• Ingen resultater fundet

Selskabet for Skole- og Uddannelseshistorie 2017

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Selskabet for Skole- og Uddannelseshistorie 2017"

Copied!
2
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

197

Selskabet for Skole- og Uddannelseshistorie 2017

Ved Else Hansen, formand

Der var en god bredde i de uddannelseshistoriske udgivelser i 2017. Således ud- kom i anledning af 500 års-jubilæet for reformationen det store værk Reformati- onen i dansk kirke og kultur 1517-2017, vol. I-III, redigeret af Niels Henrik Greger- sen og Carsten Bach-Nielsen. Her skal det fremhæves, at hvert bind indeholder et kapitel om skole og religion (bind 1: Morten Fink-Jensen, bind 2: Ingrid Mar- kussen og Erik Nørr, bind 3: Ove Korsgaard). I Pædagogikkens idéhistorie af Hans Siggaard Jensen, Ove Korsgaard og Jens Erik Kristensen beskrives de pædagogi- ske idéer med særligt fokus på, hvordan den pædagogiske tænkning har udvik- let sig i Danmark siden reformationen i 1500-tallet. Idéerne sættes i forbindelse med deres historiske sam- og eftertid, heriblandt de forskellige perioders pæda- gogiske institutioner og professioner, undervisningsformer og didaktiske overve- jelser. 2017 var også jubilæumsår for CBS, tidligere Handelshøjskolen i Køben- havn, som udgav bogen CBS gennem 100 år, forfattet af Kurt Jacobsen og Anders Ravn Sørensen. Else Hansen udgav Professorer, studenter og polit.er. Om velfærds- statens universitetspolitik 1950-1975. Heri undersøges magtkampene om de dan- ske universiteter i perioden fra 1950’ernes begyndelse til midt i 1970’erne. Det var kampe, som udspillede sig mellem den fremvoksende velfærdsstats idealer om lighed og demokrati og universiteternes bærende idéer om akademisk frihed.

I 2017 åbnede den ny hjemmeside, Skolehistorie.au.dk, med et udvalg af digita- liserede og affotograferede genstande og arkivalier fra det tidligere Dansk Sko- lemuseum og fra digitaliserede samlinger fra AU Library, Campus Emdrup.

Dermed bliver skolehistorie.au.dk et digitalt, netværksbaseret ressourcecenter.

Igennem samarbejder og fondsmidler vil centret forsøge at etablere en række ph.d.-projekter, som skal behandle emner inden for skolehistorien. Centret vil indgå i et forpligtigende fagligt samarbejde med museer, arkiver, universiteter, ministerier og andre relevante institutioner, imens det eksisterende skolehistori- ske netværk blandt museer, arkiver og biblioteker udbygges.

Centret befinder sig fysisk på AU Library, Campus Emdrup, imens eventuelle ph.d’ere skal knyttes til DPU. På den måde sikres en solid forbindelse mellem forskning og formidling. Projektet skal bidrage til at gøre skole- og uddannelses- historien til en uomgængelig parameter i alle relevante sammenhænge. Centret bygger videre på den skolehistoriske interesse, som blev skabt i forbindelse med

(2)

198

skolejubilæet i 2014. Specialkonsulent Jens Bennedsen, som nu er trådt ind i sel- skabets styrelse, er leder af projektet.

Med Årbog for Uddannelseshistorie bidrager selskabet hvert år til at sætte fokus på et emne inden for uddannelseshistorie med en række forskningsbaserede bi- drag samt med en oversigt over årets politiske tiltag og med en fyldig anmeldel- sessektion. Selvom nye regler for støtte til tidsskrifter udelukkende er rettet mod digital udgivelse, vil styrelsen arbejde for fortsat at finde midler til også fremover at kunne udsende en trykt årbog til medlemmerne.

Nyhedsbrev om uddannelseshistorie er udsendt otte gange i 2017. Det har især fokuseret på selskabets egne aktiviteter, men bestræber sig også på at nævne nye uddannelseshistoriske bøger og artikler. Nyhedsbrevet modtager gerne informa- tion om nye uddannelseshistorisk relevante initiativer, arrangementer og udgi- velser. Nyhedsbrevet redigeres af styrelsesmedlemmerne Mette Buchardt og Else Hansen.

Årbogen Uddannelseshistorie 2016 handlede om uddannelseshistorie. Selskabet for Skolehistorie blev nemlig stiftet i 1966, og årbogen var således den 50. årbog i en ubrudt række. Årbogen, som indeholdt historiografiske analyser af uddannel- seshistorien, blev præsenteret ved et jubilæumsseminar i februar 2017. Christi- an Larsen fortalte om årbogen og selskabet gennem 50 år, og Signe Holm-Larsen holdt et foredrag om problemstillinger, tendenser og hændelser gennem de sid- ste 50 år med udgangspunkt i ”Årets gang”. Jubilæet blev fejret på bedste vis med lagkage, bobler og megen god snak.

Ved generalforsamlingen blev Erik Nørr, Søren K. Lauridsen og Else Hansen gen- valgt til styrelsen. Niels Reeh ønskede ikke genvalg, og han blev takket for ind- satsen i styrelsen. I hans sted indtrådte Karoline Baden Staffensen, der indtil da havde været suppleant. Lektor Ida Juul, Aarhus Universitet, blev valgt som ny suppleant.

Ved den efterfølgende konstituering blev Else Hansen genvalgt som formand og Jesper Eckhardt Larsen som ansvarshavende redaktør.

På en ekstraordinær generalforsamling i august 2017 meddelte Søren K. Laurid- sen, at han ønskede at udtræde af styrelsen. Han blev takket for sit gode arbejde som selskabets kasserer siden 2006. I stedet blev Jens Bennedsen indvalgt i styrel- sen, hvor han også har overtaget hvervet som kasserer.

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

Carl Nielsens breve blev udgivet i bogform i årene 2005-2015, 26 men er desværre ikke tilgængelige i digital form, hvorfor fortegnelsen må nøjes med at henvise

Det blev tydeliggjort, da Berlingske Tidende i 2017 bragte en metaaprilsnar, der gik ud på, at avisen fremover ikke længere ville bringe en aprilsnar, fordi man fandt

Adskillige af årbøgerne ligner dog på forskellig vis ganske meget den tradition, som man finder hos Bartholin derved, at disse årbøger adskiller mordet på Knud fra både drabet

Et arkiv efter den litografiske anstalt Permild & Rosengreen eksisterer eksempelvis ikke, hvilket er en stor skam, eftersom væsentlige publika- tioner, såsom Jorn og

Vi har de- monstreret, at der findes et korpus af bøger for børn, som er langt større og mere komplekst, end man tidligere har været klar over, og at det endda i mange tilfælde

tegnet en notits på den modsatte side af det sammenfoldede brev. Han nævner et svar, der ikke er afskrevet i anden del af brevsamlingen. Det gik vel til grunde i 1728 under

Fremkomsten af Anne Marie Carl-Nielsens egenhændige brev bidrager måske ikke i dag med egentlig nyt vedrørende skulpturkopieringen og dateringen af kompositionen, efter at breve

– For forfatterne af disse linjer er der ingen tvivl om, at Poul Egede, der i 1770’erne og ‑80’erne nød betydelig anseelse ikke bare i København, men i hele Europa som leder