et større, men et alting, hun tænkte for eksempel, at det ikke, som mange

En af de ting, som alle har god grund til at beklage, er, at Oslo-pro- cessen ikke blev udmøntet i en en- delig fredsaftale mellem Israel og PLO.. Pundiks søn, Ron Pundak, var en af

Og når bogen ikke længere er så centralt placeret, så er litteraturen det heller ikke, fordi det, der kendetegner denne 500-års periode fra, da Gutenberg opfandt tryk- kepressen