Analyse af forskelle i værdiansættelsen af biologiske aktiver i opdrætsindustrien af laks.
BIOLOGICAL ASSETS – Analysis of valuation differences of biological assets in the salmon farming industry.
Kandidatspeciale i cand.merc.aud Master’s thesis in cand.merc.aud
Copenhagen Business School Navn: Jógvan Zachariasen Studienummer: 134088
Uddannelse: Cand.merc.aud. - Revisorkandidat
Vejleder: Henrik Kyhnauv-Andersen
Afleveringsdato: 17. maj 2021
Antal anslag: 151.439
Antal sider: 74
Abstract
This master thesis comprises valuation of biological assets of the companies in the Oslo Børs Seafood Index. In 2015 Finanstilsynet in Norway investigated the companies accounting practices and the disclosures contained in the notes about valuation of biological assets. The key findings were that there were differences in the valuation method and in the disclosures contained in the notes. As a result of that the companies created an industry collaboration to increase comparability in accounting practices and the disclosures contained in the notes between companies in the sector. Furthermore, the industry collaboration should try to develop a uniform model for measuring the fair value of the biomass in accordance with IAS 41.
The thesis is based on an analysis of the 2019 annual reports of the companies in the Oslo Børs Seafood Index. The analysis examines whether the companies have developed a uniformed model and whether they have implemented an increased comparability in accounting practices and the disclosures contained in the notes. The analysis shows that, even though most companies have changed their model to a discounted cash flow model, all companies do not use one uniformed model for measuring the fair value of the biomass in accordance with IAS 41. Furthermore, the analysis shows that in relation to increased comparability between the companies, there are still large differences in the disclosures contained in the notes.
The thesis has gathered opinions surrounding the valuation of biological assets from stakeholders in and around the industry. Results show that most stakeholders generally do not believe that measuring biological assets at a fair value is the best way to measure and prefer to measure to cost. Analysists believe that the fair value adjustment leads to noise, confusion and even wrong decisions for inexperienced investors.
A model for measuring the fair value of the biomass in accordance with IAS 41 is formed in the thesis for the companies in the Oslo Børs Seafood Index to adapt. Furthermore, a set of disclosures is developed to be contained in the notes to increase comparability between companies in the sector.
The conclusion is that the industry collaboration has not reached its goals to develop a uniformed model for measuring the fair value of the biomass in accordance with IAS 41 and to increased comparability in accounting practices and the disclosures contained in the notes.
It is recommended, that the companies in the Oslo Børs Seafood Index adapt to the recommended model in this thesis and align their disclosures contained in the notes with recommended disclosures in this thesis.
Indholdsfortegnelse
1. Indledning ... 1
1.1 Baggrund ... 4
1.2 Problemstilling ... 5
1.3 Problemformulering ... 5
1.4 Emneafgrænsning ... 6
2. Metode ... 7
2.1 Undersøgelsesdesign ... 7
2.1.1 Valg af stikprøve/respondenter ... 7
2.1.2 Tidsfaktor... 8
2.1.3 Spørgeskema ... 8
2.2 Data ... 9
2.2.1 Primært data ... 9
2.2.2 Sekundært data ... 10
2.3 Reliabilitet og validitet ... 11
3. Beskrivelse af havbrugsproduktion af laks ... 12
3.1 Produktion af rogn ... 12
3.2 Produktion af smolt på land ... 12
3.3 Produktion af laks i havet ... 13
3.4 Slagtning og forarbejdning ... 13
4. Redegørelse af IAS 41 og IFRS 13 ... 14
4.1 IAS 41 Landbrug ... 14
4.1.1 Formål ... 14
4.1.2 Anvendelsesområde ... 14
4.1.3 Definitioner ... 14
4.1.4 Indregning og måling... 15
4.1.5 Gevinster og tab ... 17
4.1.6 Tilfælde, hvor dagsværdien ikke kan måles pålideligt ... 17
4.1.7 Oplysninger ... 18
4.2 IFRS 13 Måling af dagsværdi ... 20
4.3 Delkonklusion ... 22
5. Redegørelse af Rapport fra Tematilsynet fra Finanstilsynet ... 23
5.1 Regnskabsmæssig behandling af svind/dødelighed ... 23
5.1.1 Praksis for indregning og måling af dødelighed ... 24
5.1.2 Præsentation i resultatopgørelsen ... 25
5.1.3 Noteoplysningskrav om dødelighed ... 25
5.2 Biologiske aktiver til dagsværdi ... 25
5.2.1 Anvendelsen af værdiansættelsesmetoder gennem livscyklussen ... 26
5.2.2 IFRS – Er normal dødelighed en del af dagsværdien? ... 27
5.2.3 Måling til dagsværdi - forudsætninger ... 27
5.2.4 Noteoplysninger om dagsværdi og ikkefinansielle tal ... 28
5.3 Delkonklusion ... 29
6. Analyse af værdiansættelse af biologiske aktiver pr. 31.12.2019... 30
6.1 Værdiansættelsesmetode ... 30
6.1.1 Overgang fra kostpris til dagsværdi ... 30
6.1.2 Metode ... 32
6.1.3 Opgørelse af væsentlige input ... 34
6.1.4 Delkonklusion ... 38
6.2 Noteoplysninger ... 39
6.2.1 Oplysninger om input ... 39
6.2.2 Følsomhedsanalyser ... 46
6.2.3 Delkonklusion ... 49
6.3 Delkonklusion ... 49
7. Præsentation og diskussion af empiriske resultater fra spørgeskemaerne ... 51
7.1 Selskaber i OBSFX ... 51
7.2 Revisorer hos selskaberne ... 55
7.3 Analytikere som følger selskaberne ... 57
7.4 Delkonklusion ... 60
8. Ensartet metode og ensartede noteoplysninger ... 62
8.1 Værdiansættelsesmetode ... 62
8.1.1 Overgang fra kostpris til dagsværdi ... 62
8.1.2 Metode ... 63
8.1.3 Opgørelse af væsentlige input ... 63
8.2 Noteoplysninger ... 64
8.2.1 Oplysninger om input ... 65
8.2.2 Følsomhedsanalyser ... 67
8.3 Delkonklusion ... 68
9. Konklusion ... 70
10. Perspektivering ... 73
11. Litteraturliste ... 75
Bilag ... 78
Side 1 af 84
1. Indledning
Den globale produktion af fisk og skaldyr er vokset meget de seneste år. Figur 1 nedenfor viser produktionen i havbrug og produktionen af vildfangst (FAO Fisheries & Aquaculture - Fishery Statistical Collections - Global Aquaculture Production). Væksten kommer primært fra en stigning i havbrug, og i 2013 overhalede produktionen af havbrug produktionen af vildfangst.
Figur 1 – Global produktion af fisk og skaldyr (1950-2018) – Egen tilvirkning
En industri inden for havbrug, som også har oplevet samme vækst, er opdræt af atlantisk laks.
Opdrætsindustrien inden for atlantisk laks er en forholdsvis ny industri. Industrien startede omkring år 1970 og har været præget af enorm vækst og stor udvikling i de seneste årtier. Figur 2 nedenfor viser den globale havbrugsproduktion for laks og ørred (FAO Fisheries &
Aquaculture - Fishery Statistical Collections - Global Aquaculture Production).
Figur 2 – Global havbrugsproduktion af laks og ørred (1950-2018) – Egen tilvirkning 0
50.000.000 100.000.000 150.000.000 200.000.000 250.000.000
1950 1952 1954 1956 1958 1960 1962 1964 1966 1968 1970 1972 1974 1976 1978 1980 1982 1984 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 2014 2016 2018
Global production of fish and seafood (1950-2018)
Aquaculture production Capture production Totals - Tonnes - live weight
0 500.000 1.000.000 1.500.000 2.000.000 2.500.000 3.000.000 3.500.000 4.000.000
1950 1952 1954 1956 1958 1960 1962 1964 1966 1968 1970 1972 1974 1976 1978 1980 1982 1984 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 2014 2016 2018
Global aquaculture production for salmon and trout (1950-2018)
Atlantic salmon Rainbow trout Coho(=Silver) salmon Other
Side 2 af 84 Udviklingen i industrien er sket gennem:
• Reduceret produktionsomkostninger på grund af effektivisering af produktionen og bedre foder og bedre fodringsteknologi
• Stigende skala i driften på grund af, at selskaberne har fået lov til at producere mere pr.
lisens
• Højere kvalitet af smolt gør, at laksen tåler sygdom bedre, har højere overlevelsesrate og vokser hurtigere
• Mere fokus på avl, så de bedste generationer med de bedste gener føres videre (Asche and Bjørndal, 2011, ss. 43-64)
Videre udvikling og vækst i dag og i fremtiden sker gennem den traditionelle produktion, landbaseret opdræt og havopdræt, jf. rapport fra EY. Deres eksempler på vækststrategier er:
• Post-smolt, hvor smoltene opdrættes længere på land, så produktionen i fjorden er kortere
• Time to market, da landbaserede produktionsanlæg kan placeres tættere på de store markeder
• Havopdræt åbner op for muligheden for nye områder at opdrætte i og for nye deltagere at byde sig frem (EY, 2021, s. 18)
Lige som ændringer er sket i måden at opdrætte laks, så er ændringer også sket i metoden til at værdiansætte de biologiske aktiver hos selskaberne i industrien, og i måden hvorpå selskaberne rapporterer om denne værdiansættelse i for eksempel selskabets årsrapport.
Det ses på Figur 3 på næste side, at mange af de største selskaber indenfor industrien er børsnoteret på Oslo Børs (Bakkafrost, 2021, s. 64) og derfor under eftersyn af det norske finanstilsyn, jf. Finanstilsynsloven §1.
Side 3 af 84
Figur 3 – Top-15 største lakseopdrætter
Oslo Børs har et Oslo Børs Seafood Index (herefter OBSFX), som indeholder de mest handlede værdipapirer i opdrætsindustrien, der er noteret på Oslo Børs. Selskaber i OBSFX er Mowi, Salmar, Lerøy Seafood Group, Bakkafrost, Austevoll Seafood, Grieg Seafood, Norway Royal Salmon (herefter NRS) og Salmones Camanchaca pr. desember 2020 (Euronext, 2020).
Selskaberne er nævnt i samme rækkefølge som i dokumentet. Dokumentet kan ses i Bilag 1.
Austevoll Seafood er moderselskab hos Lerøy Seafood Group og Lerøy Seafood Group er det datterselskab, som opdrætter laks, derfor er Austevoll Seafood frasorteret i den resterende del af specialet, når der refereres til OBSFX. Af selskaberne i OBSFX er det kun NRS, der ikke er blandt de 15 største opdrætsselskaber målt på slagtevolumen i 2019.
Biologiske aktiver udgør mellem 15-38% af selskabernes samlede aktiver pr. 31.12.2019. Det viser Figur 4 på næste side. Tallene er hentet fra selskabernes årsrapporter for 2019. Derfor udgør biologiske aktiver en væsentlig del af selskaberne samlede aktiver og dermed bliver metoden, som anvendes til at værdiansætte biologiske aktiver, ligeledes væsentlig.
Side 4 af 84
Figur 4 – Fordeling af aktiver hos selskaber i OBSFX (pr. 31.12.2019) – Egen tilvirkning
1.1 Baggrund
Finanstilsynet i Norge lavede en rapport i 2015 (Finanstilsynet, 2015) om finansiel rapportering hos udvalgte opdrætsselskaber på Oslo Børs. Formålet med rapporten var at analysere, om der eksisterede en ensartet regnskabspraksis i industrien, og om denne regnskabspraksis var i tråd med bestemmelser i IFRS. Et tema i rapporten var værdiansættelse af biologiske aktiver.
Rapporten konkluderede, at der var betydelige forskelle i modellen og i udvalgte input faktorer, der indgik i modellen.
Efter offentliggørelsen af rapporten etablerede flere af samme selskaber en industrigruppe, som havde til formål at:
1. To identify potential improvements in accounting practices and the disclosures contained in the notes in order to increase comparability between companies in the sector.
2. To develop a uniform model for measuring the fair value of the biomass in accordance with IAS 41 (SalMar, 2016, ss. 78-79).
Industrigruppen har i årene efter holdt mange møder og har ændret noteoplysninger og måden at værdiansætte biologiske aktiver på (SalMar, 2018, s. 84).
Forfatterens påstand er, at pr. 31.12.2019 værdiansætter alle selskab i OBSFX ikke deres biologiske aktiver ens.
0% 25% 50% 75% 100%
Mowi Salmar Lerøy Bakkafrost Grieg Seafood Norway Royal Salmon Salmones Camanchaca
Fordeling af aktiver hos selskaber i OBSFX (pr. 31.12.2019)
Biologiske Immaterielle Materielle Andre
Side 5 af 84
1.2 Problemstilling
Hvis alle selskaber ikke værdiansætter biologiske aktiver ens og ikke giver de samme regnskabsmæssige noteoplysninger i henhold til værdiansættelsen af biologiske aktiver, kan det være vildledende for regnskabsbrugere, hvis væsentlige værdier i årsregnskabet er værdiansæt forskelligt, og de regnskabsmæssige noteoplysninger ikke er ens. Problemet kan opstå, når f.eks. en bank skal finansiere selskabet, eller en investor skal vælge mellem opdrætsselskaber at investere penge i. I særdeleshed er det problematisk for den uprofessionelle investor, der ikke kender industrien.
Formålet med specialet er at analysere, hvilke forskelle der er i at værdiansætte biologiske aktiver vedrørende metode og oplysninger hos opdrætsselskaber af laks. Endvidere er formålet at udarbejde en metode, som alle opdrætsselskaber af laks kan anvende og vurdere, hvilke noteoplysningerne der kræves og burde gives oveni, således at metoden og noteoplysningerne hos opdrætsselskaber bliver mere sammenlignelige.
1.3 Problemformulering
Hvilke forskelle ses i nuværende metode og noteoplysninger i henhold til værdiansættelse af biologiske aktiver hos opdrætsselskaber i OBSFX, og hvad er en ensartet metode, som alle opdrætsselskaber af laks kan anvende samt ensartede tilhørende noteoplysninger?
For at kunne besvare problemformuleringen har forfatteren listet underspørgsmål:
1. Hvordan fungerer havbrugsproduktion af laks?
2. Hvordan skal biologiske aktiver indregnes og måles jf. IAS 41?
3. Hvordan skal aktiver værdiansættes jf. IFRS 13?
4. Hvilke noteoplysninger skal gives i henhold til IAS 41 og IFRS 13?
5. Hvilke forskelle blev fundet af Finanstilsynet i 2015?
6. Hvilke forskelle er i årsrapporterne fra 2019 hos opdrætsselskaberne?
7. Hvilke holdninger har aktører i og omkring industrien om værdiansættelsen af biologiske aktiver?
8. Hvad skal en ensartet metode være til at værdiansætte biologiske aktiver hos opdrætsselskaber, og hvilke ensartede noteoplysninger skal gives?
Side 6 af 84
1.4 Emneafgrænsning
Specialet er afgrænset til at redegøre for den regnskabsmæssige behandling af samt oplysninger om biologiske aktiver op til høsttidspunktet. Dvs. at specialet ikke vil redegøre for den regnskabsmæssige behandling af samt oplysninger om biologiske aktiver efter høsttidspunktet.
Specialet er afgrænset til at undersøge og analysere opdrætsselskaber af laks, som er børsnoteret i Oslo Børs Seafood Index på Oslo Børs, fordi disse selskaber undersøgte Finanstilsynet i sin rapport. Som nævnt i indledningen indgår både Austevoll Seafood ASA og Lerøy Seafood Group i indekset på Oslo Børs, og de indgår i den samme koncern. Austevoll Seafood ASA ejer majoriteten i Lerøy Seafood Group ASA, og Lerøy Seafood er datterselskabet, som opererer med opdræt af laks. Derfor er kun Lerøy Seafood Group ASA brugt i undersøgelsen af dem begge to.
Specialet er afgrænset til at redegøre for IAS 41. Specialet vil ikke undersøge, hvilke mangler der måske er i IAS 41 i forhold til opdrætning af laks. Specialet vil ikke vurdere, hvor elastisk IAS 41 er og, hvilke mangler der måske er i standarden til at tvinge en større harmonisering.
Specialet er afgrænset til at undersøge og analysere årsrapporter hos opdrætsselskaber af laks for 2019. Årsrapporterne for 2020 vil ikke være offentliggjorte i tide til at undersøge og analysere dem grundigt nok til at lave en sammenligning. Selskaberne offentliggør fire kvartalsrapporter i løbet af året. Kvartalsrapporterne indeholder ikke samme mængde af oplysninger omkring værdiansættelsen af biomassen. Forskelle mellem kvartalsrapporter hos selskaberne i OBSFX vil ikke blive analyseret i dette speciale.
Specialet er afgrænset til at undersøge og analysere forskelle i den regnskabsmæssige behandling af biologiske aktiver. De forskelle i at opdrætte laks, der opstår af forskellig national lovgivning om maksimal tilladt biomasse, vil ikke blive undersøgt og analyseret.
Specialet er afgrænset til at komme med bud på en tilpasset metode til værdiansættelsen af biologiske aktiver og tilhørende noteoplysninger. Specialet vil ikke komme med bud på, hvad værdien på biologiske aktiver er hos de diverse selskaber.
Dette afsnit indledede til specialet og problemformuleringen og gav en baggrundsbeskrivelse af problemet og en redegørelse af, hvorfor dette er et reelt problem. Afsnit 2 definerer metodevalget, der anvendes til at svare problemformuleringen og ligeledes en begrundelse for valget.
Side 7 af 84
2. Metode
Under dette afsnit skal gøres rede for, hvilke fremgangsmåder og hvilket undersøgelsesdesign der vælges til at samle ind, bearbejde og sammensætte information. Yderligere redegøres for, hvilken og hvordan data indsamles. Endvidere vælges empiri og strategi for analysen.
Undersøgelsesformål er sat for at tydeliggøre, hvad denne viden fra underspørgsmålene kan anvendes til. Det første underspørgsmål beskriver helt grundlæggende, hvordan havbrugsproduktion af laks fungerer. De næste tre underspørgsmål beskriver, hvordan værdiansættelsen skal gøres ud fra regnskabsmæssige standarder, mens det femte beskriver, hvilke uenigheder Finanstilsynet i Norge har med metoden og noteoplysninger, som blev anvendt og rapporteret i 2015. Derfor har disse underspørgemål et beskrivende formål, fordi den senere analyse skal kunne reflekteres tilbage til disse beskrivende underspørgemål og vurdere om selskaberne følger de regnskabsmæssige standarder, og om de har indarbejdet sig til anbefalingerne fra Finanstilsynet i Norge. Analysen i det sjette underspørgsmål har et eksplorativt formål, da der antages, at selskaberne ikke værdiansætter ens i forhold til input faktorer til metoden og noteoplysninger i årsrapporterne. Det syvende underspørgsmål er supplerende materiale til analysen i det sjette underspørgsmål. Det sidste underspørgsmål har et problemløsende/normativt formål, idet der findes et alternativt løsningsforslag, som bedst vil kunne løse problemet på basis af den etablerede viden fra analysen (Andersen, 2013, ss. 19- 23).
2.1 Undersøgelsesdesign
Undersøgelsen går ud på at identificere forskelle i metoden til at værdiansætte biomassen på hos selskaberne i OBSFX. Endvidere skal der identificeres forskelle i, hvordan der oplyses om metoden i selskabernes noteoplysninger fra årsrapporten.
For undersøgelsen er valgt at gennemgå årsrapporterne for 2019 for selskaberne i OBSFX og sende et spørgeskema ud til aktører i og omkring industrien med spørgsmål relateret til problemformuleringen.
2.1.1 Valg af stikprøve/respondenter
I undersøgelsen af metoden til at værdiansætte biomassen er alle selskaber i OBSFX valgt undtagen Austevoll Seafood ASA. Som nævnt før er Austevoll Seafood ASA valgt fra i undersøgelsen, fordi de ejer majoriteten i Lerøy Seafood Group ASA, som også er noteret på
Side 8 af 84 index’et, hvor Lerøy Seafood er datterselskabet, som opererer med opdræt af laks. Derfor er kun Lerøy Seafood Group ASA brugt i undersøgelsen af dem begge to.
Som svarrespondenter er regnskabsledere/CFO’er og revisorer hos overstående selskaber valgt og alle analytikere, som følger Bakkafrost på Oslo Børs (Euroland.com, 2021).
Regnskabslederne/CFO’erne udarbejder ofte årsrapporten og kan svare for selskaberne.
Revisorerne er udvalgt efter, hvem der er første underskriver i årsrapporterne for 2019.
Revisorerne er tillidsrepræsentant for interessenterne og skal godkende, at metoden følger gældende regnskabsmæssige standarder. Analytikere, som er valgt, følger også de andre selskaber i OBSFX. Analytikerne er ofte hovedrepræsentant for en gruppe af investorer og kommer ofte med anbefalinger til andre investorer om at købe, holde på eller sælge aktier i et selskab.
2.1.2 Tidsfaktor
Undersøgelsen er en statisk analyse af forskelle i årsrapporter pr. 31.12.2019. Spørgeskemaet er defineret som statisk, da det har standardiserede spørgsmål, men også dynamisk, idet der er lagt op til kontraspørgsmål og diskussion om emnet (Andersen, 2013, s. 101).
2.1.3 Spørgeskema
Spørgeskemaet er opdelt i tre sæt af spørgsmål. Regnskabsledere/CFO’er og revisorer har fået et sæt af spørgsmål om den generelle værdiansættelse af biomassen. Revisorerne har fået de samme spørgsmål, men har ikke fået spørgsmål 4 om, hvorvidt flere analytikere/investorer spørger ind til dagsværdismålingen, fordi det ikke er dem, der kommunikerer med analytikerne.
Analytikerne har fået generelle spørgsmål om deres synspunkt på værdiansættelsen af biomassen og noteoplysninger omkring biomassen.
Spørgsmålene er åbne og har ikke faste svarmuligheder (Boolsen, 2008, ss. 68-80), men har fritekst for respondenten, og der er lagt op til diskussion.
Spørgeskemaerne er sendt til respondenterne via mail. Respondenterne er blevet informeret om formålet med kandidatspecialet, at det ikke er fortroligt, og forfatteren arbejder i finansafdelingen hos et af selskaberne i OBSFX. Spørgsmålene er ikke afprøvet på andre, før de er sendt til respondenterne, men forfatteren har haft telefonisk henvendelse til de fleste respondenter før udsendelsen af spørgeskemaet og forklaret dem om det.
Side 9 af 84 Spørgeskemaerne er skrevet på engelsk, da seks selskaber er fra Norge, et selskab er fra Færøerne og et selskab er fra Chile. Det vurderes at være bedre, at alle får det samme spørgeskema, hellere end at respondenterne får spørgeskemaer på forskellige sprog.
Et spørgeskema er valgt til dataindsamling, fordi det er udarbejdet med konkret fokus på problemformuleringen, og der er ikke en lige så stor fare for, at det indsamlede data ikke besvarer problemformuleringen som ved interview. Interview kunne også været valgt, men faren for at miste fokus på problemformuleringen, idet emnet har flere andre vinkler, er for stor. Det er også mere tidskrævende. Særdeles i denne periode, hvor Covid-19 gør det endnu vanskeligere at holde interview, idet de må være online, da forfatteren bor på Færøerne, mens de fleste respondenterne bor i Norge.
Respondenterne er ikke anonyme for forfatteren, idet de svarer forfatteren via mail, men det er valgt, at respondenterne ikke citeres direkte i specialet, da flere respondenter krævede dette for at deltage. Dvs. at i henhold til citering vil det anonymiseres, hvem der svarer hvad. Navnene skiftes ud med respondent A, B eller C osv. Bogstaverne til respondenterne er tilfældige og ikke nødvendigvis de samme til de samme respondenter i de forskellige citeringer. Det vurderes ikke at forværre kvaliteten at anonymisere respondenterne, da problemstillingen ikke undersøger, hvilke selskaber der gør hvad, men koncentrerer sig om forskelle mellem selskaberne.
Spørgeskemaerne kan ses i Bilag 2. Kun de generelle spørgsmål til selskaberne kan ses i bilaget, da behandlingen af de specifikke spørgsmål ville afsløre, hvilket selskab der har fået hvilke spørgsmål og derved ligeledes afsløre, hvem der har svaret hvad.
Svarprocenter, kvalitet af svar og mulige delvis ændringer i konstruktionen vil være redegjort for i afsnit 7 om præsentation og diskussion af empiriske resultater fra spørgeskemaerne.
2.2 Data
Det data, som indsamles til specialet, skal gøres til genstand for analysen, som skal være med til at svare problemformuleringen.
2.2.1 Primært data
Data, som forfatteren har indsamlet selv, er primært data (Andersen, 2013, ss. 24-25). Det primære data er indsamlet fra offentlige årsrapporter og fra spørgeskemaer, som forfatteren har lavet.
Side 10 af 84 Nedenstående data er primære kvantitative data:
• Satser, som anvendes til inputs i metoden at værdiansætte biologiske aktiver.
Nedenstående data er primære kvalitative data:
• Spørgeskemaet
• Noteoplysningerne om værdiansættelsen af biologiske aktiver i årsrapporterne.
Data fra årsrapporterne skal bevidne om, hvilke forskelle der er mellem selskaberne. Data fra spørgeskemaerne skal være forklarende både i henhold til at forstå forskellene mellem selskaberne og i henhold til at være et grundlag for en ensartet metode og ensartede noteoplysninger.
2.2.2 Sekundært data
Sekundært er data, som er indsamlet af andre end forfatteren selv (Andersen, 2013, ss. 135- 137).
Nedenstående data er sekundære kvantitative data:
• Dataset om “Total Production” og “Aquaculture Production” fra Food and Agriculture Organization of the United Nations (FAO)
Nedenstående data er sekundære kvalitative data:
• Standarder:
o International Financial Reporting Standards (IFRS)
• Lærebøger:
o Fedders, Jan; Steffesen, Henrik og Lassen, Kim Tang (2017): ”Årsrapport efter internationale regnskabsstandarder - fra dansk praksis til IFRS”, Karnov, 5.
Udgave.
o Bogen overfor bliver anvendt i henhold til IFRS 13. Anvendelsen dækker en beskrivelse af standarden, metoden, som selskaberne værdiansætter på vurderes med udgangspunkt om de følger standarden og om selskaberne given de rette noteoplysninger. Endvidere anvendes standarden til forfatterens bud på ensartede noteoplysninger for alle selskaberne.
o Petersen, Christian, Plenborg, Thomas and Kinserdal, Finn (2017): “Financial Statement Analysis”.
Side 11 af 84 o Asche, Frank og Bjørndal, Trond, 2011, “The Economics of Salmon Aquaculture”.
o De to bøgerne ovenfor bliver anvendt som udgangspunkt til forfatterens egen værdiansættelsesmetode.
• Dokumenter:
o Rapport fra tematilsyn – Oppdrettsforetak fra Finanstilsynet i Norge.
o Olso Børs – Redegørelse for Olso Børs Seafood Index o Salmon Farming Industry Handbook 2020 fra Mowi Andre datakilder:
• Programmer:
o FishStatJ – Programmet anvendes til at skabe overskuelighed i datamængden fra FAO.
2.3 Reliabilitet og validitet
Alle årsrapporter er reviderede, dette gør denne kilde mere pålidelig. Alle årsrapporterne er revideret af Big 4 revisionsselskaberne, undtagen Bakkafrost. Nævnt i tilfældig rækkefølge er revisionsselskaberne EY, PwC, KPMG og Januar. Analysen af årsrapporter har en risiko for tastefejl og/eller misforståelse hos forfatteren. Validiteten på analysen kunne påvirkes negativt af tastefejl og/eller misforståelse hos forfatteren. Da årsrapporterne hos selskaberne og spørgeskemaerne er skrevet på engelsk, er der en del oversættelse hos forfatteren. Validiteten af analysen kunne påvirkes negativt af oversættelsesfejl hos forfatteren. Det er en risiko for, at selskaberne og analytikerne har modstridende interesser, i henhold til offentliggørelse af noteoplysninger i årsrapporten, derfor kan respondenternes svar påvirkes af den situation, som de er i. Disse modstridende interesser kan påvirke reliabiliteten negativt, og forfatteren må passe på med ikke at overfortolke data fra svarene. Kilderne vurderes at være pålidelige og valide.
Dette afsnit har redegjort for metodevalget, og hvordan metoden kan hjælpe at besvare problemstillingen. Næste afsnit beskriver, hvordan produktionen af opdrætslaks foregår. På den måde får læseren en bedre forståelse af de senere redegørelser og analyser i specialet.
Side 12 af 84
3. Beskrivelse af havbrugsproduktion af laks
Dette afsnit vil beskrive havbrugsproduktionen af laks. Kilder til beskrivelserne er ”Salmon Farming Industry Handbook 2020” (SFIH 2020) fra Mowi og ”The Economics of Salmon Aquaculture” efter Asche og Bjørndal.
Ingen delkonklusion gives, da dette kun er et beskrivende afsnit.
Produktionscyklussen kan ses i Figur 5 nedenfor (Mowi, 2020, s. 112). Produktionscyklussen omfatter avling, gydning, befrugtning, klækning, fodring, smoltifikation, transport til havet, vækst, slagtning og forarbejdning. Produktionscyklussen tager omkring 24-36 måneder.
Figur 5 – Produktionscyklussen af laks
3.1 Produktion af rogn
Avling sker gennem udvælgelse af stamfisk, der har specifikke egenskaber.
Hovedegenskaberne er vækst, sygdomsresistens, modning og farve.
Æggene fjernes fra hunnen og befrugtes. Dernæst bliver de transporterede til et rugeri. Æggene får ”øjne” 25-30 dage efter befrugtning. Efter 2 måneder klækkes æggene til yngel.
3.2 Produktion af smolt på land
Efter æggene klækkes til yngel, starter fodringen. Ynglet vokser til småfisk i ferskvand til omkring 60-100 gram. Temperaturen ligger mellem 12-14 grader. I dette stadie bliver fisken
Side 13 af 84 vaccineret. Fisken begynder en fysiologisk proces, hvor den tilpasser sig livet i saltvand (smoltifikation). Som nævnt i indledningen begynder flere selskaber dog at opdrætte fisken længere på land og derved udskyde smoltifikationen, til fisken er op mod 500 gram.
3.3 Produktion af laks i havet
Efter smoltifikationen transporteres laksen i havet med brøndbåd eller lastbiler. De næste 12- 22 måneder fodres laksen til den vokser op til 4,5-5,5 kg.
Faktorer, som medvirker væksten, er fodring, lys og temperaturen mv. Sygdom, lus mv. kan påvirke væksten negativt.
3.4 Slagtning og forarbejdning
Efter laksen vokser sig op til 4,5-5,5 kg, bliver den transporteret til et slagteri, hvor den bliver slagtet, renset og pakket.
Det handler om at slagte laksen, før den når modenhed og gyder, fordi da nedgraderes kvaliteten kraftigt.
Den største del af laksen bliver iset hel i kasser. Dog er der flere, der forarbejder laksen videre til portioner og fileter.
Dette afsnit har beskrevet produktionen af opdrætslaks og givet læseren en bedre forståelse af senere redegørelser og analyser. Afsnit 4 redegør for regnskabsstandarder, der vedrører det, som er specielt ved selskaberne i OBSFX, nemlig deres biologiske aktiver.
Side 14 af 84
4. Redegørelse af IAS 41 og IFRS 13
Dette afsnit er en beskrivelse af de regnskabsmæssige standarder, som relaterer sig til de biologiske aktiver hos selskaberne i OBSFX. IAS 41 bliver beskrevet grundigt, da denne standard ikke vurderes at være ens udbredt og kendt som IFRS 13. IFRS 13 bliver kun diskuteret, hvor afsnittene har specifik betydning for opdrætsselskaberne. Dele af standarderne vil endvidere blive diskuteret, når de i særdeleshed relaterer sig til metoden og noteoplysninger.
Til summen af selskabernes biologiske aktiver anvendes ordet, biomassen. Afsnittet vil være grundlaget i reflekteringen fra analysen af selskabernes metode og noteoplysninger.
Selskaber, som er noteret på Oslo Børs, har pligt til at anvende IFRS til finansiel rapportering (PwC, 2014, s. 6).
Standarderne har forfatteren fra Karnov, mens supplerende materiale er bøgerne ”Årsrapport efter internationale regnskabsstandarder - fra dansk praksis til IFRS” og ”The Economics of Salmon Aquaculture” samt materiale fra undervisningen i faget, Regnskab 1.
4.1 IAS 41 Landbrug
4.1.1 Formål
Standardens formål er at foreskrive den regnskabsmæssige behandling af samt oplysninger om landbrugsaktiviteter. Dvs. standarden dækker både den regnskabsmæssige metode og krav om noteoplysninger. Udfordringen hos opdrætsselskaberne er, at standarden omhandler landbrug og ikke havbrug. Derfor når fleste eksempler i standarden omhandler landbrug, vurderes det at være svært at tolke standarden i specifikke situationer indenfor havbrug.
4.1.2 Anvendelsesområde
Afsnit 1 siger, at standarden finder anvendelse på regnskabsmæssig behandling af biologiske aktiver, landbrugsprodukter på høsttidspunktet og offentlige tilskud i henhold til afsnit 34-35.
Standarden finder derfor anvendelse for opdrætsselskaberne, idet de opdrætter laks.
Afsnit 3 siger, at standarden finder dog kun anvendelse op til høsttidspunktet, dvs. efter laksen er slagtet og lagt på lager, skal aktivet behandles efter IAS 2 Varebeholdninger.
4.1.3 Definitioner
Forfatteren har selv fremhævet de definitioner, som vurderes at have mest relevans for specialet og forståelsen omkring problemstillingen.
Side 15 af 84 Afsnit 5-7 - Landbrugsrelaterede definitioner:
• Landbrugsaktiviteter: er en virksomheds styring af den biologiske omdannelse og høsten af biologiske aktiver, der besiddes med henblik på videresalg eller på forarbejdning til landbrugsprodukter eller nye biologiske aktiver.
o Opdrætsselskaberne styrer til en vis grad laksens biologiske omdannelse, og hvornår den slagtes. Selskaberne har desuden henblik på at videresælge den hele laks eller forarbejde den til for eksempel filet eller portioner først.
• Biologisk aktiv: er et levende dyr eller en plante.
o Ud fra denne definition omfatter biologiske aktiver selskaberne laks helt fra rogn til laksen er slagtet (Asche and Bjørndal, 2011, s. 10).
• Evne til forandring: levende dyr og planter er i stand til at omdanne sig biologisk.
o Den biologiske proces hos en laks har flere faser. En fase er smoltifisering, hvor fisken tilpasser sig til saltvand. Derfor har laksen evnen til forandring og til at omdanne sig biologisk.
• Styring af forandring: Styring understøtter den biologiske omdannelse ved at forstærke eller som minimum stabilisere de betingelser, der er nødvendige for, at processen kan finde sted (eksempelvis næringsniveau, fugtighed, temperatur, fertilitet og lys). En sådan styring adskiller landbrugsaktiviteter fra andre aktiviteter. Eksempelvis er høst fra ikke-styrede kilder (eksempelvis havfiskeri og skovrydning) ikke landbrugsaktiviteter.
o Selskaberne anvender både lys og temperatur til at styre forandringen til en vis grad (Asche and Bjørndal, 2011, s. 12).
Afsnit 8 - Generelle definitioner:
• Regnskabsmæssig værdi: er det beløb, som et aktiv indregnes med i opgørelsen af finansiel stilling.
• Dagsværdi: er den pris, der kunne opnås ved at sælge et aktiv, eller der skulle betales for at overdrage en forpligtelse i en velordnet transaktion mellem markedsdeltagere på målingstidspunktet (Jf. IFRS 13 Måling af dagsværdi).
4.1.4 Indregning og måling
Afsnit 10 siger, at selskaber udelukkende må indregne biologiske aktiver, når:
• Selskabet kontrollerer aktivet som følge af tidligere begivenheder,
Side 16 af 84
• Det er sandsynligt, at de fremtidige økonomiske fordele tilknyttet aktivet vil tilgå selskabet og
• Aktivets dagsværdi eller kostpris kan måles pålideligt.
Opdrætsselskaberne kontrollerer biomassen i henhold til den licens de har til at opdrætte i fjorden/havet og dermed også de økonomiske fordele, der vil tilgå dem. Biomassen vurderes i hvert fald til at kunne måles pålideligt til kostpris. Derfor kan opdrætsselskaberne indregne biomassen.
Afsnit 12 siger, at et biologisk aktiv ved første indregning og ved hvert regnskabsårs afslutning skal måles til dagsværdi med fradrag af salgsomkostninger, dog ikke i det i afsnit 30 beskrevne tilfælde, hvor dagsværdien ikke kan måles pålideligt.
Dette afsnit definerer kravet til opdrætsselskaberne om at måle biomassen til dagsværdi efter IFRS 13, hvis målingen kan gøres pålideligt. Spørgsmålet om at måle biomassen til dagsværdi pålideligt vil blive diskuteret under 3.1.6.
Afsnit 16 siger, at kontraktpriser om at sælge deres biologiske aktiver på et fremtidigt tidspunkt, som selskaberne indgår, ikke nødvendigvis er relevante ved opgørelsen af dagsværdien, idet dagsværdien afspejler det aktuelle marked, hvor en villig køber og sælger ville foretage en transaktion. Derfor reguleres dagsværdien af et biologisk aktiv eller landbrugsprodukt ikke på grund af en indgået kontrakt. I nogle tilfælde kan en kontrakt om salg af biologiske aktiver eller landbrugsprodukter være tabsgivende kontrakt som defineret i IAS 37 Hensatte forpligtelser, eventualforpligtelser og eventualaktiver. IAS 37 finder anvendelse på tabsgivende kontrakter.
Opdrætsselskaberne må derfor muligvis ikke anvende fremtidige kontraktpriser til deres prisinput i værdiansættelsesmetoden.
Afsnit 24 siger, at kostprisen undertiden kan nærme sig dagsværdien, især i de tilfælde, hvor:
• Der har fundet begrænset omdannelse sted siden afholdelsen af de første omkostninger (eksempelvis kimplanter til frugttræer, der blev plantet umiddelbart inden regnskabsårets afslutning), eller
• Den biologiske omdannelses indflydelse på prisen ikke forventes at være væsentlig (eksempelvis den indledende vækst i en produktionscyklus på 30 år for en fyrretræsplantage).
Side 17 af 84 Afsnit 24 giver derfor selskaberne en vis mulighed for at måle den del af biomassen til kostpris, hvor begrænset omdannelse har fundet sted eller den indflydelse, som omdannelsen har haft på prisen, ikke er væsentlig.
4.1.5 Gevinster og tab
Afsnit 26 siger, at gevinster og tab, der opstår ved første indregning af et biologisk aktiv til dagsværdi med fradrag af salgsomkostninger og ved en ændring i dagsværdien af et biologisk aktiv med fradrag af salgsomkostninger, skal medtages i årets resultat for det regnskabsår, hvor gevinsten eller tabet opstår.
Derfor skal opdrætsselskaberne medtage dagsværdisreguleringen på biomassen i deres resultatopgørelse for det regnskabsår, hvor gevinsten eller tabet opstår.
4.1.6 Tilfælde, hvor dagsværdien ikke kan måles pålideligt
Afsnit 30 siger, at der er en formodning om, at der kan foretages en pålidelig måling af dagsværdien af et biologisk aktiv. Denne formodning kan imidlertid kun afkræftes ved første indregning af et biologisk aktiv, for hvilket der ikke findes markedsbestemte priser eller værdier, og for hvilket de alternative skøn af dagsværdien vurderes at være klart upålidelige. I et sådant tilfælde skal det pågældende biologiske aktiv måles til kostprisen med fradrag af akkumulerede afskrivninger og akkumulerede tab ved værdiforringelse. Når dagsværdien af et sådant biologisk aktiv kan måles pålideligt, skal virksomheden måle det til dagsværdi med fradrag af salgsomkostninger.
Opdrætsselskaberne har spotpriser og forwardpriser for laksen fra diverse priskilder og kender deres egne omkostninger, derudover kender selskaberne vækstkurverne hos laksen og derved hvornår den skal slagets. Derfor vurderes der, at de pålideligt kan måle biomassen til dagsværdi med fradrag af salgsomkostninger.
Afsnit 31 siger, at formodningen i afsnit 30 kan kun afkræftes ved første indregning. En virksomhed, der tidligere har målt et biologisk aktiv til dagsværdien med fradrag af salgsomkostninger, fortsætter med at måle det biologiske aktiv til dagsværdien med fradrag af salgsomkostninger, indtil aktivet afhændes.
Dvs. at selskaberne ikke først kan indregne biomassen til dagsværdien med fradrag af salgsomkostninger og dernæst ændre indregningen til kostpris med fradrag af akkumulerede afskrivninger og akkumulerede tab ved værdiforringelse. Når selskaberne først starter med at indregne biomassen til dagsværdi, må de fortsætte med det til biomassen slagtes eller afhændes.
Side 18 af 84 4.1.7 Oplysninger
Generelle oplysninger:
Afsnit 40 siger, at selskabet skal oplyse de samlede gevinster eller tab i det aktuelle regnskabsår ved første indregning af biologiske aktiver og landbrugsprodukter, og som er opstået som følge af ændringen i dagsværdien med fradrag af salgsomkostninger af biologiske aktiver.
Opdrætsselskaberne skal derfor lave en dagsværdisregulering i resultatopgørelsen hvert regnskabsår for hele biomassen, selvom dele af biomassen er den samme som forrige regnskabsår, da den del endnu ikke er slagtet.
Afsnit 41 og 42 siger, at selskabet skal præsentere en beskrivelse af alle grupper af biologiske aktiver. Oplysningerne kan enten være beskrivende eller talmæssigt opgjorte.
Afsnit 43 siger, at virksomheden tilskyndes til at præsentere en talmæssigt opgjort beskrivelse af hver enkelt gruppe af biologiske aktiver, idet der skelnes mellem enten biologiske aktiver til forbrug og biologiske aktiver, der er bærere, eller modne og umodne biologiske aktiver.
Virksomheden kan for eksempel oplyse de regnskabsmæssige værdier af biologiske aktiver til forbrug og biologiske aktiver, der fungerer som bærere, efter gruppe. Virksomheden kan også opdele disse regnskabsmæssige værdier i modne og umodne aktiver. Denne skelnen giver oplysninger, som kan være nyttige i forbindelse med den tidsmæssige vurdering af fremtidige pengestrømme. Virksomheden skal oplyse baggrunden for en sådan skelnen.
Derfor skal selskaberne dele biomassen op i alle grupper af biologiske aktiver, mens det kun er tilskyndet, at de deler biomassen op i forbrugs aktiver kontra aktiver, som er bærere og modne aktiver kontra umodne aktiver.
Afsnit 44 og 45 siger, at biologiske aktiver til forbrug er de aktiver, der høstes som landbrugsprodukter eller sælges som biologiske aktiver. Eksempler på biologiske aktiver til forbrug er slagtekvæg, kvægopdræt med henblik på videresalg, fisk i dambrug, afgrøder såsom majs og hvede, og træer, der skal bruges til tømmer. Biologiske aktiver, som falder under begrebet bærere, er de biologiske aktiver, der ikke kan forbruges. Som eksempel herpå kan nævnes malkekvæg, vinstokke, frugttræer og træer, som ikke fældes, men beskæres med henblik på salg af brænde. Bærere er ikke landbrugsprodukter, men snarere regenererende aktiver. Biologiske aktiver kan klassificeres som enten modne biologiske aktiver eller umodne biologiske aktiver. Modne biologiske aktiver er aktiver, som er klar til at blive høstet (for forbrugsaktiver), eller som kan være genstand for regelmæssig høstning (for bæreraktiver).
Side 19 af 84 Afsnittene ovenfor beskriver, hvordan forbrugsaktiver, aktiver, som er bærere, modne aktiver og umodne aktiver skal forstås, i tilfælde hvor selskaber vælger at dele biomassen op.
Afsnit 46 siger, at hvis følgende oplysninger ikke er anført andetsteds i forbindelse med årsregnskabet, skal virksomheden beskrive:
a) arten af de aktiviteter, hvori hver gruppe biologiske aktiver indgår, og b) ikke-finansielle mål eller skøn over de fysiske mængder af:
i) hver gruppe af virksomhedens biologiske aktiver ved regnskabsårets slutning, og slutning, og
ii) produktionen af landbrugsprodukter i regnskabsåret.
Derfor skal selskaberne oplyse antal af fisk og/eller tons for hver opdelt gruppe.
Afsnit 51 siger, at et biologisk aktivs dagsværdi med fradrag af salgsomkostninger kan ændres som følge af både fysiske ændringer og prisændringer på markedet. Separat oplysning om fysiske ændringer og prisændringer er nyttig, når indtjeningen i regnskabsåret samt fremtidsudsigterne skal vurderes, navnlig når produktionscyklussen er længere end ét år. I sådanne tilfælde tilskyndes virksomheden til at oplyse, enten pr. gruppe eller på anden måde, den ændring i dagsværdien med fradrag af salgsomkostninger, som indregnes i årets resultat som følge af fysiske ændringer og prisændringer. Denne oplysning er generelt mindre nyttig, når produktionscyklussen er kortere end ét år.
Denne standard påviser nyttigheden af oplysninger om fysiske ændringer og prisændringer, hvis produktionscyklussen er længere end ét år. Hvis produktionscyklussen er kortere end ét år, så er oplysningerne mindre nyttige. Opdrætsselskaberne har en produktionscyklus på land og en i havvand. Hvis indregningen af dagsværdi med fradrag af salgsomkostninger starter ved produktionscyklussen i havvand og flere opdrætsselskaber (EY, 2021, s. 57), deriblandt Bakkafrost (Bakkafrost, 2016, s. 23), har som en strategi om at forkorte produktionscyklussen i havvand til kortere end ét år, så vil det, alt andet lige, være mindre nødvendigt for opdrætsselskaberne at give oplysninger om fysiske ændringer og prisændringer. Se Figur 6 på næste side.
Side 20 af 84
Figur 6 – Præsentation fra Bakkafrost – Capital Markets Day 2016
Afsnit 53 siger, at landbrugsaktivitet ofte er sårbar over for klimarisici, sygdomsrisici og andre naturbetingede risici. Hvis der opstår en begivenhed, som giver anledning til en væsentlig indtægts- eller omkostningspost, skal arten og den beløbsmæssige størrelse af denne post oplyses i overensstemmelse med IAS 1 Præsentation af årsregnskaber.
Derfor skal opdrætsselskaberne have en politik om, hvornår en begivenhed er væsentlig.
Dernæst hvis en væsentlig begivenhed sker, skal der oplyses om art og størrelse af beløb.
4.2 IFRS 13 Måling af dagsværdi
For opdrætsselskaberne foreligger der ikke observerede markedstransaktioner eller markedsoplysninger. Derfor må selskaberne, som nævnt i afsnit 3, måle dagsværdien med en anden værdiansættelsesmetode, som maksimerer anvendelsen af relevante observerede input og minimere anvendelsen af ikkeobserverede input. Endvidere skal de have forudsætninger om risici.
IAS 41 stiller krav om dagsværdimåling, derfor finder IFRS 13 anvendelse for opdrætsselskaberne, jf. afsnit 5 og 8.
Selvom selskaberne ikke har et observeret marked til prisoplysningerne, så påviser afsnit 21, at selskaberne besidder biomassen med henblik på videresalg, derfor skaber dette grundlag for at vurdere prisen på at sælge den.
Afsnit 24 definerer dagsværdi som prisen opnået ved at sælge et aktiv eller betalt for at overdrage en forpligtelse i en velordnet transaktion på det primære (eller mest fordelagtige) marked på målingstidspunktet under aktuelle markedsforhold (dvs. en exit-pris), uanset om den
Side 21 af 84 pågældende pris kan observeres direkte eller skønnes ved hjælp af en anden værdiansættelsesmetode. Da selskaberne ikke har en pris, som kan observeres, må dagværdien skønnes ved hjælp af en anden værdiansættelsesmetode.
Afsnittene 27-33 beskriver anvendelsen af standarden på ikkefinansielle aktiver. Biomassen hos opdrætsselskaberne er et ikkefinansielt aktiv, derfor skal biomassen måles til dagsværdi efter højest og bedst mulige anvendelse.
Opdrætsselskaberne anvender input fra niveau 3 ud fra dagsværdihierarkiet, som er ikkeobserverede input, til deres værdiansættelsesmetode. Niveauerne bliver beskrevet fra afsnit 72-90.
Oplysninger, der skal gives for at hjælpe regnskabsbrugere til at vurdere værdiansættelsesmetode, input og indvirkning på resultat eller anden totalindkomst, øges væsentligt, når selskaber anvender niveau 3 input. Se Figur 7 nedenfor, som illustrerer forskellene i de tre niveauer (Ryttersgaard, 2019, s. 19).
Figur 7 – Forskelle i niveauer af input til regulering i dagsværdi
I særdeleshed er det afsnit 93, der lister flere oplysninger op, som selskaberne skal give. Der kan nævnes, at selskaber skal give kvantitative oplysninger om de væsentlige, ikkeobserverede input brugt til dagsværdimålingen og beskrivende oplysninger om dagsværdimålingens følsomhed over for ændringer i ikkeobserverede input, hvis en ændring i disse input til et andet beløb kan medføre en væsentligt højere eller lavere dagsværdimåling.
Opdrætsselskaberne anvender indkomstmetoden, hvor de konverterer fremtidige indtægter og omkostninger til et enkelt tilbagediskonteret beløb. Denne værdiansættelsesmetode omfatter
Side 22 af 84 nutidsværdimetoden, hvor en diskonteringssats forbinder fremtidige pengestrømme med et aktuelt beløb.
Afsnit B34, under appendiks B, omtaler markeder, hvor input til værdiansættelsen, kan observeres. Markeder nævnt i afsnittet er børsmarkeder, fondsmarkeder, mæglermarkeder og ejer-til-ejer-markeder. Oslo Børs ejer 97% af Fish Pool ASA, som er et internationalt reguleret marked for køb og salg af finansielle laksekontrakter (Fish Pool, 2021). Derfor kan Fish Pool være en indikation om salgspris for laks på et givet tidspunkt.
Hos opdrætsselskaberne betragtes biomassen som en pengestrømsfrembringende enhed, der er omtalt under afsnit B36. Det betragtes som niveau 3-input og udarbejdes ved hjælp af virksomhedens egne data, hvis der ikke er tilgængelige oplysninger, som indikerer, at markedsdeltagerne ville anvende andre forudsætninger. Fish Pool kunne her indikere, at opdrætsselskaberne hellere ville anvende det end interne priser.
4.3 Delkonklusion
Biologiske aktiver har sit regnskabsmæssige udgangspunkt i IAS 41 – Landbrug. Standardens formål er at foreskrive den regnskabsmæssige behandling af samt oplysninger om landbrugsaktiviteter. Standarden kræver, at opdrætsselskaberne måler biomassen til dagsværdi efter IFRS 13.
Da der ikke foreligger observerede markedstransaktioner for biomassen, må opdrætsselskaberne anvende en anden værdiansættelsesmetode til at måle biomassen ud fra højest og bedst mulige anvendelse. Opdrætsselskaberne anvender indkomstmetoden.
Biomassen betragtes som en pengestrømsfrembringende enhed, hvor nutidsværdimetoden tilbagediskonterer disse fremtidige pengestrømme. Selskaberne anvender hovedsageligt niveau 3-input til metoden.
Dette afsnit gav redegørelse af, hvilke regnskabsstandarder der er særligt aktuelle for netop denne industri. Næste afsnit skal give en dybere redegørelse af baggrunden for aktualiteten i problemstillingen, og for hvilke forskelle der var i industrien, før industrigruppen var etableret.
Side 23 af 84
5. Redegørelse af Rapport fra Tematilsynet fra Finanstilsynet
Som nævnt før, så lavede Finanstilsynet i Norge en rapport fra et tematilsyn i 2015. Rapporten analyserer den regnskabsmæssige behandling af diverse regnskabsposter hos udvalgte opdrætsselskaber på Oslo Børs. Hovedkonklusionen fra rapporten var, at der var manglende sammenlignelighed i industrien. To afsnit i rapporten vil blive gennemgået her. Et afsnit omhandler den regnskabsmæssige behandling af dødelighed hos biologiske aktiver, og det andet afsnit omhandler målingen af biologiske aktiver til dagsværdi. Da rapporten er fra 2015, vil der endvidere blive præsenteret og diskuteret nyere statistik.
5.1 Regnskabsmæssig behandling af svind/dødelighed
Finanstilsynet mener, at svind eller dødelighed er en væsentlig faktor i produktionen af laks, da ca. 20% af smolt i Norge går tabt fra udsættelse i havet og ikke kommer til slagtning for årene 2003-2011. Dette har en estimeret produktions omkostning på NOK 1,5 mia. i Norge.
Kun få opdrætsselskaber oplyste særskilt om væsentlige utilsigtede hændelser af betydelig dødelighed. Årsagen vurderes at være, at selskaberne har meget forskellig praksis til at vurdere, hvornår dødeligheden er betydelig og ikke. Selskaberne omkostningsfører kun væsentlige utilsigtede hændelser af betydelig dødelighed og ikke det ”normale” svind af at producere laks.
Endvidere giver alle ikke særskilte oplysninger omkring ”unormalt” svind, hverken i resultatopgørelsen eller i noterne.
I forhold til vurderingen af om produktionscyklussen er fra rogn til slagtning eller om den skal deles op i en produktionscyklus fra rogn til smolt, da fisken er i ferskvand og en fra smolt til slagteklar fisk, da den er i saltvand, så kan det ses i rapporten, at Finanstilsynet ikke kommenterer på de over 20% i svind i ferskvand fra rogn til smolt. Dette kan give indikationer om, at Finanstilsynet godkender selskabernes praksis omkring opdelingen i to produktionscyklusser.
Estimeret svind fra udsættelse til slagtning fra 2011 til 2018 kan ses i Figur 8 på næste side (Kontali, 2020, s. 13). Den viser en analyse fra Kontali, som blev præsenteret på en havbrugskonference på Færøerne. Norge ligger stadigvæk omkring 20% i snit pr. generation, mens UK er helt oppe på 26% i snit. Færøerne har ca. et snit på 12% i svind, mens det i Chile er mest ustabilt, hvor de har 19% i snit. Alle landene konvergerer dog hen imod ca. 15-25% i snit pr. generation.
Side 24 af 84
Figur 8 – Svind pr. generation fra udsættelse til slagtning, Kontali 2020
5.1.1 Praksis for indregning og måling af dødelighed
Alle seks børsnoterede selskaber, som var med i rapporten, havde på det tidspunkt den regnskabspraksis at omkostningsføre unormal høj dødelighed over resultatet, mens omkostningerne relateret til normal dødelighed indgik i indregningen af dagsværdi af umoden laks.
Alle undtagen et selskab havde kvalitative og/eller kvantitative retningslinjer om, hvornår dødeligheden var normal eller unormal. Dog havde ingen af dem ens retningslinjer.
Generelt var det et ønske fra Finanstilsynet, at selskaberne skulle have både kvalitative og kvantitative retningslinjer. I henhold til ens retningslinjer for selskaberne kan det være svært og måske også fejlagtigt, fordi, som Figur 8 viser, forholdene ikke er ens i de forskellige lande.
Finanstilsynet mener, at der skal være sammenhæng mellem reelt forventet svind og svind brugt i værdiansættelsen.
Side 25 af 84 5.1.2 Præsentation i resultatopgørelsen
I henhold til generel opstilling af resultatopgørelser, var der store forskelle i antal linjer og mellemtotaler. Alle selskaberne havde dog en linje til værdiregulering af biomassen, og den var inkluderet i mellemtotalen ”driftsresultat/EBIT”.
Flere havde en mellemtotal, som var driftsresultat før værdiregulering. Den mellemtotal kaldte de ”Driftsresultat før værdiregulering af biomasse” eller ”Operational EBIT”. Finanstilsynet mener, at det er upassende at have denne mellemtotal ”før de dårlige nyheder” og opfordrer endvidere til, at det ophører.
Halvdelen af selskaberne havde en linje i resultatopgørelsen for unormal dødelighed, mens resten indregnede det i produktionsomkostninger. Flere af selskaberne, som indregnede unormal dødelighed i produktionsomkostninger, gav ikke oplysninger om konsekvensen af den unormale dødelighed. Finanstilsynet mener, at selskaberne skal indregne den unormale dødelighed i produktionsomkostninger, men så i stedet give konsekvensoplysninger om den unormale dødelighed i noterne.
5.1.3 Noteoplysningskrav om dødelighed
Finanstilsynet henviser til afsnittene 50 og 53 i IAS 41 omkring noteoplysninger om dødelighed. IAS 41.50 omhandler afstemningen af regnskabsmæssige ændringer af biomassen fra primo til ultimo, hvor dødeligheden burde indgå i litra g ”Andre ændringer”.
Som før nævnt, jf. IAS 53, skal selskaberne oplyse omkring væsentlige indtægts- og/eller omkostningsposter samt den beløbsmæssige størrelse af denne post og årsagen til hændelsen, hvis selskabet oplever unormal dødelighed.
Flere selskaber oplyste omkring unormal dødelighed i noterne, men oplyste kun produktionsomkostninger for den døde fisk og ikke omkostninger relateret til hændelsen, ej heller dagsværdien af den døde fisk. Finanstilsynet mener, at selskaberne burde oplyse alle tre beløbsmæssige størrelser relateret til den døde fisk.
5.2 Biologiske aktiver til dagsværdi
Som nævnt i indledningen, så er biologiske aktiver en væsentlig del af opdrætsselskabernes samlede aktiver. Biomassen var samlet NOK 25 mia. på balancedagen 2013 for de børsnoterede opdrætsselskaber (NOK 35 mia. på balancedagen 2019, dog udgår Cermaq frem til 2019, mens NRS og Salmones Camanchaca indgår i beregningen).
Side 26 af 84 Metoden til at måle biomassen var forskellig fra selskab til selskab, og i særdeleshed kom det an på, hvor i livscyklussen laksen befandt sig.
5.2.1 Anvendelsen af værdiansættelsesmetoder gennem livscyklussen
Finanstilsynet opdeler livscyklussen i fem faser. Metoderne i nogle faser er forskellige fra selskab til selskab. De fem faser gennemgås nedenfor.
Rogn, Yngel og smolt i ferskvand
Alle selskaberne anvendte historisk kostpris til at værdiansætte laksen. Næsten alle selskaber argumenterede jf. IAS 41.24 for, hvor historisk kostpris var tæt på dagsværdien, men et selskab argumenterede jf. IAS 41.30 for, hvor vurderingen af dagsværdien vurderes at være klart upålidelig.
Smolt overgang – fra ferskvand til hav
Den mest anvendte værdiansættelse var stadigvæk kostpris, dog var der nogle selskaber, som anvendte markedspriser for smolt. Selvom fleste selskaber producerer deres eget smolt, så er der et marked for smolt, og derfor mener Finanstilsynet, at selskaberne kunne begynde at anvende dagsværdi allerede fra denne fase.
Laks i hav – fra smolt til 1 kg levende vægt
Alle selskaberne, undtagen et, anvendte historisk kostpris til at værdiansætte laksen. Et selskab anvendte en tilvækstmodel (modellen vises på næste side) til at beregne dagsværdien.
En problemstilling, som opstod i denne fase var, at selskaber, der anvendte markedspriser i den foregående fase, havde nu i denne senere fase skiftet over til anskaffelseskost. Dette er i strid med IAS 41.31, som siger, at når selskaberne først begynder at indregne biomassen til dagsværdi, må de fortsætte med det til biomassen slagtes eller afhændes.
Laks i hav – fra 1 kg til 4 kg levende vægt
I denne fase anvender alle selskaberne tilvækstmodellen (modellen vises på næste side) til at beregne dagsværdien.
Laks i hav – fra 4 kg levende vægt
Alle selskaberne, undtagen et, anvendte spotpriser til at værdiansætte dagsværdien, mens et selskab anvendte et snit af forskellige priser til at værdiansætte dagsværdien.
Side 27 af 84 Tilvækstmodellen
Metoden, som selskaberne anvendte før tematilsynet fra Finanstilsynet, kom fra Bjørn Einar Strandberg, PwC og Finn Espen Sellæg, EY. De udgav artiklen, Verdimåling av fisk etter IFRS, i Praktisk økonomi & finans 2-2014. En illustration er taget fra artiklen, som beskriver modellen, se Figur 9 (Strandberg og Sellæg, 2014, s. 8). Finanstilsynet vurderer, at metoden minder mest om indkomstmetoden, jf. IFRS 13.B10.
Figur 9 – Illustration af tilvækstmodel fra Verdimåling av fisk etter IFRS, i Praktisk økonomi & finans 2-2014
Selvom selskaberne anvendte samme formel, så var praksis forskelligt for input, der indgik i formelen. Dvs. at estimerede indtægter, estimerede omkostninger, grænseværdi for minimums vægt for at laksen indgår i modellen og grænseværdien for optimal slagteklar vægt var opgjort forskelligt.
5.2.2 IFRS – Er normal dødelighed en del af dagsværdien?
Selskaber indregnede normal dødelighed i dagsværdien af den forsat levende biomasse.
Selskaberne kunne ikke i 2015 oplyse, hvor stor del af dagsværdien relaterede sig til kostpris af de døde fisk, men nogle gav et estimat på 5%. Dette svarede til NOK 1,2 mia. på balancedagen 2013 (NOK 1,7 mia. på balancedagen 2019, dog udgår Cermaq frem til 2019, mens NRS og Salmones Camanchaca indgår i beregningen).
Finanstilsynet mener ikke, jf. IFRS, at kostprisen for de døde fisk kan indregnes i dagsværdien af den forsat levende biomasse.
5.2.3 Måling til dagsværdi - forudsætninger
Som nævnt før, anvender opdrætsselskaberne niveau 3-input til metoden. Derfor estimeres dagsværdien af biomassen på flere forudsætninger, der ikke kan observeres. De væsentligste forudsætninger for hele biomassen er pris, volumen og en kvalitetsfordeling. For den del af
Side 28 af 84 biomassen, som ikke er på slagteklar vægt, er resterende produktionsomkostninger endvidere en væsentlig forudsætning. Finanstilsynet analyserede prisforudsætningen nærmere, da den, alt andet lige, er den væsentligste forudsætning.
Analysen af prisforudsætningen konkluderede, at der var praktiske forskelle i prisfastsættelsen, som kunne have væsentlige indvirkninger på dagsværdien. Der blev i fleste tilfælde anvendt spotpriser for moden laks, mens fremtidige priser blev anvendt for umoden laks.
Spotprisen for moden laks var tilnærmelsesvis ens, dog ikke helt ens, da selskaberne anvendte forskellige priskilder. Stor forskel var derimod i prisforudsætningerne for umoden laks. Alt fra spotpriser til vægtede fremtidige priser til egne priser var anvendt og variationen i prisen for umoden laks i Norge var 20%.
En anfægtelse af prisen for umoden laks var, at nogle selskaber anvendte en og samme vægtede fremtidig pris for alle umodne laks, ligegyldigt om laksen var slagteklar om 3 eller 9 måneder.
Denne ens vægtede fremtidige pris blev anvendt for alle umodne laks, selvom der findes månedlige fremtidige priser 12 måneder frem. Finanstilsynet mener, at når selskaberne har detaljerede slagteplaner, så skal der anvendes den fremtidige månedspris for den del af biomassen, som slagtes i den givne måned.
Selskaberne havde da en mistro til fremtidige priser og forholdt sig kritisk til dem, og derfor anvendte de hellere en vægtet fremtidig pris for alle umodne laks.
Finanstilsynet opfordrede, som helhed, men i særdeleshed i forhold til prisen, til en harmonisering af praksis vedrørende IFRS samt en harmonisering mellem selskaberne.
5.2.4 Noteoplysninger om dagsværdi og ikkefinansielle tal
Ligesom redegørelsen af IFRS 13, så vurderer Finanstilsynet ligeledes, at værdiansættelsen af biomassen tilhører niveau 3 ud fra dagsværdihierarkiet, som er ikkeobserverede input. Dvs., at selskaberne skal give flere oplysninger omkring værdiansættelsen. De skal give kvantitative oplysninger om de væsentlige, ikkeobserverede input brugt til dagsværdimålingen og beskrivende oplysninger om dagsværdimålingens følsomhed over for ændringer i ikkeobserverede input, hvis en ændring i disse input til et andet beløb kan medføre en væsentligt højere eller lavere dagsværdimåling, jf. IFRS 13.93.
Finanstilsynet vurderer, at prisforudsætningen er det væsentligste input, og selskaberne skal give oplysninger om priskilder, og hvordan de vægtes. Dette skal gives for hvert land, som
Side 29 af 84 selskabet opdrætter i og gruppere det i umoden og moden laks. Forventet fremtidig dødelighed er endvidere et væsentligt input, og selskaberne bør oplyse forudsætningerne i procenter af vægt og/eller antal. Andre væsentlige input, som burde gives kvantitative og/eller kvalitative oplysninger om, vurderes at være resterende produktionsomkostninger, foderkost pr. kg og Feed Conversion Rate (FCR).
I henhold til følsomheder af kvantitative oplysninger vurderer Finanstilsynet, at der skal oplyses følsomhed omkring prisen. De følsomheder, der gives, skal være symmetriske, dvs.
hvis en øgning kontra en reduktion ikke har lige store konsekvenser, så skal begge ændringer oplyses. Endvidere skal der gives oplysninger for væsentlige ændringer i input, dvs. for prisen skal der gives minimum en ændring på +/- 5 kr./kg.
Som nævnt i redegørelsen af IAS 41 har selskaber ligeledes oplysningskrav om biomassen, jf.
IAS 41.46b, hvor oplysninger skal gives om ikke-finansielle mål eller skøn over de fysiske mængder. Finanstilsynet mener, at selskaberne skal dele biomassen op i tre grupper, mindre end 1 kg, 1-4 kg og større end 4 kg. Den fysiske mængde skal gives for antal eller vægt for hver gruppe. Finanstilsynet mener, at det ville give den finansielle rapportering en væsentlig merværdi, hvis selskaberne oplyste både antal og vægt for hver gruppe.
5.3 Delkonklusion
Generelt vurderer Finanstilsynet, at opdrætsselskaberne skal give flere oplysninger omkring opgørelsen af dødelighed, værdiansættelsesmetoden og ikkeobserverede input, som anvendes til dagsværdimålingen. Endvidere ønsker Finanstilsynet en større harmonisering ved opgørelsen af om dødeligheden er normal eller unormal, præsentation af værdireguleringen af biomassen og opgørelse af anvendte prisforudsætninger. I henhold til værdiansættelsesmetoden, vurderede Finanstilsynet, at kostprisen for de døde fisk kan ikke indregnes i dagsværdien af den forsat levende biomasse, jf. IFRS.
Dette afsnit gav en dybere redegørelse af baggrunden for aktualiteten i problemstillingen, og for hvilke forskelle der var i industrien, før industrigruppen var etableret. Afsnit 6 er hovedafsnittet i specialet, hvor værdiansættelsen af biologiske aktiver pr. 31.12.2019 analyseres. Der analyseres, hvad der er ændret siden undersøgelsen fra Finanstilsynet i Norge, hvordan selskaber værdiansætter biologiske aktiver, hvordan de oplyser om værdiansættelsen i noter, og om der stadigvæk er forskelle i metode og rapportering hos selskaberne.
