Kopi fra DBC Webarkiv
Kopi af:
Cykelstrategi Københavns Befæstning : et samarbejde mellem Dragør, Tårnby, Hvidovre, Brøndby, Rødovre, København, Gladsaxe, Gentofte og
Lyngby-Taarbæk Kommune
Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren.
www.dbc.dk
e-mail: dbc@dbc.dk
Cykelstrategi københavns befæstning
et samarbejde mellem Dragør, tårnby, hvidovre, brøndby, rødovre, københavn, gladsaxe, gentofte og lyngby taarbæk kommune
november 2010
2 / Københavns befæstning CyKelstrategi
Cykelstrategi københavns befæstning er udgivet af:
Kræftens Bekæmpelse strandboulevarden 49 2100 københavn
Cykelstrategien er politisk godkendt i følgende kommuner:
tårnby, Dragør, hvidovre, brøndby, rødovre, køben- havn, gladsaxe, gentofte og lyngby-taarbæk i 2010
Projektleder: Camilla liv andersen
tekst: henrik aagaard (Dragør), Mikkel broe kjærvig (tårnby), Per Jensen (hvidovre), Pia hansen og Per Christiansen (brøndby), tine sand gybeck og Pia Møller hertz (rødovre), Maria streuli (københavn), Jesper fog (gladsaxe), Ole thun, thomas gjerulff og John nørskov hansen (gentofte), hans Ove Pedersen, erling Münster (lyngby-taarbæk)og Camilla liv andersen (kræftens bekæmpelse).
rådgivende konsulent:
Center for anvendt kultur ved ida Munk
for henvendelse vedrørende Cykelstrategien:
kontakt kræftens bekæmpelse telefon 35 25 75 09
Mail: calia@cancer.dk www.cancer.dk
layout: bysted
tryk: Zeuner grafisk as billeder: Mikael Colville, lars schmidt, Colourbox
Københavns befæstning CyKelstrategi / indhold / 3
s: 04 fra krudt og kanoner til kultur og natur
s: 06 Cykelstrategiens hvem, hvad, hvorfor og hvordan s: 07 vision
s: 08 værdier
s: 09 københavns befæstnings to cykelruter
s: 10 befæstningens hurtigrute s: 12 befæstningsruten
s: 14 Dragør kommune s: 16 tårnby kommune s: 18 hvidovre kommune
s: 20 brøndby kommune s: 22 rødovre kommune s: 24 københavns kommune s: 26 gladsaxe kommune s: 28 gentofte kommune
s: 30 lyngby-taarbæk kommune
indhold
4 / Københavns befæstning CyKelstrategi / fra Krudt og Kanoner til Kultur og natur
for ca. 200 år siden rettede englænderne kanonerne mod københavn og skød byen i brand. for at undgå lig- nende krig og kaos blev et af Danmarks største anlægs- arbejder nogensinde sat i gang. Og i 1920 kunne arbej- derne så lægge sidste hånd på byggeriet og københavns befæstning var klar til krig. så galt gik det dog aldrig.
heldigvis. Det betyder, at københavns befæstning i dag er en af europas bedst bevarede befæstninger.
alligevel er de mange år ikke gået upåvirket hen over befæstningen. Den trænger til en kærlig hånd, så den kan genopstå som en attraktion i verdensklasse, der byder på natur, kultur og friluftsaktiviteter. Med Pro- jekt revitaliseringen af københavns befæstning skal dette ændres. borgere og turister kan se frem til, at københavns befæstning genopstår som en sammen- hængende helhed, der forener et stykke danmarks- historie med enestående kultur- og naturoplevelser.
Det storstilede projekt skal give befæstningen tilbage til borgerne og de besøgende. Partnerne bag revitali- seringen er de ni befæstningskommuner1, skov- og naturstyrelsen, kulturarvsstyrelsen og realdania.
Kulturoplevelser på to hjul
Uden for Danmarks grænser vækker vi begejstring med vores cykelkultur. Og der er alt mulig grund til at
bygge bro mellem fortid og nutid ved at trække på denne del af vores hverdagskultur som et dansk vare- mærke, der signalerer sundhed, miljøbevidsthed og giver et levende byrum.
københavns befæstning opleves bedst på to hjul! Med en cykel ved hånden kan besøgende komme helt tæt på fæstningsanlæggene og udforske den storbynatur og historie som anlæggene byder på. Cykelstrategien skal bidrage til at det bliver lettere at komme til og fra de forskellige fæstningsanlæg. De ni kommuner arbej- der derfor sammen om to cykelruter; befæstningens hurtigrute, kaldet ”hurtigruten”, hvor en stor del af be- fæstningen kan opleves på én dag og ”befæstnings- ruten”, hvor besøgende kan gå i dybden med de histo- riske detaljer.
En cykelstrategi bliver til
Med den danske cykelkultur som dynamo går ni be- fæstningskommuner og kræftens bekæmpelse sam- men om at udvikle en cykelstrategi. strategien binder befæstningen sammen rent geografisk og giver de ni kommuner en masse grunde til at arbejde sammen om infrastruktur, kulturarv og sundhed. for at opnå sy- nergi i kommunernes tiltag opstilles en række kvali-
tetsmål for de to cykelruter, som skal gøre det attrak- tivt og oplagt at vælge cyklen, når turen går til københavns befæstning. kommunerne har været fæl- les om udviklingen af Cykelstrategien, og godkendes politisk i alle kommunerne.
fra krudt og kanoner til kultur og natur
1)De ni kommuner er; Dragør, tårnby, hvidovre, brøndby, rødovre, københavn, gladsaxe, gentofte og lyngby taarbæk
Furesøen
Re Re
Re Re
Re Re Re
Re Re
Femøren Lergravsparken Skovlunde
Herlev
Husum
Islev
Lufthavnen Nørreport
Kgs. Nytorv Lindevang
Solbjerg Jyllingevej
Islands Brygge
Amagerbro Christianshavn
Øresundvej
Kastrup Amager Strand Frederiksberg Forum
Vanløse Flintholm Ballerup
Malmparken
Dybbølsbro Vesterport
Københavns Hovedbanegård
Enghave Valby Langgade Ålholm
Danshøj KB Hallen
Peter Bangsvej
Ørestad
Vestamager
DR Byen
Sundby
Bella Center Nordhavn
Ellebjerg
Åmarken
Friheden
Avedøre Vallensbæk
Ishøj
Hundige
Greve
Karlslunde
Brøndby Strand
SjælørSydhavn
Østerport Ryparken
Svanemøllen Hellerup
Bernstorffsvej
Nørrebro
Charlottenlund Ordrup Klampenborg
Grøndal
Bispebjerg Farum
Værløse
Hareskov Skovbrynet Bagsværd
Stengården
Buddinge Kildebakke
Vangede
Dyssegård Måløv
Hvidovre Rødovre Brøndbyøster Albertslund
Glostrup
Taastrup Høje
Taastrup
Lyngby lokal station Fuglevad Brede Ørholm
Ravnholm Nærum
Gentofte
Emdrup Jægersborg Lyngby Sorgenfri Virum Holte Birkerød
Vedbæk
ReRe Re
Re
TREKRONER GARDERHØJFORTET
KASTRUPFORT VESTVOLD
EN
CHARLOTTENLUNDFORT
KONGELUNDSFORT OVERSVØMNMEELS
DÆMNING
TÅRNBY KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE BRØNDBY
KOMMUNE
RØDOVRE KOMMUNE
KØBENHAVNS KOMMUNE GLADSAXE
KOMMUNE
GENTOFTE KOMMUNE LYNGBY-TÅRBÆK KOMMUNE
HVIDOVRE KOMMUNE
DRAGØR KOMMUNE
Københavns befæstning CyKelstrategi / fra Krudt og Kanoner til Kultur og natur / 5
kommunegrænser befæstningsruten hurtigruten batterier forter voldanlæg Dæmninger
Oversvømmelsesanlæg
© Cartography by Folia a/s, www.Folia.dk, 0609
6 / Københavns befæstning CyKelstrategi / CyKelstrategiens hvem, hvad, hvorfor og hvordan
Hvem er Cykelstrategien for?
Cykelstrategi københavns befæstning involverer først og fremmest de ni kommuner, der geografisk indgår i københavns befæstning. strategien vedkommer derfor i første omgang særligt politikere og embedsmænd, og er tænkt som rettesnor for fremtidige beslutninger, der vedrører cykelruter og adgangsveje til befæstnings- anlæg i københavns befæstning. strategien lægger op til konkrete samarbejder mellem nabokommunerne om bedre cykelforhold. Det kan kommunerne med for- del bruge til ansøgninger til den nationale Cykelpulje.
Hvad er Cykelstrategi Københavns Befæstning?
Med Cykelstrategien skabes fælles rammer for plan- lægningsarbejdet, hvad angår tilgængelighed til og sammenhæng mellem anlæggene i københavns befæstning. De ni kommuner arbejder meget forskel- ligt med planlægning af infrastruktur for cykeltrafik.
Det er derfor nødvendigt med en samlende strategi for alle kommunerne, der er retningsangivende og som sætter delene af københavns befæstning sammen til en helhed.
Cykelstrategiens
hvem, hvad, hvorfor og hvordan
Hvorfor går kommunerne ind i dette samarbejde?
Med Cykelstrategien opnår kommunerne synergi med hinanden, dvs. at tiltag i hver enkelt kommune sættes i en større sammenhæng, hvorved det kommer flere til gavn. Derudover bliver kommunerne del af det stor- stilede revitaliseringsprojekt med projekter, der ap- pellerer både til borgere og turister. På den måde får den enkelte borger gavn af det tværkommunale sam- arbejde i form af oplevelser, sundhed og velvære – og kommunerne i form af bedre sundhed, miljø, bymiljø.
Hvordan realiseres Cykelstrategien?
Cykelstrategien får først liv, når den indarbejdes i kom- munernes egne planer. Med vedtagelse af strategien afgiver den enkelte kommune en hensigtserklæring om at arbejde aktivt for at inkludere kvalitetsmålene og tiltagene i egne planstrategier og kommuneplaner.
kommunerne koordinerer deres indsatser på et årligt fællesmøde pr år indtil 2015 i forhold til Cykelstrategi- ens vision og mål.
Københavns befæstning CyKelstrategi / vision / 7
de overordnede mål med Cykel
strategi Københavns befæstning er:
• at befæstningen bliver mere tilgængelig, sammenhængende og attraktiv for cyklister
• at flere benytter befæstningens cykelruter til aktiv transport til og fra arbejde, uddannelse og dagligdags- og fritidsaktiviteter
• at styrke det tværkommunale samarbejde og markedsføringen af befæstningens to cykel- ruter
vision
visionen fungerer som ledetråd for kommunernes planlægning af
cykelinfrastruktur imellem befæstningsanlæggene. visionen er ambitiøs men realiserbar. På den måde vil visionen gøre, at kommunerne hele tiden strækker sig lidt længere for at nå hinanden og nå målet.
” visionen er at skabe to attraktive og sikre cykelruter med stærk fortælle- kraft. ruterne kobler de unikke anlæg i københavns befæstning sammen til en helhed.
Mål
8 / Københavns befæstning CyKelstrategi / værdier
For borgere og turister
bedre cykelforhold er til gavn og glæde for borgere og turister, der alle får lettere ved at komme rundt på befæstningen.
Samarbejde på tværs
kommunerne løfter i flok, så københavns befæstning kommer til sin ret.
Sund på cykel
flere borgere og mere tid på cyklen giver sundere og gladere borgere, der lever længere.
Historien i front
befæstningens historie knytter kommunerne sammen – brug den ved nye tiltag for cyklister.
Sikker og tryg på cyklen
Cyklisternes trafikale sikkerhed og oplevet tryghed har høj prioritet ved planlægning af cykelinfrastruktur.
Værdierne
værdier
værdierne udgør et fælles grundlag for handling i kommunernes arbejde med
at skabe gode cykelforhold og cykelruter imellem befæstningsanlæggene. værdierne skrives som en række statements, der står som visionære pejlemærker for det
tværkommunale samarbejde.
” Cyklisternes trafikale sikkerhed og
oplevet tryghed har høj prioritet ved
planlægning af cykelinfrastruktur.
Københavns befæstning CyKelstrategi / Københavns befæstnings to CyKelruter / 9
københavns befæstnings to cykelruter
københavns befæstnings mange anlæg forbindes
med to cykelruter, ”hurtigruten” og ”befæstningsruten”, der har hver deres kvalitet.
en præmis er dog fælles for begge ruter – og det er synligheden af de anlæg, som besøgende passerer på vejen. Der er derfor enkelte anlæg i københavns be- fæstning som ikke er med i ruten, da der ikke længere er noget at se. ved planlægning af ruterne er der taget udgangspunkt i eksisterende veje og cykelstier. De til- tag som kommunerne planlægger at gennemføre for at forbedre cykelforholdene på de to ruter er markeret med stiplede røde linjer.
Cykelforholdene er af forskellig standard på de to ru- ter. Det skyldes hovedsagelig den varierende fokus på cykelområdet i kommunerne, men også kommuner- nes topografi og den byplanmæssige udvikling om- kring befæstningens anlæg igennem tiden. Der er op- stillet to sæt kvalitetsmål, som kommunerne kan navigere efter ved planlægning af bedre cykelforhold imellem befæstningsanlæggene.
Vestvolden
De to cykelruter følger den 15 km lange voldgade, som vestvoldens hovedsti hedder. hele voldgaden bliver asfalteret og oplyst, og vil derfor være egnet til cykel- pendling.
Furesøen
TREKRONER GARDERHØJFORTET
KASTRUPFORT VESTVOLD
EN
CHARLOTTENLUNDFORT
KONGELUNDSFORT OVERSV
ØNEMSMEL
DÆMNING
TÅRNBY KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE BRØNDBY
KOMMUNE RØDOVRE KOMMUNE
KØBENHAVNS KOMMUNE GLADSAXE
KOMMUNE
GENTOFTE KOMMUNE LYNGBY-TÅRBÆK KOMMUNE
HVIDOVRE KOMMUNE
DRAGØR KOMMUNE
kommunegrænser hurtigruten (ca. 64 km) batterier
forter voldanlæg Dæmninger
Oversvømmelsesanlæg 10 / Københavns befæstning CyKelstrategi / befæstningens hurtigrute
ruten er fastlagt ud fra kriterierne at, den er den hur- tigste, asfalterede og belyste vej imellem anlæggene.
Derudover skal der være cykelsti eller baner hele vejen og lokalveje bør undgås.
kortet viser de befæstningsanlæg som ruten passerer, samt de oplevelser og muligheder ruten indeholder.
tanken er, at de besøgende kan nå hele ruten på en dag og få fornemmelsen af befæstningens oprindelige funktion som en beskyttende ring omkring køben- havn.
Udover at besøgende oplever imponerende fort, batte- rier og volde på nærmeste hold byder hurtigruten også på naturoplevelser gennem skov, eng og ved hav og sø.
Det er en tur med kultur, historie, storby og masser af natur.
i august 2010 blev befæstningsløbet lanceret – et motionscykelløb, der følger ”hurtigruten”. Med cykel- løbet sættes der skarp fokus på cykelforholdene på hurtigruten, da der er krav til vejenes kvalitet og ru- tens sammenhæng. Cykelløbet er en tilbagevendende begivenhed, der skal tiltrække flere cykelmotionister og pendlere til at bruge ruten i det daglige. Med cykel- løbet eksponeres og markedsføres hurtigruten og de
befæstningens hurtigrute
befæstningens hurtigrute har en distance på ca. 64 km, hvilket gør det muligt at se et stort udvalg af anlæggene i befæstningsringen på én dag.
© Cartography by Folia a/s, www.Folia.dk, 0609
Københavns befæstning CyKelstrategi / befæstningens hurtigrute / 11
mange befæstningsanlæg, som deltagerne passerer på turen. På den måde kan cykelløbet virke som en øjenøjner for det unikke og storslåede anlæg som befæstningen er.
kvalitetsmål hurtigruten
kvalitetsmålene for hurtigruten skal sikre at besøgen- de kan nemt, hurtigt og bekvemt kan cykle fra et an- læg til det næste. alle kvalitetsmålene lever op til gæl- dende vejregler og kan derfor nemt bruges ved planlægning af nye tiltag.
Fremkommelighed:
besøgende skal komme så hurtigt som muligt mellem befæstningens anlæg. Cykelruten skal være den mest direkte, og trafikanter skal være adskilt. Der skal være god plads på stien.
Tilgængelighed:
ruten skal være sammenhængende. Den skal være godt skiltet på selve ruten og nem at finde hen til. Der skal være for så vidt muligt være cykelparkering ved attraktionerne.
Komfort:
ruten skal være asfalteret hele vejen. belægningen skal være jævn og farbar hele året rundt.
Sikkerhed og trafikal tryghed:
ruten skal være sikker, og cyklisten skal føle sig tryg i trafikken.
Social tryghed:
ruten skal være belyst, og der skal være gode over- sigtsforhold.
Furesøen
TREKRONER GARDERHØJFORTET
KASTRUPFORT VESTVOLDEN
CHARLOTTENLUNDFORT
KONGELUNDSFORT OVERSVØNEMSMEL
DÆMNING
TÅRNBY KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE BRØNDBY
KOMMUNE RØDOVRE KOMMUNE
KØBENHAVNS KOMMUNE GLADSAXE
KOMMUNE
GENTOFTE KOMMUNE LYNGBY-TÅRBÆK KOMMUNE
HVIDOVRE KOMMUNE
DRAGØR KOMMUNE
kommunegrænser
befæstningsruten (ca. 90 km) batterier
forter voldanlæg Dæmninger
Oversvømmelsesanlæg 12 / Københavns befæstning CyKelstrategi / befæstningsruten
ruten er fastlagt ud fra kriterierne at den så vidt mu- ligt skal gå via grønne, rekreative områder og undgå store trafikerede veje. variationerne af rutens under- lag for eksempel mellem asfalt, grus, brosten og jord- stier bidrager til en fornemmelse af den forandring befæstningen har gennemgået.
kortet viser de befæstningsanlæg som ruten passerer, samt de oplevelser og muligheder ruten indeholder.
På befæstningsruten får de besøgende detaljerne med. ruten forbinder anlæggene i alle ni kommuner med fortunfortet som det nordligste punkt og konge- lundsfortet som det sydligste punkt. befæstningsru- ten kører primært ad grønne og rekreative veje og sti- er. nogle af befæstningens funktioner og finesser afsløres på turen. Man kan blandt andet køre igennem nordre oversvømmelse i hvidøre bæk området. ved krig kunne man oversvømme området med vand fra furesøen for at skabe en bred voldgrav langs nordfron- ten. På den sydlige og sydøstlige del af amager ople- ves kongelundsfortet og Dragør fort, der skulle hindre fjendtlig landgang på amager sydkyst.
befæstningsruten
befæstningsruten har en distance på ca. 90 km, hvor alle anlæg, der har en væsentlig historisk betydning forbindes.
© Cartography by Folia a/s, www.Folia.dk, 0609
Københavns befæstning CyKelstrategi / befæstningsruten / 13
kvalitetsmål befæstningsruten
kvalitetsmålene adskiller sig fra hurtigruten, da ca. 60 procent af ruten går igennem rekreative naturområ- der. her tages der særligt hensyn til vegetation og dy- reliv, hvilket giver stor værdi for rutens oplevelsesva- riation. Det er derfor ikke muligt, at få hele ruten oplyst, da det i nogle af de rekreative områder vil være ødelæggende for naturens rytme og liv.
kvalitetsmålene kan bruges af kommunerne som guidelines ved planlægning af rekreative cykelstier imellem anlæggene i københavns befæstning.
Tilgængelighed:
ruten skal være sammenhængende, den skal være godt skiltet på selve ruten og den skal være nem at finde hen til.
Oplevelse:
ruten skal runde alle befæstningens synlige anlæg, og den skal så vidt muligt gå via grønne rekreative om- råder og undgå store trafikerede veje. for at give en fornemmelse af den forandring, befæstningen har gennemgået, kan ruten bestå af både asfalt-, grus- og jordstier.
Sikkerhed og trafikal tryghed:
ruten skal være sikker, og cyklisten skal føle sig tryg i trafikken.
kommunerne har i hver deres afsnit skrevet om ek- sisterende cykelforhold, den politiske opmærksom- hed på cykelområdet og nye tiltag. Det er i disse afsnit at det tværkommunale samarbejde og sy- nergien bliver tydelig!
Cykelstrategien gør det let og overskueligt at indgå i nye samarbejder med sine nabokommuner eller andre befæstningskommuner om cykelforhold.
strategien er oplagt at bruge som baggrund for an- søgninger til statens Cykelpulje, så de beskrevne tiltag realiseres.
ved realisering af kommunernes tiltag stykkes an- læggene i københavns befæstning sammen bid for bid. Og cykelinfrastrukturen vil skabe en tydelig sammenhæng og helhed, der fremhæver befæst- ningens historie til glæde for turister og kommu- nernes borgere.
Befæstningskommunerne – fra del til helhed
Furesøen
Re Re
Re Re
Re Re Re
Re Re
Femøren Lergravsparken Skovlunde
Herlev
Husum
Islev
Lufthavnen Nørreport
Kgs. Nytorv Lindevang
Solbjerg Jyllingevej
Islands Brygge
Amagerbro Christianshavn
Øresundvej
Kastrup Amager Strand Frederiksberg Forum
Vanløse Flintholm Ballerup
Malmparken
Dybbølsbro Vesterport
Københavns Hovedbanegård
Enghave Valby Langgade Ålholm
Danshøj KB Hallen
Peter Bangsvej
Ørestad
Vestamager
DR Byen
Sundby
Bella Center Nordhavn
Ellebjerg
Åmarken
Friheden
Avedøre Vallensbæk
Ishøj
Hundige
Greve
Karlslunde
Brøndby Strand
SjælørSydhavn
Østerport Ryparken
Svanemøllen Hellerup
Bernstorffsvej
Nørrebro
Charlottenlund Ordrup Klampenborg
Grøndal
Bispebjerg Farum
Værløse
Hareskov Skovbrynet Bagsværd
Stengården
Buddinge Kildebakke
Vangede
Dyssegård Måløv
Hvidovre Rødovre
Brøndbyøster Albertslund
Glostrup
Taastrup Høje
Taastrup
Lyngby lokal station Fuglevad Brede Ørholm
Ravnholm Nærum
Gentofte
Emdrup Jægersborg Lyngby Sorgenfri Virum Holte Birkerød
Vedbæk
Re Re Re
Re
TREKRONER GARDERHØJFORTET
KASTRUPFORT VESTVOLD
EN
CHARLOTTENLUNDFORT
KONGELUNDSFORT OVERSVØNMESLME
DÆMNING
TÅRNBY KOMMUNE KØBENHAVNS
KOMMUNE BRØNDBY
KOMMUNE
RØDOVRE KOMMUNE
KØBENHAVNS KOMMUNE GLADSAXE
KOMMUNE GENTOFTE KOMMUNE LYNGBY-TÅRBÆK KOMMUNE
HVIDOVRE KOMMUNE
DRAGØR KOMMUNE 14 / Københavns befæstning CyKelstrategi / dragør Kommune
Dragør kOMMUne
status og udfordringer
i Dragør kommune ligger Dragør fort inde i bymæssig bebyggelse, hvorimod kongelunds fort, skanser og batterier er beliggende i kystzonen i det åbne land.
i forbindelse med københavns befæstnings cykelstra- tegi, der skal forbinde befæstningsanlæggets forskel- lige dele til brug for pendlere og kulturbesøgende, er især ruten for kulturbesøgende interessant for Dragør kommune.
Befæstningsruten
Det er kun befæstningsruten, der løber gennem Dra- gør og linjeføringen er generelt i overensstemmelse med kommunens cykelstiplanlægning. befæstnings- ruten forløber overvejende ad eksisterende veje, stier og naturstier, som en del af regionalsti 80 fra kyst- vejen i nord til kongelunds fort ved sydvestpynten.
i kommuneplan 2009 for Dragør kommune indgår en egentlig trafikpolitik. Politikken omfatter følgende for- muleringer, som også rummer cyklisme:
trafikpolitikken prioriterer,
• at fremme optimal tilgængelighed til de overord- nede trafiksystemer; metro, tog, bus, motorveje og lufthavn, samt sikre mobiliteten rundt i kommunen
• at sikre optimalt samspil mellem transportformer- ne, som fx gode trafikknudepunkter, gode omstig- ningsmuligheder, parkér- og rejsanlæg
• at fremme brugen af alternative transportformer som alternativ til bil, fx cykler og kollektiv trafik
• transportformer som belaster miljø og klima mindst muligt
Med kommuneplan 2009 søges at øge opmærksom- heden på cyklisme og dermed også at skabe rammer, som giver afsæt for nye indsatser på cykelområdet.
kommunen har i øvrigt et relativt finmasket net af sti- er, der er det primære element i en målsætning om at sikre børnenes skoleveje samt at sikre borgernes ad- gang til idræts- og fritidsfaciliteter samt forskellige former for offentlig service og butikker mv. stierne er inddelt i følgende kategorier: hovedstier i eget tracé, cykel- og gangstier langs trafikveje, øvrige stier i by- områderne, naturstier samt ridestier.
Københavns befæstning CyKelstrategi / dragør Kommune / 15
i forhold til københavns befæstning sker den umiddel- bare adgang til de militære befæstningsanlæg i kyst- zonen fra kommunens vejnet og stier og i den sydvest- lige del fra naturstier. naturstierne er kendetegnet ved at være grusstier eller trampede stier i eget tracé og uden kunstig belysning.
Mål
Dragør kommune har en overordnet målsætning om at koble stisystemerne, inkl. rekreative stier, op på de overordnede stinet i regionen, herunder til regionalsti nr. 80 og pendlerstinettet.
Det er Dragør kommunes overordnede mål at få koblet eksisterende natursti mellem kofoeds enge med sø- vangsdigestien i søvang via aflandshage (militært område). herved vil der gives adgang til endnu et af de militære befæstningsanlæg i kystzonen.
Det er Dragør kommunes konkrete mål at få koblet ek- sisterende natursti (fasanstien) i kongelunden med søvangsdigestien i søvang. Dette giver ny adgangs- mulighed til søndre og nordre skovbatteri.
indsatsområder
Dragør kommune har pt. ingen konkrete indsatsområ- der, der berører cykelforhold på københavns befæst- ning. i relation til københavns befæstning er kommu- nens primære fokus arbejdet med kongelunds fort, herunder ønsket om at sikre optimal tilgængelighed.
kommunen er indstillet på at deltage i informations- kampagner og skiltning mv. sammen med parterne i samarbejdet.
Cykelstrategien for københavns befæstning under- støtter i øvrigt kommunens interesse for bedre tilgæn- gelighed til/fra city via vestamager – og til/fra et re- kreativt cykelstinet langs vestvolden.
Med tanke på at fremme cyklisme indgår Dragør kom- mune i et samarbejde med 16 kommuner i køben- havnsområdet om at udvikle en plan og et koncept for cykelpendlerruter.
Furesøen
Re Re
Re Re
Re Re Re
Re Re
Femøren Lergravsparken Skovlunde
Herlev
Husum
Islev
Lufthavnen Nørreport
Kgs. Nytorv Lindevang
Solbjerg Jyllingevej
Islands Brygge
Amagerbro Christianshavn
Øresundvej
Kastrup Amager Strand Frederiksberg Forum
Vanløse Flintholm Ballerup
Malmparken
Dybbølsbro Vesterport
Københavns Hovedbanegård
Enghave Valby Langgade Ålholm
Danshøj KB Hallen
Peter Bangsvej
Ørestad
Vestamager
DR Byen
Sundby
Bella Center Nordhavn
Ellebjerg
Åmarken
Friheden
Avedøre Vallensbæk
Ishøj
Hundige
Greve
Karlslunde
Brøndby Strand
SjælørSydhavn
Østerport Ryparken
Svanemøllen Hellerup
Bernstorffsvej
Nørrebro
Charlottenlund Ordrup Klampenborg
Grøndal
Bispebjerg Farum
Værløse
Hareskov Skovbrynet Bagsværd
Stengården
Buddinge Kildebakke
Vangede
Dyssegård Måløv
Hvidovre Rødovre
Brøndbyøster Albertslund
Glostrup
Taastrup Høje
Taastrup
Lyngby lokal station Fuglevad
Brede Ørholm
Ravnholm Nærum
Gentofte
Emdrup Jægersborg
Lyngby Sorgenfri Virum Holte Birkerød
Vedbæk
Re Re Re
Re
TREKRONER GARDERHØJFORTET
KASTRUPFORT VESTVOLD
EN
CHARLOTTENLUNDFORT
KONGELUNDSFORT OVERSVØNMESLME
DÆMNING
TÅRNBY KOMMUNE KØBENHAVNS
KOMMUNE BRØNDBY
KOMMUNE
RØDOVRE KOMMUNE
KØBENHAVNS KOMMUNE GLADSAXE
KOMMUNE GENTOFTE KOMMUNE LYNGBY-TÅRBÆK KOMMUNE
HVIDOVRE KOMMUNE
DRAGØR KOMMUNE 16 / Københavns befæstning CyKelstrategi / tårnby Kommune
tårnby kOMMUne
status og udfordringer
kommunen er forbindelsesleddet mellem forterne i københavns kommune og Dragør kommune. Og vide- re som forbindelsesled til hvidovre kommune, hvor- ved den sydlige ring af befæstnings-cykelringen ska- bes. københavns befæstnings cykelstrategi betyder således her, at befæstningens cykelstinet forbindes via de eksisterende veje og stier.
Med naboskabet til kastrup fort i københavns kom- mune og forterne i Dragør; Dragørfort og kongelunds- fort, har kommunen gode muligheder for at udvikle og udnytte såvel pendlings- som oplevelsesmulighederne i egen kommune og nabokommunerne inklusiv hvid- ovre kommune.
Hurtigruten
forbindelsen til hvidovre kommer til sin ret i hurtigru- ten, hvor cykelstien langs amagermotorvej er bindeled for de to kommuner. hurtigruten skærer herfra tværs igennem amager via kalvebod sti, stormlystvej og vil- lestoftevej til englandsvej der fører ruten videre lidt nordligere til tårnbyvej og saltværksvej, der ender i amagerstrandvej som nordpå fører op til kastrup fort.
Befæstningsruten
befæstningsruten drejer sydpå fra amagermotorve- jen ad svenskeholmvej og kanalvej, der munder ud i skansesporet, hvor kommunegrænsen til Dragør kryd- ses på vej mod kongelundsfortet og Dragør fort.
Københavns befæstning CyKelstrategi / tårnby Kommune / 17
Mål
Pendlingsmulighederne er allerede en del af sti/vejsy- stemet i den bymæssige bebyggelse, men de særlige ture mellem stillingerne og forterne, der kombinerer kastrupfortet med turene mellem sydamagerstillin- gen og strickers batteri, Prøvestenen og Mellemfortet vil være en attraktion for ikke blot de lokale hoved- stadsbeboere, men også for turister på verdensplan.
skoletjenestens arbejde for den primære målgruppe – eleverne i folkeskolen- vil kunne bruges som udgangs- punkt for informations- og læringsmateriale til andre brugere af befæstningens forskellige dele.
indsatsområder
tårnby kommunes færdiggjorde i foråret 2010, en cy- kelsti på irlandsvej og kommunens cykelstinet er der- ved stort set fuldt udbygget. Der er derfor ingen kon- krete planer om forbedring af forholdene for cyklister, men kommunen vil i løbet af 2010 udarbejde en trafik- handlingsplan, som bl.a. skal afdække et eventuelt be- hov for forbedringer. tårnby kommune er en del af samarbejde med 17 kommuner i københavnsområdet om at udvikle en plan og et koncept for cykelpendler- ruter.
Furesøen
Re Re
Re Re
Re Re Re
Re Re
Femøren Lergravsparken Skovlunde
Herlev
Husum
Islev
Lufthavnen Nørreport
Kgs. Nytorv Lindevang
Solbjerg Jyllingevej
Islands Brygge
Amagerbro Christianshavn
Øresundvej
Kastrup Amager Strand Frederiksberg Forum
Vanløse Flintholm Ballerup
Malmparken
Dybbølsbro Vesterport
Københavns Hovedbanegård
Enghave Valby Langgade Ålholm
Danshøj KB Hallen
Peter Bangsvej
Ørestad
Vestamager
DR Byen
Sundby
Bella Center Nordhavn
Ellebjerg
Åmarken
Friheden
Avedøre Vallensbæk
Ishøj
Hundige
Greve
Karlslunde
Brøndby Strand
SjælørSydhavn
Østerport Ryparken
Svanemøllen Hellerup
Bernstorffsvej
Nørrebro
Charlottenlund Ordrup Klampenborg
Grøndal
Bispebjerg Farum
Værløse
Hareskov Skovbrynet Bagsværd
Stengården
Buddinge Kildebakke
Vangede
Dyssegård Måløv
Hvidovre Rødovre Brøndbyøster Albertslund
Glostrup
Taastrup Høje
Taastrup
Lyngby lokal station Fuglevad Brede Ørholm
Ravnholm Nærum
Gentofte
Emdrup Jægersborg Lyngby Sorgenfri Virum Holte Birkerød
Vedbæk
ReRe Re
Re
TREKRONER GARDERHØJFORTET
KASTRUPFORT VESTVOLD
EN
CHARLOTTENLUNDFORT
KONGELUNDSFORT OVERS
VØ MME
LSE
N
DÆMNING
TÅRNBY KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE BRØNDBY
KOMMUNE
RØDOVRE KOMMUNE
KØBENHAVNS KOMMUNE GLADSAXE
KOMMUNE
GENTOFTE KOMMUNE LYNGBY-TÅRBÆK KOMMUNE
HVIDOVRE KOMMUNE
DRAGØR KOMMUNE 18 / Københavns befæstning CyKelstrategi / hvidovre Kommune
hviDOvre kOMMUne
status og udfordringer
i hvidovre kommune omfatter københavns befæst- ning den sydligste del af vestvolden med dennes fæst- ningskanal, voldanlæg og magasiner foruden kystbat- teriet avedøre batteri og fredskrudtmagasin 0.
Hurtigruten og Befæstningsruten følger begge Vestvolden
vestvolden forløber nord-syd gennem rekreative om- råder i den vestlige udkant af hvidovre kommune. Der er i dag stinet på begge sider af vestvolden med flere stiforbindelser over fæstningskanalen og med flere stiforbindelser både mod øst ind i hvidovre kommune og mod vest ind i brøndby kommune. stisystemet om- kring vestvolden fortsætter mod nord ind i brøndby- skoven i brøndby kommune via stibro over holbæk- motorvejen på vestvoldens østside. Mod syd fortsætter stisystemet ad stier i eget trace både mod vest ind brøndby kommune og mod øst gennem de rekreative områder Mågeparken og strandengen og over kalve- bod broerne til kalvebod fælled i tårnby kommune.
vestvolden i hvidovre kommune er således allerede i dag godt betjent med cykelstier med sammenhæng til et større cykelstinet, der giver god tilgængelighed for cyklister til hele området. ikke langt fra vestvolden lig- ger desuden avedøre station, hvortil der er adgang til vestvolden via separat stisystem.
befæstningsruteforløbet i hvidovre kommune forlø- ber næsten i sin helhed ad eksisterende stier i eget trace. kun på en kort delstrækning ved den sydligste del af vestvolden skal cyklisterne ud på lokalvejen ve- stre strandvej og her også krydse den større trafikvej gammel køge landevej i niveau. Dette forhold vil imidlertid blive ændret i løbet af 2010-2011, hvor hvid- ovre kommune som del af projektet ’På hjul ved vest- volden’ vil etablere en sikret krydsning af gammel køge landevej på dette sted.
stierne i hele ruteforløbet er i dag alle udlagt i mindst 3 meters bredde og er asfalterede for størstedelens vedkommende. kun på ruteforløbet mellem avedøre tværvej og vestre strandvej er belægningen i dag grus.
Dette forhold vil blive ændret i løbet af 2010-2011 som del af projektet ’På hjul ved vestvolden’, idet der på hele den nuværende grusstrækning vil blive udlagt fin- kornet asfalt i en bredde på ca. 3 meter. alle stierne er i øvrigt fællesstier for både cyklister og fodgængere og er generelt separeret fra ridende færdsel.
stierne har i dag ingen belysning, men det er planlagt i løbet af 2010-2011 at etablere belysning på befæst- ningsruteforløbet langs hele vestvolden i hvidovre kommune.
Københavns befæstning CyKelstrategi / hvidovre Kommune / 19
Mål
hvidovre kommunes overordnede målsætning på cy- kelområdet er, at der skal skabes sammenhæng i de regionale stinet, der skal give lettere adgang for cykli- ster og gående til de grønne områder og det åbne land, ligesom det skal gøres lettere at pendle på cykel. Cy- kelstrategi københavns befæstning ligger helt på linje med og understøtter denne målsætning.
indsatsområder
hvidovre kommune indgår i projektet ’På hjul ved vestvolden’, der er et projekt under programmet til re- vitalisering af københavns befæstning. i projektet ar- bejdes med fokus på sundhed, bevægelse og historie, der udnytter det rekreative areal omkring vestvolden på en ny måde, samtidig med at det formidler histori- en om befæstningsanlægget.
Projektet omfatter befæstningsruteforløbet langs vest- volden fra avedøre tværvej til vestvoldens sydlige af- slutning ved strandvangen og rundt om fredskrudtma- gasin 0. hovedelementerne i projektet er som følgende:
• asfaltering af stien fra avedøre tværvej og ned rundt om fredskrudtmagasin 0.
• etablering af sikret krydsning af gammel køge landevej.
• etablering af belysning på stien.
• Udtynding af bevoksningen langs stien
• etablering af cykeludfordringsbane på strækningen mellem avedøre tværvej og gammel køge lande- vej.
• etablering af opholdssteder langs stien.
• asfaltering af P-pladsen for enden af Mågevej.
• etablering af depotrum i fredskrudtmagasin 0.
Projektet forventes gennemført i 2010-2011.
for den nordligste strækning af befæstningsruteforlø- bet langs vestvolden i hvidovre kommune mellem avedøre tværvej og stibroen over holbækmotorvejen er der ligeledes aktuelle planer om asfaltering af stien med finkornet asfalt i en bredde på ca. 3 meter samt etablering af belysning. Også disse arbejder forventes gennemført i løbet af 2010-2011.
hvidovre kommune har i 2009 indledt et samarbejde med en række af de øvrige kommuner i hovedstads- området omkring udarbejdelse af oplæg til fælles plan og koncept for cykelpendlerruter i hovedstadsområ- det. resultaterne af dette arbejde, der forventes af- sluttet med udgangen af 2010, vil indgå i kommunens videre arbejde med at forbedre det regionale trafiksti- net og forholdene for pendlere på cykel, i givet fald også på hele eller dele af befæstningsruteforløbet i hvidovre kommune. i den forbindelse har hvidovre kommune især fokus på drift og vedligehold af stierne i befæstningsruteforløbet mellem vestvoldens sydlige afslutning ved strandvangen og kalvebod broerne til tårnby kommune. i takt med, at det er blevet mere al- mindeligt at cykelpendle over større afstande, er disse stier blevet mere og mere anvendt.
Furesøen
Re Re
Re Re
Re Re Re
Re Re
Femøren Lergravsparken Skovlunde
Herlev
Husum
Islev
Lufthavnen Nørreport
Kgs. Nytorv Lindevang
Solbjerg Jyllingevej
Islands Brygge
Amagerbro Christianshavn
Øresundvej
Kastrup Amager Strand Frederiksberg Forum
Vanløse Flintholm Ballerup
Malmparken
Dybbølsbro Vesterport
Københavns Hovedbanegård
Enghave Valby Langgade Ålholm
Danshøj KB Hallen Peter
Bangsvej
Ørestad
Vestamager
DR Byen
Sundby
Bella Center Nordhavn
Ellebjerg
Åmarken
Friheden
Avedøre Vallensbæk
Ishøj
Hundige
Greve
Karlslunde
Brøndby Strand
SjælørSydhavn
Østerport Ryparken
Svanemøllen Hellerup
Bernstorffsvej
Nørrebro
Charlottenlund Ordrup Klampenborg
Grøndal
Bispebjerg Farum
Værløse
Hareskov Skovbrynet Bagsværd
Stengården
Buddinge Kildebakke
Vangede
Dyssegård Måløv
Hvidovre Rødovre
Brøndbyøster Albertslund
Glostrup
Taastrup Høje
Taastrup
Lyngby lokal station Fuglevad Brede Ørholm
Ravnholm Nærum
Gentofte
Emdrup Jægersborg Lyngby Sorgenfri Virum Holte Birkerød
Vedbæk
ReRe Re
Re
TREKRONER
KASTRUPFORT
VESTVOLDEN
CHARLOTTENLUNDFORT
KONGELUNDSFORT OVERS
VØ MESMEL N
DÆMNING
TÅRNBY KOMMUNE BRØNDBY
KOMMUNE
RØDOVRE KOMMUNE
KØBENHAVNS KOMMUNE GLADSAXE
KOMMUNE GENTOFTE
KOMMUNE LYNGBY-TÅRBÆK KOMMUNE
HVIDOVRE KOMMUNE
DRAGØR KOMMUNE 20 / Københavns befæstning CyKelstrategi / brøndby Kommune
brønDby kOMMUne
status og udfordringer
vestvolden i brøndby kommune udfolder sig som et grønt bælte fra rødovre i nord til hvidovre i syd og danner rammen om rekreativ udfoldelse i grønne områder. fra vestvolden er der adgang til bakkesko- ven og brøndbyskoven med spejderhytter, naturskole og i umiddelbar nærhed ligger store fritidsfaciliteter som brøndby stadion, brøndbyhallen og udendørs fodboldbaner. følger man vestvolden mod syd gennem hvidovre kommer man direkte til brøndby havn og strandparken.
vestvolden, der udgør ruten for både befæstnings- og hurtigruten, er en kulturattraktion i særklasse. Udover det eneste bevarede artillerimagasin på voldanlægget ligger der en militærstation nær ved vestbanen. Mili- tærstationen blev bygget for at sikre togtrafikken med transporter fra vestbanetog til et dengang eksisteren- de spor, der løb langs vestvolden. På den måde kom forsyninger af forskellig art til og fra voldanlægget.
bygningerne har derfor stor kulturhistorisk værdi, og tænkes ind i formidlingsmæssige sammenhænge både i et læringsperspektiv og et musealt.
Cykelstrategien vil øge besøgendes mulighed for at op- søge de rekreative steder langs hele vestvolden og vi- dere derfra nord og sydpå til befæstningsanlæggets
øvrige dele. Det vil løfte området og bidrage til at give det status af kulturarvsområde i verdensklasse. skole- tjeneste og kulturhistoriske institutioner vil også kun- ne kvalificere formidlingen af vestvoldens kulturhisto- riske værdi ved at sætte bygninger og voldanlæg ind i en større historisk ramme.
brøndby kommune har mange store virksomheder med mange ansatte, der dagligt pendler, hvilket giver kommunen et højt cykelpotentiale. Cykelpotentialet vil øges i de kommende år med udvikling af bl.a. er- hvervsområdet Priorparken, der ligger vest for vest- volden, strækkende fra togbanen i nord til Park allé i syd. i helhedsplanen 2009 for brøndby kommune ind- går Priorparken som led i en større udbygning, der vil øge antal af arbejdspladser fra knap 4.000 i dag til godt 13.000 i 2020.
vestbanen i den nordlige del af kommunen skærer gennem voldanlægget og cyklister skal derfor køre un- der en tunnel, der er placeret ca. 250 meter fra over- skæringen. hermed forøges turen med lidt over 1/2 km ad en sti langs banen for at komme til tunnelen. Der arbejdes på at rejse midler til at bygge en bro over banen, hvilket vil øge pendler-potentialet på hele strækningen.
Københavns befæstning CyKelstrategi / brøndby Kommune / 21
Mål
brøndby kommune har en overordnet formulering for udvikling af cykelstisystemet i brøndby. Det fremgår af kommuneplanen 2009-2021, at kommunen skal sik- re sammenhæng mellem det overordnede regionale rekreative stinet og det øvrige regionale rekreative sti- net samt trafikstier og nationale stiruter, og indarbej- de stityperne i planlægningen. endvidere ønsker kom- munen at forbedre stinettet i overensstemmelse med kommunens trafikhandlingsplan og sundhedsstrategi.
indsatsområder
Der er ikke formuleret en samlet strategi for fremme af cyklisme i brøndby kommune, men ovennævnte initiativer har fokus på bevægelses-aspektet for ikke- motoriserede trafikanter, herunder cyklister. brøndby kommune er desuden del af vestegnssamarbejdet og arrangerer årligt store Cykeldag i brøndby kommune, der er et populært cykel-arrangement med en lokal rute, der varieres år for år. brøndby har også været med til at udvikle ”vestegnsruten”, der med sin mara-
tondistance løber gennem vestegnskommunerne, og udover cykelture, også anvendes som løberute.
københavns befæstnings Cykelstrategi vil styrke ini- tiativer med fokus på cykling internt i kommunen, idet cykelforbindelsen mellem rekreative områder, ar- bejdspladser, uddannelsessteder, skoler og hjem øges med en direkte cykelforbindelse.
Furesøen
Re Re
Re Re
Re Re Re
Re Re
Femøren Lergravsparken Skovlunde
Herlev
Husum
Islev
Lufthavnen Nørreport
Kgs. Nytorv Lindevang
Solbjerg Jyllingevej
Islands Brygge
Amagerbro Christianshavn
Øresundvej
Kastrup Amager Strand Frederiksberg Forum
Vanløse Flintholm Ballerup
Malmparken
Dybbølsbro Vesterport
Københavns Hovedbanegård
Enghave Valby Langgade Ålholm
Danshøj KB Hallen
Peter Bangsvej
Ørestad
Vestamager
DR Byen
Sundby
Bella Center Nordhavn
Ellebjerg
Åmarken
Friheden
Avedøre Vallensbæk
Ishøj
Hundige
Greve
Karlslunde
Brøndby Strand
SjælørSydhavn
Østerport Ryparken
Svanemøllen Hellerup
Bernstorffsvej
Nørrebro
Charlottenlund Ordrup Klampenborg
Grøndal
Bispebjerg Farum
Værløse
Hareskov Skovbrynet Bagsværd
Stengården
Buddinge Kildebakke
Vangede
Dyssegård Måløv
Hvidovre Rødovre
Brøndbyøster Albertslund
Glostrup
Taastrup Høje
Taastrup
Lyngby lokal station Fuglevad Brede Ørholm
Ravnholm Nærum
Gentofte
Emdrup Jægersborg Lyngby Sorgenfri Virum Holte Birkerød
Vedbæk
ReRe Re
Re
TREKRONER
KASTRUPFORT VESTVOLD
EN
CHARLOTTENLUNDFORT
KONGELUNDSFORT OVERS
VØ MESMEL N
DÆMNING
TÅRNBY KOMMUNE BRØNDBY
KOMMUNE
RØDOVRE KOMMUNE
KØBENHAVNS KOMMUNE GLADSAXE
KOMMUNE GENTOFTE
KOMMUNE LYNGBY-TÅRBÆK KOMMUNE
HVIDOVRE KOMMUNE
DRAGØR KOMMUNE 22 / Københavns befæstning CyKelstrategi / rødovre Kommune
røDOvre kOMMUne
status og udfordringer
Den del af vestvolden, der forløber gennem rødovre kommune, udgør en strækning på i alt 4 km. Mod syd er en del af vestvolden fastholdt som en historisk vold. her er voldanlæggets former tydelige, og i sommermånederne afgræsses arealet af får. bygnin- gerne, som ligger i forbindelse med den historiske vold, er istandsat udvendigt. i det genopførte artille- rimagasin kan besøgende få informationer om områdets historie.
Parken espelunden ligger umiddelbart op til voldan- lægget. Parken er en reminiscens af en af vestegnens mange gartnerier. inde i parken er der i dag traktør- sted i den tidligere gartnerbolig espehus. De store slet- telignende boldarealer, som er en del af espelundens idrætsanlæg er med til at sikre, at vestvolden på dette sted kan opleves, som den oprindeligt lå i et åbent i landskab.
en cykeltur ad voldgaden er meget autentisk. selv om et oprindeligt banetracé, der var tiltænkt batteritoget for længst er væk, er der stadig i dag en udsædvanlig og smuk voldallé. Denne allé er udgangspunktet for både ”hurtigruten” og ”befæstningsruten” i rødovre kommune. selve cykelstitracéet giver derfor sig selv, men der er en stor udfordring i at skabe en sammen- hængende cykelrute i de barrierer, som de store ind- faldsveje udgør. især overgangen over Jyllingevej kan forbedres, hvorfor det er planlagt at ændre overgan- gen, så den bliver mere logisk og tryg at krydse for både cyklister og fodgængere.
Københavns befæstning CyKelstrategi / rødovre Kommune / 23
Mål
Cyklen er både en sund og en miljørigtig transport- form. Derfor ønsker rødovre kommune at være med til at skabe endnu bedre muligheder for borgerne, når de vælger cyklen til og fra arbejdet og/eller i fritiden.
Cykelstrategien for befæstningen er en del af revitali- seringen af vestvolden som en attraktion.
rødovre kommune har en række større arbejdsplad- ser. De seks største med et højt cykelpotentiale har ca.
2000 ansatte. ved at sikre et cykelforløb uden hindrin- ger langs med vestvolden, vil kommunen kunne åbne for en meget fordelagtig pendlerrute, der vil komme såvel kommunens egne borgere som nabokommuner- nes borgere til gavn og dermed opgradere området vest for københavn.
i revitaliseringsprojektet er det blandt andet planlagt, at ombygge ejbybrobunken, der blev opført i 1950’erne under Den kolde krig, til et formidlingscenter for be- fæstningen. et sådan formidlingscenter vil være et særdeles attraktivt rekreativt mål for en cykeltur, hvad enten det er som turmål for borgerne, der bor nær be- fæstningen, for turister eller som udgangspunkt for events.
ligeså vil den planlagte genopførelse af batteritogs- magasinet, hvor der i dag kun er et fundament, være en enestående mulighed for at skabe nogle faciliteter, der er attraktive, hvad enten man cyklen som trans- portmiddel eller for oplevelsen skyld. Omkring batteri- togsmagasinet vil der for eksempel kunne laves et pit- stop, hvor pendleren kan få luft i dækkene eller tur-cyklisten har adgang til et toilet.
Parallelt med udvikling af en fælleskommunal cykels- trategi for befæstningen og planerne om konkrete for- bedringer på ruten, samarbejdes der også for at opgra- dere øst-vest cykelpendlerruter fra københavn og ud i regionen. tre af de foreslåede ruter skærer gennem den del af vestvolden, der løber gennem rødovre kom- mune. især har planlagte forbedringer langs alberts- lundruten, som forløber langs med rødovre Parkvej, stor værdi for et samlet cykelstinet og som adgang til besfæstningsruterne. befæstningsruten og alberts- lundruten, vil krydse, præcis hvor der er planer om at genopføre batteritogsmagasinet.
indsatsområder
Ud over de forbedringer af overgangen over Jyllingevej, som skal være med til at forbedre sikkerheden og fremkommeligheden, er det planlagt, at den sydlige del af voldgaden, syd for rødovre Parkvej, asfalteres.
tilsammen kan disse konkrete forbedringer øge frem- kommeligheden væsentligt. samtidig er det planlagt, at der opsættes belysning langs med hele voldgaden for at give større tryghed – især i vinterhalvåret, hvor det er mørkt både når man kører til og fra arbejdet.
i samspil med de øvrige planer og aktiviteter omkring befæstningen kan den samlede cykelstrategi være med til at skabe fokus omkring revitaliseringen. bedre og mere sammenhængende cykelpendlerruter og et bredere udbud af muligheder vil give både borgerne i rødovre kommune og i nabokommunerne mulighed for at opleve vestvolden, som en del af københavns befæstning.