M m Ugebrevet MANDAGMorgen
Nr.6 10. februar 1997 11
Ledigheden falder hos efterkommerne...
Note1: Omfatter alene danske statsborgere eksklusive indvandrere og efterkommere.
Note2 : Efterkommere er personer, der er født i Danmark af forældre, som begge er efterkommere med udenlandsk
statsborgerskab eller indvandrere. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er udenlandsk statsborger, opfattes personen også som efterkommer.
Note3: Indvandrere er personer, der er født i udlandet, af forældre, som begge er udenlandske statsborgere eller født i udlandet. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er født i udlandet, opfattes personen også som indvandrer.
Note4: Ingen oplysninger om efterkommere.
Polen Vietnam Iran Pakistan Ex-Jugoslavien Tyrkiet Libanon Irak4 Somalia
0 10 20 30 40 50 60 Indvandrere3
Efterkommere2 Mindre udvikl. lande
Indvandrere3 Efterkommere2 Mere udvikl. lande Danske statsborgere1
0 5 10 15 20 25 30 Ledighed i procent af arbejdsstyrken 1998
...men er afhængig af oprindelseslandet
Ledighed i procent af arbejdsstyrken 1998
Indvandrere3 Efterkommere2 6,0
8,8
10,6 Figur 1: Der er stor
forskel på danskeres og indvandreres ledighed.
I hele 1998 var ledigheden blandt danskere 6 pct., mens den for indvandrere fra mindre udviklede lande lå på omkring 25 pct.
Arbejdsløse forældre hindrer integration af unge indvandrere
En vellykket integration af unge indvandrere hænger på, at deres forældre kommer i arbejde - Forældrenes skuffede forventninger til det danske samfund går i arv til børnene - En ud af fire indvandrere står uden for arbejdsmarkedet - Pædagoger og lærere står magtesløse - Børnenes danskkundskaber afgøres af forældrenes kontakt med det danske samfund - Ugebrevet har bedt en række praktikere vurdere, hvad der står i vejen for en bedre integrationsindsats
Kommunerne har reelt ingen chance for at sikre en ægte integration af unge indvandrere, så længe deres forældre er arbejdsløse. For det er i virkeligheden næsten umuligt at få et tillidsfuldt forhold til de små eller lære dem perfekt dansk, når deres forældre lever en marginaliseret tilværelse på samfundets bund uden for arbejdsmarkedet.
Det fastslår en lang række kommunale praktikere og embedsmænd, som arbejder med integration af børn og unge indvandrere, over for Ugebrevet. De er overraskende enige om at udpege de voksne indvandreres arbejdsløshed som den største enkelte hin- dring for, at de kan få held med deres pædagogiske arbejde med de unge.
Kommunerne betegner deres arbejde som op ad bakke hele vejen, så længe erhvervslivet ikke er en aktiv partner i integrationspolitikken. Og de peger på de mange negative effekter af, at ind- vandrerne lever et liv uden chance for at komme ind på arbejdsmarkedet.
Arbejdsløse indvandrer-foræl- dre hæmmer nemlig bevidst eller ube- vidst deres egne børns muligheder for at glide ind i det danske samfund. De holder fast i deres egen kultur og sprog, isolerer sig i forhold til det danske sam- fund og sender ofte de værst tænkelige signaler til deres børn om, hvordan de opfatter Danmark og danskerne.
Disse holdninger kopierer bør- nene. De gør pædagogernes, lærernes og kommunernes konsulenters arbejde næsten umuligt. Det er derfor også mere end tvivlsomt, hvad der på læn- gere sigt kommer ud af alle de på pa- piret gode projekter om kulturmøder og integration af de utilpassede og vol- delige indvandrerbørn og ungdomskri- minelle gadebander.
Tyrkiet i Danmark
Man kunne tro, at de kommunalt ansat- te, der til daglig forsøger at løse nogle af de unge indvandreres problemer, mest tænker i pædagogik, institutioner og undervisning. Men over for Ugebrevet tegner de samstemmende en helt anden diagnose af, hvordan de unge kan hjæl- pes. Indvandrerbørn kan kun for al- vor integreres via forældrene. Forældre- nes succes på det danske arbejdsmar- ked er nøglen til børnenes integration.
“Hvis de små skal integreres, skal deres forældre have et job. Kun på arbejds- markedet oplever de voksne sociale kontakter og får helt andre forventninger til, hvad det
M m Ugebrevet MANDAGMorgen
2 Nr.6 10. februar 1997
er for et samfund, de lever i. De, der ikke har et job, kan faktisk “gå rundt i Tyrkiet i Dan- mark”. De har ingen idé om, hvordan danskerne tænker, og har mærkelige forventninger til samfundet. De forventninger bliver overgivet i lige linje til børnene,” siger pædagogisk konsulent i Helsingør Kommune Jørgen Mygind.
Han peger på, at det er afgørende, at indvandrerfamilien oplever, at den har en dagligdag uden for hjemmet, at den skal ud og forpligte sig og møde det danske samfund.
Stor risiko for flere optøjer
“Det er en meget reel og nærværende fare, at vi får langt flere udskejende etniske teenager- grupper. Det kan blive langt værre, end det er nu. Det er en kæmpe barriere, at børnene ser, at deres forældre og store søskende tuller rundt uden at kunne få et arbejde. Det skaber ikke motivation, og den unge får slet ikke lyst til at fordybe sig i lektier og danskundervis- ning,” siger Søren Hegnby. Han er afdelingsleder i Uddannelses- og Ungdomsforvaltnin- gen i Københavns Kommune.
Han er dybt bekymret over al den diskrimination, de unge indvandrere møder på det danske arbejdsmarked. Den megen modstand i nogle dele af erhvervslivet mod at ansætte indvandrere kan få selv den stærkeste indvandrer til at gå ned med flaget.
“Historierne om diskriminationen på arbejdsmarkedet tager al saft og kraft ud af de unge. Det er svært at holde fanen højt, når man tror, man kun kan blive pizza-mand eller flaskedreng. De unge føler sig ganske enkelt uønskede og ser ingen positive fremtids- udsigter,” vurderer han.
Hver fjerde står uden for arbejdsmarkedet
Den officielle ledighedsstatistik viser, at arbejdsløsheden blandt de fleste indvandrere er tårnhøj. Af de udenlandske statsborgere, der kommer fra lande uden for Norden, EU og Nordamerika, er hver fjerde ledig. Arbejdsløsheden blandt indvandrerne er dermed fire gange så høj som blandt danske statsborgere. Blandt 2. og 3. generations-indvandrere fra mindre udviklede lande - i statistikken “efterkommere” - er ledigheden omkring dobbelt så høj som blandt danske statsborgere. Se figur 1.
Tal fra Indenrigsministeriet viser endda, at arbejdsløsheden er højere end det fremgår af den registrerede arbejdsløshed. 40 pct. af alle indvandrere og efterkommere fra de såkaldt “mindre udviklede lande” modtog kontanthjælp i 1998. Danmarks Statistik definerer groft sagt de mindre udviklede lande som lande uden for Europa, Nordamerika samt Australien og New Zealand.
Den høje ledighed blandt indvandrerne kan virkelig mærkes i kontanthjælps-sta- tistikken. Knap en tredjedel af alle langvarige modtagere af kontanthjælp i Danmark har en udenlandsk baggrund. Langt de fleste er på passiv forsørgelse - i modsætning til en eller
Små tamiler taler jysk, mens far og mor er på arbejde
Erfaringer fra danske daginstitutioner viser, at de små indvandrere er et spejl af deres forældre.
Jo mere kontakt med danskere deres forældre har, jo mere får de selv kontakt med danske børn. Det giver en effektiv indlæring af dansk. Og det er ikke bare et gebrokkent brugsdansk, der kommer ud af mødet.
“Vi har tamilske børn i vores børnehave, hvor vi er nødt til at bruge øjnene for at finde ud af, at det er tamiler. De taler ikke rigsdansk, men jysk som vores andre børn,” siger leder Gitte Isaksen fra børnehaven Tusindfryd i Grindsted i Midtjylland.
“De tamilske børn leger med de danske børn her i området, hvor de bor. Vi oplever dagligt, at børnene indbyrdes aftaler at lege hos hinanden. De tamilske forældre er helt ligeglade med, hvilken hudfarve deres børns legekammerater har. Særligt de tamilske børn, vi får fra dagplejen og vuggestuen, er meget velforberedte til dansk. Der har de udelukkende været udsat for dansk. Der er også nogle af børnene, der har brug for særlig støtte fra os pædagoger for at få dem rigtigt integreret med de andre børn. Det er mest dem, hvor mor stadig går derhjemme, og hvor de ikke har været i vuggestue. Her arbejder vi virkelig med dansk sprogtræning og på at få dem med i de andre børns leg. Så også med disse børn synes jeg alligevel, vi når ganske langt.”
Tamilerne i Grindsted er efterhånden kommet ud på arbejdsmarkedet: “Det er næsten lidt for meget. Vi har børn, der bliver afleveret 6.15 og hentet 17.00. Børnene holder ikke engang ferie, fordi forældrene hele tiden arbejder. Inden for de sidste måneder er der tre tamilske familier, der har købt hus. Deres børn er flydende på dansk,” fortæller Gitte Isaksen.
M m Ugebrevet MANDAGMorgen
Nr.6 10. februar 1997 33
anden form for aktivering eller revalidering.
Diskriminationen er høj på det danske arbejdsmarked
Når indvandrerne ikke kan få job, skyldes det ikke alene, at de ikke har de kvalifikationer, der skal til. Diskrimination trives i bedste velgående på arbejdsmarkedet.
Dansk Center for Migration og Etniske Studier har i 1996 målt diskriminationen ved jobsøgning. Fire hold, to pigehold og to drengehold, blev sendt ud for at søge arbejde.
Hvert hold bestod af en ung person af dansk oprindelse og en person af enten pakistansk eller tyrkisk oprindelse. Alle forsøgspersoner talte dansk uden accent og havde en dansk studentereksamen. I hvert hold søgte de to personer samme stilling, og det var altid perso- nen med en udenlandsk oprindelse, der søgte først. Ved ansøgning på et konkret job blev personerne udstyret med nøjagtig de samme kvalifikationer.
I alle fire forsøgsgrupper blev der udøvet stærk diskrimination over for ansøgeren med udenlandsk oprindelse. Undersøgelsen viser, at unge med udenlandsk baggrund bliver vraget på grund af diskrimination, hver tredje gang de søger en stilling. For hver gang, personer af udenlandsk herkomst søger 1.000 stillinger, vil de i 383 tilfælde få et afslag alene på grund af diskrimination.
Indvandrernes børn har ikke et sprog til at begribe Danmark
Odense Kommune har ligesom København nogle af de hårdest belastede boligkvarterer i landet. Kommunen har derfor gjort sig nogle overvejelser om, hvilke integrationsinstru- menter der virker og ikke virker.
“Det lyder logisk, når politikere siger, at vi skal fokusere på børn og unge indvan- drere. Men de tager fejl. Hvis vi ikke bliver bedre til at skaffe de voksne et arbejde, vil de aldrig begynde at efterspørge danske værdier, opfattelser og normer. I de familier, der lever af en normal indkomst, integrerer børnene sig helt naturligt. Børnene har meget sværere ved at integrere sig i de familier, der lever af en overførselsindkomst,” mener direktør Peter Steen Jensen fra Odense Kommunes afdeling for børn og unge.
“Daginstitutioner, undervisning og bolig er en ting. Men job og beskæftigelse til forældrene er langt det vigtigste middel til at integrere børnene. Mange familier føler ikke et behov for at forstå det danske samfund og dets institutioner. De har en primitiv og unuanceret forståelse af samfundet og dermed også sproget. Nogle indvandrere mangler helt fundamentale begreber og en forståelse af, hvordan samfundet er indrettet. De har slet ikke ord for det,” mener Peter Steen Jensen.
Han er tillige formand for styregruppen for Undervisningsministeriets integra- tionsprojekt og formand for bestyrelsen for uc2. Det er statens udviklingscenter for under- visning af tosprogede børn og unge.
Arabiske børn og forældre passer sig selv i Aalborg
Daginstitutionerne har meget forskellige erfaringer med at lære børn af indvandrere dansk.
Nogle steder synes indvandrerbørnenes indlæring af dansk at gå helt i baglås.
Maj-Britt Andersen, der er børnehaveleder for Børnehaven Feggesundvej i Aalborg, vurderer, at “vores arabiske børn når frem til at kunne gøre sig forståelige med korte sætninger på dansk, når de forlader os og starter på skolen. Men de forstår temmelig meget dansk, når der tales til dem. Og de er tit betydeligt dygtigere til dansk end deres forældre,” siger hun.
En af grundene til at, de arabiske børn lærer så ringe dansk, er, at de stort set ikke har danske legekammerater uden for børnehaven. Og de holder sig også i deres egen gruppe det meste af tiden i børnehaven. I gruppen er legesproget arabisk.
“Det er primært det sidste år, hvor de er her, at børnene har fået så meget dansk, at de blander sig mere med hinanden,” siger hun. De arabiske børn er samlet i en gruppe i børnehaven, hvor de udgør halvdelen og har tosprogede ansatte.
Det er ikke fordi forældrene ikke er interesseret i, at deres børn skal tale dansk. Det går de faktisk selv meget op i, og de er tit ret utålmodige med, hvor lidt børnene lærer. Men de har selv et begrænset dansk ordforråd.
Det er ikke fordi, forældrene er helt uden kontakt til det danske samfund. Seks ud af syv fædre er i arbejde. Men kun én af mødrene er i arbejde, mens de øvrige mødre går derhjemme eller er på sprogskole. I fritiden er forældrene relativt isolerede fra det danske samfund. “Måske møder de egentlig mest danskere til vores forældrearrangementer,” vurderer Maj-Britt Andersen.
