Digitaliseret af | Digitised byForfatter(e) | Author(s):Det Københavnske og Nørrebros Asylselskab.Titel | Title:KnasBindbetegnelse | Volume Statement:1972Udgivet år og sted | Publication time and place:1973

Digitaliseret af | Digitised by

Forfatter(e) | Author(s): Det Københavnske og Nørrebros Asylselskab.

Titel | Title: Knas

Bindbetegnelse | Volume Statement: 1972 Udgivet år og sted | Publication time and place: 1973

DK

Værket kan være ophavsretligt beskyttet, og så må du kun bruge PDF-filen til personlig brug. Hvis ophavsmanden er død for mere end 70 år siden, er værket fri af ophavsret (public domain), og så kan du bruge værket frit. Hvis der er flere ophavsmænd, gælder den længstlevendes dødsår. Husk altid at kreditere ophavsmanden.

UK

The work may be copyrighted in which case the PDF file may only be

used for personal use. If the author died more than 70 years ago, the work

becomes public domain and can then be freely used. If there are several

authors, the year of death of the longest living person applies. Always

remember to credit the author

KNAS

MARTS/APRIL 1972. 5. nr. 1. årgang.

Det er ikke fordi der er knas i den, vi nu vil kalde bladet KNAS, men for at give bladets navn tilknytning til Asylselskabet, hvis fulde navn er DET KØBENHAVNSKE OG NØRREBROS ASYLSELSKAB. Forsla­

get, som vi takker for, har vi fået fra Dybendalsvejs pædagoger og fra forældrerådet i Damhuset.

LÆS KARL MARX OG BLIV PÆDAGOG.

I dette nummer af KNAS bringer vi iøvrigt en artikel, vi gennem

£.va Bremer, forældrerådsmedlem i Bøgely, har fået tilladelse til at bringe fra BØRN & UNGE. Den handler om "Hudegården1 1 på Vester- bro, hvor kun pædagoger, der er sande marxister, kan få ansættel­

se .

Vi gør opmærksom pa, at det ikke nødvendigvis er udtryk for re­

daktionens linie, at vi bringer denne artikel. Vi er eller kan være bade^for og imod. Det er vor neutrale linie i bladet der gør, at vi også bringer og fremover vil bringe artikler fra alle og yderliggående retninger.

TROLDEN "PUSIFAR".

Blandt meget andet stof skal nævnes en sød lille troldehistorie fortalt af børnene fra børnehaven "Bøgely". Vi synes idéen er vældig god og ser den gerne fulgt op af de andre børnehaver.

redaktionen.

BLADETS UDGIVER; ASYLSELSKABET.

BLADETS REDAKTION;

Holmer Søgaard (Bøgely)

Kirsten Rydberg (Fr. d. VI.s børne­

have og fritidshjem) Kirsten Henriksen (Jagtvejen) SKRIVNING; )

LAY-OUT; ^ Kirsten Henriksen TEGNINGER; )

TRYKNING: Janbo Offset, Korsgade 31, 1.

Tlf.; 39 63 88.

OPLAG; 7oo eksemplarer.

Indlæg til bladet kan sendes enten til det lokale forældreråd eller til redaktionsse­

kretariatet, p.t. c/o Kirsten Henriksen Jagtvej 76,

22oo København N.

Tlf.; 39 o2 oZf.

Alle indlæg optages i bladet i fuldt omfang

Anonymt fremsendte indlæg vil ikke blive

bragt. Dog kan man nøjes med en signatur i

bladet, blot redaktionen er bekendt med ind

senderens navn og adresse.

Æ N D R I N G I R E D A K T I O N E N

Efter at have været med i redaktionen af de tre første numre af bladet har Solveig Dahl, der allerede har givet os ideer til en hel årgang, ønsket at trække sig tilbage som medredaktør. Sol­

veig har dog lovet at fortsætte i det "kollektive" redaktions­

møde, hvor forældrerepræsentanter for alle institutionerne del­

tager.

Vi takker Solveig for hendes indsats og håber, hun fortsat beri­

ger os med ideer.

I stedet for Solveig Dahl er Holmer Søgaard, der er forældrere­

præsentant i Bøgely og en af foregangsmændene for et udvidet for- ældrerådssamarbejde, indtrådt i redaktionen. Holmer Søgaard har tidligere beskæftiget sig med redigering af småblade som "KNAS"

og vi glæder os til samarbejdet og byder Holmer Søgaard velkom­

men.

red.

OBS! OBS! OBS! OBS! SKOVLY OBS! OBS! OBS! OBS!

Der er ledig på "Skovly" fra mandag d. 31. juli. - Hvem har lyst til at prøve 1 uge - 2 uger eller 3 uger?.

Vi har fået fast økonoma og rengøringspersonale.

Henvendelse Jagtvejens Børnehave, tlf.: 3 7 0 6 26.

E. Biilmann.

TRIVSELSUDVALGET.

Kære kollegaer.

Jeg er blevet opfordret til at være repræsentant for medarbejder­

ne i Asylselskabet. Lydia Bech har tilbudt sig som sekretær, Lis Thorup som min stedfortræder.

Hvis I ønsker at komme i forbindelse med mig, træffes jeg i bør­

nehaven pa tlf. n r

.s

Venlig hilsen

Jan Næsborg, børnehaven Bøgely.

M A L S Æ T N I N G S D E B A T

Fra Eva Bremer, forældrerådsmedlem i udflytterbørnehaven Bøgely Radvad, har vi modtaget en artikel om Hudegrundens marxistiske pædagogers arbejdsprogram.

For at ingen skal være i tvivl, er det ikke en linje, redaktionen gar ind for, da bladet som fagblad nødvendigvis må være politisk neutralt. Vi vil dog gerne bringe politisk stof indsendt af bladets læsere og ser gerne alle retninger repræsenteret.

Eva Bremer skriver som forord:

Et af decembers debatemner både i pædagog-kredse, blandt poli­

tikere og i en del dagblades ledende artikler gik lidt uventet hen og blev Hudegrundens Byggelegeplads, hvis pædagoger i en an­

nonce i BØRN & UNGE har opstillet det som afgørende kvalifikation for eventuelle ansøgere, at vedkommende var erklærede marxister og som sådanne enige i Hudegrundens pædagogiske målsætningsprogram.

BØRN & UNGE stillede - i lighed med det konservative folketings­

medlem Gerda Møller - det spørgsmål, hvori Hudegrundens målsæt­

ning består, og modtog følgende indlæg fra pædagogerne på Hude­

grunden, som med tilladelse fra savel BØRN & UNGEs redaktion som pædagogerne bringes i sin helhed her i bladet i den hensigt at starte en pædagogisk malsætningsdebat....

HVILKE PÆDAGOGISKE MÅLSÆTNINGER HAR ASYLSELSKABETS INSTITUTIONER HVIS DE OVERHOVEDET HAR NOGEN?

Ja, jeg spørger bare.

"HAR DU HØRT, AT EN AF MARX BROTHERSoLEGER MED BØRNENE UDE PÅ HUDEGRUNDEN.,

- 5 -

HUDEGRUNDENS MARXISTISKE PÆDAGOGER ARBEJDER UD FRA EN SAMFONDS- ANALYSE, EN MÅLSÆTHING^OG ET HANDLINGSPROGRAM.

I den sidste tid har der været tilløb til en målsætningsdebat her i BØRN & UNGE. En debat, vi synes længe har været savnet indenfor vores fagområde.

I fortsættelse af vores svar på Børge H's læserbrev i B & U nr. 39 vil vi gerne her fortælle om målsætningen og arbejdet på Hudegrun­

dens byggelegeplads.

Indledningsvis vil vi redegøre for, under hvilke omstændigheder vi startede Hudegrundens byggelegeplads, og hvordan arbejdet med at formulere en målsætning er foregået.

Byggelegepladsen blev oprettet på opfordring af en gruppe aktivi­

ster, der havde besat en gammel kommunal ejendom på et område på Vesterbro, kaldet Hudegrunden.

Aktivisterne og vi betragtede byggelegepladsen og en oprettet ud­

flytterbørnehave som et kontaktmiddel til kvarterets befolkning, og for at få dem til at bruge Hudegrunden som deres eget område.

Da politiet i juni 7o ryddede ejendommen for aktivister, fortsat­

te vi arbejdet med byggelegepladsen. Kommunen havde planer om at etablere nogle børneinstitutioner på området, men ingen planer om en byggelegeplads. Da der var plads til begge dele, fortsatte vi vores arbejde, samtidig med vi forsøgte at få en anerkendelse igen­

nem hos myndighederne.

NØDVENDIG PRESSION

På grund af kommunens træghed var kameen for anerkendelse og bevil­

linger til byggelegepladsen lang og hard, og tvang os ud i anven­

delsen af en række pressionsmidler så som udstrakt brug af pressen og dannelsen af en fællesfront med forældre og lokalråd.

Byggelegepladsen blev anerkendt i november 197o med loo børn i alde­

ren 5 - 1 8 år. Samtidig med denne kamp arbejdede vi med at formu­

lere en målsætning. En gruppe lavede et oplæg, der blev diskuteret blandt hele personalet på en række møder indtil den færdige målsæt­

ning forelå.

TRE-DELT MÅLSÆTNING

Målsætningen er struktureret om følgende tre deles ANALYSE -MÅL- SÆTNING - HANDLINGSPROGRAM, der tilsammen udgør en helhed, og hvis enkelte dele kun kan vurderes i relation til de andre dele.

Alle tre dele er lige nødvendige, for at man til stadighed kan for­

binde den daglige kamp med de endelige mål.

Det følgende er klip fra målsætningen:

- 6 -

K ETB L O TKT T LIp R A K T ? q ^EL m ^ ? ^E t-K R Æ V E R'S T A D I G STILLINGTAGEN IK-

„r,T upr, — ^KTISK—PÆDAGOGISKE SPØRGSMÅL, MEN SAMFUNDET T STN

* ?E T OPDRAGELSEN IKKE KAN LØSRIVES FRA HELE SAMFUNDET

NET LEVER I ^ M E ^ M S t S I G N E U T R A L T T I L D E N VIRKELIGHED*BAR- OG INDORDNTNrv^T ro R A F F™ E R E D E FORMER FOR TILPASNING SAMFUND^" ELLER AT VÆRE PA BARNETS PARTI, IMOD DET NUVÆRENDE (citat: Per Schultz).

FACTS OM SAMFUNDETS KLASSER

!P På sociale, økonomiske og kulturelle skel, ol qnm w privilegeret klasse, som ønsker disse skel bevaret, og som har magt til at gøre det.

Dette er dokumenteret ved en række facts som f.eks.:

v ^8? i fJe r d e d e l a f landets samlede indkomst går til ca. 9% af befolkningen mens 75% af befolkningen må dele halvdelen.

og- a tnw / e? v,1^ C a - 2 5 % a f d e n samlede personlige formue, og at lo/o af befolkningen ejer 2/3 af formuemassen.

p l i - + K , 3 f c® r s t e b a n k e r ( L a n d m a n d s b a n k e n , H a n d e l s b a n k e n o g Privatbanken) i dag er indehavere af mere end halvdelen af al bankkapital, nemlig 6o%.

at cementindustrien er den største industrikoncern ikke alene i byggebranchen, men i hele landet.

6f kontrolleret, og for financeringens vedkommende en- ejet af trusten eller ejet af medlemmer af de tre

S?m„t?--1-Sa m men behersker hele koncernen, dvs. børn og ørnebørn af F.L.Schmidt, Poul Larsen og Alexander Foss.

^ vT ,t ; L største dagblade i Danmark er de ni kapitalistiske

og har et oplag pa godt 3/4 million.

" »f 2°°-°0 0 4_1 1gger under det, man kalder lavtlønsgrænsen ud af en arbejdsstyrke på 800.000.

d 6J * rekrutteringen til uddannelsen er social skævhed, der er medvirkende til at skabe kulturelle uligheder.

f u ?l ø n a f samtlige Københavns børn bor i 1 og 2 værelses

is j-Lignede r.

- at sygelighed og dødelighed er dobbelt så stor, hvor der bor 2 pr. værelse, som hvor der er 1 eller li pr. værelse.

at 1/3 af børnene bor i lejligheder med mere end 2 pr. værelse.

Disse facts er hentet fra flg. bøger og undersøgelser:

1' ^ S d o m s u n d e r s ø g e l s e I 9 6 5 , S o c i a l f o r s k n i n g s i n s t i t u t t e t s p u b l i k a - 2. Helge Andersen: Hvem ejer Danmark? Fremad I966.

3. Vagn Christensen: Boligforhold og sygelighed. DIS København 1956.

4. Bent Hansen: Velstand uden velfærd, 1969.

"DEN PERSONLIGE FRIHED"

Den nuværende samfundsstruktur kan beskrives ved: at arbeideren i kraft af den bestående samfundsstruktur (en lille gruppe mennesker ejer alle de væsentligste_produktionsmidler, fabrikker' kapital

J O rj p.s.v.) er tvunget til at sælge sin arbejdskraft til ejerne af

produktionsmidlerne. ejerne ai

- 7 -

Teoretisk kunne arbejderen selv vælge, om han ønsker at gå ind i dette system, men i praksis må han, for at opretholde sin eksi­

stens, stille sin arbejdskraft til rådighed for kapitalen.

Almindeligvis påstås det at vort samfund bygger på det enkelte menneskes personlige frihed, men dette er frihed for en lille grup­

pe mennesker, der ejer produktionsmidlerne, til gennem køb af ar­

bejdskraften og brug af denne, at udbytte den øvrige del af be­

folkningen. D.v.s. at denne gruppe tjener penge på befolkningens arbejde.

FREMMEDGØRELSE OG INDFLYDELSE

Arbejdernes salg af sin arbejdskraft til produktionsmidlernes ejere betyder ikke, at han opnår nogen indflydelse over eller dis­

positionsret til disse midler eller til de produkter, der skabes gennem hans arbejde.

Denne manglende indflydelse på produktionsprocessen og dens re­

sultater medfører, at arbejderen mister enhver fornemmelse af me­

ning med sit arbejde, og at arbejdsprocessen mister sin oprinde­

lige skabende karakter.

Han arbejder nu kun med det formål at få en løn, der kan oprethol­

de hans eksistens.

Gennem massemedierne, presse, tv, radio o.s.v., gøres der et stort arbejde for at overbevise os om, at vi lever i et virkeligt demo­

krati, hvor alle beslutningsprocesser foregår i de folkevalgte for­

samlinger: folketing, kommunalbestyrelser o.s.v.

Dette samtidig med, at man gang på gang oplever, at disse organer ikke har nogen som helst mulighed for at røre ved det reelle grund­

lag for magten i samfundet: ejendomsretten til produktionsmidlerne.

Det borgerlige samfunds produktionsmåde giver sig udtryk i, at men­

nesket udelukkende vurderes efter sin evne til at producere, at skabe profit til kapitalen.

VESTLIG ØKONOMISK SUCCES - OG DE UNDERTRYKTE U-LANDE

Det er ikke muligt at betragte forholdene i Danmark isoleret fra den øvrige verden. Danmark er igennem pagter af militær og økonomisk karakter tæt knyttet til den vestlige verden.

Landets økonomiske udvikling har i århundreder været afhængig af ud­

viklingen i de store vestlige lande med U.S.A. i spidsen.

En væsentlig baggrund for den vestlige verdens økonomiske succes har været investeringer og deraf følgende udbytning i udviklings­

landene. Investeringer, der udelukkende foretages med det formal at give de højeste udbytter, uden hensyn til u-landenes egne behov og interesser.

For at fastholde de store udbytter fra u-landene har det været nød - vendigt for de vestlige lande, med USA som den største magt, at op­

bygge et stort militært system (Nato, Seato, Oas m.m.) Dette system er beregnet til at indsættes, hvor nationale befrielsesbevægelser har påbegyndt en frigørelse fra imperialismens udbytning.

Eks. pa dette er Korea 5o-53> Guatemala 1954, Ægypten (Suez) 1956, Palæstina 1958, 1959 og 1967, Cuba (Svinebugten) 1961, og situati­

onen i sydøstasien, hvor det mest markante eks. er Vietnam-krigen.

KILDER TIL DETTE AFSNIT:

ANKLAGESKRIFT MOD IMPERIALISMEN.

PÆDAGOGENS ROLLE I SAMFUNDET

Pædagoger og grupper, man ikke i det daglige omtaler som arbejde­

re, men som i realiteten er det, idet de næsten alle på samme må­

de som arbejderne er tvunget til at sælge deres arbejdskraft, er uden indflydelse på det produktionsapparat, de er sat til at be­

tjene.

Disse grupper befinder sig i en dobbeltstilling, da de samtidig med at blive udbyttet af den herskende klasse ma optræde som den­

ne klasses administratorer.

Pædagogens opgave som administrator af de nuværende samfundssystem er:

- at "passe" børnene så forældrene kan deltage i produktionspro­

cessen og deraf følgende udbytning.

- at tilpasse barnet til det nuværende samfunds økonomiske, soci­

ale og kulturelle normer.

- at medvirke til en tilpasning af barnets forældre, ved udelukken­

de

- at oplyse dem om den hjælp, samfundet yder, men ikke om den re­

elle arsag til hjælpen og den samfundsstruktur, som har gjort det nødvendigt at frigøre forældrenes arbejdskraft til produk­

tionslivet .

Vi finder os i et samfund, som erstatter plads, kærlighed og selv­

bestemmelse med pynt, kultur og spilleregler. Med vor forsorg so­

cialpædagogik og børnegejl hænger vi brogede klude på sminkede lig.

Fra velviljens aerosoldåser udspyes duftende tåger for at værne vo­

re næser mod den rådne stank. Vi retter ikke samfundets fejl. Vi kompenserer for dem. Kompensationerne svulmer og svulmer — og vi kan forudse den absurde situation, hvor hele vor produktion ma gå til kompensationer for denne produktions umenneskelige vilkår Hvor vi bruger flere ressourcer til terapeutiske reservater end til at bygge menneskelige boliger. Hvor vi bruger flere kræfter på at bekæmpe kriminalitet end pa at ændre de forhold, som skaber forbry­

dere.

FACTS OM VESTERBRO

En speciel analyse af forholdene i det miljø vi arbejder i er og­

så nødvendigt. Derfor følgende facts om Vesterbro:

Arbejdsløsheden blandt ufaglærte er 3 gange så stor som i Emdrup.

Hver tredie ufaglært bliver arbejdsløs i løbet af året. ( 1 ) 1/3 af børnene i skolealderen kommer fra hjem, hvor forsørgeren

er enlig mor.

k3%

3 / k af beboerne ønsker et andet sted at bo.

Der findes dobbelt så mange børn under lo år, som på et tiisvaren-

- 9 -

de område på Bispebjerg.

Børnedødeligheden på Vesterbro er k gange så stor som i Emdrup.

Kronisk luftvejsinfektion forekommer 1 7 gange så hyppigt.

Børnene bliver indlagt 5 gange så ofte.

I 1969 var der ca. I 6 0 0 børn på daginstitutionernes ventelister.

Legemulighederne på Vesterbro er meget små.

PÆDAGOGENS ROLLE PÅ VESTERBRO

Samfundets krav til pædagogerne på Vesterbro om tilpasning af børn og forældre er p.g.a. de skærpede sociale modsætningsforhold, der eksisterer, tilsvarende skærpede, d.v.s. at det i første ræk­

ke gælder om at pacificere dem.

KILDER:

1. SOCIALFORSKNINGSINSTITUTTETS UNDERSØGELSE, JUNI I 9 6 8 2. VAGN CHRISTENSEN UNDERSØGELSEN

3. DIREKTORATET FOR BØRNE- OG UNGDOMSINSTITUTIONERNE

if. LAUGE KALLESTRUP I SOCIALPOLITISK TIDSSKRIFT NR. 5, 1968 5. F. ZEUTEN: ARBEJDSLØN OG ARBEJDSLØSHED

MÅLSÆTNING FOR SAMFUNDET

Målet er et samfund med økonomisk, social og kulturel lighed.

Økonomisk lighed.

Alles lige ret til at råde over produktionsmidlerne og kapitalen gennem fælleseje.

Social lighed

At mennesket har lige udfoldelses- og udviklingsmuligheder.

At man bl.a. tilbydes anstændige boliger og boligmiljøer.

At man har ret til og sikres arbejde.

At man har lige ret og mulighed for at få del i samfundets res­

sourcer.

Kulturel lighed

At alle har lige adgang til at uddanne sig så langt lyst og evne rækker.

At alle har lige ret og mulighed for at skaffe sig del i alle samfundets kulturelle værider.

AL MAGT TIL FOLKET

Det er ikke muligt indenfor det borgerlige kapitalistiske samfunds rammer at skabe økonomisk, social og kulturel lighed. Da dette sam­

fund bygger på en lille gruppe menneskers absolutte magt grundet samfundets økonomiske struktur, kan skabelsen af et samfund med den­

ne lighed kun ske ved et radikalt brud med det kapitalistiske sam­

funds magtstruktur, ved at folket overtager produktionsmidlerne og

- lo -

dermed magten i samfundet.

I kampen for denne samfundsændring bør Hudegrundens byggelege­

plads deltage ved på møder, gennem massemedierne, gennem pjecer, fagblade m.m. at oplyse om klassekampen i nationalt og interna­

tionalt sammenhæng.

Gennem repræsentationen i Forbundet, Dansk kommunalarbejder for­

bund og^andre organisationer forsøge at fremme vor samfundspoli­

tiske målsætning ved at støtte de grupper og kræfter, der pa lin­

je med os ønsker at bekæmpe klassesamfundet.

Aktivt at støtte og solidarisere sig med andre gruppers kamp for et socialistisk samfund.

BYGGELEGEPLADSENS MÅL

Det er byggelegepladsens mål at fremme børnenes klassebevidst­

hed, og styrke dem i kampen mod det kapitalistiske samfund med henblik på folkets endelige overtagelse af produktionsmidlerne.

Dette kan bl.a. ske gennem:

- at lære børnene at forsvare sig mod manipulation og indoktri­

nering, og kunne beherske en klassebevidst agitation. Agitatio­

nen indebærer kendskab til og beherskelse af forskellige ud­

tryksformer: tale, skrive, fortælle, fotografere, filme, spil­

le osv.

- at lære børnene, at kapitalismen forsvarer sig med vold af en­

hver art, fra skjult undertrykkelse til åben krig,

- at lære børnene færdigheder og kendskab i anvendelsen af for­

skellige organisationsformer.

Igennem vores egen kollektive struktur vise børnene alternative sammenværs- og funktionsmuligheder.

KILDER•

OM PROLETARIATETS FRISKOLE NR. 1 LENINS TALE VED D. 3. KOMSOMOLKONGRES.

FORUDEN DE ALLEREDE NÆVNTE KILDEANGIVELSER HAR VI ENDVIDERE BRUGT:

MARX OG ENGELS UDVALGTE VÆRKER LENINS UDVALGTE VÆRKER

PL's MÅLSÆTNING.

KONSEKVENSER I PRAKSIS

Dette har været det teoretiske grundlag for vort arbejde, og vi vil i det følgende kort skildre dettes konsekvens i det daglige ar bejde.

Ledelsesstrukturen er kollektiv. (Kollektivet omfatter alle, uddan nede, forpraktikanter, rengøringspersonale etc.). Dette medfører, at alle principielle beslutninger kun tages på ugentlige personale møder, hvor alle er til stede, mens de daglige beslutninger tages på henholdsvis morgen- og aftenmøder af de tilstedeværende.

ALLE er bundet af personalemødets beslutninger.

- 11 -

ET KOLLEKTIVT KOLLEKTIV...

Der er ikke nogen, der har bestemte funktioner, over hvilke de så bestemmer, men arbejdet er organiseret omkring nogle grupper, i hvilke man vælger sig efter interesse. Disse grupper er i e a- ste. Der bliver til stadighed skiftet ud i grupperne, med det for­

mål at alle bør have indblik i så mange af byggelegepladsens funk­

tioner som muligt, samt for at blive en homogen gruppe. e e

en nødvendighed, hvis kollektivet virkelig i praksis skal fungere kollektivt.

Især lægger vi vægt på, at det ikke er bestemte personer, der altid tager sig af det teoretiske, og andre altid det praktiske.

Men vi prøver altid, at gå sammen om opgaverne, sådan at ingen bli- ver overladt til noget, de ikke kan klare.

Som konsekvens af dette bliver al løn udover grundlønnen (ledertil­

læg, stedfortrædertillæg etc.) samlet i en solidaritetsfond, bliver brugt til at yde støtte til revolutionære formal.

KOLLEKTIVETS NØDVENDIGHED

Børn og forældre forsøger vi også at inddrage i beslutningsproces­

serne ved at holde forældremøder samt ugentlige børnemøder, ! 1 ° v~w

de ved kritik af og diskussion med os er med til at beslutte en ræk­

ke væsentlige ting.

Den pædagogiske side af det at have kollektiv ledelsesstruktur er også vigtig. Når man går ind for et kollektivt (socialistisk) sam­

fund, hvor alle har lige ret og muligheder, er det nødvendigt at o

praktisere det så vidt, det er muligt i den daglige kamp Bl.a. på den måde kan børnene indse nødvendigheden af et kollektivt samfund.

Det at lære børnene at fungere i en gruppe, er i det hele taget centralt placeret i vores arbejde med dem. Det borgerlige samfunds individualistiske opdragelse med alles kamp mod alle^ konkurrence­

mentaliteten og det enkelte individs manglende tro pa sig selv og sine evner, ønsker vi af al magt at bekæmpe. Vi vil lære dem fælles­

skabet hvor alle hjælper alle. Derfor opmuntrer vi og giver mulig­

hed for alle aktiviteter, der lærer børnene at fungere i gruppen.

Forandringer skaber man ikke alene, det sker sammen med andre.

IKKE VAT MEN KAMP...

Vi vil ikke pakke tingene ind i vat for børnene for at "skåne"

dem. Vi vil lære dem kritisk at vurdere deres egne betingelser og reaktioner set i samfundssammenhæng. Børnene har også krav pa at lære sandheden at kende om den verden, de lever i. De skal ikke vok­

se op med samme fordrejede virkelighedsopfattelse, fyldt med for­

domme og kommunist forskrækkelse, som det desværre er tilfældet for en del andre.

På baggrund af denne kritiske indstilling vil vi også lære dem at handle med alle nødvendige midler. Det sker bl.a. ved at deltage i aktioner og hjælpe dem med at formulere sig i de ting, de kæmper for.

- 12 -

Vi bruger ikke børnene i vores kamp for ændringer, vi kæmper sam­

men med dem.

INTEGRERET I MILJØET

Det har været vigtigt for os at blive så integreret i miljøet på vesterbro som overhovedet muligt. Dette set som en nødvendighed for at kunne opnå en bred folkelig opbakning i kvarteret. Integrerin­

gen er foregået bl.a. ved, at en væsentlig del af personalet er boende pa Vesterbro, kender forholdene på deres egen krop og lige­

ledes er kendt i det daglige af beboerne.

Vi har endvidere forsøgt at gøre Hudegrunden til mere end en tra­

ditionel daginstitution. Ønsket har været at skabe en slags folke­

park pa området. Et sted hvor alle uanset alder kunne komme og væ­

re sammen.

Ønsket om solidaritet og samhørighed med kvarterets beboere har og­

så givet sig udtryk i et samarbejde med lokalrådet, lejerforenin­

gen, Vesterbrobladet og de andre daginstitutioner på Vesterbro.

e e samarbejde er stærkest kommet til udtryk i kampen mod et byg­

geri, kommunen planlægger på Hudegrunden. En kolos af en 5. eta­

gers institutionsbygning, der fratager kvarteret den smule lys og luft, man fik ved saneringen på pladsen, og som på grund af sin størrelse og høje udnyttelsesgrad skaber meget ringe udfoldelses­

muligheder for de børn og unge, der skal benytte det.

Vi har i samarbejde med en del af de nævnte grupper, nogle arki­

tekter og vore forældre lavet en alternativ plan, og slas i øjeblik­

ket med borgerrepræsentation og andre myndigheder for at få denne igennem. Denne kamp har været ført under parolen "lokal kontrol

PRAKTISKE EXEMPLER PÅ HUDEGRUNDENS POLITISKE ARBEJDE...

Byggelegepladsen har på forskellig måde forsøgt at efterleve hand­

lingsprogrammets formulering om aktiv politisk handlen.

Som f.eks. på dette:

Deltagelse i arbejdet omkring og planlægningen af forbundets marts- kursus i København 197o. Et kursus, der afgørende repræsenterede en ny linie i forhold til tidligere afholdte kurser.

Blandt emnerne var

Oprettelsen af det proletariske seminarium. Et seminarium hvis op­

gave er, at uddanne pædagoger med klassebevidsthed og ønsker og evner til aktiv deltagelse i klassekampen med det mål, at medvir­

ke til skabelse af et socialistisk samfund.

Vi har været initiativtager til kollektivkonferencerne En række konferencer for kollektivt ledede institutioner, hvorunder man har udvekslet erfaringer og er nået til en erkendelse af, at det at væ­

re en kollektiv institution bør have en politisk konsekvens.

Månedlige bevillinger a 4oo kr. fra byggelegepladsens solidaritets- fond til den provisoriske revolutionsregerings kamp for et frit

- 13 -

Syd Viet-Nam. Bevillinger til de skotske skibsværftsarbejdere, da de i Clyde besatte deres værft. Støtte til Land og Folk, til VS og DKP under valgkampen og flere andre. Denne solidaritetsfond er skabt af de penge, der udbetales institutionen i form af leder- og stedfortrædertillæg.

Dannelse af en personaleforening på Vesterbro, der har det formål at skabe en fælles optræden fra institutionerne over for kvarte­

rets problemer.

Deltaget i fagforeningsarbejde i Landsforeningen For Socialpæda­

goger. Vor deltagelse blev desværre af kort varighed, da forenin­

gens FU, efter at afdelingen af fritidshjemsassistenter på en ge­

neralforsamling havde valgt 5 af Hudegrundens pædagoger i sin le­

delse, suspenderede afdelingen og generalforsamlingen. Det kan oplyses, at samme generalforsamling også havde vedtaget en socia­

listisk målsætning.

At vi har et nært samarbejde med de arbejdsløse bygningshåndvær­

kere i København og deres kamp for menneskeværdige forhold - Retten til arbejde.

At vi i disse dage december 1971 deltager i et forsøg på at få op­

rettet en bred komite på Vesterbro mod forsøget på at få Danmark i EEC. Vi har tænkt os at tilslutte os denne som en arbejdspladsaf­

deling.

SPØRGSMÅL TIL PÆDAGOGERNE

Som det fremgår af beretningen om det praktiske arbejde, har vi for­

søgt at have en sammenhæng og vekselvirkning mellem teori og prak­

sis. En væsentlig del af denne praksis har vi forsøgt at beskrive gennem de ting, vi har foretaget os, nemlig:

VORT ARBEJDE BLIVER KUN REVOLUTIONÆRT I DET OMFANG, VI FORBINDER DET MED ARBEJDSKLASSENS KAMP.

Til sidst vil vi godt opfordre pædagoger og andre til at stille sig selv følgende spørgsmåls

HVIS MAGT UDØVER JEG - OG HVIS INTERESSER TJENER JEG?

KUNNE JEG I DET ARBEJDE, JEG HAR, TJENE ANDRE INTERESSER?

MED SOCIALISTISK HILSEN PÆDAGOGERNE PÅ

HUDEGRUNDENS BYGGELEGEPLADS.

- 14 -

DINE BØRN...

Dine børn er ikke dine børn.

De er sønnerne og døtrene af livets længsel efter sig selv.

De kommer gennem dig, men ikke fra dig,

og skønt de er med dig endnu, tilhører de dig ikke.

Du kan give dem din kærlighed, men ikke dine tanker, for de har deres egne tanker.

Du kan huse deres legemer men ikke deres sjæle,

for deres sjæle hviler i huset af i morgen, som du ikke kan besøge, selv ikke i dine drømme.

Du kan stræbe efter at være som dem, men forsøg ikke at få dem til at ligne dig,

for livet går ikke baglæns eller dvæler ved i går.

Du er buen hvorfra dine børn som levende pile bliver sendt fremad.

Lad buen i din skyttes hånd blive til glæde.

KAHLIL GIBRAN

Digtet er indsendt af Dybendalsvejs pædagoger.

"REPLIK"

Forældrerepræsentant og bestyrelsesmedlem John Simonsen har bedt os om at optage følgende i bladet:

Som følge af Frank Hansens svar på mit indlæg i nr. 2, føler jeg anledning til at knytte nogle .bemærkninger. Jeg vil forsøge at holde den af FH foretagne opdeling, hvorfor læserne har mulighed for nemt at finde tilbage til udgangspunktet.

- 15 -

INDLEDNING

I FH's indledning henvises til min post som bestyrelsesmedlem.

Frode Schwartz og jeg er de første i bestyrelsen der repræsente­

rer forældrene og som blandt andet skal forsøge at koordinere de­

res interesser til de i Asylselskabet øvrige tilknyttede grupper, ledere og medarbejdere.

Derfor er det rigtigt, som FH bemærker, at jeg kender forholdene bedre end de fleste forældre, men at det kan undre FH, at jeg ud­

trykker mig som i mit indlæg, forstår jeg ikke, idet g eg ved hvert eneste bestyrelsesmøde har forsøgt at fremkalde forståelse for de behov, som jeg også i mit indlæg forsøger at pege pa, uden derfor at blive hørt nævneværdigt.

Ved sidste bestyrelsesmøde den 8. februar 1972 matte jeg papege under punkt 1, at bestyrelsen var at betragte som uarbejdsdygtig, idet formanden havde indkaldt ca. 35 deltagere, hvoraf de ca. 3o deltog. Bestyrelsen kunne derfor kun virke som generelt oriente­

rings- og acceptorgan uden mulighed for at ga i detailler.

ASYLSELSKABET

Det pointeres, at hver institution er en afdeling af Asylselskabet Her er vel nok en væsentlig forskel i indstillingen, idet jeg ser Asylselskabet som et koordinerende led mellem institutionerne, med de fordele der hermed følger i besparelser ved administrati­

onen, samling og videregivning af erfaring m.m., men - som tidli­

gere anført - med mere serviceprægede opgaver og ikke som et mo­

derselskab af en eller anden slags.

ADMINISTRATIONEN

At en institution skulle være et velgørenhedsfænomen - som FH på­

står - nægter jeg til enhver tid. Forældrene betaler for sit barns ophold, og gennem betaling af skatter og afgifter har de skabt ret til tilskud fra offentligheden, og det er disse penge - og kun dis­

se - der går til driften af institutionerne. Hvis FH's tanker skul­

le føres igennem, ville de offentlige transportmidler, bus, tog, m.v. også være velgørenhed.

Om beløbet til administration er for stort eller blot rimeligt er ikke interessant for mig for øjeblikket, men om vi får nok for vo­

re penge, interesserer mig.

Derfor er det heller ikke interessant om lederen er tilfreds med den nuværende aflastning, det skal nemlig nok være tilfældet i de fleste institutioner. Det er derimod interessant, om vi ved en an­

den anvendelse af administrationen kan skabe yderligere aflastning, og det er det, jeg mener, vi skal stile imod.

UDVIKLING. UDDANNELSE

En grunduddannelse er blandt andet baseret på en kendt udvikling, men da vi er inde i en udvikling, der sker hurtigere og med mere overraskende resultater, end man nogensinde har kunnet forudse, vil en grunduddannelse hurtigt blive forældet, og kravet om vide­

- 16 -

reuddannelse træde stærkere og stærkere frem.

At en pædagog skulle føle sig trådt over tæerne ved at jeg peger pa, at det i^dag er^nødvendigt at videreuddanne sig, har jeg svært ved at tro pa, og nar FH peger på de supplerende kurser vore med­

arbejdere deltager i, må jeg udtrykke min forbavselse. Hvor i bud­

getterne var efteruddannelsen placeret? - hvor i det sidste regn­

skab? - og hvornår i bestyrelsen har efteruddannelsesplaner været drøftet?

OVERSKUDDET

Selvfølgelig kan man diskutere overskud før regnskabet er afslut­

tet. Skal vi dog følge FH's indstilling kan vi kigge på sidste års regnskab.= Det gav oa. kr. 80.000 i overskud. Når Asylselskabet end­

videre i år engagerer sig i oprettelse af en ny børnehave, hvor in­

vesteringen i hvert fald kræver kr. loo.ooo, så ser det nok ikke så sløjt ud.

Min opfordring til forældrene om at klausulere overskuddet vil jeg derfor stå fast ved. Regnskabsåret slutter forøvrigt den 31. marts

HENSIGTEN

Er der noget bedre end et resultat naet ved samarbejde? Nej, men der er noget, der kan sidestilles dermed, nemlig fortsat samar­

bejde .

Det,^det drejer sig om, er at løse opgaver — pædagoger og foræl­

dreråd tilsammen, bestyrelse (incl. forældrerepr.) og medarbej­

derne tilsammen, forebygge problemer og fremme den sunde udvikling for vore 5oo børn.

Men også i dette samarbejde er det mennesker, det drejer sig om.

Vi skal tage hensyn til indstillinger skabt på tidligere baggrund, meninger frembragt af lægmænd, personale tilknyttet en arbejds—

plads, m.v., men det er for mig klart, at viser bestyrelsen vejen, sa bliver den også mere fremkommelig i det enkelte institut.

FORÆLDREMØDE

Til slut vil jeg pointere, at papirdebat kan løbe længe og der­

med slække interessen. For at undgå dette, vil jeg foreslå, at man til forældremøderne i foråret, får arrangeret en debat over dette emne, saledes at pastande kan^afprøves, spørgsmål besvares og en­

delig — meninger kan dannes pa et bredere grundlag, med et forhå­

bentligt positivt samarbejde som resultat.

John Simonsen, 2. marts 1972.

- 17 -

L Æ S E R B R E V E

Fra Hans-Erich Heller, "Østerbrogården", har vi modtagets

MIDT I EN ARGUMENTATIONS?ID ???

"Saglige argumenter i debatten", det er det slagord, som man... - dog nej, jeg vil hellere undgå dette ord for ikke allerede her af få tildelt et "S" fra hr. Frank Hansens kuglepen.

"At argumentere" - jeg har også slået op i en ordbog - betyder at klarlægge, at bevise, og når man fører en debat, er dette at klarlægge, at bevise en nødvendighed - hvis man altså virkeligt ønsker at føre en debat og ikke bare vil polemisere. Det kan na­

turligvis være meget morsomt at bruge slagord, at være usaglig, og at polemisere, men når man lige har bebrejdet en anden for alt det­

te, så skulle man i sit svar sandelig selv afstå fra slige morsom­

heder.

Om John Simonsen i sit indlæg beskriver forholdene i Asylselskabet rigtigt, eller om han bare bruger "magiske ord", vil jeg ikke dis­

kutere her, og "hvad hensigten egentlig har været med hr. Simon­

sens artikel", tja, det må Frank Hansen selvfølgelig have sin per­

sonlige mening om - MEN som bestyrelsesformand har han i det mind­

ste den moralske pligt at svare ordentligt og sagligt på artiklen.

Ved it prøve at afkvalificere John Simonsen og at gøre ham til grin, opnår han faktisk det modsatte af det, han formentlig ville. Med denne "13-S"-reaktion skaber han først rigtigt det indtryk, at ikke alt er i ligevægt i Asylselskabets bestyrelse!

Og når Frank Hansen slutter med håbet om, at læserne ikke har sat for mange S-er i hans eget indlæg, så ser det for mig ud til, at han selv fornemmer usagligheden i sine "argumenter".

Men for at lade dette håb briste: Jeg har fundet 1 ^ S-steder i Frank Hansens sider.

Hans-Erich Heller.

- 18 -

Følgende indlæg har vi modtaget fra Estrid Biilmann, der gennem mange ar har ledet Jagtvejens børnehave.

A S Y L S E L S K A B E T Hvad siger dette ord Dem!

Et godt arbejdssted, et selskab, der har været pioner i 136 år pa sit felts

1. Nye børnehaver som altid lå i topklasse i de skiftende tider.

2. Feriehjem til børnenes sommerophold.

3 . Pensionsordning længe før andre børnehaveledere fik det - og samtidig fribolig, når man gik af!!

4 . Lederne matte gifte sig og beholde deres stilling, hvad der helt op til ca. 1939 var uhørt indenfor vort erhverv.

5' f°r^ å? ° 4d e n f l? V i e£f e k ti v hjælp til den kæmpe­

byrde, der efterhånden er lagt pa lederne - jeg nævner bare A.T.P dagpengefond, kildeskat, udregning af nye lønninger ra.m. I dag behøver vi bare at ringe ind til vort kontor og an­

melde nyt personale, og sa ordner kontoret alt for os.

6. HJælp til budgetlægningen. Her sammenlignes sidste års budget med det kommende, og de enkelte ledere kommer selv med deres kommentarer til eventuel forhøjelse eller nedsættelse af be- løbet pa de enkelte punkter.

T ^ ^ = ^nfy n t*1. °g kommunal støtte er der ingen hemme­

lighedskræmmeri. Hvorfor skulle der dog være det. Vi får alle Socialstyrelsen eller Københavns kommune sendt direkte ud til børnehaverne.

7. Formuen som Asylselskabet ejer er til uvurderlig hjælp ikke mindst under en eventuel ombygning. Vi skal ikke som andre bør­

nehaver holde basar, bankospil, lotterier eller lignende og bruge en masse tid pa det.

8 . Ja, sa dækker renterne også eventuelle underskud i børnehaverne.

M m børnehave har i årevis givet underskud, og jeg er glad over at der for en gangs skyld er regnet med et overskud. Lad os se om det holder!

9. Sidst men ikke mindst en bestyrelse, hvis ønske det altid har været at alle vi fra den yngste til den ældste, som er ansatte i Asylselskabets børnehaver, ma have gode og rolige arbeldsvil- kar, 1 sidste instans til gavn og glæde for vore børn.

Vi er mange, som skylder Asylselskabet en varm tak for alt hvad det har gjort for børnehaverne gennem årene.

Estrid Biilmann Jagtvejens Asyl.

- 19 -

'DEN VISTE DEM, AT RÆVEN HAVDE BIDT DEN I RUMPEN

EN TROLDEHISTORIE

Denne historie er fortalt af børnene fra børnehaven "Bøgely" Bør­

nenes alder er fra 5 - 6 år. Historien er samlet og skrevet af Jan.

Historiens forfattere er: Jimmi, Dorte, Kasper, Marianne, Jens og Jan.

I skoven boede en trold. Trolden var stor, og dens kone gav de an­

dre trolde mad. En dag løb en trold væk fra Troldhøj og han hed

"Pusifar".

Han mødte en ræv, som han gav tæv. Ræven bed af trolden, men han tog den og kastede den op i et træ. Men den gren, den landede på, knækkede, og den faldt ned og bed trolden i rumpen.

Trolden skreg: "Av for pokker", og løb alt hvad den kunne hjem til Troldhøj og fortalte de andre, hvad der var sket. Den viste dem at ræven havde bidt den i rumpen, og det blødte lidt, og så fik'den plaster på den røde rumpe.

Da den var blevet vasket, kom den i seng, og faldt hurtigt i søvn.

Men den drømte en uhyggelig drøm.

I drømmen mødte den et uhyre, der havde mange arme og ben og to ho­

veder. Uhyret kom ned under dens dyne og kildede den under tæerne sa den var ved at dø af grin. "Lad vær'med det", skreg trolden og sa vagnede den, og dens mor og far kom løbende ind til den o s trøste de den.

Troldemor troede, at hendes lille trold var blevet syg efter det grimme bid i rumpen, så hun ringede efter doktoren, der var en bjørn. Han kom og undersøgte den lille trold og stak en pind op i rumpen pa den. Den havde meget høj feber - mindst 29 grader.

Doktoren ville giveotrolden nogle piller fra sin taske, men det vil­

le den ikke have, sa den sprang ud af sengen og løb væk fra Troldhøj

"NOGLE DAGE EFTER FIK TROLDEMOR ONDT I MAVEN, FORDI HUN SKULLE HAVE ET BARN."

Den flygtede til Irland, hvor Dublin er den største by. I Dublin fik den nogle venner, der hed "Rumbedumse" og "Bimbselumbe", som hjalp den til at finde et hotel, den kunne sove på, og hotellet hed 'Findu". Pa det fik den mad og vin at drikke, og til slut fik den en dejlig is.

Hjemme i Troldhøj ledte de efter deres lille trold. De var kede af, at den var stukket af.

Troldfar sagde til troldemor, at det var der ikke noget at gøre ved. De matte lave et nyt barn.

Nogle dage efter fik troldemor ondt i maven, fordi hun skulle have et barn. Om natten blev hun kørt pa hospitalet, hvor hun fik den lille trold, som kom til at hedde "Farervildbarn".

På hotellet i Dublin blev der ildebrand og den anden trold brænd- te op og var død.

I„Troldhøj fik man brev fra hotellet om at "Pusifar" var død Og rt« t r 0 g t^ id e fur.l i d t' 0 g s aSd e> a t d e t s °d t at de havde faet "Farervildbarn" i stedet for.

"OG SA GRÆD TROLDEMOR OG TROLDEFAR LIDT, OG SAGDE, AT DET VAR GODT, AT DE HAVDE FÅET "FARERVILDBARN"

I STEDET FOR."

- 21 -

L O K A L S T O F

FREDERIK DEN VI.s BØRNEHAVE

I vores børnehave, Frederik den VI.s asyl, har vi en speciel tand­

lægeordning, som jeg finder helt iorden for heldagsbørnene, men som jeg synes er lidt malplaceret for halvdagsbørnene. Jeg mener, at halvdagsbørnenes forældre selv må have tid til at fa med deres børn til tandlæge. Det skaber mere tryghed og bedre kommunikation foræl­

dre og børnene imellem. Så må forældrene selv tage ansvaret for, hvis de ikke sørger for deres børns halvårlige tandlægebesøg. Men jeg finder det altså iorden for heldagsbørnenes vedkommende.

Hvad jeg derimod ikke finder iorden er, at jeg skal betale 6 kr.

pr. md. for denne uønskede tandpleje. Hvis jeg selv tager mine børn med til tandlægen, jeg har 3 børn, så er besøget gratis. Hvis bør­

nehaven tager børnene med, skal jeg betale 6 kr. pr. mil. , altså 72 kr. om året. Hvorfor koster det penge, når børnehaven ordner det?

Hvad går de penge til? Kan der ikke indføres særordning for halv­

dagsbørnene?

B.I.

I samme børnehave var mit barn forleden til lægeundersøgelse. En time før lægen skulle komme (han kom slet ikke) blev alle børnene klædt af. De stod og frøs en hel time (referat af barnet, godkendt af børnehavelærerinden).

Derefter ringede man til lægen og fik at vide, han var på vej, men han kom ikke. Nogle af børnene har uden tvivl fået forkølelse ef­

ter dette. Kan børnene ikke vente med at blive klædt af når lægen er kommet?

B.I.

I vores børnehave har nogle af stuerne forklæder til alle børnene, mens andre ikke har. Mit barn går på en stue, hvor de ikke har, eller i hvert fald ikke bruger dem. Jævnligt kommer hun hjem med diverse malerklatter og lim på tøjet. Jeg kan ikke få det af.

Har andre samme problem?

Alle 3 indlæg er indsendt af fru B. Johnsen Jensen, Nørre Farimags­

gade 72, 136? København K.

- 22 -

FREDERIK DEN VI.s FRITIDSHJEM

A F S K E D

Efter 29 ars tjeneste inden for Det Københavnske og Nørrebros Asylselskab star lederen af Frederik d. VI.s Asyls Fritidshjem over for det'at skulle tage afsted med sit arbejde.

Må jeg som mangeårig assistent ved fritidshjemmet have lov til at se tilbage på det spand af år, der er gået. Jeg kom første gang til fru Lambek den 1. juli 1944 og har fulgt hende og Frederik d.

VI.s Asyls børnehave og fritidshjem i alle årene. Når man ser til­

bage er 29 år lang tid og navnlig på samme sted. Meget er for­

andret i tidernes løb, mange nye ideer og tanker om pædagogisk opdragelse er opstået og skal prøves og er blevet prøvet.

Fru Lambek har fået sin uddannelse på Frobel-Højskolen, hvor Frederik Frobels målsætning var "Kom, lad os leve for vore børn".

Det har fru Lambek praktiseret, siden hun kom til Frederik d. VI.s Asyl i 1943, hvor der var uhyggelige tider. Krigen kunne ikke an­

det end sætte sit spor; hvornår kom den næste luftalarm - børn af frihedskæmpere skulle skjules på bedste måde, jøder skulle hjæl­

pes under jorden og meget mere.

Opgaverne var mange - såsom børnehaven, fritidshjemmet, ungdoms­

klubben - der var den første, der blev oprettet i den indre by, samt en forældreklub. Krigen kunne ikke standse arbejdet eller forhindre at "nyt" blev sat i gang.

For at skabe sundhed for børnene drog fru Lambek på landet med børnene om sommeren. Selv en koloni med lo^ børn eller børnenes ønske om at blive på kolonien i 5 uger, kunne ikke afskrække hen­

de eller hendes personale.

Så opstod tanken om egen^koloni, og fra tanke til handling var ik­

ke langt. Pengene var små, der var vareknaphed og rationering. Alt skulle tigges og samles ind. Talrige er de døgn, hvor vi har ar­

bejdet herinde ud i eet stræk uden søvn eller andet ophold en en spisepause. Tingene skulle have numre, lodder til tombola skul­

le trilles i hånden, brød til restaurant skulle bages og andet mundgodt laves. Sovet herinde har man da også - på børnebårer - for at hindre indbrud af de sjældne varer.

Hvad blev så resultatet - et "Skovly", som børnene holder af og længes tilbage til. Der tales om "Skovly" længe efter. "Gamle børn der kommer pa besøg, stiller spørgsmål som "kan du huske", "har I stadig ringleg" -"en indkøbstur til Præstø" - "kommer I op til pot temanden"

Mange børn har haft deres barndom på "Asylet", der ikke står for n get gammeldags eller støvet, men direkte oversat betyder det "Fri­

stedet".

Fru Lambek kan se tilbage på-en lang gerning. Det har vist sig, at hverken "gamle børn", deres foraldre eller personale har slemt hen de.

- 23 -

Fritidshjemmets børn, forældre og personale ønsker hende al lyk- ke^i hendes otium. Samtidig håber vi, den ny leder kan forstå, at tråden til så mange års arbejde og børnenes skæbne ikke kan klip­

pes brat over, men at fru Lambek, når savnet overvælder hende, kan komme ind på "Asylet" og finde et lille "fristed" uden ansvar.

LYKKE TIL!

Gerda Tolvang.

REDAKTIONEN ØNSKER BLADETS LÆSERE

G O D P Å S K E !

ADMINISTRATIONSKONTORET

Leder: regnskabsfører fru C. Jensen, Fredericiagade 84,

131o København K.

Tlf.s 15 41 08 (bedst 9 - 11)

BØGELY. Adelgades udflytterbørnehave. Tlf. 8 0 32 6 3 . Bestyrer: I. Skyum Sørensen. Tlf.: Pa. 2731.

Forældr.rep.: Holmer Søgaard, Vildandegade 6, Tlf.: 122576.

CHRISTIANSHAVN. Amagergade 2.

Bestyrer: Ettie Kongshavn. Tlf.: Am. 6397 y.

Forældr.rep.: Frode Schwartz, Engvænget 13, Tlf.: 49 1 9 48.

DAMHUSET. Ålekistevej 12, Tlf.: 74 3 8 ol.

Bestyrer: Birte Stage.

Forældr.rep.: Solveig Dahl, Hanebred 31, Tlf.: 74 0 4 77.

DYBENDALSVEJ. Dybendalsvej 65, Tlf.: 71 9 7 0 9 . Bestyrer: Signe Juncker.

Forældr.rep.: Preben Olsen, Håbets Alle 59. Tlf.: 6 9 6 6 00 lok.290.

FREDERIK DEN VI.s BØRNEHAVE. Skt. Pederstræde 12. Tlf.: By. 6400.

Bestyrer: Kollektiv 1 edelse.

Forældr.rep.: Kirsten Rydberg, Vesterbrogade 27. Tlf. 1 2 4 2 78.

FREDERIK DEN VI.s FRITIDSHJEM. Skt. Pederstræde 12, Tlf. By. 6462.

Bestyrer: Fru A. L. Lambek.

Forældr.rep.: Elsa Schmidt-Rasmussen, Studiestræde 35, Tlf.: 151789 JAGTVEJEN. Jagtvej 54, Tlf.: 37 06 26.

Bestyrer: Frk. Estrid Biilmann.

Forældr.rep.: Kirsten Henriksen, Jagtvej 76, Tlf.: 3 9 o2 04.

SUNDBY. Frankrigsgade 3, Tlf.: 5 8 3o ol.

Bestyrer: Fru Birthe Hansen.

Forældr.rep.: Wally Frederiksen, Frankrigsgade 2. Tlf.: 5 8 66 91.

ØSTERBROGÅRDEN. Blegdamsvej 31, Tlf.: Øb. 5551.

Bestyrer: Frk. Karen M. Bloch.

Forældr.rep.: Inge Johansson, Sjælør Boulevard 83. Tlf.: Valby 5517 BESTYRELSEN

Skoleinspektør Erik Danielsen, Adelgade 5o, K.

Fru borgmester Else Estrup, Strandgade 21. K.

Skoleinspektør Rud. Holmberg, Bellmansgade 5, 0.

Advokat Niels Johan Petersen, Rådhuspladsen 45, V.

Direktør Frode Schwartz, Engvænget 13, Hvidovre. (Forældr.rep.) Konsulent John Simonsen, Langkærvej 15 B, Vanløse.(Forældrirep!) Socialrådgiver Frank Hansen, Esplanaden 5, K. (Formand)

Træffes kl. 9 - 1 3 på tlf.: 1 1 90 3o.

Møder med forældreråd og medarbejdere holdes gerne på administra- tionskontoret efter aftale.

Alle ændringer til ovenstående bedes snarest muligt meddelt redak­

tionen.

KNAS

DET KØBENHAVNSKE OG NØRREBROS ASYLSELSKAB Maj 1972. Nummer 4. 1. årgang

o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o

DER ER KOMMET FRISK SAND I SANDKASSERNE BØRNENE HINKER OG LØBER PÅ

RULLESKØJTER

TRÆERNE ER SPRUNGET UD

FUGLENE PIPPER HØJERE OG GLADERE END I VINTER

VI ER ALLE MERE MUNTRE

OG HAR GEMT VINTERFRAKKEN VÆK DET ER BLEVET FORÅR'.

o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o Indhold:

Der er en opfordring til at sende KNAS børnetegninger

Der er indianere på Bøgely

Der opfordres til start af diskussions­

grupper

Der er også kommet et indlæg i målsætnings- debatten

Der er sendt et åbent brev til Asylselskabet

Der er kommet en ny rød bog - for småbørn Læs Eva Bremers anmeldelse af denne.

Der er en protest mod farligt legetøj

Der er også lidt lokalstof

MÅNEDENS BILLEDE erA tegnet af: RECy\^~T? O W E IA

PICASS^, REMBRANDT, PER ARNOL^ m {l har vi/ ikke mulighed for at bringe. \

M ø

u r

/

g e r n e s o m d e s t o r e b i l l é d -

Vi håfagr pæMagoger I og forældre Vil foriyne ds

med et>4h\ldi

t uAvalg. Desv^re tillader vbres tekmglfe Afdeling kuily at vi t^mger Jort, hvide'

gniR^r^Jor>s^^l4\n^j^^ og crn

\

^^

Så frem med papir resultatet her i blacjét.

Tegningerne

som se

til redaktion

'feturn((j>ér alle

MIMtMMMtMMMMMMtMMM ,„„t,„„,„„t„„IMMM„

Milt lltllllf | M M M m,n,,M

BLADETS UDGIVER: ASYLSELSKABET

REDAKTION: Kirsten Henriksen (Jagtvejen)

£ 2 2 s S S S (Bøgety) " • « * 1 ™ * * - ) SKRIVNING OG

LA Y-OUT:

TEGNINGER:

TRYKNING:

OPLAG:

Kirsten Rydberg Kirsten Henriksen

JANBO OFFSET, Korsgade 31, 1. Telf. :

63 88 700 eksemplarer.

IIItllltMIIIIIIIIIIIIIM1lltlllltllllllllllUIIMttlllMIIIIMfMIIIMIIIIIIIMMIMItlllttliiitttii.il,,,,

'i'iiiiiil'MIMMHMIIMMMMMMMIMtMMMMMMMtMt

Indlæg til bladet kan sendes enten til det lokale forældreråd eller til

r e d a k t i o n s s e k r e t a r i a t e t , p . t .

Kirsten Henriksen Jagtvej 76

2200 København N.

Telf. : 39 02 04.

Alle indlæg optages i bladet i fuldt omfang. Anonymt fremsendte indlæg vil ikke blive optaget. Indlæg kan optages med signatur, såfremt redaktionen er bekendt med indsenderens navn og adresse.

M , N M M N . T . T „ . M T nm »mttimttttfittittu.mi M I » M M . , , . , , , , , , , ,

ugh ugh indianere på bøgely

» »/ , * ? ' • • •

Snigende vattæppe

I vinterhalvåret har vi 2 elever fra Tårnby Seminarium. For at de s å hur­

tigt som muligt skal få kontakt med børnene, laver vi emnearbejde, som børnene selv har været med til at vælge.

Denne gang blev det til indianere. Vi delte os qp i grupper - nogle lavede indianerfjerhatte, andre masker, økser, lændeklæder o . s . v . mens andre stod for indianerlejren. Den bestod af bål­

plads med gryde, telt med dekorationer og totempæl med masker.

Da lejren var færdig samledes alle børnene og valgte en høvding og hans

"kone" (Hjørtjen og Carina). Bagefter valgte hvert barn deres eget indianer­

navn bl.a. "sorte ørn", "tulipan",

"solsikke", "solkongen", "guldørn", '•'snigende vattæppe".

Daglig læstes indianerbøger f. eks.

"Indianerdrengen Parano'.

Vi dramatiserede også nogle danse -

"medicinmandens dans" danset af Morten, en "ulvedans" danset af Jens

"Soldans" danset af alle børnene.

Som afslutning blev resten af børne­

haven inviteret til "indianerfest", alle fik udleveret en fredspibe (af lakrids) som de nød mens de fik indblik i in­

dianerlivet'.

De store sluttede af med indianer­

ragout og indianer ildvand.

Opskriften fås ved henvendelse til Bøgely: 80 32 63. UGH!

B e t t e og J a n

hvem vil være med

til at lave nogle arbejdsgrupper, hvor vi skal beskæftige os med pædagogik og opdragelsesproblemer, - holdninger og - metoder?

Vi havde tænkt os at starte med nogle forskellige bøger som udgangspunkt og oplæg til diskussion, bl. a . kunne vi foreslå:

Francis Vestin:

Inger Lunn:

Bruno Bettelheim:

Kragh- Muller:

Svend Heinild:

Arne Sjølund:

Desuden:

Den røde bog om små børn Børnehavebarnet

Samtaler med mødre Opdragelsesproblemer Børnehaver og kostalde

Børnehavens og vuggestuens betydning for barnets udvikling

Hudegrundens artikel gengivet KNAS.

i sidste nummer af Selvfølgelig e r det her kun nogle forslag fra vor side, men vi vil på første møde modtage nye forslag til litteratur og eventuelt blive nødt til at prioritere.

Hvis vi bliver tilstrækkelig mange, kan vi dele os op i grupper, der beskæftiger sig med forskellige emner, ligesom hver enkelt gruppe må tage stilling til,

3

iy>tin",',

""•"

'-'

"l'

'=''- »e (orældre. d . r h . r Kontakt enten

Britta Kragh

Zinnsgade 4, s t . tv.

2100 København 0 . Telf. ØB 5953 (aften)

eller

Eva Bremer Tinglevvej 11 2820 Gentofte.

Telf. GE 5888 (også helst aften)

U malsætningsdebatten, der startede med omtalen af Hudegrundens pædagogers arbejde, skriver Fritidshjemmet Frederik VI. s Asyl's nys afgåede leder, fru A. L. Lambek, til os:

"?

V

F ^

I

!,

'

P°

°g religion var "tabu" i børnehaver-

n

'

dste mener jeg ikke, at vi ikke kunne synge en julesang eller salme, men direkte propaganda har været forbudt, og hvad politik angår, ma det være en privat sag - efter arbejdstid. - "

I denne forbindelse har fru Lambek sendt os en artikel, som folketingsmedlem, tru Ulla Worm (i en årrække socialudvalgsformand i Herlev Kommune og vel­

kendt i børnehavekredse) i "Vor Tid" har skrevet om forsøg på at indføre klas- l e n ^

°

P °

børneinstitutionerne. Vi har fået lov at aftrykke artik-

politik i børnehaverne

Hver dag sender forældre landet over deres børn i børnehave i den trygge over- evismng, at der er barnet i gode hænder. Forældrene tænker med glæde på at mange legekammerater og de pædagogisk uddannede børnehavelærerinder lærer barnet samværet med andre børn og voksne, og at barnet ligeledes lærer at be­

skæftige sig pa en bade morsom og sundt udviklende måde.

Både for det lidt usikre og ængstelige barn og for det mere dominerende kan der

S

j ^

.

"-kling, som kan være til stor hjælp ved barnets næste møde med den store verden uden for hjemmet - skolen.

Hjemmene, der overlader deres barn i børnehaven, må kunne være fuldkommen trygge for barnets tilværelse i de timer, barnet e r i daginstitutionen.

Gennem mange ars kendskab til en kommunes børneinstitutioner har jeg set dette pædagogiske arbejde blive praktiseret til gavn og glæde for såvel børn og foræl­

dre, af ansvarlige og dygtige børnehavelærerinder, der 100 pet. gik ind for deres arbejde i kærlighed til børnene.

Jeg vil gerne erkende, at hele vort samfund har været og er i en rivende ud­

vikling, og at der også inden for opdragelse og uddannelse er sket meget store ændringer pa godt og ondt, og mest godt da. Men hvis der i udviklingens hellige navn indføres pædagogisk klassekamp og partipolitik i vore børneinstitutioner s a ma der omgående reageres derimod! Det kan ikke være meningen at der i '

kan fordomme bruges til? . . . Disse emner e r et skønsomt udpluk af spørgsmål, som en kreds af børnepædagoger i Gladsaxe ønsker at diskutere med de børn.

som de har ansvaret for institutionerne!

Det foranledigede mit spørgsmål til socialminister Eva Gredal i folketingets

spørgetime d. 2. februar, om arrangement af sådanne diskussioner med børnene

var foreneligt med børnehavepædagogernes opgave. Socialministeren ville ikke

svare et klart ja eller nej, men indrømmede dog, at det var nok s å komplicer