• Ingen resultater fundet

Klientopsøgende arbejde Hjørnestenen i socialformidler jobbet

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Klientopsøgende arbejde Hjørnestenen i socialformidler jobbet"

Copied!
28
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)
(2)

Dansk

Socialrådgiverforening

Toldbodgade 19A, 1253 København K postadresse Postboks 129, 1004 København K kontortid

mandag-fredag kl. 10-15 tlf.: 01-143033

giro: 6 03 25 67 formand

Carsten Andersen næstformænd Søren Andersen Carsten Riis øvrig hovedbestyrelse Gitte Vesterlund Henrik Mathiasen Merete Buddig Eva Hallum sekretariatsledelse

lønafdeling: Søren Andersen organisatorisk og fagpolitisk afdeling: Steffen Petersen medlemshenvendelser

A lle henvendelser til Dansk Social- rådsgiverforening fra medlemmer i kredsforeninger, hvor der er ansat a f­

delingssekretærer skal rettes til afde­

lingssekretæren

Socialrådgiveren

udgivet af

Dansk Socialrådgiverforening redaktion

Lone M arie Pedersen (ansvh.) redaktionsudvalg

HB-medlem (formand) Lis Schwarz

Lone M arie Petersen Kirsten Windekilde A n n Gamst John Nielsen Johnny Holme Jan Hyttel Ellen Buhi (DSR) Mette Ellekjær (A LU ) Sagsbehandler John Guldager Sekretær W innie Sørensen Annoncepriser

stillings- og tekstannoncer enkeltspalte . . . . k r . 7.15 pr. mm.

dobbeltspalte . . . kr. 14.30 pr. mm.

Såfremt anden aftale ikke foreligger, vil annoncer blive bragt med vanlig opsætning.

Årsabonnement 200.00 kr.

A lle priser er exklusiv moms Indlevering af artikler og annoncer til næste nr.

Senest 14 dage før udgivelsen. Debat­

indlæg dog senest mandag med po­

sten, 10 dage før udgivelsen.

Socialrådgiveren udkommer onsdag i lige uger

Oplag 6.700 Tryk

Kruses repro-offset aps.

T lf. 01- 39 30 21

Klientopsøgende arbejde

Hjørnestenen i socialform idler jobbet

Det forebyggende socialarbejde - de klientopsøgende funktioner - er den væ­

sentligste, men også mest forsømte del a f socialrådgiverarbejdet.

Det gælder såvel den afsatte tid som aflønningen heraf. Skudsikre glasbure og

»socialsikkerhedsvagter« er desværre ved at vinde mere og mere frem på be­

kostning a f udadrettede klientfunktioner og opsøgende virksomhed. Det har to årsager, for det første en almindelig underbemanding a f de sociale bistandskon­

torer, så socialrådgivere ikke har den fornødne tid til det klientopsøgende arbej­

de, og for det andet at det i alt for mange kommuner er besluttet at socialt bi­

standsarbejde alene skal ske på kommunekontoret.

Disse forhold er medvirkende til at bistandskontorer må opbygges som pansre­

de forsvarsværker.

Det er en følge a f de socialpolitiske tilbageskridt.

E n anden følge er forøgede børne- og ungdomsproblemer, kriminalitet og alko- hol/narkom isbrug for ikke at glemme ældreproblematikken.

Dette ikke sagt alene som en anklage mod de nedskæringer, der for tiden sker i de sociale områder, men blot en konstatering a f den zik - zak kurs socialpolitik­

ken har fulgt gennem de seneste år-tier - og at det kan få katastrofale følger hvis der ikke sættes ind til afbødning af disse problemer.

Um iddelbart efter anden verdenskrig havde vi et godt udbygget socialt netværk.

Knudepunkterne var familie og naboskab. Børn, unge og gamle blev grebet af netværket, der blev lånt og hjulpet mere frit over naboskel. Der var også plads til en befriende snak eller en skulder at græde ud ved.

Senere krævede den fulde beskæftigelse alle i arbejde og det offentlige overtog en række a f disse netværksopgaver i effektivitetens navn.

V i blev fremmedgjort for vore egne børn - unge og gamle og de problemer de giver os. Der var ikke tid tid tid tid tid. Der var ikke råd til at have arbejdskraft gående hjemme. Socialpolitikken rettede sig herefter.

N u har vi ikke råd til at bruge arbejdskraft til at løse disse problemer. Socialpo­

litikken retter sig derefter og sender børn, unge og gamle tilbage til familierne igen.

Der er nu blot den forskel, at familierne for at overleve skal skaffe sig to voksen fuldtidsindtægter - ca. 200.000,- kr. for at kunne klare husleje og forsørgelsen a f sig og sine. Familien har ikke det sociale netværk og der er ikke kræfter til­

overs til at opbygge dette netværk igen.

Det er en a f de væsentligste årsager til forøgelsen a f børne- og ungdomsproble­

mer, narko- og alkoholmisbrugsproblemer og de tiltagende ældre-ensomheds- problemer.

A t spare på det klientopsøgende arbejde er som at pisse i bukserne for at få var­

men - det hjælper en meget kort stund for derefter at blive isnende klamt og meget ubehageligt.

Det er, hvad mange kommuner idag oplever med voksende sociale problemer blandt børne-, unge- og ældregrupperne. Problemer som ikke lader sig løse med pengeudbetaling stukket ud under skudsikkert glas, men som kræver involve­

ring a f miljøet og familie.

Den førte socialpolitik har indtil dato meget professionelt nedbrudt samfunds­

gruppernes sociale netværk.

artikler, læserindlæg og anmeldelser er ikke nødvendigvis et udtryk for re­

daktionens eller organisationens me­

ning.

Nu er der brug for en professionel hjælp til opbygning a f selv samme netværks­

system.

Carsten Andersen

(3)

Flertal til den diffuse venstrefløj

og delvis ny struktur

- O g en form and, der blev. D et var hoved­

resultaterne a f et langt og bevæget repræ­

sentantskabsmøde i D an sk Socialrådgiver­

forening.

E n ny hovedbestyrelse, hvor den så­

kaldte diffuse venstrefløj har flertal, og som skal arbejde med en delvis ny struktur, hvor princippet om politisk valg til sekretariatsleder- og afde­

lingssekretærposterne er knæsat - det var nogle a f resultaterne a f repræsen­

tantskabsmødet 1981 i Dansk Social­

rådgiverforening.

Venstrefløjen havde flertal på repræ­

sentantskabsmødet, men det viste sig, at den ikke var nogen stor entydig po­

litisk blok. Det betød, at der ikke blev vedtaget nogen samlet ny struktur, som de seneste års debat og repræsen­

tantskabsmødet 1980 lagde op til.

Fem forslag til ny struktur var oppe på mødet, men de led alle nederlag.

Alligevel kan en del a f de principper, som sidste års repræsentantskabsmø­

de gik ind for, nu føres ud i livet.

Forsamlingen på Klarskovgård gik nemlig under budgetdebatten ind for, at de to sekretariatslederstillinger på foreningens kontor i Toldbodgade i København nedlægges, og at de penge som på den måde frigøres, overføres

(4)

Repræsen tan tskabsmødet 1981. . .

til hovedbestyrelsen til brug til frikøb a f HB-medlemmer.

Dermed - og med en beslutning om at kredsenes sekretærer fra og med de ordinære kredsgeneralforsamlinger i efteråret skal vælges og ikke ansættes - er linien hen imod politisk valg til po­

litisk betonede poster i Dansk Social­

rådgiverforening slået igennem.

Den vi har brug for

Formanden for socialrådgiverne hed­

der nu som inden repræsentantskabs­

mødet Carsten Andersen. H an blev kraftigt kritiseret på mødet, især i spørgsmålet om praktikboykot, og vandt heller ikke gehør for sin plan til ny ledelsesstruktur. M en hans over­

vejelser om at gå a f blev skrinlagt, da fløjene på mødet alligevel samledes om ham som formandskandidat. Det skete bl.a. med den motivering, at han står for den samarbejdslinie, som foreningen har brug for, at han går ind for en åben debat om de ko n flik ­ ter der er, og at der i hans formands­

tid er sket en demokratisering a f fore­

ningen.

Som Søren Andersen udtrykte det: - D u er den, vi har brug fo r. Carsten Andersen blev valgt med akklamati­

on.

Efter valget a f de øvrige hovedbesty­

relsesmedlemmer - hele hovedbesty­

relsen gik på valg - kunne Carsten A n ­ dersen glæde sig over, at han ikke længere skal sidde mellem to lige store fløje i H B . Den diffuse venstrefløj fik med Henrik Mathiasen, Søren Ander­

sen, Gitte Vesterlund og Merete Bud­

dig flertallet i den ny hovedbestyrelse, mens D K P med Eva H allum og C ar­

sten Riis besatte de resterende poster.

De to fløje deltes om næstformand­

sposterne med Søren Andersen på den ene og Carsten Riis på den anden.

Suppleanter til hovedbestyrelsen blev Lena Dahlgård og Benthe Stig.

Valget ingebærer, at hovedstadsom­

rådet sidder på hele hovedbestyrelsen, mens Århus amt står for suppleanter­

ne. Provinsen i øvrigt er altså ikke re­

præsenteret i den centrale ledelse af DS - og stillede heller ikke op.

Bag kulisserne

Disse resultater dannede afslutningen på et langt og bevæget møde. Langt hen ad vejen så det ud til, at der slet ikke ville komme nogen centrale strukturændringer. E t a f de fem strukturforslag, nemlig det fra møde­

protokol- og informationsudvalget (M PI), blev ganske vist vedtaget a f et flertal i forsamlingen. M en da den

kom til afstemning om den vigtigste a f de lovændringer, der skulle vedta­

ges for at føre den ny struktur ud i li­

vet, manglede der én stemme i, at lov­

ændringen var vedtaget.

Hovedbestyrelsen erklærede derpå strukturdebatten for afsluttet. M en bag kulisserne kunne de stridende fløje alligevel enes om en nedlæggelse a f de to sekretariatslederstillinger.

M a n fandt ud af, at denne struktur­

ændring kunne gennemføres uden lovændringer. Det skete så, da fo r­

samlingen vedtog et ændringsforslag til budgettet gående ud på, at »sekre­

tariatsledernes lønandel efter 1.9.- 1981 overgår til H B ’s frikøbskonto«.

Debatten går videre

Tilbage står først og fremmest at få afklaret, hvordan den daglige centrale ledelse skal struktureres. M ed M P I- forslagets fald har repræsentantska­

bet ikke bundet hovedbestyrelsen på dette punkt, og det er op til den ny H B at finde ud a f det.

M ed sig på vejen har hovedbestyrel­

sen imidlertid fået en udtalelse, hvor det konkluderes, at repræsentantska­

bet fortsat kræver en struktur uden forretningsudvalg, men med politisk valgte sekretærer og sagsbehandlere, at de centrale led i DS ikke må få flere ressourcer, men at de decentrale led skal styrkes.

Og M P I har fået en henstilling - ved­

taget i 11. time a f repræsentantskabet - om at gennemarbejde fire a f mødets fem forslag, så de kan blive diskuteret i kredsene, blive behandlet på kredse­

nes generalforsamlinger og komme op til endelig stillingtagen på næste års repræsentantskabsmøde. Så strukturdebatten kommer til at gå vi­

dere.

(5)

Pengefordeling

En af den ny hovedbestyrelses første opgaver bliver at finde ud af, hvordan de øgede økonomiske midler til fr i­

køb a f HB-medlemmer skal admini­

streres, når Steffen Pedersens og Ger­

trud Birkes stillinger - sidstnævnte i øjeblikket besat med Søren Andersen - nedlægges.

Der er tale om, at hovedbestyrelsen senest fra 1. september råder over et beløb svarende til, at fem H B - medlemmer kan frikøbes på fuld tid af DS. Flere modeller til fordeling af disse penge er nævnt: f.eks. fire H B - medlemmer frikøbt på fuldtid og tre på deltid eller tre fuldtidsfrikøbte (formanden og de to næstformænd) og fire halvtidsfrikøbte, men andre modeller er ikke udelukkede.

foruden spørgsmålet om den daglige

ledelse har repræsentantskabet også overladt det til hovedbestyrelsen at arbejde med en afklaring a f de tre sagsbehandlerstillingers status og med, hvordan organisationens in fo r­

mations- og diskussionsmødevirk­

somhed skal struktureres. E n afkla­

ring a f disse spørgsmål var indbygget i de strukturforslag, der var til debat, men de blev ikke løst, fordi forslage­

ne faldt.

De fem strukturforslag, som var oppe på repræsentantskabsmødet, kom fra M P I , Henrik Mathiasen, Carsten A n ­ dersen, Søren Andersen og fra John­

ny Holm e, Birgit Skov Jensen og Rie Græsborg. De tre førstnævnte forelå på forhånd, mens de to andre først blev fremlagt på mødet.

Demokratisk fernis

Det første forslag, som faldt på valen,

var Carsten Andersens. Det opererede med en hovedbestyrelse bestående a f et forretningsudvalg med fem fu ld­

tidsfrikøbte medlemmer og 12 ikke- frikøbte HB-ere, fem eller flere ho­

vedbestyrelsesmøder om året og med nedlæggelse a f sekretariatsleder- men ikke sagsbehandlerstillingerne.

- M it forslag gør ledelsesstrukturen klar og gennemskuelig. N å r man ved, hvor magten ligger, kan man også gø­

re op med den, sagde Carsten An der­

sen bl.a. H an fremhævede også, at forslaget gjorde op med deltidsbe­

skæftigelse i H B - noget som ingen kan klare i mere end en overgangspe­

riode - og at princippet med 12 ikke- frikøbte medlemmer ville sikre bred repræsentation og impulser fra ar­

bejdspladserne til forretningsudval­

get.

Mange a f de små provinskredse gik ind for forslaget, som de fandt vare­

tog deres interesser bedst. Nogle men­

te også, at forslaget ville kunne løse op for polariseringen i foreningen, sikre en handlekraftig struktur, tage højde for meldinger fra arbejdsplad­

serne og give H B bedre arbejdsvilkår.

»Demokratisk fernis over et centrali­

stisk forslag« var et a f de mere malen­

de udtryk for kritik a f forslaget. A n ­ dre kritikpunkter var: Et forretnings­

udvalg er imod sidste repræsentant­

skabsmødes beslutning, og et F U vil heller ikke løse samarbejdsproblemer­

ne mellem de to fløje. Der er risiko for, at F U bliver en junta, og at H B - erne udefra får gidsel-funktioner. Der er afsat møder for sjældent, og med forslaget tages der kræfter fra det lo ­ kale arbejde.

De fire forslag

Det endte med, at flertal i forsam lin­

gen ikke i den videre debat ønskede at tage udgangspunkt i Carsten A n de r­

sens forslag, og så koncentrerede man sig om de øvrige:

M P I’s med fem heltids- og seks halv­

tidsfrikøbte HB-medlemmer, opsigel­

se a f de tre centrale sagsbehandlere, to sekretariatsledere og afdelingsse­

kretærerne pr. 1. september, ugentli­

ge koordinationsmøder i H B , direkte valg a f formand og næstformand, et HB-medlem som kontaktperson til hver kreds, et tillidsmandsmøde pr.

kvartal i kredsen samt formandsmøde en gang om året. Ikke flere midler til centralt hold.

Henrik Mathiasens, der adskilte sig fra M P I ’s ved at operere med en ho­

vedbestyrelse på otte fuldtidsmedlem­

mer, suppleret med regionale og landsdækkende tillidsmandsmøder indkaldt efter behov i akutte situatio­

ner som vejledning for H B , der sam­

let skulle deltage i møderne.

(6)

Repræsen tan tskabsmødet 1981. . .

Søren Andersens: en hovedbestyrelse med syv medlemmer, alle valgt direk­

te til de områder, de skulle være an­

svarlige for. Afskedigelse a f afde­

lingssekretærer 1. november, sekreta­

riatsledere 1. september og centrale sagsbehandlere pr. 1.3.82, valg af sagsbehandlere på repræsentant­

skabsmødet 1982. H B suppleres med TM -m øder som i Henrik Mathiasens forslag. Forslaget indebar en udvidel­

se a f budgetrammerne på centralt hold - ifølge Søren Andersen svarende til en forhøjelse a f kontingentet med 162/3 kr. i kvartalet.

Johnny Holmes, Rie Græsborgs og Birgit Skov Jensens forslag, der blev udarbejdet på mødet som forsøg på at bygge bro mellem M P I ’s og Carsten Andersens forslag: E n hovedbestyrel­

se på fem fuldtidsansatte og otte fra arbejdspladserne og med 10 møder om året, et forretningsudvalg med an­

svar for økonomi, daglig arbejdsgang og personaleadministration, men ikke med indstillingsret til den øvrige ho­

vedbestyrelse som gruppe, kun som enkeltpersoner. Principielt politisk valg a f sagsbehandlere, opsigelse af sagsbehandlerne til 1.3.82, afklaring inden da af, hvilke a f deres opgaver, der er politiske. Opsigelse a f sekreta­

riatsledere og afdelingssekretærer.

Københavneri

- M P I ’s forslag er i overensstemmelse med de principper, der blev vedtaget på repræsentantskabsmødet sidste år.

Det indebærer ikke nogen udvidelse a f det centrale leds ressourcer, og med kombinationen hel- og halvtidsfrikøb a f HB-medlemmerne fastholdes mu­

ligheden fo r, at kollegerne på ar­

bejdspladserne kan inspirere og vejle­

de H B , sagde Gitte Vesterlund som M P I ’s formand bl.a om udvalgets forslag. H un fandt det vigtigt, at strukturdebatten nu blev afsluttet, så der kan blive lagt flere kræfter i det faglige arbejde. - Vi må have afprø­

vet tingene i praksis, så kan vi henad vejen fin d e ud af, om der skal ske ændringer, f o r struktur er ikke noget statisk, sagde hun.

- M P I ’s forslag fremmer københav- neriet. Hvis man bor ude på den jyske vestkyst og måske oven i købet har et barn, kan man ikke være HB-medlem i den struktur. Sådan lød en a f kom­

mentarerne til forslaget. Kritikken koncentrerede sig især om det uhold­

bare i deltidsfrikøb a f HB-medlem- mer. Det giver splittelse og tærer på kræfterne, blev det bl.a. sagt. Forsla­

get blev også anklaget for at lægge op

til, at de heltidsfrikøbte HB-medlem- mer ville komme til at udgøre et ma­

skeret forretningsudvalg.

Henrik Mathiasen argumenterede for sit forslag med, at det ikke udvider de centrale ressourcer og ikke pålægger det centrale led flere opgaver, men styrker det decentrale led. - M it f o r ­ slag er det, der gør mest op med cen­

tralismen. Det er ikke radikalt nok, men et skridt på vejen, sagde han.

Søren Andersen tog i sit forslag ud­

gangspunkt i, at DS skulle sikres en effektiv daglig ledelse, medlemmerne størst mulig indflydelse på H B ’s be­

slutninger, og at alle ansatte social­

rådgivere skulle på valg. Trods de jævnlige TM -m øder til vejledning af H B , skal H B stadig være den højeste myndighed mellem repræsentant­

skabsmøderne, understregede han.

TM-m øderne skal bryde hovedbesty­

relsens isolation - uden at det er me­

ningen, at »alle 300 tillidsfolk skal sidde på nakken af os inde i T o ldb o d ­ gade til daglig«.

Ikke flere byrder

- Tillidsmandsstrukturen og tillids­

mandsuddannelsen er slet ikke udbyg­

get nok til at kunne bære sådan et sy­

stem nu. Kun de store kommuner og arbejdspladser vil kunne overkomme det arbejde, der vil ligge i det. De an­

dre må man ikke give flere byrder lige nu. De er i forvejen meget belastede, og mange tillidsfolk holder hurtigt op a f den grund, lød en a f indvendinger­

ne mod Søren Andersen forslag. A n ­ dre mente, at en tillidsmandskreds som supplement til H B ville være ui­

gennemskuelig og give en uformel struktur ved siden af den lovbundne struktur, og at forslaget i øvrigt ikke tog højde for de små arbejdspladser uden tillidsfolk.

»Udemokratisk centralisme« og »fed radikal sovs hældt ud over konserva­

tive forslag« var nogle a f de mere saf­

tige kommentarer til Søren Andersens og Henrik Mathiasens idé med en fuldtids-hovedbestyrelse. Den blev kritiseret for ikke at løse provinsfol­

kenes problemer og for at fremme forpampringen i hovedbestyrelsen. - Forpampringen sker hurtigt nok i fo r­

vejen, og det sker i hvert fald hurtige­

re, hvis de skal sidde og bekræfte hin­

anden derinde hele tiden, blev der sagt.

Sovs og fernis

- Vores forslag er ikke ideelt, men er et forsøg på en kompromisløsning, som afspejler den eksisterende forskel på små og store kredsforeninger og dermed giver et realistisk billede a f foreningens sammensætning og mod­

sætninger p.t. Samtidig giver det en

(7)

håndterlig daglig ledelse, uden at den få r politisk magt, og det giver en håndterlig hovedbestyrelse med rime­

lig overvægt til arbejdspladserne. Så­

dan argumenterede Johnny Holme, Rie Græsborg og Birgit Skov Jensen bl.a. for deres forslag.

M en her mente modstanderne, at der var tale om en endelig udryddelse af de decentrale principper - en Endlo- sung, hvorfra ingen vej var tilbage.

M ed forslaget var der hældt både »ra­

dikal sovs og demokratisk fernis« o- ver et centralistisk forretningsudvalg.

Andre kommentarer gik ud på, at for­

slaget lignede Carsten Andersens for meget, at det ikke kunne vedtages ale­

ne a f den grund, at det opererede med et forretningsudvalg, og at de otte ik- ke-frikøbte HB-medlemmer ville blive gidsler for de fem andre. Det løser ik ­ ke de små enheders problemer, at der sendes flere ind i den centrale ledelse, så de kan blive endnu mere isoleret - tingene skal ud til kredsene i stedet, blev det sagt.

Nej-sigere

Da det kom til afstemning om de dele a f de fire forslag, som handlede om hovedbestyrelsens størrelse, den dag­

lige ledelse og spørgsmålet om direkte valg a f HB-medlemmer til bestemte ansvarsområder, led de tre ændrings­

forslag nederlag. Tilbage stod M P I ’s forslag, som blev vedtaget med 49 ja­

stemmer og 30 nej-stemmer, mens 12 undlod at stemme.

Imidlertid var de 49 ja-stemmer ikke nok til at sikre det nødvendige to tre- diedeles flertal for de lovændringer, som skulle til for at få realiseret den ny struktur i DS. M ødet blev så sus­

penderet, for at de 30 nej-sigere kun­

ne finde ud af, om de også ville stem­

me nej til lovændringerne.

Derefter kom det første og bærende lovforslag - om hovedbestyrelsens ny størrelse - til afstemning.

Lovændringsforslaget fik 61 ja-stem­

mer og 28 nej-stemmer, mens tre und­

lod at stemme. Det vil sige, at der manglede én stemme i, at der var to trediedeles flertal for lovændringen, og dermed faldt hele strukturæn­

dringsforslaget.

I tvivl

Der var undervejs i behandlingen af strukturen usikkerhed om, hvorvidt det skulle fremgå a f lovene, om folk lod sig vælge til hovedbestyrelsen på fuld tid eller halv tid. Under valgene til H B dagen efter, viste det sig, at usikkerheden ikke var helt ved siden af. Flere a f HB-kandidaterne betinge­

de deres kandidatur a f hel- eller halv­

tidsfrikøb. De ønskede på forhånd en afklaring af, om de poster, de stillede op til, ville blive fuld- eller deltidspo­

ster. Det blev dog afvist a f dirigenter­

ne. Det er ikke repræsentantskabsmø­

dets, men hovedbestyrelsens sag at fordele midlerne, sagde de.

Strukturdebatten var den, der optog sindene mest som udtryk for hoved­

slaget mellem de uenige fløje i Dansk Socialrådgiverforening, men slaget blev indledt allerede under den mundtlige beretnings afsnit om prak­

tikboykotten. Carsten Andersen fremlagde hovedbestyrelsesflertallets opfattelse, mens Henrik Mathiasen fremlagde sin og Gitte Vesterlunds mindretalsopfattelse.

Der faldt drøje hug til mange sider under den efterfølgende debat, så mange, at formanden bad om en vej­

ledende afstemning. - Holdningerne til praktikboykotten afspejler to fo r­

skellige opfattelser a f D S ’s fagpoliti­

ske linie, og den fremtidige ledelse må vide, hvor den har folk, og hvilken li­

nie de går ind for, sagde han som be­

grundelse. H an ville dog ikke fortæl­

le, hvad der ville ske, hvis afstemnin­

gen gik hovedbestyrelsesflertallet imod.

M en den vejledende afstemning gav ikke formanden nogen afklaring af, om han sad i mindretal. 29 stemte for flertallets boykot-beretgning, 29 for mindretallets, og 31 undlod at stem­

me.

A rtiklern e fra mødet er skrevet af: Journalist Jette M ø lle r Nielsen.

Foto: Per Folkner

(8)

Klubstrukturen og øvrige forslag Overenskomst- og grænse­

forhandlingerne

N u kan der laves flere klubber

Socialrådgivere ansat under samme arbejdsgiver får nu m u­

lighed fo r at danne mere end én klub, hvis særlige fo rh o ld taler fo r det. M en hovedreglen er stadig, at der kun oprettes én klub pr. arbejdsgiver.

Adgangen til at dispensere fra hoved­

reglen blev vedtaget på dette års re­

præsentantskabsmøde.

Det betyder, at ansatte i de store om­

råder, f.eks. amtskommunerne nu har mulighed for at danne flere klub­

ber, som kan følge forskellige ar­

bejdsområder.

Det skulle give større mulighed for at aktivisere medlemmerne i den enkelte klub og gøre klubarbejdet mere ved­

kommende og forpligtende.

Sidste års repræsentantskabsmøde ønskede, at der »efter behov skal kunne oprettes mere end én klub pr.

arbejdsgiver«. M en dette års repræ­

sentantskabsmøde var enig med H B og M P I i, at hovedreglen én arbejds­

giver - én klub skulle bevares for at holde fast i det overordnede formål

»at være én organisering over for samme arbejdsgiver. Det giver større muligheder for at indse, at vi alle har samme/fælles interesser, uanset om vi er beskæftiget ved samme arbejdsom­

råde«.

Dispensationsreglen fastslår, at ho­

vedbestyrelsen kan dispensere fra ho­

vedreglen efter indstilling fra klubben eller klubberne og fra kredsforenin­

gen. Det kræves, at medlemmer med samme slags arbejde eller samme ar­

bejdsområde og dermed med direkte sammenfaldende interesser indgår i samme klub. Det er også en forudsæt­

ning, at klubberne regelmæssigt ar­

bejder sammen og orienterer hinan­

den om deres arbejde og beslutninger.

Spørgsmålet om klubstrukturen var et a f fire forslag, som lå til behandling på repræsentantskabsmødet udover debatten om den generelle struktur i DS. De tre andre, som drejede sig om ledende socialrådgiveres medlemskab a f klubber, tillidsmandsuddannelsen og faggruppevedtægter, nåede ikke nogen afklaring på mødet.

jm n

Det er på tillægget, vi

kan hente penge

Kravet om højere grundløn har ikke en chance for at give resultat. D erfor har D S ’s forhandlingsdelegation be­

sluttet at satse stærkt på at få konver­

teret socialrådgivernes garanterede mindstebetaling til et ulempetillæg.

Det er her, man regner med at kunne hente penge hjem til medlemmerne, fremgik det a f diskussionen på repræ­

sentantskabsmødet om hovedbesty­

relsens beretning.

Forhandlingsdelegationen blev stærkt kritiseret, fordi den ikke har holdt sig til det hovedkrav, som blev vedtaget på det ekstraordinære repræsentant­

skabsmøde i oktober, nemlig højere grundløn. - Det er at gøre grin med medlemmerne, mente kritikerne. -Det ville være dårligt at sende folk ud i ak­

tion på et grundlag, som man ikke kan få en bønne ud af, og det kan man ikke, når det gælder højere grundløn, svarede Carsten Andersen.

Hundredekronesedler

Både det private og det offentlige om­

råde har opgivet at få noget hjem på et højere lønforløb. Dette sammen­

holdt med en generel demobilisering fik forhandlingsdelegationen til at vurdere, at man ikke ville kunne opnå noget på det område.

- Kravet om højere grundløn blev fremsat på et tidspunkt, da vi ikke kendte den generelle situation. Det gør vi nu, og den må udnyttes. V i har valgt at omprioritere kravene i håb om at kunne hente hundredekrone­

sedler hjem til medlemmerne, tilføje­

de K urt Eriksen fra forhandlingsde­

legationen.

De kommunale arbejdsgivere har ved overenskomstforhandlingerne kræ­

vet, at den garanterede mindstebeta­

ling for ulemper ved det klientopsø­

gende arbejde (rådighedstillægget) bortfalder 1. april. DS vil fastholde arbejdsgiverne på deres løfte fra 1977 om at realitetsforhandle om en kon­

vertering a f rådighedstillægget til et ulempetillæg. Der satses på et tillæg på ca. 1000 kr. om måneden. Ulempe­

tillægget gives som stillingstillæg til D er blev fø r t

forhandlinger i salen

(9)

socialrådgivere ansat ved de kommu­

nale social- og sundhedsforvaltninger og skolepsykologiske kontorer og til socialrådgivere ansat i amtskommu­

nernes revalideringsinstitutioner, al­

koholambulatorier og ved narko­

ungdomsrådgivningsinstitutioner.

Stillingstillægget omfatter stillinger i lønramme 14/17, 18 og 23.

Ordentligt arbejde

Når krybben er tom, bides hestene, og det er kun arbejdsgiverne, der har fornøjelse af, at DS og Socialpædago­

gernes Landsforbund bekriger hinan­

den på grænseområder. Der må mere smidighed til i grænseforhandlinger­

ne. Også i forholdet til H K bør DS ændre politik. Sådan lød nogle af kommentarerne til de dystre afsnit i beretningen og koldkrigslignende til­

stande i forholdet til nogle a f D S ’s na­

boorganisationer.

Andre deltagere i debatten mente, at grænseforhandlingerne bør give an­

ledning til en diskussion a f fagets ind­

hold og kvaliteten a f socialrådgiver­

nes arbejde. - V i kan ikke bare køre imod nedskæringerne, sagde Jette Flindt, Frederiksborg amt. - V i er ik ­ ke troværdige, hvis vi ikke laver et or­

dentligt stykke arbejde. M en det ha­

ster med den diskussion, ellers risike­

rer vi pludselig en dag, at vores fag er nedlagt som selvstændig uddannelse.

jm n

Princip-

og handlingsprogram

Programmet er klar

Dansk Socialrådgiverforening har nu fået sit første egentlige princip- og handlingsprogram. Det blev vedtaget på repræsentantskabsmødet 1981, ef­

ter at det første gang var blevet fore­

lagt på repræsentantskabsmødet i februar 1980. Her indkom så mange ændringsforslag, at det ikke kunne færdigbehandles. 1 stedet blev udka­

stet med ændringsforslag sendt til di­

skussion i kredsene, og nye ændrings­

forslag blev indhentet. Resultatet - et sammenhængende forslag vedlagt 27 ændringsforslag - blev behandlet på repræsentantskabsmødet 1981, hvor de fleste a f ændringsforslagene kom til at indgå i det endelige program.

jm n

- og med dirigenterne

Budget

A lle ville have flere penge -

ingen fik det

M en H B skal udarbejde budget til næste år, der giver alle kredsforeninger ret til mindst 20 sekretærtimer om ugen.

A lle kredsforeninger i Dansk Social­

rådgiverforening pånær to ønskede sig mere afdelingssekretærbistand, men ingen kom hjem fr a repræsen­

tantskabsmødet med flere penge i p o ­ sen.

T il gengæld f ik hovedbestyrelsen p å ­ lagt at udarbejde et forslag til samlet budget f o r kredsforeningerne til næ­

ste år, bl.a. med udgangspunkt i, at alle kredse skal have mulighed f o r at f å mindst 20 afdelingssekretærtimer om ugen. Samtidig skal kredsene væ­

re f r it stillet overfor, hvordan de vil bruge pengene.

Dette pålæg vedtog repræsentant­

skabsmødet samtidig med, at budget­

tet blev vedtaget uændret, sådan som det fo re lå fr a hovedbestyrelsen.

10, 15, 20 timer mere

Forinden var repræsentanter for 13 kredsforeninger på talerstolen og stil­

lede ændringsforslag til budgettet med udgangspunkt i, at de ønskede sig 10, 15 eller 20 timer mere om ugen til sekretærbistand på grund a f stigen­

de arbejdsbyrder som følge a f øget decentralisering i foreningen. De ene­

ste, som ikke ønskede flere timer, var Bornholms og Århus amter.

- Hvis vi ikke får flere sekretærtimer, så vi kan øge vores service, må vi rin­

ge til København og få den service, sagde en a f kredsrepræsentanterne.

- V i kan ikke leve med ti timers fr i­

køb om ugen, men har brug for 20 ti­

mer. V i er villige til at tage konse­

kvenserne i form a f et forhøjet med­

lemskontingent, sagde en anden.

- Det er nødvendigt med sekretærbi-

(10)

R esolutioner

Budget. . .

stand til alle kredse, men vi må også se på de økonomiske konsekvenser.

Bevilger vi alle disse timer, må vi for­

høje kontingentet, og det ville være uklogt. V i må se på, hvordan vi mere samlet kan omlægge udgifterne og overføre penge fra centralt hold, så den lokale sekretærservice kan udvi­

des, sagde en tredie.

Enkelte ønskede at tage udgangs­

punkt i M P I ’s forslag om, at der skul­

le afsættes beløb svarende til 20 ti­

mers sekretærbistand eller frikøb i de små kredse og 40 timer i de store kredse. Det ville betyde en forøgelse a f det samlede antal frikøbs- eller se­

kretærtimer på 150 til i alt 400 og en merudgift på godt en halv m illion kr.

Dette beløb svarede nogenlunde til den forøgelse, en opfyldelse a f de in ­ dividuelt fremsatte krav fra de enkelte kredse ville beløbe sig til.

Pas på kontingentforhøjelse Der kom mange advarsler mod at fo r­

høje kontingentet, og det endte med, at ingen a f ændringsforslagene kom frem til afstemning.

I stedet samlede et flertal sig om et dagsordensforslag fra Birgit Skov Jensen, København. Det gik ud på ik ­ ke at forhøje antallet a f afdelingsse­

kretærtimer i år, men i stedet pålægge hovedbestyrelsen at fremkomme med et grundigt bearbejdet forslag til sam­

let budget for kredsforeningerne til næste repræsentantskabsmøde. Bud­

gettet skal inkludere driftsudgifter og udgifter til afdelingssekretærtimer og frikøb, som hver enkelt kredsforening selv udarbejder budget for og dispo­

nerer over.

Fordelingen a f midlerne skal ske efter en fordelingsnøgle baseret på med­

lemstal, og nøglen skal også tage høj­

de for geografiske afstande og for, om der er særforeninger inden fo r det enkelte område. Hver kredsforening skal have et ensartet startbeløb til grundudgifter uafhængigt a f med­

lemstal, og det skal være så stort, at alle kredsforeningerne får mulighed for at budgettere med mindst 20 timer til afdelingssekretærer eller frikøb.

Det vil i realiteten sige, at kredsene skal have en art bloktilskud, som de selv kan disponere over efter lokale forhold.

M ed vedtagelsen a f det uændrede budget for 1981 har kredsene i alt ca.

1,77 miil. kr. til deres rådighed - eller knap 21 procent a f det samlede kon­

tingent på ca. 8,5 mili. kr. Det samle­

de budget for DS er på knap 10 miil.

kr.

jm n

T il pressen

Lønpolitisk resolution

Udtalt sendrægtighed indgår som et centralt led i de offentlige arbejdsgiveres forhandlingstak­

tik op til overenskomstfornyelsen 1. april 1981.

Ønsket om samtidighed i forhandlingerne på det private og det offentlige område er heller ikke denne gang blevet indfriet.

Halvanden måned før en aftalefornyelse, der berører flere hundredetusinde lønmodtageres løn- og arbejdsforhold, er der som følge a f de offentliges arbejdsgiveres forhandlingstaktik end ikke påbegyndt egentlige realitetsforhand­

linger.

Dette er klart utilfredsstillende og illustrerer ganske godt den arrogance, med hvilken de o f­

fentlige arbejdsgivere optræder - de har trukket forhandlingerne i langdrag i ønsket om at se medlemmernes accept a f det udsalg a f krav, der har fundet sted på det private arbejdsmarked.

Een ting synes dog - allerede ved forhandlinger­

nes begyndelse at stå klart:

De offentlige arbejdsgivere har ikke til sinds at leve op til finansministerens løfter, hvad angår justering a f offentligt ansattes lønninger i for­

hold til lønudviklingen på det private arbejds­

marked.

Dansk Socialrådgiverforening kræver en ind­

hentning a f lønefterslæb samt en sikring a f re­

allønnen gennem fuld dyrtidsdækning og 100%

taktregulering.

Da de tilbud, arbejdsgiverne hidtil har ladet sive gennem dagspressen, ikke blot tilnærmel­

sesvis tilgodeser disse krav, er der lagt op til en konfrontation.

For socialrådgivere har denne overenskomst­

fornyelse en ganske speciel dyster baggrund.

Ikke blot har socialrådgiverne inden for de sid­

ste to overenskomstperioder haft en realløns­

nedgang på ca. 15%, men årelange forringelser i det offentlige serviceniveau har sammen med arbejdsløshedens konsekvenser i form a f løn­

nedgang, alkoholisme, stigende vold og krim i­

nalitet osv. medført en urimelig forværring a f arbejdsforholdene i de kommunale socialfor­

valtninger.

Socialrådgiverne kan ikke løse disse problemer, men vi kan blandt andet gennem opsøgende og forebyggende arbejde mindske de værste men­

neskelige tagedier.

V i fastholder, at bistandslovens intentioner om opsøgende og forebyggende arbejde skal efter­

leves.

Socialrådgiverne har traditionelt som en del af deres løn fået et tillæg som betaling for de ulemper, der er forbundet med opsøgende og forebyggende arbejde.

Dette tillæg kræver de offentlige arbejdsgivere nu fjernet, hvilket betyder en lønnedgang på 7- 8% for en stor del a f Dansk Socialrådgiverfore­

nings medlemmer.

Dansk Socialrådgiverforening har på sit møde den 12. februar 1981 ultimativt afvist arbejds­

givernes krav, og vi er indstillet på at tage alle midler i brug for at standse tillægstyveriet.

T il pressen

Socialpolitisk resolution

Bag et røgslør a f retfærdighed - kaldet socialindkomsten,

- kaldet administrativ forenkling a f bistandslo­

ven,

- kaldet overflødige sociale tilskud til handi­

cappede,

gennemføres drastiske nedskæringer på de soci­

ale love.

Nedskæringerne rammer en meget stor del a f arbejderklassen i Danmark.

Den store arbejdsløshed medfører, at større og større dele a f befolkningen får sociale proble­

mer og tvinges ind på bistandskontorerne. A lle ­ rede i 1978 var 240.000 familier brugere a f bi­

standssystemet.

1 dag er det over Vi m illion danskere, hvis leve­

niveau bliver nedskåret til et eksistensmini­

mum.

De sociale rettigheder, som den samlede fagbe­

vægelse har tilkæmpet sig, bliver nu strøget af en socialdemokratisk socialminister med den begrundelse, at der er f o r mange, der rammes a f krisen og derfor f o r mange, der har brug for hjælp.

Dansk Socialrådgiverforening protesterer imod nedskæringer. V i opfordrer hermed den samle­

de fagbevægelse til kamp mod disse grove an­

greb på befolkningens levevilkår.

Sideløbende med nedskæringerne har socialmi­

nisteren startet en veribal hetz mod socialarbej­

dere, der udråbes som bureaukratiske og over­

flødige. Ritt Bjerregaard søger at mistænkelig­

gøre de lønarbejdere, der gennem deres arbejde kan dokumentere, at man i socialdemokratiets navn genindfører en fattiglovgivning i D an­

mark.

V i nægter at fungere som datamatmaskiner, der bag skudsikkert glas skal forvalte en uigen­

nemskuelig social lovgivning, hvor rettigheder fjernes og erstattes med kontrol og registrering.

Dansk Socialrådgiverforening vil kæmpe mod nedskæringerne og bureaukratisering vendt mod fagbevægelsens medlemmer.

Denne kamp er fælles for hele fagbevægelsen.

Intern resolution

Socialpolitisk kamp

Dansk Socialrådgiverforenings primære opga­

ve er at arbejde for organisering a f alle social­

rådgivere og at sikre medlemmerne gode be­

skæftigelses-, ansættelses- og arbejdsvilkår.

Målet for arbejdet er:

- Alle i arbejde

- F ri aktionsret til sikring af tryghed i ansættel­

se og til sikring mod et nedslidende arbejdsmil­

jø og udhuling af overenskomster og aftaler.

Den faglige kamp skal kædes sammen med en

(11)

sta g e t på repræsentantskabsmødet 1981

kamp for de interesser, medlemmerne har som brugere a f det arbejdsmarkedspolitiske, social- og sundhedspolitiske og uddannelsespolitiske område.

Den socialpolitiske udvikling har afgørende indflydelse på socialrådgivernes beskæftigelses- og arbejdsmæssige vilkår. Samtidig har social­

rådgivere en forpligtigelse til at formidle deres viden fra det daglige arbejde til fagbevægelse, brugerorganisationer og politiske partier. DS har derfor altid en socialpolitisk opgave foru­

den den faglige.

Et a f den økonomiske krises aktuelle udtryk er, at socialrådgiverne - ligesom brugerne a f det sociale system - udsættes for mistillid eller di­

rekte søges lagt for had, samtidig med at de so­

ciale problemer vokser i mængde og alvor. M e ­ re end nogensinde er D S ’s socialpolitiske kamp a f afgørende betydning for socialrådgiverfagets fortsatte beståen, i en tid hvor det objektive be­

hov for professionel social indsats er stærkt sti­

gende. Den socialpolitiske formidling og sam­

arbejdet med fagbevægelsen skal derfor priori­

teres højt, og der skal arbejdes for ansættelses­

muligheder, der øger brugerorganisationernes indflydelse på det sociale arbejde.

Strukturelt skal klub- og arbejdspladsarbejdet styrkes med henblik på en effektivisering og de­

centralisering a f det faglige arbejde.

Hovedbestyrelsen er ansvarlig for, at nye ar­

bejdsopgaver, som måtte trænge sig på og eventuelle ressourceændringer overvejes nøje i forhold til princip- og handlingsprogrammet.

Intern resolution

Struktur

Dansk Socialrådgiverforenings repræsentant­

skab har igennem 6 år drøftet en ændret struk­

tur for vor forening. M an skulle endeligt have vedtaget en ny struktur i år med udgangspunkt i 2 års arbejde i et af repræsentantskabet nedsat strukturudvalg samt 1 års arbejde i MP1.

Tidligere beslutninger på repræsentantskabet har været en klar tilkendegivelse om, at man i DS skal have politisk valgte sekretærer og sags­

behandlere, såvel centralt som decentralt. Der­

udover har tidligere repræsentantskabsmøder ligeledes klart tilkendegivet, at man på ingen måde ønsker en foreningsstruktur, der indehol­

der et forretningsudvalg.

På trods a f tidligere års beslutninger blev der fremsat to strukturforslag, som indeholdt et forslag om F U i D S ’ s fremtidige struktur.

Disse forslag blev med stort flertal nedstemt.

Forslaget fra M P1, som var til debat på KF-ge- neralforsamlingerne, blev vedtaget med majo­

ritet.

Ved afstemningen om lovændringsforslag som konsekvens a f strukturvedtagelse til D S ’s love manglede forslaget een stemme for at opnå Vs flertal, der kræves ved lovændring, hvorfor forslaget faldt.

Repræsentantskabet kræver fortsat en struktur uden F U , men med politisk valgte kredssekre­

tærer og sagsbehandlere, og at der ikke tilflydes yderligere ressourcer centralt i Dansk Social­

rådgiverforening, men at de decentrale led styr­

kes.

(Vedtaget med 40 fo r, 38 imod og 3 blanke).

P å repræsentantskabsmødet blev der endvidere frem lagt en intern lønpolitisk resolution, der bringes i næste nr. a f fagbladet med forhandlingsdelegationens kommentar.

(12)

Debat

8. marts Kvindernes internationale Kam pdag -1981

Kritik af DS’s socialpolitiske udvalg (SPU)

Det er med harme jeg har fattet pen­

nen - har læst Ida Bangs leder »Skab aktiviteter omkring kvindedagen« i sidste nummer a f bladet.

For at tage udgangspunkt i Ida Bangs egne ord: »Det er uhyre vigtigt, at medlemmerne bliver grundigt oriente­

ret om, hvorledes vi har prioriteret 8.

marts arbejdet fra S P U ’s side«.

Det forekommer højst uantageligt, at vi som menige medlemmer først me­

dio februar måned - 3 uger før 8.

marts - bliver orienteret fra Dansk So- ci'alrådgiverforening om foreningens stillingtagen til 8. marts initiativerne 1981. Det skal her understreges, at S P U siden august 1980 har været vi­

dende om det 8. marts initiativ, som Dansk Sygeplejeråd i København står for - et initiativ, hvor henvendelse udelukkende rettes til fagforeninger­

nes ledelser. DS understreger herved det faktum, at sådanne initiativer al­

drig når til menig kvinde (mand) i ri­

melig tid. Flavde det ikke været mu­

ligt at rejse en debat i bladet omkring 8. marts 81 i efteråret 80 således, at mere kvalificerede oplysninger om øvrige 8. marts initiativer kunne fremkomme, herunder også om 8.

marts bevægelsens initiativ, der gan­

ske rigtigt baseres på lokale 8. marts komiteer. H B (hovedbestyrelsen) kunne herved have fået en fyldestgø­

rende fremlæggelse a f dette initiativ, hvilket H B korrekt nok forlangte, men åbenlyst ikke har fået. Ida Bangs udtalelser om 8. marts bevægelsen (som hun kalder 8. marts komité for­

slaget) vidner om stor uvidenhed om det reelle indhold, og H B synes såle­

des at have fået urigtige og utilstræk­

kelige oplysninger om 8. marts bevæ­

gelsen og er således næppe i stand til at tage et kvalificeret standpunkt her­

til.

I tillæg hertil vil jeg fremtrække fø l­

gende to kritikpunkter, som er alvor­

lige:

S P U har på et tidspunkt, hvor ikke al­

le 8. marts initiativer var undersøgt, afgivet sin indstilling til H B med det

formål naturligvis, at H B skulle følge indstillingen om at slutte op om et ganske bestemt initiativ (D S R ’s) - vel vidende, at f.eks. 8. marts bevægelsen overhovedet ikke var kontaktet - dette skete først den 12. januar 81! (iflg.

Ida Bangs artikel)

Og endelig synes det højst diskuta­

belt, at Ida Bang har været den per­

son, som har udarbejdet nyt notat til H B (d.14.1.) - har været den person, som tog kontakt til 8. marts bevægel­

sen - og dette til trods for, at H B fo r­

inden havde forlangt, at Ida Bang skulle trække sig fra det forberedende arbejde, indtil andet var gennemun- dersøgt!!!

H B ’s forlangende fulgte S P U altså ik ­ ke!!!

De oplysninger, Ida Bang bringer om 8. marts bevægelsen, er yderst spar­

somme, nogle direkte fejlagtige, og I er derfor ude a f stand til at tage stil­

ling til dette initiativ derudfra. Jeg vil derfor i korthed fremtrække de væ­

sentligste sider a f 8. marts bevægel­

sens initiativ/grundlag:

Bevægelsen er baseret på enkelt­

medlemskab, hvor alle kvinder kan melde sig til lokale 8. marts komiteer, der oprettes landet over. Den henven­

der sig til hver enkelt kvinde netop for at give de interesserede kvinder mulig­

hed for selv at præge 8. marts-arbej­

det i hendes by/lokalområde. (Dette i modsætning til D S R ’s initiativ, som udelukkende henvender sig til fagfor­

eningernes ledelser, og hvor vi klart ser i DS, fuldstændig analogt de øvri­

ge fagforeninger, der har tilsluttet sig det initiativ, at det ikke kommer vide­

re før i sidste sekund - kvinder på gulvplanet når aldrig med i det forbe­

redende arbejde, aldrig med på be­

slutningsplanet overhovedet).

8. marts bevægelsen blev stiftet på en landskonference, hvor det generelle parolegrundlag for hele landet blev diskuteret og vedtaget. Det er første gang, at et grundlag er blevet lagt ud til diskussion og vedtaget blandt kvin­

derne selv. Lokalkomiteerne fastlæg­

ger hver især de lokale 8. marts arran­

gementer og udarbejder paroler, her­

under lokale parolekrav, til supple­

ment af det fælles grundlag for hele landet.

8. marts bevægelsen er ikke nogen ny kvindeorganisation - den nedlægges efter 8. marts, men vil kunne fortsæt­

te de følgende år op til 8. marts, - for at gøre Kvindernes internationale Kampdag til en stærk manifestation landet over. Der er således oprettet 8.

marts komiteer i en lang række byer - på Bornholm er der for første gang i historien taget initiativ til at markere 8. marts.

Det fælles parolegrundlag kan samles under følgende 4 overskrifter:

Kvinder! Til kamp for at sikre freden!

Kvinder! Til kamp mod den arbej­

derfjendske, kvindefjendske og bør- nefjendske krisepolitik!

Kvinder! Til kamp mod fascismen!

Kvinder! Til kamp for ligestilling og frigørelse!

Det er 8. marts bevægelsens opfattel­

se, at 8. marts skal markere kamp mod kvindeundertrykkelsen i sin hel­

hed, og derfor omfatter parolegrund­

laget ikke alene kvindernes vilkår på arbejdsmarkedet, men også kampen mod fascismen, kampen for freden.

8. marts bevægelsen har ganske rigtigt en parole, der hedder - Stop krigsan­

stifterne - mod Nato og Warszawa- pagten! Og hvorfor så det?! N år vi kæmper for at sikre freden - et spørgsmål, der har betydning for alle kvinder - så er en naturlig følge deraf at gå imod militærblokkene, imod begge supermagters våbenalliancer, da det er dem, der står for 80% a f den samlede oprustning i hele verden! A n ­ derledes kan det ikke være. Og det er netop dette brede grundlag, som kvin­

der i stadigt stigende antal, i stadig flere byer landet over, slutter op om!

Jeg vil slutte med at opfordre jer alle til at slutte op om 8. marts bevægel­

sens manifestation 8. marts 81 - en manifestation, der kommer i stand på baggrund a f de mange kvinders egen indsats/engagement rundt om i lan­

det.

D u kan få yderligere oplysninger om arrangementer i din by på tlf. 01-24 62 79, ml. kl. 16-18.

Da jeg selv bor i København, kan jeg oplyse, at der her holdes fest lørdag d.

7.3. i Saltlageret, GI. Kongevej - og den 8.3 naturligvis demonstration -kl.

16 med efterfølgende Åbent Hus i Grundtvigshus, Studiestræde.

For en stærk 8. marts Kirsten Andresen Modtaget den 23.2.81

Sidste frist

for stof til debatspalten vil for de følgende numre være:

OBS. Skal være redaktionen i hænde den pågældende dag kl. 9.00.

Sidste frist:

nr. 6 9. marts nr. 7 23. marts nr. 8 6. april nr. 9 8. april nr. 10 4. maj

Udkommer:

18. marts 1. april 15. april 29. april 13. maj

(13)

Andre

organisationer

De danske

Plejehjemsforeninger

Medarbejdere ved De danske Pleje­

hjemsforeninger, forsamlet til møde på Nyborg Strand skal udtale følgen­

de:

Socialstyrelsen har d. 17/12 1980 ud­

sendt nyt cirkulære vedr. plejeløn m.v. ved anbringelse i familiepleje.

V i kan konstatere, at bestemmelserne i cirkulæret betyder visse administra­

tive lettelser vedr. plejeløn og udgifter til kost og logi, ligesom visse fortolk­

ningsvanskeligheder er ryddet a f ve­

jen.

V i må med undren konstatere, at der ikke i lighed med tidligere år gives den samme %-vise forhøjelse a f det al­

mindelige plejevederlag til alle al­

dersgrupper a f børn. Der sker således ca. en 10 % forhøjelse a f plejeveder­

laget for børn indtil 16 år - mens ve­

derlag for børn over 16 år stiger 2%.

Det er erfaringsmæssigt de store børn, der er vanskeligt anbringelige, hvorfor man må se i øjnene, at man får endnu sværere ved fremtidigt at placere disse børn i familiepleje.

A f ovennævnte fremgår det, at der fra socialstyrelsens side har været en forståelse for, at plejeforældre i lig­

hed med andre lønmodtagergrupper, skal have del i den almindelige lønud­

vikling.

Pr. 31/12 1980 var ca. 1500 børn og unge anbragt gennem De danske Ple ­ jehjemsforeninger, heraf var 32% an­

bragt til forhøjet plejevederlag. De sidste år har vist, at tendensen til an­

bringelse a f børn med svære vanske­

ligheder er stigende. F o r de plejefor­

ældre, der modtager disse børn, bety­

der cirkulæret en massiv indtægtsned­

gang.

Eks.: For et barn på 12 år anbragt til normalt plejevederlag + 100% var lønnen indtil 1/1-1981 4.440 kr. mdl.

Fra 1/1-1981 vil betalingen falde til 2.700 kr. Altså en lønnedgang på 1.740 kr. mdl.

Da vi ikke kan forestille os, at det har været hensigten med cirkulæret at diktere en direkte lønnedgang for plejeforældre, der gør et stort stykke arbejde og i forvejen er dårligt betalte - forventer vi, at der fra politisk hold snarest tages initiativ til en ændring af det udsendte cirkulære.

Således vedtaget og underskrevet a f dirigenten Jytte Poulsen, den 10.1.- 1981

Anmeldelser

Socialpolitik i klemme 80’ernes udfordringer

Socialpolitisk forenings småskrift nr. 52.

Forlaget Børn og Unge, pris ca. kr. 60.-.

M ed indgangen til halvfjerdserne blev de helt store reformer på det sociale område gennemført og afsluttedes med bistandslovens ikrafttrædelse i 1976. Siden da har det ikke skortet på kommentarer, debatter, kritiske ana­

lyser og beskrivelser omkring de man­

gelfuldheder, der i praksisforløbet til stadighed dukkede op, og som fik mangeartede årsagsforklaringer og dermed også løsningsindsatser. Ved indgangen til 1981 og socialindkom ­ stens gennemførelse står vi i dag mere splittet, diffuse og delvis handlings­

lammede over for et »system«, som i den grad har haft vanskeligheder med at fungere i praksis. H v o r problemer­

ne internt som eksternt tiltager i et omfang, der simpelthen vanskeliggør blot nogenlunde rimelige og solidari­

ske løsninger, og hvor ansatte i den sociale sektor mere end nogensinde kæmper en fortvivlet kamp for blot at overleve og klare dagligdagen.

Socialpolitisk forenings sommermø­

de, august 1980, havde som hovedem­

ne: Socialpolitik i klemme - 80’ernes udfordringer, og det er indlæg fra dette sommermøde, der nu er samlet og redigeret i bogen a f samme navn.

M ed et sidetal på 180 kan det med det samme fastslås, at det er lidt a f en mursten, som det tager tid at komme igennem, men det er samtidig også en a f de bedste socialpolitiske dokumen­

tationer, der i de senere år er blevet udgivet. Bogens absolutte stærke side er den bredde, hvormed problemerne i den sociale sektor analyseres og be­

skrives; hvor politikere, planlæggere, praktikere og forskere har forskellige indfaldsvinkler, der til sammen giver en nuanceret og bred debat om de fo r­

hold, der er fremherskende i den soci­

ale sektor. M ed dette udgangspunkt har bogen delvis også fået en dybde og sammenhæng med de problemer og vanskeligheder, der i halvfjerdser­

ne har præget socialpolitikken og der­

med det sociale arbejde.

Bogen er inddelt i tre hovedafsnit med forskellige indlæg om visionerne, principperne og handlemulighederne.

Visionerne:

Bogen indledes med sommermødets afsluttende indlæg, hvor borgmester Chr. Thule Hansen debatterer den folkelige baggrund for socialrefor­

men - eller især den manglende bag­

grund. H an anklager socialreformen

for bureaukratisk centralisme og k on­

formitet, som efter hans opfattelse fører til passivitet. E t ganske kreativt og inspirerende indlæg på et bredt fo l­

keligt grundlag i den socialpolitiske debat.

Endvidere skal det nævnes, at der er synspunkter fra henholdsvis en a f so­

cialreformens »åndelige« fædre, Bendt R o ld Andersen, og fra en a f de nye »forvaltere« La rs Lundgaard fra Ribe, som debatterer visionerne og er­

faringerne med socialreformen.

Principperne:

Arbejdsmarkedets parter var repræ­

senterede på årsmødet og i denne bog, henholdsvis med L e if Haurum fra Elektrikerne og Bent Reining fra N o r­

disk Bogproduktion. Begge er ganske utraditionelle repræsentanter for dis­

se såkaldte arbejdsmarkedets parter.

Ganske forfriskende og også lidt

Kletpmer

socialpolitikken?

Indførelsen af socialindkomsten, stram­

ninger i de sociale ydelser, nedskæringer på institutionsområdet, øget sagsbyrde på bistandskontoret har efterladt fo r­

tvivlelse og magtesløshed - både hos k li­

enter, sagsbehandlere og politikere.

- M en det har også efterladt krav om solidaritet, fantasi og v ilje til at handle — t il at søge nye veje.

Nogle af disse problem er blev taget op S ocialpolitisk Forenings sommer­

møde på A skov i 1980.

Em net var: S ocialp o litik i klemme, og det er indlæ g fra dette møde, der nu fore­

ligger i denne socialpolitiske sværvæg­

ter.

B landt bidragyderne kan nævnes:

Hanne Reintoft, La rs Lundgaard, Bent R old Andersen, Inge Fischer M ø lle r m.fl.

Socialpolitik i klemme - 80’ernes udfordringer

184 sider med fotos af M orten B o og Per Folkver, kr. 58,00 incl. moms.

Send mig Socialpolitik i klemme Navn:

Adresse:

Postnr.: _ B y:--- I kommission hos:

Forlaget Børn & unge

Vesterbrogade 84,1620 V., tlf. 01-2122 99.

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

Aldersvægtet normering i form af beregnet (teknisk) antal 0-2-årige hhv. 3-5- årige fuldtidsindskrevne børn pr. Outlier-kommuner i de enkelte år og ø-kommuner indgår ikke,

Metodisk soliditet: Der er en lav svarprocent i spørgeskemaundersøgelsen i 2014 (32 pct.), men relativt mange besvarelser af skemaet (1.992 respondenter). Dermed er det muligt

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst mellem Kommunernes Landsforening og Dansk Socialrådgiver- forening/HK. Yderligere oplysninger kan fås ved

BROBYGNING MELLEM SEKTORER HJÆLPER UNGE TIL STABILITET OG UDDANNELSE / ARBEJDE..

Ved afgørelsen U1985.656 VLD blev en funktionær tilkendt privilegium for en godtgørelse svaren- de til 1 måneds løn i henhold til en kollektiv overenskomst. Boet havde ikke

I tilknytning til den indgåede overenskomst for vikarer anerkender Dansk Erhverv Arbejdsgiver, at der ikke kan anvises vikarer til at udføre arbejde inden for

Blandt dem, der arbejder på rengøringsområdet, svarer næsten 30 procent, at de kun i ringe grad eller slet ikke ved, hvordan man skal forebygge smerter i muskler og led.

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til overenskomst mellem Kommunernes Landsforening og HK eller Dansk S o