K om m unestyrets indhold og funktion - en relevant forskningsopgave?
N u er kom m unernes og am tsrådenes 150 års ju b ilæ u m overstået — uden at mange o p d a
gede begivenheden. Det k om m unale selvstyre solgte tydeligvis ikke så godt som stavns- båndsjubilæet. På trods a f den manglende interesse vil jeg alligevel her fremture med påstan d e om, at der er gode grunde til at interessere sig for denne del a f lokaladmini
strationen, også i forbindelse med forskning i dette årh u n d red es historie. Den nye arkivlov åb n e r e n d d a nye m uligheder for forskning i den nyeste del a f kom m unearkiverne.
Tre synlige resultater blev der dog a f jubi
læumsåret: to bøger om henholdsvis k o m m u ner og a m ter i de forløbne 150 år samt et n u m m e r a f tidsskriftet A R K I V med fælles- temaet de kom m unale opgaver før og efter 1841. Bøgerne er for nylig anm eldt a f Henrik Fode,1 der mener, at bogen om kom m unerne ru m m e r m ange arbejdshypoteser, der bør af
prøves på lokalt materiale, før der kan drages bredere og mere solide konklusioner. A nm el
deren konstaterer, at udviklingen næppe har formet sig ens i de mere end 1000 selvstæn
dige kom m uner, der blev skabt i 1841. »Re
gionale, folkelige, kirkelige, politiske, person
lige sam t sociale forskelligheder m å spille en afgørende rolle. M en hvordan, det giver bø
gerne ikke svar på.«
H enrik Fode anbefaler derfor, at bøgerne læses sam m en med K om m unal opgaveløsning 1842-1970r T ilsam m en vil der så være stof nok til talrige studiekredse, og det vil kunne
1. Historie, ny række 19, 2 1992, s. 366—69: a n m eldelse a f Folkestyre i by og på land. Danske kom
muner gennem 150 år, red. Per Boje m.fl. (1991);
A m ter & amtsråd. De første 150 år. E t festskrift i anledning a j anordningen a j 13. august 1841. red.
K ris tia n H v id t (1991); A R K I V , 13. bind nr. 3, 1991.
2. Kommunal opgaveløsning 1842-1970, red. J a n K an- stru p og Steen O u sa g e r (1990).
skabe en spændende fornyelse i det lokalhi- storiske arbejde. Fattigforsorg, vejvæsen eller den lokale økonomi kunne nok trænge til en lang række lokal undersøgelser og detailstu
dier.
Det forslag kan jeg fuldt ud tilslutte mig. Nok er der allerede lavet mange by- og sogne
historier, men der er langt fra mange nok, og især dette å rh u n d red e er meget tyndt dækket.
O g undersøgelserne er ikke tilstrækkeligt ens i strukturen til, at de kan adderes til en samlet fremstilling.
Formålet med dette indlæg er at pege på nogle emner, som kom m unearkiverne r u m mer materiale om, og som stadig m angler at blive behandlet. Der m angler undersøgelser af spændvidden i den kom m unale forvalt
ning, såvel hvad angår kom m unalfuldm agten som de styringsmidler, der h ar været taget i anvendelse. O g der m angler oversigter over de mange forskellige former for samarbejde, som kom m unerne er indgået i til løsning af store og små opgaver. Som den ene yderpol kan nævnes millionprojekter som sygehuse, der er løst i sam arbejde mellem købstæder og am tskom m uner, og som den anden yderpol den vejtromle som to sognekom m uner havde i fællesskab. Til netop disse forskningsfelter er kom m unearkiver både centrale og uom gæ n
gelige.
J a m e n , er d er d a noget at h en te i de nyere k o m m un eark iv er?
Er den kom m unale forvaltning i de sidste 50—60 år ikke næsten fuldstændig lovreguleret og und er så stram statslig styring, at det er spild a f tid at studere kom m unernes arkiver?
For at måle b rugbarheden/relevansen af kom m unearkiver i forhold til statslige arki- Gitte Lundager R ausgaard
Også hvor lovgivningen lagde klare ram mer f o r den kom m unale virksomhed, kunne man søge at påvirke udviklingen lokalt.
D er herskede tydeligvis ikke nogen stor begejstring f o r den nye lov om alderdomsunderstøttelse i G ladsaxe-H erlev sogneråd uanset muligheden f o r statsrefusion. I sognerådets forhandlingsprotokol f r a 1891 kan man under mødet den 22. j u n i lase fø lg en d e:
»Lovene om Alderdom sunderstøttelse og Snekastning blev oplæste og gjennem gåede. og blev Skem aer til Begjæring om A lderdom sunderstøttelse omdelte imellem M edlem m erne. D et vedtoges at M edlem m erne afholdt sig f r a at udfylde de nævnte Skem aer eller meddele W eiledning i saa henseende«.
Forhandlingsprotokol f o r G ladsaxe-H erlev Sogneråd. Landsarkivet f o r S jæ lland m .m . (Foto: H erlev K om m unes L o ka la rk iv )
ver, k a n m a n se p å to forhold: for d et første på a r t e n og o m f a n g e t a f o p g a v e r , d e r v a re ta g e s i k o m m u n a l t regi, og for d e t a n d e t på udgif
te rn e til v a r e ta g e ls e n a f d e k o m m u n a l e o p gaver. J o flere og jo d y r e r e o p g a v e r i k o m m u n ern e , des m e re re le v a n te m å a rk iv a lie rn e på d e t te n iv e a u være. P r o b le m e t er, at in g e n a f in d i k a t o r e r n e er entydige.
A fg r æ n s n in g e n a f de k o m m u n a l e o p g a v e r h a r altid v æ r e t p r o b le m a tis k , og k o m m u n a l- f u l d m a g t s b e g r e b e t er jæ v n lig t til d e b a t.
N ogle o p g a v e r ska l k o m m u n e r n e va re ta g e , a n d r e må d e p å t a g e sig.
D e r er således en o m f a t te n d e g r u p p e a f o p g a v e r, so m k o m m u n e r n e ved lov er for
pligtede til a t ud fø re - e n d d a p å en b e s te m t m å d e . I a n d r e tilfælde k an k o m m u n e r n e selv b e s te m m e , om de vil løse o p g a v e n , m e n er i givet fald fo rpligtet til at følge g a n s k e b e
s te m te regler. E n d e lig er d e r m in d s t lige så m a n g e o p g av e r, som k o m m u n e r n e selv kan b e s te m m e , om de vil p å t a g e sig og p å hvilken m å d e , d e vil gøre det. D erfo r vil d e r k u n n e v æ re store v a r i a t i o n e r i o p g a v e lø s n in g e n m e l
lem k o m m u n e r n e , som k u n kan ses ved u n d e rsøge lse r i de enke lte k o m m u n e r s arkiver.
D e t a n d e t m å l for d e k o m m u n a l e op g av e rs relevans: opgørelse a f d e n finansielle side, cr e n d n u svæ re re at få hold på. G a n s k e vist giver bl.a. Statistisk A r b o g o versigter over dc offentlige udgifte r fordelt m ellem s ta te n og k o m m u n e r n e . P ro b le m e t cr im id le r tid , at ta l
lene k u n a n g iv e r fin a n sie rin g e n a f o p g a v e r n e , og f in a n sie r in g e n og p la c e rin g e n a f a n s v a r e t for o p g a v e r n e s løsning h æ n g e r ikke n ø d v e n digvis s a m m e n , eftersom sto re dele al k o m m u n e r n e s o p g a v e r fin ansieres ved forskellige fo rm er for tilskud fra sta te n .
G itte Lundager R a u sg a a rd
Forskellen m e lle m b e s l u tn in g s k o m p e te n c e og ø k o n o m is k a n s v a r blev m æ r k b a r t for k o m m u n e r n e fra 1891, h v o r d e r iflg. loven om a l d e r d o m s u n d e r s t ø t t e l s e blev r e f u n d e r e t 50%
a f d e n a l d e r d o m s u n d e rs t ø tte ls e , som k o m m u n e r n e bevilg ede. F ra 1930’e rn e og frem til k o m m u n a l r e f o r m e n i 1970 blev d e r udviklet et s in d r ig t refu sio n ssy s tem , h v o r s ta te n a u t o m a tis k r e fu n d e r e d e a n d e le a f dc k o m m u n a l t b e s lu tte d e drifts- og a n læ g su d g ifte r. I praksis b e tø d det, at m e n s k o m m u n e r n e i 1925/27 fin a n sie r e d e 4 3 % a f d e s a m le d e offentlige drifts- og a n læ g su d g ifte r, v a r d et i 1969/70 k u n 2 3 % . 3
U m i d d e l b a r t før k o m m u n a l r e f o r m e n i 1970 faldt ca. en fjerdedel a f k o m m u n e r n e s drifts- og a n læ g s u d g if te r p å o m r å d e r , hvor k o m m u n e r n e selv h a v d e såvel d is p o s itio n s re tt e n som f in a n sie rin g sp lig te n . De tre fjerde
dele v a r o m f a t te t a f r e f u s io n s o rd n in g e rn e , in d e n for hvilke s ta te n i g e n n e m s n i t b a r 7 5% , således at g o d t h a lv d e le n a f d e sa m le d e k o m m u n a l e u d g ifte r v a r fin a n sie re t a f s t a t e n .4 I alt v a r d e r 90 r e f u s io n s o r d n in g e r, h v o r a f de fire o r d n in g e r , d e r v e d r ø r te d e sociale p e n s io n e r og k o m m u n e r n e s u d g ifte r til sy gehuse, folkeskoler og vejvæ sen, d æ k k e d e ca. 9 0 % a f d e s a m le d e til s k u d s b e t a li n g e r fra sta te n .
Set m e d k o m m u n a l e øjne blev d e n sty rin g a f k o m m u n e r n e , so m s ta te n lod efterfølge re fusionerne , m e re og m e r e o m f a t t e n d e og b e tød til en vis g r a d fo rta b else a f d e n se lv stæ n dig e lokale o p g a v e v a r e ta g e ls e . D et blev i h ø j e r e g r a d s t a t s a d m i n i s t r a t i o n e n , d e r g e n n e m
regle r og tilskud p r io r i te r e d e for k o m m u n e r n e
— u d fra beskæ ftigelsesm æ ssige og fin a n sp o li
tiske h e n s y n . » K o m m u n a l p o l i t i k k e n blev til sp e k u la t io n i tilsk u d sr e g le r og fjernede sig m e r e og m e r e fra v irk e lig h e d e n « , som det blev k o n s ta te r e t a f O l u f I n g v a r ts e n , d en tid ligere d ir e k t ø r for K ø b s t a d f o r e n i n g e n og K o m m u n e r n es L a n d s fo r e n i n g .5
H vis m a n de r fo r u d e l u k k e n d e b e t r a g t e r fi
n a n s ie r in g s s id e n , f r e m s tå r det, som o m k o m 3. A m te r & am tsråd, s. 106.
4. Statens refusioner a j kommunernes udgifter. B e tæ n k n i n g nr. 471, 1968, s. 13.
5. O lu f I n g v a r t s e n , » N y e k o m m u n a l e o p g a v e r , p l a n l æ g n i n g og s t y r i n g efte r 1970«, i: K o m m u nalreformen i D a n m a r k, bd . 3 (1991) s.46.
m u n e a r k i v e r som en ce n tr a l kilde for forsk
n in g t a b e r te rræ n op m o d k o m m u n a l r e f o r m e n. M e n hvis m a n ser på, h v e m d e r v a r e to g a d m i n i s t r a t i o n e n og h a v d e b e s lu tn in g s k o m pe te n c e n , bliver billedet m uligvis et a n d e t.
G a n s k e vist blev flere o m r å d e r lovreguleret, m e n h v o r d a n r a m m e r n e skulle udfyldes, v a r o p til k o m m u n e r n e , og g a n s k e vist lod k o m m u n e r n e sig i en vis g r a d dirige re i r e tn i n g a f de m e s t refu sio n sb e lag te o p g a v e r , n å r d e r skulle p rio rite re s m e lle m nye eller u d v id e d e o p g av e r, m e n til sy v e n d e og sidst blev b e s lu t n in g e r n e truffet i k o m m u n a l t regi. B e
g r u n d e ls e n for, a t k o m m u n e n h a n d l e d e som d e n gjorde, skal derfo r søges i k o m m u n e n s a rkiv - ikke i c e n t r a l a d m i n i s t r a t i o n e n .
D e t følgende bliver d erfor ikke e n d n u en g e n n e m g a n g a f fattig-, skole- og vejsage r og m u li g h e d e r n e for forskning heri, m e n et for
søg p å at beskrive d e r a m m e r , so m k o m m u n e r n e h a r o p e r e r e t in d e n for, og nogle a f de s ty rin g sm id le r, som er blevet ta g et i a n v e n delse.
S tyringsm idler
B e g re b e t sty r in g s m id le r a n v e n d e s h e r i b red b e ty d n in g . S ta te n h a r m id l e r til a t styre r a m m e n om k o m m u n e r n e , og k o m m u n e r n e h a r m id l e r til at styre r a m m e n o m b o rg e r n e . Set fra et a n d e t p er sp e k tiv sty r e r de folkevalgte b o rg ere k o m m u n e r n e , og b o r g e r n e og k o m m u n e rn e s r e p r æ s e n t a n t e r k an p å v irk e u d f o rm n in g e n a f d e n lo vm æ ssige r a m m e om k o m m u n e s ty r e t .
B eskriv elsen a f d e n n e vek selv irk n in g kan gribes an p å m a n g e m å d e r . H e r er d et i m i d lertid valgt at b e g r æ n s e beskrivelsen til føl
gende: F ø rst red e g ø re s d e r for d e n r a m m e o m k o m m u n a lf o r v a ltn i n g e n , som s ta te n h a r sa t i form a f lo vgivning og g e n n e m tilsynet m e d k o m m u n e r n e . H e r e fte r p r æ s e n te re s k o m m u n ern e s sty rin g s m id le r i forhold til sine b o r gere — m e d v æ g te n lagt p å de o m r å d e r , d e r efter m in v u r d e r i n g k u n n e tr æ n g e til en n æ r m e re u ndersøgelse. M e n først nogle p r a k tisk e b e m æ r k n i n g e r o m b e n y tte ls e n a f k o m m u n e - arkiv er.
A d g a n g til k o m m u n eark iv e rn e
O p b e v a r i n g e n a f k o m m u n e a r k i v e r p å h v ile r de enke lte k o m m u n a l b e s t y r e l s e r .6 D e t s ta ts lige a rk iv v æ se n h a r m e d v ir k e t ved u d a r b e j delsen a f en b e v a rin g s - og k a s s a ti o n s p la n , hvori d e t er a n givet, a t alt, h v a d d e r ikke er givet k a s sa tio n stilla d e lse til, skal b e v a r e s .7 M e n d e t s tå r k o m m u n e r n e frit for at afgøre, hvor de vil o p b e v a r e d e re s arkiv.
N ogle k o m m u n e a r k i v e r er afleveret til l a n d s a r k iv e rn e , og e f t e rh å n d e n er d e r efter m in v u r d e r i n g b e v a r e t og re g is tre re t så m a n g e k o m m u n e a r k i v e r , at d e t er m u lig t at skaffe et b e s te m t m a te r ia le fra tilstrækkeligt m a n g e — u specificerede - k o m m u n e r . D e s v æ r re er k o m m u n e a r k i v e r n e la n g t fra alle b e v a r e t lige godt.
D e k o m m u n e r , d e r ikke h a r afle veret a r k i
v alier til d e t statslige ark iv v æ sen , forvalter selv dere s arkive r, og de er p rin cip ielt kun b u n d e t a f offentlighedslovens og reg isterlo v ens a d g a n g s b e s t e m m e l s e r m .h .t. m a te r ia le s k a b t efter 1971. D e t vil sige, at d e n enkelte f o rv a ltn in g s m y n d ig h e d b e s te m m e r , til hvilke ark iv a lie r fra før 1971, d e r gives a d g a n g , hvilke p e r s o n e r d e r får a d g a n g og p å hvilke v ilkå r - u n d e r skyld igt h e n s y n til d e b e g r æ n s n in g e r so m straffelov og sæ rlo v g iv n in g h a r b ety d et. E n k e lte a f disse k o m m u n e r h a r o p r e tt e t s ta d s a r k iv e r m e d fagligt u d d a n n e t le
der, og h e r gøres sta d ig flere ar k iv a lie r til
gæ ngelige for p u b lik u m .
D e n nye arkiv lov, som t r æ d e r i kraft 1.
o k to b e r 1992, æ n d r e r ikke ved k o m m u n e r n e s d isp o s itio n sr e t m .h .t., h v o r a r k iv a lie rn e skal o p b e v a re s , og i hvilket o m f a n g d e r skal være a d g a n g til a t b r u g e ark iv a lie rn e . A rkivloven æ n d r e r d e r i m o d p å tilg æ nge lighedsfriste rne for d e k o m m u n e a r k i v e r , som er afleveret til la n d s a r k iv e rn e . P å s a m m e m å d e som for de statslige a r k iv a lie r n e d s æ tte s fristen fra 50 til 30 år, m e n 80 års fristen for d e t m a te r ia le , d e r
6. H e r a n v e n d t so m f æ lle sb eteg n els e for b y r å d og s o g n e r å d før 1970.
7. K assation og bevaring i kom m unearkiver. E n v e jle d n i n g p å g r u n d l a g a f I n d e n r i g s m i n i s t e r i e t s b e k e n d tg ø r e ls e a f 29. a p r il 1981, R ig s a rk iv e t, 3.
rev. u d g a v e 1986.
r u m m e r s å k a ld t følsom m e o p ly s n in g e r o m e n k e ltp e rs o n e rs p r iv a t e forhold , rokkes d e r ikke ved. D i s p e n s a ti o n k ræ v er g o d k en d e lse fra b o r g m e s t e r e n i d e n n u v æ r e n d e k o m m u n e .
D e n n e d s a tt e tilgæ ngelighedsfrist b ety d er, a t væ sentlige dele a f k o m m u n e a r k i v e r n e å b nes. N u m a n g le r d e r k u n få år, in d e n hele p e r io d e n frem til offentlighedsloven a f 1971 er å b e n for a l m in d e lig t b ru g . D e t m u lig g ø r en ræ kke helt nye u n d ersø g e lse r, som tidlig ere k u n h a r v æ re t til ste de i d e lykkelige s it u a ti o ner, h v o r k o m m u n e r n e h a r stillet deres a r k i
v alier til r å d ig h e d i fo rb in d e lse m e d u d a r b e j delse a f sogne- og b yhistorie r.
U dviklingens krav til k o m m u n e rn e
U d v ik lin g e n i sa m fu n d s fo r h o ld e n e — i form a f nye p r o b l e m e r eller te kniske m u li g h e d e r - h a r til s ta d ig h e d a p p e lle re t til k o m m u n e r n e o m a t ta g e en ny a rt a f o p g a v e r op. Byernes v æ kst k ræ v e d e re g u le rin g a f b yggeriet og øget b e h o v for h jæ lp til d e m , d e r ikke k u n n e kla re om stillingen. K o m m u n e r n e s løsning v a r dels d irek te u d b e t a l i n g e r til de enkelte borgere, dels øget in stitu tio n sb y g g eri: nye sygehuse, f a ttig g å rd e og fo rsø rg e lse sa n sta lte r s a m t ting- og a rr e s th u s e . Ø n s k e r o m a t f o rb e d re d e t so
ciale s ik k e rh e d ssy ste m og øge u d d a n n e l s e s n iv e au e t, d e r kom til u d t r y k i social- og skole
lovene i 1930’erne, stillede også nye k rav til k o m m u n e r n e . D e n te kniske u d v ikling m u li g g jorde nye fo rs y n in g s v ir k s o m h e d e r ( vand, el, gas og fje r n v a rm e ), - o m r å d e r , som k o m m u n e r n e v a r e to g e n te n selv eller i s a m a r b e j d e m e d a n d r e k o m m u n e r eller p riv ate. I n d u s t r i a lise ringe n b ev irk e d e en b etydelig væ kst i k o m m u n e r n e s an læ g su d g if te r til en fo rb e d re t in fra s tr u k tu r : veje, j e r n b a n e r , h a v n e m .m . B e fo lk n in g sk o n c e n tr a tio n og øget v id e n o m s m itteveje m e d fø r te k r a v o m fo rb e d re t h y g i
ejne. D e t skete i form a f e t a b le ri n g a f v a n d v æ rk e r og k loa kker s a m t d ag - og n a t r e n o v a tion. O g frem til 1938 h o ld t d e t k o m m u n a l e p olitikorps øje m e d ro og o rd e n . Senest er hele k u ltu r - og f rit id s o m r å d e t k o m m e t til.
Forskellen m e lle m udv ik lin g en i by og p å la n d er d o g s lående. S o g n e k o m m u n e r n e s ø k o n o m i forkla rer, a t de k o m m u n a l e o p g a v e r s
(ritte Lundager R a u sg a a rd
o m f a n g u d v ik le d e sig la n g s o m t, og a t d e r kun sk ete re la tiv t b e s k e d n e in v e s te rin g e r ud over det n ø d v e n d i g e til nye skoler og fattig g å rd e s a m t enke lte v a n d v æ r k e r . Til gen g æ ld v a r d e r heller ikke d e t s a m m e b e h o v for offentlige fæ lle sopga ver som i b y ern e . De o p g a v e r , som sta te n p å l a g d e k o m m u n e r n e , blev an ta g e lig ta g e t op s a m t i d i g i l a n d e ts k o m m u n e r , m e ns de o p g a v e r , h v o r k o m m u n e r n e selv tog in itia tivet, d u k k e d e o p p å m e g e t forskellige tid s p u n k te r .
H v o r n å r d e t skele i d e enke lte k o m m u n e r , og hvilke o p g a v e r, d e t faktisk d r e je d e sig om, kan ses i de k o m m u n a l e f o r h a n d l i n g s p r o t o koller og i r e g n s k a b s m a t e r i a l e t i d e t om fang, o p g a v e r n e k o ste d e penge. H vis ikke, f re m g å r ak tiv ite te n k u n a f u d v a lg s p ro to k o lle rn e .
R a m m e r n e for
k o m m u n a l fo rv al t ni nge n
D e o p g a v e r , som k o m m u n e r n e p å t o g sig, skulle — og skal - som hovedre gel g a v n e k o m m u n e n s i n d b y g g e re i a l m in d e lig h e d . M a n h a r a ltså ikke m å t t e t tillægge e n k e ltp e rs o n e r eller e n k e ltv i rk s o m h e d e r ø k o n o m is k e fordele, og k o m m u n e r n e h a r ikke m å t t e t p åv irk e k o n k u r re n c e f o r h o ld e n e in d e n for det p r iv a t e e r hvervsliv.
A t k o m m u n e r n e ikke ov ersk red d e n n e usynlige g ræ n se , v a r det p å la g t en høje re m y n d i g h e d at føre tilsyn m e d. K ø b s t æ d e r n e v a r u n d e r tilsyn a f I n d e n r ig s m i n is te r ie t; sog
n e k o m m u n e r n e u n d e r v e d k o m m e n d e a m t s r å d . S a m ti d ig skulle tilsynet påse, at k o m m u n e r n e u d fø rte dere s lo vpligtige o p g av e r, og k o m m u n e r n e skulle i n d h e n t e til s y n s m y n d ig h e d e n s tilladelse til a t foretage en ræ kke d is positioner.
I forhold til s o g n e k o m m u n e r n e v a r a m t s r å d e t ikke d e n en e ste tils y n s m y n d ig h e d . A m t s r å d e t førte det a lm in d e lig e tilsyn, m e n a m t m a n d e n skulle - frem til 1933 - sæ tte en b e s lu tn in g u d a f kraft, n å r h a n blev k la r over, a t et s o g n e r å d h a v d e o v e r s k re d e t sin m y n d i g h e d eller h a v d e truffet en for k o m m u n e n »for
dæ rvelig fo ra n s ta ltn in g « , eller h a v d e n æ g te t at u d fø re en a f k o m m u n e n s pligter. Skole
d ir e k t io n e r n e og b is k o p p e n førte tilsyn m e d
a lm u e s k o le v æ se n e t, og p o litim e s te r e n og over h a m J u s t i t s m i n i s t e r i e t førte tilsyn m e d b r a n d s p r ø j t e r og fæ rd sels sik k erh e d en ved de k o m m u n a l e biveje.
I alt o v erv e jen d e g r a d h a r til synet do g v æ ret re tt e t m o d k o m m u n e r n e s øk o n o m i. F.eks.
h a r k o m m u n e r n e skullet søge tilladelse til at købe, sælge og p a n t s æ t t e e je n d o m m e . K ø b - s tæ d e rn e s r e g n s k a b e r skulle iflg. k ø b sta d - k o m m u n a llo v e n a f 1868 in d s e n d e s til I n d e n rigsm iniste rie t. Det gja ld t re g n s k a b e t for hele k o m m u n e n s ø k o n o m i, altså også for de e n kelte o p g a v e r som f.eks. væ rk er, og re g n s k a bet skulle også in d e h o ld e en oversigt over f o rm u e og gæld. K ø b s t æ d e r n e s overslag skulle i p rin c i p p e t ikke g o d k e n d e s a f m i n i steriet — kun ! d e tilfælde, h v o r det o verskred de fore gåe nde å r m e d m e re en d 2 0 % og d e r for ville m e d fø re stig n in g i k o m m u n e n s s k a t
te u d sk riv n in g .
For s o g n e k o m m u n e r n e s v e d k o m m e n d e førte a m t s r å d e t tilsyn m e d b å d e b u d g e t og re g n sk a b , og h e r v a r d e r - u n d e r li g t nok - tilla d t en s k a tte s tig n in g p å hele 5 0 % . I p r a k sis v a r d e r d o g n æ p p e n o g e n risiko for eks
t r a v a g a n c e .8
T ilsyn m ed k o m m u n e r n e s o p ta g e ls e a f lån v a r også væ sentligt. B å d e k ø b s tæ d e r og sog- n e k o m m u n e r k u n n e — u d e n a t sp ø rg e — o p tage lå n a f e n s tø rrelse so rd en , d e r k u n n e være b e t a lt tilbage å r e t efter. V ed stø r r e beløb eller læ ngere lø be tid skulle til s y n s m y n d ig h e d e n ta ge h e n s y n til såvel form å l som l å n e b e tin g e l
ser. For k ø b s tæ d e r n e blev det do g le m p e t i 1933, således at d e r frit k u n n e o p ta g e s m i d le rtidige lå n, n å r de til s a m m e n ikke oversteg 25 kr. pr. in d b y g g e r. Å rs a g e n var, at a d s k il
lige k o m m u n e r g e n n e m k a s s e k re d itte r u d e n m in iste rie ts sa m ty k k e h a v d e p å d r a g e t sig g æ ld s b y rd e r, som ikke k u n n e afvikles i løbet al' en k o rte re årræ kke . D e r skulle do g sta d ig ske i n d b e r e tn in g o m b e væ gelserne i kassekre-
8. T il s y n e t m e d k o m m u n a l f o r v a l t n i n g e n er ikke u n d e r s ø g t i h isto ris k s yns vin kel. F r a re ts v id e n - sk a b e li g sid e ko m for nylig en a n a l y s e a f af
g ø re ls er s iden 1980, se G e r d B a t t r u p , D e t kom m unale selvstyre i retlig belysning (1992). D e s u d e n lindes d e r e n del ju r id is k e f rem s ti lli n g er, f.eks.
E r n s t A n d e r s e n , A d m in istra tiv t tilsyn med kom m u
nalforvaltningen (1940).
Interiør fra K olding Kæ m nerkontor, som det tog sig ud i årene 1913-1924.
(Foto: K o ld in g S ta d sa rkiv)
d itte n , »en b e s te m m e ls e , d e r i n o g e n g r a d synes a t blive negligeret i k o m m u n e r n e «.9
S o g n e k o m m u n e r n e lik ikke d e n s a m m e m u li g h e d for at h a v e k a s s e k r e d i tte r lø b e n d e fra å r til år. A m t s r å d e t h a v d e e n d d a en d i rekte indflydelse p å s o g n e k o m m u n e r n e s s k a t
te u d s k riv n in g , id et d et f.eks. k u n n e pålæ gges k o m m u n e n at o p a r b e j d e en efter a m ts r å d e t s skøn p a s s e n d e k a s s e b e h o ld n in g .
H v o r d a n hele d e n n e o m s tæ n d e lig e a d m i n i stra t io n a f k o m m u n e r n e s b u d g e t - og r e g n sk a b sv æ se n er fo regået i praksis, og i h v o r høj g r a d til s y n s m y n d ig h e d e r n e h a r fo re tag e t d e ta ilstyring, er e n d n u ikke u n d e rs ø g t. O g hv ad v æ r re er; H e le sk a tte fo rv a lt n in g e n - f o r u d sæ tn in g e n for k o m m u n e r n e s o p g a v e v a r e t a gelse - er s ta d ig n æ s te n u b e r ø r t a f h isto rik e r h å n d . D e t g e n ta g e s blot til s ta d ig h e d , at d er v a r vid e r a m m e r for s k ø n s p r in c ip p e t i d e n p eriode , h v o r en del a f k o m m u n e s k a t t e n lig- nede s p å b a g g r u n d a f b e g r e b e t » fo rm u e og lejlighed«. Vi ved således ikke m e g e t om,
h v o r d a n , h v o r n å r og i hvilket o m f a n g so g n e k o m m u n e r a f forskellig slags gik over fra n æ sten u d e l u k k e n d e at ud sk riv e ren h a r tk o r n s - skat til også i væsentlig g r a d at u d sk riv e skat p å f o rm u e og lejlighed. O g vi ved heller ikke, hvilke politiske k o n tr o v e r s e r d e n o m fo rd e lte s k a tte b y r d e m edførte. I øvrigt k an s k a t t e m a te riale t også b r u g e s i socialhistorisk s a m m e n hæng. N å r sk a tte liste rn e fra og m e d 1870 s a m m e n h o ld e s m e d folketællingslisterne fra s a m m e år, kan m a n se, h v e m d e r m å t t e v æ re u d e l a d t p å listen, fordi dere s in d k o m s t lå u n d e r s k a t t e g r u n d l a g e t . 111
9. N. Møllmann og S.A. Hjermov (red.), H åndbog f o r danske kom m uner, 1 (1954) s.246.
10. Poul Thestrup, »Indkomstskattemateriale fra før 1903 i sognekommunearkiverne«, i: B ru g sognekommunearkiverne! R apporter til seminaret på L andsarkivet fo r Fyn 10/6 1983 om fo rskn in g p å grundlag a f sognekommunearkiverne f r a f ø r 1933 (1983) s.53-63. Se også Gunnar Viby Mogen
sen m.fl., Socialhistorie. K ild er og studieom råder vedrørende dansk socialhistorie efter 1890 (1975).
G itte Lundager R a u sg a a rd
K o m m u n e rn e s s a m a rb e jd e m ed a n d r e k o m m u n e r og m ed priv ate
D e n k o m m u n a l e styrelseslov b e s te m m e r , at k o m m u n a l b e s t y r e l s e n v a r e t a g e r den øverste ledelse a f k o m m u n e n s an lig g e n d e r. D et h a r do g ikke f o r h in d r e t k o m m u n e r n e i at e ta b le re s a m a r b e j d e m e d a n d r e k o m m u n e r , eller i at d e lta g e i halvoffentlige v i r k s o m h e d e r i form a f ak ties elsk a b er, fonde eller a n d r e s e l s k a b s d a n nelser a f p r iv a t r e tlig k a r a k te r . S a m a r b e j d e m e lle m k o m m u n e r og p r iv a t e er også foregået i a n d r e form e r, f.eks. som se lvejende i n s t i t u tioner, fo re n in g e r og m e re u form elle s a m m e n slu tn in g e r. K o m m u n e r n e h a r p å d e n n e m å d e o v e r la d t en ræ kke a f dere s - i h v e r t fald øk o n o m is k set - m e s t b e t y d n in g s f u ld e o p g a v e r til forskellige fællesskaber, og h a r p å d e n m å d e i et ikke k la rl a g t o m f a n g afgivet deres selvbe
s te m m e ls e s re t til a n d r e o rg a n e r.
F o rs y n i n g s s e l s k a b e r er d e m e st d o m i n e r e n d e e k s e m p le r. D e r v a r en heftig d e b a t i s a m t i d e n o m offentlig eller p r iv a t o p g a v e lø s
n in g p å d e t te felt. D et g enerelle billede er, at d et p å l a n d e t v a r a lm in d e lig t, at fore ninger tog in itia tiv til is æ r v a n d v æ r k e r , og at d e t v a r helt i de fleste s o g n e rå d s å n d , a t m est m u ligt skufle u d læ gges i p r i v a t regi, og at k o m m u n e n ikke skufle gå f o ra n m e d u d g if ts k ræ v e n d e a k tiviteter. H v o r s o c ia l d e m o k r a t e r n e v a r i fler
tal, r å d e d e » k o m m u n e s o c ia li s m e n « . D a det v a r en a f m æ r k e s a g e r n e a t stø tte folkets og s m å h å n d v æ r k e r n e s a d g a n g til lys og kraft, o v e r to g k o m m u n e r n e h e r sta d ig flere a f de o p g a v e r , so m de b o rg erlig e ville h a v e løst p riv a t. T e n d e n s e n h a r således væ ret, at m a n g e v æ r k e r s ta r t e d e i p r iv a t regi, m e n blev o v e r ta g e t a f k o m m u n e r n e , e n t e n som rent k o m m u n a l e v æ r k e r eller som k o m m u n a l t k o n tr o lle re d e p r iv a ts e ls k a b e r . L a n g t h o v e d p a r t e n a f g a s v æ r k e r n e h a r således v æ ret k o m m u n a le , m e n s el-, v a n d - og fjer n v a rm e fo r sy n in g e n i s to r t o m f a n g h a r v æ ret d rev e t a f se lskabe r, som k o m m u n e r n e h a r haft indfly delse på.
K o m m u n e r n e h a r o gså e t a b le re t s a m a r b ejde m e d og i n d t r å d t i f.eks. b r u g s fo r e n i n ger, tra n s f o r m a t o r f o re n in g e r , an d e lsm e je rie r , v a n d v æ r k s in te re s s e n t s k a b e r , gensidige forsik
r in g sse lsk a b e r m .m . D eltag e lsen h a r d o g for
u d s a t, a t d e r v a r et k o m m u n a l t form ål — ikke et e r h v e rv sø k o n o m isk . A n d r e b e g r æ n s n in g e r er givet i f.eks. folkeskoleloven, hvori d e t er b e s te m t, at k o m m u n e r n e ikke m å lægge d r if ten ud i en se lsk ab s d an n e lse. O g p å tilsva
re n d e m å d e h i n d r e r biblioteksloven, at folke
b ib lio tek e r driv es s a m m e n m e d p rivate.
K o m m u n e r n e h a r også i et ikke ringe o m fang in volveret sig i lo k a lb a n e d rift, i de s å k a ld te p r i v a t b a n e r , hvis a n l æ g s k a p ita l også ko m fra statslig, a m t s k o m m u n a l og p riv a t side. I alt 380 s o g n e k o m m u n e r te g n e d e ak tie r i lokale b a n e r , h v o r a f nogle v a r r en e k o m m u n a l b a n e r .
Et s ta d ig t til b a g e v e n d e n d e sp ø r g s m å l var, o m d e t k ræ v ed e til s y n s m y n d ig h e d e n s tilla
delse, for at en k o m m u n e k u n n e in d t r æ d e i et in te r e s s e n ts k a b eller a n d e lsse lsk a b og derv e d p å t a g e sig en hæftelse for v ir k s o m h e d e n s gæld. I d e n k o m m u n a lr e tl ig e ve jle d n in g h a r m a n skeln et im ellem d e tilfælde, h v o r hæ ftel
sen ikke v a r personlig, dvs. at d e r k u n h æ fte
des m e d et in d s k u d - i d e tilfælde k o m tilsyns
m y n d ig h e d e n fo rm e n tlig ikke ind i billedet.
H v o r hæftelsen d e r im o d v a r personli g, og h v o r d e t k u n n e b e tra g te s som p å d r a g e ls e a f en e k s tra o r d in æ r risiko, m å t t e d et i h v e rt fald for s o g n e k o m m u n e rn e s v e d k o m m e n d e kræ ve a m t s r å d e t s g odkendelse. For k ø b s tæ d e r n e s v e d k o m m e n d e h a r d e t v æ ret m e re u k l a r t ."
N å r en d ikke te orien h a r v æ ret klar, h v o r d a n m o n så praksis h a r været?
N å r k o m m u n e r n e h a r b e n y t t e t sig a f p r i v a t e in s t itu ti o n e r til a fla stn in g a f d e t offent
lige, er d e t ved en eller a n d e n form for aftale m e d in s t itu ti o n e n blevet k la rlag t, u n d e r hvilke v ilkå r k o m m u n e n k a n gøre b r u g a f de p å g æ ld e n d e in s titu tio n e r , - f.eks. de m a n g e aftaler, som k o m m u n e r n e h a r in d g å e t o m indlæ ggelse a f p a t i e n t e r p å p r iv a t e sygehuse og o m a n b rin g e ls e a f b ø r n i p r iv a t e skoler.
I n d h o l d e t i - og k o n se k v e n se rn e a f - disse a fta ler er nok blevet u n d e r s ø g t i adskillige enkelttilfælde. D e n s a m le d e v ir k n in g for en k o m m u n e er - m ig b e k e n d t - a ld rig u n d e r søgt.
11. E r n s t A n d e r s e n , A d m in istra tiv t tilsyn, s. 119;
H åndbog I, s .2 4 7 - 4 9 .
K o m m u n a l støtte som styringsm iddel
H vis en k o m m u n e ikke ø n sk e d e — eller ikke fik tilladelse til - a t i n d g å et e ge ntligt fællesskab m e d en v ir k s o m h e d , k u n n e k o m m u n e n i ste
d et vælge a t p å v irk e k o m m u n e n s udv ik lin g ved at y d e stø tte til v ir k s o m h e d e n . D e t h a r således v æ r e t tillad t at stø tte p r iv a t e fore
ta g e n d e r , d e r h a v d e s a m m e ideelle form ål som k o m m u n e r n e .
For k ø b s tæ d e r n e h a r d e r ikke v æ r e t g r æ n ser for, h v o r sto re disse tilskud m å t t e være, h v o r im o d s o g n e k o m m u n e r n e k u n h a v d e b e m y n d ig e lse til a t r å d e over i alt 1% a f årets a n s lå e d ^ s k a tte in d tæ g t . D e r u d o v e r k ræ v ed e d e t a m t s r å d e t s tilladelse. S tø tte n k u n n e f.eks.
gives til fore ninger, d e r tilbød n ø d v e n d i g e go d e r p å rim elige v ilkå r og v a r å b n e for en b r e d kred s a f befolkningen. D et h a r som b e k e n d t også v æ r e t m u li g t at stø tte te atre, m u se er, f o rsa m lin g sh u se , s p o rts f o re n in g e r og lig
n en d e . K o m m u n e r n e h a r også k u n n e t støtte p r iv a te je d e v ir k s o m h e d e r , i form a f en hjælp, d e r h a r la d e t d e n h id tid ig e ejer blive stå e n d e som a n s v a r lig for v ir k s o m h e d e n .
I b o lig s tø tte lo v g iv n in g e n h a r d e r væ ret fasts at regler for d e n stø tte, som k o m m u n e r n e k u n n e y d e d et p r iv a t e byggeri. M e n m id t i 1950’erne s b o lig m a n g e l v a r d et i en p eriode tillad t k o m m u n e r n e at yd e en vis m id le r tid ig stø tte ud o v er b o lig s tøtte lovens r a m m e r . H jæ l p e n k u n n e k u n gives til m i n d r e b e m i d - lede, - f.eks. i form a f d ire k te pen g e tilsk u d , lån eller i form a f g r a tis tilslu tn in g til kloak, v a n d , gas og el s a m t gratis by g g ea tte st. F.eks.
lykkedes d e t for A r h u s b y r å d a t sæ tte g a n g i afsæ tn in g e n fra d et k o m m u n a l e elværk, d a d e t i 1914 b e s lu tte d e a t bevilge 1/4 mill. kr. til lå n til e lin sta lla tio n i e j e n d o m m e opført før 1910.12 På lig n e n d e vis forsøgte m a n i Å b e n r å i 1946 at f re m s k y n d e p roce ssen m e d o v e r g a n g fra g a m m e l d a g s » d a s « e r til » træ k og slip« ved at tilb y d e 100 kr. pr. in sta lle re t W C . D e t v a r do g ikke a f lu t t e r g o d h e d m o d m e n n e s k e h e
12. E r ik K o r r J o h a n s e n , - m e d » n u t i d e n s b e k v e m m e l i g h e d e r « , i: H u s og hjem i A rh u s 1890-1940 (1977) s . 107.
den. B y rå d e t sa tsed e p å at afskaffe n a t r e n o v a t i o n e n .13
S tøtte til politiske form ål h a r til synet d e r im o d ikke ac c e p te re t, og tilsynet h a r flere g a n g e fr a r å d e t k o m m u n e r n e at y d e stø tte til politisk b e t o n e d e in s titu tio n e r , selv o m d e v a re to g sa m fu n d s m æ s s ig e o p g a v e r . "
S p ø rg s m å le t er, o m k o m m u n e r n e alligevel g jorde det. K u n n e s o g n e k o m m u n e r n e f.eks.
gøre lige, h v a d d e ville, in d e n for r a m m e r n e a f d e n ene p ro c e n t i b u d g e t te t , eller v a r til
sy nets net så f intm a sket, at tilsk u d d e n e blev g e n n e m g å e t enkeltvis?
For a t få ho ld p å hele d e t te b ro g e d e billede a f k o m m u n a l e tilskud, skal de enkelte k o m m u n e r e g n s k a b e r g e n n e m g å s .15 F.eks. k an m a n spørge sig, h v o r m a n g e m id ler, d e r reelt blev b r u g t til a t støtte forskellige f o re ta g e n der. T il hvilke fo rm å l b r u g te s o g n e k o m m u n e r n e dere s m a k s im a lt ene p r o c e n t a f åre ts sk a tte in d tæ g t , og i h v o r høj g r a d søgte d e om tilladelse til at stø tte u d over d e n n e grænse, og m e d hvilke b e g ru n d e ls e r ? O g h v o r tit gav a m t s r å d e t tilladelse til y d erlig ere forpligtel
ser, og m e d hvilke b e g ru n d e lser?
F in an sie rin g sb istan d som k o m m u n a lt styringsm iddel
T ils k u d v a r ikke k o m m u n e r n e s eneste m u li g hed for at p åv irk e udv ik lin g en lokalt. K o m m u n e r n e k u n n e også y d e støtte i form a f fi
n a n s ie r in g s b i s ta n d g e n n e m g a r a n t i for lån.
O g s å h v a d a n g å r disse k o m m u n a l e g a r a n t i forpligtelser h a v d e k ø b s tæ d e r n e en n o g et vi
d ere r a m m e e n d s o g n e k o m m u n e rn e . K ø b s t æ d e r n e k u n n e f.eks. — u d e n I n d e n r ig s m i n is te r i
ets s a m ty k k e - g a r a n t e r e for de lån, d e r blev o p ta g e t a f g r u n d e j e r e til d æ k n i n g a f udgifter 13. H e n r i k B e c k e r - C h r is te n s e n og J ø r g e n W itte ,
Fra købstad til storkom m une, Å benrå bys historie, b d . 4 19 45-1970 (1985) s. 173.
14. H åndbog I s.4 9 - 5 4 .
15. D e n u d g ifts k o n to , d e r fra 1956/56 er b e n æ v n t b i d r a g til forskellige in s t it u t io n e r . U d fra b o g f ø r i n g s d a to e n fra r e g n s k a b e t er d e t - p r i n cip ie lt - let a t finde k o m m u n e n s a r g u m e n t a tion for til s k u d d e t i so gne- eller b y r å d e t s for
h a n d li n g s p r o t o k o l . M å s k e e r a n s ø g n i n g e n b e v a ret.
G ille Lundager R a u sg a a rd
I 195)2 1955 blev der /ørt forhandlinger mellem D a n sl Industri S yn d ika t i København og Herlev Kom m une om køb a f e n 100.000 kvadratm eter stor g ru n d i Herlev. Selv om arealet ikke oprindelig var udlagt til industrikvarter, blev parterne alligevel hurtigt enige. U dsigten til a t f å en virksom hed med ca. 1.000 arbejdspladser til komm unen har sikkert ikke skadet fo rh a n d lin g sklim a et. I 1953 inviterede virksomheden kommunalbestyrelsen p å besøg i det daværende hovedkontor i F ri
havnen, hvor m an bl.a. såuiærmere p å modellen over virksomhedens nye kontorer og fa b rik sa n læ g i Herlev. Yderst til venstre ses H erlevs daværende borgmester K øbke R im m er.
(P'oto: Ilerlev K om m unes L o k a la rk iv )
ved in d læ g a f gas, v a n d og el, s a m t ved gade-, vej- og k lo a k an læ g , f o ru d s a t lå n e n e v a r af
d r a g e t i løbe t a f højst 15 å r . " ’ D e r k u n n e også g a r a n t e r e s for lå n til f.eks. an d e lsb o lig fo r
e n i n g e r og for s ta ts lå n til p r iv a t e s bo lig b y g geri. K ø b s t æ d e r n e h a r også i n o g et vid ere o m f a n g frit k u n n e t fo rb r u g e a f de fonde, d e r v a r h e n l a g t til sæ rlige formål.
K o m m u n e r n e h a v d e også en a n d e n o m end in d ir e k te s tø t te m u lig h e d , n e m lig i form a f d e res in d k ø b sp o litik . I h v o r høj g r a d k ø b te m a n v a r e r og tje n e s te y d e lse r lokalt, og efter hvilke p r æ f e r e n c e r blev le v e r a n d ø r e n u d v alg t? M a terialet til a t belyse d e t te er d e tilb u d , f ir m a ern e h a r afgivet, og d e k o n tr a k t e r , d e r er i n d gået. R e g n s k a b s b ila g e n e k an ikke forventes b e v a r e t for d e t te å r h u n d r e d e .
16. H åndbog I s .249.
E rhv erv sstøtte som k o m m u n a lt styringsm iddel
M a n g e k o m m u n e r h a r ønsket at sty re u d vik lingen ved at gøre en sæ rlig in d s a ts for at f re m m e d et lokale erhvervsliv . Til de sim ple m e t o d e r h ø r te at e t a b le re gode veje og ellers h olde k o m m u n e n s ud g ifte r nede , så e rh v e rv s livet ikke blev s k r æ m t væk. A n d r e m å d e r b e stod i b y p r o p a g a n d a , som d et h e d i s a m tid e n : m a n gav tilskud til m u s e e r og r e s ta u r e r e d e se v æ r d ig h e d e r. E r h v e r v s r å d , fin an sieret a f k o m m u n e r n e og erhvervslivet, v a r fra 1930’e r n e m e d til a t m a rk e d s f ø re adskillige k ø b stæ d er. Til de m e re d i s k u t a b le m e to d e r h ø r te at sælge b y g g e m o d n e e r h v e r v s a re a le r til u n d e r p r is og h a v e g u n stig e f o rbrugsafgifter for e r h v e rv s d r iv e n d e . B l a n d t n y ere ek s e m p le r k an næ v n e s la vere k rav til s p ild e v a n d s re n s -
nin g. D e n n e k o n k u r r e n c e m e lle m k o m m u n e rn e om a t tiltræ kke v i r k s o m h e d e r v a r - og er — ulovlig og h a r v o ld t tilsynene v a n s k e lig heder.
I s æ r i d e s e n ere å r h a r d e r på g r u n d a f b e s k æ ftig e lses situ a tio n e n v æ r e t særlig in te r esse for a f g r æ n s n in g a f k o m m u n e r n e s e r h v e r vspolitiske k o m p e te n c e . O g s å i d e n n e fo rb in d e lse h a r det ofte b e r o e t p å fortolkning a f de u s k r e v n e regler: K r a v e t til » a l m e n n ytte « - og f o r b u d d e n e m o d k o m m u n a l støtte til eller d eltag e lse i v irk s o m h e d in d e n fo r h a n del, h å n d v æ r k og in d u s tri. D o g h a r p r o d u k t e r og tje n e s te y d e lse r til eget f o rb r u g v æ r e t u n d ta get, f.eks. egne v askerier. K o m m u n e r n e h a r også k u n n e t sæ lge b ip r o d u k te r, f.eks. træ fra k o m m u n a l e p a rk e r. T a r c o A /S er et al de k en d te, n y ere e k s e m p le r p å b a l a n c e k u n s t i d e n n e r e tning.
M e n også før i d a g h a r p ro b le m e t haft b e
t y d n in g . I n d e n r ig s m i n is te r ie t h a r således g a n g på g a n g n æ g t e t k o m m u n e r at støtte e r
h v e r v s v ir k s o m h e d e r — i 1947 f.eks. til o p r e t telse a f e n sy m a sk in e fa b rik , et skibsvæ rft og et m e ta ls tø b e r i. T ils y n e t h a r d o g ikke været helt så afvisende m .h .t. k o m m u n e r n e s stø t te a k tio n e r o v er for v ir k s o m h e d e r , d e r h a v d e v u n d e t fodfæste i en k o m m u n e , og som senere v a r k o m m e t i v a n s k e li g h e d e r — fo ru d s a t at v irk s o m h e d e n spillede en sto r rolle for k o m m u n ens erhvervsliv. I 1949 tillod m a n f.eks. en k o m m u n e at m e d v ir k e ved r e k o n s tr u k ti o n a f et v æ r f t . 17
A n d r e i n d tæ g ts g iv e n d e v ir k s o m h e d e r er k o m m u n e r n e ble vet in d d r a g e t i n æ r m e s t ad om veje. N ogle k o m m u n e r er i kraft al deres ønske o m a t g a v n e dere s o m r å d e k o m m e t ind p å at stø tte r e s t a u r a n t e r og h oteller. O p r i n d e lig s ta r t e d e det m e d , a t m a n lik god k en d e lse til at o p r e th o l d e s k o v p a v illo n e r og ligne nde p å ste der, h v o r fre d n in g s- og tu ristm æ ssig e h e n s y n g jo rd e d e t n a t u rl i g t for det offentlige at udfolde et initiativ . K o m m u n e r n e er på den m å d e k o m m e t ind p å at p r æ s te r e en for
plejn in g, d e r ligger i et noget a n d e t p la n end de folkekøkkener, d e r o p r e tt e d e s u n d e r 1. v e r d enskrig. I d a g er d et klart, at d e r ikke m å drives r e s t a u r a tio n s v ir k s o m h e d , m e n d e r m å
17. H åndbog I s.51.
g e rn e o p r e tte s et cafeteria i et k o m m u n a l t m u s e u m , blot d riften b o rtfo r p a g te s p å m a r k e d s v ilk å r.11.
P ro b le m e t o m r æ k k e v id d e n a f k o m m u n a l fu ld m a g te n , h v a d a n g å r erhvervslivet, er n e t op blevet politisk b e h a n d le t, og d et er r e su l
te ret i v ed tag e lse a f to nye love, d e r legaliserer en ræ kke a f de erh v e rv sp o litisk e init iativ er, som tils y n s r å d e n e hid til h a r b r e m s e t. N u får alle k o m m u n e r s a m m e r e ttig h e d e r, som kun f rik o m m u n e r og e g n s u d v ik lin g s k o m m u n e r h a r haft. H e rtil k o m m e r en u d v id e t m u lig h e d for at sælge k o m m u n a l vid en. 1 K o m m u n e r nes L a n d s f o r e n in g s b la d er d et b e t e g n e t som ikke m i n d r e e n d en lille r e volution. A n d r e o p f a tt e r det s n a r e r e som en tilp a s n i n g a f re gelsæ ttet til virkelighede n. O g m a n g e sæ tter s p ø rg s m å ls te g n ved, om k o m m u n e r n e kan m o d s t å p res fra sto re v ir k s o m h e d e r .19
K o m m u n a l styring g en n em tildeling a f koncessioner
K o m m u n e r n e h a r selv k u n n e t tildele k once s
sionerne, og h a r således k u n n e t p åv irk e d e n lokale i m p l e m e n te r in g a f liere a f de nye te k n i
ske m u lig h e d e r. D er skulle gives konce ssione r til sporvejs-, r u teb il- og fra g tm a n d s k ø rs e l.
O g s å d e n b e g y n d e n d e teletrafik v a r afhæ ngig a f koncession, som i s ta r t e n skulle gives a f k o m m u n a l b e s t y r e l s e r n e .20 De skulle i øvrig t også give tilladelse til, at le d n in g e r og k ab ler til telefon, r a d io og fjernsyn blev lagt n ed i k o m m u n a l e g a d e r og veje eller m a s te r a n b r a g t la ngs dem .
D et er e n d n u la n g tfra kla rlagt, hvilke kri
terier k o m m u n e r n e fordelte konce ssione rne efter, og i h v o r høj g r a d k o m m u n e r n e b e n y tte d e sig a f m u li g h e d e n for at b e h o ld e ind-
18. J ø r g e n P reisler, » K o m m u n a l f u l d m a g t e n « , i:
K om m unal A rbog 1992, s . 7—1 I.
19. Se f.eks. G e r d B a t t r u p , » K o m m u n a l f u l d m a g ten: B r u g for en u p o litis k o v e r d o m m e r « , i:
D anske Kom m uner nr . 2, 1992; og se nest i Danske Kom m uner nr. 22, 1992. L o v e n e b lev v e d ta g e t 14.5.1992.
20. S te en O u s a g e r , » P å b a n e n ? K o m m u n e r n e og i n f r a s t r u k t u r e n « , i: K om m unal opgaveløsning, s.200.
G itte Lundager R a u sg a a rd
nydelse p å f.eks. ta k s te r og k ø r e p la n e r . D et er heller ikke givet, a t skillelin ierne m .h .t.
s p ø r g s m å le t o m kon c e ssio n s tild e lin g e r gik m e lle m de politiske p a r ti e r . L o k alp o litik e re k a n h a v e h a n d l e t ud fra r e n t lokale - eller usaglige — h e n s y n .21
I hvilket o m f a n g k o m m u n e r n e o v e rh o v e d e t tildelt e k once ssione r, f re m g å r a f f o r h a n d lin g s p ro to k o lle r n e og a f r e g n s k a b e r n e i form a f koncessionsafgifter, i d e t o m fa n g , konce s
sio n e rn e v a r afg iftsb e la g te .22
V ed tæ g ter og reg u lativ er som k o m m u n a lt styringsm iddel
E t a n d e t v æ s e n tlig t s ty r in g s r e d s k a b h a r væ ret de v e d t æ g t e r og reg u la tiv e r, som k o m m u n a l b e s ty re ls e rn e h a r u d f o rm e t, f.eks. styrelses
v e d t æ g te r, s k a t t e v e d t æ g t e r for p erso n - og ej e n d o m s s k a t, s u n d h e d s v e d t æ g t e r , g ade- og v ejv e d tæ g te r , b y g n in g s v e d tæ g t e r og -regle- m e n te r , b y p l a n v e d t æ g t e r , b r a n d v e d t æ g t e r og s n e k a s tn i n g s re g u la tiv e r. H e rtil k o m m e r r e g u la tiv e r for b e n y tte lse a f d e k o m m u n a l e v æ rk er s a m t s y g e h u s e n e og k o m m u n e n s a n d r e in sti
tu tio n e r . V e d tæ g te r og re g u la tiv e r k a n o p deles i d e ty p e r, d e r v e d r ø r te k o m m u n e n s in te r n e o r g a n is a tio n , f.eks. s ty re lse sv e d tæ g ten, og d e ty p e r, d e r r e tt e d e sig m o d b o r g e r n e og h a v d e k a r a k t e r a f k o n tr a k t e r , som b o r g e rn e m å t t e in d g å i for a t få del i d e k o m m u n a le goder. De lleste v e d t æ g t e r skulle g o d ke n d e s a f tilsy n s m y n d ig h e d e n .
F a sts æ tte lse a f ta k s te r for v a n d , gas, el, 21. M a n k u n n e o g s å s t ø t te sin e g en sa g v e d at
c h i k a n e r e m o d p a r t e n . S å led e s ses d e t i H u s og H jem i Å rh u s 1 8 9 0 -1 9 4 0, u d g iv e t a f Å r h u s b y h is to ris k e u d v a lg , 1977, s. 20, a t Å r h u s k ø b s t a d n æ g t e d e a t give h o l d e p l a d s i b yen til de h e s t e o m n i b u s s e r og s e n e re a u t o b u s s e r , so m s t a r t e d e i f o r s t æ d e r n e - fordi f o r s t æ d e r n e h a v d e t il t r u k k e t m a n g e a f b y e n s v e lh a v e n d e b o rg e re .
22. K o n t o 9: Fors kellig e i n d tæ g t e r , i k ø b s t æ d e r n e s r e g n s k a b s s k e m a fra 1 9 55/56 o m f a t t e r s a m tlig e d e afgifter, s o m sk ulle erlæ g g e s til k o m m u n e n , h e r u n d e r o g s å afgifter a f kiosker, telefo n s k ab e, f o r t o v s r e s t a u r a n t e r og b e n z i n a n l æ g p å offent
lig vej. H åndbog I, s .354 og 397. F ø r 1955 h a r r e g n s k a b e r n e s d e t a l j e r i n g s g r a d v a r ie r e t.
f je r n v a r m e og re n o v a tio n s a m t for t r a n s p o r t m e d k o m m u n a l e tra fik m id le r h a r v æ r e t et m e g e t v æ s en tlig t s ty r in g s i n s tr u m e n t , og et a f de p u n k t e r , d e r altid h a r stå e t blæ st o m b å d e i og u d e n f o r k o m m u n a lb e s ty r e ls e n . D e t h a r væ r e t af vital b e t y d n in g for såvel k o m m u n e n s in d t æ g t e r som b o r g e r n e s p r iv a t e øk o n o m i, h v o r d a n d e n sa m le d e v ir k n in g a f ta k s te rn e ville blive. 1 1950’e rn e lå afgifterne for gas og v a n d de fleste s te d e r n æ r o m k o s t n in g s p r is e n , m e n s e lv æ rk e rn e g av b etydelige overskud.
D e n n e prisforskel b e g r u n d e d e s m e d , at gas og v a n d v a r n ø d v e n d i g h e d s v a r e r i høje re g r a d en d el. T e n d e n s e n h a r væ ret, a t borgerlige lokalpolitikere h a r ø n sk e t a t a n v e n d e fo rret
nin g sm æ ssig e m e to d e r, m e n s s o c ia l d e m o k r a ter og r a d ik a le h a r ø n ske t en s ty r in g a f disse in d ire k te s k a tte r til fordel for d e d å r lig st stil
lede. I d a g skal de k o m m u n a l e forsy n in g s
v ir k s o m h e d e r hvile i sig selv, og d e t er lov
m æ ssigt b e s te m t hvilke udgifte r, d e r m å i n d regnes i ta k ste rn e . K o m m u n e r n e m å do g s t a dig fastsæ tte p risen på r e n o v a tio n og k lo a
kering, og k a n også sta d ig foretage prisdif
f eren tierin g m e lle m alm in d e lig e fo rb ru g e r e og v ir k so m h e d e r. D et er o p la g t at u n d e r s ø g e disse lo kalpolitiske spil.
K o m m u n e r n e h a r ved h jæ lp a f de lokalt u d f o rm e d e v e d t æ g te r k u n n e t gå vide re en d foreskrevet i loven. F.eks. k u n n e en k o m m u n e træffe b e s te m m e ls e om , at d e b e g ræ n s n in g e r, d e r v a r in d fø rt ved lov a f 18.4.1925 o m b ø rn og u n g e m e n n e s k e rs a r b e jd e , også skulle g æ lde in d e n for la n d b r u g , fiskeri m .m ., d e r ellers p r in c ip ie lt v a r u n d t a g e t fra fabriksloven a f 1913. D e t b etø d , at d e r også for de n æ v n t e e r h v e r v s o m r å d e r k u n n e fastsæ ttes fo rb u d m o d eller b e g r æ n s n in g e r i a n v e n d e l s e n a f b ørn, d e r ikke v a r fyldt 14 år. V ed lo vene om a r b e jd e r b e s k y t te l s e fra 1955 b o r tfa ld t loven o m b ø r n og u n g e m e n n e s k e rs arb e jd e , og k o m m u n e n s egne m u li g h e d e r for at regule re forholdet f o r s v a n d t .23
23. V e d t æ g te n sk ulle d o g v æ r e g o d k e n d t a f s o cial
m in is te rie t. H åndbog I I (1955) s. 850. I d a g er p r o b l e m e t a k tu e l t igen. N u t a le r k o m m u n e r n e o m at give d e æ ld s te folkes kole el ever til sk ud, så d e k a n fa r å d til kvitt e d e r e s f r iti d sjo b og i s te d e t p a s s e d e r e s lektier.
Disse sty r in g s m id le r er altså ku n s p a rs o m t u n d e rs ø g t, og d e n s a m le d e v irk n in g p å lokalt p la n i sa g en s n a t u r slet ikke. D e t er o p la g t at s a m m e n f a t t e a n v e n d e l s e n a f disse s ty rin g s m id l e r til en k o n k lu sio n om , h v a d d et v a r for en u d vikling, m a n g e rn e ville stø tte lokalt.
D e n h u r t i g s t tilgængelige i n d ik a to r for, h v a d d e r r ø rte sig i k o m m u n e r n e , k an findes i tilsynssagerne. V e d tæ g te r n e vil f.eks. lettest k u n n e fin des hos til s y n s m y n d ig h e d e n , og det er p r a k ti s k m u li g t a t foretage en s a m m e n ligning a f d e m heri. R e ste n m å efte rspores i de resp e k tiv e k o m m u n e a r k iv e r .
D e r k a n d o g vise sig at v æ re h im m e lv id forskel m e lle m det, t i l s y n s m y n d ig h e d e n fik in dblik i, og det, d e r i p ra k sis foregik u d e o m k r in g i d e enke lte fo rv a ltn in g e r. E t v a r v e d tæ g te r, noget a n d e t v a r m åske, h v o r d a n de blev forto lket og a n v e n d t lokalt. N o k h a r ti l s y n s m y n d ig h e d e n k u n n e t se m e g e t i ta l
lene, m e n ikke alt. G a n s k e vist k a n m a n se, at en t il s y n s m y n d ig h e d h a r tilladt en k o m m u n e at i n d g å et s a m a r b e j d e - i se lsk ab sfo rm - m e d p r iv a t e o m e ta b le r i n g og drift a f f.eks. et v a n d v æ r k . N o k så væ s en tlig t er det at u n d e r søge, h v o r d a n - o m o v e r h o v e d e t - k o m m u n e n h a r sikret sig reel indfly delse p å driften.
E n del m å k u n n e ses i til b a g e m e l d in g e r n e til k o m m u n a l b e s t y r e l s e n fra k o m m u n e n s re p r æ s e n t a n t i se lsk ab s b esty re lsen . R e ste n vil fo rm e n tlig d e s v æ r re f o rta b e sig i det uvisse, fordi k u n få a r k iv e r fra disse v ir k s o m h e d e r er b e v a r e t eller gjo rt tilgængelige. R e n e fælles
k o m m u n a l e i n s t itu ti o n e r h a r g a n s k e vist i de se nere å r — te ore tisk set — v æ ret o m f a t te t a f s a m m e k ra v som d c enkelte k o m m u n e r m .h .t.
o p b e v a r in g a f arkivalier. I n s titu t io n e r , for
en i n g e r og lig n e n d e , d e r er o r g a n is e r e t på p r iv a t re tlig t g r u n d la g , h a r d e r im o d ikke v æ ret o m f a t te t a f b e v a r in g s p lig t — b o r ts e t fra de sølle 5 år, som bogføringsloven h a r p å la g t d e m , — selv o m d e i visse h e n s e e n d e r o p t r æ d e r m e d offentligretlig k o m p e t e n c e ,24 og selv o m dere s d r if t s o m k o s tn i n g e r helt eller o v e r v ejen d e er d æ k k e t af offentlige m idler.
24. F.eks. t e l e fo n s els k a b e rn e; I n g e r D iib eck , D a n sk arkivret (1980) s. 128.
F r e m o v e r vil d e n nye arkiv lov fo rh å b e n tlig k u n n e e ta b le re b e d r e m u li g h e d e r for a d g a n g til d e n n e væsentlige del a f d e n offentlige o p g a v e v a r e t a g e ls e .20
D e r k a n tæ nkes at v æ re tilfælde, h v o r en k o m m u n e h a r h a n d l e t usa gligt ved at s a m m e n b l a n d e sine sty rin g s m u lig h e d e r , f.eks.
ved at gøre en byggetilla delse a fh æ n g ig a f tilslu tn in g til d e n k o m m u n a l e f je r n v a rm e fo r
synin g. K o m m u n e n skulle k u n påse, at b y g getekniske k ra v blev o v e r h o ld t, og ikke v a r e ta g e sine fo rsy n in g sv irk so m h e d e r s ø k o n o m i
ske in te r e s s e r.2<’ D e t vil m å sk e også vise sig, at m a n sine s te d e r h a r væ ret siv ret a f g u s tn e overlæ g s n a r e re e n d ideelle hensyn.
E n s a m m e n lig n in g a f tilsy n s m y n d ig h e d e n s sa ger m e d de b e s lu tn in g e r, d e r f re m g å r a f k o m m u n a lb e s ty r e ls e r n e s og /e lle r kasse- og re g n s k a b s u d v a l g e n e s fo rh a n d lin g s p r o to k o l
ler, vil derfo r v æ re en m e re sikker m e to d e — o m en d m e re a r b e jd s k r æ v e n d e . H e r i skulle n o te re s alle h a n d l e r m e d fast e j e n d o m og e n h v er gældsstiftelse, p a n t s æ tn i n g , p å ta g c lsc a f k o m m u n a l g a r a n ti, r å d ig h e d over f o n d s m id ler og ydelse a f k o m m u n a l e lån, id et d et kun k u n n e ske ved en b y r å d s v e d ta g e ls e - og altså d e r m e d også alle b e s lu tn in g e r o m stiftelse og op h æ v e lse a f fæ lle ssk a b e r.27
K o m m u n e rn e s in tern e org an isatio n
» F o rh o ld e t m e lle m b o rg m e s te r , b y r å d , u d valg og e m b e d s m æ n d er helt a fg ø ren d e for forståelsen a f e n h v e r k ø b s t a d k o m m u n e s h i
storie« — så kla rt er det sagt i b o g en K om m unal opgaveløsning (s.75). O g sa n d synligvis kan ia g tta g e lse n overføres p å forholde t m ellem s o g n e rå d s f o r m a n d e n , s o g n e r å d e t og de u d valg og a n s a tt e , d e r m å t t e v æ re i sognekom - m u n e r n e . D e t i n d e b æ r e r bl.a., at d e r skal 25. 1 s k r iv e n d e s t u n d er d e r ikke sk re v et b e k e n d t gørels e til ark iv lo v en , hvis §8 b e m y n d i g e r k u l t u r m i n i s t e r e n til at a n v e n d e a r k iv lo v e n p å disse in s t it u t io n e r .
26. J . B . Pilely, » K o m m u n e r n e og ligelig f o r v a lt
n ing«, i: K o m m u n a l A rbog (1969) s . 786.
27. H åndbog I s. 130—31.
G itte Lundager R a u sg a a rd
ska bes k la rh e d o v er følg ende p r o b le m s till in ger:
H v ilk e n in dflydelse h a v d e dc k o n g ev a lg te b o r g m e s t re før 1919 p å b y r å d e t? F o rm e lt k u n n e b o r g m e s t e r e n sæ tte en b y r å d s b e s lu t- n in g ud a f kraft, hvis h a n a n s å d e n for lo vstri
dig eller for at fald e u d e n for b y r å d e ts k o m p e t e n c e o m rå d e . I og m e d at d e r d c fleste s te d e r efter 1869 v a r p e r s o n s a m m e n f a l d m e lle m b y fogeden, d e r h a v d e politi- og d o m s m y n d i g h ed, og b o r g m e s t e r e n , v a r d e n n e en helt c e n tral person. H e rtil k om , at b o r g m e s t e r e n s a m tid i g v a r f o r m a n d for en ræ kke udvalg, bl.a. kasse- og r c g n s k a b s u d v a l g e t, og h a n skulle g o d k e n d e det b u d g e t , som b y r å d e t h a v d e ve d ta g e t.
K æ m n e r e n v a r en a n d e n m a g tf a k to r i k o m m u n e n . H a n s k o m p e te n c e h a r sa n d synligvis også v a r ie r e t fra at v æ re d e n , d e r h a v d e sty r p å det r e n t b o g h o ld e rite k n is k e , til at væ re d en , d e r u d a r b e j d e d e b u d g e t t e r n e og tog stil
ling til m i n d r e afvigelser. M e n de reelle for
hold o m b o r g m e s t e r e n s og k æ m n e r e n s i n d flydelse i b y s ty re t s a m t dere s i n d b y r d e s r ela
tio n e r ved vi ikke m e g e t om.-" B y rå d s re fe ra te r og av iser er o p la g te k ilde r til d e t te bru g .
K o m m u n a l b e s t y r e l s e r n e k u n n e n e d s æ tte alskens u d v a l g til a t fordele a r b e j d s b y r d e n m e lle m m e d l e m m e r n e . L<* F r a b e g y n d e ls e n a f 1950’e r n e v a r d e r im id le rtid k o m m u n e r , som m e n te , at d e m a n g e s tå e n d e u d v a l g v a r et fo rsin k e n d e e le m e n t i s a g s b e h a n d lin g e n , og h e r r e d u c e r e d e s a n t a l l e t a f udvalg. Det er ikke u n d e r s ø g t, om s o g n e k o m m u n e r n e n e d sa tte u d v alg , f øre nd de i 1933 fik pligt til at n e d s æ tte kasse- og r e g n s k a b s u d v a l g s a m t so
cialu d v a lg .
U d over d e o v e n n æ v n te u d v a lg , h a r d e r i et eller a n d e t o m f a n g v æ r e t vej u d v a l g - senere vej- og k lo a k u d v a lg — ud v alg for v a n d -, gas- og elfo rsynin g, u d v a l g vedr. fattig- og a l d e r d o m s u n d e r s t ø t t e l s e s a m t særlige skoleudvalg.
H ertil kom m id l e r tid ig e u d v a lg som f.eks.
28. Vagn Dybdahl, »Bystyre og -administration«, indlæg ved DHFs årsmøde 1988, i: F urtid og N u tid V m , X X X V I , 1, s.70-74.
29. Der kan trækkes et tværsnit i 1869 v.h.a. S a m ling a j Vedtægter f o r Styrelsen a j de communale A n liggender i Kjøbstæderne i K ongeriget, 1869.
b r æ n d s e ls u d v a l g og b e skæ ftige lsesudvalg u n d e r 2 . v e rd e n sk rig , og efter krig en b o lig u d valg s a m t s a m o r d n i n g s u d v a l g og b y p l a n u d valg - d e sid s tn æ v n te m e d r e p r æ s e n t a n t e r fra b å d e k ø b s tæ d e r og s o g n e k o m m u n e r .
V ed sid en a f de s tå e n d e u d v a lg k u n n e d e r v æ re en hel skov a f diverse nævn: f.eks. (b e v æ rte r) b e v illingsnæ vn b e s tå e n d e a f b o r g m e ste re n som fo rm a n d , p o litim e s te r e n og 4 a n d r e m e d l e m m e r valgt a f b y r å d e t. I k o m m u ner, h v o r d e r v a r b io g rafte atre, k u n n e d e r n e d s æ tte s b io g ra f te a te rtilsy n til at føre tilsyn m e d , o m b io g r a f te a te rb e v illin g e rn c u d n y t t e des p å en forsvarlig m å d e . P å s a m m e m å d e k u n n e d e r o p r e tte s v a r e tæ g ts a r re s tti ls y n , b e s tå e n d e a f b y r å d s m e d l e m m e r .
D et m å v æ re v æ s en tlig t at u n d e r s ø g e , o m u d v a l g e n e v a r s a m m e n s a t a f k o m m u n a l b e s ty r e l s e s m e d le m m e r eller a n d r e u d p e g e d e m e d le m m e r , og om disse u d v a lg h a v d e s a m m e b la n d in g s fo rh o l d m e lle m p a r ti f a r ve r n e som k o m m u n a lb e s ty r e ls e n . D er v a r for
m elt ingen k rav til, h v o r d a n u d v a lg e n e s k o m p eten c e skulle afgrænses i forhold til b y r å d e t.
N ogle s te d e r v a r ud v a lg e n e s k o m p e te n c e si
d e o r d n e t b y rå d e ts , således at d e r ikke e n g a n g fo rlangtes m e d d ele lse til b y r å d e t o m deres f o re h av e n d er. ’" D o g k u n n e e t h v e r t k o m m u n a l b e s t y re ls e s m e d l e m kræ ve en u d v a lg ssa g forelagt i k o m m u n a lb e s ty r e ls e n , og m o d s a t k u n n e et u d v a l g s m e d le m kræ ve en sag fore
lagt i k o m m u n a lb e s ty r e ls e n . S o c ia lu d v a lg e t og b ø r n e v æ r n s u d v a lg e t h a v d e d o g en se lv
s tæ n d ig k o m p e te n c e , og k u n p rin cip ielle af
gørelser h erfra k u n n e anke s til k o m m u n a l b e styrelsen. K o m m u n a l b e s t y r e l s e n skulle a ltså blot vælge disse u d v a lg og skaffe de fo rn ø d n e m id le r til a t v a r e ta g e o p g a v e rn e .
U d v a lg e n e s k o m p e te n c e i forhold til b o r g m e s te re n h a r også æ n d r e t sig. På et tid s p u n k t blev h e n v e n d e l s e r til b o r g e r n e u n d e r s k r e v e t a f u d v a l g s f o r m a n d e n og ikke a f b o r g m e s t e r e n - en praksis , d e r blev g o d k e n d t a f I n d e n r i g s m in iste rie t i 1952. H v o r n å r æ n d r in g e n skete i de enkelte k o m m u n e r , og o m d e t g jorde d e n store forskel, er ikke u n d e rs ø g t. U d v a lg e n e s 30. K om m unal opgaveløsning, s.68; Folkestyre i by og p å
land, s. 1 18.
