Bedre forhold for fodgængere vil styrke den kollektive transport
Aalborg Trafikdage, 27. august 2019
Program for special session om fodgængere og kollektiv transport
8.30-8.35 Velkommen til
8.35-9.10 Oplæg ved Helge Hillnhütter, NTNU + spørgsmål 9.10-9.30 Oplæg ved Marie Vang Nielsen, Movia + spørgsmål 9.30-9.50 Diskussion i grupper
9.50-10.00 Fælles opsamling
Tilgængelighed for fodgængere til kollektiv transport
Marie Vang Nielsen, Rådgiver, Movia
Indhold
• Baggrund for øget fokus på fodgængere
• Erfaringer fra pilotprojekt på linje 1A
• Øvrige projekter i fællesskab med kommuner
• Næste skridt og udbredelse af metode
• Ny forskning: buspassageren er også fodgænger!
• Fokus på fodgængeren som mobilist – led i øget fokus på mobilitet
• Potentiale for flere buspassagerer
• Nye analysemetoder taget i brug: netværksanalyser fremfor cirkelslag
5
Baggrund
Nye analyseværktøjer
- opland: cirkelslag vs. gangafstand
Nye gangforbindelser
større opland
større passagergrundlag
Forskel mellem oplandet inden for cirkelslag og reel gangafstand = teoretisk potentiale for forbedret tilgængelighed
Derudover potentiale for at arbejde med:
• Servicemål ved stoppestedet
• Attraktive byrum
• Krydsningsmuligheder
Erfaringer fra pilotprojekt på linje 1A
Screening af alle A-, C-, og S-busser
• Potentiale inden for 200, 300 og 400 meter
• Opland: Beboere,
arbejdspladser, studerende
• Udvælgelse af pilotlinje
0 10.000 20.000 30.000 40.000 50.000 60.000 70.000 80.000 90.000 100.000
1A 2A 4A 5C 6A 7A 9A 150S 200S 250S 350S 500S
Antal beboere
Opland inden for 200 m (beboere)
Opland baseret på cirkelslag Opland baseret på reel gangafstand 30.000 27.000
21.000
Cirkelslag Reel gangafstand
Pilotlinje: ny linje 1A
• Metodeudvikling
• Detaljerede analyser på stoppestedsniveau
• Registreringer ved 14 stoppesteder
• Udpegning af mulige fysiske tiltag
• Anlæg af nye stier
• Formalisering af eksisterende ”trampestier”
• Gennembrud i hæk/hegn/gårdrum
• Bedre adgang mellem stoppesteder og stationer
• Bedre/nye krydsningsmuligheder
• Stoppestedsflytning
• Forskønnelse af byrum
• Udvælgelse af fire cases i København og en i Hvidovre
9
Rantzausgade – udfordringer og potentialer
Udfordringer
• Begrænset adgang mod øst –
”missing link” pga.
genbrugsstation
• Krydsning af Griffenfeldsgade
Rantzausgade – udfordringer og potentialer
11
Potentialer:
• Gennembrud i mur ved
Gartnergade genbrugsstation
• Forskønnelse af ny
gangforbindelse + nyt byrum
• Ny krydsningsmulighed:
fodgængerfelt eller midterhelle
Øvrige eksempler og næste skridt
Helsingør Kommune
- Dækningsgrad
• 87 % af kommunens borgere har adgang til bus eller tog inden for 400 m gangafstand
13
Byområder med potentiale for forbedret adgang
Landområder: kan vi give adgang for flere borgere ved at lade bussen køre en anden vej?
• Kvalitet og tilgængelighed
• Gennemgang af faciliteter og funktioner
• Vurdering af potentialer
• Tilgængelighed fra lokal skole
• Omkostninger og passagereffekt
• Lokalt ejerskab og
passagerernes oplevelser
• Et forbedret første møde med den kollektive transport
Eksempel - Ramløse
Strategisk placering og flere funktioner
ved stoppesteder i Gribskov Kommune
Næste skridt og udbredelse af metode
• Pilotprojekt linje 1A
• Afventer politisk ophæng i Københavns Kommunes kommuneplan (netop sendt i høring)
• Videre kvalificering og udførsel af fysiske tiltag
• Udbredelse til øvrige kommuner/projekter f.eks.:
• Transportplanprojekter
• +Way på 500S mellem Glostrup St. og Avedøre Holme
• Movias kommende Mobilitetsplan
• Vil indgå som potentiale under temaet ”erhvervsliv og borgere”
• Mulighed for at øge oplandet op til tre gange ved at sikre fodgængervenlige bymiljøer
15
”Showstoppers”
• Har vi en accept af, at der er et væsentligt potentiale?
• Er der andre hensyn, der vejer tungere?
• Økonomi – hvem skal betale og hvor ender benefits?
• Hvem har egentlig ansvaret for opgaven?
• Hvordan forholder vi/kommunerne sig til private
arealer?
Slides fra Helene
17
½
Spørgsmål?
19
