Jernalderlandsbyerne
ved Vorbasse
Af SteenHvass
I årsskriftet fra 1977 er der giveten oversigt over de udgrav¬
ninger ved Vorbasse, der blevforetagetfra 1974 til 1976. Nu
er gravningerne fortsat i 1977 og 1978, således at der i alt i disse 5 år erudgravet et areal på ca. 100.000 m2. Det bliver herved en af de største fladeudgravninger, der er foretaget i
Danmark. Udgravningerne er foretaget hos flere lodsejere, gårdejer Egå Thornbjerg, gårdejer Peter Hansen, forpagter Svend Erik Knudsenog gårdejer Erik Heick. Uden deres store imødekommenhed og velvilje under arbejdet havde det ikke
været muligtatgennemføre udgravningerne på ensåtilfreds¬
stillendemåde,somdet harværettilfældet.
Efterhånden som udgravningerne skredfrem, vistedet sig,
at derogsåvarandre bebyggelser end de først fundne. Derer fundet3 gravesamtgruberfraentidlig delafyngrestenalder,
altså for ca. 5.200 år siden, og fra en senere del af yngre
stenalder, for omkring 4.500 år siden, en større boplads fra enkeltgravskulturen. Derernu udgravettohuse, detene sær¬
deles godt bevaret, det andet desværre dårligt bevaret, samt flere gruber. Enkelte af disse gruberhar indeholdt et meget
stort flintmateriale, og det viser sig, at det er flintsmedens værksted. Denne bebyggelse har en udstrækning på over 250m, deterførstegang, manherhjemme harfåetetvirkelig indgående kendskab til bopladserne i enkeltgravskulturen i denyngrestenalder.
Senereigen, iden yngre bronzealderforca. 2.800 årsiden,
må der have været en boplads i nærheden af det udgravede område, da der er fundet enkelte gruber fra dette tidsrum,
men førstomkring Kristi fødselkommer deren række bebyg¬
gelser, der dækkerjernalderen i et næsten 1000-årigtforløb,
og det er disse bebyggelser, der har været udgravningernes vigtigsteopgaveatfåklarlagt.
I dag-efter 5 årsundersøgelser - erder afdækketen række bebyggelser fra Kristi fødsel og til ca. år 500, og igen fra ca.
800tilca. 1100. Dissebebyggelser vil viidetfølgendebeskæf¬
tige osmere indgående med, menlad osførstselidt på selve
terrænet, der harværet bestemmendefor bebyggelsernes pla¬
cering.
Vorbasse erbeliggende i Midtjylland mellem Grindstedog den østjyske fjordby Kolding. Fra nord til syd gennem Vor¬
basse sogn ligger grænsen for den sidste istids yderste frem¬
stød, hvad der dog ikkegørsigsærligt gældende iterrænet, da israndenshovedopholdslinielå længeremodøst, mendet ken¬
des påjordbunden, derøstfor denne linie indeholdermeget moræneler, selv om det i dag er dækket af meget flyvesand,
mens området vest for denne linie er mere sandet. På selve israndslinien ligger de to større bakker. Store Bavn og Lille
Bavn. Denstorelandsbyudgravning med defleste bebyggelser findes på vestsiden af bakken Lille Bavn, hvorundergrunden
beståraf sandog grus med partierafmoræneler. Detområde, bebyggelserne dækker, falderca. 5 mmod nordvest. Nordog nordvest for landsbyerne har der tidligere været store eng¬
områder. Landsbyen er således beliggende på kanten af en
ganskeflad bakkeø, og deterdennebeliggenhed mellemeng¬
områderne på den ene side og de lidt mere moræneholdige
områder på den anden side til de dyrkede marker, der har
væretbestemmende forbebyggelsen.
Fra omkring Kristi fødsel og til ca. år 100 e. Kr. er der afdækket togårde, dererbyggetsammen. (Fig. 1). Hvergård
harsomdenprimære bygninget 16mlangt husmedbeboelse ideneneendeogstald med båseskillevægge til kreaturer i den anden, tidens almindelige typehus, der er bondegårdens ho¬
vedbygning. Til detenelanghus harderværet tomindre huse
som udhuse. Disse huse er omgivet af et selvstændigt hegn med åbninger både mod nord og syd. Det er den ældst pla¬
ceredegård. Senereerderopførtettilsvarende 16mlangthus med stald ogbeboelse, der viser, atdereropført yderligereen
JERNALDERLANDSBYERNE VED VORBASSE
Fig.1.Samlet planoverbebyggelsen frai.årh.e.Kr.f.
selvstændig gård ved siden af, også med egne indhegninger.
Rundt om disse to gårde er der ikke bebyggelse, og der er
udgravetetså stortstykke udenom, atderersikkerhedfor, at der ikke har eksisteret andrebebyggelser i tilknytningtil disse.
Ligeuden for hegneneer der fundet i alt 4 jernudvindings- anlæg. De er af en type, vi ikke kender ret mange af fra tidligere udgravninger i Danmark. De har bestået af en ca.
1 m bred lerovn, hvor der i den ene side, markeret med to storesten, harværet enindfyringsåbning, og udenfor åbnin¬
genhar derværet en større grube, nedgravning, i jorden, der
var helt fyldt med slaggeaffald. (Fig. 2). Her har man selv brændt myremalm til den jernmalm, som smeden har brugt tilfremstilling afjernredskaber.
Fig.2.Jernudvindingsanlxgfra1.irh.c.Kr.f. under udgravning.
JERNALDERLANDSBYERNE VED VORBASSE 361
Uden for gårdsanlægget er der fundet flere affaldsgruber, hvor manharsmidt ituslåede lerkar fraden daglige hushold¬
ning, oghvor vifinderdeforskellige brugstyper af lerkar, der harværetalmindeligepådette tidspunkt.
Det er så heldigt, at vort kendskab til dette samfund kan udbygges endnu mere, da der er fundet den formodentlig
tilhørende gravplads. Ca. 70mnordvestforden vestligegård
erderfundet enurnegravmed de brændteresterafen 40-60- årig,gigtsvag mand. Yderligere 130mderfraerderfundet 18 urnegrave. Både de fundne smykker og bestemmelserne af knogler viser, at her kun er begravet kvinder, der døde i en alderaf 20-60 år. De 18gravesamler sig itreadskiltegrupper, dermårepræsentere treforskellige samtidige gravpladser.Her¬
til er der enkelte urnegrave, der findes spredt i nærheden.
Disse tre gravpladser må være familiegravpladser, hvor hver familiealtsåharhafthversinplads. Selvomdetregravpladser
ersamtidige, erder alligevelforskelpågravskikken. Påkunen afpladserne var der i samtlige grave medgivet de døde 8-11 lerkar, der havdeværetmed på ligbålet. Lerkarrenerepræsen¬
terer etfuldkomment bordservice med vase, hankekarogfor¬
skelligefade. (Fig. 3). Øversterderto vaser,dererhenholdsvis 18,5 og 22cmhøje. Denene afdem har denenesteudsmyk¬
ning, som eralmindeligpå denne tid, nemligenganske tynd pølse lige under mundingsranden med indpressede fingeraf¬
tryk. Tiludstyrethørerderogsåen ca. 12 cmhøj kop samt en
ganske lille kop ogflere former for flade skåle, både med og uden hank. Nederst er der et meget stort fad, der ikke har paralleller i det materiale, vi hidtil har kendtfrajernalderen.
Det er 16 cm højt og 39cm i diameter. Ved den ene side er derenflad hældetudogved den anden sideet vandrethånd¬
tag. Denne specielleform genfindervi i noglebronzefade.Der
er ikke fundet eksempler på disse i Danmark, men der er fundet enkelte iNordvesttyskland i nærheden afElbensmun¬
ding. Disse bronzekarer ikke lavet i Norden, men måvære
importeretfraMellemeuropa, hvor de blev fremstillet. Måske
Fig. 3. Etudvalgaf bordservicehørende tilenalkvindegravenefra omkring
Kr.f. Tegning: H. Ørsnes,København.
JERNALDERLANDSBYERNE VED VORBASSE 363
erdetstore,flade fad fraVorbasseenhjemlig kopiaf sådanet
importeret bronzekar.
Fraområdet ved Vorbasse kender vi yderligereto samtidige mandsgrave, der begge indeholdt våben, et sværd og dele af
et skjold. Den ene er fundet 200 m vest for det udgravede område. Den anden fandtes i 1967 lige syd for Vorbasse ved den nuværendemarkedsplads. Det måbetyde, atvinukender
tre adskilte gravpladser udelukkende med kvindegrave, samt enkelte mandsgrave i omegnen, men vi har kun fundet to
gårde. Det vil derfor ikke undre, om der i området ved Vor¬
basse kan findes flere tilsvarende enkeltgårde fra det første århundredee. Kr.
Derertidligereudgravet en meget storlandsby ved Hodde kunca. 30kmfra Vorbasse. Herfandtes der inden forenstor, fælles indhegning 28 gårde, der var sluttet sammen i en
landsby. Dennelandsby ved Hoddeerfraca. 100årf. Kr. og til omkring Kr. fødsel. Det viser, atder i samme landsdel har
været virkelig store landsbyer samt enkelte gårde liggende spredti landskabet.
Disse enkelte gårde i Vorbasse efterfølges ikke af en yngre
bebyggelse samme sted, men ca. 600m mod øst på østsiden af Store Bavn erder foretaget mindre udgravninger i en be¬
byggelse, der dækker det efterfølgende århundrede, nemlig fra ca. år 100 til ca. år 200 e. Kr. Her drejer det sig om en
bebyggelse, der har dækketetområde påca. 150x 150mmed flere grupper af huse, der formodentlig repræsenterer flere gårde samlet inden for et mindre område, en landsby. Ved prøveundersøgelsenfandtesder nogle meget storegruber med
et meget stort keramikindhold, heriblandt en hel jernøkse.
Fundene viser, at vi her er i den efterfølgende bebyggelse til deenkeltgårde, vitidligerehar omtalt.
Gravpladsen til denne landsby kendervi også. Resterne af den blevudgravetienlille sandbankeca. 200msyd for lands¬
byen af rigsantikvar P. V. Glob i 1939. Derfandtes her rester af flereskeletgrave, derhører hjemme i 2. århundredee. Kr.,
q
JERNALDERLANDSBYERNE VED VORBASSE 365
altsåsamtidig med landsbyen, således atviogsåher har både landsbyen og den tilhørende gravplads. Ligesom ved enkelt¬
gårdene harmankun boet påstedet iomtrent100år.
På grund af fundforholdene ved enkeltgårdene fra 1. årh.
kanmanse, atdenne bebyggelseer blevet overpløjet.Derhar altsåværet markerpåstedet, efterat bebyggelsenvarophørt.
Dissemarker måhøre til denbebyggelse, som fandtespåøst¬
sidenaf StoreBavnfra det2.årh.e.Kr.
I tidsrummet fraår 200e. Kr. tilca. år 300 e. Kr.harman
så flyttet landsbyen tilbage til det sted, hvorman boede tid¬
ligere, i det 1. årh. c. Kr. (Fig. 4). Denne bebyggelse fra
3. årh. e. Kr.erdesværre ikke sågodt bevaret, da denfindes under den senere bebyggelse dels fra 4. og 5. årh., dels de
storebebyggelserivikingetiden.
3. årh.-bebyggelsen omfatteren række gårde, der hver be¬
står af et langhus og 1-2 mindre huse og er omgivet af selv¬
stændige hegn. Den gård- oghustype, vi finder her, er fuld¬
stændig anderledes end de gårde og huse, der hørte til
1. årh.-bebyggelsen, og som er almindelig i hele Jylland i århundredet før Kristi fødsel og i århundrederne lige efter.
Denne nye gårdsform (Fig. 5) harforbindelser til områderne
i Nordvesttyskland ogHolland påsamme tid, således athele dette område sammen med Danmark må opfattes som nært sammenhørende.
Devigtigste ændringer, der er sket ved disse gårde, er, at hovedbygningen, langhuset, eranderledes end tidligere. Det
er bygget meden kraftigere trækonstruktionogermegetlæn¬
gere end før med en længde på mellem 20 og 48 meter. I modsætning til tidligere kan detværeopdelt i indtilfem for¬
skellige rum, der hver havde deres
funktion.5
Også det ind¬hegnede gårdsareal er betydeligt større end tidligere. Gen¬
nemsnit af det indhegnede område er ca. 2500 m2 eller om¬
trent4gangesåstortsomenkeltgårdene fra1.årh.Dereraltså sketen virkelig ændringafbondegårdene. Deter en ændring af helegårdens opbygning, dermåhave sinrod i videreudvik-
r
i"
.00
V-
\-(P
\
\
S.. •*** • • * i 1
• » *
1 i'tNi.lC.sr*
I
i•• . ' " • * * i
i . -ArVi* *•*" • •
• ...« ,\«M' | J
| • •II * |»•-
V' r- 1 '
IVig. J. Gården i}., 4. og5. årh. e. Kr. f. medet4}mlangt hus i midten,
enstald tilca.30kreaturersamt2ca.15mlange udhuseogidet nordvestlige hjørne2smistaklader. Etaf udhusene harværetsmedje med9 tilhørende jernudvindingsovne uden forgårdens omgivende hegn.
ling, enintensivering af landbruget i forhold til gårdenfraden ældre del afvorjernalder, hvor det altsåer blevetnødvendigt med et betydeligt større girdsareal. Den nye gårdtype, der begynder i 200-tallet,fortsætteroptilca. år500. Derefter kan
vi ikkefølge denlængere, da vi ikkekender gårde ellerlands¬
bybebyggelser fra600-og700-tallet.
Denfundne 3.årh.-landsby dækkeretarealpåca. 250x200
m og består af ca. 10 sammenhængende gårde, alle af lidt forskellig størrelse. Gårdenes placeringi forhold til hinanden
synes ikkeatvidne om nogenfast planlægning, og i modsæt¬
ning til de yngre gårde fra 4. og 5. årh. synes gårdene fra
3. årh. ogsåat værelidtmeretilfældigtindrettet. Hegneneer
JERNALDERLANDSBYERNE VED VORBASSE 367
mererundedeogligesom meretilfældigt placeret i forhold til hinanden. (Fig. 4). Flere steder ved gårdene i3. årh.-bebyg¬
gelsen er der fundet grupper af jernudvindingsovne, og vest forbebyggelsenerderfundet enkelte spredte jernudvindings-
ovne, der hører til denne bebyggelse. Der er ogsåfundeten¬
kelte skeletgrave. Ca. 200 m nordvestfor bebyggelsen er der fundetto,begge kvindegrave. I denenefandtes derlerkar,en
jernknivog 13glas- ogravperler. Ved den anden gravfandtes
enlilletenvægtliggende ved skulderenog 7glas-ogravperler,
men dererikke fundet andre samtidige grave i nærhedenaf disse.
Denne 3. årh.-bebyggelse efterfølges afen større landsby i
4. årh. (Fig. 6). Det kan meget tydeligt følges, hvordan
3. årh.-bebyggelsen ganske gradvisflyttes, 1-2 gårde ad gan¬
genlidt modvest.Dennyelandsby i 4. årh. dækkeretområde på 400 x250m og synes athave enmegetfastplan. Gårdene findes ienlang rækkemodvest. Såerderetåbentområde til denæstegårde, dererplaceretien ringmedetåbent område i midten. Gårdenesindhegning er megetfirkantetogomslut¬
terhver singård. Tostederkanman se, atderharværet etvist landbrugsmæssigt fællesskab mellemtogårde, da de omgives af etfælles hegn. Senere kandet følges i gårdenes udvikling, hvordan de fårselvstændigehegn, der adskillerdem. Tosteder i 4. årh.-bebyggelsen er der uden for landsbyen fundet en gruppe jernudvindingsovne, der viser, atder erforegået jern¬
udvinding. Det ene sted er der fundet klare tegn på smede¬
virksomhed, og smeden har her udenfor haftsine jernudvin¬
dingsovne.
Længstmodøsti 4. årh.-bebyggelsenerderfundetengård, der er betydelig større end nogen af de andre. Denne store
gård har et hegnet område på 74 x 54 m med det største
langhus i midten på 44 meters længde. Hertil findes der 3 mindre huse samt et mindre hus lige uden for den østlige indhegning, såledesat der til denne meget store indhegnede gård har hørt 4 mindre bygninger. Denne gård må opfattes
Hg.6.Samlet planafdensamtidigelandsby i4. årh.e.Kr.f.
som en regulær stormandsgårdi forhold til landsbyensøvrige gårde. I alt har der i denne 4. årh.-bebyggelse eksisteret 20 samtidige gårde.
I 5. årh. ændresbebyggelsenigen totalt. Denerbeliggende på samme sted som før og har samme størrelse, men lands¬
byensgrundplaner enhelt anden. (Fig. 7). Derer nui midten
et stortåbentområdepå ca. 150x 120m. Denvestlige række gårde findes omtrent samme sted som før, men er ligesom
rettetindpåenlang, buet linie. På indersidenafgårdene,ind
mod det åbne område, findesen hel række småhuse, grube¬
huse, der er gravet indtil 1 m ned i jorden. Disse grubehuse samler sig ligesom i små grupperuden for de enkelte gårde,
så formodentlig har der hørt etgrubehus ad gangen til hver gård. Hvad grubehusene harværet brugttil, vedvi ikke med sikkerhed, men da der ofte er fundetvævevægte i nærheden afdem, har detformodentlig drejetsigom en form forvæve¬
hytter. I densenerevikingetids grubehusefindesvævevægtene irækkerpågulvet. Hererder ikke tvivlom,atdetervæverier.
Dennemeget storeforandring, der sker ved landsbyensom¬
dannelse i 5. årh. kan have flere årsager. Måske kan den op¬
fattessom enstor, planlagt regulering, hvornæstenalle lands¬
byens gårdeplaceres ind ien megetfast landsbyplan meden stor, åben plads i midten. Gennem udviklingen afde enkelte gårde kan detiagttages, atder vedovergangentil denne sidste fase skervæsentligeændringer. Gårdenes antal blivermindre,
og vigtigst er det nok, at antallet af staldpladser afslører, at
dyreholdet er gået væsentligt ned ved overgangen til denne sidste fase. Det må være vidnesbyrd om, at landsbyen heri
5. årh. er inde i en økonomisk krise. Det er tænkeligt, at
reguleringen af landsbyen skal ses som et resultat afen om¬
strukturering i forbindelse med den begyndende krise for landsbyen. Hvordan landsbyen slutter, er det ikke muligt at
afgøre. Hegnene er desværre for dårlige i den yngste bebyg¬
gelse til,at mankanse, omder foregårenenkeltvisfraflytning afbebyggelsen ellerenstor,samletfraflytning.
JERNALDERLANDSBYERNE VED VORBASSE 371
I4. årh.-bebyggelsen kunneman se,atderfandtesenstørre
gård længst mod øst. Også i 5. årh.-bebyggelsen findes det længste langhus på dette sted. Det er nu udbygget til en samlet længde på 48 m. Det må væreden samme storegård, dererfortsatopi5. årh.
Landsbyens dominerende erhverv var uden tvivl kvægavl
sammen med noget agerbrug. Ud fra antallet af båseskille¬
vægge i de enkelte stalde kan vi se, at hver større stald har plads til mellem 15 og 30 dyr. Dvs., at i 4. årh. og tildels i
5. årh., hvorder har eksisteret 20samtidige gårde, kommervi
op på mellem 400og600kreaturer. Vi hartidligereset,hvor¬
dan landsbyen er placeret i terrænet. Også denne placering
vidnerom, atkvægavl har væretvigtigfor landsbyen, da den
netop ligger på kanten af større engområder, der har været
forudsætningen for græsning og høslæt til det meget store kreaturhold.
Atdetermuligtatsealle disseomskiftelser ien bebyggelse, der på næsten det sammested har eksisteret gennem 300 år, skyldes dels at iagtagelsesmulighederne er gode, da nedgra¬
vede fundamentsgrøfter og stolper står meget fint bevarede
med vægfundamenter med inddelinger ved skillevægge og båseskillerumogofteogsåmed ildsteder. Vigtigterdet,atder også er bevaret fundamentsgrøfter fra hegn, der har stået i
Fig. 8. Lodretoversigtsbilledeaf samtlige huseoghegni stormandsgårdens sydøstlige hjørne.
forbindelse med gårdene. Disse hegnses megettydeligt og er utalligegangeblevetudskiftet. Disse forskellige udskiftninger
ermegetletteatse,og deterofte tydeligt, hvordan huseneog
hegnene skærer indoverhinandensompåfig. 8, der viser det sydøstlige hjørne af stormandsgården.
Vi må regne med, at man i landsbyerne harværetselvfor¬
synende med jern, da der er fundet 1-2 smedjer til hver be¬
byggelse. Udenfor smedjerne uden for de omgivende hegner derfundet flereovnefra jernudvindingen. Detfremgår tyde¬
ligt, at smeden ikke har været selvstændig erhvervsdrivende.
Hanhar hørt ind under en større bondegård, dasmedeværk¬
stedet altid er et mindre hus, der hører til et langhus med stald, altsåen bondegård. Myremalmen tiljernudvinding har han fået fra deomgivendemoser og enge.
Vi kan også se, at der har været bestemte stenhuggere i landsbyen. Der er affald fra tilvirkning af de mange dreje¬
kværne, somfindes i samlede koncentrationer, der måbetyde,
at manbestemtesteder hartilhugget kværnene.
Der er fundet mange potteskår. Efterhånden er det store keramikmateriale ved at være samlet, såledesat vi fåret ind¬
blik i deforskellige karformer, der har været brugt. Der har
væretgroveforrådskar til opbevaring af korn, madosv.,ogder
er mindre, finere kar, der ofteer smuktudsmykket. Men det harogsåvistsig, atkarrene harværetgenbrugt. Mankanflere
stederse, athvor et lerkarer gået i stykker, og derer dannet
enstørrefladepåca. 10x 10cm, erkanternepåskårenemeget slidte. Det må betyde, at de harværetgenbrugt som enslags
Fig. 9■ 2skårfra ituslåede lerkar, genbrugtsom øseeller »grydesket. (Den tynde linie rundtomskåreneviserdeslidte kanter). Tegning:H.Ørsnes.
JERNALDERLANDSBYERNE VED VORBASSE 373
øse eller stor grydeske, som eksemplet viser, (fig. 9) dels et
stykke, der harværet pæntudsmykket, delset grovereforråds- kar.
De forskellige lerkar er blevet lavet i landsbyen, både de
grove og de fint udsmykkede. Der er fundet rester af det tiloversblevne ler fralerkarfremstillingen,mendererogsåfun¬
detetenkelt, ganske lille skårafetlerkar,derikkeerlavet her ilandet. Derimoderdetmegetkarakteristiskfor den romerske keramik,somblev lavet i 300-tallet i værksteder iNordfrankrig
og Sydtyskland. Vi kender fra Danmark enkelte tilsvarende lerkar, dererimporteret hertilsammenmed de øvrige romer¬
skehandelsvarer.
Der er fundet mange vævevægte, som vidner om, at man
ogsåselv har spundet garn og vævet det tøj, man har gået i.
Der er eksempel på en vævevægt (fig. 10), hvor der oven i købet er slidten fure af tråden, den har hængt i. Vævevægte skulle holdesnorene strammeidenopretståendevæv.
Vi må også regnemed, at der i bebyggelsen har været en form for bygningstømrere. Da grundplanerne i husene er så
Fig.10. Vævevægt. Tegning: H. Ørsnes.
Fig. 11. Tværsnital tilsandet brønd.
ensog målene ligeså, må devære lavet eftersamme mønster.
Det tyder på, at der har været særlige bygningstømrere, som har ståetforudmålingenogopførelsenafhusene.
Inde i landsbyen har man ikke været selvforsy¬
nende med vand. Derer kunfundet enkelte brønde i lands¬
byen, og formodentlig på grund af det løse sand har de kun
væretåbne i ganske kort tid. Derimod har de store engstræk¬
ninger umiddelbart nordfor landsbyenværetvelegnede steder
athente vand. Brøndene ernæsten alle lavetpå sammemåde.
En enkelt har vistsigat bestå afen udhulettræstamme. Alle de andre erskaktformede i den øverste del, som så ender i et
1-1,5mdybt hul med lodrette sider,somdetervistpåfig. 11.
Af færdige jerngenstande er der ikke fundet ret mange i landsbyen, man har åbenbart passet på jernet, og nårdet gik i stykker, blev det smedet om. Der er kun fundet enkelte nagler, nogle få mindre stykker af knive o.l., dog fandtes der
en hel jernøkse liggende i en grube. Men ellers er der ikke fundetstørrejerngenstandefra denne del af bebyggelsen.
Vi må således regne med, at landsbyen har væretselvforsy-
JERNALDERLANDSBYERNE VED VORBASSE 375
nende med alt, hvad der har hørt til et sådant landsbysam¬
funds daglige eksistens. Dog er det ikke utænkeligt, at det
meget store kreaturhold har været en eksportartikel til områ¬
derne syd for Danmark til Tyskland og måske længere mod syd. Vi ved, at det romerske kejserrige, der beherskede hele Middelhavsområdet, et stykke af Tyskland, Belgien og endel af England, har haft meget stort behov for landbrugsvarer.
Ikke mindsthuder harværetmegeteftertragtede, da der brug¬
tes storemængder til de romerske hæres udstyr.
Det vigtigste resultat af disse udgravninger i Vorbasse har
været, at vi eri stand til atfølge etsamfund igennem 500år fra omkring Kristi fødsel og til ca. år 500 i forskellige lands¬
byplaner. Dateringerne, der hviler på et stort keramikmate¬
riale fra de forskellige bebyggelser, overlapper hinanden, og det er derforrimeligt at antage, at det erden samme befolk¬
ningsgruppe, derkanfølgesgennemalle disse500år.
Vi kanogsåsevedplaceringen af gårdenei 4. og 5. årh., at der i hvert fald på dette tidspunkt har været en fast styrelse ellerorganisation bag ved hele landsbyen, oghererdetnatur¬
ligtatsepådenstoregård i bebyggelsens vestligedelsomden mulige organisatorogstyreraf hele landsbyen.
Tidligere har vi ikke i Danmark haft mulighed for atfølge
et jernaldersamfund over så langtid. Vi har haft en del jern¬
alderbebyggelser frade første århundrederefter Kristifødsel,
og vi harhaft kendskab til enkelte i 4.-5. årh. Nu kan vi altså følge en hel række bebyggelser gennem 500 år frem til om¬
kringår500.
Selv om der ikke er fundet genstande af guld i bebyggel¬
serne, ved vi, atmanhar væreti besiddelse afguld, da derer fundeten ganske lille slibesten med guldstøv på. Måskeerdet
en slags probersten, hvormed den trænede guldsmed ved at stryge guldet på stenen kunne afgøre, om det havde den rig¬
tige lødighed.
Efterat landsbyerne fra år200til år 500nu ertotalt udgra¬
vede, som den oprindelige planvarmed dette projekt, skulle
undersøgelserne i Vorbasse være afsluttet, men som ofte ved arkæologiske udgravninger dukkede dernoget uventet op, da det helevarved at væreslut. I den sidste ugefandtes nemlig gravpladsentilen del afbebyggelsen. Firegraveblev udgravet med detsamme, oghvilken overraskelse: Gravenefandtestæt ved siden af hinanden i nogleprøvegrøfter i den yderste delaf
det udgravede område, således at der er begrundet formod¬
ningom, atder her findesenstørresamlinggrave.Devaralle
megetrige pågravgaver,smykkeroglerkar.
Ladossepået parafdem. I enaf demfandtesetbarnmed særdeles fine tænder. Tandlæge Verner Alexandersenfra An-
Fig.12.Denlille pigesgrav.
JERNALDERLANDSBYERNE VED VORBASSE 377
tropologisk InstitutvedKøbenhavns Universitetharundersøgt tænderne og siger, at de svarerfuldstændigtil tænderne hos
et barn idag. Dererdels mælketænder, dels blivendetænder, derviser, atdeteretbarn, der døde ien alder af 4Vi-5 år. Ud fra tænderneerdet ikkemuligtatkønsbestemme barnet,men eftergravgodset at dømme må det dreje sig om enlille pige.
Hunhavdenemligenperlekædeomhalsen, ogved hver skul¬
dersad dertobronzesmykkersom enslagssikkerhedsnåle, der har holdttøjetsammen.Ved albueleddet.har hunhaftenlille kæde afravperler, og ved håndleddet har der ligget,en lille kniv. Hertilerderfundetetlillestykke sølvved sidenaf pigen.
Der blev fundet rester af hendes tøj ved et af bronzesmyk¬
kerne. Henoverkistenharderståettrelerkar. (Fig. 12). Etaf desmå bronzesmykker, der sadsomhægte ved skulderen, har
Fig. 133lerkarifodenden afenmandsgrav.
10
form som et retvinklet hagekors, belagt med sølv og med et lille blåtglasstykkeimidten. Deter enform,somikkekendes i Norden. Det nordligstestykkestammerfra Elbens munding,
men når vi kommer ned til Sydtyskland, til den romerske rigsgrænse, derkaldes »Limes«,findervimangeaf dissesmyk¬
ker, altid vedgrænsenskastellerogvagttårne. Detviser,atdet
er et smykke, som de romerske soldater har brugt. Vi ved, at de romerske kasteller bryder sammen i året 259-260 efter
Kr. f. pågrund afmange ogstadige angrebfra de germanske
stammer. Hvordan kan sådanetlillesmykke havne hosenlille pige i Vorbasse? Det erikke utænkeligt, at folk fra Vorbasse hardeltagetsammen med andregermanske stammeriangre¬
bene på denromerske rigsgrænse. Vived fra skriftlige kilder,
atadskillige germanskestammerfraet meget stonområdevar med.
En andengrav havde ogsåtre lerkar (fig. 13), men her var derkunenjernkniv ved bæltestedetogved deneneskulderet
sølvsmykke. Da vi gravede det ud, troede vi ikke, vi kunnefå
meget ud afsmykket, menefterkonserveringen på National¬
museetsKonserveringsanstalterdetmegetfintbevaret, endda
så man tydeligt kan se, hvordan hammerslagene er ført på smykket.
Densidstudgravedegrav varbetydeligtrigereendde andre.
Detvar envoksenkvinde, derfandtes iennæsten to meterdyb
grav. Hun har ligget i en kiste, formodentlig af en udhulet
træstamme, somvifandt flereresteraf. Servi pådens indhold, (fig. 14) har der ved fødderne stået en træspand med brede
bronzebåndsammenmedet mindre lerkar.I nærhedenfand¬
tes der to små sølvringe, som kan have siddet på den dødes
tæer. Lidt længere oppe i graven fandtesen fint bevaret ten¬
vægt af bronze og to mindre lerkar, den ene en ganske lille skål. Ved siden af fandtes en kam af jern, fint bevaret, og en række søm i nærhedenaf kammen vidner om, atden sikkert har siddet i et etui. Hun harhaft et bælte om livet med et
spændeafjerntilatholdedetsammen. Ibæltet har dersiddet
JERNALDERLANDSBYERNE VED VORBASSE 379
Fig. 14. Den rigestekvindegrav. Fig.li.Nærbilledeuf perlekæden i den rige
kvindegrav.
enjernkniv ienskede, derefterdeforeløbigeundersøgelserser ud til at være beklædt med flere rækker bittesmå sølvstifter.
Ligeledes i bæltet har der været tre mindre jernstænger, som vi endnu ikke rigtig kan givenogen forklaringpå. Fra bælte¬
stedet og op omhalsen findesen lang perlekæde med store, flerfarvede glasperler placeret skiftevismedstoreravperler, så¬
ledes at de største og smukkeste perler er nederst og de mindre, især ravperler, findes omkring halsen. (Fig. 15). Ne¬
derst i kæden findesenbronzering, ogmidtpå brystet har der siddetet stortsmykke,formodentlig afbronze belagtmed sølv
ogguldogmedindfattedeblå glasstykker. Deterethagekors-
10'
lignendesmykke, somvi kun kender ietyderligere eksemplar
iJylland. Derimod kender vi mange af dem på Sjælland, og
manregnermed, atdeerlavet dér. Påskulderenogbrystet har kvinden haft yderligere fire bronzesmykker til at holde klæ¬
dedragten sammen. Også herer der resteraf stoffet. Ved ho¬
vedet har der stået et mindre lerkar. Denne kvindes rigdom ligger noget over, hvad der ellerser almindeligt iJylland på denne tid.
Ialterder i defiregravefundet14lerkar, der harfuldstæn¬
dige paralleller til den keramik, der er fundet i landsbyerne.
Der er et eksempel på fig. 16, nederst et af lerkarrene fra
graven, øverst to tilsvarende lerkar fra bebyggelsen. Der er således ingen tvivl om, at det er den tilhørende gravplads til
i hvertfald endel aflandsbyen, vi harfundet. Gravenehører
allehjemmei3.årh.ogbegyndelsenaf4. årh.
Fig. 16. Øverst2lerkarfru bebyggelsen.
Nederstetlerkarfra denrige kvindegrav. Tegning: H. Ørsnes.
Fundet af dennegravplads åbneren rækkenyemuligheder for forståelsen af dette samfund. I bebyggelsen har vifundet
dedagligdags brugsting. På gravpladsen har vi derimod deres personlige udstyr og smykker. Smykkerne er vi i stand til at datere meget merenøjagtigt, end vi kangøredet med brugs¬
genstandene. På grund af disse dateringer er det muligt at
placere de enkelteomskiftningeri landsbyernemerenøjagtigt,
JERNALDERLANDSBYERNE VED VORBASSE 381
end vi ellers har mulighed for. Smykkerne viser også, hvilke kontakter befolkningen har haft med andre egne både uden forogindenforDanmarksgrænser.
Ligeledes siger den forskellige rigdom i gravene noget om beboernesøkonomiske status, ogpågrundaf denstore lighed
mellem keramik fra gravene og bebyggelsen skulle der også
være mulighed for måske at bestemme, hvor de døde fra de enkelte gårde findes begravet. Dette ermeget vigtigt for den videre bestemmelse af de økonomiskeogsocialeforskelle, der har eksisteret i dette samfund. Deter enaf de få gange, hvor viherhjemme har bådeen totaltudgravet landsbyog ogsåhar fundet den tilhørendegravplads.
Somtidligere nævntstandser denne bebyggelse omkringår 500. Men vi har fra ca. 650-700 et enkelt fund af et lille bronzesmykke, der blevfundetpåmarken. Ellerserdetførst,
når vi nårop omkring år 800, at der igen harværet en større
bebyggelse på stedet, menidet300 årlangetidsrum mellem,
atbebyggelsen standseromkring år500og tilenstørrebebyg¬
gelse starteromkring år 800er der altså bevis for, at derhar
været mennesker påstedet. Vi har endnu ikkefundet bebyg¬
gelserne, måske har de blotværet etandet sted i nærheden.
Bebyggelsen i 800- og 900-tallet findes iden østlige del af det udgravede område, hvor der i dag er udgravet to gårde.
Nord formarken, hvor dererlavet søgegrøfter, er derfundet
rester af hegn og huse, formodentlig efter en eller flere lig¬
nende gårde. Derimod kender vi endnu ikke den østlige af¬
grænsningaf vikingetidsbebyggelsen. (Fig. 17).
Bebyggelsen i800-og900-tallet harværetplaceret påbegge siderafen 8-10mbredvejeller gade, derharværethegnet på begge sider. Denne gade findes i den nordøstlige del af ud- gravningsfeltet. Syd for denne gade erder udgravet to gårds- anlæg, begge med flere huse. I midten af hvert anlæg erder fundet en stor hovedbygning. Det er et 32 m langt hus, der vedskillevæggeer delt itre næsten lige store rum, hvorder i denøstlige trediedel er båseskillevægge tilen stald med plads
Fig.17.Samletplanafhele bebyggelsenfra omkring ir800til omkring ir1100.
JERNALDERLANDSBYERNE VED VORBASSE 383
Fig.18.800-og900-tallets langhus.Lodretfotografi al stalddelen.
•
r 0!
•
1 • i#
•OOoooot? ^Clo oOoQj <f>0 0ÖOO o
0 5m
Fig.19. 800-og900-talletslanghus, 32mlangt.
til ca. 22 kreaturer. Det er første gang, vi i vikingetiden har fundetså storelanghuse, hvor dererstald ien del af bygnin¬
gen.(Fig. 18og19).
Selve husets opdeling er helt i fortsættelse af jernalderens langhus, dernæsten altid havde stalden i den østligedel. I et af disse langhuse fra vikingetiden er der fundet adskillige
vævevægte, somviser, ather harværet enbeboelse medenvis værkstedsaktivitet. Omkring denne hovedbygning har dervæ¬
retflere mindrehuse, dererplaceret på indersidenafde om- o
1 '
m Hovedbygning med beboelse Smedie
Andre huse M Stald
Grubehus Hegn
Fig,20. 800-og900-talJetsgård.
JERNALDERLANDSBYERNE VED VORBASSE 385
Fig.21.Lodretfotografi afetnedgravet grubehus medenfirkantet fundamentsgrøfttilvæggenudenom. I detnederstehøjre hjørnefindes
vsevevsegtene.
givendehegn. Disse gårde dækkeretindhegnet områdepåca.
80 x 80 m med langhuset i midten og de øvrige huse på indersiden af hegnet, dog således at der eråbne områderud for begge langsiderne af det store hus. (Fig. 20). Nord for dette findesgrubehuseneogøverstfindes hegnet ud til gaden, hvor der er en åbning i hegnet. Til den anden side, syd for langhuset, er der også åbninger ud til de omkringliggende huse. Kun langhuset har stald, ingen af de andre. Et enkelt
lille hus kan bestemmessometsmedeværksted, dererplaceret helt ude ihjørnetaf gården. Ide nedgravede grubehuseerder fundet mange vævevægte. Ofte ligger de endnu på plads i bunden afgrubehuset, som varde lige faldet ned fra en op¬
retståendevæv.(Fig. 21). Dererikke tvivlom, athovedparten afgrubehusene idennebebyggelseerregulære vævehytter.
Denher omtaltegårdertypiskfor den ældre vikingetid. Vi genfinder dentildelsidenstoreudgravning ved Sædding lidt nord for Esbjerg, hvor der kan lokaliseres flere formodede gårde inden for det udgravede
område.6
Ved detoudgravedegårde kandet iagttages, atden østlige gårderden ældste,oggården, der ligger ligevestfor,er senere
i«
Fig.22.9smiheste,klippetud af bronzeblik.Foto: N. Eiswing.
JERNALDERLANDSBYERNE VED VORBASSE 387
byggettil. Deterikke utænkeligt,atderlængeremodøsti det ikke udgravede område findes gårde, der måske er ældre endnu. Vikingetidsbebyggelsen fortsætter i hvert fald mod
øst.
Dereret meget stortfundmateriale fra disse gårde fra 800-
og 900-tallet. Foruden hjemlig keramik i adskillige former er der bevaretretmegetmetal, især jern. Bl.a.erderfundet flere
størrejernbarrer, ogdesudenerder knive,sakseog nagler.Af importerede genstande er der flere. Der er klæberstensmate- riale, derstammerfrastenbrud i Norge. Ligeledes den karak¬
teristiskebasaltlava, dererbrugt tildrejekværne,og somstam¬
merfra Rhin-området. Det er formodentlig drejekværne, der
er handlet via Hedeby. Der er enkelte fragtmenter af den såkaldte Pingsdorf-keramik, importerede lerkar, der også
stammerfra Rhin-området.Dererogsåfundet9småheste,ca.
2cm lange, klippet udafbronzeblikogmedsmånittehuller.
De har uden tvivl siddet på et skrin, en skede eller lign.
(Fig.22).
Dennebebyggelse,derstarteri 800-tallet,fortsætterogsåop i 1000-tallet, samtidig med at der foretages en udvidelse af bebyggelsen modvest, hvor tre nyegårde opføres. Fradenne 1000-tals bebyggelse i den østlige del af udgravningsfeltet
stammer to sølvmønter. Den ene er en halvbrakteat, der er slået 975-980, formodentligiHedeby, den andener en nord¬
tysk mønt fra Stade, der er slået mellem 1038 og 1040, en
datering, der svarer meget godt til den yngste bebyggelsepå stedet.
Den vestlige udvidelse drejer sig om tre gårde, dels den såkaldte stormandsgård, dels to kun halvt så store bygget på
samme måde, som findes nord for. Stormandsgårdens østlige afgrænsning er nu udgravet, således at det indhegnede areal i alt er på 120 x 215 meter. (Fig. 23). Hovedbygningen eret 24 mlangt såkaldt Trelleborghus, der ved den østlige gavlhar
en mindre, indelukket gårdsplads medet hus, hvor der både har været smedje og bronzestøberi. Rundt om den har der
været flere større og mindre bygninger. I 5 bygninger erder
fundetbåseskillevægge i hele huset, der viser, atdisseudeluk¬
kendeerstaldbygninger, hvorder harværetplads til i alt 100 kreaturer, hvis alle staldbygningerne hareksisteret på samme tid.
JERNALDERLANDSBYERNE VED VORBASSE 389
Påplanen (fig. 23) ervistden samlede planoverstormands- gården, hvor der i alt har været 20 bygninger inden for det indhegnede område. Mange af dem har eksisteret samtidig,
men om enkelte af husene har afløst hinanden, har vi ikke mulighedforatafgøre.
I den store gård mod øst er der kun fundet et sparsomt
keramikmateriale, der dateres i 1000-tallet, formodentlighelt
op mod 1100, og det samme gælder de nord for liggende mindregårde, dererbygget på nøjagtig sammemåde med et
Trelleborghusi midtenogde øvrige mindre huse udenom.
Det er således muligt inden for det udgravede område at
følge en vikingetidsbebyggelse, der starter i begyndelsen af 800-tallet,og somkunfindesi denøstlige delaf udgravnings- feltet, op gennem 900-tallet. Bebyggelsen fortsætter her i 1000-tallet, samtidig med at den udvides mod vest med tre
større gårde. I de ældre gårdefra800- og 900-talletser vi, at
langhuset har stald i den østlige ende på samme måde, som det tidligere er kendt igennem hele jernalderen. Det er først med 1000-talletsstoregårde, hvorTrelleborghuseterdencen¬
tralehovedbygning, at deropføresselvstændige staldbygnin¬
ger, her tilet meget stortantal kreaturer. Disse gårdeeropført efteret mønster, vi ikke tidligere harhaftkendskab til. Deer med til atvise, aten væsentlig delaf den hjemligebaggrund for den store ekspansion i nordisk udenrigspolitik mellem år 800og1100harværet store,veludstyredebondegårde,hvorde fundnestaldegiveretklartindtryk af,atkvægavl harværet en megetvæsentligfaktorivikingetidens landbrug.
I tilknytning tildenne sene del af bebyggelsenkan vi også sigelidtomterrænet.Ved det nordøstlige hjørneaf storgården i 1000-tallet fandtes en mindre lavning, der næsten var fyldt
opmed mindresten, bl.a. drejekværne, slibesten o.l. Hervar bevaretettørveagtigt lagmedmegetfinepollen,og museums¬
inspektørBrorson-ChristensenfraNationalmuseets8. afdeling fortæller, at der er mange kornpollen, og at landskabet på det tidspunkt, hvor storgården lå dér, i 1000-tallet, harværet
Fig. 24. Vorbasse kirkesetfra vikingelandsbyen.
udstrakt åbent med både store dyrkede områder og store hedearealer.
I tilgifttiludgravningerne af destorelandsbyanlægfraden ældre jernalder, der var udgravningernes primære formål, er der således kommetmeget store ogvæsentligedelefrem afen større bebyggelse ivikingetiden, enbebyggelse, derermed til
at give et meget klart billede af, hvordan gårdene og hele landsbyenvarindrettet i tidsrummet fra800 til 1100. Forkun fåårsiden kendtevi intet til dennemeget fundamentale side afvikingernes tilværelse i Danmark.
Den sene bebyggelse i 1000-tallet, der først slutter oppe
JERNALDERLANDSBYERNE VED VORBASSE 391
omkring år 1100,eksisteredemenskristendommen i Danmark harværet under udbredelse i ca. 100 år. Det er ikke utænke¬
ligt, at det er beboerne i de udgravede gårde fra 1000-tallet, der har anlagt en kristen menighed, hvor senere den nuvæ¬
rendeVorbasse kirkebygges. (Fig. 24).
NOTER
1. Steen Hvass: Udgravningerne i Vorbasse. Fra Ribe Amt. 1977. Samme:
Jernalderlandsbyerne ved Vorbasse. Nationalmuseets Arbejdsmark. 1979.
2. SteenHvass: A Houseof theSingle-Grave Culture ExcavatedatVorbasse inCentralJutland.ActaArchaeologica. Vol. 48. 1977,s.219-232.
3. W. Wegewitz: Die longobardische Kultur im Gau Moswidi. 1937. (Har- sefeld-gravpladsen).
4. Steen Hvass: Hodde- et2000-årigtlandsbysamfund i Vestjylland. Natio¬
nalmuseets Arbejdsmark 1975, s. 75-85. Samme: Jernalderlandsbyen i Hodde. MarkogMontre. Frasydvestjyskemuseer. 1975,s. 28-36.
5. SteenHvass:Vorbasse.FraRibeamt 1977.Fig.5, 7, 8, 9og10.
6. Ingrid Stoumann: Deder blev hjemme. -Envikingelandsby ved Esbjerg.
1978.
SteenHvass, {ødt1946.Magister iForhistorisk arkæologi1975.Adjunktvikar vedForhistorisk arkæologisk Institut, Københavns Universitet, 1976-1978.
Museumsleder ved VejleKulturhistoriskeMuseum, 1979.
Adresse:Bygaden15,Åle, 7160Tørring.
Litterærearbejder: Artikleromjernalderlandsbyerne ved HoddeogVorbasse.
