Kopi af:
Bedre kvalitet : kommunerne viser vejen
Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og
udgiveren.
Bedre kvalitet
– kommunerne viser vejen
KL
Weidekampsgade 10 2300 København S Tlf. 3370 3370 www.kl.dk Prod.nr. 816603
ISBN 978-87-92002-97-6
KL
1. udgave, 1. oplag 2008
Pjecen er udarbejdet af KL
Forlagsredaktion: Lone Kjær Knudsen Design: Kontrapunkt
Forsidefoto: KL
Øvrige fotos: side 9 og 35 Scanpix side 17 og 23 Polfoto Sats: Kommuneforlaget A/S Tryk: Frederiksberg Bogtrykkeri A/S Produktion: Kommuneforlaget A/S
Prod.nr. 816603
ISBN: 978-87-92002-97-6
Udgivet af:
KL
Weidekampsgade 10 2300 København S Tlf. 3370 3370 www.kl.dk
Forord
Kommunalreformen blev gennemført for at sætte borgeren i centrum og skabe bedre velfærdsservice. Kommunerne har igangsat Det Fælleskommu
nale Kvalitetsprojekt” for at føre disse mål ud i livet.
Stort set alle kommuner samarbejder i projektet om at skabe bedre service for børnene, de ældre og alle dem midt imellem. Og samtidig skabe bedre arbejdsbetingelser for skolelæreren, hjemmehjælperen, socialrådgiveren og alle de andre medarbejdere i kommunerne.
Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt indeholder en lang række nyska
bende udviklingsaktiviteter. Aktiviteterne skal først og fremmest sikre borgerne bedre service og mere kvalitet. Det sker kun, hvis de kommunale arbejdspladser er attraktive og professionelt ledet, og hvis der politisk og ledelsesmæssigt er fokus på effektivisering og kvalitet i den leverede vel
færdsservice. Det er derudover et hoved tema i kvalitetsprojektet at doku
mentere kommunernes indsats.
Projektet fokuserer på den politiske ledelse og styring. Den offentlige velfærdsservice er i væsentligt omfang et kommunalpolitisk ansvar, der er forankret og organiseret decentralt. Kommunalbestyrelsen i den enkelte kommune sætter mål for serviceydelserne og følger op på disse mål. I kvali
tetsprojektet samarbejder kommunerne om at udvikle nye og endnu bedre metoder til brug for den politiske ledelse og styring.
Med Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt viser kommunerne, at kvalitets
udvikling ikke kun er den enkelte kommunes ansvar. Kvalitetsudvikling er i lige så høj grad et fælleskommunalt ansvar. Og det ansvar vil kommunerne løfte.
Kommunerne samarbejder naturligvis også med staten om kvalitetsudvik
ling. Resultaterne i Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt indgår i samar
bejdet med regeringen om udmøntningen af kvalitetsreformen. I den se
neste økonomiaftale mellem regeringen og kommunerne indgår en række principper for dette samarbejde. Hvordan samarbejdet konkret foregår viser beskrivelserne af de enkelte delprojekter.
Pjecen giver et kort resumé af de mange delprojekter. Hvad handler de om, og hvem deltager. Og først og fremmest: Hvilke resultater er på vej.
København, oktober 2008
Erik Fabrin Peter Gorm Hansen
7 Indledning 9 Tema: God ledelse
10 Projekt ”Ledelse med ambitioner”
Styrket lederudvikling
12 Projekt ”Kodeks for god ledelse”
Ledelseskodeks foldes ud 13 Projekt ”Lederevaluering”
Lederevaluering i praksis 14 Projekt ”Ledernetværk”
Værktøjer til at styrke ledernetværk 17 Tema: Attraktive arbejdspladser 18 Projekt ”Attraktive arbejdspladser”
Udvikling af endnu bedre arbejdspladser 23 Tema: Kvalitet i kerneydelserne
24 Projekt ”God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud”
Kommunerne viser vejen for fremtidens dagtilbud 26 Projekt ”Demensindsatsen”
Guide til at løse specialopgaver 28 Projekt ”Bedre borgerbetjening”
Nye veje til bedre borgerservice
Styrket indsats for borgere i vanskelige situationer 32 Projekt ”Arbejdstilrettelæggelse på ældre- og
sundhedsområdet”
Hjælp til ny arbejdsdeling 35 Tema: Styring og dokumentation
36 Projekt ”En enkel kvalitetsmodel for hele kommunen”
Ny model for kommunal kvalitetsudvikling 37 Projekt ”Styringsmodeller i kommunerne”
Udvikling af nye styringsmodeller 39 Projekt ”Administrative modeller”
Inspiration til enklere administration
42 Projekt ”Brugerundersøgelser i kommunerne”
Endnu større gavn af brugerundersøgelser
44 Projekt ”Fælleskommunal ledelsesinformation (FLIS)”
Nyt samlet system til ledelsesinformation
46 Projekt ”God kvalitet og høj faglighed i folkeskolen”
God styring giver en endnu bedre folkeskole
Indledning
94 kommuner er gået sammen i Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt.
Projektet består af 18 delprojekter, der falder inden for 4 temaer:
• God ledelse
• Attraktive arbejdspladser
• Kvalitet i kerneydelserne
• Styring og dokumentation
Delprojekterne løber gennem 2008, og en række af delprojekterne fortsæt
ter ind i 2009.
De 18 delprojekter er udvalgt i et tæt samarbejde mellem de deltagende kommuner og er forankret i de kommunale direktioner.
Hver kommune deltager i gennemsnit i 4 delprojekter, men det er et fæl
leskommunalt ansvar at sikre en løbende videndeling på tværs af alle kom
muner i hele kvalitetsprojektet. Kvalitetsprojektets resultater skal fremme kvalitetsudviklingen i alle kommuner.
Samarbejde udvikler den kommunale kvalitet
God kvalitet har mange ansigter. Fra borger til borger. Fra opgave til opgave.
Fra kommune til kommune. Det samme gælder metoderne til at opnå god kvalitet. Den løsning, der virker i Frederikssund, virker ikke nødvendigvis lige så godt i Frederikshavn. God kvalitet er derfor ikke noget, der kan sikres én gang for alle eller med én generel formel.
Formålet med Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt er således ikke at standardisere alle løsninger, men derimod at udvikle metoder, der virker i praksis, og at sprede de gode erfaringer mellem kommunerne. Kvalitetspro
jektet skal præsentere og dokumentere kommunernes løsninger og resulta
ter i den kommunale velfærdsservice. Derfor samarbejder stort set alle kom
Med udgangspunkt heri skal kvalitetsprojektet bidrage til, at kommunerne i fællesskab sætter mål og retning for hele den kommunale sektors kvalitets
udvikling.
Med Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt anvender kommunerne også en ny arbejdsform. Efter kommunalreformen er der færre kommuner, og der er endnu bedre betingelser for, at alle kommuner kan beslutte at samle sig om en fælles indsats.
Alle kommuner i kvalitetsprojektet er involveret i et antal af de 18 delprojek
ter. Der er således 18 udviklingsgrupper, der spænder fra fem kommuner til næsten halvdelen af alle kommuner. Det er projektets overordnede ide, at resultaterne og erfaringerne fra hvert delprojekt skal nyttiggøres i alle kom
muner. Derfor er stort set alle kommuner med i projektet. Man kan godt gå i flok uden nødvendigvis at skulle gå i takt.
Bidrag til kvalitetsreformens udmøntning
Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt leverer en lang række bidrag til udmøntningen af regeringens kvalitetsreform. Delprojekternes resultater bringes i spil i forhold til både trepartsaftalen, afbureaukratiseringstiltag
ene og initiativerne vedrørende akkreditering, brugertilfredshed og faglige kvalitetsoplysninger.
På de følgende sider kan du læse om de enkelte delprojekter, og hvordan de bidrager til, at initiativerne i kvalitetsreformen bringes i samspil med den kvalitetsudvikling, der foregår i kommunerne.
God ledelse
Medarbejdere er gladere for deres arbejdsplads og leverer en bedre service, hvis de ledes kompetent. Derfor er ledelse et højt prioriteret indsatsområde for Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt.
De fire projekter fokuserer på ledernes kompetenceudvikling. Gennem lederevalueringer, lederudviklingsstrategier og en formel lederuddan- nelse, via netværk og ved et nyt fælles kodeks for god ledelse.
72 kommuner deltager i de fire ledelsesprojekter.
Projekt ”Ledelse med ambitioner”
Styrket lederudvikling
Forskellen mellem god og dårlig service kan ofte henføres til forskellen mel
lem god og dårlig ledelse. Derfor sætter kommunerne fokus på ledelses og lederudvikling.
39 kommuner har i projektet fokus på ledelses og lederudvikling i kommu
nerne både gennem direkte lederuddannelser og med en bredere vifte af initiativer til kompetenceudvikling.
I de kommende år vil kommunerne gennemføre en massiv oprustning af ud
dannelse af lederne i flere tusind institutioner på velfærdsområdet. Derfor arbejder kommunerne i projektet med at udvikle og implementere rammen for en ny offentlig lederuddannelse, der er en del af trepartsaftalen. Som en del af projektet er der nedsat en gruppe af kommuner, som fungerer som tænketank og referencegruppe for den offentlige lederuddannelse.
Gruppen giver konkrete input til arbejdet med den nye lederuddannelse og har blandt andet drøftet rammen for den offentlige lederuddannelse, ind
holdet i moduler både på grunddelen og de specialiserede moduler.
Hovedformålet i kvalitetsprojektet om bedre ledelse er imidlertid at udvikle og sprede erfaringer og strategier for lederudvikling. I projektet dokumente
res kommunernes aktuelle indsats, og best practice i frontløberkommuner formidles til de øvrige kommuner.
Kommunerne praktiserer mange forskellige strategier til ledelsesudvikling.
Nogle lægger stor vægt på ekstern uddannelse. Andre prioriterer lederud
vikling som en del af organisationsudviklingen med vægt på intern uddan
nelsesvirksomhed. Behov og løsninger er forskellige fra kommune til kom
mune. Et fællestræk er behovet for at vælge en strategi for lederudvikling, der skaber sammenhæng i kommunens indsats fra kommunalbestyrelsens mål til resultaterne i den enkelte institution.
Det kræver stadig mere komplekse kompetencer at have en ledelsesrolle på de borgernære opgaveområder. Attraktive arbejdspladser, kvalitet i kerne
ydelsen og tilfredse brugere er nogle af de krav, der med rette kan stilles til tusindvis af ledere i kommunerne.
Konkrete værktøjer:
Dokumentation En undersøgelse dokumenterer kommunernes aktiviteter på ledelsesudviklingsområdet.
Debatoplæg Kommunerne i tænketanken og KL har formuleret et debat
oplæg om de største ledelsesudfordringer i kommunernes direktioner, set fra direktørstolen.
Praktisk guide I en guide til det konkrete arbejde med ledelsesudviklings
strategier stiller projektgruppen en række spørgsmål, som det kan være en fordel for kommunerne at tage stilling til, før de formulerer en strategi for ledelsesudvikling.
Eksempelsamling 10 kommuners eksempler på ledelsesudviklingsstrategier ligger på projektets hjemmeside til inspiration for andre kommuner.
Strategier i praksis Kommunerne i projektet har drøftet begrebsafklaring, strategier til ledelsesudvikling og strategiernes sammenhæng med kom
munens øvrige grundlag – herunder vision, værdier og ledelsesgrundlag. På projekthjemmesiden ses et udpluk af kommunernes strategier til ledelses
udvikling og ledelsesgrundlag.
Godt i gang
KL har gennemført en landsdækkende undersøgelse af brugen af for
skellige lederudviklingsaktiviteter blandt de decentrale ledere i kom
munerne.
Hovedkonklusionen er, at lederne benytter mange forskellige veje til at udvikle deres kompetencer som ledere. Og de vurderer også, at de får meget ud af aktiviteterne. Særligt ledernetværk, lederuddannelse og sparring med chef og lederkollegaer er givende.
• Over 95 pct. af de kommunale ledere har deltaget i lederudvikling de seneste tre år.
• Fire ud af fem ledere mener, at kommunen har en tydelig strategi for lederudviklingen.
Deltagende kommuner: Albertslund, Billund, Brønderslev, Faxe, Fredericia, Frederiksberg, Frederikssund, Furesø, Halsnæs, Hedensted, Hillerød, Hørsholm, IkastBrande, Kolding, Langeland, Lemvig, Lolland, Læsø, Mariagerfjord, Middelfart, Norddjurs, Nyborg, Næstved, Randers, Rebild, RingkøbingSkjern, Ringsted, Rudersdal, Rødovre, Skanderborg, Solrød, Sorø, Sønderborg, Svendborg, Vejen, Vesthimmerland, Viborg, Aalborg og Århus.
Projekt ”Kodeks for god ledelse”
Ledelseskodeks foldes ud
Kodeks for god ledelse er et centralt redskab for kommunale ledere. En række kommuner anvender allerede med succes ledelseskodeks som om
drejningspunkt og ramme om deres lederudvikling.
14 frontløberkommuner samarbejder om at eksponere det nye kodeks bredt og inspirere til brug af det på nye innovative måder og på alle niveauer i den kommunale verden. Arbejdet sker i et tæt samarbejde med de øvrige ledel
sesprojekter.
Kodeks for god ledelse er udviklet af KL sammen med Danske Regioner, KTO og Sundhedskartellet. Det er et redskab til udvikling gennem selvrefleksion og en anledning til at sætte god ledelse på dagsordenen.
Kodeks for god ledelse er et ideal, de færreste ledere kan leve fuldt op til.
Det er heller ikke meningen. Kodeks er ikke tænkt som en facitliste, men som et redskab til udvikling gennem selvrefleksion og en anledning til at sætte god ledelse på den fælles dagsorden.
Konkret består det af 11 pejlemærker, herunder at lederen skal påtage sig lederskab, kommunikere klart, udøve meningsfuld styring og løbende ud
vikle sit eget lederskab.
• Mere end to ud af tre ledere har et mål for deres kompetenceudvik
ling som ledere.
Konkrete værktøjer:
Inspirationskatalog De deltagende kommuner udveksler erfaringer og ud
vikler i fællesskab et webbaseret katalog med inspiration, nye metoder til at arbejde med kodeks og praktiske eksempler på, hvordan den enkelte leder kan anvende kodeks i det daglige arbejde, i dialogen med lederkollegaer og som basis for kommunens ledelsesudvikling.
Guide Det er et centralt element i projektet at folde de alt 11 punkter i kodeks for god ledelse ud i levende fortællinger, der illustrerer, hvad kodeks betyder i hverdagen for teamlederen i borgerservice, for daginstitutionsle
deren og for lederen af plejehjemmet. De 14 kommuner udvikler i fællesskab en guide med spørgsmål, der ansporer til refleksion over kodekspunkterne.
Deltagende kommuner: Bornholm, Egedal, Greve, Helsingør, Holstebro, Horsens, HøjeTaastrup, Lejre, Morsø, Slagelse, Stevns, Svendborg, Tønder og Vallensbæk.
Projekt ”Lederevaluering”
Lederevaluering i praksis
God ledelse er en forudsætning for, at medarbejderne kan levere bedre service. Mange kommuner evaluerer derfor løbende deres ledere. Det giver viden om, hvor der er behov for at styrke kompetencerne både hos den enkelte og i kommunens samlede ledergruppe.
Alle kommuner skal i fremtiden anvende lederevalueringer som redskab til at sikre god ledelse. Det bliver en vigtig opgave løbende at forfine og videreudvikle praksis i de mange kommuner, som allerede arbejder syste
matisk med at evaluere deres lederstab. Trepartsaftalen fastslår, at alle offentlige ledere skal evalueres på deres praksis mindst hver tredje år, og fortsat udvikling af lederevalueringerne er en forudsætning for, at kommu
nerne kan opfylde målene i kvalitetsreformen.
Ikke alle kommuner er lige langt, og sammenlagte kommuner genovervejer for øjeblikket deres grundlag og metoder til lederevaluering. Projektet skal skabe et endnu bedre grundlag for at evaluere ledere i hele den kommunale organisation.
16 kommuner deltager aktivt i arbejdet. Dels ved at dokumentere og disku
tere egne og andre kommuners høstede erfaringer med lederevaluering.
Dels ved i fællesskab at reflektere over og udvikle en række nye modeller og metoder, som kan støtte alle kommuner i videreudviklingen af deres ledere
valuering. Resultaterne vil være tilgængelige for alle landets kommuner.
Konkrete værktøjer:
Eksempelsamling Projektarbejdet munder ud i en hjemmeside, der dels do
kumenterer den mangfoldige kommunale evalueringspraksis, dels rummer konkrete værktøjer og inspiration. På siden præsenteres 11 centrale spørgs
mål til ledelsesevaluering og bud på metodevalg og modeller for evaluering.
Anbefalinger De 16 deltagende kommuner formulerer konkrete råd til, hvor
dan lederevaluering kobles til de øvrige organisatoriske mål og værktøjer.
Og bud på de overvejelser, der er hensigtsmæssige at have gjort sig, før man sætter en lederevaluering i værk.
Deltagende kommuner: Ballerup, Esbjerg, Favrskov, Frederikssund, Faaborg
Midtfyn, Gladsaxe, Hedensted, Hjørring, Jammerbugt, Kerteminde, Køben
havn, Odense, Silkeborg, Struer, Viborg og Aabenraa.
Projekt ”Ledernetværk”
Værktøjer til at styrke ledernetværk
At indgå i netværk med andre ledere har for alvor vundet udbredelse blandt kommunale ledere. De mest netværksorienterede kommuner bruger leder
netværk som en strategisk del af deres samlede ledelsesudvikling.
Ledernetværk opleves som et af de vigtigste midler til ledelsesudvikling. Ni ud af ti ledere peger i en landsdækkende undersøgelse på, at ledernetværk er en god vej til personlig udvikling. Men halvdelen af lederne mener samti
dig, at netværkene kan udnyttes bedre.
Otte kommuner og Center for Offentlig Kompetenceudvikling samarbejder om at give alle kommuner inspiration og praktiske værktøjer til at opbygge og udnytte ledernetværk som et vigtigt middel til ledelsesudvikling.
Projektet dokumenterer den aktuelle brug af ledernetværk og præsenterer udvalgte kommuners refleksioner og erfaringer med forskellige typer leder
netværk.
Samtidig udarbejdes forslag til, hvordan kommunerne kan arbejde fremad
rettet med ledernetværk. Der arbejdes på at udvikle tre konkrete og nemt anvendelige standardmodeller, der kan hjælpe kommunerne til at øge ud
buddet og optimere udbyttet af ledernetværk.
Målet er at sikre en systematisk udbredelse og brug af ledernetværk i alle kommuner, hvilket også er et centralt element i regeringens kvalitetsreform.
Konkrete værktøjer:
Kortlægning I en rapport kortlægges data om ledernetværk blandt instituti
onsledere på de store serviceområder og blandt kommunale ledere på tværs af niveauer.
Videnkatalog Præsentation af hele paletten af formål med ledernetværk og muligheder og begrænsninger. Baseret på de deltagende kommuners egne refleksioner og erfaringer.
Modeller for ledernetværk Tre start og grundpakker udvikles og udbydes i samarbejde med Center for Offentlig Kompetenceudvikling.
Sparring Projektgruppen sparrer med de øvrige ledelsesprojekter og med kommunaldirektører og koordinerer med det arbejde om ledernetværk, der foregår i regi af trepartsaftalen.
Deltagende kommuner: Gentofte, Gribskov, Haderslev, Holstebro, Køge, Roskilde, Skive og Syddjurs. Center for Offentlig Kompetenceudvikling er tilknyttet projektet.
Attraktive arbejdspladser
Kommunerne skal lykkes med at rekruttere, fastholde og udvikle medar- bejderne. Ellers er det ikke i fremtiden muligt at levere service til borger- ne af høj kvalitet. Og kommunerne er i fuld gang med at fremtidssikre de kommunale arbejdspladser. 43 kommuner deltager i det delprojekt under Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt, som har fokus på at ud- vikle endnu mere attraktive kommunale arbejdspladser.
Projektet har fokus på fem temaer af særlig stor betydning for at skabe attraktive arbejdspladser: At rekruttere og fastholde, trivsel, at reducere sygefravær og at uddanne og kompetenceudvikle.
Projekt ”Attraktive arbejdspladser”
Udvikling af endnu bedre arbejdspladser
Kommunen er en god arbejdsplads. Undersøgelser viser, at langt de fleste medarbejdere er tilfredse. Medarbejderne fremhæver, at arbejdet er me
ningsfuldt, at arbejdstiderne er rimelige, og at der er tryghed i ansættelsen.
Engagementet blandt de ansatte i kommunerne er også højt sammenlignet med andre lande.
Kommunerne kan dog blive bedre til at sælge sig selv, og i en tid med kamp om medarbejdere er det særligt vigtigt, at den kommunale organisation forbliver et tiltrækkende sted at arbejde. Et centralt element projektet er derfor at støtte kommunerne i at rekruttere og fastholde kvalificerede med
arbejdere og ledere.
Gennemsnitsalderen blandt kommunalt ansatte er høj og afvandring fra den kommunale sektor stor. Næsten hver tredje pædagog og sosuassistent har nået en alder, så de går på efterløn eller pension inden for de næste seks år eller får job i den private sektor. Og hver tredje lærer i folkeskolen frem mod 2014 forventes at forlade arbejdsmarkedet på grund af alder eller søge over i den private sektor.
Samtidig er rekrutteringsgrundlaget svindende. Ungdomsårgangene små, og de unges interesse er mindre end tidligere for at vælge fag, der traditio
nelt fører til kommunal ansættelse.
Projektet har fokus på fem temaer af særlig stor betydning for at skabe attraktive arbejdspladser:
• Rekruttering og fastholdelse
• Branding af kommunale arbejdspladser
• Trivsel
• Sygefravær
• Uddannelse og kompetenceudvikling
Projektet er opdelt i fem delprojekter, der arbejder med de enkelte temaer.
Fastholdelse og rekruttering
Projektet har fokus på, dels hvad der gør det attraktivt at arbejde på kom
munale arbejdspladser og forblive der. Samt hvad der gør det attraktivt at søge et job i en kommune.
De 10 deltagende kommuner har fokus på de kommunale sektorer, hvor det er sværest at rekruttere og fastholde medarbejderne. Blandt andet ældre
og sundhedsområdet, rengøring og beskæftigelsesområdet (socialrådgivere og socialformidlere).
Spørgeskemaundersøgelser og fokusgruppeinterviews kortlægger hold
ninger til arbejdet blandt medarbejdere i de deltagende kommuner, og der igangsættes en lang række forskellige tiltag i kommunerne.
Deltagende kommuner: Solrød, Syddjurs, Varde, Viborg, Århus, Holbæk, Herlev, Gribskov, Halsnæs og Herning.
Branding af kommunale arbejdspladser
Projektet skal gøre kommunerne bedre til at brande sig som attraktive ar
bejdspladser. Mange kommuner har allerede erfaringer, som indgår i projek
tet. Der udvikles en række anbefalinger og en metode, der kan hjælpe kom
munerne i planlægningen af deres eget arbejde med branding.
Deltagende kommuner: Brøndby, Dragør, Furesø, Holbæk, IkastBrande, Vejle, Ishøj, Viborg, Århus, Allerød og Skanderborg.
Sygefravær
Projektet afdækker tiltag, der medvirker til at nedbringe sygefravær. Ar
bejdspladser i de deltagende kommuner med lavt sygefravær undersøges, og projektgruppen identificerer læringspunkter, som andre kommuner kan tage til sig. De deltagende kommuner afprøver forskellige tiltag. Herefter kan landets øvrige kommuner hente viden om, hvad det er der kendetegner arbejdspladser med lavt sygefravær og inspiration til at sætte effektive til
tag i gang.
Deltagende kommuner: Esbjerg, Fanø, Gribskov, Guldborgsund, Haderslev, Halsnæs, Hillerød, Hjørring, Hvidovre, IkastBrande, LyngbyTaarbæk, Ods
herred, Rødovre, Skive, Stevns, Struer og Thisted.
Trivselsmålinger – og værktøjer
Med trepartsaftalen er aftalt obligatoriske trivselsmålinger. For at under
støtte denne indsats er der afsat midler til at udvikle et værktøj til brug for arbejdet med trivselsmålinger. Projektet ser på, hvad det kommende værk
tøj skal kunne for at imødekomme flest af kommunernes behov.
Der udarbejdes også en guide til at bistå den lokale proces. Når værktøjet er klar til brug i 2009, får landets kommuner stillet et gratis værktøj til rådig
hed til måling af trivsel.
Deltagende kommuner: København, Holbæk, Haderslev, Frederikshavn, Vordingborg, Kerteminde, Helsingør, Holstebro, Hjørring, Allerød, Egedal, Gladsaxe, Vejle og LyngbyTaarbæk.
Uddannelse og kompetenceudvikling
Udvikler værktøjer, der sætter kommunerne i stand til at måle og dokumen
tere deres kompetenceudviklingsindsats bedre end i dag. Projektet vil der
med bidrage til mere strategisk styringsinformation om ressourcer anvendt til uddannelse og kompetenceudvikling. Projektet fokuserer på, hvordan økonomisystemer og andre administrative systemer kan anvendes til at opnå et bedre overblik.
Deltagende kommuner: Lolland, Skanderborg, Ålborg, Mariagerfjord, Gribskov og Kerteminde.
Rapport fra en frontløberkommune
Ishøj deltager i det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt om branding af de attraktive kommunale arbejdspladser og arbejder bevidst med at brande ældreområdet som en god arbejdsplads.
Arbejdet startede på indre linjer via en lang række initiativer: Øget decentralisering har givet flere tilfredse medarbejdere, fordi det giver indflydelse, og glade medarbejdere fortæller det videre til andre.
De tilfredse medarbejdere har været en væsentlig årsag til, at Ishøjs image er blevet forbedret.
Kommunen har også givet mere i løn til social og sundhedspersonalet og til sygeplejerskerne. Det har forbedret muligheden for at tiltrække medarbejdere fra andre erhverv. Kommunen har desuden bevilget flere midler til kompetenceudvikling, der gør det lettere at fastholde medarbejderne.
Kvalitet i kerneydelserne
I sidste ende skal kommunerne måles på resultaterne og kvaliteten i den service, borgerne modtager. At bidrage til at udvikle kvaliteten af de kommunale kerneydelser er derfor et afgørende element i Det Fælles- kommunale Kvalitetsprojekt.
Seks projekter viser veje til kvalitet og høj faglighed i en række kom- munale servicetilbud af meget stor vigtighed for borgerne: I dagtilbud.
På social- og sundhedsområdet. I indsatsen over for ældre og demente.
I borgerservice. Og i indsatsen for borgere med behov for løsninger, der rækker på tværs af skranker og forvaltninger.
Projekt ”God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud”
Kommunerne viser vejen for fremtidens dagtilbud
Næsten alle børn mellem 1 og 6 år benytter et dagtilbud. Det giver en ene
stående mulighed for at skabe en god og udviklende dagligdag for det en
kelte barn og generelt at fremme børns opvækstvilkår. Kommunerne tager den opgave meget alvorligt og går foran for at præge debatten om, hvordan fremtidens dagtilbud skal se ud.
36 kommuner og KL har indgået en 2årig partnerskabsaftale, som forplig
ter til gensidigt samarbejde om at sætte fokus på den pædagogiske praksis og systematisk at udvikle kvaliteten af dagtilbuddene.
Projektet yder et vigtigt bidrag til debatten om kvalitet i dagtilbud: Hvor meget må børnene lære? Skal vi sætte mål for det enkelte barn? Hvordan skal samarbejdet med forældrene være? Hvilke særlige pædagogiske kom
petencer er der brug for? Hvad kræver det af ledelsen?
Kommunernes ledelser og pædagogiske konsulenter samles på seminarer og drøfter, hvad god kvalitet er. Erfaringerne fra de lokale kommunernes dagtilbud udgør en væsentlig af debatten. For at kvalificere debatten ind
drages forskning og allerede opnået viden på området.
Velfærdsministeriet indgår i projektet, som blandt andet vil resultere i et redskab, der kan tage temperaturen på kvaliteten i dagtilbuddene. Redska
bet skal kunne bruges i den løbende dialog mellem politikere, forvaltning, ledere og pædagoger om, hvordan dagtilbuddene gøres endnu bedre.
For kommunerne er det afgørende, at det redskab, der udvikles, giver me
ning for de medarbejdere, der til daglig skal arbejde med børnene. Det er også vigtigt, at det giver mening for de politikere, der skal fastlægge, evalu
ere og løbende korrigere de politiske mål. Derfor skal redskabet være udvik
let af kommunerne og ikke være skrevet ind i en lov.
Som element i projektet indbyder KL alle pædagoger og ledere til pædago
gisk samling. Her vil dagtilbud fra hele landet udveksle erfaringer og ideer om god pædagogisk praksis og arbejdet med børnenes trivsel, udvikling og læring. Det er et vigtigt led i partnerskabets arbejde at sikre deling af viden om partnerskabets resultater med landets øvrige kommuner.
Indsatsområder i projektet:
• Børns udvikling indenfor temaerne i de pædagogiske læreplaner: Barnets alsidige personlige udvikling, sociale kompetencer, sprog, krop og bevæ
gelse, naturen og naturfænomener, kulturelle udtryksformer og værdier.
• Ledelse
• Lærings og udviklingsmiljøer og personalets faglige kompetencer
Om partnerskabet
Gensidigt forpligtende samarbejde mellem de 36 kommuner og KL om at styrke udviklingen af god kvalitet og høj faglighed i dagtilbuddene.
Overordnede delmål: systematisk kvalitetsudvikling af kerneydelsen og udarbejdelse af dokumentation.
Samarbejdet bygger på tillid, åbenhed og fleksibilitet for at fremme synergi, skabe netværk og opnå innovative fordele i udviklingen.
Der inddrages forskning, så forskningsresultater kan bidrage til kvalitets udviklingen og kommunernes arbejde med formålene i dag
tilbudsloven om fremme af børns trivsel, udvikling og læring samt forebyggelse af negativ social arv og eksklusion.
Nyt koncept for kvalitetsstyring af dagtilbud i Greve
Greve Kommune har udviklet et koncept for kvalitetsstyring af kom
munens dagtilbud, der gør det lettere for kommunen at udvikle og styre kvaliteten i dagtilbuddene og at bruge dokumentation for kvali
teten af dagtilbuddene til mere systematisk styring og udvikling.
Konceptet indeholder:
• Ni udvalgte kvalitetsparametre, der tilsammen giver et dækkende billede af kvaliteten i dagtilbuddene
• Metoder til dokumentation af kvaliteten for de ni valgte parametre
• Et samlet styringskoncept beskriver, hvordan kvaliteten måles, afrapporteres og bruges til at udvikle dagtilbuddene
Deltagende kommuner: Assens, Billund, Brøndby, Brønderslev, Egedal, Faxe, Fredensborg, Frederiksberg, Frederikshavn, Frederikssund, Furesø, Greve, Guldborgsund, Herlev, Holstebro, Horsens, Hørsholm, Ishøj, Jammerbugt, Kalundborg, København, Køge, Lolland, Næstved, Odense, Odsherred, Ran
ders, Rebild, Roskilde, Rudersdal, Silkeborg, Skive, Tønder, Vejle, Viborg og Århus.
Projekt ”Demensindsatsen”
Guide til at løse specialopgaver
Indsatsen for demente er et felt, hvor kommunerne i en årrække har opnået gode resultater gennem en målrettet faglig prioritering. Via systematisk styring og udvikling har de fleste kommuner i dag opbygget specialiserede enheder og tilbud til demente og anvender i stort omfang demenskoordina
torer og demenskonsulenter.
Det er oplagt at bruge de gode erfaringer fra demensområdet bredere på social og sundhedsområdet. Samtidig er kommunerne nødt til at fastholde de gode resultater i demensindsatsen. En lille gruppe af demente borgere med en meget vanskelig adfærd udfordrer den kommunale specialindsats, og andelen af ældre er stigende – og dermed også antallet af ældre med demenssygdomme. At organisere demensindsatsen til de endnu større op
gaver, som venter i fremtiden, er en central udfordring.
I projektet har 13 kommuner i fællesskab dokumenteret, hvordan kommu
nerne har udviklet indsatsen for at hjælpe demente og udpeger pejlemær
ker for de kommende års udfordringer på området.
Samtidig omsætter projektgruppen i samarbejde med andre kommunale specialister på social og sundhedsområdet de positive erfaringer med ud
viklingen af demensområdet til konkrete handlingsforslag. Forslagene kan inspirere og optimere kommunernes opgaveløsning på lignende specialise
rede faglige områder inden for social og sundhedssektoren.
• Et årshjul skaber relation til årets øvrige kvalitetsmålinger og styringsværktøjer
Kommunerne skal finde løsninger på mange nye opgaver efter den nye kommunestruktur og har fået et langt større ansvar på sundhedsområdet.
Det er derfor oplagt at overføre resultaterne på demensområdet til andre opgaver, som forudsætter en tilsvarende specialistkompetence og ændret organisering. Det gælder eksempelvis indsatsen for funktionshandicappede og kroniske syge, rehabilitering og bedre akutberedskab på ældreområdet.
Projektet har særligt fokus på følgende temaer inden for demensindsatsen:
uddannelse og kompetenceudvikling, behovet for demenspolitik, visitation, jura, organisering, samspil med andre aktører og begrebsafklaring.
Konkrete værktøjer:
Kortlægning Kommunernes indsats på demensområdet dokumenteres via en spørgeskemaundersøgelse, politikerinterview, besøg på kommu
nale demenstilbud og diverse materialer fra kommunerne. På projektets hjemmeside findes desuden eksempler på kommuners demenspolitikker, kvalitetsstandarder, funktionsbeskrivelser for demenskoordinatorer og kon
sulenter. Kortlægningen munder ud i et oplæg, hvor indsatsen kobles til den generelle indsats på omsorgsområdet.
Inspiration til løsninger De kommende års udfordringer beskrives med fo
kus på de juridiske rammer og faglig udvikling. Den diskussion bringes også op i en referencegruppe med eksperter og organisationer, som supplerer med deres viden og indsigt. Beskrivelsen skal bidrage med inspiration og løsninger til den fremtidige indsats.
Workshop En workshop med fokus på diskussion og faglig sparring mellem ledere og specialister på demensområdet og andre specialister. Formålet er at afdække, i hvilket omfang erfaringerne fra organiseringen og udviklingen af demensområdet kan anvendes på andre områder.
Deltagende kommuner: Brønderslev, Gribskov, Hedensted, Horsens, Hørs
holm, Rødovre, Silkeborg, Stevns, Struer, Svendborg, Syddjurs, Thisted og Århus.
Projekt ”Bedre borgerbetjening”
Nye veje til bedre borgerservice
Kommunerne har med kommunalreformen fået til opgave at give borgerne én indgang til den offentlige sektor. Borgerne skal møde en kommune, der yder service med udgangspunkt i individuelle behov og løser opgaverne i sammenhæng. Og kommunen skal være borgernes naturlige og nære ind
gang til hele den offentlige sektor.
Det forudsætter, at kommunerne målrettet udvikler og dokumenterer kvali
teten af borgerservice. I projektet leverer 24 kommuner en række nye værk
tøjer til at optimere kvaliteten af borgerservice.
Dokumentationen udgør et vigtigt redskab for den enkelte kommune til løbende at tilpasse servicen i forhold til rammerne for og kravene til kvali
teten. Borgerservicecenter kan måle den daglige indsats på mange måder – eksempelvis borgernes oplevelse af indretning, tabte telefonopkald eller antal digitale signaturer. I projektet afprøver deltagerne, hvilke målinger der bedst dokumenterer den gode borgerservice, og gode eksempler offentlig
gøres.
Samtidig formulerer projektgruppen principper, vigtige overvejelser og giver en række praktiske anvisninger til arbejdet med borgerservice. Et centralt punkt er, hvordan kommunen gøres maksimalt tilgængelig for borgerne.
Traditionelle borgerservicecentre med faste åbningstider kan eksempelvis suppleres med biblioteker/bogbusser og selvbetjening på internettet.
At optimere borgerservice er et vigtigt tema i kvalitetsreformen. Reformen rummer et initiativ om, at borgerne let skal kunne komme i kontakt med og få svar fra det offentlige. Det indebærer, at indgangene til den offentlige sektor skal være enkle og overskuelige. Og de skal tilpasses borgernes kon
krete behov.
Konkrete værktøjer:
Guide til dokumentation Nyttige skemaer og gode erfaringer med doku
mentation samles i en inspirationsguide. En kalender for årets gang i bor
gerservicecentrene skal tjene til inspiration til at planlægge året i forhold til drift og strategi.
Vejledning om principper Projektarbejdet afføder et oplæg – ”9 skarpe til Borgerservice” – som definerer principper for god service, anvisninger og diskussionsspørgsmål. Den er baseret på de ni principper for god offent
lig service, som er udviklet i et samarbejde på tværs af den offentlige og private sektor med KL som deltager. Projektgruppen har ”oversat” princip
perne, så de er målrettet borgerservicecentrene.
Veje til større tilgængelighed Et inspirationsoplæg gennemgår faserne i en kommunes udvikling af en strategi for kommunens tilgængelighed: Hvem der skal inddrages, og hvordan arbejdet kan organiseres, og hvilke lokale mål skal gælde for, hvordan borgerne serviceres.
Borgerservice på hjul
I Brønderslev Kommune har borgere i yderområder fået adgang til mobil borgerservice via bogbussen. Det giver mere fleksibel betjening, større tilgængelighed og længere åbningstid.
Bogbussen er suppleret med en række borgerservicefunktioner, så borgere i bussen kan hente papirer til flytteanmeldelse og lægeskifte, bestille nyt sygesikringskort og aflevere post til kommunen. De bib
lioteksansatte i bussen kan også svare på enkle spørgsmål, udlevere blanketter og informationsmateriale.
At realisere borgerservice i bogbussen har fordret tæt samarbejde mellem borgerservicemedarbejdere og biblioteksmedarbejdere. I bussen kan medarbejderne fra bibliotekerne konsultere en service
vejledning og en hotline til borgerservice, så det inden for borgerser
vicemedarbejdernes arbejdstid er muligt at få kontakt til de faglige specialister.
En nylig evaluering blandt medarbejderne i Borgerservice og på bib
liotekerne viser, at projektet har været en succes, som begge parter ønsker at fortsætte. Både borgerservice og bibliotekerne har som mål sætning at yde den bedst mulige service ved at sætte borgeren i centrum.
Deltagende kommuner: Assens, Billund, Brønderslev, Esbjerg, Fredericia, Frederikshavn, Glostrup, Gribskov, Haderslev, Halsnæs, Hillerød, Holstebro, Køge, Lejre, Lolland, Morsø, Nyborg, Roskilde, Rudersdal, Silkeborg, Skive, Svendborg, Syddjurs og Århus.
Projekt ”Kvalitet på Social- og Sundhedsområdet”
Endnu bedre tilbud til misbrugere og handicappede
Det er et vigtigt kommunalt indsatsområde at sikre høj kvalitet i den specia
liserede indsats på social og sundhedsområdet. Efter kommunalreformen har kommunerne det fulde myndighedsansvar på socialområdet og har overtaget mange specialiserede tilbud, som tidligere var amternes ansvar.
Det gælder blandt andet indsatsen til udviklingshæmmede og misbrugsbe
handlingen.
22 kommuner samarbejder om et projekt, der beskriver, hvordan kommu
nerne i praksis kan arbejde med at sikre kvaliteten af indsatsen. Projektet har fokus på misbrugere og udviklingshæmmede og giver anvendelige ek
sempler på, hvordan kommunerne kan tilrettelægge og koordinere indsat
sen på de to områder.
Projektets centrale fokus er at fremme kvaliteten i kerneydelsen til bru
gerne, men projektet hjælper også kommunerne til at optimere organiserin
gen og styringen af området.
Kvalitet i tilbud til misbrugere
Projektet har fokus på at hjælpe den enkelte kommune til at organi
sere indsatsen mest hensigtsmæssigt og at definere, hvad kvalitet i misbrugsbehandlingen er samt skabe rammer, der fremmer kvalite
ten. Konkret udmøntes projektarbejdet i et inspirationskatalog med centrale spørgsmål, som kommunerne kan tage udgangspunkt i. Kata
loget giver også eksempler på gode kommunale løsninger.
Deltagende kommuner: Brønderslev, Egedal, Esbjerg, Fredensborg, Frede
riksberg, Fredericia, Gentofte, Glostrup, Gribskov, Hillerød, Holbæk, Holste
bro, Horsens, København, Odense, RingkøbingSkjern, Rudersdal, Solrød, Sorø, Svendborg, Aalborg og Århus.
Projekt ”Sammenhæng i opgaveløsningen”
Styrket indsats for borgere i vanskelige situationer
Når en kontanthjælpsmodtager har et misbrugsproblem, eller en prøveløs
ladt skal tilbage i samfundet, involverer det typisk flere forskellige kommu
nale instanser og kræver koordination med andre offentlige myndigheder.
Seks kommuner samarbejder om at gøre den kommunale organisation endnu bedre til at håndtere den slags komplekse borgerforløb.
Projektet resulterer i klare anbefalinger til landets 98 kommuner om, hvor
dan de sikrer forløb, der er mere borgervenlige og anvender kommunens ressourcer bedre. Anbefalingerne identificerer, hvor der er mulighed for for
bedringer og anviser konkret, hvordan de kan implementeres. De er baseret på en kortlægning og erfaringer fra en række konkrete initiativer, som de seks kommuner i projektet gennemfører i deres egen kommune.
Fokus er på at skabe bedre sammenhæng i indsatsen over for syge og lang
varige modtagere af offentlig forsørgelse, undtagen førtidspensionister og folkepensionister. Eksempelvis når en borger på kontanthjælp behøver lægelig afklaring, genoptræning eller misbrugsbehandling samtidig med et forløb i jobcenteret.
Kvalitet i tilbud til udviklingshæmmede
Projektkommunerne arbejder her med lokale projekter, der på forskel
lig vis har betydning for tilbud til udviklingshæmmede. Det være sig selvbestemmelse, sundhed, handleplaner og pædagogiske planer, magtanvendelse m.m. Kommunerne arbejder med forskellige redska
ber til at fastlægge vigtige kvalitetsmål og metoder til at dokumen
tere indsatsen.
Projektet er dermed på forkant med initiativet i kvalitetsreformen om en gennemgang af service i vanskelige livssituationer.
Deltagende kommuner: Fredensborg, Herlev, Kerteminde, Randers, Tønder og Århus.
Projekt ”Arbejdstilrettelæggelse på ældre- og sundhedsområdet”
Hjælp til ny arbejdsdeling
Faggrupperne på ældre og sundhedsområdet skal i fremtiden samarbejde på nye måder og i stigende grad løse opgaver på tværs af gamle faggræn
ser. Det er en forudsætning for at kunne levere en fortsat høj kvalitet i ser
vicen til borgerne.
Deltagerkommunernes projekter:
Bedre koordination af indsatsen for ledige utilpassede unge, så de får bedre trivsel og kan forsørge sig selv (Fredensborg)
Mere entydig ansvars og kompetencefordeling i indsatsen for kon
tanthjælpsmodtagere med behandlingskrævende alkohol eller stof
misbrug (Herlev)
Tidlig indsats for borgere på sygedagpenge, så flere kan meldes raske hurtigt, beholde deres job og tidligt guides videre til andre forvaltnin
ger eller behandlingssteder (Kerteminde)
Bedre overgang fra fængsel til friheden. En manual med kommunale arbejdsgange (Randers)
Sammenhængende indsats overfor unge på kontanthjælp (Tønder) Nye metoder i samarbejdet mellem beskæftigelsesforvaltningen og de praktiserende læger (Århus)
Projektet hjælper kommunerne til at håndtere mere fleksible måder at til
rettelægge opgaverne med smidigere faggrænser og mere glidende arbejdsdeling.
Manglen på arbejdskraft og voksende problemer med at rekruttere og fastholde medarbejdere samt den nye opgavedeling med regionerne gør det nødvendigt at nytænke den hidtidige arbejdsdeling og de nuværende arbejdsgange mellem faggrupperne.
Samtidig er der et behov for at få indkredset og udnyttet potentialet til en mere fleksibel tilrettelæggelse af arbejdet og mere glidende faggrænser mellem faggrupperne på sundheds og ældreområdet. Som led i treparts
aftalen skal der udarbejdes en strategi for området og et katalog med eksempler på god praksis.
For kommunerne er det vigtigt at være på forkant med disse udfordringer, og de 12 kommuner i projektet leverer et vigtigt bidrag. Dels ved at doku
mentere, hvordan arbejdet aktuelt er tilrettelagt på ældre og sundheds
området. Dels i form af inspiration til en kommunal strategi og en stribe konkrete anbefalinger til kommunerne.
Konkrete værktøjer:
Kortlægning Med udgangspunkt i områder som hjemmesygepleje, sund
hedspleje, træning og tandpleje kortlægger projektet de anvendte metoder, processer og arbejdsgange i kommunerne og konsekvenserne ved forskel
lige måder at tilrettelægge arbejdet.
Strategi Projektet analyserer, hvad nye arbejdsdelinger betyder for rekrut
tering, økonomi, faglige kompetencer og ledelse – herunder brugen af med
arbejderes kompetencer, så opgaverne ikke løses på et højere specialise
ringsniveau end nødvendigt. Projektet resulterer i et inspirationsoplæg med anbefalinger om arbejdsdeling.
Deltagende kommuner: Billund, Brønderslev, Esbjerg, Favrskov, Fredens
borg, Fredericia, Frederiksberg, Holstebro, RingkøbingSkjern, Stevns, Viborg og Århus.
Styring og dokumentation
God styring og dokumentation er en forudsætning for, at kommunerne kan give borgerne service af høj kvalitet. Udviklingen af nye styrings- og dokumentationsmodeller står derfor højt på listen over kommunale ind- satspunkter.
Seks projekter under Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt beskæftiger sig med, hvordan de kommunale redskaber til styring og kvalitetsmåling kan styrkes yderligere: En samlet kommunal kvalitetsmodel, udvikling af kommunale styringsmodeller, fælleskommunal ledelsesinformation, administrative modeller, brugerundersøgelser samt god kvalitet og høj faglighed i folkeskolen.
Projekt ”En enkel kvalitetsmodel for hele kommunen”
Ny model for kommunal kvalitetsudvikling
18 kommuner udvikler en kommunal kvalitetsmodel, der skal være let at bruge og fungere på alle niveauer og på tværs af de kommunale sektorer.
Den skal også kunne anvendes til akkreditering.
Modellen, der er døbt Den Kommunale Kvalitets og Akkrediteringsmodel, giver kommunerne en fælles referenceramme og dermed en fælles syste
matik og inkluderer alle obligatoriske krav til kvalitetsarbejdet. Formen er tilpasset en kommunal og lokalpolitisk hverdag.
Modellen giver kommunale forvaltninger og institutioner mulighed for at blive akkrediteret det vil sige at få en autoriseret vurdering af, om en ak
tivitet, ydelse eller institution lever op til formulerede standarder. Akkredi
tering efter den nye model vil være frivillig og forudsætter, at institutionen også praktiserer selvevaluering.
Akkreditering anvendes allerede på mange fagområder, og regeringen øn
sker at gøre frivillige akkrediteringsmodeller til et vigtigt redskab til kvali
tetsstyring i den offentlige sektor, især på små institutioner som plejehjem og dagtilbud. Akkreditering kan også mindske bureaukrati. En akkredite
ringsordning for alle plejehjem kan eksempelvis erstatte mange detaljerede procesregler i forbindelse med det særlige tilsyn med kommunale pleje
hjem.
Det er som led i regeringens kvalitetsreform aftalt, at KL, Velfærdsministe
riet og Finansministeriet i samarbejde skal udvikle og afprøve akkreditering i dagtilbud og på plejehjem. Samtidig betyder den seneste økonomiaftale, at regeringen og KL senest i starten af 2009 formulerer en række anbefalinger, der skal gælde for en fælles kvalitetsmodel og et akkrediteringssystem. Den Kommunale kvalitets og Akkrediteringsmodel indgår i dette arbejde.
Det er helt afgørende for kommunerne, at man kan arbejde med en og samme kvalitetsmodel på tværs af opgaveområderne. Modellens måle
punkter tilpasses de enkelte sektoropgaver, men modellens indhold og prin
cipper skal kunne anvendes på tværs i hele den kommunale ”koncern”. Det er en forudsætning, hvis der skal sammenhæng i servicen til borgerne.
Modellen er tilpasset kommunale institutioner som plejehjem og daginsti
tutioner. Den afprøves i praksis i en række kommuner i efteråret/vinteren 2008/09 og tilpasses i foråret 2009.
Som led i udviklingen af Den Kommunale Kvalitets og Akkrediteringsmo
del har de 18 kommuner i projektet også igangsat et udviklingsarbejde, der definerer målepunkter, som kommunerne inden for hver sektor kan bruge som inspiration til selvevaluering og akkreditering. Hvis akkreditering skal erstatte givne lovkrav – eksempelvis i forbindelse med tilsyn – kan der være eksterne krav til målepunkterne.
Deltagende kommuner: Frederiksberg, HøjeTaastrup, Odense, Ringkøbing
Skjern, Roskilde, Brønderslev, Egedal, Greve, Helsingør, København, Morsø, Næstved, Silkeborg, Struer, Varde, Vejen, Vejle og Ålborg.
Repræsentanter fra de fem førstnævnte kommuner udgør den arbejds
gruppe, der forestår den konkrete modeludvikling, mens deltagerne fra de øvrige kommuner fungerer som et dialogforum.
Projekt ”Styringsmodeller i kommunerne”
Udvikling af nye styringsmodeller
Mange kommuner – ikke mindst de sammenlagte – står lige nu midt i arbej
det med at harmonisere og forny deres styringsmodeller. Valget af styrings
model har meget stor betydning for kommunernes fremtidige økonomiske Principperne i Den Kommunale Kvalitets- og Akkrediteringsmodel:
Enkelhed Modellen er ubureaukratisk. Alle institutioner uanset størrelse skal kunne arbejde systematisk med kvalitet.
Sammenhæng Modellen hjælper til større sammenhæng i opgave
løsningen og mellem de politiske visioner og den lokale udmøntning.
Frivillighed At arbejde systematisk med en kvalitetsmodel koster meget tid og mange ressourcer. Frivillighed er derfor afgørende for at få mange til at bruge kvalitetsmodellen.
og administrative organisering. Styringsmodellen definerer balancen mel
lem kommunalpolitikernes beslutninger om mål og resultatkrav og institu
tionernes rum til decentral ledelse.
I projektet ”Styringsmodeller i kommunerne” arbejder kommunerne med at udvikle styringsmodellerne. 38 kommuner deltager i projektet. Omdrej
ningspunktet er at udveksle viden og erfaringer og formulere anbefalinger.
Målet er at påvirke og retningsgive de kommunale styringsmodeller. Målet er også at præsentere og dokumentere den kommunale styring – både kom
munerne imellem og over for omverdenen.
Projektarbejdet har fokus på fem styringstemaer: (1) Kommunalbestyrelsens rolle, (2) Økonomistyring, (3) Styring og udvikling af kvalitet, (4) Opfølgning, dokumentation og evaluering af resultater og (5) Forankring. Det er et cen
tralt omdrejningspunkt i disse fem temaer at skabe kobling mellem kommu
nalbestyrelsens mål og de konkrete resultater i den enkelte institution.
Med så mange kommuner i projektet er det muligt at få et meget klart bil
lede af den kommunale styring. Projektet afdækker, hvilke styringsmodeller kommunerne anvender i dag, og hvordan elementerne i den kommunale styringskæde må anskues i sammenhæng.
Samtidig afdækker projektet, hvad der skal til for at sikre, at styringsmo
dellerne kan håndtere de opgaver, kommunerne står over for i fremtiden.
Projektet sætter også fokus på, hvordan kommunerne bedst implementerer nye styringsmodeller.
Siden sidste kommunalreform har der været fokus på at decentralisere kom
petence til institutionerne, der har fået langt større ansvar for både indhold, økonomi, administration og personalepolitiske forhold. Decentralisering af kompetence til institutionerne har derfor været en central styringsfilosofi i kommunerne i mange år.
I fremtiden vil decentralisering blive et endnu mere centralt element i kommunernes styringsmodeller. Kommunalbestyrelserne skal formulere de overordnede mål, mens institutionerne bør have et stort råderum til at tilrettelægge og udvikle serviceydelserne, og institutionslederne skal have ansvar for, at kvaliteten lever op til kommunalbestyrelsens målsætninger.
Konkrete værktøjer:
Kortlægning Projektkommunerne leverer udførlig dokumentation for styringspraksis i deres egne kommuner. Herunder hvordan teoretisk defi
nerede modeller er tilpasset de lokale politiske valg af styringsredskaber.
Kortlægningen bygger på en spørgeskemaundersøgelse og tilbundsgående beskrivelser af styringsmodellerne i 19 kommuner, baseret på interviews med politikere, direktionen og institutioner samt analyser af kommunens styringsdokumenter.
Styringsportal Beskrivelserne og kortlægningen af projektkommunernes styringsmodeller danner sammen med kommunernes styringsdokumenter udgangspunkt for udvikling af en elektronisk portal, der giver kommunerne inspiration og indblik i andre kommuners modeller. Portalen vil være tilgæn
gelig på KL’s hjemmeside.
Anbefalinger Projektkommunerne debatterer afdækkede styringsmæssige dilemmaer med afsæt i egne erfaringer og formulerer en række anbefa
linger og mulige løsninger på dilemmaerne. Dilemmaer og anbefalingerne samles i en publikationsserie.
Udviklingscirkler Grupper af kommuner danner udviklingscirkler, hvor der arbejdes med udvalgte temaer i styringskæder fra kommunalbestyrelsens målformulering til resultaterne i den enkelte institution.
Deltagende kommuner: Albertslund, Billund, Dragør, Frederiksberg, Furesø, FaaborgMidtfyn, Gladsaxe, Gribskov, Haderslev, Helsingør, Hillerød, Hjør
ring, Horsens, Hvidovre, IkastBrande, Jammerbugt, Kalundborg, Køben
havn, Køge, Lolland, Middelfart, Næstved, Odder, Rebild, Rudersdal, Rød
ovre, Silkeborg, Skanderborg, Slagelse, Solrød, Sorø, Struer, Syddjurs, Varde, Vejen, Vejle, Viborg og Vordingborg.
Projekt ”Administrative modeller”
Inspiration til enklere administration
I kølvandet på kommunalreformen er mange kommuner i gang med at har
monisere de forskellige kulturer og metoder i den administrative regulering af de decentrale institutioner.
Projektet giver kommunerne en række nye og bedre forudsætninger for at forenkle og afbureaukratisere den kommunale administration. Projektet forsyner for det første kommunerne med anbefalinger til placeringen af opgaver på henholdsvis centralt og decentralt niveau. For det andet tilveje
bringer projektet kommunale erfaringer med forenkling af de administra
tive opgaver. I forlængelse heraf udvikles et nyt kodeks for forenkling.
En styrket indsats for forenklinger af kommunernes administration er nød
vendig af flere grunde:
I forlængelse af økonomiaftalen og i forbindelse med kvalitetsreformen har kommunerne øget frihed til at løse opgaverne lokalt, hvis kommunerne sikrer klare mål og tager ansvar for resultaterne. Men forenklingen stopper ikke ved kommunegrænsen. Kommunerne skal også selv arbejde hen i mod en større grad af decentralisering af kompetencer til institutionerne. Der skal være færre administrative krav til, hvordan den enkelte institution løser opgaverne.
Kommunerne skal også reducere den administrative belastning af institu
tionerne, der har sit udspring i kommunale regler og administrative opgaver, som på uhensigtsmæssig vis er placeret decentralt. Projektet har derfor fokus på at forenkle de kommunale regler og administrative opgaver, og har samtidig blik for unødvendige administrative krav fra staten.
De fem kommuner i projektet har analyseret deres nuværende organisering af de administrative opgaver og producerer to inspirationskataloger med konkrete værktøjer, der kan hjælpe kommunerne til en bedre og mere enkel administration:
Konkrete værktøjer:
God administrativ praksis I et inspirationskatalog præsenteres kommu
nerne for gode eksempler på vellykket administration af udvalgte opgaver og områder. Kataloget gør rede for fordele og ulemper ved forskellige må
der at organisere de administrative opgaver i kommunerne. Kataloget har fokus på områderne økonomi, aftalestyring, løn og personale, ejendomsad
ministration og IT.
Inspiration til forenkling Projektgruppen udgiver et katalog med anbefalin
ger og inspiration til, hvordan kommunerne kan sætte forenklingsprocesser i gang. Kataloget indeholder en række eksempler fra kommuner, som har gennemført eller igangsat processer til forenkling. Endvidere vil en række konkrete forenklingstiltag blive præsenteret. Kataloget vil også rumme projektkommunernes bud på et kodeks til forenkling af den kommunale administration.
Deltagende kommuner: FaaborgMidtfyn, Næstved, Silkeborg, Bornholm og Rødovre.
Eksempler på forenklinger i kommunerne
Næstved Kommune ønsker at begrænse antallet af henvendelser til de decentrale enheder. Udvalgte institutioner skal i en periode registrere samtlige henvendelser, der kommer fra kommunen. Herunder hvor lang tid de bruger på de enkelte henvendelser og om henvendelsen vurderes at være relevant. Undersøgelsen skal danne baggrund for en senere forenklingsproces i kommunen.
Mange kommuner har valgt at bruge LEANværktøjer til at skabe enk
lere og mere borgervenlige arbejdsgange. Nogle kommuner køber sig til ekstern rådgivning. Andre kommuner, fx Bornholms Regionskom
mune, har valgt at uddanne interne konsulenter, der kan facilitere LEANprocesser i forvaltninger og institutioner. Andre kommuner vælger at integrere LEANtankegangen i uddannelsen af kommunens ledere.
Flere kommuner tænker i at genbruge den information, der indsamles til et formål i andre sammenhænge. Ikke mindst kan kommunerne med fordel forsøge lokalt at anvende de mange oplysninger, som de alligevel er forpligtede til at indsende til staten. Fx sammentænker mange kommuner de obligatoriske kvalitetsrapporter i forhold til folkeskolen med kommunens interne styring på området. Herved kan de samme oplysninger bruges i begge sammenhænge.
Projekt ”Brugerundersøgelser i kommunerne”
Endnu større gavn af brugerundersøgelser
Det er nødvendigt at kende brugernes oplevelse af den kommunale service for at kunne levere en optimal kvalitet. Og kravene til den levende kvalitet er større end nogensinde. Brugerundersøgelser er derfor et helt nødvendigt instrument, som alle kommuner skal anvende som et centralt redskab i de
res kvalitetsudvikling.
Langt de fleste kommuner har allerede mange erfaringer med at anvende brugerundersøgelser for at sikre kvalitet og udvikling. 87 pct. af kommu
nerne har således gennemført brugerundersøgelser siden starten af 2007 – og med mange forskellige formål. Men ikke alle kommuner undersøger systematisk brugernes tilfredshed.
Projektets målsætning er, at alle kommuner løbende anvender bruger
undersøgelser som en integreret del af kvalitetsudviklingsarbejdet.
Erfaringerne i det foreløbige projektarbejde viser, at forankring er helt afgørende for arbejdet med brugerundersøgelser. Hvis ikke brugerne og kommunernes medarbejdere og ledelse er involveret, har undersøgelserne ringe værdi, fordi deres resultater ikke anvendes. Derfor skal brugerunder
søgelser udspringe af et lokalt behov. De kan anvendes til opfølgning på vedtagne mål, til sammenligning mellem institutioner eller til udvikling af serviceydelserne.
I projektet deltager ti kommuner, som alle har flere års erfaring med syste
matisk at måle brugernes tilfredshed på kommunale velfærdsområder.
Konklusioner og erfaringer fra projektet vil få betydning, også uden for den enkelte kommune. Resultaterne skal indgå i den konkrete udmøntning af kvalitetsreformens forslag om sammenlignelige brugertilfredshedsunder
søgelser. Og de kommuner, som deltager i projektet, bliver tilbudt at være testkommuner for det aftalte udviklingsarbejde om sammenlignende bru
gertilfredshedsundersøgelser på fire områder: Skole, dagtilbuds, ældre og socialområdet.
Konkrete værktøjer:
Projektet dokumenterer, hvordan kommunerne anvender brugerundersø
gelser og sigter mod at udbrede anvendelsen af undersøgelserne endnu mere.
Inspirationskatalog Projektgruppen har udarbejdet en publikation om de forskellige tilgange til og erfaringer med brugerundersøgelser i de ti delta
gerkommuner.
Tekniske hjælperedskaber Der udvikles tekniske løsninger, der gør det let
tere at anvende brugerundersøgelser og giver kommunerne mulighed for at sammenligne resultater på tværs af kommunegrænserne.
Indflydelse Projektet leverer input til dialogen med staten om, hvordan an
vendelse af brugerundersøgelser mest hensigtsmæssigt udbredes i kommu
nerne. Økonomiaftalen for 2009 fastslår, at brugerundersøgelser bør indgå systematisk i alle kommuners kvalitetsstyring og –udvikling, og at der skal igangsættes pilotprojekter på børne, ældre og handicapområdet.
Gode brugerundersøgelser forudsætter bl.a.:
Hver kommune sin metode De ti medvirkende kommuners tilgange til brugerundersøgelser er meget forskellige, og projektet tydeliggør, at brugertilfredshedsundersøgelser er velegnet til mange forskellige for
mål. Kommunerne vælger selv tilgang og metode. Formålet med en brugerundersøgelse er meget mere end ”blot” at vise, om brugerne generelt har høj tilfredshed.
Udgangspunkt i lokale mål En brugerundersøgelse skaber mest kva
litet, hvis undersøgelsen tager udgangspunkt i lokale politikker eller fokusområder.
Nødvendig forankring Det er vigtigt at inddrage medarbejdere og brugere i tilrettelæggelsen. Decentrale institutioners medarbejdere og ledere er også helt centrale spillere, når en brugerundersøgelses resul
tater anvendes bagefter. De skal opleve medejerskab, hvis resultaterne skal føre til forbedringer.
Deltagende kommuner: Gentofte, Gribskov, Gladsaxe, Holbæk, Horsens, Kø
benhavn, RingkøbingSkjern, Roskilde, Varde og Vordingborg.
Projekt ”Fælleskommunal ledelsesinformation (FLIS)”
Nyt samlet system til ledelsesinformation
Kvalitet i den kommunale service forudsætter viden om, hvad der virker.
Kravene til den offentlige sektor om dokumentation er derfor stort og støt stigende, og mange kommuner er langt med at bygge hver deres dokumen
tationssystemer og stabsfunktioner med dokumentation og evaluering som hovedopgave.
Hidtil har der ikke eksisteret et fælles system til at håndtere ledelsesinfor
mation. I dette projekt udvikler 25 kommuner et nyt samlet ledelsesinfor
mationssystem til den kommunale sektor.
Det nye system understøtter og supplerer kommunernes allerede eksiste
rende dokumentationsindsats. Det skal belyse udviklingen i den enkelte kommune på de store centrale opgaveområder, og det skal samtidig kunne anvendes til at sammenligne resultater på tværs af kommunerne.
Indholdet i det nye fælles ledelsesinformationssystem udspringer derfor af de lokale informationsbehov i den enkelte kommune.
Samtidig udvikles systemet i sammenhæng med kravene til den overord
nede nationale dokumentation – altså de informationer, som kommunerne Kommunernes aktuelle brug af brugerundersøgelser
• 87% har gennemført brugerundersøgelse efter 1. januar 2007
• 72% har gennemført en kvantitativ brugerundersøgelse
• 56% har gennemført en kvalitativ undersøgelse
• 34% har lavet en kombination af kvalitativ og kvantitativ bruger
undersøgelse
• 43% har gennemført brugerundersøgelser via bruger/borgerpanel
• Der laves flest brugerundersøgelser på ældreområdet (51%) og på skoleområdet (46%)
indsender til staten. Regeringen og KL har igangsat en ”turnusgennemgang”
af alle de nationale dokumentationskrav.
Indholdet i det fælleskommunale ledelsesinformationssystem er styret af de lokale behov, men det udvikles således, at informationen til staten er en delmængde af den lokale ledelsesinformation. Det giver den bedste da
takvalitet og reducerer den administrative belastning ved at tilvejebringe dokumentationen.
Deltagende kommuner: Assens, Bornholm, Egedal, Esbjerg, FaaborgMidt
fyn, Frederikssund, Gribskov, Halsnæs, Helsingør, Hillerød, IkastBrande, København, Morsø, Odense, Randers, Rudersdal, Silkeborg, Skanderborg, Struer, Svendborg, Sønderborg, Tønder, Vejle, Viborg og Vordingborg.
Det Fælleskommunale Ledelsesinformationssystem
Nyttigt værktøj Systemet vil lette kommunernes arbejde med at ud
vikle dokumentation. Det er et standardiseret værktøj, som skal belyse resultater, der er afledt af lokale målsætninger, og som samtidig kan anvendes til sammenligning med andre kommuner.
Standardiserede nøgletal Systemet udvikler først og fremmest den type ledelsesinformation, som i dag anvendes i såkaldte nøgletals
klubber. Det vil sige standardiserede nøgletal, som både kan anvendes til at vurdere udviklingen i kommunens præstationer over tid og til sammenligning med andre kommuner.
Ønskelister Systemet vil levere nøgletal på skoleområdet, voksen
handicapområdet, sårbare børn og ungeområdet, ældreområdet, dagtilbudsområdet og sundhedsområdet. De deltagende kommuner udarbejder aktuelt i en række arbejdsgrupper sammen med KL ”ønske
lister” til nøgletal, som de gerne vil have implementeret i det fælles system.
Dataanalyse Projektets tekniske del består i at analysere relevante data, indgå aftaler om dataleverancer fra leverandørerne af de rele
vante kildesystem og at udvikle systemets konkrete ITplatform.
Projekt ”God kvalitet og høj faglighed i folkeskolen”
God styring giver en endnu bedre folkeskole
Kommunerne har ansvaret for, at alle børn får et stort udbytte af folkesko
len. Det er derfor en af kommunalbestyrelsernes absolut vigtigste opgaver at formulere mål for folkeskolen og samtidig følge op på, om de konkrete re
sultater lever op til målene. Det er et hovedtema i projektet at sætte fokus på indholdet og metoderne i styringskæden fra kommunalbestyrelsen og ud til den enkelte folkeskole.
34 kommuner og KL har indgået en treårig politisk aftale om Partnerskab om Folkeskolen. Det overordnede mål er, at børnene og de unge skal blive endnu dygtigere i skolen. Samtidig vil partnerskabet styrke folkeskolens image, anerkende ledernes og medarbejdernes indsats og dele viden og er
faring med alle kommuner.
Partnerskab om folkeskolen viser, at der sker en klar udvikling, når kommu
nerne i fællesskab tager fat, og lokale engagerede ledere og medarbejdere er med i udviklingen og får ejerskab. De kommunale partnere udnytter hinandens forskellighed og skaber synergi ved at forskellige kompetencer bringes sammen i et fokuseret og forpligtende samarbejde.
Systemet Nøgletallene genereres primært på basis af data, som kan trækkes automatisk fra de lokale administrative ITsystemer. Det be
tyder, at der skal udvikles et centralt Data Warehouse. Det er en stor teknisk udfordring men nødvendig for at kunne lave nøgletal af høj kvalitet og med minimal administrativ belastning af den enkelte kom
mune.
Tidsplan Et testmiljø er klar inden udgangen af 2008. De kommuner, der har været med til at udvikle ønskelisterne, inviteres til at teste sy
stemet. Første version ventes i luften omkring årsskiftet 2009/2010.
Eksempelsamling I forbindelse med udvikling af systemet indsamles og formidles eksempler på kommunale ledelsesinformationssystemer, og hvordan de indgår i kommunernes styring.
