• Ingen resultater fundet

Nye trends inden for persontransportservices

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Nye trends inden for persontransportservices"

Copied!
20
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

Nye trends inden for persontransportservices

Søren Saugstrup, MOE|Tetraplan Søren Brønchenburg, Vejdirektoratet

(2)

Internet of Things (IoT)

Deleøkonomi

Forskellige persontransporttjenester

PERSONTRANSPORTTJENESTER

• Private taxatjenester

• Private delebilstjenester

• Kommercielle delebilstjenester

• Samkørselstjenester

• MaaS/Mobilitetstjenester

OVERBLIK

(3)

• 1. Hvorfor er disse tjenester interessante?

• 2. Overblikket – sammenhængen og konteksten

• 3. Nye services - eksisterende og i fremtid

• 4. Centrale spørgsmål – af betydning for Statsvejnettet

• 5. Hovedpunkter fra analyse

• 6. Metodeudfordringer fremadrettet – fra makro til konkret viden

Agenda

(4)

Hvorfor er disse tjenester interessante?

Som vejbestyrelse for Statsvejnettet er det vigtigt løbende fra et strategisk perspektiv at monitorere, undersøge og forholde sig til trends og drivkræfter, der potentielt kan påvirke statsvejnettet og dets udvikling – særligt hvad angår kapacitet og trafikafvikling.

Dilemmaet kan opstå, hvis brugen af persontransport services vokser meget hurtigt og påvirker kapaciteten – særligt hvis det sker hvor kapaciteten i vejnettet allerede i dag er udfordret.

Det tager tid at udvide kapaciteten i den fysiske vejinfrastruktur,

hvorfor det altid er ønskeligt at have indblik i, hvordan nye trends

måske vil udvikle sig og evt. med hvilke konsekvenser og effekter.

(5)

Internet of Things (IoT)

Deleøkonomi

Forskellige persontransporttjenester

PERSONTRANSPORTTJENESTER

• Private taxatjenester

• Private delebilstjenester

• Kommercielle delebilstjenester

• Samkørselstjenester

• MaaS/Mobilitetstjenester

OVERBLIKKET – sammenhængen og konteksten

(6)

Deleøkonomi og Internet of Things er nødvendige forudsætninger for de Internetbaserede persontransporttjenester

På den ene side er det deleøkonomien, der muliggør en række af de nye tjenester på persontransportområdet.

På den anden side er det Internet of Things, der faciliterer og gør disse tjenester mulige.

DELEØKONOMI & INTERNET OF THINGS

Deleøkonomi

”et økonomisk system hvor aktiver eller tjenester deles mellem private personer, enten gratis eller mod betaling, og typisk foregår det via internettet”.

Internet of Things

”sammenkoblingen af computerenheder der er indlejret dagligdags ting, så de kan sende og modtage data”.

(7)

Hvordan ”deles” der?

Låne – naboens hækkeklipper

Bytte – børnetøj på marked

Leje – en lejlighed i Berlin

Dele – en bil i delebilsklub

Hvad ”deles”?

Penge – lånes ud for renter

Biler, Tjenester, Jord og haver, Lejligheder – udlejes mod betaling

Tøj – lånes eller byttes

Kørsel – tilbydes mod betaling

Værktøj – lånes ud gratis

Film og serier – streames mod betaling

DELEØKONOMI

Er det deleøkonomi?

Er det reelt deleøkonomi eller er udviklingen præget at en række store kommercielle aktører, der vil tjene penge på at udleje

privatpersoners aktiver?

Hvem ”deler” og hvorfor?

adgangen til at bruge ting, i stedet for at eje dem – især dyre ting.

deleøkonomien har bedst fat i de unge, og dem der bor i storbyen

vælger at ”dele” ud fra mere holdningsbaserede tilgange, fx genbrug og miljø.

Deleøkonomien stortrives - mange har opdaget, at de enten kan tjene penge på at leje f.eks.

bolig eller bil ud - eller at de kan spare penge ved at leje det af andre privatpersoner.

(8)

IOT faciliterer en overgang fra mono-modal mobilitet - mod en multi-modal mobilitet der kombinerer de relevante transportmidler, der kan optimere den enkelte

persons rejse.

INTERNET of THINGS (IoT)

IoT er et ret abstrakt fænomen/begreb

en masse ting forbundet til internettet, både elektroniske og ”ikke elektroniske”; fx en smartphone, en bil med GPS og en cykel med en RFID-chip på. .

fælles er at de enten direkte eller gennem sensorer er forbundet til internettet, og det er muligt at sende data til dem og indsamle data fra dem.

en række teknologier, der er blevet billigere, mere udbredte og hurtigere, herunder internet, smartphones, GPS og sensorer - det muliggør IoT.

Smartphonen er det personlige link til IoT For den enkelte person er det smartphonen, der giver adgang til mange af de tilbud/aktiviteter, som udbydes med udgangspunkt i IoT.

Hvor anvendes IoT praktisk i persontransporten?

Smartphones der giver adgang til forskellige mobilitets-apps

Smartphones der kan vise din position via GPS

Delecykler og -biler med GPS teknologi, der viser hvor den er placeret

Computere/software der fx kobler placeringer af delecykler og –biler med rejseplaner for

kollektivtransport til en samlet transportløsning

(9)

Nye services - eksisterende og i fremtid

PERSONTRANSPORTTJENESTER

• Private taxatjenester

• Private delebilstjenester

• Kommercielle delebilstjenester

• Samkørselstjenester

• MaaS/Mobilitetstjenester

(10)

Private taxatjenester

virksomheder, der tilbyder peer-to-peer service, hvor de forbinder en privat

passager, der har brug for transport, med en privat bilejer, som vil køre turen.

I direkte konkurrence med de traditionelle taxaer.

• En billigere taxatjeneste vil umiddelbart kunne øge antallet af ture i bil.

• Et fåtal af turene er over længere strækninger på statsvejnettet.

• Potentielt en vækst i bilture på

statsvejnettet i og omkring de største byer.

PRIVATE TAXATJENESTER

(11)

Private delebilstjenester er

virksomheder, der tilbyder peer-to-peer service. De forbinder en privat person der ønsker at leje en bil med en privat bilejer, som vil udleje sin bil.

Konkurrerer med traditionelle kommercielle biludlejningsfirmaer

• tjenesterne giver flere adgang til at køre bil og derigennem skabe flere bilture, fordi det er billigere og lettere

tilgængelige

• Forventer at flere ture vil være længere ture, der inkluderer statsvejnettet.

Mulig påvirkning:

Billigere og lettere at leje bil = flere ture på statsvejnettet vs. Flere undlader at købe

PRIVATE DELEBILSTJENESTER

(12)

Kommercielle delebilstjenester er virksomheder der ”udlejer” egne biler i kortere perioder og den kan afhentes og afleveres tilbage indenfor et afgrænset område.

Lettilgængelige udlejningsbiler der lejes på minutbasis - ”kør selv taxi”.

• Giver flere adgang til at køre bil og derigennem skabe flere ture

• Prissætning gør at få ture kører på statsvejnettet.

• Mulig påvirkning: Afholder folk fra at købe egen bil = færre ture på

statsvejnettet. Forlængelse af kollektiv transport til sidste destination =

reducere bilpendlingen til byen.

KOMMERCIELLE DELEBILSTJENESTER

(13)

Samkørselstjenester er virksomheder, der tilbyder peer-to-peer service, hvor de forbinder bilejer, der udbyder en tur med en passager, der har brug for transport på hele eller en del af strækningen. Liftet udbydes af bilejer på

”samkørselstjenestens” app, hvor interesserede passagerer så kan booke plads.

Tjenesterne har mange brugere og mange af turene er længere og foregår på statsvejnettet.

Mulig påvirkning:

• Øget kapacitetsudnyttelse af bilerne på statsvejnettet = færre biler på

statsvejnettet.

• Billige samkørselsture trækker kunder fra tog = flere bilture på statsvejnettet.

Nye samkørselstjenester med ”virtuelle

SAMKØRSELSTJENESTER

(14)

MaaS dækker over begrebet ”Mobility as a Service”

Mobilitetstjenester, hvor man får leveret hele transporten fra A til B ved, at kombinere forskellige modaliteter hos en udbyder.

Tilbyder mobilitetspakker som den enkelte kunde kan vælge - lidt ligesom mobilabonnementer

Som en veludbygget ”Rejseplan” hvor der betales for alle delture fra A til B i via ”Rejseplanen”.

Mulige påvirkninger:

• Tager tid at udvikle, operationalisere og

rekruttere brugere i DK =Ingen effekt på kort sigt.

• På længere sigt afhænger effekt af om folk fravælger privatbilen til fordel for MaaS.

MaaS – MOBILITY AS A SERVICE

Tjenesten bliver ikke udbudt nogen steder nu – der er lavet forsøg i Gøteborg og man

(15)

A. Hvilken effekt på trafikken og dets afvikling ses i dag fra disse services, reducerer de trafikken eller øger de den?

B. Hvordan påvirker disse services danskernes transportvaner og evt. den fysiske afvikling af trafikken og kapaciteten på

vejnettet?

C. Hvordan påvirkes kapaciteten, hvis services benyttes i

myldretiden, eller hvis de i høj grad anvendes i geografiske områder, hvor strækninger og kryds er belastede i forvejen.

D. Hvilke effekter forventes persontransport services at få på trafikken på statsvejnettet på kort, mellem langt og lang sigt?

Centrale spørgsmål af betydning for Statsvejnettet

(16)

Political: Der har været offentlig og politisk debat omkring Uber og Airbnb, hvor gældende lovgivning kan begrænse udbredelsen af nogle persontransport services og dermed påvirkningen af vejnettet.

Economic: Den økonomiske krise kan være en del af forklaringen på en opblomstring for services, men hvor det ikke vides, om en høj konjektur kan svække services.

Socio-cultural: Der er større interesse for deleøkonomi blandt de unge i storbyerne.

Technological: Nye teknologier, selvbetjening, big data, fortsat digitalisering, sociale medier o.lign vil accelererer services.

Environmental: Ønsker om mere bæredygtig transport kan fremme brugen af services.

Legal: Fra Finland vides, at det har krævet lovgivningsmæssige ændringer at skabe plads og rum for nogle af disse nye services.

Konsekvenserne struktureret i et PESTEL+ set up

(17)

A. De fleste af tjenesterne retter sig på den ene eller anden måde mod de større byer, da en vis koncentration af mennesker og/eller et bredt udbud af kollektiv transport er en forudsætning - Det betyder også at påvirkningerne af trafikken på statsvejnettet fra disse tjenester, primært vil være på statsvejnettet, i og omkring de større byer.

B. Tjenester som private delebilstjenester og samkørsel omfatter også trafik, der ligger udenfor de større byområder og kan dermed påvirke trafikken på hele statsvejnettet.

Der vil forventeligt være et større udbud fra disse tjenester i de større byer, og derfor vil turene nok i højere grad gå til eller fra større byer.

C. Samlet set vil de forskellige persontransporttjenesters påvirkning af trafikken på statsvejnettet, i hvert fald på kortere sigt, primært relatere sig til de større byer.

HOVEDPUNKTER FRA ANALYSE I

(18)

D1: Hvilke ting skal Vejdirektoratet fokusere på kort sigt

De fleste af tjenesterne er relativt nye og har ikke mange brugere, samtidigt vil deres

påvirkning af trafikken på statsvejnettet, i hvert fald på kortere sigt, primært relatere sig til de større byer. Men omvendt udvikler disse typer af tjenester sig hurtigt og kan potentielt påvirke trafikken på statsvejnettet i og omkring de større byer på kort sigt.

Samkørselstjenester har allerede mange brugere (Go-More 345.000) og en del af turene foregår primært på statsvejnettet. Her kan der potentielt allerede være en påvirkning af trafikken på statsvejnettet – og det vides ikke om den går i retning af højere kapacitetsudnyttelse i bilerne eller overflytning fra bane til bil.

D2: Hvilke ting skal Vejdirektoratet fokusere på længere sigt

• Mulighed for, at nye samkørselstjenester med ”virtuelle stoppesteder” og ”real time

matching” kan øge samkørselstjenesternes attraktivitet, både for pendlere og andre kortere ture på statsvejnettet.

• MaaS kan også komme i spil på lidt længere sigt, men det er uvist om det kan få nogen større effekt på trafikken på statsvejnettet udenfor de større byer.

Hvilke trends er særligt usikre og kræver øget opmærksomhed fra Vejdirektoratet

Ift. andre udviklinger i samfundet, rykker udviklingen i disse tjenester væsentligt hurtigere

HOVEDPUNKTER FRA ANALYSE II

Go-More: ” Turene er i gennemsnit 230 kilometer lange”

(19)

Spørgsmål til drøftelse:

1) For at forstå disse services og konsekvenserne af deres effekter bedre er konklusionen umiddelbart, at det er

nødvendt at gå længere ned i materien. Men hvad er den rigtige tilgang her: er det via markedsanalyse,

socioøkonomisk analyse, mere kvalitativ analyse, modelkørsler, kombinationer eller noget helt andet?

2) Og hvad med erhvervslivets transporter, særligt

godstransporten. Hvordan kommer nye internetbaserede

godstransport services til at påvirke trafikken her, og hvordan vil de spille sammen med og supplerer, accelererer eller

Metodeudfordringer fremadrettet

– fra makro til konkret viden

(20)

TAK FOR OPMÆRKSOMHEDEN!

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

Hvis vi fastholder kriteriet om reference i stedet for tiltale må den udbredte opfattelse imidlertid revideres. I dansk litteratur findes flere og flere eksempler på fortællinger,

På den anden side udvikler disse typer af services og tjenester sig hurtigt, hvorfor de potentielt i de kommende år kan påvirke trafikken og kapaciteten på statsvejnettet i og

Varmepumper, fjernkøling og lagring er nogle af de teknologier, der giver nogle nye muligheder for fjernvarmen i fremtiden:?. • Varmepumper og lagring kan yde et stort bidrag

Det kan i øvrigt bemærkes, at ErhvervsPh.D.-andelen kun udgør 5-6 procent af det samlede ph.d.-optag (Videnskabsministeriet, 2010); det vil svare til omkring 10 procent af

De professionelle redigerer og omformer de værende doku- mentationsformer og udvikler nye mere kvalitative og dialogi- ske former, så de fra en fagprofessionel optik bliver

De fem jubilerende skoler, hvi s jubilæumsværker her skal behandles , er Kolding og Aalborg, der begge fejrer 450 år og Birkerød, Rønde og Struer, der fylder hen-

Ligesom Wiltshires sprog er en kreoliseret blanding af amerikansk, skotsk og polynesisk slang og sømandssprog, det teksten også kalder ”Beach-la-Mar”, hvor han over for Uma

Min optræden eller performance her i dag – denne i Deres øjne formodentlig Andy-Warhol-lookalike eller Andy-Warhol- wannabe – er i virkeligheden et forsøg på at være den