Kopi fra DBC Webarkiv

Kopi fra DBC Webarkiv

Kopi af:

Diva

Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren.

www.dbc.dk

e-mail: dbc@dbc.dk

Designeren Malene Birger sælger tøj. Og det gør hun bedre end de fleste. Men man når ikke toppen af den danske modebranche, uden at det koster. Ud & Se har mødt

kvinden fra Klampenborg, der insisterer på at være chef i sit eget liv

T E K S T I D A E B B E N S G A A R D F O T O A S G E R C A R L S E N

L

ANGS VÆGGENE i Klampenborgvillaens store foyer svæver i et par meters højde en stribe elegant klædte kvinder. Eller rettere: Kvinderne er forsvundet, tilba- ge er kun deres lange, klassiske aftenkjoler, de fleste i sorte og råhvide nuancer med pels, smukke blonder og detaljerede perlesætninger. Villaen huser modefir- maet By Malene Birger. Kjolerne er en blanding af ægte hollywoodmo- deller, der i en svunden tid har svøbt sig om starletters kroppe, mens de har taget turen ned ad den røde løber, og helt nye rober, skabt af Malene Birger, den absolutte hovedkraft i firmaet. Den 44-årige de- signer og direktør hører til dansk modes top. På tre år har hun banket sit firma op fra ingenting til en omsætning på et trecifret millionbeløb med butikker i flere end 14 lande, samt salg på 20 eksportmarkeder.

Kronprinsesse Mary går i hendes tøj. Helena Christensen fotograferer hendes kollektioner. Det estimerede auktionshus Sotheby’s låner hen- des hovedsæde til at holde diamantfremvisning. Hvad er det så, hun kan? Stilen beskriver hun selv som moderne klassikere med kant, sexet og sofistikeret. Andre kalder hendes tøj divaagtigt. Tøjet er ikke billigt, men bestemt til at betale for almindelige, arbejdende mennesker. Hvis de altså ikke bevæger sig ind i Malene Birgers haute couture-univers, Salon. Her køber man den ultimative drøm om en kjole. Her bliver alt specialdesignet og syet i hånden, så det passer perfekt. Malene Birger selv er med til alle fittings. Kunderne finder man blandt kvinder, der skal have en ny kjole til en særlig anledning og har råd – og lyst – til at betale op til 50.000 kroner for opgaven.

By Malene Birger er et udpræget matriarkat med en alfahun i spid- sen. Malene Birger er både administrerende og kreativ direktør, altså øverste chef for både designet og for forretningen. Grænsen mellem forretningskvinden Malene Birger og den private Malene Birger er desuden flydende, næsten ikkeeksisterende.

– Det er klart, at mit arbejdsliv og mit privatliv flyder ind i hinanden.

Virksomheden optager størstedelen af min tid. Jeg er jo i dag næsten mere et produkt end et privat menneske, men sådan er det de første år i en virksomhed. Enten gør du det sådan her, eller også gør du det slet ikke. Jeg vil gerne arbejde på et højt niveau, og det er bare krævende.

Hendes stemme er den afgørende i alle vigtige beslutninger i firmaet.

Det gælder ikke bare de lange linjer, men også mindre ting. Malene Birger har for eksempel bestemt, at ingen mobiltelefoner på kontoret må sige noget, når de ringer. De skal som hendes egen stå på lydløs eller være helt slukkede. Ikke noget med en diskret brummen, med- mindre medarbejderen virkelig er afhængig af den. Malene Birger er chefen, og hun siger sin mening rent ud. Og som regel får hun det også, som hun vil.

– I store beslutninger kan man jo umuligt blive fuldstændigt enig med otte mennesker, og så vil det være kompromisløsninger, man skal gå ind i. Det er jeg ikke vild med, for det bliver tit halvhjertet. Kompro- miser er efter min mening, hverken fugl eller fisk. Det er jo ikke fordi, jeg ikke gerne vil høre på folk. Men de fleste har det egentlig ret fint med at få nogle retningslinjer og ikke alt det sniksnak.

Hvad sker der, hvis du ikke får din vilje?

– Det er meget sjældent, at jeg ikke får min vilje. Hvis jeg ikke gør det, er det som regel på grund af praktiske ting, hvis der for eksempel ikke er tid eller økonomiske forhold til det lige nu, siger hun.

Friheden er vigtig.

– Jeg kan ikke have begrænsninger. Folk må ikke sætte sig på mig. Så bliver jeg vanvittig.

For Malene Birger hører det til en af de absolutte dyder hos en chef at sørge for de ansatte. Hun fortæller, hun går op i, at hendes medar- bejdere har det godt. At tingene bliver sagt ærligt, at der er rene linjer, og at der ikke bliver fejet noget ind under gulvtæppet. At sørge for, at firmaet virker som et hjem er et andet erklæret mål. Det er her, hun – og mange af de 42 ansatte – befinder sig størstedelen af deres tid, og derfor er det vigtigt, at man føler sig hjemme på arbejde.

– Alting skal fungere som i en storfamilie, køkkenet skal fungere, der skal være friske blomster, og der skal gøres noget ud af tingene. Æste- tik spiller en stor rolle for mig. Jeg kan ikke fungere uden.

Det med at være en storfamilie er ikke kun ment i overført betydning.

Malene Birger har en række af de mennesker, der er tættest på hende ansat i firmaet. Barndomsveninden Annette Brøndholt er business- og finansdirektør. Den tidligere kæreste, nu gode ven Rupert Landendin- ger, er produktions- og marketingdirektør. Søsteren Katrine Johansen var indtil december 2006, hvor hun forlod firmaet, international salgs- direktør. Tidligere har Malene Birger også arbejdet sammen med sin mor Anne-Lise, der i dag hedder Tom Petersen til efternavn.

– Det giver mig en utrolig tryghed at arbejde sammen med folk, jeg kan stole 100 procent på. Det giver ro, siger Malene Birger. Venstre- hånds langfinger bærer fire tykke fingerringe efter hinanden, alle besat med klare sten, på armen sidder syv gyldne og nogle sorte armbånd og et stort ur. På højre hånd har hun endnu to ringe, den gullige sten i den ene er centimeterbred. Om halsen hænger to fine guldkæder over det raffinerede, sorte tøj. Hun er 44 år og ligner en, der klarer sig godt.

Hun er ikke ung længere. Men har foreløbig nået sine mål.

Malene Birger hedder lovformeligt Malene Birgit Johansen, men det er kun lægen og Skat, der holder sig til det navn. For resten af verden skrottede hun fødenavnet i midten af 1980erne.

Navnet Birger er hendes fars navn, han hed Per Birger, og rent faktisk

21 J A N U A R 2 0 0 7 Ud & Se

skulle hun have heddet det som mellemnavn allerede fra dåben. Men præsten på Frederiksberg nægtede at gå med til det. Birger, det var jo et drengenavn. I stedet kom mellemnavnet Birgit ind. Efter gudmode- ren. Familien flyttede fra Frederiksberg til Mosede syd for København, da Malene var lille. Her voksede hun op i et rødt murstenshus, som hendes far selv byggede . Det var det første parcelhus i området. Hun passede sin skole og var typen, der sørgede for at have sine ting i orden. Gymnastik dyrkede hun på eliteplan, fra hun var fem år til hun var 22 år. Det betød til sidst træning fire-fem gange om ugen.

Malene Birger ville allerede som helt ung se godt ud, hun ville gå i lækkert tøj. Lommepengene strakte slet ikke til den unge piges ønsker, og derfor supplerede hun med fritidsjob. Hun solgte grillkyllinger på et badehotel, passede børn, solgte garn i en garnbutik, og senere lavede hun smykker for smykkedesigneren Lise Othmar.

– Det var helt klart for at kunne købe nogle klude, siger hun og griner. For Malene Birger har altid elsket luksus og lækre ting.

– Jeg har altid brugt flere penge, end jeg havde. Mens min søster sad inde ved siden af og spinkede og sparede, havde jeg aldrig en krone.

Min familie kunne ikke forstå, at tingene ikke var nok. Men jeg ville altid have noget mere, fortæller hun.

Lørdag eftermiddag sendte Danmarks Radio gamle hollywoodfilm, og den unge pige drømte sig væk, når Ginger Rogers og Fred Astaire slog sig løs. Dansen, kjolerne, stilen, perler, pelse. Det søde liv. Men det skulle blive en anden dansefilm, der for alvor slog benene væk under hende. For i 1977 skete der noget afgørende i Malene Birgers liv.

Filmen ‘Saturday Night Fever’ havde premiere. Det var en revolution.

Disko var sagen, og Malene Birger var solgt med det samme.

– Jeg var ung i diskotiden. Jeg var med i en nyskabende epoke. Der var én stor ting som teenager: ‘Saturday Night Fever’. Jeg elsker at danse, og da filmen kom frem, var det en kæmpe oplevelse for mig. Jeg ser den stadig en gang om året.

Malene og veninderne begyndte at gå ud, da de var 15 år. Hver fre- dag og hver lørdag. De efterlignede stilen fra filmen. De gik i jersey og asymmetrisk tøj og permanentet hår ud til siderne. Senere kom andre

film og popkulturelle fænomener til: Grease, Donna Summer og Police.

Men ‘Saturday Night Fever’ blev stående som størst af dem alle, og den julekollektion fra Malene Birger, der netop har været på markedet, var faktisk inspireret af dansefilmen.

I dag nævner hun filmen som en milepæl i sit liv på linje med at gå på Designskolen, og hun kan stadig få ’lørdagsaftenfeber’. Hun elsker at danse, at invitere venner til god mad, og ikke mindst at holde fest.

– Jeg er ikke sådan én, der sidder og sipper af glasset til en fest, fortæller hun. Og er middagen, eller julefrokosten festlig hos Malene Birger, kommer dansefeberfilmen med John Travolta altid på. Det er ægte kærlighed, det er gammel kærlighed, og den ruster ikke.

Malene Birgit Johansen besluttede sig som ung for at uddanne sig til dekoratør. Og det skulle ubetinget være i stormagasinet Illum i Køben- havn og det blev så også. Men efter noget tid ville hun mere og videre.

I 1985 begyndte hun på Skolen for Brugskunst, det, der i dag hedder Danmarks Designskole. Her kom hun for alvor i sit rette element. Hun elskede det. Hun levede på skolen. Kom hver morgen klokken ni og gik sent, mens andre elever tog mere løst på deres skolegang.

– Mit liv begyndte først i København. Der fandt jeg mig selv, og der fandt jeg min frihed. Der var højt til loftet, og skolen var fyldt med kreative mennesker.

Hendes lærer Jette With blev hendes forbillede. Hun underviste Malene i at drapere stof, tilskære og sy. Men hun lærte mere end det.

Som Malene Birger hadede Jette With sjusk og uorden. Hvis tingene skal laves, skal de laves ordentligt. En holdning, som Malene Birger har taget med sig i alt arbejde siden da. Tingene skal være i orden. Kun det bedste er godt nok.

Det var også på det tidspunkt, at frøken Johansen forvandlede sig til frøken Birger. Hun skulle producere sine første navnetræk, labels, til tøjet, og Malene Johansen svingede ikke rigtigt, syntes hun. Og så støvede hun sin fars navn af. Fra da af var hun Malene Birger.

Hun mener godt, at det vil være muligt at finde en rød tråd fra sit skolearbejde til nu. Men alligevel har meget ændret sig.

– Det var jo dengang i de glade 1980ere med skulderpuder så store, Allerede som barn havde Malene

Birger tilsyneladende en ganske veludviklet sans for stil og mode.

Malene Birger (til venstre) og stores¿ster Katrine, der indtil fornylig var ansat i en ledende stilling i By Malene Birger. Sammen med moderen Anne-Lise.

23 J A N U A R 2 0 0 7 Ud & Se

at man dårligt kunne passere en almindelig døråbning, og lige så store

øreringe. Sådan så vi ud dengang. På den måde var jeg en fuldstændig afspejling af min tid.

Er du stadig det?

– Ja, men mine stilskift er blevet mindre voldsomme med årene.

HUN TOG EKSAMEN i 1989 og blev ansat i Jackpot/Carli Gry, hvis tøj var meget populært på det tidspunkt. I 1992 rejste hun til Stockholm for at arbejde for Marc O’Polo, hvor hun hurtigt steg i graderne og blev udnævnt til chefdesigner for kvindelinjen. Selvom hun havde oplevet det danske stjernestøv hos Jackpot/Carli Gry, måltes tingene på helt andre skalaer i Stockholm. Marc O’Polo var en stor, international virksomhed. Nu mødte hun de internationale fotomodeller, hun rejste verden rundt og boede på femstjernede hoteller. Nu levede hun et liv tættere på drømmen.

Men selvom jobbet var fashionabelt, havde det sine bagsider. Malene Birger knoklede fra tidlig morgen til sen aften hver dag – og arbejdede også i weekenderne. Dertil kom 120 årlige rejsedage. Hun savnede København, familien og vennerne.

– Jeg ville hjem. Jeg var ensom, jeg var træt, jeg var udbrændt. Vi havde arbejdet nonstop, og du kan jo godt glemme at have et privatliv, når man arbejder på den måde, siger hun.

Og så var der salgsafdelingen, som blandede sig unødigt.

– Da jeg sagde op, var det på grund af salg og marketing. Jeg blev dødtræt af at diskutere med sælgere, som jeg ikke synes havde kom- petence til at argumentere for, hvad vi skulle lave i vores kollektioner i næste år. Men det var ikke bare hos os, det var en generel sygdom i branchen. 1990erne var sindssygt styret af salgstal.

Malene Birger sagde op i januar 1996, men for ikke at lade firmaet i stikken blev hun overtalt til at blive helt frem til august. Hun tøver et øjeblik, da hun fortæller det.

– Nogle gange ville jeg ønske, at jeg ikke var så god til at bide tænderne sammen, kommer det så stille.

Hun vendte hjem til København som 33-årig. Inden længe havde

erhvervsmanden Keld Mikkelsen, der stod bag mærket Cha-Cha, overtalt hende til et samarbejde. Sammen lancerede de i 1997 mærket Day Birger et Mikkelsen, som på kort tid blev en stor succes, både kom- mercielt og designmæssigt. Tøjet solgte godt og vandt designpriser.

Men samarbejdet stoppede brat i 2002, da Malene Birger og Keld Mik- kelsen blev uenige om økonomien. Da Malene Birger ikke var medejer af firmaet, opsagde Keld Mikkelsen blot hendes kontrakt. Hun tog intet med sig ud af firmaet – ikke engang sit eget navn, som stadig i dag præger tøjet.

Hvorfor sørgede du ikke for at være medejer af firmaet?

– Sådan blev det bare ikke.

Men det var jo dit navn?

– Ja, men sådan er det. You live and learn.

Hvad har du lært af bruddet?

– Jeg er blevet bedre til at forhandle og til at sætte grænser for, hvor meget jeg vil byde ind med forretningsmæssigt. Jeg har prøvet at miste alt, men livet gik videre, for der er jo ingen, som kan tage mit kreative talent, og det der er indeni, fra mig. Det har gjort mig meget, meget stærkere.

Malene Birger skulle ikke begynde forfra. Arbejdet på Day Birger et Mikkelsen havde skaffet hende et stærkt navn i modebranchen, og bruddet åbnede for en ny mulighed. Hun stiftede By Malene Birger sammen med modevirksomheden IC Companys, som stadig ejer 51 procent af firmaet. Nu hentede hun sin inspiration fra sin fars husbyg- geri i Mosede.

– Min far kan selv, vil selv og synes, at det er bedst, når han selv laver det hele. Han har arbejdet hårdt hele sit liv. Så jeg har det ikke fra fremmede. Min far byggede huse, jeg byggede et firma. Den kreative, visuelle side har jeg fra min mor.

Malene Birger lærte at sy og strikke derhjemme, inspireret af sin mor og sin mormor. De tre kvinder var knyttet tæt sammen.

– Både min mor og min mormor har jo været vanvittigt pyntesyge og er altid gået utroligt meget op i tøj, og hvordan de så ud i det hele ta- get. De kunne sy, strikke og alt muligt med deres hænder. Så det er der, jeg har det fra. Og jeg var et nemt offer, siger hun.

De havde begge fået børn i en tidlig alder. Mormoren var kun 38 år, da Malene blev født. Hun voksede op i et levende og ungt miljø, hvor der blev spillet musik, danset og holdt masser af udklædningsfester. En party-familie, kalder hun det.

Indtil 16-års-alderen havde hun både alle sine bedsteforældre og alle sine oldeforældre. Men så begyndte der at komme huller i tandrækken.

Det første rigtigt store slag fik hun i 1998, da hun mistede sin mormor.

Malene Birger når hjem fra en rejse i Indien, inden hun dør.

Jeg kan ikke have

begrænsninger. Folk må ikke sætte sig på mig. Så bliver jeg vanvittig.

Malene Birger er med egne ord vokset op i en ÕpartyfamilieÕ. Her er det far Per og mor Anne-Lise til fest.

25 J A N U A R 2 0 0 7 Ud & Se

27 J A N U A R 2 0 0 7 Ud & Se

– Det var, som om hun holdt ud og ventede på, at jeg skulle komme og sige farvel, siger hun.

Sin mor arbejdede hun tæt sammen med i den periode. Malene Birger havde hentet hende ind i Day, hvor hun fungerede som sin datters privatsekretær.

– Hun elskede det, for hun har altid været tiltrukket af branchen, men aldrig været en del af den. Og det var en stor tilfredsstillelse for hende at se mig udfolde mig kreativt.

Men en dag falder hendes mor i en alder af kun 56 år om med en hjerneblødning, mens hun er på arbejde. Det næste år ligger hun på hospitalet, de første syv måneder på intensivafdelingen. I alt når hun at gennemgå 20 operationer. I de første tre måneder besøger Malene Birger sin mor hver morgen og hver aften. Moderen overlever de vold- somme begivenheder. Hun lever endnu – men med konstant svimmel- hed og dårligt syn, som betyder, at hun ikke selv kan forlade sit hus.

Det har medført, at rollerne har ændret sig.

– Vi gik ofte ud og spiste frokost sammen, og det kan vi ikke mere.

Det savner jeg tit. Men hun sidder topstylet i mit tøj hver dag og gør meget ud af sig selv. Hun kom tilbage langsomt, men sikkert. Dér kan man tale om vilje, siger Malene Birger.

– Hun har meget mere brug for os. Så i mange situationer føler jeg mig som mor i forholdet. Nogle gange tænker jeg ‘fandens, at jeg har så travlt’. Men jeg prøver at gøre, hvad jeg kan. Jeg ringer næsten hver dag, så hun lige hører min stemme.

– Hvis jeg har ondt i ryggen i nogle dage, tænker jeg på min mor, og det sætter tingene i perspektiv. Man kan stå igennem mange ting i livet, og det kan hurtigt gå den anden vej.

Malene Birger selv har ingen børn. Eller rettere: Hun har ingen døtre eller sønner. Men børn, det mener hun nu nok, at hun har.

– Jeg har to. Det første var Day, og det andet er By Malene Birger. Jeg holder meget af børn, jeg er så heldig, at jeg har to gudbørn og er fad- der til et tredje barn, og så er jeg en stolt ambassadør for UNICEF, så jeg kan bidrage til at hjælpe børn i en barsk verden den vej rundt. Og så har jeg min hund. Men jeg har aldrig været fuldstændig til det med at få børn, jeg har aldrig nogensinde stået med næsen nede i barnevog- nene. Kunne du se mig i det her hurlumhej med to børn? Slet, slet ikke.

Nu har jeg min frihed og kan gøre, hvad jeg vil.

Ja, så er der Delhi. Den lille, hvide West Highland Terrier kommer trippende over foyerens gulv. Malene Birger bukker sig ned og samler hunden op fra gulvet og holder den tæt ind til sig. Delhi slikker begejstret sin ejer i ansigtet, og Malene Birger griner imens.

BY MALENE BIRGERS 1250 kvadratmeter store villa af et hovedkvar- ter ligger dyrt, vis-a-vis Klampenborg Galopbane. En oplyst statue af en liggende kronhjort pryder forhaven, geviret virker bemærkelsesværdigt ægte. Indenfor dominerer farven hvid totalt, kun lampeskærmene står synligt frem som sorte. Husets showroom, hvor tøjkollektionerne præsenteres mellem showene, ligger med store, sprossede ruder ud mod selve galopbanen, hvor hestene af og til løber forbi. Malene Birger hader rod, og hun hader sjusk, og derfor synes huset også pletfrit. Her ligger intet papir og flyder. På hylderne funkler enkelt sorte, højhælede sko, placeret med elegance mellem de allestedsnærværende runde hatteæsker med By Malene Birgers navnetræk på. Alt er kontrolleret og lækkert. Om det så er rullerne med toiletpapir, er de lukket med By Malene Birger-segl.

På førstesalen hænger det tøj, som kommer i butikkerne om trekvart år. Modeverdenen er altid lang tid foran kunderne, fordi design, præ- sentation, produktion og salg tager så lang tid. Malene Birger har tøj i hovedet, som vi andre først ser om halvandet år. Hvert år kommer to hovedkollektioner, to mellemkollektioner og to kollektioner fra Salon.

Huset emmer af hjemlighed på samme måde som en lækker hotel- lobby. Det ligner et tjekket hjem, men man ved godt, at ingen smider sig i sofaerne efter arbejde. Et leraskebæger nede fra børnehaven ville aldrig havne her.

Engang ejede Nordisk Film huset. Egon, Benny og Keld fra Olsen Banden har under filmoptagelser cirklet rundt på trægulvene med ci- garstump, jordemodertaske og for korte bukser. Nu stumper bukserne kun, hvis kollektionen tilsiger det, lædertaskerne bæres af kvinder og rygning er forbudt. Men én ting har Malene Birger til fælles med Egon Olsen. Hun helmer ikke, før hun når sit mål. Hun planlægger alt i virksomheden i detaljer. Hun tror ikke på tilfældigheder, men i stedet på, at de ting, der skal ske, de vil dukke op af sig selv. Om det så er succes, huse eller børn.

– Alle de store ting i mit liv er kommet til mig. Eller måske er jeg kommet til dem.

Hun føler sig stærk. Men betoner også, at hun som andre kreativt skabende mennesker har en hvirvlende inderside. At hun som andre kreative føler enormt meget. Derfor gør hun også meget for at udvikle sig selv personligt, både gennem tætte venner og professionelle. For det er gået stærkt med By Malene Birger. Vist har hun lagt planer for firmaets udvikling, men den spåede ikke om vækst i det tempo, hun har oplevet de seneste tre år. Planerne var ‘husholdningsagtige’, men i stedet er salget steget ‘helt crazy’, som hun formulerer det. Hun har

I denne branche er der altid en risiko for at man i

øjeblikke er uncool eller ikke er smart nok. Men det kan jeg altså ikke bruge min tid på at spekulere over.

– Det er én stor, fed joke. Det var en sætning, jeg fandt på en T-shirt i Los Angeles, og jeg synes bare, at det var det sjoveste. Der har været en tendens til at blive kendt i en fart og smart i en fart. Jeg synes, at det har taget fuldstændig overhånd.

MALENE BIRGERsidder midt i livet på sit kontor. I sit eget firma, som – igen – bærer hendes navn. Denne gang ejer hun det også. Selvom rummet er stort, virker det tæt af møbler, store spejle, et langt tøjstativ, de enorme glasvaser fyldt med grankogler, inspirationsplancher med udklip og en hel væg sort-hvid-billeder i sølvfarvede og sorte rammer.

Alt fremstår afstemt i farve og udtryk.

Malene Birger mangler intet materielt. Hendes virksomhed vokser eksplosivt. Lige nu går kurverne kun op. Men modebranchen er en troløs størrelse. Hvad der er hipt den ene dag, kan være helt ude den næste. Store navne kan falde med et brag, som det skete for designer- duoen Munthe plus Simonsen, der gik i betalingsstandsning sommeren 2006. Malene Birger har selv prøvet at have masser af succes og miste det hele igen. Men det bekymrer hun sig ikke om.

– I denne branche er der altid en risiko for, at man i øjeblikke er uncool eller ikke er smart nok. Men det kan jeg altså ikke bruge min tid på at spekulere over. Det vigtigste er at være tro mod mig selv og det univers, jeg har skabt, som hedder By Malene Birger. Og så længe jeg brænder for det, vil jeg gøre, hvad der står i min magt for hele tiden at lave noget, der er bedre end sidst. Der er klude nok på markedet, skal vi ikke blive enige om det. Så jeg tænker over, hvad der så skal give mine kunder en god oplevelse. For mig handler det om at udvikle sig, og hele tiden arbejde på et højt niveau, konstaterer hun.

e

BL BOG

1962: Født 1. december i København 1983: Uddannet dekoratør i stormaga- sinet Illum

1989: Uddannet på Skolen for Brugskunst (Danmarks Designskole) 1990: Designer for Carli Gry/Jackpot 1992-1996: Designer og siden chef- designer for Marc O’Polo i Stockholm 1997: Stifter Day sammen med Keld Mikkelsen

2002: Forlader Day.

2003: Stifter By Malene Birger, der har hovedsæde i Klampenborg. Tøj fra By Malene Birger kan i dag købes i Asien, Europa, Amerika, Australien, Canada og Sydafrika.

Malene Birger er udpeget til UNICEF- ambassadør. Hun designer fire gange årligt T-shirts med hendes hund Delhi som motiv, hvor overskuddet af salget går til UNICEF Danmark, der bruger pengene på velgørende arbejde for trængte børn.

I dag synes jeg jo, at luksus er frihed og tid, for det er noget, jeg ikke har ret

meget af. Men det kan også være at bo på et lækkert hotel og blive serviceret fra morgen til aften. Jeg skal ikke lægge skjul på, at jeg elsker at klæde mig fint på, gå på restaurant og bestille, hvad jeg vil have og tage en taxa hjem.

indset, at butikken snart er ved at vokse sig så stor, at hun ikke længere kan have den samme tætte kontakt til alle medarbejdere. Og hun skal også huske på sin egen formåen. For der er omkostninger ved at drive sit eget firma på det niveau, hun gør. Der er mange rejsedage, mange beslutninger og alt for lidt tid.

– Jeg arbejder alt for meget. Det er ikke spor smart, men det kræves der lige nu. Vi lever i et stresssamfund, og man bliver kun mere stresset af mails og mobiltelefoner. Jeg hænger altid i en klokkestreng. Vores deadlines på kollektionerne lapper ind over hinanden, der er aldrig noget, der er færdigt.

Til gengæld afbryder hun så vidt muligt forbindelsen, når hun tager på ferie. Når hun har fri, afskyer hun at blive forstyrret. Der skal der være tid til at slappe rigtigt af.

– I dag synes jeg jo, at luksus er frihed og tid, for det er noget, jeg ikke har ret meget af. Men det kan også være at bo på et lækkert hotel og blive serviceret fra morgen til aften. Jeg skal ikke lægge skjul på, at jeg elsker at klæde mig fint på, gå på restaurant og bestille, hvad jeg vil have og tage en taxa hjem. Det kan nu også være det, at komme hjem efter en lang rejse og tage pyjamas på og spise en leverpostejmad.

Og dog. Hun flikker aldrig en leverpostejmad sammen direkte fra en foliebakke Stryhns inde foran fjernsynet. Hun ville altid pynte den eller tage den med ind i sofaen på en bakke med et stearinlys.

Hun kan lide luksus. Men hun har dog en ironisk distance til livet i modeverdenen. I 2006 prydede hun således efterårskollektionens modeller med badges, hvor der stod ‘Be nice to me I’m rich’. Et noget provokerende udsagn, som da heller ikke skal tages bogstaveligt, forklarer hun.