VINDUER MED SOLCELLER, SOLENERGI REGULERING OG VARMEGENVINDING
April 2000
Energi
Vinduer med solceller, solenergiregulering og varmegenvinding
April 2000
Bertel Jensen Ivar Moltke
ENS-journal nr.: 1213/99-0013
Vinduer med solceller, solenergiregulering og varmegenvinding
2. udgave, 1. oplag 2001
Teknologisk Institut, Energi Tryk og indbinding:
Teknologisk Institut: Kopi/Tryk ISBN nr. 87-7756-579-7
Forord
Nærværende rapport afslutter EFP99-projektet ”Vinduer med solceller, solenergiregulering og varmegenvinding”, journal nr. 1213/99-0013 delvis finansieret af Energiministeriets EnergiForskningsProgram.
Projektets formål var at udvikle energibesparende klimaregulerende vinduer med følgende egenskaber:
1. Integreret elforsyning til drift fra solcelle evt. multifunktionel solcelle 2. Regulering af solenergi
3. Regulering af dagslys
4. Afdugning/afrimning af rudens udvendige overflade
5. Udluftning af overskudsvarme ved automatisk åbning og lukning af ruden 6. Indbygget ventilation med varmegenvinding
7. Forvarmning af ventilationsluft
De 5 første mål er opfyldt i den udviklede prototype. I de to sidste mål viser det sig uøko- nomisk at nå fordi det vil kræve meget store og dyre batterier til lagring af el fra sommer til vinter i kombination med meget store solcellearealer.
Fordelen ved at lave en sådan integreret enhed er at funktionaliteten opnås uden ekstra in- stallationsomkostninger i bygningen. Enheden kan drives uden kabler og elforsyning og kan styres automatisk decentralt eller via trådløs styring, og udgør dermed et færdigt industri- produkt.
Deltagere i projektet:
Bertel Jensen, Teknologisk Institut, Energi Vision Ivar Moltke, Teknologisk Institut, Energi Vision Lone Møller Sørensen, Velux A/S
Ole Markersen, Velux A/S
Tak til:
Gaia Solar A/S for velvillig assistance i forbindelse med produktion og levering af prototy- pesolcellen.
Indholdsfortegnelse
Side
1 Sammenfatning... 5
1.1 Evalueringer ... 5
1.1.1 Solcelle drevet automatik uden nettilslutning ... 5
1.1.2 Solcelle integreret i rude ... 5
1.1.3 Decentral ventilation med varmegenvinding drevet af solcelle... 5
1.2 Projektets faser ... 6
2 Solcelledrevet automatik uden nettilslutning ... 7
2.1 Prototype, testfacilitet ... 7
2.2 Placering af solceller på vinduet... 8
2.3 Teoretiske beregninger ... 9
2.3.1 Tilgængelige indstrålede energimængder ... 9
2.3.2 Omregning til elektriske energimængder... 10
2.3.3 Aktuelle elektriske energimængder ... 11
2.3.4 Aktuelle elektriske effekter... 12
2.4 Valg af komponenter til forsøgsopstilling... 12
2.4.1 Valg af batteri til energilager ... 12
2.4.2 Valg af solcelle til energiforsyning... 14
2.4.3 Valg af enheder til belastning ... 16
2.4.4 Valg af styring til dataopsamling... 16
2.4.5 Måleresultater fra forsøgskørslerne... 18
2.5 Afdugning/afrimning af rudens udvendige overflade ... 20
2.6 Udluftning af overskudsvarme ved automatisk åbning og lukning af ruden ... 23
2.7 Fælles styring... 24
3 Solcelle integreret i rude ... 25
3.1 Forsøg med gitter ... 25
3.2 Strækfolie ... 25
3.3 Solceller fra ”Solar Power Envelope” ... 27
3.4 Kommende teknologi ... 28
3.5 Vinduet som intelligent enhed og video whiteboard... 29
3.6 PEC celler ... 29
4 Decentral ventilation med varmegenvinding drevet af solcelle ... 31
4.1 Indbygget ventilation med varmegenvinding ... 31 Bilag: Patentansøgning
1 Sammenfatning
1.1 Evalueringer
Projektet indeholder følgende evalueringer:
1. Solcelle drevet automatik uden nettilslutning 2. Solcelle integreret i rude
3. Decedentral ventilation med varmegenvinding drevet af solcelle 1.1.1 Solcelle drevet automatik uden nettilslutning
Forsøgene viser at det er muligt at udvikle et solcelle/akkumulator modul, som umiddelbart kan tilføjes VELUX vinduernes omfattende produktsortiment. De væsentlige fordele ved det ny modul er:
1) Styring af udluftning, solafskærmning og beskyttelse mod rim/dug kan integreres i vin- dues produktet uden at der trækkes elinstallationer frem til vinduet.
2) Denne styring øger mulighederne for at udnytte passiv solvarme uden at risikere over- ophedning, ligesom energibesparende højisolerende vinduer kan anvendes uden pro- blemer med dug og rim.
1.1.2 Solcelle integreret i rude
Beregninger viser og forsøg dokumenterer, at det er tilstrækkeligt med et lille areal på et par hundrede kvadratcentimeter solcelle. Det er derfor ikke nødvendigt at integrere solceller i ruden.
Den oprindeligt designede løsning med stræk metal lignende solcellegitter er afprøvet i en opskaleret udførelse og virker. Den er patentanmeldt og vil formentlig kunne opnå patent.
En kopi af patentansøgninger er vedlagt nærværende rapport som bilag.
Imidlertid har den teknologiske udvikling i de forløbne år åbnet en række muligheder for andre mere velegenede typer solceller. Teknologisk Institut arbejder med Photo Electro Chemical celler, der kan udføres helt gennemsigtige. Der er desuden en lang række andre teknologier, der kan producere næsten usynlige solceller, fx ved at radere med laser i tynd- films celler eller ved LED lignende teknologier.
1.1.3 Decentral ventilation med varmegenvinding drevet af solcelle
Problemet med denne løsning er som i andre stand-alone systemer, at lagringsbehovet bliver stort fordi den store solenergiproduktion er om sommeren, mens behovet for varmegenvin- ding er om vinteren. Konklusionen på undersøgelser er, at denne installation ikke er renta- bel, også fordi det undervejs i projektet lykkedes at finde andre løsninger:
• Kølebehovet er minimeret med automatisk udvendig solafskærmning
• Afrimning er ikke nødvendig når den udvendige solafskærmning køres ned ved solned- gangstid.
1.2 Projektets faser
1. Søgning i patentdatabaser med mere med henblik på at fastslå det tekniske stade og ret- tigheder til teknologien.
2. Søgning i produktkataloger med mere for at finde færdigudviklet komponenter, der umiddelbart kun anvendes i vores arbejdsmodeller.
3. Opbygning af arbejdsmodeller med den ønskede funktionalitet 4. Evaluering af koncepter
5. Egentlig udvikling af de nye solceller afventer evalueringen af konceptet og indgår ikke i dette projekt.
2 Solcelledrevet automatik uden nettilslutning
2.1 Prototype, testfacilitet
Til afprøvning og verifikation af vores teorier, er der opbygget en testfacilitet bestående af et lille hus med en tagflade i røde tegl over et lukket rum. I tagflader er der indlagt et standard Velux vinduer type GGL M08. Hele huset er monteret på en palle, således at det kan orien- teres i forskellige retninger i forhold til solen.
Foto af forsøgsbygning
2.2 Placering af solceller på vinduet
Muligheden for placering af solceller på vinduerne er vurderet. Umiddelbart er der 4 områ- der hvor der kan placeres solceller. Se den efterfølgende tegning.
Areal 1. er området over den øverste karm.
Areal 2. er op langs den faste del af sidekarmene.
Areal 3. er en form for vinger der monteres på siden af vinduet, da dette område ikke er en integreret del af vinduet og ikke altid vil være tilgængeligt er det ikke særligt attraktivt.
Areal 4. Er selve vinduesfladen hvor de semitransparenter solceller kan placeres.
Arealernes størrelse er gennemgået på forskellige typer af Velux vinduerne, se de efterføl- gende tabeller.
Vinduestype CO2 F06
Bredde Højde A/mm2 A/m2 Bredde Højde A/mm2 A/m2
Areal 1 Top 550 120 66000 0,07 660 120 79200 0,08
Areal 2 Sider 80 265 21200 0,02 80 531 42440 0,04
Areal 2 Sider trekant
2*46 265 24380 0,02 531 48806 0,05
Areal 3 Vin- ger
275 778 213950 0,21 330 1178 388740 0,39
Areal 4 Glas 373 530 197690 0,20 576 1061 611136 0,61
Vinduestype M08 P10
Bredde Højde A/mm2 A/m2 Bredde Højde A/mm2 A/m2
Areal 1 Top 780 120 93600 0,09 942 120 113040 0,11
Areal 2 Sider 80 641 51240 0,05 80 742 59320 0,06
Areal 2 Sider trekant
641 58926 0,06 742 68218 0,07
Areal 3 Vin- ger
390 1398 545220 0,55 471 1600 753600 0,75
Areal 4 Glas 696 1281 891576 0,89 887 1483 1315421 1,32
2.3 Teoretiske beregninger
2.3.1 Tilgængelige indstrålede energimængder
Ved opsætning af vinduet i en tagflade, vil det afhænge af tagfladens orienteringen fra syd (azimut vinkelen) og hældning fra vandret være forskellige energimængder til rådighed. Her på den nordlige halvkugle af jorden giver det mest når vinduet vender mod syd og vinkelen fra vandret er tilpasse den aktuelle breddegrad. Forskellige geografiske forhold, skydække og ligende har også betydning for energimængderne.
I den følgende tabel er energimængderne beregnet ud fra et referenceår med København som centrum og ned en hældning på 45 grader fra vandret.
Orientering Syd SV Vest NV N N speciel
Januar 38 33 18 9 0 31
Februar 61 55 35 17 47 59
Marts 90 84 64 40 90 89
April 139 135 112 77 101 97
Maj 160 157 139 109 105 103
Juni 147 149 139 115 65 73
Juli 162 164 152 124 34 40
August 145 143 124 92 20 19
September 106 99 77 51 10 10
Oktober 75 63 41 23 6 5
November 39 32 18 11 9 8
December 29 24 12 6 14 14
I alt solenergi kWh/m2
1189 1136 931 673 502 548
Maks soleffekt/m2 1000 955 913 872 422 461
Når vinduet vender mod nord er den samlede solindstråling naturligvis lavest, i hele januar måned er den nul. Der er derfor udført nogle teoretiske beregninger baseret på en flade (are- al 2) på vinduet som er drejet 30 grader ud fra vinduet. Det er orienteringen ”N speciel”.
2.3.2 Omregning til elektriske energimængder
Dersom de givne arealer udnytte fuldt ud det vil sige at de dækkes helt med siliciumbaserede solceller som omdanner en del af den indstrålede solenergi til elektrisk energi, så giver det følgende teoretiske elektriske energimængder pr år. [kWh/år].
Beregningerne er baseret på at hele fladen dækkes med siliciumbaserede solceller. Med da- gens teknologi kan der uden problemer forventes en virkningsgrad på mindst 12% for de plane flader, og 6% for de semi-transparente flader.
Vinduestype CO2 F06
[kWh/år] Syd SV Vest NV Syd SV Vest NV
Areal 1 Top 9,4 9,0 7,4 5,3 11,3 10,8 8,9 6,4
Areal 2 Sider. / side 3,0 2,9 2,4 1,7 6,1 5,8 4,7 3,4
Areal 3 Vinger 30,5 29,2 23,9 17,3 55,5 53,0 43,4 31,4
Areal 4 Glas 28,2 27,0 22,1 16,0 87,2 83,3 68,3 49,3
(Samlet) 71,2 68,0 55,8 40,3 160,0 152,9 125,4 90,5
Speciel Syd Nord N spec. Syd Nord N spec.
Arela 2 vinklet 3,5 1,5 1,6 7,0 2,6 2,8
Vinduestype M08 P10
[kWh/år] Syd SV Vest NV Syd SV Vest NV
Areal 1 Top 13,4 12,8 10,5 7,6 16,1 15,4 12,6 9,1
Areal 2 Sider vinklet 7,3 7,0 5,7 4,1 8,5 8,1 6,6 4,8
Areal 3 Vinger 77,8 74,3 60,9 44,0 107,5 102,8 84,2 60,8
Areal 4 Glas 127,2 121,6 99,7 72,0 187,7 179,4 147,0 106,2
(Samlet) 225,7 215,7 176,8 127,6 319,8 305,6 250,5 180,9
Speciel Syd Nord N spec Syd Nord N spec
Arela 2 vinklet 8,4 3,1 3,4 9,7 3,6 3,9
2.3.3 Aktuelle elektriske energimængder
De følgende beregninger af den tilgængelige elektriske energi og effekter er baseret på vin- duet VELUX type CO2. Dette vindue vælges fordi det er det mindste af de relevante vindu- estyper, og beregningerne kan derfor opskaleres eller bruges direkte på de øvrige vinduesty- per.
Den teoretiske elektriske energi skal omregnes til en passende systemspænding, og da ener- gien ikke anvendes kontinuerligt, skal der også vælges et lagringsmedie.
Da det nuværende tilbehørsprogram kører ved 24 volt har det været naturligt, at vælge denne spænding som systemspændingen. Der regnes med et konverteringstab på 30% i lagrings- mediet, elektriske akkumulatorer.
Med dette udgangspunkt giver det følgende totale antal amperetimer pr. år:
El [Ah] Syd SV Vest NV Nord Nord spec
Areal 1 Top 274,7 262,5 215,2 155,4
Areal 2 sider vinklet 101,5 74,6 81,3
Størrelsen af lagringsmediet vil være meget afhængig af forbrugsmønsteret. Det ideelle er naturligvis, at energien bruges samtidig med at den produceres, så kan lagringsmediet nem- lig helt undværes. Skal energien derimod primært bruges i vinterperioden, ja så skal mediet kunne indeholde det meste af den producerede energi. Et lagringsmedie der kan klare dette er med dagens teknik stadig utopisk, det vil fylde som to automobil batterier.
For at projektet her skal blive realistisk, må vi derfor kende eller antage et energiforbrug, både effekt og tidsmæssigt.
2.3.4 Aktuelle elektriske effekter
Den maksimale øjeblikkelige effekt i Watt er den maksimalt indstrålede soleffekt ganget med det effektive solcelleareal og effektivitetsfaktoren for solcellen, det giver følgende v ær- dier:
Maks effekt [W] Syd SV Vest NV Nord N spec
Areal 1 Top 7,9 7,6 7,2 6,9 3,3
Areal 2 Sider vinklet 2,9 2,8 2,7 2,6 1,2 1,3
Omregnes disse effekter til strømme i et 24 volt system og der igen regnes med et tab på 30
% i en given laderegulator, fås følgende maksimale ladestrømme. På grund af den relative lille st ørrelse er de angivet i miliampere.
Maks effekt [mA] Syd SV Vest NV Nord N spec
Areal 1 Top 230 220 210 200 98
Areal 2 Sider vinklet 85 82 78 74 36 39
2.4 Valg af komponenter til forsøgsopstilling
De elektriske komponenter som det umiddelbart er relevant at montere på et vindue er fx motordrevne rullegardiner eller udvendige markiser. Det kan også være automatiske opluk- ningssystemer.
Når det i det hele taget er relevant at anvende elektriske motordrev på vinduerne, så skyldes det at der er tale om tagvinduer, som oftest sidder så ledes at de ikke er tilgængelige for al- mindelig betjening.
Systemer med elektriske varmetråde til afdugning af rudens overflade som det kendes fra autoruder, er med dagens teknologi alt for energikrævende i forhold til de effekter, som vi her har til rådighed. Forsøg i denne retning er derfor udeladt.
2.4.1 Valg af batteri til energilager
Beregningerne på størrelsen af lagringsmediet er baseret på følgende komponenter og vari- able.
Rullegardiner og markiser strømforbrug 24 Volt DC 1 Ampere
Samlet drifttid for op og nedtur 60 sekunder
Antal ture pr dag 3 stk
Antal dage uden sol 5 dage
Nødvendig overstørrelse 200 %
Ved almindelig købmandsregning fås:
Samlet årsforbrug uden lagring 18 Amp timer
Nødvendig batterikapacitet 0,5 Amp timer
Dersom der regnes med et motordrev hvor strømforbruget er ca. 1,5 ampere fås følgende værdier:
Samlet årsforbrug uden lagring 27,4 Amp timer
Nødvendig batterikapacitet 0,75 Amp timer
Efter en granskning af det samlede projekt og med de elektriske krav til batterikapacitet kan vi opstille følgende ønsker til batteriet:
Fabrikat Teknologi Type temp. omr å- de
Størrelse u/V E/mAh
@ 24V
Ib/A Ilade/mA Miljø venlighed,
lang levetid
-20 - 40 lille 24 500 1 - 1.5 0 – 50 Ønsket Funktionalitet
RS NiMH 9 V PP3 0 – 60 8,4 120 0,022 11
3 stk af do 25,2 360 0,022 11
RS NiMH 1,2 AA 0 – 40 52,5 x ø13,9 1,2 1200 3,6 120
20 stk af do 24 1200 3,6 120
RS NiMH 1,2 AAA 0 – 40 44,3 x ø10,2 1,2 600 1,8 120
20 stk af do 24 600 1,8 120
Varta NiMH VH 1200 AA 49 x ø14,4 1,2 1200 0,24 150
20 stk af do 24 1200 0,24 150
Varta BLY 1,2 6V 97x 25x 51 6 1200 Stor ?
4 stk af do 24 1200 Stor ?
CY- CLON RS
BLY 147-180 -40 - 60 67,3 ø35,5 2 2500 400 ?
12 stk af do 24 2500 Stor ?
RS NiMH 604-513 0 - 40 22 ø 17 1,2 600 1,8 60
20 stk af do 24 600 1,8 ?
Det endelige valg faldt på et batteri fra RS (indrammet ovenfor) i alt 20 stk. Batterierne er loddet sammen i 2 serieforbundne grupper og samlet med almindelig sort tape, se det efter- følgende foto:
2.4.2 Valg af solcelle til energiforsyning
Ved valg at solcellen er det væsentligt at få bestemt eller valgt arbejdsspænding. Skal sol- cellen fx konstrueres således at den direkte levere den ønskede spænding eller skal der ind- føres nogle elektroniske spændingsregulatorer der hæver spændingen til det ønskede niveau.
Efter en diskussion med firmaet Gaia Solar A/S besluttes det at fremstille et solcellepanel med en arbejdsspænding der direkte kan bruges til opladning af batteriet. På denne måde sparer vi det effekttab der altid må/vil være i en spændingsregulator.
For yderligere at eliminere tabet i en laderegulator er denne erstattet af en enkelt spærredio- de til at forhindre returløb af strøm til cellen og en stribe zenerdioder der sikrer, at tom- gangssp ændingen ikke kommer over de ca. 28 volt som batteriet kan tåle.
Den fysiske størrelse på panelet er valgt ud fra at det umiddelbart kunne monteret på den ek- sisterende afdækning af areal 1 på toppen af vinduet. Se den efterfølgende arbejdstegning af panelet og fotografiet hvor det sidder på vinduet.
Panelet er opbygget af 72 små enkeltceller som er forbundet i een lang serieforbindelse. Det giver en maksimal effekt på ca. 3,0 Wp ved en arbejdsspænding på 34,0 Vp og en strøm på 90,0 mAp ved standardbetingelser. Se den efterfølgende UI-kurve med måling af cellens maksimale ydelse
Panelets effektive areal er ca. 0,035 m2. Ydelsen kan derfor omregnes til en total effekt på 85W/m2, eller en virkningsgrad på 8,5 %. Dette er ganske godt i betragtning af, at det er en prototype celle.
2.4.3 Valg af enheder til belastning
Til den elektriske belastning af systemet har det været naturligt at vælge komponenter, som i forvejen er beregnet til montering på vinduer, det er følgende enheder:
1. Indvendigt rullegardin.
2. Udvendig markise.
3. Motordrev til automatisk åbning og lukning af vinduet.
Se de efterfølgende fotografier fra opstillingen.
2.4.4 Valg af styring til dataopsamling
Hele styringen er opbygget omkring et datalogningssystem, se det efterfølgende diagram.
Løbende har vi målt på følgende:
1. Ladestrøm fra solcellen 2. Batterispænding
3. Belastningsstrøm 4. Strøm i zenerdioder
Til start og stop af motorene har vi anvendt en kombination af timere og døgnure, de er ikke tegnet med på dette diagram.
a1 a2
a3
a4
+ -
M
- +
V1
V2 U1
M1
U2 M1 a1 a2 a3 a4 V1 V2
Batteri Belastning
Målepunkt solcellestrøm Målepunkt batterispænding Målepunkt overstrøm Målepunkt belastningsstrøm Spærrediode
Afledningsdiode Solceller U1
U2
Datalogger med tilslutninger.
Motordrev til åbning og lukning af vinduet. Samt indvendigt rullegardin.
Timersystem der en eller to gange i døgnet har kørt gardinet henholdsvis markisen op og ned.
2.4.5 Måleresultater fra forsøgskørslerne
I det følgende er der kurver fra målingerne, den 4. februar til den 4. marts 2000. Dels af hele forløbet samt perioden i starten med lav belastning, og perioden i slutningen med høj belast- ning.
For at få et billede at hvor længe systemet kan arbejde uden sol, har vi konstrueret en kurve over den ”fiktive energi” i batterierne. Den er beregnet som en opsummering af 70% af la- destrømmen minus belastnings- og overløbsstrømmen samt et skønnet tomgangsforbrug på 1mA. Desuden er startladningen valgt således, at batteriets samlede kapacitet på 550 mAh ikke overskrides.
Kurven viser at batteriet med den aktuelle belastning minimum kan holde i ca. 10 dage. Det er en meget fiktiv kurve, forløbet er bl.a. meget afhængig af det valgte tomgangsforbrug.
Ændres tomgangsforbruget fx til 0,5 mA, så stiger den teoretiske drifttid til 20 dage.
2.5 Afdugning/afrimning af rudens udvendige overflade
I højisolerede ruder er afdugning/afrimning af overfladen et problem en stor del af vinteren.
Det forhindrer udsynet og mindsker solindfaldet.
For at eliminere afsætning af dug udvendigt på højisolerende ruder har vi lavet forsøg, hvor den udvendige markise er blevet kørt ned om natten og kørt op om morgenen, når der igen er lys som det er relevant at lukke ind gennem vinduet. Forsøget er vist i den efterfølgende bil- ledserie:
Vindue med markisen nede Vindue hvor markisen er på vej op
Vindue hvor markisen er helt oppe Tilsvarende vindue uden markise fra samme morgen
Nærbillede viser at den normale matte dugbelægning er væk, men det ses at der stadig er en del dråber på vinduet. En del af disse dråber kommer fra indersiden af markisen, hvorfra de drypper ned under oprulningen. Mange af dråberne samler sig til større dråber og løb selv væk.
2.6 Udluftning af overskudsvarme ved automatisk åbning og lukning af ruden Der anvendes et eksisterende Window Master opluk til styring af vinduesopluk for naturlig ventilation og udluftning af overskudsvarme. Det nye, er at den automatiske styringen er de- centralt indbygget, og at strømforsyningen er decentral.
Forsøg med Window Master installation er gennemført og fungere som forventet.
2.7 Fælles styring
I et endeligt koncept forestiller vi os at styringen af alle disse funktioner samt en ekstern trådløs kommunikation er sammenbygget i een enhed, i stedet for at være knyttet til de en- kelte funktioner.
Enheden kan/skal have tilslutning for følgende:
1. Solcellepanel
2. Akkumulatorbatteri (kan være indbygget) 3. IR indgang til trådløs kommunikation 4. Motordrev til opluk
5. Rullegardin 6. Markise
7. Temperaturfølere 8. Fugtfølere
Den skal minimum have følgende funktioner:
1. Laderegulering 2. IR kommunikation
3. Styring af opluk, som funktion af ude og indetemperatur samt tidspunkt.
4. Styring af gardin som funktion af solindstråling, indetemperatur og tidspunkt
5. Styring af markise som funktion af solindstråling, udetemperatur, fugt på ruden samt temperatur
Ja, mulighederne kan være adlibitum. Se afsnit 3.5 der beskriver vinduet som en intelligent enhed.
Alternativet til dette er at man laver en enhed som kun fungerer som strømforsyning til de standardprodukter der allerede er udviklet til vinduet. Den skal indeholder batterierne og en laderegulator samt tilslutning for solcellepanelet.
3 Solcelle integreret i rude
3.1 Forsøg med gitter
Et standard solcelle produkt fra UNISOLAR er anvendt i forsøget. Denne type solcelle er fleksibel og udført med inddækning af plastikfolie på begge sider i modsætning til de fleste andre solceller der har dæklag af glas.
3.2 Strækfolie
Solcellen er skåret op i samme mønster som strækmetal og strakt hvorved det karakteristiske mønster fremkommer.
Ved denne opskæring er lederne langs solcellens kanter skåret over, men hvis de elektriske ledere havde været udført i et lidt brede felt ville det ikke være et problem.
Da disse ledere var reetableret fungerede solcellen.
3.3 Solceller fra ”Solar Power Envelope”
Som led i office VISION / Solar Power Envelope projektet er opfundet og udviklet en optik, der muliggør at direkte sollys fokuseres på solcellen, mens diffust sollys passerer lige igen- nem glasset. Systemet er testet på Solenergicentret og det virker.
Dette system kan nedskaleres væsentligt med tilgængelig teknologi. Hvis striberne i stedet for at være 10 mm bredde er hundrede gange smallere, vil effekten være den sammen, men optikkens størrelse kan mindskes til 0,1 mm og integreres i et helt almindeligt dæklag. Stri- berne vil blive usynlige og ruden ville blot være svagt diffuserende.
3.4 Kommende teknologi
Paradigmeskiftet fra det mekaniske til levende, fra det formede til groende er intet sted mere tydeligt end i materialeforskningen. Nanoteknologi, dvs. teknologi i nanometer skala, er ble- vet mulig, fordi man via elektronisk "scanning tunneling" mikroskober kan se molekylerne og dermed direkte manipulere dem. I 1990 kunne IBM skrive sit navn med atomer på et felt på kun 5 nanometer (0,000000005 meter)
Det er i dag muligt at lave meget tynde lag polykrystaliske diamanter, lidt på samme måde som de polykrystaliske solceller. Sådanne lag af kunstige diamanter har ekstrem hårdhed og slidstyrke og kan bruges hvor den funktionalitet efterspørges. Det kan være at:
• Fremtidens ruder er helt ridsefaste
• Keramiken i badeværelset er helt ridsefast
• Keramiske pakninger som varer evigt fordi sand i vandet ikke kan slide dem
Som et praktisk resultat af nanoteknologisk forskning i materialer på molekylært niveau har forskerne opdaget en hel ny verden af materialer, der skifter form ved at blive påvirket af elektrisk spænding, magnetisme, fugtighed eller temperaturer.
Overflader med sådanne indbyggede styrbare overflader kan udnytte aktuatorernes dobbelte funktionalitet som sensor og aktuator. Det bliver derved muligt at mærke en lydbølge og sende lyden i modfase. Det er især dybe toner som kan modvirkes på denne måde, men det er også dem som ikke modvirkes effektivt at tæpper, gardiner m.m. Sådanne systemer af- prøves for tiden i fly, hvor aluminiumsfladerne i kabinens yderside på denne måde modvir- ker støjen fra motorer og propeller.
Der findes også materialer som skifter fra at være flydende til faste og tilbage igen afhængig af elektrisk eller magnetisk påvirkning. I bygninger kan det fx bruges til:
• Låse uden bevægelige dele
• Hydraulik der kan låses i positioner
• Koblingsmekanismer
3.5 Vinduet som intelligent enhed og video whiteboard
Hvad nu hvis ruden i sig selv er:
1. Trinløs solafskærmning (placering på udvendigt glas) 2. 0-energi billedskærm i dagslys
3. Varierede lysstyrken simultant med variationen i dagslysets styrke 4. Trinløs belysning
5. Valgfri farve på belysning 6. Billedskærm
7. Video whiteboard
8. Virtuelle blyindfattede ruder
9. Afrimning (placering på udvendigt glas)
Billedskærme i biografformat og video whiteboards findes allerede i konferencerum og må forventes at sprede sig til møderum og helt hjem i dagligstuen. Der er for tiden en udvikling i gang af meget billigere tynde skærme udført i plastik i LED (lysdiode) teknologi. I mod- sætning til andre teknologier kan forskellige farve udsendes af det samme plastik, alene ved variationer i spændingen mellem fx 22 og 28 V. Sådanne billedskærme forventes at blive billige fordi teknologien er mindre kompliceret end dagens transistorskærme (TFT), har f ær- re elektriske forbindelser (1/3) og meget lave materialeomkostninger. Der er ofte problemer med at se billedskærme i rum med vinduer, fordi dagslyset og reflekser af dagslyset er st ær- kere end lyset fra billedskærmene. I bygninger med store glasarealer er der behov for af- skærmning af sollyset ind gennem ruderne. Der er ikke særligt stor forskel på den effekt som optager sollys og laver den til el i solcellen og den der laver lys i LED lysdioderne. Måske kan de to teknologier en dag smelte sammen til en og derved muliggøre en elproducerende billedskærm.
Hvis ruden ikke er transparent med disse installationer kan man tænke sig at nogle vinduer er af denne billedskærmstype, mens andre er transparente, eller at billedskærmene er skod- der eller rullegardiner.
3.6 PEC celler
Grätzels fotoelektrokemiske celler udføres med en elektrolyt mellem to lag glas hver med elektrisk ledende indvendige overflader. Sådanne ruder kan producere elektricitet med sam- me effektivitet som andre solceller, men har yderligere et potentiale for at blive gennemsig- tige og dermed variabelt kan veksle mellem klar rude på de mørke dage og solafskærmende elproducerende rude på solskinsdage.
Spindemiden angiver tandhjulenes skala
Stregens tykkelse er 10-9 m
Hele guitaren er ca. 0,01 mm
Kugler på kuglerammen er 10-9 m
Disse bogstaver er kun 0,000000005 m
Billederne på denne side viser teknologier,
4 Decentral ventilation med varmegenvinding drevet af solcelle
4.1 Indbygget ventilation med varmegenvinding
Varmegenvindingsanlæg er ikke testet. Vi har undersøgt markedet for små standard varme- vekslere til husventilation, af de fundne er dem fra firmaet Fresh de mest interessante.
Fresh har en type: Indux 100 SX med en ventilatorydelse på henholdsvis 40 og 70 m3 i ti- men. Temperaturvirkningsgraden der er defineret som forholdet mellem T indblæsning-T frisk og T udsugning-T frisk er henholdsvis 69% og 62%. De tilsvarende elektriske effekter ved det lille luftskifte er på 12 Watt.
Som det ses af skemaet i afsnit 2.5 er de tilgængelige elektriske effekter fra solcellerne på vinduet så små, at vi må konkludere at det ikke er rentabelt at anvende decentral solcelle-el til ventilation med varmegenvinding. Der er derfor ikke udført yderligere forøg med venti- latorer drevet af solcellerne.
Bilag: Patentansøgning
Multifunktionel solcelle og dagslysregulering Beskrivelse
Denne opfindelse angår en elproducerende solcelle som er kendetegnet ved at denne består af en tyndfilmssolcelle af sædvanlig type og karakter udlagt på et strækmetal substrat eller slidset op og strakt til strækmetal. Den lysmængde der direkte eller indirekte opfanges af gitteret omsættes til elektricitet med den virkningsgrad der kendetegner den anvendte type solcelle. Formålet med opfindelsen er at lave en multifunktionel elproducerende solaf- skærmning, der reducerer overophedning og for høje dagslysniveauer. Ved passende variati- on af strækmetal og gitterets udformning kan elementet tillade passage af meget eller lidt lys, ligesom den af elementet producerede mængde strøm vil være afhængig af gitterets ek- sakte udformning.
Anvendelsesområde
Opfindelsen kan anvendes alle steder hvor afskærmning mod solen er nødvendig eller ønsk- værdig, og kan helt eller delvist erstatte andre almindeligt kendte udformninger af solaf- skærmninger såsom persienner, markiser, faste lameller og lignende. Idet elementet tillige producerer el, kan det integreres i facader sammen med konventionelle solceller eller cellen kan tjene som forsyning til styrings- og reguleringselektronik i forbindelse med vinduet, fx elektriske vinduesåbnere, varmetråde eller lignende applikation.
Opfindelsen tænkes fortrinsvis anvendt i forbindelse med bygninger, solafskærmning af de- res glasarealer, deres indhegning og deres tagdækning, men kan tillige anvendes som af- skærmning i transportsektoren, herunder tog, busser, biler, skibe og lignende.
Grundet sin transparente natur tænkes opfindelsen hovedsageligt anvendt i forbindelse med transparente bygnings- eller konstruktionselementer såsom vinduer og døre eller andre helt eller delvist transparente elementer, men kan naturligvis frit anvendes sammen med ikke transparente bygnings- og konstruktionsdele.
Anvendes opfindelsen som transparent solcelle og solafskærmning i forbindelse med et transparent bygnings- eller konstruktionselement kan denne placeres foran, bagved eller indgå som en intergreret del af omtalte element. Placeres elementet foran det transparente element opnås den bedste ydelse såvel af solafskærmningen og solcellen, idet den afsatte varme i gitteret bortledes fra ydersiden. Herved holdes temperaturen af solcellen nede til gavn for solcellens ydeevne ligesom kølebehovet i bygningen reduceres. Placeres opfindel- sen bagved det optiske element vil ydeevnen af solcellen være mindre grundet det optiske tab i glasset foran ligesom temperaturen typisk er højere på bagsiden. Opfindelsen kan også indgå som en integreret del af en rude fx ved placering i en termorude og bør da fastgøres til det yderste glas for at kunne bortlede overskydende varme. Denne fastgørelse kan eventuelt ske til glassets lavemissionbelægning eventuelt ved lodning som i så fald kan udgøre den ene leder for solcellen.
Teknikkens standpunkt
Anvendelsen af solceller i forbindelse med solafskæ r mning er ingen ny opfindelse. Igennem de seneste år er en række kommercielle produkter fremkommet med netop dette sigte. Disse produkter er normalt kendetegnet ved at bestå af konventionelle ikke transparente multi- el- ler monokrystallinske siliciumsolceller placeret mellem to stykker glas eller plast. Skyggeef- fekten af dette produkt bestemmes alene af afstanden mellem cellerne og deres størrelse og udformning. Udformningen og ydeevnen af disse produkter er derfor ganske anderledes end den foreslåede opfindelse, hvor solafskærmningen fremkommer ved udformning af et rum- ligt gitter udfra et pladelignende udgangsprodukt.
Fremstilling af solceller på metalliske eller metalliserede substrater er almindeligt kendt, og anvendes i forbindelse med fremstilling af tyndfilmsceller af mikrokrystallinsk eller amorft materiale. Sådanne celler betegnes i det følgende som tyndfilms solceller. Ligeledes er tek- nikken til fremstilling af strækmetal og andre profilerede eller hullede plader er en kendt, udbredt og prisbillig teknologi.
Plader i strækmetal anvendes her i landet fx til hærværkssikring af telefonbokse, til skridsik- re gulve i maskinrum, til læhegn og meget andet, og i alle disse nævnte tilfælde opnåes et groft net med betydelig mekanisk styrke. I denne ny opfindelse er styrken af produktet ikke nødvendigvis afgørende hvorfor det metalliske eller metalliserede substrat der tænkes an- vendt, kan have væsentlig mindre dimensioner end de omtalte eksempler.
Det amerikanske patentskrift 5.212.916 viser en solafskærmning, der ved brug af kabler er udformet som en netlignende struktur til udspænding over et areal der ønskes afskærmet.
Strækmetal solcellen adskiller sig fra den amerikanske opfindelse ved at være een kompo- nent i stedet for et koncept for montering af et (stort) antal komponenter.
Det amerikanske patentskift 4.377.722 beskriver en solcelle hvis overflade er udformet med mønster og gitterstruktur til forøgelse af cellens effektive areal. I strækmetal solcellen opnås effekten på geometrisk makroskopisk niveau, mens effekten i den amerikanske solcelle op- nås på mikroskopisk niveau som følge af fænomener i skala med lyset bølgelængde.
Det amerikanske patentskrift 4.063.963 viser et solcellepanel bestående af solceller spændt op i en ramme så panelet får en gitterlignende struktur. Strækmetal solcellen adskiller sig fra den amerikanske opfindelse ved at være een komponent i stedet for et koncept for montering af et (stort) antal komponenter.
Opfindelsens nye funktionalitet
Opfindelsens nye funktionalitet er at en øget elproduktion ved solceller på en prisbillig måde kan kombineres med dagslysstyring og afskærmning af overskydende solvarme ind gennem glasflader, og at denne funktionalitet ved passende udformning af substratet kan opnås i en gennemsigtig rude.
I enhver lodret placering vil strækmetal solcellen opnå en større energiproduktion pr. m2 solcelle, fordi strækningen gør at solcellen adskilles og drejes således at den opfanger mere sollys.
Strækmetallets styrkeegenskaber gør den også velegnet til montering som selvbærende kon- struktion, fx som hegn.
I det tilfælde hvor substratet udgøres af en elastisk strækmetalplade kan solcellernes vinkel i forhold til pladens plan varieres frit efter behov ved at justerer på strækningen af pladen og længden af snittet. Egenskaberne kan yderligere skræddersyes ved at variere forholdet mel- lem længden af snittene i strækmetallet og afstanden såvel lodret som vandret mellem disse.
Ved svag strækning ligger de næsten i pladens plan og ved maksimal strækning er solceller- ne vinkelret på pladens plan. Det bliver derved, uafhængigt af pladens plan muligt at opti- mere solcellernes hældning. I forhold til dagslys og afskærmning af uønsket solvarme funge- rer pladen som en fast persienne.
Afhængig af strækningen af metallet kan pladen slippe meget eller lidt lys igennem. Ved mellemstor strækning monteret med lille hældning i forhold til vandret, vil den kunne slippe ca. halvdelen af det diffuse sollys igennem og omfange næsten al direkte sol til elprodukti- on. Denne sining af lyset er attraktiv for dagslys og termisk indeklima.
Monteret lodret kan den afskærme sommersolen uden at helt at afskærme udsyn.
Visuelt fungerer pladen således, at den betragtet i visse retninger er delvist gennemsigtig, mens den i andre retninger er ugennemsigtig.
Opfindelsen bliver visuelt særligt attraktiv, hvis strækmetallet nedskaleres både i pladens tykkelse og afstanden mellem strækmetallets snit. Hvis afstanden mellem snittene kommer ned under nogle millimeter, vil de på lidt afstand blive usynlige, ligesom nettet i TV sk ær- mens billeder er det.
Ved placering i en rude og termisk fastgjort til det ydre glas, kan opfindelsen bruges til at fjerne rim, dug og sne fra overfladen, når der ledes el gennem opfindelsen.
Ved placering i en vakuumrude kan gitteret positionere afstandskugler og dermed forenkle produktionsprocessen for vakuumruder. Kugler positioneret på denne måde kan rulle frit og dermed løse et problem med afstandsstykkernes styrke i forbindelse med at de to glasplader i vakuumruden udvider sig forskelligt, når ude- og indetemperatur er forskellig. På grund af den relativt store tykkelse af opfindelsen, vil disse afstandskugler få en diameter som gør ri- sikoen for revnedannelse i ruden minimal, og som muliggør at kugler kan anvendes uden at knuse glasset.
Ved placering inden i en rude vil strømførende overfladebelægning på solcellerne fungere som lavemissionsbelægning og dermed væsentligt reducere varmetabet. I en vakuumrude vil det kunne reducere varmetabet med 30-50%
Imellem to lag glas kan opfindelsen også bruges til solforvarmning af luft der trækkes gen- nem hulrummet med en ventilator. Strækmetallets profilering skaber turbulens og sammen med den store overflade betyder det god overførsel af solvarmen fra opfindelsen til luften.
Opfindelsen udført i tilstrækkelige materialedimensioner kan også anvendes som indbruds- sikring samt til sikring mod nedfaldende glas i forbindelse med brand.
Såfremt substratet udføres af et elastisk materiale kan gitteret udformes, således at stræknin- gen kan varieres af brugeren, hvorved vinklen af de skyggende lameller kan ændres efter behov.
Udførelseseksempler
En almindelig tyndfilms solcelle på et tyndt metallisk substrat (folie) er opdelt i elektrisk isolerede celler som bringer den samlede spænding op på et acceptabelt niveau ved seriefor- binding af omtalte celler. Denne plade skæres op med usammenhængende snit forskudt fra hinanden i såvel højde som længderetning (se figur 1) og hvor disse snit er ortogonale på selve cellens opdeling i mindre celler, og således at ingen af de opdelinger der adskiller de enkelte celler overskæres. Ved denne opdeling bevares den kontaktflade som tyndfilmssol- cellen omrindeligt havde. Opskæring og strækning af pladen kan udføres industrielt med, teknikker der er kendt fra fremstilling af strækmetal.
Den strakte plade behandles efterfølgende med en transparent og diffusionstæt membran således, at oxidativ eller anden nedbrydning af tyndfilmen undgås.
Ved denne fremgangsmåde efterlades kontakterne langs den ene side af folien uændret, så- ledes at der kan anvendes samme elektriske kontaktmetode som sædvanligt for denne type solceller.
Alternativt udføres solcellen ved at påføre en optisk aktiv tyndfilm på et strækmetal For at opnå lille modstand i strømmen til og fra solcellen, kan pladen udformes som en sandwich med to ledere adskilt af en isolator (figur 6). Denne isolator kan være en polymer, en så tynd glasfilm at den er elastisk, en oxidering af de to flader af lederne som vender mod hianden eller tilsvarende.
Tyndfilms solcellen påføres ved en sputtering proces. Sputtering processen sker i et elektrisk spændingsfelt. Ved at sætte spænding på den øverste leder i sandwichen, kan solcellebelæg- ningen lægges præcist på denne overflade uden at dække den anden. Bagefter sættes sp æn- ding på begge ledere og de belægges med en ledende belægning fx tinoxid.
Pladen kan punktloddes til glasset og den lodning kan eventuelt udgøre elektrisk leder fra solcelle til lavemisionsbelægning på ruden.
Opfindelsen er afprøvet og fungerer i praksis.
Figurer
Figur 1. Foto af strækmetal.
Figur 2. Det elproducerende solcelle materiale er påført den udvendige overflade (2a).
Figur 3. Solcelle strækmetallet kan monteres eller indstøbes/indlamineres mellem to glasflader
Figur 4. Solcelle strækmetallet kan udgøre et gitter der positionere kugler (4a) der fungerer som afstandstykker i vakuumru- der.
Figur 5 Solcelle strækmetallet indbygget imellem koblede rammer som luft solforvarmnings- element.
Figur 6 Solcellerne fremstilles på en sandwich af to ledende materialer (metaller) (6a)adskildt af
isolator (6b). Solcellen (6c) dækker hele det øverste leder i sandwichen og hele elementet dækkes af ledende be- lægning i fx tiloxid (6d).
Figur 7. Foto af prototypeprodukt.
Figur 8. Foto af prototypeprodukt.
Patentkrav Patentkrav 1
Opfindelsen angår en kombineret elproducerende solcelle, dagslysregulering og solaf- skærmning kendetegnet ved at den er udført som et strækmetal (figur 1), dvs. slidset op og strakt, samt at mindst den ene side er belagt med elproducerende solcellemateriale, fx amorf silicium tyndfilm.
Patentkrav 2
Opfindelsen som beskrevet i patentkrav 1 kendetegnet ved at den er placeret mellem to lag glas.
Patentkrav 3
Opfindelsen som beskrevet i patentkrav 1 kendetegnet ved at den er indstøbt eller lamineret mellem to lag glas.
Patentkrav 4
Opfindelsen som beskrevet i patentkrav 1 kendetegnet ved at den udføres i en skala der gør den næsten usynlig på en meters afstand.
Patentkrav 5
Opfindelsen som beskrevet i patentkrav 1 kendetegnet ved solcelle tyndfilmen lægges på strækmetallet.
Patentkrav 6
Opfindelsen som beskrevet i patentkrav 1 kendetegnet ved at pladen forarbejdes og str æk- kes efter at solcelle tyndfilmen er lagt på.
Patentkrav 7
Opfindelsen som beskrevet i patentkrav 1 kendetegnet ved opfindelsen positionerer af- standsstykker, fx kugler i en vakuumrude (se figur 4).
Patentkrav 8
Opfindelsen som beskrevet i patentkrav 1 kendetegnet ved at opfindelsen fastgøres elek- trisk og/eller termisk til det yderste lag glas i ruden (se figur 3).
Patentkrav 9
Opfindelsen som beskrevet i patentkrav 1 kendetegnet ved at opfindelsen kan udføres som varmeflade til optøning, afrimning, afdugning og smeltning af sne på glasfladen.
Patentkrav 10
Opfindelsen som beskrevet i patentkrav 1 kendetegnet ved at den placeres i et hulrum bag en glasflade i et system der muliggør at luft kan forvarmes inden det ventileres ind i bygnin- gen (se figur 5).
Patentkrav 11
Opfindelsen som beskrevet i patentkrav 1 kendetegnet ved at strækmetalpladen er udført som en sandwich af to elektrisk ledende materialer (fx metal) adskilt af en elektrisk isolator (se figur 6).
Patentkrav 12
Opfindelsen som beskrevet i patentkrav 1 kendetegnet ved at solcellen elektrisk forbindes med undersiden i den patentkrav 11 beskrevne sandwich ved hjælp af en overfladebehand- ling med et gennemsigtigt elektrisk ledende materiale, fx tinoxid (se figur 6).
Patentkrav 13
Opfindelsen som beskrevet i patentkrav 1 kendetegnet ved at strækmetallet er udført af et elastisk materiale hvorved strækningen af dette kan ændres af brugeren efter behov.
Sammenfatning
Opfindelsen angår en kombineret elproducerende solcelle, dagslysregulering og solaf- skærmning kendetegnet ved at den er udført som strækmetal. Opfindelsen har den egen- skab, at den kan udnytte visse retninger af solindfaldet bedre og slippe andre retninger og diffust solindfald igennem. Formålet med opfindelsen er at lave en multifunktionel elprodu- cerende solafskærmning, der monteret udfor eller i en glasflade reducerer overophedning og for høje dagslysniveauer. Opfindelsen er at lade en tyndfilms solcelle på metalplade gen- nemgå processen ved fremstilling af strækmetal eller på anden måde opnå solceller med den struktur strækmetalplader har. Opfindelsen kan monteres inden i en termorude og desuden have en funktionalitet som muliggør elopvarmning og dermed afisning af ruden. Monteret i en vakuumrude vil den desuden kunne positionere afstandskugler på en måde der er vital for vakuumruder med fleksibel kantsamling.
