Regeringens milliardnedskæringer på ulandsområdet har i én forstand været en gave til de danske nødhjælp- sorganisationer. De 1,5 milliarder kr., som blev taget fra bistands- og nødhjælpsområdet i forbindelse med sidste års finanslov, har gjort kolossalt ondt på organi- sationerne. Men hvad de har tabt i offentlige kroner, har de vundet i sympati hos befolkningen og i uhindret adgang til medierne: De store humanitære aktører har i 2002 haft stort set frit lejde til at sætte sager og pro- blemer på den offentlige dagsorden. Organisationerne har således aldrig haft størregoodwill - eller et bedre udgangspunkt for at omsætte den i kroner og øre.
For en række af organisationerne blev 2002 det bed- ste indsamlingsår nogensinde. Folkekirkens Nød- hjælp modtog 99 millioner kr. i private bidrag - en stigning på ca. 30 pct. i forhold til året før. Også Dansk Røde Kors satte indsamlingsrekord. Organisationen oplevede en stigning på ca. 10 pct. og hentede 145 mil- lioner kr. hjem i private midler. Andre af de store orga- nisationer var ude med tilsvarende meldinger umid- delbart før jul.
Mandag Morgen har foretaget en mini-analyse af mediernes dækning af Læger uden Grænser, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Røde Kors og Folkekirkens Nødhjælp gennem det seneste halve år. Se tekstboks.
Analysen viser, at organisationerne langt hen ad vejen får journalistisk særbehandling.
Når man dertil lægger brands og troværdighed i sværvægtsklassen, har organisationerne en politisk og markedsmæssig platform, som enhver privat virksom- hed eller politiker må misunde. Bortset fra det direkte møde med den frivilliges raslebøsse på gaden er der nemlig ikke noget, der får folk mere til lommerne end tv og dagblades omtale af krige, kriser, sult og kata-
strofer. Det viser en ny opinionsundersøgelse, som analyseinstituttet Zapera har foretaget for Ugebrevet.
“Der er ingen tvivl om, at vi står bedre i offentlighe- den end tidligere. Det kan vi selvfølgelig kun glæde os over, selvom baggrunden jo er den triste, at regeringen har skåret voldsomt på hele ulandsområdet. Men kon- sekvensen er altså blevet, at både borgerne og medier- ne er os mere positivt stemte end tidligere: De sager, vi lancerer, slår bedre an. Vores troværdighed er god. Og dørene er generelt åbne hos de journalister, vi henven- der os til. Der bliver lyttet til os, når vi kontakter et medie,” siger informationschef i Folkekirkens Nødhjælp Thomas Ravn-Pedersen.
Ugebrevet har talt med tre dagbladsjournalister, der fast eller jævnligt dækker NGO- og nødhjælpsområ- det, og de bekræfter alle, at de humanitære organisa- tioner generelt har rigeligt med rygvind i medierne.
Mandagmorgen
Nødhjælpsorganisationer får positiv særbehandling i medierne
Kommunikation
Medløb. Humanitære organisationer får masser af gratis PR i pressen, viser analyse - Umuligt at undgå positiv særbehandling af organisationerne, vurderer journalister - Nedskæringer på ulandsbistand har givet NGOer vind i sejlene - Nødhjælpsområdet har brug for en Bjørn Lomborg, siger kommunikationsforsker
Nr. 10 | 10. marts 2003 |23
Om analyserne
Mandag Morgens analyse af nødhjælpsorganisatio- nernes mediedækning baserer sig på en kodning af samtlige artikler i Berlingske Tidende og Politiken om Folkekirkens Nødhjælp, Dansk Røde Kors, Læger uden Grænser og Dansk Flygtningehjælp i perioden 18. au- gust 2002 til 18. februar 2003. I alt 158 artikler er blevet analyseret og kodet i forhold til kategorier såsom emne, præmis, kilder og kontradiktion.
Undersøgelsen af danskernes syn på hjælpeorganisa- tionerne er gennemført af analyseinstuttet Zapera på vegne af Mandag Morgen. I alt 1.000 danskere har svaret på spørgsmålene. Respondenterne er repræ- sentative m.h.t. køn, alder og geografi. De er udvalgt gennem såkaldt kvota-sampling fra Zaperas faste pa- neler af respondenter. Metoden giver ifølge Zapera be- svarelserne en statistisk usikkerhed på +/- 4 pct.
nr.10_side_23-26.qxd 07-03-03 17:16 Side 23
NGOerne kan i mange tilfælde få lov til at optræde som uimodsagte enekilder i de historier, der beskriver de katastrofe- og nødområder, hvor organisationerne selv arbejder - og skal have samlet penge ind til.
På alle andre områder ville det blive betegnet som gratis PR og betragtet som fuldstændig uacceptabelt.
Men nødhjælp er pr. definition “en god sag” - og det ændrer både opinionen og de journalistiske spillereg- ler, siger medie- og kommunikationsforsker Mie Femø-Nielsen, Københavns Universitet. Hun betegner hjælpeorganisationers pressemæssige særposition som “både principielt og konkret problematisk”.
“Når en sektor gennem længere tid får en så ensidig dækning som den, nødhjælpsområdet oplever, opstår der faktisk et demokratisk problem. En pengeindsam- ling til fordel for ofrene for en sult- eller naturkata- strofe er pr. definition en god sag. Men når den gode sag altid dækkes fra én vinkel - at hjælp og penge er nødvendigt - får offentligheden ikke mulighed for at prioritere mellem de problemer, der kræver løsning og flere midler. Og vi får alt for sjældent mulighed for at kontrollere kvaliteten af den hjælp, der gives,” siger Mie Femø-Nielsen til Ugebrevet Mandag Morgen.
Frit løb mod mål
Mandag Morgens medieanalyse af de fire NGOer viser sammen med resultaterne fra Zaperas befolkningsun- dersøgelse, at nødhjælpsorganisationerne i 2002 har haft frit løb mod mål - og tilmed både dommer og til- skuere med sig. De to undersøgelser tegner billedet af organisationer, der:
•
SSeellvv ssæætttteerr ddaaggssoorrddeenneenn.. I over halvdelen af de ana- lyserede artikler har de humanitære organisationer været proaktive og selv leveret præmissen for den historie, journalisten har valgt at skrive. Se figur 1.•
SSjjæællddeenntt mmooddssiiggeess eelllleerr kkrriittiisseerreess.. Kun i små 16 pct.af nødhjælpsartiklerne optræder NGOerne sam- men med kilder, der har en anden opfattelse af en sag end organisationerne selv. Det hører altså til de absolutte undtagelser, at den journalistiske grund- regel om kontradiktion overholdes. I bare hver 8.
artikel kritiseres eller problematiseres en af de fire organisationer - eller det budskab, de fremfører.
•
OOpplleevveess ssoomm ttrroovvæærrddiiggee kkiillddeerr... Trods det medie- mæssige og journalistiske medløb mener hele 60 pct. af den danske befolkning, at hjælpeorganisa- tionerne generelt er meget troværdige kilder. Stortset lige så mange mener, at NGOerne næsten altid er ærlige og saglige, når de gør opmærksom på et problem. Se figur 2.
•
... sseellvvoomm mmoottiivveerrnnee ggeennnneemmsskkuueess.. Halvdelen af danskerne har den opfattelse, at nødhjælpsorgani- sationerne bevidst udnytter tredjeverdens-katastro- fer som fundraising-anledninger. Og 36 pct. af be- folkningen vurderer, at pressen generelt er for ukri- tisk over for organisationerne.Holdningsundersøgelsen giver formentlig også en del af svaret på, hvorfor både medier og befolkning har til- ladt andre spilleregler i offentligheden for nødhjælps- organisationerne: 71 pct. af danskerne betragter NGO- erne som samfundets - ikke mindst de politiske be- slutningstageres - dårlige samvittighed: Hvis den hu- manitære sektor ikke påpegede problemerne, ville po- litikerne i mange tilfælde ikke gøre noget ved dem.
Der er brug for flere Lomborg’er
Offentlighedens entydige abonnement på den gode sag er ifølge Mie Femø-Nielsen både nødhjælpssekto- rens styrke og svaghed. Det betyder, at mediernes dækning af nødhjælpen bliver ensidig, og debatten om hjælpen enøjet.
“Der er ganske enkelt brug for nogle Bjørn Lom- borg’er i den danske debat, ikke mindst på nødhjælps- området. Organisationerne bliver bedre til at argu- mentere og bedre til at dokumentere deres sag, hvis de møder kvalificeret modsigelse en gang imellem, og den offentlige debat kan hæve sig op over det banale. I øjeblikket kan man jo slippe af sted med uhyrligheder og tåbeligheder, så længe man bare er på den gode sags side. Tænk bare på, hvad Vanessa Redgrave fik lov til at sige - uden et eneste kritisk modspørgsmål - da hun over for pressen skulle forklare, hvorfor Akhmed Sakajev var uskyldig,” siger Mie Femø-Nielsen.
Blandt de journalister, der dækker nødhjælp og bi- stand til den tredje verden, er man ikke uenig i, at or- ganisationerne gennem mange år i praksis har haft en art diplomatisk immunitet. “Ingen journalist ønsker vel at give NGOerne - eller nogen som helst andre kil- der - særbehandling. Men vi må nok konstatere, at det ofte er det, der er sket. Sagen er, at man i mange tilfæl- de slet ikke har andet valg end at bruge NGOerne som kilder, hvis man overhovedet ønsker at dække områ- det. Og det er jo mildt sagt ikke det mest overekspone- rede i dansk presse,” siger Kim Faber, der har dækket NGO-stoffet på Politiken de seneste tre år.
Mandagmorgen
24| Nr. 10 | 10. marts 2003
nr.10_side_23-26.qxd 07-03-03 17:16 Side 24
Ifølge Kim Faber er journalisternes problem bl.a., at den danske nødhjælps- og bistandsdebat i mange år har været stort set fraværende. Stort set ingen politike- re beskæftigede sig med området, få havde holdninger til det, og endnu færre vidste noget om det. Selvom journalisterne virkelig anstrengte sig for at finde kilder med andre opfattelser end organisationernes, var det i praksis ofte umuligt at få debat og kontradiktion ind i historierne, fortæller han.
“Men regeringens nedskæringer har gavnet debat- ten, synes jeg. Nødhjælp, bistand og den tredje verden er pludselig blevet en del af den indenrigspolitiske debat. Og det er - uanset, hvad man synes om ned- skæringerne - rigtig sundt og godt for området. Så kan vi forhåbentlig komme til at diskutere kvalitet og prio-
riteringer. Og vi får stensikkert en bedre journalistik,”
siger Kim Faber.
Thomas Ravn-Pedersen, Folkekirkens Nødhjælp, ser samme debatforbedringer i kølvandet på VK-rege- ringens nedskæringer. “Området er kommet ind på den indenrigspolitiske dagsorden, hvor det tidligere befandt sig på sidelinjen. Det har været fantastisk at opleve, selvom det er på en trist baggrund. Det gavner ikke bare sagen og vores arbejde. Det får også flere danskere til at forholde sig til problemstillingerne,”
siger han.
Vidensmonopol giver medvind i medierne
I de daglige tredjeverdens-nyheder og -reportager er det imidlertid sjældent den store hjælp, at Danmark har fået mere vidende og profileringsivrige indenrigs- politikere på området. Indenlandske skrivebordskil- der kan nemlig meget sjældent hjælpe journalisten med at få konkret viden om krise- og katastrofeområ- der i Afrika eller Asien. Men det kan Folkekirkens Nødhjælp, Dansk Røde Kors og Læger uden Grænser.
I mange tilfælde er organisationernes viden ikke bare den bedste, den mest pålidelige og den mest op- daterede - det er den eneste. Organisationerne kan le- vere cases, kilder og tal på hjælpebehovet. Og der fin- des meget sjældent alternative kilder eller oplysninger.
“Det er selvfølgelig 100 pct. vores eget valg, om vi skal skrive om sulten på Afrikas Horn, når Chr. Bals- lev-Olesen (eks-generalsekretær i Folkekirkens Nød- hjælp, i dag leder af Unicefs operationer i Eritrea, red.) kommer hjem med beretninger fra området. Men be- slutter man sig for det, må man som regel forlade sig på hans og hans organisations oplysninger og even- tuelt supplere med lokale kilder eller andre NGOer.
Det kan ikke være anderledes, hvis man mener, at pro- blemerne i Eritrea og Etiopien er alvorlige - hvilket i mine øjne er indiskutabelt,” siger Kim Faber.
“Men det er klart, at jeg indirekte eller direkte kom- mer til at beskæftige mig med Afrikas Horn, fordi or- ganisationerne har valgt at fokusere på det område.
Og jeg kommer til at fravælge blodsudgydelserne i Congo og sulten i Sudan, fordi organisationerne aktu- elt ikke fokuserer på det,” siger han.
Det er imidlertid ikke kun i artiklerne om fjerne ka- tastrofeområder, at organisationerne stryges med hårene. Også i forbindelse med langt mere rutine- mæssig organisations-PR kan NGOerne glæde sig over god behandling, viser Mandag Morgens analyse.
De opmærksomhedsskabende events forud for Dansk Røde Kors’ landsindsamling sidste år fik såle- Mandagmorgen
Nr. 10 | 10. marts 2003 |25 Figur 1: De store danske hjælpeorganisationer har i 2002 fået et
kolossalt medløb i medierne. De oplever næsten aldrig kritik eller modsigelse, og de kan i de fleste tilfælde selv sætte
dagsordenen.
Note *: Analysen rummer 158 artikler, som har været bragt i Berlingske Tidende og Politiken i perioden 18/8-2002 til 18/2-2003.
Kilde: Ugebrevet Mandag Morgen.
Medie-medvind til hjælpeorganisationerne
Artikler om Dansk Røde Kors, Folkekirkens Nødhjælp, Læger uden Grænser og Dansk Flygtningehjælp*
Sætter nødhjælpsorganisationerne selv dagsordenen?
Ja 51 pct.
Nej 49 pct.
Er der kritik af organisationerne eller deres budskab?
Ja 12 pct.
Nej 88 pct.
Er der kilder, der modsiger organisationerne?
Ja 16 pct.
Nej 84 pct.
nr.10_side_23-26.qxd 07-03-03 17:16 Side 25
des en fornem lancering i pressen: Journalisterne el- skede organisationens kampagne, hvor 20 danske fa- milier skulle prøve at leve af nødhjælpsforsyninger i en uge. “Det var en god kampagne, hvor vi fik sat en kon- kret og relevant dagsorden i offentligheden og samti- dig skabte opmærksomhed forud for indsamlingen.
Det kunne ikke være meget bedre,” siger Røde Kors’
pressechef Helge Kvam.
NGOer: Vi har brug for kritisk presse
Hverken Folkekirkens Nødhjælp eller Røde Kors mener, at pressen er for blid eller ukritisk over for NGO-verdenen eller nødhjælpsarbejdet. Og i forhold til, hvor mange millioner mennesker der lider i den tredje verden, er områdets største problem mediernes manglende interesse, er meldingen.
De seneste år kan da også opvise flere eksempler på, at organisationernes forretningsmæssige praksis har været hængt til tørre i medierne: Afsløringerne af den sydafrikanske præst Alan Boesaks svindel med midler fra Folkekirkens Nødhjælp. TV 2’s dokumen- tar-program “Nødens Købmænd” om de humanitære organisationers arbejde i Rwanda. Afsløringerne af or- ganisationen Plan Internationals skyhøje administra- tionsprocenter. Og ikke mindst sagen om Laue Tra- berg Smidts privatforbrug på Red Barnets regning.
“Traberg Smidt-sagen kunne vi mærke økonomisk, adskillige måneder efter at den var oprullet. Den er et eksempel på, at der ikke skal trædes mange skridt ved siden af i én organisation, før det kan mærkes i hele sektoren. Men det skal vi være glade for. Det tvinger os
til at være åbne. Når man er så afhængig af et folkeligt mandat, som vi er, må man være ekstraordinært rede- lig og åben. Ellers går tilliden fløjten. På den måde er vi helt afhængige af at have en kritisk presse, som kig- ger os efter i sømmene,” siger Thomas Ravn-Peder- sen, Folkekirkens Nødhjælp.
Også Røde Kors’ Helge Kvam slår på sin organisa- tions basale afhængighed - ikke bare af presseomtale, men også af en kritisk, undersøgende journaliststand.
Ganske vist gavner skandalerne sjældent nogen i sek- toren, men i længden er alle organisationer bedst tjent med at blive bidt i haserne, siger han. “Vi har og skal have en kritisk presse. Vi forvalter danske borgeres og den danske offentligheds penge. Derfor skal vi altid og når som helst kunne tåle at stå til regnskab. Uden tro- værdigheden var vi intet. Og personligt tror jeg, at det netop er den troværdighed og vores professionelle kommunikation, som er grunden til, at vi i dag har så godt et forhold til pressen,” siger Helge Kvam.
Søren Schultz Jørgensen | ssj@mm.dk Research: Poul Anders Pedersen | pap@mm.dk Thomas Boesen | tboesen@mm.dk
Mandagmorgen
26| Nr. 10 | 10. marts 2003
Troværdige, saglige, ærlige og dygtige til at lave PR Danskerne om de humanitære organisationer i medierne *, pct.
Figur 2: Befolkningen har en enorm tillid til de humanitære organisationer. Når de optræder i medierne, opfattes de som troværdige, saglige og ærlige - også selv om de er ude for at skabe opmærksomhed omkring en pengeindsamling.
Note *: "For hvert udsagn bedes du markere om du er helt uenig, delvis uenig, hverken uenig eller enig, delvis enig eller helt enig" ('Ved ikke' er udeladt), N=1.000.
Kilde: Ugebrevet Mandag Morgen på baggrund af analyseinstituttet Zapera.
De humanitære organisationer er generelt meget troværdige kilder Når de humanitære organisationer gør opmærksom på et problem, er de næsten
altid saglige og ærlige Pressen er generelt for ukritiske over for de humanitære organisationer og deres
budskaber De humanitære organisationer udnytter bevidst katastrofer og ulykker i f.eks. den
tredje verden til at få indsamlet nogle flere penge Hvis de humanitære organisationer ikke gjorde opmærksom på nogle af verdens
alvorligste problemer, ville politikerne heller ikke beskæftige sig med disse problemer
Helt uenig Hverken/eller Helt enig
80
100 60 40 20 20 40 60 80 100
nr.10_side_23-26.qxd 07-03-03 17:16 Side 26
