Dansk
Socialrådgiverforening
Toldbodgade 19A, 1253 København K postadresse Postboks 129, 1004 København K kontortid
mandag-fredag kl. 10-15 tlf.: 01-143033
giro: 6 03 25 67 formand
Carsten Andersen næstformænd Søren Andersen Carsten Riis øvrig hovedbestyrelse Gitte Vesterlund Henrik Mathiasen Merete Buddig Eva Hallum sekretariatsledelse
lønafdeling: Søren Andersen organisatorisk og fagpolitisk afdeling: Steffen Petersen medlemshenvendelser
A lle henvendelser til Dansk Social- rådsgiverforening fra medlemmer i kredsforeninger, hvor der er ansat a f
delingssekretærer skal rettes til afde
lingssekretæren
Socialrådgiveren
udgivet af
Dansk Socialrådgiverforening redaktion
Lone M arie Pedersen (ansvh.) redaktionsudvalg
HB-medlem (formand) Lis Schwarz
Lone M arie Petersen Kirsten Windekilde A n n Gamst John Nielsen Johnny Holme Jan Hyttel Ellen Buhi (DSR) Mette Ellekjær (A LU ) Sagsbehandler John Guldager Sekretær W innie Sørensen Annoncepriser
stillings- og tekstannoncer enkeltspalte . . . . k r . 7.15 pr. mm.
dobbeltspalte . . . kr. 14.30 pr. mm.
Såfremt anden aftale ikke foreligger, vil annoncer blive bragt med vanlig opsætning.
Årsabonnement 200.00 kr.
A lle priser er exklusiv moms Indlevering af artikler og annoncer til næste nr.
Senest 14 dage før udgivelsen. Debat
indlæg dog senest mandag med po
sten, 10 dage før udgivelsen.
Socialrådgiveren udkommer onsdag i lige uger
Oplag 6.700 Tryk
Kruses repro-offset aps.
T lf. 01- 39 30 21
Klientopsøgende arbejde
Hjørnestenen i socialform idler jobbet
Det forebyggende socialarbejde - de klientopsøgende funktioner - er den væ
sentligste, men også mest forsømte del a f socialrådgiverarbejdet.
Det gælder såvel den afsatte tid som aflønningen heraf. Skudsikre glasbure og
»socialsikkerhedsvagter« er desværre ved at vinde mere og mere frem på be
kostning a f udadrettede klientfunktioner og opsøgende virksomhed. Det har to årsager, for det første en almindelig underbemanding a f de sociale bistandskon
torer, så socialrådgivere ikke har den fornødne tid til det klientopsøgende arbej
de, og for det andet at det i alt for mange kommuner er besluttet at socialt bi
standsarbejde alene skal ske på kommunekontoret.
Disse forhold er medvirkende til at bistandskontorer må opbygges som pansre
de forsvarsværker.
Det er en følge a f de socialpolitiske tilbageskridt.
E n anden følge er forøgede børne- og ungdomsproblemer, kriminalitet og alko- hol/narkom isbrug for ikke at glemme ældreproblematikken.
Dette ikke sagt alene som en anklage mod de nedskæringer, der for tiden sker i de sociale områder, men blot en konstatering a f den zik - zak kurs socialpolitik
ken har fulgt gennem de seneste år-tier - og at det kan få katastrofale følger hvis der ikke sættes ind til afbødning af disse problemer.
Um iddelbart efter anden verdenskrig havde vi et godt udbygget socialt netværk.
Knudepunkterne var familie og naboskab. Børn, unge og gamle blev grebet af netværket, der blev lånt og hjulpet mere frit over naboskel. Der var også plads til en befriende snak eller en skulder at græde ud ved.
Senere krævede den fulde beskæftigelse alle i arbejde og det offentlige overtog en række a f disse netværksopgaver i effektivitetens navn.
V i blev fremmedgjort for vore egne børn - unge og gamle og de problemer de giver os. Der var ikke tid tid tid tid tid. Der var ikke råd til at have arbejdskraft gående hjemme. Socialpolitikken rettede sig herefter.
N u har vi ikke råd til at bruge arbejdskraft til at løse disse problemer. Socialpo
litikken retter sig derefter og sender børn, unge og gamle tilbage til familierne igen.
Der er nu blot den forskel, at familierne for at overleve skal skaffe sig to voksen fuldtidsindtægter - ca. 200.000,- kr. for at kunne klare husleje og forsørgelsen a f sig og sine. Familien har ikke det sociale netværk og der er ikke kræfter til
overs til at opbygge dette netværk igen.
Det er en a f de væsentligste årsager til forøgelsen a f børne- og ungdomsproble
mer, narko- og alkoholmisbrugsproblemer og de tiltagende ældre-ensomheds- problemer.
A t spare på det klientopsøgende arbejde er som at pisse i bukserne for at få var
men - det hjælper en meget kort stund for derefter at blive isnende klamt og meget ubehageligt.
Det er, hvad mange kommuner idag oplever med voksende sociale problemer blandt børne-, unge- og ældregrupperne. Problemer som ikke lader sig løse med pengeudbetaling stukket ud under skudsikkert glas, men som kræver involve
ring a f miljøet og familie.
Den førte socialpolitik har indtil dato meget professionelt nedbrudt samfunds
gruppernes sociale netværk.
artikler, læserindlæg og anmeldelser er ikke nødvendigvis et udtryk for re
daktionens eller organisationens me
ning.
Nu er der brug for en professionel hjælp til opbygning a f selv samme netværks
system.
Carsten Andersen
Flertal til den diffuse venstrefløj
og delvis ny struktur
- O g en form and, der blev. D et var hoved
resultaterne a f et langt og bevæget repræ
sentantskabsmøde i D an sk Socialrådgiver
forening.
E n ny hovedbestyrelse, hvor den så
kaldte diffuse venstrefløj har flertal, og som skal arbejde med en delvis ny struktur, hvor princippet om politisk valg til sekretariatsleder- og afde
lingssekretærposterne er knæsat - det var nogle a f resultaterne a f repræsen
tantskabsmødet 1981 i Dansk Social
rådgiverforening.
Venstrefløjen havde flertal på repræ
sentantskabsmødet, men det viste sig, at den ikke var nogen stor entydig po
litisk blok. Det betød, at der ikke blev vedtaget nogen samlet ny struktur, som de seneste års debat og repræsen
tantskabsmødet 1980 lagde op til.
Fem forslag til ny struktur var oppe på mødet, men de led alle nederlag.
Alligevel kan en del a f de principper, som sidste års repræsentantskabsmø
de gik ind for, nu føres ud i livet.
Forsamlingen på Klarskovgård gik nemlig under budgetdebatten ind for, at de to sekretariatslederstillinger på foreningens kontor i Toldbodgade i København nedlægges, og at de penge som på den måde frigøres, overføres
Repræsen tan tskabsmødet 1981. . .
til hovedbestyrelsen til brug til frikøb a f HB-medlemmer.
Dermed - og med en beslutning om at kredsenes sekretærer fra og med de ordinære kredsgeneralforsamlinger i efteråret skal vælges og ikke ansættes - er linien hen imod politisk valg til po
litisk betonede poster i Dansk Social
rådgiverforening slået igennem.
Den vi har brug for
Formanden for socialrådgiverne hed
der nu som inden repræsentantskabs
mødet Carsten Andersen. H an blev kraftigt kritiseret på mødet, især i spørgsmålet om praktikboykot, og vandt heller ikke gehør for sin plan til ny ledelsesstruktur. M en hans over
vejelser om at gå a f blev skrinlagt, da fløjene på mødet alligevel samledes om ham som formandskandidat. Det skete bl.a. med den motivering, at han står for den samarbejdslinie, som foreningen har brug for, at han går ind for en åben debat om de ko n flik ter der er, og at der i hans formands
tid er sket en demokratisering a f fore
ningen.
Som Søren Andersen udtrykte det: - D u er den, vi har brug fo r. Carsten Andersen blev valgt med akklamati
on.
Efter valget a f de øvrige hovedbesty
relsesmedlemmer - hele hovedbesty
relsen gik på valg - kunne Carsten A n dersen glæde sig over, at han ikke længere skal sidde mellem to lige store fløje i H B . Den diffuse venstrefløj fik med Henrik Mathiasen, Søren Ander
sen, Gitte Vesterlund og Merete Bud
dig flertallet i den ny hovedbestyrelse, mens D K P med Eva H allum og C ar
sten Riis besatte de resterende poster.
De to fløje deltes om næstformand
sposterne med Søren Andersen på den ene og Carsten Riis på den anden.
Suppleanter til hovedbestyrelsen blev Lena Dahlgård og Benthe Stig.
Valget ingebærer, at hovedstadsom
rådet sidder på hele hovedbestyrelsen, mens Århus amt står for suppleanter
ne. Provinsen i øvrigt er altså ikke re
præsenteret i den centrale ledelse af DS - og stillede heller ikke op.
Bag kulisserne
Disse resultater dannede afslutningen på et langt og bevæget møde. Langt hen ad vejen så det ud til, at der slet ikke ville komme nogen centrale strukturændringer. E t a f de fem strukturforslag, nemlig det fra møde
protokol- og informationsudvalget (M PI), blev ganske vist vedtaget a f et flertal i forsamlingen. M en da den
kom til afstemning om den vigtigste a f de lovændringer, der skulle vedta
ges for at føre den ny struktur ud i li
vet, manglede der én stemme i, at lov
ændringen var vedtaget.
Hovedbestyrelsen erklærede derpå strukturdebatten for afsluttet. M en bag kulisserne kunne de stridende fløje alligevel enes om en nedlæggelse a f de to sekretariatslederstillinger.
M a n fandt ud af, at denne struktur
ændring kunne gennemføres uden lovændringer. Det skete så, da fo r
samlingen vedtog et ændringsforslag til budgettet gående ud på, at »sekre
tariatsledernes lønandel efter 1.9.- 1981 overgår til H B ’s frikøbskonto«.
Debatten går videre
Tilbage står først og fremmest at få afklaret, hvordan den daglige centrale ledelse skal struktureres. M ed M P I- forslagets fald har repræsentantska
bet ikke bundet hovedbestyrelsen på dette punkt, og det er op til den ny H B at finde ud a f det.
M ed sig på vejen har hovedbestyrel
sen imidlertid fået en udtalelse, hvor det konkluderes, at repræsentantska
bet fortsat kræver en struktur uden forretningsudvalg, men med politisk valgte sekretærer og sagsbehandlere, at de centrale led i DS ikke må få flere ressourcer, men at de decentrale led skal styrkes.
Og M P I har fået en henstilling - ved
taget i 11. time a f repræsentantskabet - om at gennemarbejde fire a f mødets fem forslag, så de kan blive diskuteret i kredsene, blive behandlet på kredse
nes generalforsamlinger og komme op til endelig stillingtagen på næste års repræsentantskabsmøde. Så strukturdebatten kommer til at gå vi
dere.
Pengefordeling
En af den ny hovedbestyrelses første opgaver bliver at finde ud af, hvordan de øgede økonomiske midler til fr i
køb a f HB-medlemmer skal admini
streres, når Steffen Pedersens og Ger
trud Birkes stillinger - sidstnævnte i øjeblikket besat med Søren Andersen - nedlægges.
Der er tale om, at hovedbestyrelsen senest fra 1. september råder over et beløb svarende til, at fem H B - medlemmer kan frikøbes på fuld tid af DS. Flere modeller til fordeling af disse penge er nævnt: f.eks. fire H B - medlemmer frikøbt på fuldtid og tre på deltid eller tre fuldtidsfrikøbte (formanden og de to næstformænd) og fire halvtidsfrikøbte, men andre modeller er ikke udelukkede.
foruden spørgsmålet om den daglige
ledelse har repræsentantskabet også overladt det til hovedbestyrelsen at arbejde med en afklaring a f de tre sagsbehandlerstillingers status og med, hvordan organisationens in fo r
mations- og diskussionsmødevirk
somhed skal struktureres. E n afkla
ring a f disse spørgsmål var indbygget i de strukturforslag, der var til debat, men de blev ikke løst, fordi forslage
ne faldt.
De fem strukturforslag, som var oppe på repræsentantskabsmødet, kom fra M P I , Henrik Mathiasen, Carsten A n dersen, Søren Andersen og fra John
ny Holm e, Birgit Skov Jensen og Rie Græsborg. De tre førstnævnte forelå på forhånd, mens de to andre først blev fremlagt på mødet.
Demokratisk fernis
Det første forslag, som faldt på valen,
var Carsten Andersens. Det opererede med en hovedbestyrelse bestående a f et forretningsudvalg med fem fu ld
tidsfrikøbte medlemmer og 12 ikke- frikøbte HB-ere, fem eller flere ho
vedbestyrelsesmøder om året og med nedlæggelse a f sekretariatsleder- men ikke sagsbehandlerstillingerne.
- M it forslag gør ledelsesstrukturen klar og gennemskuelig. N å r man ved, hvor magten ligger, kan man også gø
re op med den, sagde Carsten An der
sen bl.a. H an fremhævede også, at forslaget gjorde op med deltidsbe
skæftigelse i H B - noget som ingen kan klare i mere end en overgangspe
riode - og at princippet med 12 ikke- frikøbte medlemmer ville sikre bred repræsentation og impulser fra ar
bejdspladserne til forretningsudval
get.
Mange a f de små provinskredse gik ind for forslaget, som de fandt vare
tog deres interesser bedst. Nogle men
te også, at forslaget ville kunne løse op for polariseringen i foreningen, sikre en handlekraftig struktur, tage højde for meldinger fra arbejdsplad
serne og give H B bedre arbejdsvilkår.
»Demokratisk fernis over et centrali
stisk forslag« var et a f de mere malen
de udtryk for kritik a f forslaget. A n dre kritikpunkter var: Et forretnings
udvalg er imod sidste repræsentant
skabsmødes beslutning, og et F U vil heller ikke løse samarbejdsproblemer
ne mellem de to fløje. Der er risiko for, at F U bliver en junta, og at H B - erne udefra får gidsel-funktioner. Der er afsat møder for sjældent, og med forslaget tages der kræfter fra det lo kale arbejde.
De fire forslag
Det endte med, at flertal i forsam lin
gen ikke i den videre debat ønskede at tage udgangspunkt i Carsten A n de r
sens forslag, og så koncentrerede man sig om de øvrige:
M P I’s med fem heltids- og seks halv
tidsfrikøbte HB-medlemmer, opsigel
se a f de tre centrale sagsbehandlere, to sekretariatsledere og afdelingsse
kretærerne pr. 1. september, ugentli
ge koordinationsmøder i H B , direkte valg a f formand og næstformand, et HB-medlem som kontaktperson til hver kreds, et tillidsmandsmøde pr.
kvartal i kredsen samt formandsmøde en gang om året. Ikke flere midler til centralt hold.
Henrik Mathiasens, der adskilte sig fra M P I ’s ved at operere med en ho
vedbestyrelse på otte fuldtidsmedlem
mer, suppleret med regionale og landsdækkende tillidsmandsmøder indkaldt efter behov i akutte situatio
ner som vejledning for H B , der sam
let skulle deltage i møderne.
Repræsen tan tskabsmødet 1981. . .
Søren Andersens: en hovedbestyrelse med syv medlemmer, alle valgt direk
te til de områder, de skulle være an
svarlige for. Afskedigelse a f afde
lingssekretærer 1. november, sekreta
riatsledere 1. september og centrale sagsbehandlere pr. 1.3.82, valg af sagsbehandlere på repræsentant
skabsmødet 1982. H B suppleres med TM -m øder som i Henrik Mathiasens forslag. Forslaget indebar en udvidel
se a f budgetrammerne på centralt hold - ifølge Søren Andersen svarende til en forhøjelse a f kontingentet med 162/3 kr. i kvartalet.
Johnny Holmes, Rie Græsborgs og Birgit Skov Jensens forslag, der blev udarbejdet på mødet som forsøg på at bygge bro mellem M P I ’s og Carsten Andersens forslag: E n hovedbestyrel
se på fem fuldtidsansatte og otte fra arbejdspladserne og med 10 møder om året, et forretningsudvalg med an
svar for økonomi, daglig arbejdsgang og personaleadministration, men ikke med indstillingsret til den øvrige ho
vedbestyrelse som gruppe, kun som enkeltpersoner. Principielt politisk valg a f sagsbehandlere, opsigelse af sagsbehandlerne til 1.3.82, afklaring inden da af, hvilke a f deres opgaver, der er politiske. Opsigelse a f sekreta
riatsledere og afdelingssekretærer.
Københavneri
- M P I ’s forslag er i overensstemmelse med de principper, der blev vedtaget på repræsentantskabsmødet sidste år.
Det indebærer ikke nogen udvidelse a f det centrale leds ressourcer, og med kombinationen hel- og halvtidsfrikøb a f HB-medlemmerne fastholdes mu
ligheden fo r, at kollegerne på ar
bejdspladserne kan inspirere og vejle
de H B , sagde Gitte Vesterlund som M P I ’s formand bl.a om udvalgets forslag. H un fandt det vigtigt, at strukturdebatten nu blev afsluttet, så der kan blive lagt flere kræfter i det faglige arbejde. - Vi må have afprø
vet tingene i praksis, så kan vi henad vejen fin d e ud af, om der skal ske ændringer, f o r struktur er ikke noget statisk, sagde hun.
- M P I ’s forslag fremmer københav- neriet. Hvis man bor ude på den jyske vestkyst og måske oven i købet har et barn, kan man ikke være HB-medlem i den struktur. Sådan lød en a f kom
mentarerne til forslaget. Kritikken koncentrerede sig især om det uhold
bare i deltidsfrikøb a f HB-medlem- mer. Det giver splittelse og tærer på kræfterne, blev det bl.a. sagt. Forsla
get blev også anklaget for at lægge op
til, at de heltidsfrikøbte HB-medlem- mer ville komme til at udgøre et ma
skeret forretningsudvalg.
Henrik Mathiasen argumenterede for sit forslag med, at det ikke udvider de centrale ressourcer og ikke pålægger det centrale led flere opgaver, men styrker det decentrale led. - M it f o r slag er det, der gør mest op med cen
tralismen. Det er ikke radikalt nok, men et skridt på vejen, sagde han.
Søren Andersen tog i sit forslag ud
gangspunkt i, at DS skulle sikres en effektiv daglig ledelse, medlemmerne størst mulig indflydelse på H B ’s be
slutninger, og at alle ansatte social
rådgivere skulle på valg. Trods de jævnlige TM -m øder til vejledning af H B , skal H B stadig være den højeste myndighed mellem repræsentant
skabsmøderne, understregede han.
TM-m øderne skal bryde hovedbesty
relsens isolation - uden at det er me
ningen, at »alle 300 tillidsfolk skal sidde på nakken af os inde i T o ldb o d gade til daglig«.
Ikke flere byrder
- Tillidsmandsstrukturen og tillids
mandsuddannelsen er slet ikke udbyg
get nok til at kunne bære sådan et sy
stem nu. Kun de store kommuner og arbejdspladser vil kunne overkomme det arbejde, der vil ligge i det. De an
dre må man ikke give flere byrder lige nu. De er i forvejen meget belastede, og mange tillidsfolk holder hurtigt op a f den grund, lød en a f indvendinger
ne mod Søren Andersen forslag. A n dre mente, at en tillidsmandskreds som supplement til H B ville være ui
gennemskuelig og give en uformel struktur ved siden af den lovbundne struktur, og at forslaget i øvrigt ikke tog højde for de små arbejdspladser uden tillidsfolk.
»Udemokratisk centralisme« og »fed radikal sovs hældt ud over konserva
tive forslag« var nogle a f de mere saf
tige kommentarer til Søren Andersens og Henrik Mathiasens idé med en fuldtids-hovedbestyrelse. Den blev kritiseret for ikke at løse provinsfol
kenes problemer og for at fremme forpampringen i hovedbestyrelsen. - Forpampringen sker hurtigt nok i fo r
vejen, og det sker i hvert fald hurtige
re, hvis de skal sidde og bekræfte hin
anden derinde hele tiden, blev der sagt.
Sovs og fernis
- Vores forslag er ikke ideelt, men er et forsøg på en kompromisløsning, som afspejler den eksisterende forskel på små og store kredsforeninger og dermed giver et realistisk billede a f foreningens sammensætning og mod
sætninger p.t. Samtidig giver det en
håndterlig daglig ledelse, uden at den få r politisk magt, og det giver en håndterlig hovedbestyrelse med rime
lig overvægt til arbejdspladserne. Så
dan argumenterede Johnny Holme, Rie Græsborg og Birgit Skov Jensen bl.a. for deres forslag.
M en her mente modstanderne, at der var tale om en endelig udryddelse af de decentrale principper - en Endlo- sung, hvorfra ingen vej var tilbage.
M ed forslaget var der hældt både »ra
dikal sovs og demokratisk fernis« o- ver et centralistisk forretningsudvalg.
Andre kommentarer gik ud på, at for
slaget lignede Carsten Andersens for meget, at det ikke kunne vedtages ale
ne a f den grund, at det opererede med et forretningsudvalg, og at de otte ik- ke-frikøbte HB-medlemmer ville blive gidsler for de fem andre. Det løser ik ke de små enheders problemer, at der sendes flere ind i den centrale ledelse, så de kan blive endnu mere isoleret - tingene skal ud til kredsene i stedet, blev det sagt.
Nej-sigere
Da det kom til afstemning om de dele a f de fire forslag, som handlede om hovedbestyrelsens størrelse, den dag
lige ledelse og spørgsmålet om direkte valg a f HB-medlemmer til bestemte ansvarsområder, led de tre ændrings
forslag nederlag. Tilbage stod M P I ’s forslag, som blev vedtaget med 49 ja
stemmer og 30 nej-stemmer, mens 12 undlod at stemme.
Imidlertid var de 49 ja-stemmer ikke nok til at sikre det nødvendige to tre- diedeles flertal for de lovændringer, som skulle til for at få realiseret den ny struktur i DS. M ødet blev så sus
penderet, for at de 30 nej-sigere kun
ne finde ud af, om de også ville stem
me nej til lovændringerne.
Derefter kom det første og bærende lovforslag - om hovedbestyrelsens ny størrelse - til afstemning.
Lovændringsforslaget fik 61 ja-stem
mer og 28 nej-stemmer, mens tre und
lod at stemme. Det vil sige, at der manglede én stemme i, at der var to trediedeles flertal for lovændringen, og dermed faldt hele strukturæn
dringsforslaget.
I tvivl
Der var undervejs i behandlingen af strukturen usikkerhed om, hvorvidt det skulle fremgå a f lovene, om folk lod sig vælge til hovedbestyrelsen på fuld tid eller halv tid. Under valgene til H B dagen efter, viste det sig, at usikkerheden ikke var helt ved siden af. Flere a f HB-kandidaterne betinge
de deres kandidatur a f hel- eller halv
tidsfrikøb. De ønskede på forhånd en afklaring af, om de poster, de stillede op til, ville blive fuld- eller deltidspo
ster. Det blev dog afvist a f dirigenter
ne. Det er ikke repræsentantskabsmø
dets, men hovedbestyrelsens sag at fordele midlerne, sagde de.
Strukturdebatten var den, der optog sindene mest som udtryk for hoved
slaget mellem de uenige fløje i Dansk Socialrådgiverforening, men slaget blev indledt allerede under den mundtlige beretnings afsnit om prak
tikboykotten. Carsten Andersen fremlagde hovedbestyrelsesflertallets opfattelse, mens Henrik Mathiasen fremlagde sin og Gitte Vesterlunds mindretalsopfattelse.
Der faldt drøje hug til mange sider under den efterfølgende debat, så mange, at formanden bad om en vej
ledende afstemning. - Holdningerne til praktikboykotten afspejler to fo r
skellige opfattelser a f D S ’s fagpoliti
ske linie, og den fremtidige ledelse må vide, hvor den har folk, og hvilken li
nie de går ind for, sagde han som be
grundelse. H an ville dog ikke fortæl
le, hvad der ville ske, hvis afstemnin
gen gik hovedbestyrelsesflertallet imod.
M en den vejledende afstemning gav ikke formanden nogen afklaring af, om han sad i mindretal. 29 stemte for flertallets boykot-beretgning, 29 for mindretallets, og 31 undlod at stem
me.
□
A rtiklern e fra mødet er skrevet af: Journalist Jette M ø lle r Nielsen.
Foto: Per Folkner
Klubstrukturen og øvrige forslag Overenskomst- og grænse
forhandlingerne
N u kan der laves flere klubber
Socialrådgivere ansat under samme arbejdsgiver får nu m u
lighed fo r at danne mere end én klub, hvis særlige fo rh o ld taler fo r det. M en hovedreglen er stadig, at der kun oprettes én klub pr. arbejdsgiver.
Adgangen til at dispensere fra hoved
reglen blev vedtaget på dette års re
præsentantskabsmøde.
Det betyder, at ansatte i de store om
råder, f.eks. amtskommunerne nu har mulighed for at danne flere klub
ber, som kan følge forskellige ar
bejdsområder.
Det skulle give større mulighed for at aktivisere medlemmerne i den enkelte klub og gøre klubarbejdet mere ved
kommende og forpligtende.
Sidste års repræsentantskabsmøde ønskede, at der »efter behov skal kunne oprettes mere end én klub pr.
arbejdsgiver«. M en dette års repræ
sentantskabsmøde var enig med H B og M P I i, at hovedreglen én arbejds
giver - én klub skulle bevares for at holde fast i det overordnede formål
»at være én organisering over for samme arbejdsgiver. Det giver større muligheder for at indse, at vi alle har samme/fælles interesser, uanset om vi er beskæftiget ved samme arbejdsom
råde«.
Dispensationsreglen fastslår, at ho
vedbestyrelsen kan dispensere fra ho
vedreglen efter indstilling fra klubben eller klubberne og fra kredsforenin
gen. Det kræves, at medlemmer med samme slags arbejde eller samme ar
bejdsområde og dermed med direkte sammenfaldende interesser indgår i samme klub. Det er også en forudsæt
ning, at klubberne regelmæssigt ar
bejder sammen og orienterer hinan
den om deres arbejde og beslutninger.
Spørgsmålet om klubstrukturen var et a f fire forslag, som lå til behandling på repræsentantskabsmødet udover debatten om den generelle struktur i DS. De tre andre, som drejede sig om ledende socialrådgiveres medlemskab a f klubber, tillidsmandsuddannelsen og faggruppevedtægter, nåede ikke nogen afklaring på mødet.
jm n
Det er på tillægget, vi
kan hente penge
Kravet om højere grundløn har ikke en chance for at give resultat. D erfor har D S ’s forhandlingsdelegation be
sluttet at satse stærkt på at få konver
teret socialrådgivernes garanterede mindstebetaling til et ulempetillæg.
Det er her, man regner med at kunne hente penge hjem til medlemmerne, fremgik det a f diskussionen på repræ
sentantskabsmødet om hovedbesty
relsens beretning.
Forhandlingsdelegationen blev stærkt kritiseret, fordi den ikke har holdt sig til det hovedkrav, som blev vedtaget på det ekstraordinære repræsentant
skabsmøde i oktober, nemlig højere grundløn. - Det er at gøre grin med medlemmerne, mente kritikerne. -Det ville være dårligt at sende folk ud i ak
tion på et grundlag, som man ikke kan få en bønne ud af, og det kan man ikke, når det gælder højere grundløn, svarede Carsten Andersen.
Hundredekronesedler
Både det private og det offentlige om
råde har opgivet at få noget hjem på et højere lønforløb. Dette sammen
holdt med en generel demobilisering fik forhandlingsdelegationen til at vurdere, at man ikke ville kunne opnå noget på det område.
- Kravet om højere grundløn blev fremsat på et tidspunkt, da vi ikke kendte den generelle situation. Det gør vi nu, og den må udnyttes. V i har valgt at omprioritere kravene i håb om at kunne hente hundredekrone
sedler hjem til medlemmerne, tilføje
de K urt Eriksen fra forhandlingsde
legationen.
De kommunale arbejdsgivere har ved overenskomstforhandlingerne kræ
vet, at den garanterede mindstebeta
ling for ulemper ved det klientopsø
gende arbejde (rådighedstillægget) bortfalder 1. april. DS vil fastholde arbejdsgiverne på deres løfte fra 1977 om at realitetsforhandle om en kon
vertering a f rådighedstillægget til et ulempetillæg. Der satses på et tillæg på ca. 1000 kr. om måneden. Ulempe
tillægget gives som stillingstillæg til D er blev fø r t
forhandlinger i salen
socialrådgivere ansat ved de kommu
nale social- og sundhedsforvaltninger og skolepsykologiske kontorer og til socialrådgivere ansat i amtskommu
nernes revalideringsinstitutioner, al
koholambulatorier og ved narko
ungdomsrådgivningsinstitutioner.
Stillingstillægget omfatter stillinger i lønramme 14/17, 18 og 23.
Ordentligt arbejde
Når krybben er tom, bides hestene, og det er kun arbejdsgiverne, der har fornøjelse af, at DS og Socialpædago
gernes Landsforbund bekriger hinan
den på grænseområder. Der må mere smidighed til i grænseforhandlinger
ne. Også i forholdet til H K bør DS ændre politik. Sådan lød nogle af kommentarerne til de dystre afsnit i beretningen og koldkrigslignende til
stande i forholdet til nogle a f D S ’s na
boorganisationer.
Andre deltagere i debatten mente, at grænseforhandlingerne bør give an
ledning til en diskussion a f fagets ind
hold og kvaliteten a f socialrådgiver
nes arbejde. - V i kan ikke bare køre imod nedskæringerne, sagde Jette Flindt, Frederiksborg amt. - V i er ik ke troværdige, hvis vi ikke laver et or
dentligt stykke arbejde. M en det ha
ster med den diskussion, ellers risike
rer vi pludselig en dag, at vores fag er nedlagt som selvstændig uddannelse.
jm n
Princip-
og handlingsprogram
Programmet er klar
Dansk Socialrådgiverforening har nu fået sit første egentlige princip- og handlingsprogram. Det blev vedtaget på repræsentantskabsmødet 1981, ef
ter at det første gang var blevet fore
lagt på repræsentantskabsmødet i februar 1980. Her indkom så mange ændringsforslag, at det ikke kunne færdigbehandles. 1 stedet blev udka
stet med ændringsforslag sendt til di
skussion i kredsene, og nye ændrings
forslag blev indhentet. Resultatet - et sammenhængende forslag vedlagt 27 ændringsforslag - blev behandlet på repræsentantskabsmødet 1981, hvor de fleste a f ændringsforslagene kom til at indgå i det endelige program.
jm n
- og med dirigenterne
Budget
A lle ville have flere penge -
ingen fik det
M en H B skal udarbejde budget til næste år, der giver alle kredsforeninger ret til mindst 20 sekretærtimer om ugen.
A lle kredsforeninger i Dansk Social
rådgiverforening pånær to ønskede sig mere afdelingssekretærbistand, men ingen kom hjem fr a repræsen
tantskabsmødet med flere penge i p o sen.
T il gengæld f ik hovedbestyrelsen p å lagt at udarbejde et forslag til samlet budget f o r kredsforeningerne til næ
ste år, bl.a. med udgangspunkt i, at alle kredse skal have mulighed f o r at f å mindst 20 afdelingssekretærtimer om ugen. Samtidig skal kredsene væ
re f r it stillet overfor, hvordan de vil bruge pengene.
Dette pålæg vedtog repræsentant
skabsmødet samtidig med, at budget
tet blev vedtaget uændret, sådan som det fo re lå fr a hovedbestyrelsen.
10, 15, 20 timer mere
Forinden var repræsentanter for 13 kredsforeninger på talerstolen og stil
lede ændringsforslag til budgettet med udgangspunkt i, at de ønskede sig 10, 15 eller 20 timer mere om ugen til sekretærbistand på grund a f stigen
de arbejdsbyrder som følge a f øget decentralisering i foreningen. De ene
ste, som ikke ønskede flere timer, var Bornholms og Århus amter.
- Hvis vi ikke får flere sekretærtimer, så vi kan øge vores service, må vi rin
ge til København og få den service, sagde en a f kredsrepræsentanterne.
- V i kan ikke leve med ti timers fr i
køb om ugen, men har brug for 20 ti
mer. V i er villige til at tage konse
kvenserne i form a f et forhøjet med
lemskontingent, sagde en anden.
- Det er nødvendigt med sekretærbi-
R esolutioner
Budget. . .
stand til alle kredse, men vi må også se på de økonomiske konsekvenser.
Bevilger vi alle disse timer, må vi for
høje kontingentet, og det ville være uklogt. V i må se på, hvordan vi mere samlet kan omlægge udgifterne og overføre penge fra centralt hold, så den lokale sekretærservice kan udvi
des, sagde en tredie.
Enkelte ønskede at tage udgangs
punkt i M P I ’s forslag om, at der skul
le afsættes beløb svarende til 20 ti
mers sekretærbistand eller frikøb i de små kredse og 40 timer i de store kredse. Det ville betyde en forøgelse a f det samlede antal frikøbs- eller se
kretærtimer på 150 til i alt 400 og en merudgift på godt en halv m illion kr.
Dette beløb svarede nogenlunde til den forøgelse, en opfyldelse a f de in dividuelt fremsatte krav fra de enkelte kredse ville beløbe sig til.
Pas på kontingentforhøjelse Der kom mange advarsler mod at fo r
høje kontingentet, og det endte med, at ingen a f ændringsforslagene kom frem til afstemning.
I stedet samlede et flertal sig om et dagsordensforslag fra Birgit Skov Jensen, København. Det gik ud på ik ke at forhøje antallet a f afdelingsse
kretærtimer i år, men i stedet pålægge hovedbestyrelsen at fremkomme med et grundigt bearbejdet forslag til sam
let budget for kredsforeningerne til næste repræsentantskabsmøde. Bud
gettet skal inkludere driftsudgifter og udgifter til afdelingssekretærtimer og frikøb, som hver enkelt kredsforening selv udarbejder budget for og dispo
nerer over.
Fordelingen a f midlerne skal ske efter en fordelingsnøgle baseret på med
lemstal, og nøglen skal også tage høj
de for geografiske afstande og for, om der er særforeninger inden fo r det enkelte område. Hver kredsforening skal have et ensartet startbeløb til grundudgifter uafhængigt a f med
lemstal, og det skal være så stort, at alle kredsforeningerne får mulighed for at budgettere med mindst 20 timer til afdelingssekretærer eller frikøb.
Det vil i realiteten sige, at kredsene skal have en art bloktilskud, som de selv kan disponere over efter lokale forhold.
M ed vedtagelsen a f det uændrede budget for 1981 har kredsene i alt ca.
1,77 miil. kr. til deres rådighed - eller knap 21 procent a f det samlede kon
tingent på ca. 8,5 mili. kr. Det samle
de budget for DS er på knap 10 miil.
kr.
jm n
T il pressen
Lønpolitisk resolution
Udtalt sendrægtighed indgår som et centralt led i de offentlige arbejdsgiveres forhandlingstak
tik op til overenskomstfornyelsen 1. april 1981.
Ønsket om samtidighed i forhandlingerne på det private og det offentlige område er heller ikke denne gang blevet indfriet.
Halvanden måned før en aftalefornyelse, der berører flere hundredetusinde lønmodtageres løn- og arbejdsforhold, er der som følge a f de offentliges arbejdsgiveres forhandlingstaktik end ikke påbegyndt egentlige realitetsforhand
linger.
Dette er klart utilfredsstillende og illustrerer ganske godt den arrogance, med hvilken de o f
fentlige arbejdsgivere optræder - de har trukket forhandlingerne i langdrag i ønsket om at se medlemmernes accept a f det udsalg a f krav, der har fundet sted på det private arbejdsmarked.
Een ting synes dog - allerede ved forhandlinger
nes begyndelse at stå klart:
De offentlige arbejdsgivere har ikke til sinds at leve op til finansministerens løfter, hvad angår justering a f offentligt ansattes lønninger i for
hold til lønudviklingen på det private arbejds
marked.
Dansk Socialrådgiverforening kræver en ind
hentning a f lønefterslæb samt en sikring a f re
allønnen gennem fuld dyrtidsdækning og 100%
taktregulering.
Da de tilbud, arbejdsgiverne hidtil har ladet sive gennem dagspressen, ikke blot tilnærmel
sesvis tilgodeser disse krav, er der lagt op til en konfrontation.
For socialrådgivere har denne overenskomst
fornyelse en ganske speciel dyster baggrund.
Ikke blot har socialrådgiverne inden for de sid
ste to overenskomstperioder haft en realløns
nedgang på ca. 15%, men årelange forringelser i det offentlige serviceniveau har sammen med arbejdsløshedens konsekvenser i form a f løn
nedgang, alkoholisme, stigende vold og krim i
nalitet osv. medført en urimelig forværring a f arbejdsforholdene i de kommunale socialfor
valtninger.
Socialrådgiverne kan ikke løse disse problemer, men vi kan blandt andet gennem opsøgende og forebyggende arbejde mindske de værste men
neskelige tagedier.
V i fastholder, at bistandslovens intentioner om opsøgende og forebyggende arbejde skal efter
leves.
Socialrådgiverne har traditionelt som en del af deres løn fået et tillæg som betaling for de ulemper, der er forbundet med opsøgende og forebyggende arbejde.
Dette tillæg kræver de offentlige arbejdsgivere nu fjernet, hvilket betyder en lønnedgang på 7- 8% for en stor del a f Dansk Socialrådgiverfore
nings medlemmer.
Dansk Socialrådgiverforening har på sit møde den 12. februar 1981 ultimativt afvist arbejds
givernes krav, og vi er indstillet på at tage alle midler i brug for at standse tillægstyveriet.
T il pressen
Socialpolitisk resolution
Bag et røgslør a f retfærdighed - kaldet socialindkomsten,
- kaldet administrativ forenkling a f bistandslo
ven,
- kaldet overflødige sociale tilskud til handi
cappede,
gennemføres drastiske nedskæringer på de soci
ale love.
Nedskæringerne rammer en meget stor del a f arbejderklassen i Danmark.
Den store arbejdsløshed medfører, at større og større dele a f befolkningen får sociale proble
mer og tvinges ind på bistandskontorerne. A lle rede i 1978 var 240.000 familier brugere a f bi
standssystemet.
1 dag er det over Vi m illion danskere, hvis leve
niveau bliver nedskåret til et eksistensmini
mum.
De sociale rettigheder, som den samlede fagbe
vægelse har tilkæmpet sig, bliver nu strøget af en socialdemokratisk socialminister med den begrundelse, at der er f o r mange, der rammes a f krisen og derfor f o r mange, der har brug for hjælp.
Dansk Socialrådgiverforening protesterer imod nedskæringer. V i opfordrer hermed den samle
de fagbevægelse til kamp mod disse grove an
greb på befolkningens levevilkår.
Sideløbende med nedskæringerne har socialmi
nisteren startet en veribal hetz mod socialarbej
dere, der udråbes som bureaukratiske og over
flødige. Ritt Bjerregaard søger at mistænkelig
gøre de lønarbejdere, der gennem deres arbejde kan dokumentere, at man i socialdemokratiets navn genindfører en fattiglovgivning i D an
mark.
V i nægter at fungere som datamatmaskiner, der bag skudsikkert glas skal forvalte en uigen
nemskuelig social lovgivning, hvor rettigheder fjernes og erstattes med kontrol og registrering.
Dansk Socialrådgiverforening vil kæmpe mod nedskæringerne og bureaukratisering vendt mod fagbevægelsens medlemmer.
Denne kamp er fælles for hele fagbevægelsen.
Intern resolution
Socialpolitisk kamp
Dansk Socialrådgiverforenings primære opga
ve er at arbejde for organisering a f alle social
rådgivere og at sikre medlemmerne gode be
skæftigelses-, ansættelses- og arbejdsvilkår.
Målet for arbejdet er:
- Alle i arbejde
- F ri aktionsret til sikring af tryghed i ansættel
se og til sikring mod et nedslidende arbejdsmil
jø og udhuling af overenskomster og aftaler.
Den faglige kamp skal kædes sammen med en
sta g e t på repræsentantskabsmødet 1981
kamp for de interesser, medlemmerne har som brugere a f det arbejdsmarkedspolitiske, social- og sundhedspolitiske og uddannelsespolitiske område.
Den socialpolitiske udvikling har afgørende indflydelse på socialrådgivernes beskæftigelses- og arbejdsmæssige vilkår. Samtidig har social
rådgivere en forpligtigelse til at formidle deres viden fra det daglige arbejde til fagbevægelse, brugerorganisationer og politiske partier. DS har derfor altid en socialpolitisk opgave foru
den den faglige.
Et a f den økonomiske krises aktuelle udtryk er, at socialrådgiverne - ligesom brugerne a f det sociale system - udsættes for mistillid eller di
rekte søges lagt for had, samtidig med at de so
ciale problemer vokser i mængde og alvor. M e re end nogensinde er D S ’s socialpolitiske kamp a f afgørende betydning for socialrådgiverfagets fortsatte beståen, i en tid hvor det objektive be
hov for professionel social indsats er stærkt sti
gende. Den socialpolitiske formidling og sam
arbejdet med fagbevægelsen skal derfor priori
teres højt, og der skal arbejdes for ansættelses
muligheder, der øger brugerorganisationernes indflydelse på det sociale arbejde.
Strukturelt skal klub- og arbejdspladsarbejdet styrkes med henblik på en effektivisering og de
centralisering a f det faglige arbejde.
Hovedbestyrelsen er ansvarlig for, at nye ar
bejdsopgaver, som måtte trænge sig på og eventuelle ressourceændringer overvejes nøje i forhold til princip- og handlingsprogrammet.
Intern resolution
Struktur
Dansk Socialrådgiverforenings repræsentant
skab har igennem 6 år drøftet en ændret struk
tur for vor forening. M an skulle endeligt have vedtaget en ny struktur i år med udgangspunkt i 2 års arbejde i et af repræsentantskabet nedsat strukturudvalg samt 1 års arbejde i MP1.
Tidligere beslutninger på repræsentantskabet har været en klar tilkendegivelse om, at man i DS skal have politisk valgte sekretærer og sags
behandlere, såvel centralt som decentralt. Der
udover har tidligere repræsentantskabsmøder ligeledes klart tilkendegivet, at man på ingen måde ønsker en foreningsstruktur, der indehol
der et forretningsudvalg.
På trods a f tidligere års beslutninger blev der fremsat to strukturforslag, som indeholdt et forslag om F U i D S ’ s fremtidige struktur.
Disse forslag blev med stort flertal nedstemt.
Forslaget fra M P1, som var til debat på KF-ge- neralforsamlingerne, blev vedtaget med majo
ritet.
Ved afstemningen om lovændringsforslag som konsekvens a f strukturvedtagelse til D S ’s love manglede forslaget een stemme for at opnå Vs flertal, der kræves ved lovændring, hvorfor forslaget faldt.
Repræsentantskabet kræver fortsat en struktur uden F U , men med politisk valgte kredssekre
tærer og sagsbehandlere, og at der ikke tilflydes yderligere ressourcer centralt i Dansk Social
rådgiverforening, men at de decentrale led styr
kes.
(Vedtaget med 40 fo r, 38 imod og 3 blanke).
P å repræsentantskabsmødet blev der endvidere frem lagt en intern lønpolitisk resolution, der bringes i næste nr. a f fagbladet med forhandlingsdelegationens kommentar.
Debat
8. marts Kvindernes internationale Kam pdag -1981
Kritik af DS’s socialpolitiske udvalg (SPU)
Det er med harme jeg har fattet pen
nen - har læst Ida Bangs leder »Skab aktiviteter omkring kvindedagen« i sidste nummer a f bladet.
For at tage udgangspunkt i Ida Bangs egne ord: »Det er uhyre vigtigt, at medlemmerne bliver grundigt oriente
ret om, hvorledes vi har prioriteret 8.
marts arbejdet fra S P U ’s side«.
Det forekommer højst uantageligt, at vi som menige medlemmer først me
dio februar måned - 3 uger før 8.
marts - bliver orienteret fra Dansk So- ci'alrådgiverforening om foreningens stillingtagen til 8. marts initiativerne 1981. Det skal her understreges, at S P U siden august 1980 har været vi
dende om det 8. marts initiativ, som Dansk Sygeplejeråd i København står for - et initiativ, hvor henvendelse udelukkende rettes til fagforeninger
nes ledelser. DS understreger herved det faktum, at sådanne initiativer al
drig når til menig kvinde (mand) i ri
melig tid. Flavde det ikke været mu
ligt at rejse en debat i bladet omkring 8. marts 81 i efteråret 80 således, at mere kvalificerede oplysninger om øvrige 8. marts initiativer kunne fremkomme, herunder også om 8.
marts bevægelsens initiativ, der gan
ske rigtigt baseres på lokale 8. marts komiteer. H B (hovedbestyrelsen) kunne herved have fået en fyldestgø
rende fremlæggelse a f dette initiativ, hvilket H B korrekt nok forlangte, men åbenlyst ikke har fået. Ida Bangs udtalelser om 8. marts bevægelsen (som hun kalder 8. marts komité for
slaget) vidner om stor uvidenhed om det reelle indhold, og H B synes såle
des at have fået urigtige og utilstræk
kelige oplysninger om 8. marts bevæ
gelsen og er således næppe i stand til at tage et kvalificeret standpunkt her
til.
I tillæg hertil vil jeg fremtrække fø l
gende to kritikpunkter, som er alvor
lige:
S P U har på et tidspunkt, hvor ikke al
le 8. marts initiativer var undersøgt, afgivet sin indstilling til H B med det
formål naturligvis, at H B skulle følge indstillingen om at slutte op om et ganske bestemt initiativ (D S R ’s) - vel vidende, at f.eks. 8. marts bevægelsen overhovedet ikke var kontaktet - dette skete først den 12. januar 81! (iflg.
Ida Bangs artikel)
Og endelig synes det højst diskuta
belt, at Ida Bang har været den per
son, som har udarbejdet nyt notat til H B (d.14.1.) - har været den person, som tog kontakt til 8. marts bevægel
sen - og dette til trods for, at H B fo r
inden havde forlangt, at Ida Bang skulle trække sig fra det forberedende arbejde, indtil andet var gennemun- dersøgt!!!
H B ’s forlangende fulgte S P U altså ik ke!!!
De oplysninger, Ida Bang bringer om 8. marts bevægelsen, er yderst spar
somme, nogle direkte fejlagtige, og I er derfor ude a f stand til at tage stil
ling til dette initiativ derudfra. Jeg vil derfor i korthed fremtrække de væ
sentligste sider a f 8. marts bevægel
sens initiativ/grundlag:
Bevægelsen er baseret på enkelt
medlemskab, hvor alle kvinder kan melde sig til lokale 8. marts komiteer, der oprettes landet over. Den henven
der sig til hver enkelt kvinde netop for at give de interesserede kvinder mulig
hed for selv at præge 8. marts-arbej
det i hendes by/lokalområde. (Dette i modsætning til D S R ’s initiativ, som udelukkende henvender sig til fagfor
eningernes ledelser, og hvor vi klart ser i DS, fuldstændig analogt de øvri
ge fagforeninger, der har tilsluttet sig det initiativ, at det ikke kommer vide
re før i sidste sekund - kvinder på gulvplanet når aldrig med i det forbe
redende arbejde, aldrig med på be
slutningsplanet overhovedet).
8. marts bevægelsen blev stiftet på en landskonference, hvor det generelle parolegrundlag for hele landet blev diskuteret og vedtaget. Det er første gang, at et grundlag er blevet lagt ud til diskussion og vedtaget blandt kvin
derne selv. Lokalkomiteerne fastlæg
ger hver især de lokale 8. marts arran
gementer og udarbejder paroler, her
under lokale parolekrav, til supple
ment af det fælles grundlag for hele landet.
8. marts bevægelsen er ikke nogen ny kvindeorganisation - den nedlægges efter 8. marts, men vil kunne fortsæt
te de følgende år op til 8. marts, - for at gøre Kvindernes internationale Kampdag til en stærk manifestation landet over. Der er således oprettet 8.
marts komiteer i en lang række byer - på Bornholm er der for første gang i historien taget initiativ til at markere 8. marts.
Det fælles parolegrundlag kan samles under følgende 4 overskrifter:
Kvinder! Til kamp for at sikre freden!
Kvinder! Til kamp mod den arbej
derfjendske, kvindefjendske og bør- nefjendske krisepolitik!
Kvinder! Til kamp mod fascismen!
Kvinder! Til kamp for ligestilling og frigørelse!
Det er 8. marts bevægelsens opfattel
se, at 8. marts skal markere kamp mod kvindeundertrykkelsen i sin hel
hed, og derfor omfatter parolegrund
laget ikke alene kvindernes vilkår på arbejdsmarkedet, men også kampen mod fascismen, kampen for freden.
8. marts bevægelsen har ganske rigtigt en parole, der hedder - Stop krigsan
stifterne - mod Nato og Warszawa- pagten! Og hvorfor så det?! N år vi kæmper for at sikre freden - et spørgsmål, der har betydning for alle kvinder - så er en naturlig følge deraf at gå imod militærblokkene, imod begge supermagters våbenalliancer, da det er dem, der står for 80% a f den samlede oprustning i hele verden! A n derledes kan det ikke være. Og det er netop dette brede grundlag, som kvin
der i stadigt stigende antal, i stadig flere byer landet over, slutter op om!
Jeg vil slutte med at opfordre jer alle til at slutte op om 8. marts bevægel
sens manifestation 8. marts 81 - en manifestation, der kommer i stand på baggrund a f de mange kvinders egen indsats/engagement rundt om i lan
det.
D u kan få yderligere oplysninger om arrangementer i din by på tlf. 01-24 62 79, ml. kl. 16-18.
Da jeg selv bor i København, kan jeg oplyse, at der her holdes fest lørdag d.
7.3. i Saltlageret, GI. Kongevej - og den 8.3 naturligvis demonstration -kl.
16 med efterfølgende Åbent Hus i Grundtvigshus, Studiestræde.
For en stærk 8. marts Kirsten Andresen Modtaget den 23.2.81
Sidste frist
for stof til debatspalten vil for de følgende numre være:
OBS. Skal være redaktionen i hænde den pågældende dag kl. 9.00.
Sidste frist:
nr. 6 9. marts nr. 7 23. marts nr. 8 6. april nr. 9 8. april nr. 10 4. maj
Udkommer:
18. marts 1. april 15. april 29. april 13. maj
Andre
organisationer
De danske
Plejehjemsforeninger
Medarbejdere ved De danske Pleje
hjemsforeninger, forsamlet til møde på Nyborg Strand skal udtale følgen
de:
Socialstyrelsen har d. 17/12 1980 ud
sendt nyt cirkulære vedr. plejeløn m.v. ved anbringelse i familiepleje.
V i kan konstatere, at bestemmelserne i cirkulæret betyder visse administra
tive lettelser vedr. plejeløn og udgifter til kost og logi, ligesom visse fortolk
ningsvanskeligheder er ryddet a f ve
jen.
V i må med undren konstatere, at der ikke i lighed med tidligere år gives den samme %-vise forhøjelse a f det al
mindelige plejevederlag til alle al
dersgrupper a f børn. Der sker således ca. en 10 % forhøjelse a f plejeveder
laget for børn indtil 16 år - mens ve
derlag for børn over 16 år stiger 2%.
Det er erfaringsmæssigt de store børn, der er vanskeligt anbringelige, hvorfor man må se i øjnene, at man får endnu sværere ved fremtidigt at placere disse børn i familiepleje.
A f ovennævnte fremgår det, at der fra socialstyrelsens side har været en forståelse for, at plejeforældre i lig
hed med andre lønmodtagergrupper, skal have del i den almindelige lønud
vikling.
Pr. 31/12 1980 var ca. 1500 børn og unge anbragt gennem De danske Ple jehjemsforeninger, heraf var 32% an
bragt til forhøjet plejevederlag. De sidste år har vist, at tendensen til an
bringelse a f børn med svære vanske
ligheder er stigende. F o r de plejefor
ældre, der modtager disse børn, bety
der cirkulæret en massiv indtægtsned
gang.
Eks.: For et barn på 12 år anbragt til normalt plejevederlag + 100% var lønnen indtil 1/1-1981 4.440 kr. mdl.
Fra 1/1-1981 vil betalingen falde til 2.700 kr. Altså en lønnedgang på 1.740 kr. mdl.
Da vi ikke kan forestille os, at det har været hensigten med cirkulæret at diktere en direkte lønnedgang for plejeforældre, der gør et stort stykke arbejde og i forvejen er dårligt betalte - forventer vi, at der fra politisk hold snarest tages initiativ til en ændring af det udsendte cirkulære.
Således vedtaget og underskrevet a f dirigenten Jytte Poulsen, den 10.1.- 1981
Anmeldelser
Socialpolitik i klemme 80’ernes udfordringer
Socialpolitisk forenings småskrift nr. 52.
Forlaget Børn og Unge, pris ca. kr. 60.-.
M ed indgangen til halvfjerdserne blev de helt store reformer på det sociale område gennemført og afsluttedes med bistandslovens ikrafttrædelse i 1976. Siden da har det ikke skortet på kommentarer, debatter, kritiske ana
lyser og beskrivelser omkring de man
gelfuldheder, der i praksisforløbet til stadighed dukkede op, og som fik mangeartede årsagsforklaringer og dermed også løsningsindsatser. Ved indgangen til 1981 og socialindkom stens gennemførelse står vi i dag mere splittet, diffuse og delvis handlings
lammede over for et »system«, som i den grad har haft vanskeligheder med at fungere i praksis. H v o r problemer
ne internt som eksternt tiltager i et omfang, der simpelthen vanskeliggør blot nogenlunde rimelige og solidari
ske løsninger, og hvor ansatte i den sociale sektor mere end nogensinde kæmper en fortvivlet kamp for blot at overleve og klare dagligdagen.
Socialpolitisk forenings sommermø
de, august 1980, havde som hovedem
ne: Socialpolitik i klemme - 80’ernes udfordringer, og det er indlæg fra dette sommermøde, der nu er samlet og redigeret i bogen a f samme navn.
M ed et sidetal på 180 kan det med det samme fastslås, at det er lidt a f en mursten, som det tager tid at komme igennem, men det er samtidig også en a f de bedste socialpolitiske dokumen
tationer, der i de senere år er blevet udgivet. Bogens absolutte stærke side er den bredde, hvormed problemerne i den sociale sektor analyseres og be
skrives; hvor politikere, planlæggere, praktikere og forskere har forskellige indfaldsvinkler, der til sammen giver en nuanceret og bred debat om de fo r
hold, der er fremherskende i den soci
ale sektor. M ed dette udgangspunkt har bogen delvis også fået en dybde og sammenhæng med de problemer og vanskeligheder, der i halvfjerdser
ne har præget socialpolitikken og der
med det sociale arbejde.
Bogen er inddelt i tre hovedafsnit med forskellige indlæg om visionerne, principperne og handlemulighederne.
Visionerne:
Bogen indledes med sommermødets afsluttende indlæg, hvor borgmester Chr. Thule Hansen debatterer den folkelige baggrund for socialrefor
men - eller især den manglende bag
grund. H an anklager socialreformen
for bureaukratisk centralisme og k on
formitet, som efter hans opfattelse fører til passivitet. E t ganske kreativt og inspirerende indlæg på et bredt fo l
keligt grundlag i den socialpolitiske debat.
Endvidere skal det nævnes, at der er synspunkter fra henholdsvis en a f so
cialreformens »åndelige« fædre, Bendt R o ld Andersen, og fra en a f de nye »forvaltere« La rs Lundgaard fra Ribe, som debatterer visionerne og er
faringerne med socialreformen.
Principperne:
Arbejdsmarkedets parter var repræ
senterede på årsmødet og i denne bog, henholdsvis med L e if Haurum fra Elektrikerne og Bent Reining fra N o r
disk Bogproduktion. Begge er ganske utraditionelle repræsentanter for dis
se såkaldte arbejdsmarkedets parter.
Ganske forfriskende og også lidt
Kletpmer
socialpolitikken?
Indførelsen af socialindkomsten, stram
ninger i de sociale ydelser, nedskæringer på institutionsområdet, øget sagsbyrde på bistandskontoret har efterladt fo r
tvivlelse og magtesløshed - både hos k li
enter, sagsbehandlere og politikere.
- M en det har også efterladt krav om solidaritet, fantasi og v ilje til at handle — t il at søge nye veje.
Nogle af disse problem er blev taget op på S ocialpolitisk Forenings sommer
møde på A skov i 1980.
Em net var: S ocialp o litik i klemme, og det er indlæ g fra dette møde, der nu fore
ligger i denne socialpolitiske sværvæg
ter.
B landt bidragyderne kan nævnes:
Hanne Reintoft, La rs Lundgaard, Bent R old Andersen, Inge Fischer M ø lle r m.fl.
Socialpolitik i klemme - 80’ernes udfordringer
184 sider med fotos af M orten B o og Per Folkver, kr. 58,00 incl. moms.
Send mig Socialpolitik i klemme Navn:
Adresse:
Postnr.: _ B y:--- I kommission hos:
Forlaget Børn & unge
Vesterbrogade 84,1620 V., tlf. 01-2122 99.