• Ingen resultater fundet

Årbog 2004

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Årbog 2004"

Copied!
877
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

Københavns Universitet

Årbog 2004

(2)

Hovedredaktion

Jens Fink-Jensen (ansvh.), Winnie Hjorth Hansen

Fakultetsredaktører

Birgitte Muriset, Det Teologiske Fakultet Helle Bisgaard Didriksen, Det Juridiske Fakultet

Hanne Kristensen, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Marianne Arbirk, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Karsten Borup og Lise Tolstrup, Det Humanistiske Fakultet Rikke Bøyesen, Det Naturvidenskabelige Fakultet

Grafisk layout

Pete Burke

Typografisk layout

Jens Fink-Jensen

Forsidefoto

Heine Pedersen

Udgivelsesform

Årbog 2004 udkommer på www.ku.dk samt i en pdf-udgave der muliggør udskrivning og fremstilling af særtryk.

Paginering på særtryk svarer til den samlede årbogs fortløbende paginering.

Hovedadresse

Københavns Universitet Nørregade 10

Postboks 2177 1017 København K Telefon 35 32 26 26 Fax 35 32 26 28 ku@ku.dk www.ku.dk

ISBN 87-90655-34-6 ISSN 0129-3126

Tilrettelagt hos Special-Trykkeriet Viborg a-s, 2005 Typografi: Verdana og Times New Roman

Un 02,1-559

(3)

Indhold

Fælles beretning

Universitetets historie . . . 11

Rektoratet . . . 15

Rektoratets årsberetning . . . 15

Tværfakultære satsningsområder . . . 16

Immatrikulationsfesten . . . 17

Årsfesten . . . 17

Valg til de kollegiale organer . . . 17

Konsistorium . . . 19

Medlemmer . . . 19

Konsistoriums årsberetning . . . 19

Hovedsamarbejdsudvalget . . . 21

Medlemmer . . . 21

Hovedsamarbejdsudvalgets årsberetning . . . 21

Arbejdsmiljøorganisationen . . . 23

De studerendes organisationer . . . 25

Forenede Studenterråd . . . 25

Akademiske anliggender . . . 27

Sonningprisen . . . 27

Æresdoktorer . . . 28

Doktorer . . . 30

Ph.d.-grader . . . 54

Undervisningsprisen . . . 55

Prisopgaver og medaljer . . . 55

Uddannelserne . . . 61

De ordinære uddannelser . . . 61

Efter- og videreuddannelse . . . 65

Tilgang . . . 65

Studenterbestand . . . 70

Kandidatstatistik . . . 72

Aktivitetsopgørelser (STÅ mv.) . . . 79

Forskeruddannelse . . . 80

De studerendes forhold . . . 83

Statens Uddannelsesstøtte . . . 83

Legater . . . 83

Internationalt samarbejde og udveksling . . . 85

Samarbejdsaftaler . . . 85

Programmer . . . 86

Studentermobilitet . . . 88

Internationaliseringsarbejde . . . 88

Økonomi . . . 91

Regnskab . . . 91

Personaleforhold . . . 95

Årsværksforbrug . . . 95

Regelområdet . . . 96

Personaleudvikling . . . 97

(4)

Ansættelser i videnskabelige stillinger . . . 98

Professorer, til- og afgang . . . 101

Jubilæer Nekrologer . . . 103

Bygninger og lokaler . . . 117

Fysisk planlægning . . . 117

Bygningsmassen . . . 117

Bygningsdrift og vedligeholdelse . . . 120

Analyse af bygningsområdet . . . 121

Fællesadministrationen . . . 123

Organisation og arbejdsopgaver . . . 123

Universitetsdirektørens årsberetning . . . 123

Samarbejdsudvalget . . . 125

Fællesområdets økonomi . . . 125

Informationsvirksomhed . . . 127

Det Teologiske Fakultet Dekanens årsberetning . . . . 139

(Afdeling for Bibelsk Eksegese, Afdeling for Kirkehistorie og Afdeling for Systematisk Teologi) (Studienævnet for Teologi og Ph.d.-studienævnet for Teologi) (Center for Afrikastudier og Uddannelsesudvalget for Afrikastudier) (Søren Kierkegaard Forskningscenteret) (Danmarks Grundforskningsfonds Center for Studiet af Kulturarven fra Middelalderens Ritualer og Center for Subjektivitetsforskning) Det Juridiske Fakultet Dekanens årsberetning . . . . 177

(Forskningsafdeling I, Forskningsafdeling II og Forskningsafdeling III) (Det Juridiske Studienævn, Ph.d.-studienævnet for Retsvidenskab og Studienævnet for Master i Konfliktmægling (MKM)) Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Dekanens årsberetning . . . . 207

Økonomisk Institut . . . . 209

(CAM - Centre for Applied Microeconometrics, CIE – Center for Industrial Economics, DERG – Development Economics Research Group, EPRU – Economic Policy Research Unit) (Økonomisk Studienævn og Ph.d.-studienævnet for Økonomi) Institut for Statskundskab . . . . 227

(CEBAST - Centre for Baltic Studies) (Studienævnet for Statskundskab og Ph.d.-studienævnet for Statskundskab) Institut for Antropologi . . . . 239

(Studienævnet for Antropologi og Ph.d.-studienævnet for Antropologi) Sociologisk Institut . . . . 249

(Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS), Center for Forskning i Eksistens og Samfund, Koordinationen for Kønsforskning i Danmark)) (Studienævnet for Sociologi og Ph.d.-studienævnet for Sociologi) Institut for Psykologi . . . . 261

(Studienævnet for Psykologi) Center for Anvendt Datalogi . . . . 277

(5)

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

Dekanens årsberetning . . . . 281

Medicinsk-Anatomisk Institut . . . . 285

Medicinsk Fysiologisk Institut . . . . 297

(Afdelingen for Cellulær og Molekylær Fysiologi, Afdelingen for Endokrinologi og Metabolisme, Afdelingen for Neurofysiologi, Afdelingen for Nyre og Kredsløb, Afdeling for Patofysiologi, Sexualfysiologisk Laboratorium) Institut for Medicinsk Biokemi og Genetik . . . . 309

(Klinik for Medicinsk Genetik) Institut for Medicinsk Mikrobiologi og Immunologi . . . . 321

Farmakologisk Institut . . . . 329

Institut for Molekylær Patologi . . . . 337

(Laboratoriet for Molekylær Patologi, Tumorpatologisk Laboratorium, Laboratoriet for Eksperimentel Onkologi, Elektronmikroskopisk Afdeling, Molecular Neuropathology Group Copenhagen, Laboratorium for Molekylær Nefropatologi, Proteinlaboratoriet) Øjenpatologisk Institut . . . . 347

Institut for Folkesundhedsvidenskab . . . . 351

(Afdeling for Almen Medicin, Biostatistik Afdeling, Afdeling for Epidemiologi, Afdeling for International Sundhed, Afdeling for Medicinhistorie - Medicinsk-Historisk Museum, Afdeling for Medicinsk Kvinde- og Kønsforskning, Afdeling for Medicinsk Videnskabsteori, Afdeling for Miljø- og Arbejdsmedicin, Afdeling for Social Medicin, Afdeling for Sundhedspsykologi, Afdeling for Sundhedstjenesteforskning) Retsmedicinsk Institut . . . . 387

(Retsgenetisk Afdeling, Retskemisk Afdeling, Retspatologisk Afdeling) Odontologisk Institut - Tandlægeskolen . . . . 393

De Kliniske Institutter . . . . 407

Klinisk Institut for Gynækologi, Obstetrik og Pædiatri samt Vækst og Reproduktion . . . . 409

Klinisk Institut for Intern Medicin . . . . 415

Klinisk Institut for Diagnostiske Fag . . . . 431

Klinisk Institut for Oto-Rhino-Laryngologi, Ophthalmologi og Dermato-Venerologi . . . . 437

Klinisk Institut for Kirurgi og Anæstesiologi . . . . 443

Institut for Klinisk Neurofag og Psykiatri . . . . 453

De sundhedsvidenskabelige studienævn . . . . 463

(Studienævnet for Medicin, Studienævnet for Odontologi, Studienævnet for Folkesundhedsvidenskab, Uddannelsesudvalget for Master of International Health (MIH), Uddannelsesudvalget for Master of Public Health (MPH), Studienævnet for Humanbiologi og Ph.d.-studienævnet for Sundhedsvidenskab) Afdelingen for Eksperimentel Medicin . . . . 473

Forskningsenheden for Almen Praksis i København . . . . 475

Center for Muskelforskning . . . . 479

Pædagogisk Udviklingscenter Sundhedsvidenskab - PUCS . . . . 481

Det Humanistiske Fakultet Dekanens årsberetning . . . . 487

(Ph.d.-studienævnet for Humaniora) Institut for Engelsk, Germansk og Romansk . . . . 491

(Afdeling for Engelsk, Center for Oversættelsesvidenskab og Leksikografi (oversætteselevidenskab), Afdeling for Tysk og Nederlandsk og Afdeling for Romansk)) Studienævn ved Institut for Engelsk, Germansk og Romansk . . . . 506

(Studienævnet for Engelsk, Studienævnet for Tysk og Nederlandsk, Studienævnet for Fransk, Studienævnet for Italiensk og Rumænsk og Studienævnet for Spansk og Portugisisk) Institut for Kunst- og Kulturvidenskab . . . . 513

(Afdeling for Dans og Teatervidenskab, Afdeling for Kunsthistorie og Afdeling for Litteraturvidenskab og Moderne Kultur) Studienævn ved Institut for Kunst- og Kulturvidenskab . . . . 527

(Studienævnet for Dans og Teatervidenskab, Studienævnet for Dansens Æstetik og Historie, Studienævnet for Kunsthistorie/Visuel Kultur og Studienævnet for Litteraturvidenskab) Institut for Medier, Erkendelse og Formidling . . . . 533

(Afdeling for Film- og Medievidenskab og Afdeling for Filosofi, Pædagogik og Retorik)

(6)

Studienævn ved Institut for Medier, Erkendelse og Formidling . . . . 545 (Studienævnet for Film- og Medievidenskab, Studienævnet for Filosofi, Studienævnet for Pædagogik,

Styregruppen for Master i Professionsuddannelse og Professionsudvikling samt Studienævnet for Humanistisk Informatik og Studienævnet for Retorik)

Musikvidenskabelig Institut . . . . 551 (Studienævnet for Musikvidenskab)

Nordisk Forskningsinstitut . . . . 557 (Den Arnamagnæanske Samling, Afdeling for Dialektforskning, Afdeling for Navneforskning)

Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab . . . . 565 (Afdeling for Almen og Anvendt Sprogvidenskab, Center for Læseforskning, Afdeling for Nordisk

Filologi, Center for Arbejderkulturstudier, Center for Kvinde- og Kønsforskning, Minoritetsstudier og Afdeling for Finsk)

Studienævn ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab . . . . 584 (Studienævnet for Lingvistik, Studienævnet for Audiologopædi og Sprogpsykologi, Studienævnet for

Dansk, Studienævnet for Finsk, Studienævnet for Kvinde- og Kønsforskning og Studienævnet for Minoritetsstudier)

Saxo-Instituttet . . . . 591 (Afdeling for Arkæologi og Etnologi, Forhistorisk Arkæologi, Klassisk Arkæologi og Europæisk

Etnologi og Almen Etnologi, Afdeling for Græsk og Latin og Europæiske Middelalderstudier og Afdeling for Historie)

Studienævn ved Saxo-Instituttet . . . . 607 (Studienævnet for Etnologi, Studienævnet for Forhistorisk Arkæologi, Studienævnet for Klassisk

Arkæologi, Studienævnet for Klassisk Filologi og Studienævnet for Historie)

Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier - Sprog, Religion og Samfund . . . . 613 (Afdeling for Asienstudier, Carsten Niebuhr Afdelingen, Center for Komparative Kulturstudier,

Afdeling for Eskimologi og Arktiske Studier, Afdeling for Religionshistorie, Afdeling for Indianske Sprog og Kulturer og Østeuropæisk Afdeling)

Studienævn ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier - Sprog, Religion og Samfund . . . . 631 (Asiatisk Studienævn, Studienævnet for Nærorientalske Studier, Studienævnet for Eskimologi,

Studienævnet for Religionsfagene, Studienævnet for Indianske Sprog og Kulturer, Studienævnet for Slavisk og Studienævnet for Grækenlandsstudier)

Center for Sprogteknologi . . . . 639

Det Naturvidenskabelige Fakultet

Dekanens årsberetning . . . . 645 (Ph.d.-studienævnet for Naturvidenskab)

Institut for Matematiske Fag . . . . 649 (Matematisk Afdeling og Afdeling for Anvendt Matematik og Statistik)

(Studienævnet for Matematiske Fag)

Datalogisk Institut . . . . 663 (Studienævnet for Datalogi)

Kemisk Institut . . . . 673 (Center for Krystallografiske Undersøgelser)

(Studienævnet for De Kemiske Fag)

Niels Bohr Institutet for Astronomi, Fysik og Geofysik . . . . 691 (Astronomisk Observatorium, Dansk Astrofysik (IDA), Geofysisk Afdeling, Center for Kvanteoptik,

Niels Bohr Institutet, Niels Bohr Arkivet og Ørsted Laboratoriet) (Studienævnet for Fysik)

Biologisk Institut . . . . 725 (Afdeling for Cellebiologi og Sammenlignende Zoologi, Afdeling for Mirkobiologi, Fykologisk Afdeling,

IOC Science and Communication centre on harmful algae, Afdeling for Terrestrisk Økologi, Afdeling for Populationsbiologi, Afdeling for Evolutionsbiologi, Ferskvandsbiologisk Laboratorium,

Marinbiologisk Laboratorium, Øresundsakvariet) (Studienævnet for Biologi)

Molekylærbiologisk Institut . . . . 755 (Afdeling for Éksperimeltel Molekylær Genetik i Pattedyr, Bioinformatik-centret, Afdeling for

Biologisk Kemi, Afdeling for Generel Mikrobiologi, Afdeling for Molekylær Cellebiologi, Afdeling for Proteinkemi, Genetisk Afdeling, Plantefysiologisk Afdeling)

(Studienævnet for Biokemi)

August Krogh Institutet . . . . 769 (Zoofysiologisk Laboratorium, Laboratoriet for Cellulær og Molekylær Fysiologi, Biokemisk Afdeling)

(7)

Geologisk Institut . . . . 779

(Studienævnet for Geologi) Geografisk Institut . . . . 793

(Studienævnet for Geografi og Geoinformatik) Institut for Idræt . . . . 807

(Afdeling for Human Fysiologi, Afdeling for Historie og Samfundsvidenskab, Afdeling for Praktik, Pædagogik og Psykologi) (Studienævnet for Idræt) Statens Naturhistoriske Museum . . . . 823

(Botanisk Have, Botanisk Museum og Centralbibliotek , Geologisk Museum og Zoologisk Museum) Arktisk Station . . . . 851

Center for Naturfilosofi og Videnskabsstudier . . . . 857

COGCI. Copenhagen Global Change Initiative . . . . 859

Center for Naturfagenes Didaktik . . . . 861

Naturvidenskabeligt IT Kompetencecenter (CNIK) . . . . 865

Nano-Science Center . . . . 867

Uden for fakulteterne Skolen for Klinikassistenter og Tandplejere . . . . 873

Dansk Islandsk Fond . . . . 877

(8)
(9)
(10)
(11)

Universitetets historie

Status, organisation og styrelse

Københavns Universitet blev indviet 1. juni 1479, efter at Christian I i 1475 havde opnået pave Sixtus IV´s tilladelse til oprettelsen. Selve den formelle stiftelse skete ved et kongebrev 4. oktober 1478, hvor kongen pålagde magister Peder Albertsen, der blev universitetets første rektor, at samle et antal lærde, og med dem begynde universitetets virksomhed. Den nye institution blev taget under kongelig beskyttelse og fik tillagt et vidtgående selvstyre, idet det udtrykkelig blev fremhævet, at universitetet hverken var underlagt de kongelige embedsmænd eller det normale retsvæsen. Denne status som autonom institution er aldrig blevet formelt ophævet, tværtimod går den igen i alle de fundatser mv. der siden har reguleret universitetets forhold.

Det nye universitet lignede med sine fire traditionelle fa- kulteter (Teologi, Jura, Medicin og Filosofi) de fleste andre senmiddelalderlige universiteter. Det blev organiseret efter de retningslinjer, der var blevet udviklet ved universitetet i Paris, men med universitetet i Köln som det umiddelbare forbillede. Dette mønster med en stærk tysk indflydelse på den måde, hvorpå man indrettede akademiske forhold i Danmark, har været karakteristisk frem til efter 2. verdens- krig.

Københavns Universitet var i 1479 som alle andre mid- delalderuniversiteter en del af den universelle katolske kir- ke. Dette må ikke misforstås: Der var ikke i middelalderen tale om én samlet kirkeorganisation svarende til vore dages folkekirke. Den danske kirke bestod i middelalderen af et utal stiftelser – kirker, skoler, klostre, hospitaler mfl. – og altså fra 1479 tillige et universitet. Alle disse stiftelser var selvstændige retssubjekter og havde egen økonomi, egne love og nød i det hele taget et udstrakt selvstyre. Det sam- lende element var, at de alle stod under tilsyn af den bi- skop, i hvis stift de befandt sig. Derfor var det naturligvis ærkebiskop Jens Brostrup der 28.11.1479 stadfæstede det nye universitets statutter, ligesom det som en selvfølge var biskoppen i Roskilde, der frem til reformationen var det nye universitets kansler. Herefter blev tilsynet med univer- sitetet overtaget af statsmagten, der gennem tiderne har udøvet det gennem forskellige særlige embedsmænd – uni- versitetskanslere eller patroner – indtil det efter grundloven har ligget i det til enhver tid værende ressortministerium.

I og med at universitetets økonomi frem til slutningen af det 19. århundrede var baseret på dets egne indtægter, var der i høj grad tale om et reelt selvstyre, hvor ydre magter – det være sig kirken eller statsmagten – kun i beskedent om- fang blandede sig i universitetets indre anliggender. Efter at staten i det sidste 100 år i stigende grad har overtaget det økonomiske ansvar for universiteterne, er den direkte og stadig mere detaillerede statslige økonomiske styring taget til, uden at dette dog har ført til et opgør med selve koncep- tet om universiteterne, som selvstændige institutioner. Man kan således hævde den påstand, at den nye universitetslov, der træder i kraft på Københavns Universitet 1. januar 2005, med sine tanker om selvejende universiteter under handlekraftige ledelser er udtryk for et ønske om at styrke universiteternes historiske rolle som autonome institutioner under et ydre tilsyn.

Den styreform, der har kendetegnet universitetet frem til vor tid, hvor det er rektor og konsistorium, der sammen har

ansvaret for ledelsen af hele universitetet, mens dekaner og fakulteter har ansvaret for undervisningen og forskningen, ændrede sig ikke grundlæggende fra 1479 til 1970. Men sammensætningen af de forskellige organer, valgmåder og forretningsordener, således som det kommer til udtryk i universitetsstatutterne fra 1479, universitetsfundatserne 1537, 1732 og 1778 og den kgl. anordning om valg af rek- torat mv. fra 1936, er naturligvis blevet justeret gennem ti- derne.

Organisatorisk var det universitet, man møder i statutter- ne fra 1479, meget forskelligt fra nutidens. Universitetet var en akademisk republik – en stat i staten – hvis medlemmer selv valgte sin ledelse, nemlig rektor og en dekan for hvert fakultet. Disse udgjorde en særlig rådsforsamling, hvoraf vore dages konsistorium har udviklet sig. Universitetet hav- de egne love, domstole, eget ordens- og fængselsvæsen.

Universitetsbefolkningen skulle bære en særlig gejstlig dragt, uden unødig pragt, og måtte ikke være bevæbnet.

Universitetets opgave var akademiske studier, først og fremmest teologiske og i et vist omfang juridiske. Det kun- ne tildele de traditionelle internationalt anerkendte akade- miske grader (doktor, magister, licentiat og bakkalar). Hele universitetets virksomhed foregik på latin, hvilket mulig- gjorde en stadig vandring fra universitet til universitet. Det skete i vid udstrækning og var med til understrege de euro- pæiske universiteters status som egentlig internationale or- ganisationer.

Det katolske universitet var således først og fremmest orienteret ud af Danmark, mens dets indflydelse på det danske samfund var beskeden.

Reformationen i 1536 betød en radikal ændring af uni- versitetets placering og rolle i det danske samfund. Fra at være en yderst beskeden brik i en international kirkeorga- nisation blev universitetet efter 1536 centralt placeret i det danske statsapparat, med den hovedopgave at uddanne først præsterne til den danske og norske kirke, siden sta- tens embedsmænd i bred forstand, en rolle der først for al- vor ændredes efter 1970. Men organisatorisk forblev uni- versitetet en akademisk republik efter det middelalderlige mønster langt frem i tiden. Således var det først i 1771, at det mistede sin egen jurisdiktion. Og først i anden halvdel af det 20. århundrede forsvandt de sidste træk af det, der med et udtryk fra 1960’erne, blev kaldt “professorvældet”.

Styrelsesloven 1970/73, som vil blive nærmere omtalt i det følgende, betød først og fremmest en radikal demokra- tisering og decentralisering af universiteternes styre. De vigtigste elementer i universitetsloven fra 1993 og den nye universitetslov fra 2003, er en række tiltag, der går ud på at styrke universitetets ledelse på alle niveauer.

Funktion og virksomhed I: 1479-1788

Akademiske grader og eksaminer

Medens man i nutiden opfatter forskning og undervisning som to lige vigtige dele af et universitets virkeområde, var det i middelalderen klart undervisningen, der var den vig- tigste, og dette gjaldt også for Københavns Universitet.

Selvom der også her i ældre tid blev opnået vigtige viden- skabelige resultater, er det først fra slutningen af 1700-tal- let, at forskningen for alvor slår igennem som det ene ho- vedelement i universitetets liv.

(12)

Fysisk blev det ældste universitet placeret i Københavns gamle rådhus på hjørnet af Nørregade, hvor nu Bispegår- den ligger.

Reformationen i Danmark 1536 fik afgørende betydning for Københavns Universitet. Det blev reorganiseret, fik til- lagt betydelige faste indtægter, og der blev oprettet et antal permanente lærestole. I universitetsfundatsen fra 1537 blev universitetets rolle klart defineret: Fra at have været en lille brik i en altomfattende europæisk kirke, blev det nu uni- versitetets vigtigste opgave at være det ideologiske kraft- center i den nye dansk-norske lutherske statskirke og det sted, hvor kirkens præster blev uddannet.

Fysisk blev dette markeret ved, at universitetet overtog Sjællands Biskops rummelige residens ved Frue Plads, den nuværende universitetsfirkant, der blev rammen omkring universitetets virksomhed de næste 350 år.

De rigelige økonomiske midler gav grundlag for et bety- deligt selvstyre, der blev udøvet af konsistorium som det øverste styrende organ, hvor i ældre tid alle de normerede professorer havde sæde, under ledelse af en rektor. Tilsva- rende blev de enkelte fakulteter ledet af dekaner. Nye uni- versitetsfundatser i 1732 og 1788 justerede – men ændrede ikke radikalt – rammerne omkring universitetets virksom- hed.

Den faglige og økonomiske udvikling efter 1800 førte til, at universitetets økonomi, der hidtil havde været god, stadig blev forværret. Der opstod stærkt stigende investe- ringsbehov til nybyggeri, først efter Københavns bombar- dement 1807, siden ikke mindst foranlediget af naturviden- skabernes indtog på universitetet. Da indtægterne ikke steg i samme takt, blev udgifterne i stigende grad dækket af universitetets formue, som stort set var spist op i begyndel- sen af det 20. århundrede. Medvirkende hertil var også at antallet af lærere steg støt i takt med den faglige udvikling.

Herefter er langt størstedelen af det økonomiske grundlag for universitetets drift kommet fra staten, om end private fonde og kontrakter med det private erhvervsliv spiller en stigende rolle.

Det stigende antal lærere gjorde det fra 1817 nødvendigt at indføre valg af repræsentanter til konsistorium mv., men grundlæggende forblev den styreform, der var grundlagt efter 1536, i kraft til 1970.

Embedseksaminer

Med reformationen startede en udvikling, hvorefter univer- sitetet blev statens universitet, med uddannelse af statens embedsmænd som sin vigtigste opgave. I konsekvens heraf udvikledes frem imod slutningen af 1700-tallet - ved siden af de traditionelle akademiske grader baccalaureus-, licen- tiat-, magister- og doktorgraden - et system af embedseksa- miner. Den første begyndelse kom 1629 med en bestem- melse om, at ingen måtte kaldes til præst, med mindre han kunne fremlægge en attestation fra tre professorer, heraf mindst to teologiske, på sine kundskaber. Dette førte i 1675 til, at der indrettedes en egentlig formel eksamen, den teologiske attestats. En lidt anden ordning finder man i me- dicin, hvor det i 1672 blev bestemt, at den medicinske dok- torgrad skulle være en betingelse for at kunne praktisere som læge, en ordning, hvis virkninger har kunnet spores frem til nutiden i og med, at antallet af medicinske dokto- rer stadig overstiger alle andre til sammen. I den nye uni- versitetsfundats fra 1732 blev der endvidere fastsat regler for en eksamination i de forskellige medicinske discipliner, før tilladelse til at disputere for doktorgraden blev givet.

Frem til det 18. århundrede havde Det Juridiske Fakul- tet, der normalt kun bestod af én professor, kun haft ringe betydning. Dette blev ændret i 1736, hvor der blev indført dels en egentlig juridisk embedseksamen med latin som sprog dels en “juridisk eksamen for ustuderede”, dvs. en praktisk juridisk prøve på dansk. Denne blev bibeholdt frem til 1936.

Endelig havde magistergraden siden 1600-tallet normalt været forudsætningen for at blive rektor i latinskolerne;

dette blev præciseret i Danske Lov af 1683.

I 1788 fik universitetet en ny fundats. I denne, der på mange måder kom til at bestemme rammerne for universi- tetets virksomhed frem til anden halvdel af det 20. århun- drede, blev de forskellige eksaminer revideret, og der blev indført specifikke embedseksaminer i alle fakulteter. Ved samme lejlighed blev der indført ekstern censur som det omgivende samfundskontrol med de universitetsuddannel- ser, der fik tillagt betydelig kompetence i samfundet. 1788- fundatsen kan siges at afslutte den udvikling, hvorefter uni- versitetets vigtigste opgave er at uddanne statens embeds- mænd.

Fag

Fra starten af 1479 var universitetet som nævnt blevet grundlagt med fakulteter i teologi, jura, medicin og de filo- sofiske discipliner, men da der ikke var egentlige faste lærestole, og da kilderne er sparsomme, er det ikke muligt at sige noget mere konkret om undervisningen, undtagen at den sandsynligvis er foregået efter samme retningslinjer som i Köln og andre tyske universiteter.

Et vigtigt element i reorganiseringen efter reformationen var, at universitetet nu fik et antal faste professorater; sam- tidig blev der fastsat en række bestemmelser for undervis- ningen.

De tre teologiske professorer dækkede de traditionelle teologiske discipliner, først og fremmest bibelstudier, dog- matik osv. En af dem, Niels Hemmingsen (1513-1600), op- nåede international berømmelse, og hans værker blev over- sat til en række sprog.

Den enlige juridiske professor beskæftigede sig hoved- sagelig med natur-, romersk og kanonisk ret, medens ud- dannelse i og studier af dansk ret frem til 1736 foregik uden for universitetet i en form for mesterlære i admini- stration og retsvæsen.

De to medicinske professorer var frem til efter 1600 især beskæftiget med studiet af antikkens autoriteter som Hip- pocrates og Galen. Efter 1600 blev egentlig empirisk base- ret forskning introduceret på Københavns Universitet, hvor navne som Thomas Bartholin (1616-1680), der opdagede lymfekarsystemet, og Niels Stensen (1638-1686), der op- dagede ørespytkirtlens udmunding i mundhulen, samt rede- gjorde for tårevæskens dannelse og funktion, opnåede in- ternational berømmelse. Stensen tillige for de studier, der førte til grundlæggelsen af geologi som videnskab.

Det Filosofiske Fakultet, der efter datidens opfattelse var det lavest rangerede – således var professorernes løn kun ca. 2/3 af den teologerne fik – fungerede som forskole til de andre fakulteter, særligt det teologiske. Fakultetets 7-9 professorer underviste i latin, græsk, hebraisk, filosofi, re- torik og etik, der alle fungerede som hjælpefag til teologi.

Endvidere undervistes der i matematik, ligesom astronomi – astrologi – spillede en betydelig rolle. I denne forbin- delse vil det være rimeligt at nævne det 16. århundredes største danske videnskabsmand, astronomen Tyge (Tycho)

(13)

Brahe. Hans ry skyldes især hans publikation i 1573 “De nova stella” (Om den nye stjerne): I en tid, hvor man troe- de at himmel og jord var skabt én gang for alle, evigt og uforanderligt, var dette en sensation, der kom til at indvar- sle en helt ny videnskabelig erkendelse.

Fra tid til anden blev nye discipliner (poesi, fransk sprog og litteratur, metafysik mfl.) introduceret, men den eneste varige nyskabelse var professoratet i historie og geografi fra 1635.

Adskillige af professorerne ved Det Filosofiske Fakultet var fremragende videnskabsmænd, og enkelte opnåede in- ternational anerkendelse, således Ole Rømer (1644-1710), kendt for opdagelsen af lysets hastighed.

II. Det 19. århundrede

Universitetsfundatsen fra 1788 blev rammen omkring Kø- benhavns Universitets forvandling fra klassisk europæisk universitet til en moderne forsknings- og undervisningsin- stitution. Det 19. århundrede er endvidere starten på en al- drig senere afsluttet vækstperiode. I 1788 havde universite- tet ca. 20 faste lærere og omkring 1.000 studenter. I 1900 var disse tal vokset til henholdsvis ca. 60 og ca. 4.000.

De formelle rammer omkring universitetets akademiske grader og embedseksaminer forblev stort set uændrede gennem hele århundredet, men blev naturligvis udbygget i takt med den faglige udvikling.

1838-1842 blev der således gennemført en reorganisati- on af de medicinske uddannelser i Danmark. I 1785 var den selvstændige læreanstalt Kirurgisk Akademi blevet op- rettet, først og fremmest for at tilfredsstille hærens og flå- dens behov for praktisk dygtige læger. Akademiets under- visning var god, også bedre end den, der leveredes af Det Medicinske Fakultet. Et tegn herpå var, at størstedelen af fakultetets kandidater tillige aflagde eksamen ved akade- miet, mens det omvendte ikke i samme grad var tilfældet.

Derfor blev det i 1838 besluttet at indføre en fælles em- bedseksamen for de to institutioner, og fire år senere tog man skridtet fuldt ud og integrerede Kirurgisk Akademi og Det Medicinske Fakultet i et nyt lægevidenskabeligt fakul- tet på universitetet.

I 1848 ændredes Det Juridiske Fakultet ved indførelsen af den statsvidenskabelige embedseksamen (cand.polit.) til Det Rets- og Statsvidenskabelige Fakultet.

Samme år blev der ved Kongelig forordning indført en nyskabelse, der skulle vise sig af meget stor betydning, nemlig indførelsen af den såkaldte “magisterkonferens”.

Baggrunden må findes i 1788-fundatsens meget stive em- bedseksaminer, der gjorde det vanskeligt for de studenter, der dyrkede nye discipliner, ikke mindst de naturvidenska- belige, at få en formel afslutning på deres uddannelse. Det- te blev muligt med magisterkonferensen, der var en be- myndigelse for universitetet til at sammensætte en indivi- duel eksamen i de discipliner, hvor der ikke var fastsat en embedseksamen. På den måde blev magisterkonferensen et betydningsfuldt instrument for en løbende udvidelse af uni- versitetets fagkreds i de humanistiske og ganske særligt de naturvidenskabelige videnskaber. De sidstnævnte fik først i 1883 en egentlig embedseksamen, da 1788-fundatsens la- tinskolelærereksamen med dens stærke vægt på klassisk sprog og kultur blev afløst af skoleembedseksamen (cand.mag.), hvor såvel moderne sprog og historie som na- turvidenskaberne kom til at spille en stadig stigende rolle.

Fra gammel tid havde nogle af naturvidenskaberne – matematik, astronomi og i nogen grad fysik – hørt hjemme

i Det Filosofiske Fakultet, medens botanik og kemi havde optrådt som medicinske hjælpevidenskaber. 1788-fundat- sen styrkede naturvidenskaberne, og i 1829 blev Polytek- nisk Læreanstalt oprettet med det formål, i tæt samarbejde med universitetet, at varetage den praktiske uddannelse af civilingeniører. Det er karakteristisk for den stærke tyske indflydelse, at denne uddannelse, ligesom de tilsvarende praktisk orienterede uddannelser i veterinær- og jordbrugs- videnskab, farmakologi mv. blev henlagt til særlige højsko- ler, medens de mere teoretiske studier forblev på universi- tetet. I 1850 blev der oprettet et selvstændigt matematisk- naturvidenskabeligt fakultet med lærestole i astronomi, matematik, fysik, kemi, zoologi, botanik og mineralogi.

Også fagkredsen i Det Filosofiske Fakultet blev kraftigt udvidet med nye lærestole i de moderne sprog, dansk og nordisk sprog og litteratur, sammenlignende litteratur, ar- kæologi, musik og kunsthistorie samt psykologi for at næv- ne nogle af de vigtigste.

Videnskabeligt opnåede Københavns Universitet i løbet af det 19. århundrede en pæn placering i det internationale videnskabelige samfund, takket være en række fremtræ- dende professorer inden for en bred faglig vifte. Århundre- dets største navn er givet H.C. Ørsted (1777-1851), verdenskendt for sin opdagelse af elektromagnetismen.

III. Det 20. århundrede

Ved indgangen til det 20. århundrede var Københavns Uni- versitet vel forankret i såvel den internationale videnskabe- lige verden som i det danske samfund, hvis præster, juri- ster, økonomer og andre embedsmænd, læger og gymnasie- lærere mfl. det uddannede. Den vækst, der havde præget det foregående århundrede fortsatte frem til ca. 1960. Her- efter blev universitetet i løbet af en kort årrække underkas- tet en radikal fornyelsesproces, der forvandlede det fra et relativt lukket samfund, hvis studenter rekrutteredes fra det samme snævre miljø, som dets kandidater efterfølgende gled ind i, til en demokratisk masseuddannelsesinstitution.

Dette fremgår tydeligt af studentertallet: I 1960 var det på ca. 6.000, og den del af en ungdomsårgang, der tog stu- dentereksamen eller tilsvarende adgangseksamen til uni- versiteterne, var på 6-7%. 40 år senere er de tilsvarende tal ca. 33.000, og omkring 50% af en ungdomsårgang tager en adgangseksamen til de videregående uddannelser. En kon- sekvens heraf blev, at århundreders tradition for fri adgang til universitetets uddannelser ikke lod sig opretholde. I 1976 blev der indført adgangsbegrænsning til medicinstu- diet og året efter til samtlige uddannelser. En konsekvens heraf er, at det ved nogle uddannelser er endog meget svært at komme ind, mens der ved andre ikke er ansøgere nok til alle de pladser, der er.

Udviklingen i lærerkorpset viser et tilsvarende billede:

De ca. 50 professorer i 1900 var i 1960 blevet til ca. 140, et tal der fordobledes i løbet af de næste årtier. Efter 1960 voksede antallet af ikke-professorale lærere drastisk, såle- des at antallet i begyndelsen af 1990’erne var nået op på knap 1.800. Nok så vigtigt er, at de fra begyndelsen af 1970’erne ændrede status fra at være betragtet som hjælpe- lærere, der fungerede under professorernes vejledning og på disses ansvar, til at have i praksis samme rettigheder og forpligtelser med hensyn til faglig udvikling, uddannelse og eksamen osv. som professorerne. Endnu stærkere vækst skete inden for det tekniske og administrative personale (TAP), der i antal kom op på siden af det videnskabelige personale (VIP).

(14)

Dette fik indflydelse på universitetets styreform, der i mangt og meget havde bestået uændret gennem århundre- der. Det europæiske studenteroprør i 1968 nåede også til Danmark og var en stærkt medvirkende årsag til at Folke- tinget i 1970 vedtog Universitetsstyrelsesloven, der gjaldt for universiteterne i København, Aarhus og Odense. Den blev i revideret skikkelse i 1973 udstrakt til så godt som alle højere læreanstalter. Loven betegnede et radikalt brud med fortiden, og var karakteristisk ved, at indflydelse og kompetence blev decentraliseret og henlagt til styrende or- ganer på institut-, fakultets- og universitetsniveau. Sam- mensætningen af disse blev efter 1970-loven VIP: stude- rende 2:1 og efter 1973-loven, hvor TAP også kom med, som hovedregel 50% VIP, 25% TAP og 25% studerende.

Tilsvarende blev rektors og dekaners indflydelse svækket.

Et endnu mere radikalt skridt var, at ansvaret for udviklin- gen af uddannelserne blev henlagt til studienævn, hvor lærere og studerende hver har halvdelen af pladserne.

Styrelsesloven blev fra 1993 afløst af universitetsloven, der indebar en styrkelse af universitetets ledelse på alle ni- veauer (rektor, dekaner, institut- og studieledere), blandt andet gennem en reduktion af de styrende organers formel- le kompetence og af TAP´ers og studerendes pladser heri.

Derimod er studienævnene bibeholdt stort set uændret, dog med den ikke uvæsentlige ændring, der også her afspejler ønsket om en styrket ledelse, at en særlig ansat studieleder beklæder formandsposten, og har det endelige ansvar.

Stigningen i antallet af studerende og lærere førte til en tilsvarende voldsom udvidelse af de fysiske rammer. Den- ne var startet allerede i 2. halvdel af det 19. århundrede, hvor universitetet, efter at universitetsfirkanten ved Frue Plads med Hovedbygningen fra 1836, Universitetsbibliote- ket fra 1861 og Zoologisk Museum fra 1870 var blevet fuldt udbygget, tog dele af Københavns voldterræn i brug:

Observatoriet fra 1861, Botanisk Have fra 1870 og Geolo- gisk Museum og Kemisk Laboratorium fra 1893, for at nævne de vigtigste. Hertil knytter sig den nye Polytekniske Læreanstalt i Sølvgade fra 1890.

I begyndelsen af det 20. århundrede flyttede universite- tet sin byggeaktivitet nord for søerne. Starten kan siges at være det nye Rigshospital fra 1906, der tillige skulle være universitetshospital. Ellers var det især de naturvidenska- belige fag, der flyttede mod nord, som Institut for Teoretisk Fysik fra 1916 og det nye medicinsk-naturvidenskabelige universitetsbibliotek fra 1938.

Herefter var perioden 1960-1980 vidne til en hidtil uset byggeaktivitet, hvor store bygningskomplekser (Zoologisk Museum, H.C. Ørsted Instituttet, August Krogh Institutet

og Panum Instituttet) omkring Nørre Fælled blev rammen omkring en række medicinske og naturvidenskabelige fag.

Hertil knytter sig det nye Rigshospital, der stadig er det centrale universitetshospital. Samtidig overtog universite- tet, da Danmarks Tekniske Højskole (senere Danmarks Tekniske Universitet) flyttede til Lundtofte den gamle Po- lytekniske Læreanstalt i Sølvgade til de botaniske fag, og komplekset på Østervold, hvor geografi og geologi fik til huse.

De humanistiske fag, der havde modtaget en meget stor del af de mange nye studerende efter 1960, var i vid ud- strækning blevet placeret i midlertidige lejemål i det indre København. De blev i løbet af 1970’erne samlet i et stort kompleks (KUA – Københavns Universitet Amager) i den nordlige del af Amager Fælled. Da spørgsmålet om univer- sitetets fremtidige fysiske placering på det tidspunkt var ganske uafklaret, var placeringen på Amager fra starten midlertidig. Byggeriet var tilsvarende tænkt som midlerti- digt, og kvaliteten var derfor mindre god, hvilket gennem årene gav anledning til mange klager over dårligt arbejds- miljø og indeklima. I midten af 1990’erne blev det derfor besluttet at bygge et helt nyt KUA på samme sted, landets til nu største samlede universitetsbyggeri. Første etape af det nye KUA blev taget i brug efteråret 2002.

1990’ernes sidste år var i det hele taget præget af areal- udvidelser: Foruden det nye KUA blev der etableret et GEO-Center i Østervold 10, og påbegyndt et nyt Bio-Cen- ter ved Tagensvej. Endvidere blev det besluttet at leje størstedelen af det gamle Kommunehospital imellem Bota- nisk Have og søerne for her dels at etablere et Center for Sundhed og Samfund, dels samle en række samfunds- videnskabelige fag.

Ved indgangen til det 21. århundrede fremtræder Køben- havns Universitet med sine 34.000 studenter og over 7.000 videnskabelige, tekniske og administrative medarbejdere, sine mere end 100 uddannelser, fordelt på lige så mange in- stitutter og andre faglige afdelinger, som landets største ud- dannelsesinstitution.

I 1997 indgik universitetet sammen med de andre vide- regående uddannelsesinstitutioner i hovedstadsområdet og Skåne i Øresundsuniversitetet, der er tænkt som rammen om et stadig mere integreret samarbejde omkring forskning og uddannelser institutionerne imellem.

Intet universitet kan videnskabeligt være i front på alle områder, heller ikke Københavns Universitet, men det har hele tiden formået internationalt at hævde sig smukt på en lang række områder.

(15)

Rektor Linda Nielsen og prorektor Jørgen Olsen. Foto: Heine Pedersen.

Rektoratets årsberetning

En fremtid i nye rammer

Universitetets formål er at uddanne, forske og udveksle vi- den med det øvrige samfund. Vi har opnået mange fine re- sultater inden for disse hovedområder i 2004 – lige fra ud- dannelse af 2.812 bachelorer og 2.517 kandidater, opgrade- ring af efter- og videreuddannelsesområdet til etablering af nye vidennetværk og kommercialisering via licensaftaler.

Alt dette har kun været muligt takket være mange engage- rede og ansvarsfulde ansatte og studerende.

Internationalt har universitetet også gjort sig bemærket.

I 2004 blev Københavns Universitet placeret som nr. 19 på en internationalt anerkendt liste over Europas 50 bedste universiteter og nr. 63 blandt verdens top-200-universite- ter. En placering vi gerne ser universitetet beholde og også gerne forbedre.

Så fine placeringer kræver kontinuerlig bevågenhed og kvalitetsudvikling af uddannelses- og forskningsområder- ne, hvilket også afspejles i Københavns Universitets udvik- lingskontrakt for 2005, som kort før jul blev indgået med Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling.

I december 2004 afholdt konsistorium sit sidste møde, og fra 2005 har Københavns Universitet en bestyrelse med eksterne og interne repræsentanter. Omstillingen til nye styringsmæssige krav har præget det forgangne år, hvor der blandt andet er arbejdet med udvikling af en mere gennem- sigtig og sammenhængende organisation – et arbejde der fortsættes i 2005.

Værdigrundlag

I efteråret 2004 vedtog konsistorium et værdigrundlag for universitetet. Værdigrundlaget sammenfatter de kernevær- dier, der danner udgangspunkt for et fællesskab blandt an- satte og studerende ved Københavns Universitet.

Forskningsmæssige nyskabelser

Balance mellem forskning i bredden og forskning i dybden er vigtig, og opdyrkelse af videnskabelige nybrud står højt på såvel vores som politikernes dagsorden.

Københavns Universitet besidder en størrelse, der gør det muligt at satse strategisk samtidig med, at vi kan fast- holde og udvikle en bredde af fagområder. Eksempler på prioritering er universitetets fire tværfakultære satsnings- områder; Religion i det 21. århundrede, BioCampus og Krop og Bevidsthed – igangsat i 2003, og Europa i foran- dring – igangsat i 2004.

Samtidig er der på fakultetsbasis oprettet et Nano Scien- ce Center, et Center for International Sundhed og Udvik- ling (CISU) og flere ‘forskningsclustre’. Københavns Uni- versitet er fortsat særdeles aktivt i etableringen af BioCen- ter, der skal danne rammen om samarbejdet inden for bio- teknologisk spydspidsforskning.

Københavns Universitet er med i tre ud af syv højtekno- logiske vidennetværk, heriblandt det biomedicinske Bio- Logue, som skal bygge bro mellem universiteter og virk- somheder. Foreløbig er der givet tilskud fra ministeriet til to års drift. Universitetet har desuden fra Danmarks Grund- forskningsfond fået bevillinger til oprettelse af seks nye grundforskningscentre.

Rektoratet

(16)

Kvalitetsudvikling af uddannelserne

For at vi kan udbyde uddannelser af højeste kvalitet er vedvarende og systematisk kvalitetsudvikling nødvendig. I 2004 gennemførte universitetet i samarbejde med Dan- marks Evalueringsinstitut et omfattende auditeringsprojekt.

Fokus på kvalitet i uddannelserne bliver ikke mindre vigtigt af, at der i disse år gennemføres betydelige reformer på uddannelsesområdet. Meget af arbejdet har været kon- centreret om at tilpasse uddannelserne til aktuelle markeds- behov. Udfordringen de kommende år bliver at finde en passende balance mellem uddannelse for de mange og ud- dannelse for de fagligt bedste. Det er ønskværdigt og abso- lut nødvendigt med en tilpasning af uddannelserne til aktu- elle behov. Samtidig mener vi, at universitetsuddannelser- nes kendemærke er og stadig bør være, at de er forsknings- baserede, dybdeborende og vidtskuende.

Videnudveksling og videnformidling

Langt den væsentligste videnudveksling sker via uddannel- se af kandidater, som medbringer den nyeste viden til de job, de får. En anden vigtig del af videnudvekslingen fin- der sted som led i de samarbejder, universitetet har med omverdenen. En tredje form er viden- og teknologioverfør- sel med et forretningsorienteret sigte.

Udfordringen for universitetet bliver i de kommende år at udbygge sin interaktion og videnudveksling med sam- funds- og erhvervslivet, samtidig med at vi fortsat skal værne om forskningens autonomi og kvalitet. Det forhin- drer dog hverken nytte- eller forretningstænkning: Univer- sitetets Tech Trans Enhed arbejder med beskyttelse og kommercialisering af forskningsresultater gennem license- ring og virksomhedsdannelser. I 2004 modtog enheden 17 nye anmeldelser af potentielle opfindelser og har siden 2000 fået udstedt tre internationale patenter.

Internationalisering

For et moderne universitet indebærer globaliseringen grænseløs konkurrence, kreativitet og livslang læring. Det er vores holdning, at der skal arbejdes for, at befolkningens uddannelses- og videnniveau øges. Det er universiteternes bidrag til udviklingen af en videnøkonomi og til at sikre Danmark en plads i det globale kapløb.

Københavns Universitet skal derfor orientere sig interna- tionalt. Universitetet har altid været populært for udenland- ske studerende. Alene i 2004 modtog vi omkring 25 procent flere studerende end i 2003, i alt 900, mens 800 studerende rejste ud. Vi kan og skal ikke forhindre vore egne unge talen- ter i at søge ud, men vi skal prioritere således, at vi også kan trække dem hjem igen og også få nye talenter med fra udlan- det. Det forudsætter naturligvis, at vi har noget at tilbyde.

Udfordringen bliver at håndtere på den ene side univer- sitetets traditionelle, nationale fokus og på den anden side den stadig mere udbredte og intense globalisering, der kon- stant stiller nye krav til arbejdet med at styrke internationa- liseringen af undervisnings- og forskningsmiljøerne.

Tværfakultære satsningsområder Københavns Universitet besluttede i foråret 2003 at lancere tre nye tværfakultære satsningsområder: BioCampus, Krop og Bevidsthed og Religion i det 21. århundrede. Målet med satsningsområderne er først og fremmest at udnytte den

faglige spændvidde, der findes på Københavns Universitet.

Medio december 2004 traf ledelsen beslutning om at igangsætte satsningsområdet Europa i forandring. De fire områder er udvalgt efter forslag fra de faglige miljøer, og de har alle deltagelse af forskere fra mindst fire fakulteter.

Satsningsområderne skal styrke mulighederne for at for- skere kan samarbejde og inspirere hinanden på tværs af faggrænser. Samtidig skal satsningsområderne skabe gro- bund for udvikling af nye undervisningstilbud og bidrage til den offentlige debat gennem en målrettet formidlings- indsats. I den forbindelse har der i 2004 bl.a. været afholdt medietræningskurser for deltagere i satsningsområderne.

BioCampus

Satsningsområdet er en videreudvikling af universitetets bioteknologiske satsning. Det rummer kernen af naturvi- denskabelig og sundhedsvidenskabelig forskning inden for bioteknologi. Desuden skal der lægges vægt på initiativer, der belyser de etiske, kulturelle og samfundsmæssige kon- sekvenser af udviklingen inden for bioteknologi og biome- dicin, bl.a. genterapi, stamcelleforskning og livsstilsrelate- rede sygdomme.

Der har i 2004 været afholdt en større offentlig konfe- rence om “Ansvarlig Bioteknologi”, ligesom der internt har været afholdt seminarer i ”BioCampus-netværket”. Der er etableret en hjemmeside, der informerer om BioCam- pus’ aktiviteter. Der er opslået fire ph.d.-stipendier, en forskningskoordinatorstilling og et adjunktur.

Styregruppe: Bjørn Quistorff (formand), Peter E. Niel- sen, Mette Hartlev, Steen Pedersen, Klemens Kappel og Ib Bygbjerg.

Krop og Bevidsthed

Satsningsområdet skal især belyse sammenhængen mellem hjernens funktion og bevidsthedslivet. Arbejdet vil inddra- ge så forskellige fag som molekylærbiologi, psykiatri, psy- kologi og filosofi. Målet er bl.a. at styrke forskningen i al- vorlige neurologiske og psykiatriske lidelser som f.eks.

alzheimer og skizofreni.

Der har været afholdt et større antal seminarer, ph.d.- kurser og lignende med satsningsområdet som medarran- gører. Der er etableret en hjemmeside, et nyhedsbrev og en database over forskere, der er associeret satsningsområdet.

Der er opslået tre ph.d.-stipendier og et adjunktur.

Styregruppe: Martin Lauritzen (formand), Jørn Houns- gaard, Peter Johansen, Axel Larsen, Dan Zahavi og Frede- rik Stjernfelt.

Religion i det 21. århundrede

Satsningsområdet Religion i det 21. århundrede skal give en bedre forståelse af religionernes betydning i alle dele af samfundet. Satsningsområdet sætter særligt fokus på emner som religion i forskellige retskulturer, islam og kristendom som identitets- og samfundsmæssig faktor i Danmark, reli- gionernes rolle i internationale konflikter og forholdet mel- lem tro og viden.

Der er igangsat en lang række større og mindre tværfag- lige projekter inden for forskning og undervisning. Der er etableret en velfungerende hjemmeside med mange be- søgende og et elektronisk nyhedsbrev med ca. 150 abon- nenter, og de deltagende forskere optræder hyppigt i pres- sen. To ph.d.-stipendier og to adjunkturer/post.doc.-stipen- dier har været opslået tværfakultært med mange kvalifice- rede ansøgere.

(17)

Styregruppe: Jesper Hoffmeyer, Hans Raun Iversen (for- mand), Peter la Cour, Margit Warburg (næstformand), Ole Wæver og Henrik Zahle.

Europa i forandring

Satsningsområdet Europa i forandring fokuserer på de poli- tiske, økonomiske, retlige og kulturelle forandringer, som vi oplever i Europa og har særligt fokus på to temaer, nem- lig forholdet mellem demokrati, ret og værdier og identitet og kulturel udvikling i Europa. Da beslutningen om at igangsætte Europa i forandring som nyt satsningsområde, hvilket blev truffet kort inden udgangen af 2004, vil de første faglige aktiviteter blive igangsat i løbet af 2005.

Styregruppe: Morten Kelstrup (formand), Gunner Lind, Henning Koch og Hans Thor Andersen.

Immatrikulationsfesten

Immatrikulationsfesten blev holdt 2.9.2004 og indledtes med en fanfare. Efter rektors tale til de nyimmatrikulerede fremførtes J.L. Heiberg og C.E.F. Weyses “Hellige Flam- me”, og festen sluttede af med ”Quiet Edge” komponeret af Lars Møller.

Derefter var der fest i Konsistoriegården.

For de musikalske indslag stod Studenter Sangforenin- gen samt Musikvidenskabeligt Instituts Bigband MI22.

Årsfesten

Universitetets årsfest 11.11.2004 indledtes med fanfare af Musikvidenskabeligt Instituts Big Band – MI22 – kompo- neret af Uffe Englund.

Efter tale af rektor Linda Nielsen fremførte Studenter- Sangforeningen to sange af Edvard Grieg.

Herefter talte stud.mag. Karina Heuer Bach fra Forenede Studenterråd, og MI22 spillede “Aja” komponeret af Do- nald Fagen.

Professor Ole Wæver, Institut for Statskundskab, holdt festforelæsning om “Religion, sikkerhedspolitik og univer- sitet”, hvorefter universitetskoret Lille MUKO under ledel- se af Jesper Grove Jørgensen fremførte fire sange af Johan- nes V. Jensen.

Årets undervisningspris, også kaldet “Årets Harald”, blev i år tildelt professor Hans Bonde, Institut for Idræt.

Derefter fulgte promovering af fem æresdoktorer, prokla- mation af årets doktorer og uddeling af 7 guldmedaljer og 11 sølvmedaljer.

Traditionen tro fulgte som afslutning J.L. Heiberg og C.E.F. Weyses kantate “Hellige Flamme”, og festen afslut- tedes med fanfare.

Ved den efterfølgende festaften i Det Kongelige Teater opførtes balletten “Fjernt fra Danmark/In The Night/Fancy Free”.

Valg til de kollegiale organer

I januar godkendte videnskabsministeren universitetets sættevedtægt. Umiddelbart efter nedsatte konsistorium et nyt valgudvalg efter reglerne i sættevedtægten.

Der har i 2004 været afholdt et ekstraordinært og et ordi- nært suppleringsvalg for de studerende i de kollegiale or- ganer. Forud for de to suppleringsvalg blev alle valgte (mandater og suppleanter) spurgt, om de ønskede at fra- skrive sig deres post, og valgene blev afholdt på baggrund af de modtagne fraskrivelser. I forbindelse med det ekstra- ordinære suppleringsvalg blev der konstateret en fejl på stemmesedlen til konsistorium, og valgudvalget besluttede at annullere afstemningen og udskrive omvalg.

I efteråret har der været afholdt valg af repræsentanter for Det Videnskabelige Personale, Teknisk-Administrative Personale og de studerende til den første bestyrelse for Kø- benhavns Universitet. På grund af en fejl på stemmesedlen til valg af studenterrepræsentanter, besluttede valgudvalget at suspendere optællingen og udskrive omvalg til valg af studenterrepræsentanter.

Der har i årets løb været afholdt suppleringsvalg til for- skellige poster i institutbestyrelser og studienævn. Der har i forbindelse med institutsammenlægninger på Det Hu- manistiske Fakultet og Det Naturvidenskabelige Fakultet været afholdt valg til nye institutbestyrelser.

Resultatet af omvalget forelå dog tids nok til, at univer- sitets samlede nye bestyrelse kunne tiltræde den 1. januar 2005.

Professor Ole Wæver, der holdt festforelæsningen.

Foto: Lizette Kabré.

(18)
(19)

Konsistorium

Medlemmer 2004

Ledelsesrepræsentanter

Rektor, professor, dr.jur. Linda Nielsen.

Dekanen for Det Teologiske Fakultet, professor, dr.theol. Steffen Kjeldgaard-Petersen.

Dekanen for Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, lek- tor, mag.scient. Tage Bild.

Dekanen for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, prof.

med.dr. Ralf Peter Hemmingsen.

Dekanen for Det Humanistiske Fakultet, lektor, cand.mag. John Kuhlmann Madsen.

Dekanen for Det Naturvidenskabelige Fakultet, lektor, cand.mag. Henrik Jeppesen.

Repræsentanter for det videnskabelige personale

Lektor, lic.scient. Ole Seberg, Botanisk Institut. Suppleant:

lektor, dr.med. Mogens Spang-Thomsen, Institut for Mole- kylær Patologi.

Lektor, mag.art. Jan Riis Flor, Institut for Filosofi;

Pædagogik og Retorik. Suppleant: lektor, dr.polit. Niels- Henrik Topp, Institut for Statskundskab.

Repræsentanter for det tekniske og administrative personale

Ingeniørassistent Ole Muller Bested, Institut for Psykologi.

Laboratoriefuldmægtig Dorte Birgitte Heldrup, Kemisk Institut.

Førstesuppleant for begge: Ellen V. Hóyer.

Repræsentanter for de studerende

Stud.scient. Thomas “Anton” Antonsen. Suppleant stud.

scient. Nethe Veje Laursen.

Stud.mag. Karina Heuer Bach. Suppleant stud.mag. Rie Kjær Rasmussen

Stud.mag. Henrik Christopher Friis. Suppleant.

stud.scient. san. publ. Maja Barfod Hørsving.

Eksterne medlemmer (valgt til 1.2.2005)

Direktør Torben Klein, Akademiet for de Tekniske Viden- skaber (ATV). Udpeget af Danmarks Forskningsråd.

Gymnasierektor Marianne Zibrandtsen. Udpeget af Ud- dannelsesrådenes Formandskab.

Deltager uden stemmeret i konsistoriums møder

Prorektor, lektor, cand.scient. Jørgen Olsen.

Dekanen for Det Juridiske Fakultet, professor, lic.jur.

Vagn Greve.

Universitetsdirektør, cand.polit. Else Sommer.

Konsistoriums årsberetning Konsistorium holdt i 2004 sit sidste møde.

På årets første møde kunne konsistorium tilslutte sig no- mineringskomitéens forslag til den kommende bestyrelses 6 eksterne medlemmer. Forslaget blev derefter fremsendt til ministeriet som tiltrådt af Københavns Universitets kon- sistorium. Ministeriet godkendte forslaget med det samme, og således kunne man allerede dagen efter konsistoriums møde offentliggøre navnene på de 6 personer.

Konsistorium arbejdede under hele året videre med im- plementering af den nye universitetslov. I den forbindelse anbefalede konsistorium bl.a. et forslag til regler om disci- plinære foranstaltninger for de studerende, som rektor her- efter udstedte i henhold til universitetsloven.

Konsistorium afsluttede på sit første møde desuden det arbejde, som blev indledt i sommeren 2003 i regi af rektors Formidlings- og Informationsudvalg (FIU) ved at godken- de universitetets første fælles kommunikationsplatform in- deholdende henholdsvis en kommunikationsstrategi og en kommunikationspolitik.

Tilsvarende kunne konsistorium afslutte den værdipro- ces, som blev iværksat af rektor i efteråret 2003, og som havde til formål kort at formulere hvilke værdier, der er fælles og bærende for hele universitetet. På sit møde i sep- tember nåede konsistorium til enighed om udformning af et værdigrundlag for universitetet.

Efter en større intern høring samt en række drøftelser kunne konsistorium bemyndige rektor til at færdigforhand- le udkastet til overgangsudviklingskontrakt for 2005 med VTU.

Konsistorium har drøftet den økonomiske situation for universitetet i løbet af 2004 ud fra den rutinemæssige øko- nomiske rapportering fra fakulteterne. Dekanerne har afgi- vet rapporter pr. ultimo april og ultimo september. På årets næstsidste møde blev budgettet for 2005 vedtaget.

På møderne i 2004 er konsistorium løbende blevet orien- teret om og har drøftet en række høringssvar, som universi- tetet har afgivet. Det drejer sig ikke mindst om høring over udkast til uddannelses- og eksamensbekendtgørelse, EU’s 7. rammeprogram og udkast til forslag til ændring af uni- versitetsloven.

Som det sidste punkt på dagsorden for det sidste konsi- storiemøde på Københavns Universitet behandlede konsi- storium et forslag til den vedtægt, der skal afløse den hidti- dige statut og dermed udgøre rammen om universitetets fremtidige liv. Rektor kunne således konkludere, at ved- tægtsudkastet kunne lægges frem for bestyrelsen efter at være blevet behandlet af konsistorium i to omgange, hvor der var fremsat synspunkter med visse nuanceforskelle, men ikke på nogen måde været alvorlig uenighed blandt medlemmerne.

Rektor lukkede konsistoriums sidste møde med en kort tale, hvori hun fremdrog nogle af de væsentligste punkter i konsistoriums historie og sagde, at hun den 12.1.2005 ville byde velkommen til den nye bestyrelse, for at den kan hol- de sit første møde, på selv samme sted som konsistorium har holdt sine møder siden 19.6.1563.

(20)
(21)

Hovedsamarbejdsudvalget

Hovedsamarbejdsudvalget

Københavns Universitets Hovedsamarbejdsudvalg (HSU) holdt 10 ordinære møder i 2004. Hovedsamarbejdsudvalget er nedsat i henhold til samarbejdsaftalen af 6.11.1990 med senere tillægsaftaler om samarbejde og samarbejdsudvalg i statens virksomheder og institutioner samt den nye samar- bejdsaftale af 27.9.1999.

Medlemmer

Formand

Rektor Linda Nielsen.

Ledelsessiden (A-siden) udpeget af rektor

Prorektor Jørgen Olsen, universitetsdirektør Else Sommer, dekan Steffen Kjeldgaard-Pedersen (Det Teologiske Fakul- tet), dekan Vagn Greve (Det Juridiske Fakultet), dekan Tage Bild (Det Samfundsvidenskabelige Fakultet), dekan Ralf Hemmingsen (Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet), dekan John Kuhlmann Madsen (Det Humanistiske Fakul- tet), dekan Henrik Jeppesen (Det Naturvidenskabelige Fa- kultet) og kontorchef Søren Nissen (Personale og Jura).

Medarbejdersiden (B-siden) udpeget af organisa- tionerne

Poul Erik Krogshave, næstformand (Teknisk Landsfor- bund), Ingrid Kryhlmand (HK-kontor), Fritz Buster Niel- sen (HK-laborant), Geert Aksfelt-Holm (TAT), Leif Søn- dergaard (Dansk Magisterforening/VIP), Allan Steenberg Andersen (Dansk Metal), Elsebeth Andersen (Kvindeligt Arbejderforbund), Lene Christiansen (FFT), Henrik Pre- bensen (Dansk Magisterforening/VIP), Anders Milhøj (DJØF/VIP), Tim Møller Jørgensen (DJØF/TAP), der i september 2004 blev afløst af Sissel R. Johansen og Lars Kayser (Foreningen af Speciallæger), der i august 2004 blev afløst af Jesper Brahm (Foreningen af Speciallæger).

Sekretariatsfunktionen blev varetaget af specialkonsu- lent Ingrid Skovsmose Jensen, Personale og Jura.

Hovedsamarbejdsudvalgets års- beretning

Ny Universitetslov

HSU har fremsat synspunkter vedrørende universitetets kommende vedtægter samt været inddraget i udarbejdelse af procedurer for valg af interne bestyrelsesmedlemmer.

Personalepolitik

HSU har i sin egenskab af teknologiudvalg bl.a. drøftet en ny overordnet it-strategi, samt it-sikkerhedspolitik, sidst- nævnte delvist på baggrund af en rapport fra Rigsrevisio- nen om it-sikkerhed. En arbejdsgruppe nedsat af rektor fo- relagde desuden en rapport om webbaseret læring på uni- versitetet.

Tilsvarende har forslag til KU’s værdigrundlag været genstand for flere drøftelser. KU’s kommunikationspolitik og -strategi blev forelagt HSU i begyndelsen af året, lige- som udvalget behandlede forslag til pressevejledning.

HSU godkendte i foråret 2004 ny forretningsorden for HSU samt “Vejledning i forbindelse med økonomidebatter i samarbejdsudvalg”.

En arbejdsgruppe, der skal revidere universitetets perso- nalepolitik, i forhold til den nye statslige personale- og le- delsespolitik, kunne fremlægge den reviderede personale- politik på et møde i december 2004. Personalepolitikken er revideret på en række punkter, herunder tilføjet nye afsnit om bl.a. chikane, lønforhold, afstemning af kvalitet i for- hold til ressourcer samt omplacering af medarbejdere ved flytning af arbejdsopgaver. En række bilag er ændret, og to nye bilag er tilføjet: “Retningslinjer vedrørende sygefravær og sygefraværssamtaler på KU” samt “Retningslinjer for anvendelse af elektronisk adgangskontrol, herunder tv- overvågning”. Sidstnævnte blev revideret af arbejdsgrup- pen, suppleret med medarbejdere fra Det Humanistiske Fa- kultet, samt en juridisk og en teknisk ekspert på området.

I februar 2004 behandlede HSU en henvendelse fra Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling (MVTU), angående universitetets udbudspolitik, hvor universitetet var blevet bedt om en oversigt over umiddel- bart udbudsegnede og principielt udbudsegnede opgaver.

Efterfølgende blev der nedsat en HSU-følgegruppe, som skulle bidrage med synspunkter på en udbudspolitik for universitetet. Dette resulterede i en udbudspolitik, der blev forelagt for HSU og vedtaget på HSU-mødet i december 2004.

Universitetets økonomi

Forhold om økonomi har i overensstemmelse med samar- bejdsaftalen været et fast punkt på HSU’s dagsorden. HSU er løbende holdt orienteret om budget- og regnskabsfor- hold, blandt andet gennem publikationen “Månedens Ho- vedtal”, som kort viser bevillingsrammer, forbrug, årsværk og personalestatistik. Desuden distribueres diverse lønsty- ringsrapporter til HSU i overensstemmelse med den fast- lagte udgivelsesfrekvens.

Økonomireformprojektet KU-2005, som er iværksat med henblik på udvikling af den interne økonomistyring og økonomirapportering, blev løbende drøftet i udvalget.

Der er nedsat en HSU-følgegruppe, der formidler kontakt mellem projektet og medarbejdersiden i HSU.

HSU har nedsat en arbejdsgruppe, der skal udarbejde forslag til lønstatistikker til brug ved lønforhandlinger på universitetet.

HSU har i årets løb beskæftiget sig med universitetets afsluttende virksomhedsregnskab/årsrapport for 2003 og er blevet forelagt budgetforslag for 2005 med henblik på drøftelse og planlægning af det følgende års budget.

Høringer og drøftelser mv.

HSU har i løbet af 2004 blandt andet fået forelagt og drøf- tet:

Materiale fra Personaleudviklingsudvalget (PUU) om strategisk kompetenceudvikling.

Arbejdsskadestatistik for 2003.

Pjecer og vejledninger om bl.a. det rummelige arbejds- marked, socialt kapitel, medarbejdernes indflydelse og vil- kår ved udbud og udlicitering, kompetenceudvikling og personaleledelse, projekt springbræt mv.

(22)

Spørgeskema vedrørende fastholdelse af erfarne medar- bejdere.

Portalprojektet, afsluttende rapport.

KU-interne overbygningskurser for SU og SU-medlem- mer.

Andet

HSU er i øvrigt løbende blevet orienteret om relevante publikationer, kurser, konferencer mv. fra Finansministeri- et/Personalestyrelsen, CFU, SCKK mv.

(23)

Arbejdsmiljøorganisationen

Kemikaliesikkerhed

Der er iværksat flere tiltag med henblik på at øge kemikali- esikkerheden på KU. Der er således sket en fortsat udvik- ling af det webbaserede kemikaliebrugsanvisningssystem, som KU i fællesskab med DTU har oprettet, til sikring af at der på brugsstederne i de enkelte laboratorier forefindes lovpligtige kemikaliebrugsanvisninger. Således er der i 2004 udviklet yderligere faciliteter, som muliggør kemika- lieregistrering og anvisning på udarbejdelse af en risiko- vurdering.

I den forbindelse er der på KU indledt et arbejde med at sammenfatte de forskellige krav og opstille mere hensigts- mæssige værktøjer/vejledninger, som kan lette og effekti- visere brugernes (laboratoriepersonalets) arbejde med ke- mikalieregistrering, kemisk APV mv.

Undervisningsmiljø

Flere områder har i 2004 arbejdet med at gennemføre un- dervisningsmiljøvurderinger, som krævet i Lov om Under- visningsmiljø. En gennemført kortlægning af de biologistu- derendes undervisningsmiljø har i 2004 medført, at resulta- terne af kortlægningen i forhold til eventuelle problemati- ske bygningsmæssige forhold, indeklima mv. er indgået i bygningssynene af de enkelte bygninger for at sikre en bygningsfaglig vurdering og beslutninger om mulige for- anstaltninger. Hvad angår øvrige afdækkede mulige pro- blemer, psykosociale forhold og instruktion vedrørende la-

boratoriesikkerhed, er resultaterne tilgået og drøftet med forskellige fora, dels Arbejdsmiljøorganisationen og studie- lederen på Biologisk Institut, dels studievejledningen på Det Naturvidenskabelige Fakultet, med henblik på at der i nødvendigt omfang tages initiativer til forbedring af de konkrete forhold.

Desuden er der på Institut for Idræt i 2004 iværksat en undervisningsmiljøvurdering, som forventes afsluttet i be- gyndelsen af 2005.

Genteknologiske laboratorier

Foranlediget af Arbejdstilsynets skærpede krav og tilsyn med genklassificerede laboratorier er der iværksat en kort- lægning af samtlige genklassificerede laboratorier på KU med henblik på udarbejdelse af en handlingsplan for nød- vendig opgradering af de klassificerede laboratoriers byg- nings-, ventilations-, og inventarmæssige standard. I tillæg hertil udarbejdes der standardskabeloner for de sikkerheds- mæssige forskrifter, som kræves af Arbejdstilsynet i for- bindelse med godkendelse af de klassificerede laboratorier.

Dette arbejde forventes først afsluttet medio 2005 med fremlæggelse af en egentlig handlingsplan.

Arbejdsskader

I 2004 er der på KU anmeldt 64 arbejdsulykker og 11 an- meldte arbejdsbetingede lidelser, hvilket er en stigning på én arbejdsskade i forhold til forrige år. Heraf blev 47 sendt til videre behandling i Arbejdsskadestyrelsen. For langt den overvejende del af arbejdsulykkerne er der tale om mindre skader. Dog er der tre ulykker, som har medført et fravær på mere end fem uger.

(24)
(25)

N a

tu r

v

id

e

n sk

a

b

Hum

a

ni

ora

Sam

f

u

n d s

v i

d

en

s

k

a

b

T

eo

l

o

g

i

Sund

hed

svi

d

e

nsk

a

b

Ju

r

a

13.500 studerende

7.100 33 fagråd 4.400

studerende studerende

Humrådet

9 fagråd 4 fagråd

Mat.Nat.Koo. Samf.Koo.

1 fagråd Forenede Jurister

1.000 4.000

studerende Sund.Koo. studerende

3 fagråd

3.300 studerende

Fælles- rådet

De studerendes organisationer

Forenede Studenterråd (FSR)

Adresse

Forenede Studenterråd v/Københavns Universitet (FSR) Fiolstræde 10, 1

1171 København K Telefon 35 32 38 38 Fax 35 32 38 48 www.fsr.ku.dk fsr@fsr.ku.dk

Organisation

Forenede Studenterråd varetager de studerendes interesser på Københavns Universitet. Organisationen er en sammen- slutning af de mere end 50 fagråd, der er de forsamlinger, der varetager de studerendes interesser på de enkelte fag.

Forenede Studenterråds opbygning afspejler universite- tets opbygning (se nedenstående figur), således at der for hvert studienævn og institutbestyrelse findes et fagråd, for hvert fakultetsråd findes en sammenslutning af fagråd på fakultetet (fakultetskoordineringer), og endelig arbejder alle fagråd på universitetet sammen i Fællesrådet. Fælles for alle niveauer er, at alle indskrevne studerende kan del- tage i organisationens arbejde - uanset politisk ståsted.

Organisationens daglige ledelse udgøres af en formand og et præsidium. Formand var i 2004 stud.scient.san.publ.

Maja Hørsving (til og med 25.11.) og stud.scient.pol. Peter Dalby (fra 25.11.). Formand og præsidium repræsenterer den centrale del af organisationen udadtil, ud fra de beslut- ninger, der træffes på Fællesrådets møder og på generalfor- samlingen.

Organisationens forskellige niveauer udgør baglandet for mere end 95% af de ca. 200 indvalgte studerende i uni- versitetets kollegiale organer. Således er fagrådene bagland for studienævnsmedlemmer, fakultetskoordineringer for fa- kultetsrådsmedlemmer og Fællesrådet for konsistoriemed- lemmer.

I 2004 havde Forenede Studenterråd følgende repræsen- tanter i konsistorium: stud.scient. Thomas “Anton” Anton- sen (fysik), stud.mag. Karina Heuer Bach (historie), stud.jur. Kristian Cedervall Lauta (jura) (januar-marts) og stud.mag. Henrik Friis (musik) (april-december).

Historie

Studenterrådet blev etableret i 1912 og har siden fulgt med udviklingen af samfundet, universitetet og de studerende. I kølvandet på de turbulente år efter vedtagelsen af den første styrelseslov i 1970 splittedes organisationen grundet uenighed om, hvordan man skulle forholde sig til de mu- ligheder, som den nye styreform for universitetet skulle el- ler ikke skulle udnyttes. Gennem de følgende 25 år kon- kurrerede Studenterrådet med udbrydernes organisation Moderate studenter.

I 1994 besluttede Studenterrådet og Moderate Studenter at fusionere, da man brugte for mange kræfter på splid mellem studenterorganisationerne – kræfter der bedre kun- ne bruges på samarbejde, for at bedre forholdene for de studerende. Man valgte navnet Forenede Studenterråd, der

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

- Mange interesserede sig ikke for det og ”det bedre borgerskabs døtre”, som mange socialrådgivere jo blev kaldt, og vel også var, strøede ikke om sig med komplimenter, siger

Når vi drøfter, hvorvidt ækvivalensvurderinger skal lempes/ændres, bør beslutningen bero på en vurdering af, hvorvidt ph.d.-skolen ”mister” talent ved at have en stringent

1945, lektor emeritus, dr.phil., Afdeling for Historie og Klassiske Studier, Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Uni- versitet.. Jesper

Postdoc, ph.d., Saxo-Instituttet, Københavns Uni- versitet.. Postdoc, ph.d., Saxo-Instituttet, Københavns Uni-

Harald samlede hele Danmark ifølge den store Jellingsten, han grundlagde kirken i Roskilde, han blev begravet her, byen blev meget tidligt bispestad, vi hører om en kongsgård

› Hvis du rejser ud gennem Erasmus, Nordplus eller AUs oversøiske. udvekslingsaftaler, søger du via

Pjecerne blev overordentlig vel modtaget ved en presseeskursion til Langesø fornylig med temaet SKOVEN og PUBLIKUM, og der er ikke tvivl om, at de private skove med dette

Praksis er med til at definere det sociale arbejdes virkelighed på en temmelig påståelig måde, og hvis vi ønsker, at praksis skal udvikle sig, må denne udvikling hente næring fra