Referater af fremmed Litteratur.
Resultater af Forsøg og Undersøgelser paa Planteavlens Omraade i Udlandet.
Rhenaniafosfat.
Th. Remy og F. Weiske: Versuche mit Rhenaniaphosphat. Landwirtschaftliche Jahrbucher, Bd. LVI, 1922, S. 1.
I en tidligere Beretning1) har Th. Remy givet Meddelelse om nogle Forsøg vedrørende en ny kaliholdig Fosforsyregødning. Denne Gødning er senere iTyskland bleven vel kendt under Navnet Rhena- niafosfat, opkaldt efter Firmaet Rhenania, Verein chemiseher Fa- briken i Aachen, der fabriksmæssig har fremstillet den ny Gødning siden 1916. Den første Rhenaniafosfatfabrik blev under Krigen oprettet i Obonrg i Belgien. Efter Krigen har man i Belgien fortsat Fabrika- tionen, og det belgiske Produkt gaar i Handelen under Navn af Ve s ta- fosfat. Paa Forsøgsarealet ved Bonn·Poppelsdorf er der siden Frem- komsten af den første Beretning foretaget nye og omfattende Forsøg med Rhenaniafosfatet, og disse viser i Overensstemmelse med de tid- ligere Forsøg, at dette Fosfat baade med Hensyn til Opløselighed og Gødningsværdi staar paa Højde med Thomasfosfat.
Værdiforholdet mellem de forskellige Fosforsyregødninger veksler imidlertid i betydelig Grad med Forsøgsbetingelserne og lader sig der- for i Virkeligheden ikke udtrykke ved alment gyldjge Tal. En stor Indflydelse paa Værdiforholdet udøver Jordbundens Evne til at opløse Fosforsyreforbindelser og - om end i mindre Grad - Planteartens Bemægtigelsesevne over for Fosforsyre.
Medens en stærk Kalktilførsel (alkalisk Jordreaktion) til en op- rindeligt svagt surt reagerende Jord i høj Grad formindskede Udnyt- telsen af Thomasfosfatets Fosforsyre, var Indflydelsen paa Udnyttelsen af Rhenaniafosfatets Fosforsyre forholdsvis ringe, et Forhold, der tyder hen paa, at Rhenaniafosfatets Fosforsyre forefindes i Forbindelser, der er lettere tilgængelige for Planterne end Thomasfosfatets. Udnyttelsen af Superfosfat paavirkedes saa godL som ikke af Kalktilførselen. Uden Kalktilførsel var Virkningen pr. Vægtenhed citronsyreopløselig Fosfor- syre omtrent lige god i Thomasfosfat og Rhenaniafosfat.
l) Referat i Tidsskrift for Planteavl, 24. Bind, 1917, Side 301.
511
Vedrørende Værdien af Rhenaniafosfatets Kaliindhold er der og- saa udført Forsøg. Udnyttelsen er noget forskellig i de forskellige Prøver, med hvilke der har været udført Forsøg, men gennemsnitlig har Forholdet mellem Udnyttelsen af Kali i Rhenaniafosfat og Kali i Klorkalinm været som 85: 100. En paafaldende gunstig Virkning er opnaaet ved Anvendelse af Rhenaniafosfat til Tobak, hvad der mulig- vis skyldes denne Plantes store Ømfindtlighed over for Klor. Rhenania- fosfatets kaliholdige Raastoffer, Leucittephrit og Phonolith, har kun udøvet en meget ringe Kalivirkning.
Sluttelig meddeles Resultaterne af en Hække Undersøgelser over Hhenaniafosfatets og enkelte andre Fosfaters Opløselighed og dennes Forhold til Gødningsværdien. Af disse Undersøgelser slutter Forfatte- ren, at der ikke eksisterer nogen stræng Proportionalitet mellem Citron- syreopløseligheden og Fosforsyrens Virkningsværdi, og at enhver Søgen efter en saadan vil være udsigtsløs. Dette gælder for Fosforsyre- gødninger af samme Art og i endnu højere Grad ved Sammenligning af Fosforsyregødninger, der, selvom de har visse fælles Egenskaber, dog er væsentlig forskellige, som f. Eks. Rhenaniafosfat og Thomas- fosfat. Men naturligvis udelukker Mangel paa streng Proportionalitet ikke, at der beslaar et vist Afhængighedsforhold mellem Citronsyre- opløselighed og Virkningsværdi , og ved at indskrænke Sammenlig- ningen til Fosforsyregødninger af samme Art er et saadant Forhold endog paa Forhaand sandsynligt, idet de citronsyreopløselige Fosfor- syreforbindelser i alle Tilfælde omfatter hele Mængden af virksomme Fosforsyreforbindelser. Harald R. Christensen.
Svovliltende Mikroorganismer i Jordbunden.
Seirnan A. Waksman: Microorganisms con cern ed in the oxidation of snlfur in the soil. I. Introductory. Journal of Bacteriology, Vol. VII, 1922, S. 239.
Samme: II. ThiobacillIls thio:x:idans, a new sulfur-oxidizing organism isolated from the soil. Journal of Bacteriology, Vol. VII, 1922, S. 231.
I den første Afhandling omtaler Forfatteren nærmere Svovlets Kredsløb i Naturen. De Mikroorganismer, der er betingende for dette, kan inddeles i to Hovedgrupper, 1) reducerende og 2) iltende Bal,- terier; de sidste er de virkelige Svovlbakterier. Disse kan igen ind- deles i 5 forskellige Grupper. De tre første af disse forekommer i Svovlkilder, Kanal-, Dam·, Sø- og Flodvand; de ilter Svovlmetaller og Svovlbrinte, men ikke Svovl, og ophober Svovl i deres Celler. Den fjerde Gruppe, der bestaar af smaa Stavbakterier, findes i Sø- og Kanalvand samt i Jord og er i Stand til at ilte SvovlrnetalIer, Svovl- brinte, Thiosulfater og elementært Svovl. Den femte Gruppe fore- kommer i Jord, der er tilført elementært Svovl, og de paagældende Bakterier er fortrinsvis i Stand til at ilte dette og i ringe Omfang ogsaa Thiosulfater, men derimod ikke Svovlbrinte eller Svovlmetaller. De
512
foraarsager en meget betydelig Svovlsyredannelse, og det for deres Livsvirksomhed nødvendige Kulstof faar de fra Atmosfærens Kulsyre.
Bakterierne inden for denne Gruppe er i morfologisk Henseende be- slægtet med Gruppe 4. De er ganske overordentlig smaa, men er i Besiddelse af en stærkere svovliltende og syreproducerende Evne end nogen hidtil kendt Bakterie.
I den anden Afhandling giver Forfatteren Meddelelse om Ren- dyrkning af en ny svovliltende Bakterie.
Tidligere Undersøgelser har godtgjort, at man ved at kompostere Svovl, Raafosfat og Jord hurtig faar Svovlet iltet til Svovlsyre, der indvirker paa Raafosfatet og overfører dettes Indhold af trebasisk fosforsur Kalk i en- og tobasisk fosforsur Kalk. Ved Fraværelse af neutraliserende Stoffer ophober den dannede Svovlsyre sig i Materialet, og ved nu at pode lidt af en saadan Kompost over i en passende Næringsopløsning, lykkedes det sluttelig at isolere en Bakterie, som er i Stand til at iværksætte den omtalte Iltning af Svovlet.
Denne Bakterie, der har faaet Navnet Thiobacillus thioxidans, dækker sit Kulstofbehov fra Luftens Kulsyre og sit Kvælstofbehov fra uorganiske Kvælstofforbindelser. Den er i Besiddelse af en større Evne til at producere Svovlsyre paa Grundlag af elementært Svovl og en større Modstandskraft over for sur Reaktion end nogen hidtil kendt Organisme. Brintionkoncentrationen i det Substrat, hvori den virker, kan stige til en PH af ca. 0.6. Harald R. Cbristemen.
Oødningsværdien af Sulfitaffaldslud.
H. G. Soderbaum: Giidslingsfiirsok med sulfitavfallslut. Meddf.lande Nr. 230 från Centralanstalten for forsiiksvåsendet på jordbruksområdet. Stock- holm 1922.
Den fra Cellulosefabrikkerne hidrørende Sulfitaffaldslud er i den senere Tid fra forskellig Side bleven tillagt en ikke ringe Gødnings- værdi, der navnlig menes at være betinget af dens Indhold af let om- sættelige organiske Stoffer, der kan tjene som Næring for Jordbakte- rierne, eller af at den giver Anledning til en forøget Kulsyreproduktion i Jorden. - I ovennævnte Beretning gives Meddelelse om nogle i Sve- rige udførte Karforsøg med dette Produkt og med Havre som Forsøgs- afgrøde. Til Forsøgene anvendtes muld- og næringsstoffattigt Sand.- Kun undtagelsesvis kunde der paavises en tydelig Udbytteforøgelse ved Anvendelse af Sulfitaffaldsluden, i langt de fleste Tilfælde var den uden Virkning. Skadelige Virkninger kunde selv ved Anvendelse af forholdsvis store Mængder. ikke paavises. Luden indeholdt 19.4 pCt.
organiske Stoffer, heraf 4-5 pCt. Sukker. Indholdet af uorganiske Stoffer var 3.5 pCt. Asken indeholdt 0.03 pCt. Kali. Fosforsyre fore- fandtes ikke. Det samlede Kvælstofindhold udgjorde kun 0.02 pCt.
Harald R. Christensen.
