Danish University Colleges
VIA Sundhedsfremme og Rehabilitering, Center for forskning Centerafrapportering januar 2016 - juni 2018
Sørensen, Dorthe
Publication date:
2018
Link to publication
Citation for pulished version (APA):
Sørensen, D. (2018). VIA Sundhedsfremme og Rehabilitering, Center for forskning: Centerafrapportering januar 2016 - juni 2018.
General rights
Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights.
• Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research.
• You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain • You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal
Download policy
If you believe that this document breaches copyright please contact us providing details, and we will remove access to the work immediately and investigate your claim.
Download date: 29. Sep. 2022
2018
VIA Sundhedsfremme og Rehabilitering, Center for forskning Resultatrapport, januar 2016 – juni 2018
DORTHE SØRENSEN (DSOR) | VIA
1
VIA Sundhedsfremme og Rehabilitering Resultatrapport, januar 2016 – juni 2018
Indhold
VIA Sundhedsfremme og Rehabilitering ... 1
Resultatrapport, januar 2016 – juni 2018 ... 1
Nøgletal ... 2
Centerprofil... 2
Samarbejdsrelationer ... 3
Organisering ... 4
Krop-sind interventioner ... 4
Rehabilitering ... 5
Livsverdens forskning ... 6
Strategien fremadrettet ... 7
Mål for centret ... 7
Rekruttering af medarbejdere ... 7
Projektportfolio 2016 – 2018 ... 9
Publikationer, 2016 - 2018 ...17
Bidrag, avisartikler ...24
Fondsansøgninger 2016-2018 ...26
2
Nøgletal
I perioden januar 2016 – juni 2018 kan centrets resultater opsummeres i følgende hovedtal
51 Videnskabelige artikler, internationale peer reviewed tidsskrifter (BFI) 12 Bogkapitler, tidsskrift/fagartikler
10 Konferenceartikler, konferencepræsentationer m. abstract, postere 26 Andet (avis, dagblade)
Aktuelt
9 Projekter med delvis ekstern finansiering I alt 28 projekter med intern/VIA finansiering
I perioden er der hjemtaget eksterne midler til FUI-projekter og -aktiviteter for ca. 1.360.000 kr. eks- klusive midler til ph.d. projekter, som ikke er en del af centrets budget. I perioden er der udarbejdet 39 projektansøgninger, hvoraf 11 har opnået støtte, 23 har fået afslag, 5 afventer svar og heraf 1 EU-ansøgning, som afventer svar i sensommeren 2018.
2018
I alt 22 medarbejdere har deres tilknytning til centret (inklusive adjunkter som ikke er en del af cen- trets budget).
14 medarbejdere er finansieret af centrets budget med i alt 2885 timer (1,75 årsværk). 7 ud af de 14 medarbejdere har ph.d. grad + 3 ph.d. studerende (Ud af de 22 medarbejdere er der 10 med ph.d.- grad., fordi der er adjunkter med ph.d. grad).
5 af medarbejderne deltager i eksternt finansierede projekter.
Der er 1 centerleder på deltid og 1 docent (ikke medregnet i årsværket), og 3 af medarbejderne fun- gerer i praksis også som klyngekoordinatorer/forskningsledere.
Der rekrutteres via fælles katalog fra VIA’s fire hovedområder; i 2018 deltager medarbejdere fra alle VIAs sundhedsuddannelser fra 5 forskellige campusser.
Budget 2018
Centret har en grundbevilling på ca. 1.250.500 mio. kroner i 2018. Heraf dækkes aktiviteterne i klyn- gerne (frikøb af medarbejdere) og driftsudgifter. I alt 1.136.230,- mio. kroner bruges til frikøb.
Løn til centerleder og docent kommer ud over.
Centerprofil
Centret er forankret i VIA Sundhed og indtil videre er alle medarbejdere rekrutteret fra de sundheds-
3 faglige professionsuddannelser i VIA. Der er i 2018 forsøgt rekrutteret medarbejdere fra andre ho- vedområder.
Forskningsarbejdet i centret er kendetegnet ved at være interdisciplinært og har således de bedste forudsætninger for at tage afsæt i de samfundsrelevante udfordringer og problemstillinger, der ved- rører menneskers sundhed og rehabilitering. Centrets nuværende profil er kendetegnet ved at være ung (3 år). Siden etableringen af centret i 2013-14 har profilen bevæget sig fra at have en stærk samfundskritisk og sociologisk tilgang til sundhedsforskning, til nu at have en stærk sundheds- og professionsfaglig tilgang. Siden 2015, hvor VIA Sundhed etablerede en ny centerstruktur har Center for Sundhedsfremme og Rehabilitering fået ny centerleder (Dorthe Sørensen) og docenter ansat, (pt 1 docent, Jesper Ovesen Dahlgaard). Docenten og centerlederen har et tæt samarbejde om den strategiske udvikling af centrets profil.
I etablerings- og konsolideringsperioden er der arbejdet med at
o etablere en forskningsbaseret projektportefølje med anvendelsessigte
o opbygge forskningsfaglig volumen inden for sundhedsfremme og rehabilitering.
o medarbejdere har kompetencer, der matcher det øvrige forskersamfunds kompetencer. Ek- sempelvis, at de har de fornødne kompetencer og forudsætninger for at vejlede ph.d. stude- rende i samarbejde med universiteterne
o etablere en bredt sammensat men fokuseret projektportefølje med relevant deltagelse af medarbejdere på tværs af professionsfaglige sundhedsuddannelser
o involvere studerende i forskningsarbejdet
o etablere en dialogbaseret relation til uddannelsesmiljøerne ude på VIA campusser med hen- blik på at udvikle og understøtte videnflowet mellem uddannelserne og forsknings- og udvik- lingsmiljøet
o bidrage til uddannelsernes videngrundlag og på den måde bistå til kvalitet i uddannelserne o udvikle forskningsbaseret viden om sundhedsfremme og rehabilitering i VIA og de professio-
ner, vi retter vores uddannelser mod
Forskningsmedarbejderne i Center for Sundhedsfremme og Rehabilitering undersøger, hvordan in- terventioner kan bidrage til rehabilitering og hvordan adfærdsmæssige, psykiske og sociale faktorer bidrager til sundhedsfremme, herunder hvilke udfordringer patienter og pårørende oplever i forbin- delse med at skulle reintegrere sig i et hverdagsliv med sygdom og eventuelle begrænsninger.
Forskningsmedarbejderne undersøger også de mekanismer (psykologiske og molekylære), hvor igennem øget bevidsthed og selvregulering af samspillet mellem krop, tanker og følelser, fører til bæredygtige og sundhedsfremmende effekter og bedre rehabilitering. Se projektportefølje for ek- sempler på forskningsarbejde.
Samarbejdsrelationer
Vi samarbejder med forskere fra universiteter, regioner, kommuner, almen praksis og den private
4 sektor om at udvikle anvendelig og relevant viden om sundhedsfremme og rehabilitering samt til løsning af konkrete udfordringer til gavn for borgere og de sundhedsprofessionelle. Forskningsmed- arbejderne indgår i samarbejder eksempelvis med Psykologisk Institut, Institut for Folkesundhed, Sektion for sygepleje, Sektion for Idræt og Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykolog, på Aar- hus Universitet. Desuden indgår de i et tæt samarbejde med fx Sclerosehospitalerne i Danmark (Haslev og Ry) omhandlende rehabiliteringsprojekter til personer med MS, Neurologisk afdeling, On- kologisk afdeling, Hæmatologisk afdeling, samt Børneonkologisk afdeling på Aarhus Universitets Hospital og privatpraktiserende fysioterapiklinikker i region Midt om rehabilitering af personer med parkinsons sygdom og Randers kommune og Sundhedscenter omkring borgere med KOL og ældre med behov for ergoterapi med flere (se flere samarbejdspartnere under de enkelte projekter).
Andre eksempler på samarbejder er med professor Inger Mechlenburg, der er ansat i et professorrat inden for det ortopædiske område, finansieret af Regionen, Aarhus Universitets Hospital og VIA. Som noget nyt er medarbejdere involveret i etableringen af Forskningsklinik for sammenhængende reha- biliteringsforløb for borgere på tværs af region og kommune. Endelig er flere af centrets medarbej- dere aktive i Human First (partnerskab på sundhedsområdet mellem VIA University College, Region Midtjylland og Aarhus Universitet) med henblik på at udvide samarbejdet med regionen, kommu- nerne og universitetet.
Organisering
Center for Sundhedsfremme og Rehabilitering har etableret sig som sammenhængende center i perioden fra 2015 – 2018. Her er der arbejdet med konsolidering i forhold til forskning inden for sundhedsfremme og rehabilitering med relevans for de professionsuddannelser, der er i VIA Sund- hed. Forskningsområderne omtales i daglig tale som klynger, men skal ikke forstås som klynger med medarbejdere, nærmere som faglige klynger eller forskningsområder. En medarbejder kan således godt være tilknyttet mere end én klynge. I hele perioden har de prioriterede forskningsområder (klynger) været nedenstående:
o Krop-sind interventioner (sundhedsfremme og forebyggelse) o Rehabilitering
o Livsverdens forskning
Krop-sind interventioner
Krop-sind interventioner tager afsæt i projekter inden for medicin (fx forebyggelse af depression), samfund (fx stress og udbrændthed, selvregulering ift. spisevaner og livstransitioner ved sygdom og aldring) og uddannelse (fx fremme af nærvær/medfølelse og psykisk robusthed hos sundhedspro- fessionelle). Forskningen understøttes blandt andet gennem en etableret biobank med fysisk place- ring på Bioanalytiker uddannelsen i Aarhus.
Der undersøges blandt andet psykologiske og molekylære mekanismer for bæredygtig sundheds- fremme gennem et moderne og interdisciplinært forskningsprogram, bestående af:
5 -Randomiserede forsøg med Mindfulness Baseret Stress Reduktion (MBSR)
-Selvregulering -Velvære og læring
-Kropsidentitet, kropsbevidsthed
-Molekylære og fysiologiske markører for fysisk og mental sundhed
Klyngekoordinator/forskningsleder: Jesper Ovesen Dahlgaard, docent, ph.d. fysioterapeutuddannel- sen i Aarhus.
Ressourcer: 7 medarbejdere i 2018, + 1 person i virksomhedspraktik fra 1. august til 30. november 2018
Malene Munk Jørgensen, bioanalytikeruddannelsen, lektor, ph.d. (350 timer)
Kristine Tvedegaard-Christensen, bioanalytikeruddannelsen, adjunkt, ph.d. (170 timer) Helen Nordahl Madsen, bioanalytikeruddannelsen, adjunkt, ph.d. (120 timer)
Anette Schnieber, Global Nutrition and Health, Ernæring og Sundhed, lektor, ph.d. (350 timer) Trine Tønners Nørgaard, sygeplejerskeuddannelsen Randers, adjunkt (130 timer)
Eva Egebjerg, psykomotorikuddannelsen, lektor (150 timer)
Mathilde Skriver Mikkelsen, psykomotorikuddannelsen, adjunkt (50 timer)
Rasmus Jentoft Boutrup, virksomhedspraktik og løntilskud i juni og fra august-december 2018
Rehabilitering
I centret arbejdes ud fra WHO’s definition på rehabilitering som defineres som en række indsatser, der støtter det enkelte menneske, som har eller er i risiko for at få nedsat funktionsevne, i at opnå og vedligeholde bedst mulig funktionsevne, herunder at fungere i samspil med det omgivende sam- fund. Borgere som har eller er i risiko for nedsat funktionsevne er således målgruppen, eksempelvis personer med KOL, multiple sclerose, parkinsons sygdom, apopleksi, hjerte-kar sygdomme, cancer.
Forskningen inden for rehabilitering tilstræber at inddrage personlige og omgivelsesmæssige resur- ser, og målrettes både de fysiske og mentale udfordringer.
-Interdisciplinære og monofaglige interventioner (ergo, fys, sygepleje) -Forskellige former for fysisk træning
-Mindfulness Baseret Stress Reduktion (MBSR) -Kostvaner og indtag
-Adherence og non-adherence i træning -Kognition (delirium)
-Håndtering af livet med sygdom
Klyngekoordinatorer/forskningsledere: John Brincks og Dorthe Sørensen, lektor, ph.d.
Ressourcer: 10 medarbejdere inkl. 2 ph.d. studerende i 2018 Anne Schinkel Stamp, psykomotorikuddannelsen, lektor (85 timer)
6 John Brincks fysioterapeutuddannelsen, lektor, ph.d. (350 timer)
Anita Haahr sygeplejerskeuddannelsen, lektor, ph.d. (350 timer)
Helle Svenningsen, sygeplejerskeuddannelsen, lektor, ph.d. (350 timer)
Louise Møldrup, ergoterapeutuddannelsen, lektor, ph.d. studerende (150 timer) Tove Lise Nielsen, ergoterapeutuddannelsen, lektor, ph.d. (150 timer)
Helene Windstrup Holst–Stensborg, ergoterapeutuddannelsen, adjunkt, (300 timer) Claus Sevel, fysioterapeutuddannelsen, lektor, ph.d. (150 timer)
Helle Rønn Smidt, fysioterapeutuddannelsen, lektor, ph.d. studerende (+ 30 timer til centerarbejde) Hedwig Regiena Hermance Kamphof, sygeplejerskeuddannelsen, adjunkt (200 timer)
Marie Ernst Christensen, Global Nutrition and Health, Ernæring og Sundhed, lektor (deler timer med Livsverdens forskningsklyngen)
Livsverdens forskning
Livsverdens forskning tager afsæt i patienter og pårørendes oplevelser af hverdagslivet i forbindelse med sygdom og restitution samt deres håndtering af egen livs- og sygdomssituation. Herunder ind- drages sundhedsprofessionelles perspektiver. Der forskes i områder der knytter sig til:
-Overgange herunder tværsektorielle overgange samt overgange, der knytter sig til at leve med syg- dom (den komplekse medicinske patient)
-Restitution i eget hjem efter sygehusindlæggelse
-Patient og pårørendes oplevelse af sammenhæng mellem egne ressourcer og den professions-fag- lige indsats, samt håndtering af livet med sygdom
-Professionsfaglig indsats og de oplevede udfordringer i patientens hjem
Klyngekoordinator/forskningsleder: Anita Haahr, lektor, ph.d.
Ressourcer: 4 (5) medarbejdere i 2018, hvoraf 2 medarbejdere er gengangere fra rehabiliterings- klyngen
Anelise Norlyk, sygeplejerskeuddannelsen, docent, ph.d. (2016-2017)
Anita Haahr, sygeplejerskeuddannelsen, lektor, ph.d. (deler timer med rehabiliteringsklyngen) Marie Ernst Christensen, Global Nutrition and Health, Ernæring og Sundhed, lektor (100 timer) Ingrid Villadsen, sygeplejerskeuddannelsen, lektor, ph.d. studerende (+ 30 timer til centerarbejde) Marianne Kjær Freiesleben på barsel sygeplejerskeuddannelsen, lektor, (150 timer), timer overdraget til Camilla Mousing, sygeplejerske uddannelsen, lektor, ph.d.
Dorthe Sørensen, sygeplejerskeuddannelsen, lektor, ph.d. (centerleder)
Inden for og på tværs af klyngerne samarbejder medarbejdere om at udvikle og gennemføre projek- ter, publicering, mv. På tværs af klyngerne arbejdes der med forskellige undersøgelsesmetoder. In-
7 den for de kvalitative og kvantitative forskningsdesigns. Vi udforsker endvidere relevante nye pro- blemfelter og fænomener inden for sundhed, hvor der endnu er sparsomt med videnskabeligt ar- bejde (fx psykomotorisk terapi, ernæring og sundhed). I forhold til sidstnævnte er der i 2018 skaffet midler til at få den første ph.d. studerende i gang inden for ernæring og sundhed.
Strategien fremadrettet
Strategien fremadrettet vil være kendetegnet ved fortsat at
o Bevare en tydelig og stærk interdisciplinær professionsrettet sundhedsprofil
o Etablere stærke, afgrænsede og kvalificerede forskningsområder i samarbejde med eksterne viden- og forskningsmiljøer
o Sikre forsknings- og sundhedsfaglig ledelse i centret
o Kapacitetsopbygge med forskningskompetencer – med ansættelse af docenter rekruttere faglige fyrtårne
Særligt som en del af en konsolidering har centret arbejdet for etablering af nye, eksterne samar- bejdspartnere og indgåelse af nye partnerskaber. Der er desuden arbejdet på etablering af relationer internt i VIA på tværs af forskningscentre og synliggørelsen af centrets tilstedeværelse og aktiviteter for især de sundhedsfaglige professionsuddannelser. Deltagere i centret har etableret en arbejds- kultur præget af samarbejde, og der arbejdes fortsat målrettet på at involvere alle medarbejdere i realiseringen af målene for centret.
Der arbejdes nu og i de kommende år målrettet med fundraising, så flere medarbejdere kan involve- res i forskningsaktiviteter og at projekter kan opnå et volumen der sikrer gennemførelse på et kvalifi- ceret niveau. Der arbejdes målrettet med at øge den eksterne finansiering ved at initiere og deltage i flere ansøgninger. Desuden er der plads til fortsat tilknytning af ph.d.-studerende, så allerede til- knyttede medarbejdere med ph.d. kan engageres som ph-d. vejledere.
Mål for centret
o Forskningspublikationer (i gennemsnit 1 videnskabelig publikation per år per medarbejder) o Fundraising (at alle fasttilknyttede medarbejdere arbejder aktivt med fundraising)
o At centret er kendt, åbent og bidrager til de sundhedsfaglige professionsuddannelsers viden- grundlag
o Deltagelse og synlighed i relevante lokale, nationale og internationale faglige sammenhænge (på konferencer mv.)
o Bidrage til sundhedsprofessionsuddannelsernes videngrundlag ift. forskningsmetoder, al- mene akademiske kompetencer, faglig formidling mundligt og skriftligt, og forskellige typer af publikationer
Rekruttering af medarbejdere
Medarbejdere som blev rekrutteret til centrets klynger i 2018 blev tilbudt 100-200 timer. Der har
8 være lagt op til en større grad af udskiftning i samtidig med der ønskes rekruttering for en længere periode for hovedparten af medarbejderne, især de medarbejdere med ph.d. grad, som er de forsk- ningsansvarlige i projekterne. Der er fremadrettet (2019) lagt op til, at de enkelte medarbejdere skal have et minimum timevolumen på 200 timer.
9
Projektportfolio 2016 – 2018
Inspiratorisk muskeltræning til borgere med KOL (2015-18)
En pilot undersøgelse af gennemførbarhed og adherence (træningstilslutning) af en Web-baseret træningsprotokol til hjemmetræning i inspiratorisk muskeltræning til borgere med kronisk obstruktiv lungesygdom – et eksperimentelt design. Projektet består af to delprojekter: At undersøge gennem- førlighed og træningstilslutning af web-baseret træningsprotokol med feedbackfunktion hos bor- gere med KOL, der skal udføre hjemmetræning efter afsluttet KOL-rehabilitering ved Randers Sund- hedscenter. At undersøge, hvilke faktorer borgere med KOL oplever der har betydninger for deres IMT træningstilslutning (herunder mestrings-selvtillid) efter afsluttet KOL-rehabilitering ved Randers Sundhedscenter. Deltagerne er fra VIA Sundhed, sygeplejersker uddannelse, fysioterapeut uddan- nelse, og ernæring og sundhedsuddannelsen. Projektet er finansieret af VIA midler.
Patientoplevede udbytte af psykomotorisk behandling som komplimenterende behandlingstilbud blandt skulderpatienter (2015-2018)
I efteråret 2015 indledte Psykomotorikuddannelsen og Center for Forskning i Sundhedsfremme og Rehabilitering, VIA SUND, et samarbejde med Skuldersektoren, Ortopædkirurgisk ambulatorium ved Sygehus Lillebælt – Vejle Sygehus med det formål at opnå viden om det patientoplevede udbytte af psykomotorisk behandling som komplimenterende behandlingstilbud blandt skulderpatienter med smerter af mere end 3 måneders varighed. Der blev gennemført et Grounded Theory studie, som resulterede i en teori, som afspejlede adfærdsmønstre hos patienter, som havde modtaget psykom- otorisk behandling. Det patientoplevede udbytte grupperede sig inden for tre forskellige typologier i form af henholdsvis de, som fulgte råd og vejledning fra behandleren, de som fik større fokus på krop-psyke sammenhængen og betydningen af at lytte til koppen, og de som iværksatte større æn- dringer i deres livsførelse i forlængelse af behandlingen. Fælles for patienterne var bl.a., at de opnå- ede en ny forståelse for, hvorledes de kunne bidrage til egen rehabilitering og fik nye måde at cope med skulderproblematikken. Projektet er finansieret af VIA midler og Vejle Sygehus.
Ulighed i hjerterehabilitering – socialt udsatte hjertepatienters hverdagsliv (2018-)
Formålet er at tilvejebringe en dybere indsigt i hvilke særlige rehabiliteringsbehov socialt udsatte hjertepatienter selv beskriver, de har, samt hvilke ressourcer de selv beskriver, de har til rådighed. Og, at tilvejebringe ny viden om hvordan disse behov og ressourcer kan adresseres hensigtsmæssigt for at understøtte patienternes genetablering af hverdagslivet efter afsluttet rehabilitering. Studiet har et kvalitativt forskningsdesign. Studiet har sit videnskabsteoretiske afsæt i fænomenologi, da det er patienternes egne oplevelser, tanker og erfaringer, der skal frem. Projektet gennemføres i samar- bejde med Hjerterehabilitering, Hjerte-, lunge-, karkirurgi, Aarhus Universitetshospital, Skejby
Fælles regionalt e-læringsprogram for opsporing, forebyggelse og behandling af delirium (2015- 2018)
10 I samarbejde med Center for E-læring Region Midt (kaldet CERM). Helle Svenningsen fra VIA Sund- hed deltager aktivt i udviklingen af kurset og sammen med de andre fagligt ansvarlige har ansvaret for at levere fagligt indhold til kurset og den endelige godkendelse. Derudover vil de fagligt ansvar- lige, herunder Helle Svenningsen, bistå med kommunikation til den ledelse, der træffer beslutninger om den endelige godkendelse af det faglige indhold. Omfanget af Helle Svenningsens bistand ud- gør samlet set 148 timer. Helle Svenningsens honoreres for sit arbejde kr. 55.000,-. Dette beløb vil blive faktureret af VIA hos CERM med 50 % i juni 2016 og 50 % ved projektets afslutning.
B-CAM delirium vurderingsredskab (2015- ?)
Der har i perioden været flere projekter ang. B-CAM: Oversættelse og validering af B-CAM (2015- ?) I samarbejde med overlæge Jens Nørbæk og sygeplejerske Elsebeth Glipstrup har Helle Svenning- sen oversat, afprøvet og valideret redskabet B-CAM på 5 forskellige sengeafdelinger på Hvidovreho- spital. Under et af besøgene på hospitalet blev denne video, der forklarer om delirium og de oplevel- ser patienterne kan have med det, optaget: http://novonordiskfonden.dk/da/content/doedskamp-i- droemmeland Der arbejdes fortsat på en publicering af data fra valideringen. Selve redskabets vali- derede oversættelse er i orden, og kan bl.a. hentes hos Sundhedsstyrelsen:
https://www.sst.dk/da/udgivelser/2016/~/media/23FC7C21EF5140BC88DDA6F0360ADD8F.ashx
B-CAM som redskab i primærsektoren (2016-2017)
Formålet med projektet er at vurdere om b-CAM er et anvendeligt redskab på en akutmodtage af- deling i primærsektoren (Vikærgården, Århus). Der har været afholdt undervisningseftermiddage for personalet ultimo 2016 og primo 2017 har Helle Svenningsen været observerende og delvist delta- gende i forsøg på at fremme implementeringen. Pålæg fra embedslægen ang. mangler og seneste lederens afrejse, har imidlertid stoppet projektet. Projektet er finansieret af VIA midler
Validitet af Six-Spot Step Test (gangfunktionstest) til PmPD (2016-2019)
Formålet med projektet er at vurdere reliabiliteten, validiteten og testens diagnostiske værdi i rela- tion til fald og balanceproblemer. Der samarbejdes med privatpraktiserende fysioterapiklinikker, kommuner i Region Midt, Parkinsonforeningen og Aarhus Universitetshospital, og indsamlingen af data sker i samarbejde med fysioterapeutstuderende i Aarhus. Projektet er finansieret af VIA midler.
Anvendelighed (feasibility) af en kompleks balanceintervention til personer med Parkinsons sygdom (2018- )
Formålet med projektet er at afprøve en kompleks og udfordrende fysioterapeutisk træningsinter- vention til personer med parkinsons sygdom (PmPD). Der er tale om et feasibilitystudie, der tester anvendeligheden af de europæiske kliniske retningslinjer for balancetræning til PmPD i en dansk kontekst. Viden fra projektet ”validitet af Six-Spot Step Test (gangfunktionstest) til PmPD” er ligele- des implementeret i evalueringen af interventionen. Der samarbejdes med privatpraktiserende fy-
11 sioterapiklinikker og Aarhus Universitetshospital, og indsamlingen af data sker i samarbejde med fy- sioterapeutstuderende i Aarhus. Projektet er finansieret af VIA midler.
Gang- og balanceanalyse af personer med multiple sklerose (PmMS) (2015-2018)
Formålet med projektet var at definere gang og balance problemer hos PmMS og ud fra denne vi- den etablere relevante balance og ganginterventioner til PmMS. Der samarbejdes med Sklerose kli- nikken på Aarhus Universitetshospital og Sektion for Idræt på AU. Projektet var finansieret af VIA midler.
Progressiv styrketræning og udfordrende balancetræning til PmMS (PhD projekt; 2015-2019) Formålet med PhD projektet er at vurdere effekten af henholdsvis styrke og balance træning til PmMS. Erfaringer fra projekt ” Gang- og balanceanalyse af personer med multiple sklerose (PmMS)”
er implementeret i interventionsprotokollerne. Der samarbejdes med Sklerose klinikken på Aarhus Universitetshospital, privatpraktiserende fysioterapiklinikker og Sektion for Idræt på AU. Projektet er finansieret af VIA midler og fondsmidler fra TrygFonden.
Patientcentrering og støtte af patienternes selvforståelse i den fysioterapeutiske praksis i rehabili- teringen af patienter med apopleksi – med udgangspunkt i Bourdieus kapitalbegreb og den krops- fænomenologiske tilgang. (ph.d. projekt 2014 -2018)
Formålet er at undersøge, hvordan det Bourdieu-inspirerede begreb ”cultural health capital” kan ty- deliggøre og samtidig bevare kompleksiteten i mødet mellem patienter/pårørende og sundhedsper- sonalet i rehabiliteringen efter apopleksi. Derudover er formålet at belyse kroppens betydning i denne praksis, og hvordan en kropslig tilgang kan være med til at støtte, udfordre og udvikle patien- tens identitet. Helle Rønn. Projektet er finansieret af VIA midler
Food and eating challenges among adolescents and young adults undergoing chemotherapy (Ph.D.
project: 2019-2021)
Adolescents and young adults (15-29y) (AYAs) undergoing chemotherapy are an exceptionally vul- nerable population. They undergo a complex developmental phase in life, they are particularly sus- ceptible to physiological side effects, they experience a growing autonomy, and when facing a can- cer diagnosis, they experience an involuntary dependence on their next-of-kin, which complicates the management of eating among this population further and give rise to eating-related conflicts and dilemmas. However, evidence on food and eating related challenges is sparse. The overall aim of this project is to develop new knowledge on food and eating challenges faced by AYAs with cancer undergoing chemotherapy, their next-of-kin, and health professionals in the hospital as well as at home. The knowledge acquired from the clinical and the home settings will be applied in the devel- opment of recommendations and youth friendly information material to support the health profes- sionals in the guidance of AYAs undergoing chemotherapy and their next-of-kin when facing food and eating challenges. Forhåndstilsagn om bevilling fra Kræftens Bekæmpelses Knæk Cancer Pulje.
12 Emotionsregulering og livstransitioner (2016-2018)
Formålet med dette projekt er at undersøge om voksne mænds emotionsregulering ændrer sig gennem tre forskellige livstransitioner og om dette er relateret til deres psykologiske velvære og fy- siologiske indikatorer på belastning.
Projektet udføres i samarbejde med Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Projektet er eksternt finansieret via Statens Frie Forskningsråd og gennem VIA midler.
Fremme af nærvær, medfølelse og psykisk robusthed ved at praktisere mindfulness i naturen. Et Ph.d. projekt (2016-2019).
Projektet handler om forebyggelse af mental udtrætning hos sundhedspersonale. Projektet er et pi- lot projekt som har til formål, at undersøge, om der er forskel på effekten af at meditere i naturen og indendørs, når man måler på stressniveau og graden af mindfulness. Projektet udføres i samarbejde med Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet og Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Projektet er ekstern finansieret og finansieret gennem VIA midler.
Mindfulness baseret kognitiv terapi til borgere med gentagende episoder af depression (2017- 2019)
Projektet er et Ph.d. projekt som har til formål at undersøge om Mindfulness-baseret kognitiv terapi (MBKT) kan forebygge tilbagefald ved depression og undersøge potentielle gavnlige fysiologiske ef- fekter, fx nedsat inflammation, gennem (MBKT) som vides at kunne give et radikalt skift i, hvordan deltagerne forholder sig til egne tanker, følelser og kropsfornemmelser. Projektet udføres i VIA Sundhed i samarbejde med Interacting Minds Centre (AU), Oxford- og Harvard University. Projektet er eksternt finansieret og finansieret gennem VIA midler.
Mindfulness- og compassion træning til Sundhedsprofessionelle ved Rehabiliteringscenter for Mu- skelsvind, RCFM (2018-2019)
Rehabiliterings Center for Muskelsvind arbejder med en gruppe af mennesker, som lider af enten muskelsvind eller ALS. De sundhedsprofessionelle (medarbejdere) indgår i årelange rehabiliterings- forløb med deres klienter, hvor klienternes svære følelser kommer ”tæt på”. Flere undersøgelser har vist at compassion træning (træning i selv-medfølelse) blandt fx sundhedsprofessionelle modtages positivt, øger glæden i de relationer sundhedsprofessionelle indgår i, og styrker evnen til at være med og regulere de svære følelser, som er en naturlig del af arbejdet med alvorligt syge mennesker.
Nærværende projekt søger at styrke medarbejdernes evne til at relatere til sig selv og egne følelser med medfølelse (compassion). Interventionen består af en medarbejderdag med undervisning i self- compassion træning, opfulgt med løbende supervision. Det undersøges om egen praksis med træ- ning i selv-medfølelse (compassion) og supervision, kan skabe forandring hos medarbejderne i deres oplevelse af egne evner til at være med og regulere svære følelser. Projektet er initieret af VIA Sund- hed i samarbejde med RCFM og Psykologisk Institut, Aarhus Universitet.
13 Feasibility studie af Psykomotorisk terapi til gravide med smerter i ryg- og bækken (2018-2020) Graviditetsrelaterede ryg- og bækkensmerter er almindelige under graviditet med en
prævalens på mellem 24-90% afhængigt af det diagnostiske kriterium. Smerterne kan dog have betydelig indvirkning på den gravide kvindes livskvalitet, medføre angst og søvnproblemer samt være katalysator for udvikling af fødsels-depression. På et samfundsmæssigt plan fører ryg- og bækkensmerter i graviditeten til sygemelding af 30-40% af de gravide kvinder i kortere eller længere tid og en sygemelding udløser ikke
nødvendigvis et offentligt behandlingstilbud. Formålet er at undersøge effekten af psykomotorisk terapi på smertehåndtering og smerteintensitet blandt gravide med ryg- og/eller bækkensmerter gennem et kort forløb med psykomotorisk terapi (3 x 30 min). Sekundært, at undersøge om psykom- otorisk terapi kan reducere sygefravær, stress, søvnproblemer, symptomer på angst og depression, samt forbedre livskvaliteten for kvinder i målgruppen. Projektet er initieret af VIA Sundhed i samar- bejde med Skejby Sygehus og Psykologisk Institut, Aarhus Universitet.
The effect of systematic light exposure on sleep quality in a group of fatiqued cancer survivors (2018-2019)
Sleep disturbances are commonly reported by cancer survivors. Systematic light exposure using bright light has been used to improve sleep in other populations. In this study, the effects of morn- ing administration of bright light on sleep, sleep quality and expression of mitochondrial genes are examined in a mixed group of fatigued cancer survivors. Projektet er et samarbejde mellem VIA Sundhed og Psykologisk Institut, Aarhus Universitet.
Internet-delivered cognitive-behavioral therapy for insomnia in women treated for breast cancer: a randomized controlled trial (2016-2019)
Insomnia is two to three times more prevalent in cancer survivors than in the general population, where it is estimated to be 10% to 20%. Cognitive-behavioral therapy for insomnia (CBT-I) is the rec- ommended treatment for chronic insomnia, but meeting survivor needs remains a challenge. Inter- net-delivered CBT-I (iCBT-I) has been shown efficacious in otherwise healthy adults. We tested the efficacy of iCBT-I in breast cancer survivors with clinically significant sleep disturbance. The study obtains measures of insomnia severity, sleep quality, fatigue and explores the possibility to measure the effects on mitochondrial gene expression and telomere length following internet-delivered cog- nitive-behavioral therapy for insomnia. Projektet er et samarbejde mellem VIA Sundhed og Psykolo- gisk Institut, Aarhus Universitet.
Mindfulness i folkeskolen og gymnasiet – en undersøgelse af lærerens trivsel og transformation ef- ter et forskningsbaseret uddannelsesforløb med mindfulness (2018-)
Forskningsprojektet er en undersøgelse af udbyttet af læreres træning i mindfulness og bevidst nærvær. Det udspringer af et ønske om at undersøge metoder, der diskursivt fremstilles som veje til
14 at styrke læreres kontakt til egne ressourcer ift. at håndtere udfordringer i arbejdslivet. Elevers delta- gelse bliver til i felter af udfordringer og krav om læring og udvikling i omgivelser med mange ydre stimuli, og lærere angiver i stigende grad at elever mangler ’relationskompetencer’ og har problemer med at ’koncentrere sig’ i timerne. I dette arbejdsfelt oplever op til 25% af lærerne en høj grad af stress. Det har alvorlige konsekvenser for deres livskvalitet og potentielt for kvaliteten af undervis- ningen og elevernes læremuligheder. Mindfulness træning inddrages i stigende grad i skoler i Eu- ropa og i USA, og har vist sig at have potentiale til at gøre såvel læreres som elevers trivsel og per- formans bedre. I mindfulness forskning fokuseres traditionelt på forandringsprocesser som ændrin- ger i individuelle ’kompetencer’, fx emotionsregulering, mentalisering, decentrering. Det beskrives i diskurser som at kunne observere ’sig selv’ uden at ’lade sig rive med’ i svære situationer; at gå fra
’automatisk reaktion’ til et ’bevidst respons’ der er i overensstemmelse med ’egne værdier, interesser og behov’. Projektets overordnede formål er at bidrage med ny viden om hvordan de kontemplative metoder kan forbedre trivsel blandt lærere som følge af deres deltagelse i en mindfulness-baseret intervention (MBI). De tre projektører, her forstået som analytiske blikke, der anvendes i projektet er:
1) At effektmåle lærerens mentale sundhed og trivsel i et randomiseret kontrolleret studie (RCT) før og efter MBI ved hjælp af et testbatteri bestående af veletablerede udvalgte psykometriske spørge- skema. 2) At gennemføre kvalitative interview med fænomenologisk tilgang til lærernes livsverdener, som de opleves i arbejdslivet før og efter deltagelse i MBI og under deres supervision mhp. at bruge det de har lært i undervisningen. 3) At analysere hvordan transformation, potentielle ’frihedsfelter’
eller nye normative dispositiver opleves af læreren selv, med inspiration fra Foucaults dispositivana- lyse og at skabe ny teoriudvikling derudaf. Projektet er et samarbejde mellem VIA Sundhed, VIA EVU og DPU, Aarhus Universitet
Kronisk nyresyge patienters oplevelser og rehabiliteringsbehov i forløbet fra før - til tiden efter en nyretransplantation (2016-2020)
Projektet er et ph.d. projekt, som gennem 3 studier undersøger kronisk nyresyges oplevelser og livs- betingelser. Projektet udføres gennem samarbejde med Aarhus Universitet, Hospitalsenheden Vest og Odense Universitets Hospital.
Emotional Eating beliefs: Prevalence, Origins & Predictive Validity (2018-)
Projektet retter sig mod at afdække prævalensen af under-, over- og normalvægtige danskeres
“emotional eating beliefs” – den opfattelse, at overspisning forårsages af forsøg på at regulere (over- vejende negative) emotioner med spisning. Nyere forskning peger på, at denne forklaring, der tilsy- neladende er udbredt blandt såvel lægmand som sundhedsprofessionelle, i højere grad bør betrag- tes som en konfabulering af årsagerne til overspisning, idet denne adfærd sandsynligvis i en stor del af tilfældene i højere grad skyldes udfordringer af kognitiv art (såsom opmærksomhedskontrol og cue reaktivitet). I psykoedukatorisk øjemed, og for at sikre bedre kommunikation af relevante nybrud inden for forskningen, er det derfor relevant at afdække, hvor udbredte disse opfattelser er, samt
15 hvor de stammer fra. Projektet indeholder desuden et studie, der sigter mod at afdække aspekter af disse oplevelsers prædiktive værdi ifht. individets reelle spiseadfærd – specifikt i hvilken grad perso- ner, der anser sig selv som overspisende i negativ emotionel tilstand, reelt udfører denne adfærd.
Psykosociale faktorers betydning for selvkontrol hos brystkræftpatienter (2015-2018)
Begrebet selvkontrol henviser til et individs evne til at tilsidesætte én respons og i stedet udføre en anden handling, der i højere grad er i overensstemmelse med standarder så som mål og værdier.
Graden af selvkontrol påvirker således individets mulighed for at styre sin opmærksomhed, sine handlinger, tanker og emotioner og er dermed afgørende for adaptiv psykosocial og praktisk funk- tion. Da vi bruger selvkontrol i en meget stor mængde situationer i løbet af en almindelig dag, er for- ringet evne til at udføre selvkontrol problematisk for daglig funktion og livskvalitet.
Studier af andre patientgrupper, så som smertepatienter, har fundet, at det at lide af en sygdom med multiple symptomer, der har negativ indflydelse på daglig psykosocial funktion, tærer på selv- kontrolressourcer. Disse fund sandsynliggør, at også cancer-pt kan opleve flere selvkontrolkrævende opgaver og dermed mere ego depletion (nedsat evne til fortsat at udføre sådanne opgaver) i deres hverdag end baggrundsbefolkningen. F.eks. kan coping med psykosociale og praktiske aspekter af det at være patient (såsom negative emotioner, bekymringer, sygdomsrelaterede barrierer mod at klare daglige opgaver, søvndeprivation) tære på selvkontrolressourcerne. Desuden oplever mange cancer-pt nedsat kognitiv funktion - populært kaldet ”kemohjerne”, samt højere niveau af stress og depression sammenlignet m. baggrundsbefolkningen, og disse tre problematikker ser alle ud til at have et dynamisk forhold til ego depletion, således at de både forstærker og forstærkes af mangel på selvkontrolsressourcer. Det aktuelle studie tester følgende hypoteser: Cancerpatienter vil rappor- tere lavere niveau af selvkontrol, sammenlignet med baggrundspopulationen. Selvrapporteret selv- kontrol vil forudsiges af alder, depressive symptomer, cancer-relateret ængstelse, social constraint, og nedsat kognitiv funktion. Studiet udføres i samarbejde med VIA Research Center for Aging and Dementia (CFAD): Jette Henriksen, Anette Meldgaard, Ingrid Villadsen Kristensen. Hospitalsenheden Vest, Oncology ward (Herning Hospital): Ida Zerlang, Naja Rubæk Hansen VIA Metodecenter for Vel- færd in Holstebro: Mikael B. Jensen-Johansen
Deakin University, Faculty of Health, Australia + Odense University Hospital
Psykosociale faktorers betydning for fysisk aktivitet, vægttab, vægttabsvedligeholdelse og livskvali- tet hos overvægtige børn (2018-)
Projektets formål er at afdække betydningen af psykosociale faktorer for fysisk aktivitet, vægttab, vægttabsvedligeholdelse og livskvalitet hos overvægtige børn og unge, der deltager i vægttabsforløb i Mariagerfjord Kommune. Projektet har til sigte at udvikle en forståelse af, hvilke faktorer der kende- tegner de børn og familier, der i mindre grad respondere på forløbet eller dropper ud, således at til- buddet kan optimeres og tilpasses disse, og således at disse eventuelt kan identificeres tidligt i for- løbet. Projektet er et samarbejde med Mariagerfjord Kommune.
16 Enriched Environment (2018-)
Projektets formål er at undersøge betydningen af et Enriched Environment for selvinitieret aktivitet hos patienter indlagt på Hammel Neurocenter.
De første 3 måneder efter erhvervet hjerneskade har hjernen den største kapacitet til at kompen- sere og er mest modtagelig for rehabiliterende tiltag. Projektet bidrager til at maksimere rehabilite- ringspotentialet for patienterne indlagt til rehabilitering. Maksimeringen opnås ved at designe omgi- velserne på en måde, der fremmer fysisk, kognitiv og social aktivitet blandt andet ved hjælp af tek- nologiske løsninger og sundhedspsykologiske strategier målrettet patient og inddragelse af pårø- rende. Implementering af Enriched Environments vil intensivere rehabiliteringen uden behov for ekstra ressourcer. Design af omgivelser målrettet optimering af rehabiliteringspotentialet er nyt og præsenterer et uudnyttet potentiale i rehabiliteringen. De enkelte indsatser skal systematisk under- søges på en udvalgt neurologisk patientgruppe. Resultaterne vil være relevante og overførbare for andre patientgrupper. Projektet er et samarbejde med Hammel Neurocenter.
Forbedring af hjemmeboende ældres aktivitetsudførelse (2018-?)
Vedligeholdelse af funktionsevne, herunder evnen til at udføre daglige aktiviteter (aktivitetsudførel- sen), er af central betydning for ældre menneskers mulighed for at klare sig selv i dagligdagen i hjemmet. Formålet med projektet er at udvikle en teori- og evidensbaseret ergoterapeutisk inter- vention, med henblik på forbedring og fastholdelse af aktivitetsudførelse hos ældre med helbreds- problemer.
Projektet vil bestå af følgende faser:
1. Et systematisk litteratur review om effekten af at anvende specifikke terapeutiske strategier i en ergoterapeutisk intervention til ældre, hvor fokus er på at forbedre og fastholde aktivi- tetsudførelse. Herved skabes et overblik over eksisterende evidensbaseret viden.
2. Udvikling af en teori- og evidensbaseret intervention til ældre
3. Pilotafprøvning af interventionen efterfulgt af nødvendige justeringer
4. Evaluering af interventionen gennem afprøvning i fuld skala. Evalueringen vil bestå af:
5. Effektevaluering ved randomiseret kontrolleret studie 6. Proces evaluering
7. Sundhedsøkonomisk evaluering
8. Borgernes evaluering af interventionen
Projektet er under udvikling og fase 1 og 2 er påbegyndt i sommeren 2018. Projektet har igennem CSR og Ergoterapeutuddannelsen fået tilført projekttimer til to lektorer/ph.d’er samt tilknytning af en adjunkt. Der søges om eksterne fondsmidler til pilot afprøvning (fase 3) samt efterfølgende eva- luering (fase 4)
17
Publikationer, 2016 - 2018
Amidi, A., Damholdt, M., Dahlgaard, J. O., Ritterband, L., & Zachariae, R. H. (2016). The association be tween antihormonal treatment and cognitive complaints in breast cancer survivors with sleep prob- lems. In The 2016 World Congress of Psychooncology (s. 125–126). Wiley.
Amidi, A., Damholdt, M., Dahlgaard, J. O., Ritterband, L., & Zachariae, R. H. (2017). A Danish Language Internet-delivered Intervention for Insomnia in Cancer Survivors: Effects on Cancer-related Fatigue.
Sleep, 40 (suppl 1).
Brincks, J. (2018). Nedsat balance kan potentielt påvirke udførelsen af gående hverdagsaktiviteter hos personer med multipel sklerose. Bestpractice Neurologi, 11(41).
Brincks, J. (2018). The Six Spot Step Test is a reliable measure of balance during walking in persons with Parkinsons disease. Konferencebidrag.
Brincks, J., Andersen, E. D., Sørensen, H., & Dalgas, U. (2017). Impaired postural balance correlates with complex walking performance in mildly disabled persons with multiple sclerosis. NeuroRehabili- tation, 41(1), 227–235. https://doi.org/10.3233/NRE-171475
Brincks, J., Christensen, L. E., Rehnquist, M. V., Petersen, J., Sørensen, H., & Dalgas, U. (2018). Mildly dis- abled persons with multiple sclerosis use similar net joint power strategies as healthy controls when walking speed increases. NeuroRehabilitation, 42(1), 69–79. https://doi.org/10.3233/NRE-172225
Callesen, J., Cattaneo, D., Brincks, J., & Dalgas, U. (2018). How does strength training and balance training affect gait and fatigue in patients with Multiple Sclerosis? A study protocol of a randomized controlled trial. NeuroRehabilitation, 42(2), 131–142. https://doi.org/10.3233/NRE-172238
Callesen, J. L., Brincks, J. (2017). HOW DOES PROGRESSIVE RESISTANCE TRAINING AND BAL- ANCE TRAINING AFFECT GAIT AND FATIGUE IN PATIENTS WITH MULTIPLE SCLEROSIS - A STUDY PROTOCOl. Konferencebidrag.
Christensen, M. E., Brincks, J., Schnieber, A., & Soerensen, D. (2016). The intention to exercise and the execution of exercise among persons with multiple sclerosis – a qualitative metasynthesis. Disability and Rehabilitation, 38(11), 1023–1033. https://doi.org/10.3109/09638288.2015.1091859
Dahlgaard J., Jørgensen MM, van der Velden AM, Sumbundu A
,
Gregersen N, Olsen RK, Mehlsen MY.Mindfulness, Health and Longevity. In: The Science of Hormesis in Health and Longevity (editors:
Suresh I. S. Rattan and Marios Kyriazis) – Elsevier, San Diego. 2018.
18 Dreyer, P., Martinsen, B., Norlyk, A., & Haahr, A. (2018). Acting Slow in a Fast World: A Phenomenologi- cal Study of Caring in the Recovery Room. Phenomenology & Practice, 12(1), 31–39.
Jørgensen, M.M., Petersen, A. K., Nielsen, M. M., Petersen, M. S., Møller, B. K., Møller, K., & Laustsen, S.
(2018). Exercise-Based Cardiac Rehabilitation Reduces Key Inflammatory Biomarkers in Athero- sclerosis: A Dose Response Study. (2018), 1(3), 9.
Fløe Møller, A. & Norlyk, A. (2017) Ældre patienters oplevelse af selvbestemmelse, når de modtager sygepleje i eget hjem - en fænomenologisk-hermeneutisk undersøgelse I: Klinisk Sygepleje. 31, 4
Grau, S. M., & Haahr, A. (2017). Unge pårørende–en sårbar, men ofte tavs gruppe. Klinisk Sygepleje, 31(01), 47–58.
Gregersen, M., Haahr, A., Pedersen, L. H., & Damsgaard, E. M. (2016). Patient satisfaction and early geriatric follow-up after discharge in older acute medical patients. Clinical Nursing Studies, 4(3), 78.
Herling, S. F., Thomsen, T., Greve, I. E., Svenningsen, H., & Egerod, I. (2017). Interventions for prevent- ing intensive care delirium-A systematic Cochrane review: poster. I ICN 2017-The International Council of Nurses (ICN).
Haahr, A., Brincks, J., & Sørensen, D. (2017). Coping with Parkinson’s disease in everyday life: a sys- tematic review protocol. Jbi database of systematic reviews and implementation reports, 15(5), 1288–1297.
Haahr, A., Østergaard, K., & Kirkevold, M. (2018). It Is Hard Work, But It Is Worth It. Advances in Nursing Science, 41(2), 174–187.
Jensen, A. S. B., & Sørensen, D. (2017). Nurses’ experiences of working in organizations undergoing restructuring: A metasynthesis of qualitative research studies. International Journal of Nursing Stud- ies, 66, 7–14. https://doi.org/10.1016/j.ijnurstu.2016.12.002
Jensen-Johansen, M. B., Meldgaard, A., Henriksen, J., & Kristensen, I. V. (2016). Breast cancer patients treated with chemotherapy reports more unmet supportive care needs in the early treatment phase, than patients treated only with radiotherapy. Palliative Medicine, 30(6).
Jepsen S., Haahr A., Eg M. & Jørgensen LB. (2018). Coping with the unfamiliar: How do children cope with hospitalization in relation to acute and/or critical illness? Accepted for publication in Journal of child Health care 210818.
19 Kjeldsen, C. L., Hansen, M. S., Jensen, K., Holm, A., Haahr, A., & Dreyer, P. (2018). Patients’ experience of thirst while being conscious and mechanically ventilated in the intensive care unit. Nursing in critical care, 23(2), 75–81.
Martinsen, B., Haahr, A., Dreyer, P., & Norlyk, A. (2018). High on Walking: Conquering Everyday Life.
Western journal of nursing research, 40(5), 633–647.
Nielsen, H. & Sørensen, D. (2016). At uddanne til kompetencer inden for ældreomsorg. Uddan- nelsesnyt, (3), 17–21.
Nielsen, L. M, Oestergaard, L. G, Kirkegaard, H, Bovbjerg, K. Breinholt, K. Maribo T. (2016) Comparison of self-reported and performance-based measures of functional ability in elderly patients in an emergency department: implications for selection of clinical outcome measures. BMC Geriatrics.
Hentet 14. august 2018, fra https://bmcgeriatr.biomedcentral.com/articles/10.1186/s12877-016- 0376-1
Nielsen, L. M., Maribo, T., Kirkegaard, H., Petersen, K. S., Oestergaard, L. G. (2018). Development of a complex intervention aimed at reducing the risk of readmission of elderly patients discharged from the emergency department using the intervention mapping protocol. BMC Health Services Re- search. Hentet 14. august 2018, fra https://bmchealthservres.biomedcentral.com/arti-
cles/10.1186/s12913-018-3391-4
Nielsen, L. M., Maribo, T., Kirkegaard, H., Petersen, K. S., Lisby, M., & Oestergaard, L. G. (2018). Effective- ness of the “Elderly Activity Performance Intervention” on elderly patients’ discharge from a short- stay unit at the emergency department: a quasi-experimental trial. Clinical Interventions in Aging, 13, 737–747. https://doi.org/10.2147/CIA.S162623
Nielsen, T. L. (2016). De professionelle faggruppers kernekompetencer i forbindelse med rehabilite- ring. Rehabilitering - En Grundbog, 299–314.
Nielsen, T. L. (2016). Målsætning i rehabilitering. Rehabilitering - 2016 Rehabilitering - en grundbog.
Maribo, T. & Nielsen, C. V. (red.). 2. udg. København: Gad, s. 155-171 17
Nielsen, T. L. (2017). Forskning i ergoterapi til ældre. State of the art. Konferencebidrag.
Nielsen, T. L. (2017). Intensiv klientcentreret ergoterapi i ældre borgeres hjem. Konferencebidrag.
Nielsen, T. L., Petersen, K. S., Nielsen, C. V., Strøm, J., Ehlers, M. M., & Bjerrum, M. (2017). What are the
20 short-term and long-term effects of occupation-focused and occupation-based occupational ther- apy in the home on older adults’ occupational performance? A systematic review. Scandinavian Jour- nal of Occupational Therapy, 24(4), 235–248. https://doi.org/10.1080/11038128.2016.1245357
Nielsen TL, Andersen NT, Petersen KS, Polatajko H, Nielsen CV [2018a]. Intensive client-centred oc- cupational therapy in the home improves older adults’ occupational performance. Results from a Danish randomized controlled trial. Scan J Occup Ther. Published online Jan 2018. DOI:
https://doi.org/10.1080/11038128.2018.1424236
Nielsen TL, Bjerrum M, Nielsen CV, Petersen KS [2018b]. Older adults’ experiences and expectations after discharge from home-based occupational therapy. Brit J Occup Ther. 2018;81:450-59. DOI:
https://doi.org/10.1177/0308022618756217
Nielsen TL. Intensive client-centred occupational therapy in the home improves older adults’ occu- pational performance, and is still effective at follow-up 6 months after baseline. Results from a Dan- ish randomised controlled trial. Konferencebidrag ved WFOT verdenskongres, Cape Town Sydafrika maj 2018.
Hansen, C., Lessmann, R., Kjær-Petersen, K., Holmberg, P. & Norlyk, A. 29 sep. 2017 I : Disability and Rehabilitation The Process of becoming a User of an Osseointegrate Prosthesis following Transfem- oral Amputation: a Qualitative Study. https://doi.org/10.1080/09638288.2017.1385651
Ladegaard Grønkjær, L., Hoppe, T. & Norlyk, A. 2017 I: Gastroenterology Nursing. E-pub ahead of print. Overt hepatic encephalopathy experienced by patients with cirrhosis: a qualitative interview study https://doi.org/10.1097/SGA.0000000000000286
Norlyk, A., Haahr, A., Dreyer, P., & Martinsen, B. (2017a). Lost in transformation? Reviving ethics of care in hospital cultures of evidence-based healthcare. Nursing inquiry, 24(3), e12187.
Norlyk, A., Haahr, A., Dreyer, P., & Martinsen, B. (2017b). Sygeplejefagets teorigrundlag som værn mod McDonaldisering. Klinisk Sygepleje, 31(03), 231–240.
Norlyk, A., Haahr, A., & Hall, E. (2016). Interviewing with or without the partner present?–an underex- posed dilemma between ethics and methodology in nursing research. Journal of advanced nursing, 72(4), 936–945.
Norlyk, A., Martinsen, B., Hall, E., & Haahr, A. (2016). Being in-between: The lived experience of becom- ing a prosthesis user following the loss of a leg. Sage Open, 6(3), 2158244016671376.
21 Pallesen, H., Buhl, I., & Roenn-Smidt, H. (2016). Early rehabilitation and participation in focus–a Dan- ish perspective on patients with severe acquired brain injury. European Journal of Physiotherapy, 18(4), 233–236.
Pallesen, H., Lund, L. B., Jensen, M. & Roenn-Smidt, H (2017). The body participating: a qualitative study of early rehabilitation participation for patients with severe brain injury and low level of con- sciousness, European Journal of Physiotherapy, DOI: 10.1080/21679169.2017.1347706
Pallesen, K. J., Dahlgaard J and Fjorback L. Mindfulness for the treatment of stress disorders. In:
Mindfulness and Buddhist-Derived Approaches in Mental Health and Addictions (editors: Edo Shonin; William Van Gordon and Mark D. Griffiths) - Springer, 2016. ISBN: 978-3-319-22255-4.
Pommerich, U. M., Brincks, J. and Christensen, M.E. (2018). Is there an effect of dietary intake on MS-related fatigue? — A systematic literature review. Multiple Sclerosis And Related Disorders. Doi:
https://doi.org/10.1016/j.msard.2018.08.017
Pommerich UM, Brincks J & Christensen ME (2017): Fatique and dietary intake – a relationship? In:
Multiple Sclerosis Journal. 2017; 23: (6) 883
Ramsgaard, M. B. & Christensen, M. E. (2016). Missing links between lean startup, design thinking, and experiential learning approaches in entrepreneurship education.
Ramsgaard, M. B., & Christensen, M. E. (2018). Interplay of entrepreneurial learning forms: a case study of experiential learning settings. Innovations in Education and Teaching International, 55(1), 55–64. https://doi.org/10.1080/14703297.2016.1228468
Schnieber, A. & Jensen-Johansen, M.B. (2016). Self-reported self-control in breast-cancer patients.
Quality of Life Research, 25, supplement 1, s. 65-66.
Stamp, A. S., Pedersen, L. L., Ingwersen, K. G., & Sørensen, D. (2018). Behavioural typologies of experi- enced benefit of psychomotor therapy in patients with chronic shoulder pain: A grounded theory ap- proach. Complementary Therapies in Clinical Practice, 31, 229–235.
https://doi.org/10.1016/j.ctcp.2018.03.001
Strøm, J., Bjerrum, M. B., Nielsen, C. V., Thisted, C. N., Nielsen, T. L., Laursen, M., & Jørgensen, L. B.
(2018). Anxiety and depression in spine surgery—a systematic integrative review. The Spine Journal, 18(7), 1272–1285. https://doi.org/10.1016/j.spinee.2018.03.017
Svenningsen, H. (2016). Delirium hos kritisk syge patienter. I Intensivsygepleje (s. 69–80). Nyt Nordisk
22 Forlag Arnold Busck.
Svenningsen, H. (2016). National klinisk retningslinje for forebyggelse og behandling af organisk deli- rium. I Sundhedsstyrelsen. Sundhedsstyrelsen.
Svenningsen, H. (2016). Patientoplevelser på intensiv. I Sygepleje På Intensiv. Munksgaard.
Svenningsen, H., Egerod, I., & Dreyer, P. (2016). Strange and scary memories of the intensive care unit: a qualitative, longitudinal study inspired by Ricoeur’s interpretation theory. Journal of clinical nursing, 25(19–20), 2807–2815.
Svenningsen, H., Langhorn, L., \AAg\a ard, A. S., & Dreyer, P. (2017). Post-ICU symptoms, conse- quences, and follow-up: an integrative review. Nursing in critical care, 22(4), 212–220.
Sørensen, D. (2016). Noninvasiv ventilation til patienten med akut respirationssvigt. Intensivsyge- pleje, 46–56, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, Kbh.
Sørensen, D. (2017). Noninvasiv ventilationsbehandling i akutafdelinger. Akutbogen, 54–60.
Munksgaard, Kbh.
Sørensen, D., & Christensen, M. E. (2018). Behavioural modes of adherence to inspiratory muscle training in people with chronic obstructive pulmonary disease: a grounded theory study. Disability and Rehabilitation, 0(0), 1–8. https://doi.org/10.1080/09638288.2017.1422032
Sørensen, D., & Christensen, M. E. (2016). Experiences of training-adherence in a 12 weeks home- based IMT program for individuals with COPD. European Respiratory Journal, 48(suppl 60), PA1616.
https://doi.org/10.1183/13993003.congress-2016.PA1616
Sørensen, D., & Svenningsen, H. (2016). Feasibility of web-based protocol in a 12 weeks home-based IMT program for individuals with COPD. Eur Respiratory Soc. (konferencebidrag)
Sørensen, D., & Svenningsen, H. (2017). Feasibility of home-based Inspiratory Muscle Training with web-based feedback. I ICN 2017-The International Council of Nurses (ICN) (konferencebidrag)
Sørensen, D., & Svenningsen, H. (2018). Adherence to home-based inspiratory muscle training in in- dividuals with chronic obstructive pulmonary disease. Applied Nursing Research.
https://doi.org/10.1016/j.apnr.2018.07.005
Sørensen, D & Kjeldsen, L.P.B. (2018), Forskning, udvikling og innovation in Sundhedsvæsenet under forandring (red.) Hundborg S. Munksgaard, Kbh.
23 Villadsen, I., Henriksen, J., Meldgaard, A., Zerlang, I., & Jensen-johansen, M. B. (2016). psychosocial Health Care Needs in a Group of Women Newly Diagnosed with Breast Cancer: abstract number:
Po234. Palliative Medicine, 30(6), NP358.
Villadsen, I., Henriksen, J., Birkelund, R. & Norlyk, A. (2018) Experiences of living with end-stage renal disease: A qualitative metasynthesis, 26 Jan 2018
Research output: Contribution to conference without a publisher/journal › Poster
Villadsen, I., Henriksen, J., Birkelund, R. & Norlyk, A. (2018) Experiences of living with end-stage renal disease: A qualitative metasynthesis, , 26 Jan 2018
Research output: Contribution to conference without a publisher/journal › Abstract
Villadsen, I., Henriksen, J., Birkelund, R. & Norlyk, A. (2018) Experiences of living with end-stage renal disease: A qualitative metasynthesis, Juni 2018
Research output: Contribution to conference without a publisher/journal › Poster
Villadsen, I., Henriksen, J., Birkelund, R. & Norlyk, A. (2018) Experiences of living with end-stage renal disease: A qualitative metasynthesis, Juni 2018
Research output: Contribution to conference without a publisher/journal › Abstract
Wagner, M., Nielsen, K., Errboe, P., & Haahr, A. (2017). Exploring lifestyle changes in women with is- chemic heart disease. Nordic Journal of Nursing Research, 37(4), 226–232.
Winther, M., Knudsen, S., Dahlgaard, J., Jensen, T., Hansen, A., Jensen, P. B., Nordsmark, M. (2016). Clini- cal impact of a novel MicroRNA chemo-sensitivity predictor in gastrooesophageal cancer. PloS one, 11(2), e0148070.
Zachariae R, Amidi A, Damholdt MF, Clausen CDR, Dahlgaard J, Lord H, Thorndike FP, Ritterband LM.
Internet-delivered cognitive-behavioral therapy for insomnia in women treated for breast cancer: a randomized controlled trial. Journal of the National Cancer Institute, ISSN: 0027-8874, E-pub ahead of print – 20 feb 2018.
Zachariae R, Amidi A, Damholdt MF, Clausen CDR, Dahlgaard J, Lord H, Thorndike FP, Ritterband LM.
(2018). Effects of internet-delivered cognitive-behavioral therapy for insomnia (iCBT-I) on fatique in breast cancer survivors: exploring changes in sleep outcomes as mediators. In IPOS 2018 – Interna- tional Psycho-oncology Society.
Zachariae R, Amidi A, Damholdt MF, Clausen CDR, Dahlgaard J, Lord H, Thorndike FP, Ritterband LM.
24 (2018). Does Cognitive-Behavioral Therapy for Insomnia Improve Self-reported Cognitive Function- ing in Breast Cancer Survivors Experiencing Sleep Disturbances? In IPOS 2018 – International Psy- cho-oncology Society.
Bidrag, avisartikler
Schnieber, A. (2016a). Betænksomhed kan føre til dårligere julegaver. Århus Stiftstidende.
Schnieber, A. (2016b). Det er “bare” psykologisk. Århus Stiftstidende.
Schnieber, A. (2016c). Er dine gamle vaner gode vaner? Århus Stiftstidende.
Schnieber, A. (2016d). Er forskellen på 5 og 7 større end forskellen på 10.000 og 12.000? Århus Stiftstidende.
Schnieber, A. (2016e). Fjollede eller rationelle forbrugerbeslutninger? Århus Stiftstidende.
Schnieber, A. (2016f). Forstyr dine vaner. Århus Onsdag Vest.
Schnieber, A. (2016g). Hullet mellem intention og handling. Århus Stiftstidende.
Schnieber, A. (2016h). Når jeg først er kommet i gang med at spise. Århus Stiftstidende.
Schnieber, A. (2016i). Sådan hjælper du ikke en ven. Århus Onsdag Vest.
Schnieber, A. (2017a). Cravings kan modstås - men det kan være svært. Århus Stiftstidende.
Schnieber, A. (2017b). Forkert diagnose, forkert behandling. Århus Stiftstidende.
Schnieber, A. (2017c). Følelser og spisning - det er ikke, som du tror. Århus Stiftstidende.
Schnieber, A. (2017d). Hvad er dovenskab? Århus Stiftstidende.
Schnieber, A. (2017e). Hvad er slik? Århus Stiftstidende.
Schnieber, A. (2017f). Hygge igennem, falde igennem? Århus Stiftstidende.
Schnieber, A. (2017g). Jeg har en plan! Århus Stiftstidende.
Schnieber, A. (2017h). Jeg tror, jeg kan, jeg tror, jeg kan. Århus Stiftstidende.
Schnieber, A. (2017i). Jeg TRÆNGER. Århus Stiftstidende.
Schnieber, A. (2017j). Vejen til Helvede er brolagt med. Århus Stiftstidende.
Schnieber, A. (2017k). Nyd din lækre mad – også i januar!. Århus Stiftstidende.
Schnieber, A. (2018a). Sulten-sulten, eller lækkersulten, eller… Århus Stiftstidende.
Schnieber, A. (2018b). Juhu – tynd kaffe! Århus Stiftstidende.
Schnieber, A. (2018c). Gode råd om at give gode råd. Århus Stiftstidende.
Schnieber, A. (2018d). Hvordan får jeg mere selvkontrol? Århus Stiftstidende.
Schnieber, A. (2018e). Her er løsningen på alle dine vægtproblemer! Århus Stiftstidende.
25
Schnieber, A. (2018f.). Du må gerne have aftaler med andre end mig. Århus Stiftstidende.
26
Fondsansøgninger 2016-2018
JPND ansøgning Parkinson´s Disease (2018)
Keywords: Multisectoral action, Care Pathways, Community resources, Systems of support, Living with PD, quality of life, person with Parkinson’s Disease (PD), familycarers,
mixed methods feasibility study. Dr Elenitsa Kitromilides. European University Cyprus, Cyprus.
Dr Ana María Palmar Santos, Autonomous University of Madrid Spain,
National Parkinson’s Disease Associations-participating countries (Denmark, Norway, Spain, UK) European Parkinson’s Disease Association (EPDA). Afventer svar.
Harboefonden (2018) protokol stipendie Lektor Stine Jepsen. Børns coping med sygdom. Vejleder Anita Haahr. Afslag
Dansk Parkinsonforening (2017). “Coping med komplekse symptomer i hverdagen hos patienter med Parkinson – et mixed methods study.”. Ansøger: ph.d. stud. Trine Thomsen., sygeplejerske, cand.
Cur. Sjællands universitetshospital. Hovedvejleder Kristian Winge, Sjællands Universitetshospital.
Medvejleder: Anita Haahr. Afslag.
Dansk Parkinsonforening (2018). “Coping med komplekse symptomer i hverdagen hos patienter med Parkinson – et mixed methods study.”. Ansøger: ph.d. stud. Trine Thomsen, sygeplejerske, cand.
Cur. Sjællands universitetshospital. Hovedvejleder Kristian Winge, Sjællands Universitetshospital Medvejleder: Anita Haahr. Afventer
Novo Nordisk Fonden (2017). “Coping med komplekse symptomer i hverdagen hos patienter med Parkinson – et mixed methods study.”. ph.d. studie. Hovedvejleder Kristian Winge, Sjællands Universi- tetshospital. Medvejleder: Anita Haahr. Afslag
Novo Nordisk Fonden (2017). ” The ISeeU nursing research programme ” Hovedansøger Pia Dreyer Aarhus Universitetshospital, medansøger bl.a. Helle Svenningsen (med støtte til ansøgningen fra VIAs projektudviklingspulje d.a.). Afslag efter 2. runde
Novo Nordisk Fonden (2016). ” The ICU patient comfort and rehabilitation ” Hovedansøger Pia Dreyer Aarhus Universitetshospital, medansøger bl.a. Helle Svenningsen. Afslag efter 2. runde
Brødrene Hartmans fond (2017). “Coping med komplekse symptomer i hverdagen hos patienter med Parkinson – et mixed methods study.”. Ansøger: ph.d. stud. Trine Thomsen, sygeplejerske, cand.
Cur. Sjællands universitetshospital. Hovedvejleder Kristian Winge, Sjællands Universitetshospital
27 Medvejleder: Anita Haahr. Afslag
Helsefonden (2018). “Coping med komplekse symptomer I hverdagen hos patienter med Parkinson – et mixed methods study.”. Ansøger: ph.d. stud. Trine Thomsen, sygeplejerske, cand. Cur. Sjællands universitetshospital. Hovedvejleder Kristian Winge, Sjællands Universitetshospital Medvejleder: Anita Haahr. Afslag
Jaschafonden (2017). “Coping med komplekse symptomer I hverdagen hos patienter med Parkinson – et mixed methods study.”. Ansøger: ph.d. stud. Trine Thomsen, sygeplejerske, cand. Cur. Sjællands universitetshospital. Hovedvejleder Kristian Winge, Sjællands Universitetshospital. Medvejleder:
Anita Haahr. Afslag
Bodil Pedersen fonden (2018). “Coping med komplekse symptomer I hverdagen hos patienter med Parkinson – et mixed methods study.”. Ansøger: ph.d. stud. Trine Thomsen, sygeplejerske, cand. Cur.
Sjællands universitetshospital. Hovedvejleder Kristian Winge, Sjællands Universitetshospital. Med- vejleder: Anita Haahr. Afventer
Lægefonden (2018). “Coping med komplekse symptomer I hverdagen hos patienter med Parkinson – et mixed methods study.”. Ansøger: ph.d. stud. Trine Thomsen, sygeplejerske, cand. Cur. Sjællands universitetshospital. Hovedvejleder Kristian Winge, Sjællands Universitetshospital. Medvejleder:
Anita Haahr. Afventer
Gangstedfonden (2018). “Coping med komplekse symptomer I hverdagen hos patienter med Par- kinson – et mixed methods study.”. Ansøger: ph.d. stud. Trine Thomsen, sygeplejerske, cand. Cur.
Sjællands universitetshospital. Hovedvejleder Kristian Winge, Sjællands Universitetshospital. Med- vejleder: Anita Haahr. Afventer
Hans Lønborg Madsens Mindelegat. “Coping med komplekse symptomer I hverdagen hos patienter med Parkinson – et mixed me-thods study.”. Ansøger: ph.d. stud. Trine Thomsen, sygeplejerske, cand.
Cur. Sjællands universitetshospital. Hovedvejleder Kristian Winge, Sjællands Universitetshospital.
Medvejleder: Anita Haahr. Bevilliget 150.000 kr.
Aase&Einar Danielsens fond. “Coping med komplekse symptomer I hverdagen hos patienter med Parkinson – et mixed methods study.”. Ansøger: ph.d. stud. Trine Thomsen, sygeplejerske, cand. Cur.
Sjællands universitetshospital. Hovedvejleder Kristian Winge, Sjællands Universitetshospital. Med- vejleder: Anita Haahr. Bevilliget 100.000 kr.
Lundbeckfonden (2017). “Coping med komplekse symptomer I hverdagen hos patienter med Par- kinson – et mixed methods study.”. Ansøger: ph.d. stud. Trine Thomsen, sygeplejerske, cand. Cur.
28 Sjællands universitetshospital. Medvejleder: Anita Haahr. Afslag
Direktør Ib Henriksens Fond (2017). “Coping med komplekse symptomer I hverdagen hos patienter med Parkinson – et mixed methods study.”. Ansøger: ph.d. stud. Trine Thomsen, sygeplejerske, cand.
Cur. Sjællands universitetshospital. Hovedvejleder Kristian Winge, Sjællands Universitetshospital Medvejleder: Anita Haahr. Afslag
Danmarks Lungeforening, Inspiratorisk muskeltræning til borgere med KOL. (2016) Afslag på ansøg- ning om 130.000 kroner. Men gav 10.000 kroner til deltagelse i Europæisk Lungekongres London 2017
Veluxfondens post doc stipendier (2016). Hverdagslivs rehabilitering målrettet personer med Parkin- sons sygdom. Anita Haahr og John Brincks. Ansøgning gik videre til 2. runde men fik ingen midler. Af- slag,
TrygFonden ældrerehabilitering (2016). Hverdagslivs rehabilitering målrettet personer med Park- sons sygdom. Anita Haahr/John Brincks. Afslag.
Ph.D. ansøgning, projektet: Food and eating challenges among adolescents and young adults under- going chemotherapy (2019-2021).
Ph.D. studerende: Marie Ernst Christensen (lektor, VIA Ernæring og Sundhed/Global Nutrition and Health), hovedvejleder: Annelise Norlyk (AU, Institut for Folkesundhed, sektion for sygepleje), med- vejleder: Pia Riis Olsen (AUH, onkologisk afdeling).
Kræftens Bekæmpelse, Knæk Cancer Pulje.
Ansøgt beløb: 1.732.315 kr.
Bevilget beløb: 1.600.000 kr. (tilkendegivet den 12. juni 2018).
Ph.D. ansøgning, projektet: Food and eating challenges among adolescents and young adults un- dergoing chemotherapy (2019-2021). Ansøger: Marie Ernst Christensen.
Aarhus University, Ph.D. Open Call, Graduate School og Health, ansøgt fuldt stipendiat, samt delfi- nansiering (550.000 kr.) i februar 2018 (afslag), samt maj 2018 (afventer svar, ulrimo august 2018).
Ph.D. ansøgning, projektet: Food and eating challenges among adolescents and young adults un- dergoing chemotherapy (2019-2021). Ansøger: Marie Ernst Christensen.
Børnecancerfonden ansøgt pr. 19. juni 2018. Ansøgt beløb: 198.442 kr. (afventer)
Forskningsprojekt omhandlende ernæring og indtag af specifikke næringsstoffer hos personer med multipel sclerose – et samarbejde mellem VIA (Marie Ernst Christensen og John Brincks) og Institut for Idræt (Ulrik Dalgas og Mette Hansen).
29 I alt er 15 fonde søgt med opnået bevilling på i alt 120.000 kr. (bevilget fra Augustinusfonden), bevil- lingen tilfalder dog AU, da de har været hovedansøger. De 15 fonde er: Augustinusfonden, Brdr.
Hartmanns Fond, Direktør Ib Henriksens Fond, Fabrikant Mads Clausens Fond, FLSmidts Industries Gavefond, Grosserer L.F. Foghts Fond, Handelsgartner Ove William Buhl Olesens Fond, Helsefonden, Jascha Fonden, Knud og Edith Eriksens Mindelegat, Lounkær Fonden, Læge Sofus Carl Emil Friis og Hustru Olga Doris Friis Legat, Torben og Alice Frimodts Fond, Torkil Steensbecks Legat, samt Tøm- merhandel Vilhelm Bangs Fond.
Ansøgninger til finansiering (sammen med 2/3 stipendier fra VIA Sundhed) af ph.d.-projekt; Kronisk nyresyge patienters oplevelser og rehabiliteringsbehov i forløbet fra før - til tiden efter en nyretrans- plantation, Ingrid Villadsen:
2016: Aarhus Universitet: 533.000 kr.
2016: Nyreforeningen 40.000 kr.
2017: Sygeplejerskernes Forskningsfond 7500 kr. til kursus i udlandet 2017: Viholm Fonden
2018: Åse Bays Mindelegat
2018: Dansk Sygeplejeråds stipendier til konferencer i udlandet
Dansk Parkinsonforening (2017). Dans for Parkinson. Patienter og pårørendes oplevelse af betydnin- gen af at danse for håndtering af hverdagslivet med Parkinsons sygdom. Ansøgt beløb 450.000 kr.
Bevilliget 150.000. Projektet udføres i samarbejde med Overlæge, Neurolog Kristian Winge, Sjæl- lands universitetshospital. Ansøger: Anita Haahr og Kristian Winge
Det Frie Forskningsråd (2015-2019). Development of emotion regulation during life transitions.
Lektor Mimi Mehlsen (AU) og Jesper Dahlgaard (VIA Sundhed). VIAs andel af bevilling 750.000 kro- ner.
15. Juni Fonden (2016).Promoting mindfulness, compassion and mental resilience by practicing mindfulness in nature - prevention of mental fatigue among health care professionals. PhD stude- rende Dorthe Djernis, KU og Jesper Dahlgaard (vejleder). Bevilget 200.000 kroner.
Den Obelske Familiefond (2016). Promoting mindfulness, compassion and mental resilience by practicing mindfulness in nature - prevention of mental fatigue among health care professionals.
PhD studerende Dorthe Djernis, KU og Jesper Dahlgaard (vejleder). Bevilget 278.900 kroner.
Forskningsrådet, læringsløft 2020. (2018). Ph.D. ansøgning: Mindfulness i Folkeskolen. Ph.D. stude- rende Rikke Braren Lauritzen, vejleder Jesper Dahlgaard (VIA Sundhed) sammen med Anne Maj Niel- sen, DPU, Aarhus Universitet. Ansøgt beløb: 1.800.000 kroner. Afventer
