iRenbestand 1880-1904.

(1)

iRenbestand 1880-1904.

42. Beretning fra Statens Forsøgsvirksomhed Plantekultur.

Disse Forsøg er planlagte af P. Nielsen og udførte dels af ham selv og dels i direkte Fortsættelse af hans Forsøg; de har i alt omfattet ca. 30 forskellige Græsarter, men i den lange Aarrække og de mange forskellige Forsøgssteder, de omspæn- der, har Ahtallet vekslet hetydeligt.

Forsøgene med Græsarter i Renbestand er udførte sammen med Arts- og Avlsstedsforsøg med Kløver og andre Bælgplanter samt Forsøg med Græsblandinger. Ogsaa Formaalet har del- vis været fælles. Dels herigennem og dels gennem Græsmarks- undersøgelserne har P. Nielsen søgt at udfinde de enkelte Græs- arters Værdi i Blandinger for 1- til 3-aarigt Græsleje.

Forsøgene er udførte ved Ørslev 1880-1889, ved Tystofte 1887-1901, ved Askov paa Lermarken 1885-1897 og paa Sandmarken 1886-1893, ved Lyngby 1895-1897 og ved Vester Hassing paa Lermark, Sandmark og Lavmose 1896-1904.

Materialet fra Ørslev og Tystofte er bearbejdet af Forsøgs- leder N. P. Nielsen, det øvrige Materiale er opgjort og Beret- ningen affattet af Forsøgsleder E. Lindhard.

Bestyrerne ved statens Forsøgsvirksomhed i Plantekultur.

Forsøgene har fra Begyndelsen haft et flerdobbelt Formaal.

De har udgjort et Appendiks til Forsøg med Græsblandin- ger, idet de samme Græsarter, der her indgik som en større

24

(2)

eller mindre Bestanddel af Blandingen, samtidig paa de samme Marker har været udsaaede i Renbestand. Det er dog kun et Mindretal af de her omhandlede Arter, der paa denne Maade samtidig har været dyrkede i Blanding, og for de Sammen- ligninger, der for disse Arter kan gøres med Hensyn til deres Udvikling i Blanding og Renbestand, vil der andet Steds blive gjort Rede . .

Samtidig har der af de mest almindeligt dyrkede Græs- arter, Rødkløver og andre Græsmarksbælgplanter været anstillet Forsøg med Frø fra forskellige Avlssteder. Men ogsaa disse Forsøg omfatter kun nogle faa af de heri omhandlede Græs- arter og falder saaledes uden for Beretningens Rammer.

Et tredje Formaal har været det, at søge efter nye Græs-

ar~er, som maaUe egne sig til at indgaa i Blandingen paa almindelig Agermark. For at opnaa dette har en Række sjældnere dyrkede og vildtvoksende Arter været udsaaede i Forsøget i en Del Aar, indtil man mente foreløbig at kunne bedømme deres Værdi som Græsmarksplanter.

Det Materiale, der her foreligger til Bebandling, er saaledes af en noget uensartet Beskaffenhed. Det indeholder en fast Kærne af de mest almindeligt dyrkede Arter, som hvert Aar gennem en lang Aarrække har været udsaaede med flere forskellige Prøver paa næsten alle Statens Forsøgsmarker, og en mere vekslende Bestanddel af sjældnere dyrkede Græsarter, som am"lig kun har været udsaaede med een eller nogle faa Prøver paa hvert enkelt Forsøgssted og kun i en kortere Aarrække.

Det, Beretningen kan yde, er en Sammenligning mellem Høudbyttet af 20-30 forskellige Græsarter, dyrkede paa flere forskellige Steder under forskellige Jordbunds- og Klimaforhold, samt en Undersøgelse over disse Arters Varighed og Genvækst efter Slæt i 2- og 3-aarigt Græsleje og for et ringere Antal Arter tillige en Oversigt over Udbyttets Afbængighed af Ned- bør og Varme i de enkelte Aar. Direkte lader Resultaterne sig dog næppe overføre i Praksis, thi i de her omhandlede Forsøg har Græsserne ikke faaet noget Gødningstilskud, efter at Mar- kerne er lagt ud, og Græsdyrkningen, selv hvor flere Arter udsaas i Blanding, er næppe rentabel, uden hvor der ad een eller anden Vej kan skaffes en stadig Tilførsel af K vælstof- gødning. I Græsblandingen ^j første Aars Mark sker dette jo i

(3)

Reglen gennem rigelig Indblanding af Bælgplanter, i de ældre Marker og ved Frøavl gennem Tilførsel af Ajle og paa Enge dels ved Vanding dels gennem Jordbundens naturlige Kvælstof- indhold.

Under saadanne gunstigere Ernæringsforhold vil ogsaa Græsarternes Rækkefølge efter Udbytte kunne forandres. Men til Trods for denne Indvending vil det indrømmes, at For- søgene giver et værdifuldt Bidrag til de enkelte Arters Karak- teristik som Kulturplanter.

Stoffet er i Beretningen ordnet saaledes, at der efter en kort Beskrivelse af Forsøgsplan, Klimaforhold og Dyrknings- kaar gøres Rede før Forsøget paa hver enkelt af de i Forordet nævnte Forsøgssteder, idet der for hvert af disse i en særskilt Tabel gives Meddelelse om: l) Forsøgets Omfang, 2) Genilem- snitsudbyttet af samtlige Arter, 8) Forholdet mellem Udbyttet i 1.-3. Brugsaar og 1. og 2. Slæt samt 4) største og mindste Afgrøder. Derefter følger en Oversigt over Udbyttet fra samtlige Fatsøgssteder og over de aarlige Afgrøders Afhængighed af Vejrforholdene for et mindre Antal Arter og sluttelig et kort Resume for hver af de undersøgte Arter.

Jordbundsforholdene i de Marker, hvori Forsøgene er ud- førle, kan i Korthed karakteriseres saaledes:

0rslev Skolelod : dyb og muldrig Lerjord med Lerunder- lag, i gammel Kultur og god Gødningskraft.

Tystofte : lidt lettere, men dog ret muldrig, lermuldet Jord i ringere Gødningskraft.

Askov Lermark : let lermuldet J ord med sandblandet Ler- underlag, noget død og kold, fra Begyndelsen i daarlig, men senere i god Gødningskraft.

Askov Sandmark : mager og tør Sandjord med Sand- underlag.

Lyngby: let lermuldet Jord med gruset, sandblandet Ler- underlag, i ret god Gødningskraft.

Ved Vester Hassing er Forsøgene anstillede under forskellige Jordbundsforhold: l) tør og mager Sandjord med Sand- underlag, 2) lermuldet Jord af meget uensartet Beskaffenhed og 3) god, vel formuldet Lavmose med gode Afvandingsforhold.

Alle 3 Marker var fra Begyndelsen i daarlig Kultur og led under Sandflugt eller Ukrud og Kalkmangel.

(4)

I Overensstemmelse med Forsøgsrnarkernes Beliggenhed har ogsaa I(limaforholdene været meget forskellige. En Over- sigt over Middelvarme og Nedbør findes i Tabel 1.

Tabel 1. Nedbør og Varmeforhold ved de enkelte Stationer. Middeltal.

-St.tionl~1

.:: ....

ⁱ 1~!-;~]~lljf!illil·I!{llj~ ~

~ <c..oo",~o~;;... <

< I __

~_~__

^{_ _}

~

^____

~_Ll ~~ _____ _

====#=it=====ic

::y.~.

^I

.·I1332L-:-:- ^5D185~ ^I ^]t,,:

100 "2 Tystofte ... 13 2s126 403043 42 62 6614756132331113171135 87506 Askov ... 14 41 29 51 3S 49 50 81 100 79 82 5358 138 231 214 128 711 Lyngby ... 10 40 ¹ 30 46137 40 49 73 79 60 67 3742 123 201 164 112 600 V. Hassing .. 10 35 I 20 37 43 53 42 52 80!45, 58'381561133 174141 111 559

Middelvarme 1 I 1 I 1

Ty~t~f:e

^...40 -:- 0.4 -:- 0.,11.4 5.0 10.6 15.3 1(;..1 16 .• 13 .• : 8J 4.,!OJ 6.0 16.1 S.7 0.1 7.7 Askov ... 14-:-1.0-:-1.20.715.410.714.315.214.911.9,7"13 .• ,0.4 5.6114.87.1 -:-0.6 6 .•

Lyngby. . . .. 10 -:-1.5 -:- 1.61 1.2 5.7 10.1 15.4 lIi.7 16.1 12 .• 17.9, 4'~1'0.2 5.9!' 16.0 8.2 -:-1.0 7 .•

V. Hassing .. 111011-:- 0.51-:-l.sl1.b 5.1 10 .• 14 ... 15:9 15.1 11.9

1

7'['1

:l.?,

5.6 15.2 7.7 -:- 0.2 7.1

Dyrkningsforhold. Forsøgene er udlagte i Vaarsæd. Ved Lyngby er der stald gødet til Fol"frugten, Roer, Aaret før Marken blev lagt ud. Ved Askov er ligeledes gødet til Forfrugten, Roer, men desuden direkte til Udlæg. Ved Tystofte lagdes ud i 2. Halm og gødedes til Udlæg med Staldgødning. Ved Vester Hassing Sandmark og Lermark er der gødet med Staldgødning til For- frugten, Rodfrugt, og til Udlægshavren. Paa Mosen blev der hvert Aar gødet med Kunstgødning (Thomasslagge og Kainit), ca. 50 Pd. Kali og ca. 30 Pd. Fosforsyre pr. Td. Ld. til alle Afgrøder, ogsaa til Græsmarkerne.

Marken har intet Sted, med Undtagelse af Mosen ved V. Hassing, faaet Gødning i de Aar, Græslejet varede.

Naar Dæksæden var saaet og Marken færdigbehandlet med Harve eller Tromle, blev Forsøgsparcellerne afsatte, indbyrdes afgrænsede ved en enkelt Draphavrerække, til hvilken der ud- maaltes en Plads af 2 Tom. Bredde. Hver enkelt Frøprøve blev blandet med et passende KvanLum halvfugtigL Sand og derpaa med Haanden jævnt fordelt over Parcellerne. Frøet

(5)

blev derpaa nedfældet med en Haandfrøharve ved eet Træk paa langs og eet paa tværs, hvorefter Marken blev tiltromiet.

Efter denne Saametode har Spiringen i Udlægsmarken i Reglen været tilfredsstillende og Plantebestanden jævn.

Dæksæden blev høstet med jævn og kort Stub og fjærnet fra Forsøgsarealet saa hurtig som muligt.

Saasæden er leveret fra Markfrøkontoret i Prøver fra forskellige Avlssleder eller for et ringe Antal Prøvers Vedkom- mende avlet paa Stationerne selV.

Saamængden har i Almindelighed været pr. Td. Ld.: 50- 60 Pd. for Ardenner-Hejre, 50 Pd. for Draphavre, 40-50 Pd.

for Blød Hejre, Mangebl. Hejre og Dunet Havre, 30 Pd. for Udspærret Hejre og Gulaks, 25-30 Pd. for Kamgræs og Eng- Svingel, 25 Pd. for Opret Hejresvingel, Ager-Hejre, Hal. Rajgræs, Alm. Rajgræs og Sortagtig Rævoehale, 20-25 Pd. for Eng-Ræve- hale, Stakløs Hejresvingel, Slrand-, Sand-, Rød, Stivbladet og Forskelligbladet Svingel, 20 Pd. for Fløjlsgræs (uafskallet) samt alle Rapgræsarter, Guldhavre og Hundegræs, 12 Pd. for Timo- the, 10 Pd. for afskallet Fløjlsgræs, il Pd. for Fioringræs.

Saamængden har saaledes i alle Tilfælde været meget rigelig.

Forsøgspareellernes Størrelse var paa de flesle Stationer 1/ LOoo Td. Ld., kun ved Lynghy og paa Vester Hassing Mose

1/400 Td. Ld. Ved de ældste Forsøg var Planen meget enkel,

idet der kun blev besaaet een Parcel med hver enkelt Frø- prøve. Til Gengæld var der af de vigtigste Arter i Reglen samtidig flere Prøver fra forskellige Avlssteder . I Forsøgenes sidste Aar var der med hver Prøve 2-4 Fællesparceller.

Forsøgsafgrøden er høstet med meget kort og jævn Stub.

Der er hver Sommer taget to Slæt, den første sidst i Juni, den anden i Reglen sidst i September. Afgrøden er vejret paa Stedet. Den er vejet i grøn Tilstand umiddelbart efter Slaanin- gen og dernæst i stærkt vejret Tilstand som Hø. Kun Hø- udbyttet er omhandlet i Beretningen.

Forsøgene ved Tystofte og Ørslev.

Forsøgene begyndte paa 0rslev Skolelod i 1880 og blev fra 1886 direkte fortsatte ved Tystofte. En Oversigt over Om- fanget giver Tabel 2. I alt har Forsøget omfattet 30 Græsarter, der har været dyrkede paa 18 Marker gennem 22 Aar. Der er

(6)

Tabel 2. Forsøgets Omfang. Parcellernes Antal og Ford eling.

======_"'_;=_==A===_=_===~_ _ -~==~_O._~_-_-_-. __ -_ .-_-_--__ - -

0rslev II Tystofte I

~

c~æ~:æg"= :~;7121831~~+~i~6}:;:::~-9~;8192ltl~~ ^j

Draphavre ... 11 1 2 2 5 4 7lloil14 74242 9

1

2 2

1

7 9 Hundegræs. . . . . . .. 2 4 4 7 6 4 11 12 15 10 6 19 9 12 3 212 15 Timothe ... 5 5 7 '15 7 7 5\ 5 18 12 5 33 7 18 6 17 21 28 Alm. Rajgræs ... 3 8 8 5 8 7121124189285 62 4 9 6 Eng-Svingel. . . .. 2 3 3 5 6 6 9

1

11 17 14 8 9 8 3 2 4 9 6 Stivbl. Svingel.. . . . 2 1 1 2 2 2 2 5 3 1 2 1 3 1 1 3 4 Forskelligbl. Svingel 3 1 2 1 l~ll 3 1 2 2 1 1 2 1

Rød Svingel... 1 2 2 1 311 1 2 1

Sand-Svingel ... 2 2 1 2 1 1 \

Strand-Svingel. . . 1 1 2 1 1 2 1 1 2 6 Alm. Rapgræs . . . 3 1 1 3 l~ I 1 2 1 1 2 2 3 l, 1 Eng-Rapgræs. . . . .. 2 1 1 2 1 2 2 3 3 1 3 11 1 Lund-Rapgræs. . . . . 1 1 1 2 2 2 4 1 1 1 3

Stortoppet Rapgræs. 11 11 1 1 3 1

Eng-Rævehale. . . .. 2 3 2 3 2 2 2 1

, 4 2

2 1

11 7 1

4 6 1 2 4 2 Sortagtig Rævehale.

Guldhavre. . . 1 1 1 31 4 3 2 4 1 1 Dunet Havre. . . 1 I 1 1 11 2 1

:

FløjlSgræS . . . 1 ~ll 2

2 11 22~ 2 1

23 6~1 1 4 4 6 2 1 2 6

ioringræs ... . . . .. 2 2 1 3 1 1 1 3

amgræs... 1 1 1

ellugtende Gulaks. ¹ 11 1 2 1 1 1

Opr. Hejresvingel . . 1 1 1 I 1 2 2 1 1

Stakløs Hejresvingel 1 111 ^I 1 1 1 1 3

Hal. Rajgræs... 2 7 4 5 5 5 6 11 16 11 7 24 3 12 2 2 6 3 Ager-Hejre ... " 1 2 1 2 1 l, 2 4 1 3 1 3 1 2 2 Blød Hejre... 1 1 2 1 1 1 1 2 2 3 1 2 2 1 Ardenuer-Hejre . . . . 1 1 1 1 1 1 [ l 1

Mangeblomstr. Hejre ^'I I 1 1 1

112 153 211 173 125 36 22 14 10 19 22 25 20 8 49 6 22 7 43 24 6 10 11 9 131 27 21 8 3 Ud spærret Hejl'e ... ,

_.1 ___

3

1

1 1 1-:-_-+'---:---11

==,==,1,==="=1

^{I I_I}

I I I IU~I I_J~,, CLi~. ^133~

i dette Tidsrum udlagt 1330 Parceller med Græs, og Græslejet har varet 2

a

3 Aar. Hver Parcel er gennemsnitlig høstet 5 Gange og Afgrøden veJet 2 Gange; der er saaledes i alt fore- taget ca. 13,000 Enkeltvejninger. Men Flertallet af Tabellens 30 Græsarter er kun dyrket paa et mindre Antal Marker og kun med et ringe Antal Parceller. For at faa en nogenlunde paalidelig Sammenligning i Stand mellem alle de undersøgte Arter er' derfor Forsøgene fra 0rslev og Tystofte opgjorte under

(7)

eet. Dette lader' sig saa meget lettere genn~mføre, som For- holdene ikke er væsentlig forskellige paa de to Stationer, om end 0rslev-Markerne er mere muldrige og i bedre Gødnings- kraft end Tystofte-Markerne.

Tabel 3. Middelafgrøder af Drapha vre fra de enkelte Marker.

====T===~==~=~~===-=.'--- ==============~=~~===

I

t. gc.n~"lr

^{Hø pr.}

Td'~Ld' ! ^Ctral~Ø

Mark Aar ^o..>i 1. Brugsaar 2 .. Brugs. aar 3. Brugsaar ---

~ ~I': ..- ^~

^I ¹

^~ --":;-1 ..- ---::--

^1.og \ Alle

~

_-<ⁱⁿ

i

¹ ^J;!

^~, ^~

^J;!: ^J;! ^J;! ^2. ^I ³

I : : I I alt

v: v:

^I^{I alt}

v: v:

I altl Aar Aar

_. ·-=ø=r=S'=le=v=.

~.=#==ii=1

==iT'===j===j=1 ==c#

Ilil="-~==""=

^I

I -" .. ... .

(j ø 80-81 1 40 38.0 10.8 48.81,,2.8 12.064.8 113 .•

8 - 82-83 1 44 72.8 17., 90.1 33 .• 11.745.0 135.1 1 - 82-83 2 51 108.6 30.1 138.7 45.8 15.861.6 200 .•

2 - 83-85 2 50 56.6 25.8 82.4 70.8114.6185.4 40.~ 9.450.1 167.8 217.9 3 - 84-86 5 53 62.2 19.3 81.5 54 .• 10 .• 64.5 39.9 6.045 .• 146.0 191.9 4 - 85-87 4 45 61.6 17.6 79.2' 60.. 8.068 .• 40.8 7.547.8 147.5 195 .•

5 - 86-·88 7 49 54.2 10.5 64.1 38"1 9.447.5 54.5 21.075.5 112.2 187.7

li - 87-89 10 45 41.1

1

14"

1

55.2 54,6 15.970,5 31.8 13,.44,6 125.1 170,.

Tystofte. I II I

8 B 87-89 14 40 27.1 16.7 1 43.8 52,5 20,172,6 21.2 8.529.7 116 .• 146,1 7 - 88-90 7 44 28.1 15.2 43 .• 19,8 6.326,1 22.. 9.832.1 69 .• 101.5 6 - 89-91 4 36 30.6 10.0 40.6 54,3 18.172,4 34.8 7.141.9 113,0 154,9 4 - 91-93 24 48 54.0 15.2 69.2 43,6 14,958,5 28.9 5,734,6 127.7 162.8 .'l - 92-94 2 54 41.7 16.7 58 .• 26,. 7.834.0 25.2 9.834.5 92,4 126,9 3 C 99-01 9 48.1 0,0 48.1 43.8 19,.62,6 41.9 0,041.. 110,7 152,6

2 B 93-94 2 46 48,6 10.6 59,2 34,6 11.2 45,8 105,0

1 - 95-96 2 32,0 12,0 44.0 23,. 3.127.0 71.0

2 C 00-01 7 29,7 18'41 48,1 28,9 8.937,8 85,.

1 D 01-02 9 31.8111.7 43,0 27,1 0,027,1 70,1

- - - - ' - - - j f - - I I · - - - - - - - 1--- - . -

Middel af alle ) 11 3-aarige-

f

^~ ⁸⁸

Marker" , Middel af alle

l

18 2-aarige

J

Marker" ,

112 46

46,0 14,6 60,6 47," 13,1 60,2 34,6 8,.43,5 120,81164.8 48,1 15,1 63,2 42.5 11.5 54.0 117,.

Men det gennemsnitlige Høudbytte for de enkelte Arter lader sig ikke umiddelbart sammenligne, da de ikke alle har været dyrkede i de samme Aar og paa de samme Marker, En Omregning er nødvendig, Fremgangsmaaden ved Beregningen

(8)

har været følgende: Af den enkelte Art er der taget Gennem- snit af Udbyttet for hver Mark og hvert Slæt og dernæst Gen- nemsnit af samtlige Markgennemsnit, som vist med Draphavre som Eks. i Tabel 3. For de Arter, der er til Stede paa alle 18 Marker, har ingen yderligere Omregning funden Sted. De øvrige er omregnede i Forhold til Draphavre som Maalestok, idet .der for hver enkelt er tåget Gennemsnit af Udbyttet fra alle de Marker, hvorpaa Arten er dyrket, og for Draphavre Gennemsnit fra de samme Marker. Udbyttet er derefter omregnet i Forhold til Draphavre paa alle 18 Marker.

Eksempel:

Draphavre, 18 -7-n Marker Draphavre, 18 Marker

Stortoppet Rapgræs, 18 -7-n Marker X

Paa tilsvarende Maade er GennemsnHsudbyttet beregnet for alle 11 B-aarige Marker. For at kunne samle det hele i en Oversigt er dernæst Udbyttet i 3. Aars Mark omregnet i For- hold til Middeludbyttet af 1. og 2. Aars Mark fra de 11 til alle 18 Marker.

Høudbyttet ved 1. og 2. Slæt i alle B Brugsaar er herefter fremstillet i Tabel 4. Tabellen slutter med en Sammentællings- rubrik for samlet Udbytte i alle 3 Aar. Til Sammenligning er vedføjet samlet Udbytte for alle B Aar, beregnet i Forhold til Hundegræs som Maalestok, ganske paa samme Maade som før nævnt for Draphavre. Resultatet bliver i Hovedsagen det samme, hvilken af de 2 Arter der benyttes som Maalestok.

Tabellens Tal vil i øvrigt tale for sig selv; her skal kun gives enkelte Fingerpeg til Orientering. Draphavre staar meget højt i hvert enkelt Aar, højest af samtlige Arter. Alm. Rapgræs og Eng-Rævehale, der hører hjemme paa fugtig Bund, har givet Misvækst; ogsaa mellem de øvrige Arter er der store Forskellig- heder, dog i mange Tilfælde mindre, end man maatte vente.

Hvem der kender nærmere til Forholdet mellem de enkelte Græs- arters Udbytte, naar de dyrkes i Blanding, vil forbavses over den ringe Forskel i Udbytte i 1. Brugsaar mellem hurtigt og langsomt voksende Arter, som her er til Stede. Draphavre, Hundegræs og Eng-Svingel, f. Eks., har alle givet højeste Ud- bytte i 1. Brugsaar, medens de i Kløver-Græsblandingen i Reglen først giver fuldt Udbytte i 2.-3. AaI'. Det maa derfor ved Betragtning af Tabellens Tal erindres, at de Forskelligheder i Udbytte, som her findes mellem Arter af ulige Tidlighed og

(9)

. Varighed, vil blive langt større, hvor de samme Arter dyrkes i Blanding. De Arter, der her viser et lavt Udbytte i 1. Aars 1. Slæt, vil i Blanding i Reglen give et rent minimalt Udbytte i 1. Aar, og Arter, der viser en stærk Nedgang i 3. Brugsaar, vil i Blandingen blive konkurreret ned af de kraftigt voksende Arter.

Et andet Forhold af mere almindelig Betydning skai her fremdrages. I visse Tilfælde staar 2. Slæt i omvendt Forhold tilL Slæt, tiltager naar 1. Slæt aftager. Det gælder navnlig de varige Arter med langsom Udvikling. Selv hvor de udvikler Tabel 4. Oversigt over Høudbyttet i Centner pr. Td. Ld.

i 1., 2. og 3. Brugsaar.

Ørslev og Tystoffe.

~--;~:-II ~~~~u~sa:r~I\12.

BrUgSaa-r: II 3. -Brugsaar !!

~

^1[1

iii !.Ia~

~I ~

I -

^{I --} li ~ I:§ Alle!'~'"

~

^I

~ ~ ~ II

II'''' I ...

I ~ ~II\... ~~III~'II

³

II~~~

~ 1 Pd Pd

I

Pd Pd' 1 å' Pd i I"';·~ 18 Aar :I~'E'-

g

^I

~ I: :

^II^altl!

^{~ ~}

^!laIt,

^{~I ~} :

^laItI

~ 11~lli aItI.I§~.

" I.:;:

~ "I

^II^{r i}^I

N! I -

^{r i} ^{- '}

II

^{II :.:} ^'x^g

- 1 - " . I " I • 'z .,

~.jL___L

L __

^.I^{_ _}~_J

___

^{1 _ _}^{,1 ....}..J_~ I _ _ _

t ;::;

Græsart

':a;llavre .. -....

'l'118T~ ~~11'4~'1\' 1I'2~.:~1~.-1'5~-'~-\:I~-\113;r-:."142

^.•

!.il-1-7'211\1~~:ii:

Hundegræs... 18\153 24.4 8.032.4 23 .• 5.829 .• 11 17.,1 4.3122.01! 61.. 121 83.Bil TimotIle ... '11181.211128'81 3.932.7 23.5. 2.4,25.911111118.3: 2.8121.11

1

58.0 15;: 79.7"

Alm. Rajgræs .... ^I18'!1731 34.7, 4 .• 39.3123.0: 1.°124.9111115'"1 2.2,18.0 64.~ 13;i 82.2¹ Eng-Svingel ... 118125 31.. 5.837.0 26 .• ! 3.913o.,lil1I17.9 :1 .• ¹21.. li7.1 81'188."

Stivbl. Svingel... 17'\ :-16 15.0 5"120.3 27.4 6.5 33.9! 11 18.. 5.1\23.3 I 54 .• 16 77.5 81.7 ForSkelligbl.SVingell' 14 22 13.4 5.4118.8 27.8 6.1.33.4110119.2 5.624.7 52.2 18

11 76.9 75.0 Rød Svingel... 9 14 19.1 9.0 128.1 1

1

28.9 7.936.81 5' 18.0 8 .• 26.. 64.9 6 91.2 94.3

Sand-Sv!n~el... 7110121.6 16.9 ~8.5 28.2 12.2:40.416 18.0 11.<129.4 78.9 4108.3:.102., Straud-Svrngel ... 111! 19123 .• , 9.833.1 25 .• 8 .• 133.4 8 15.6 7.6123 .• 66 .• 7 89"1 92.1 Alm. Rapgræs .... 131 22

1

11.01 2.013.0111.4 1.512.9 9 5.9 1.,1 7.6 25.924 33.8'1 35.4 Eng-Rapgræs... 15125 &.61

!.,

12.7 \ 14.3 6.820.01 9i 13.6 5.719.2 33.8 22 52.n ~3.6 Lund-Rapgræs ... 12 20 13"1 .1.418.6123.5 5.828.81 9125.4 4.630.0 47.4 17 77.41 /6.5 Stortopp. Rapgræs. 6 8,21.5 7 .n\29.0 '135.5 7.943.4 5

1

24.7 6.1 30.81172.4, 5 103.211 ~7.9 Eng-Rævebale .... 17 49 13.7\ 5.019.8 .15.7 5.821.0 11 15.1 4.920.0\ 40.3\19 60.81 09 .•

Sortagtig Rævehale 5 6 12.81 5.8 18.1 17.. 4.8 22.1 5 13.8 5.0 18.8 40.2120 59.0 I 59 .•

Guldhavre ... 11 22 20.9 5.7,26.6127.9 3.931.8 8124.0 4.°128.61 58.4110 87.01, 80.8 Du~et Havre.. . . . 6 7 19.. 6.8125.6 27.1 5 .• 32.6

1

6 20.01 3.5 23 .• I 58.21141 81.711 80 .•

FløJlsgræs... 16 43 32.9 4.0,37.8 23.9, 4.027.9 11 17.21 3.520.7 65.7 11 86.41: 86.0 Fioringræs ... 14 24 33.5 8.9

1

42.4 36.21 5.942.11

1 9 28.2 4.732.9 84.61 2116.,,1!118.9 Kamgræs ... , ^II 6 6 12.1 3.615.7 12.4 2.814.7 \ 51 9.4\1.810.7 30.4 23 41.111 39 .•

Vell. Gulaks... 9 10 13.8 3 .• 1

1

17.0 19.21 1.420.6 6

1

16.9 1..18 .• , 37.621 55.81^'1 55.0 Opret Hejresvingel 9 11 15.1! 3.0 18.1 34.7 2.7 ;17.4. 8 28.2 3.9 32.1 55.5 9 87.6' 92.1 StakløsI:Iejresviugl. II 7 9

1 35.1

1

8.143.2 34.6

?,

^{41.3: 4}_,12/;.9j 5.5132.4 ~4.n 3 116'''1.1 112'6

Ital. RaJgræs ... 18. 1131 30.5 13.143.6 13.2 ".718.9111

. .. 62.5. '

Ager-Hejre ... ,15127153'2 5.358.5 I I ' ,I 1'1

~ø~l~~ejre

^..

'~~J~5

^__

2~_3:.11 ~.6 38~:o~___~=J~~c=_II

^___

J=

(10)

sig frodigt i 1. Brugsaar, er det i Reglen kun faa Skud, der giver Stængler ved 1. Slæt. Udbyttet bliver ringe, men Gen- væksten desto rigeligere. I 2. Brugsaar derimod, hvor Stængel- dannelsen ved 1. Slæt er rigelig, foregaar Genvæksten meget langsommere. Noget lignende kan gentage sig ogsaa i de ældre Marker, saaledes at en 3. Aars Mark med meget lille 1. Slæt undertiden giver bedre Genvækst end 1. Aars Mark i samme Aar . . Naar Udbyttet for de varige Arter aftager i 2. eller 3. Brugs- aar, er dette ikke i og for sig karakteristisk for Arten, men et

Udtryk for, at Jordbundens Frugtbarhed ved den ensidige Be- nyttelse uden Gødningstilførsel aftager.

Tabel 5 indeholder Forholdstal for Udbyttet. Tabellens Tabel 5. Forholdstal for Høudbyttet.

Ørslev og Tystofte.

Græsart

n Draphavre .~. Brugsaar \ L Slæt· -- 1 ~O

= 100 = 100 gav 2. Slæt

LrTj~:I~~~- -: ~a: \=~:\ ~ I ^~ I ^~ I ^~

Draphavre. . . .. ¹100 100 100 85 99

1

1 72 1 31 27 26 28 Hundegræs. . . 51 54 52 91 108 74 33 25 24 27 fimothe . .. .. .. .. 52 48 47 79 93 69 14 10 15 13 Alm. Rajgræs... 62 46 44 63 70 48 13 8 14 12 Eng-Svingel. . . 59 56 51 81 96 62 19 15 19 18 Stivbl. Svingel.... 32 63 56 167196127 35 24 28 29 Forskelligbl. Svingel 30 62 57 178 199 141 40 22 29 30.

Rød Svingel... 44 68 65 130 139 97 47 27 46 40 Sand-Svingel. . . 61 75 68 1051115 80178 43 63161 Strand-Svingel. . . . 52 62 49 101 120 77 42 33 49 41 Alm. Rapgræs.... 21 24 18 99 93 56 18 13 29 20 Eng-Rapgræs. . . 20 38 49 162 171 156 48 44 43 45 Lund-Rapgræs.... 29 53 71 155170171 41 23 18 27 Stortopp. Rapgræs. 46 80 75 150 146 105 35 22 25 27 Eug-Rævehale . . . . 31 39 47 109127 113 41 34 33 36 Sortagtig Rævehale 29 41 45 122 126 105 41 28 37 35 Guldhavre ... i 42 59 61 120135116 27 14 19 20 Dunet Havre. . . 41 ^I60 ^il 55 1271501

1

101 33 20 18 24 Fløjlsgræs. . . 60 52, 51 74 84 58 15 17 21 18

~~o~;r~:'s.::::::: ~~

^I

I 11 ~! ~~ ;~

VelI. Gulaks... 27 38 38 12112(; 109 23 7 8 13 opretHejresViUgel'j' 29 69 I 78 206263210 20 8 14 14 Stakløs Hejresvingel I 68 76 I 81 96 97 76 23 19 21 21

~;!~_~~j~:~S. : : : ::

^III

^~66:1'

³⁵¹^- ^{42 50 -}

^f~

^{43 - ,}

^f~

Rækkefølge efter Udbytte

~ I ~ I ~ IA~I;;

...; "" ~ Aar

1~ Il! ^{1~ 1~}

12 17 18 15 6 18 21 13 10 13 15 8 18 8 11 16 20 10 10 18 15 7 8 6

8 5 7 4

11 9 17 7 26 25 24 24 27 21 16 22 21 15 6 17 14 2 4 5 19 20 19 19 23 19 20 20 16 12 9 10 17 11 12 14 9 16 14 11

5 3 5 2

25 24 23 23 24 22 22 21 22 6 3 9

4 4 2 3

3 23 2

Blød Hejre ...

L I I

^I ^{2 -} ^- ² 7

. = .. _ ···.=c·~·o·c===c~~c~, .. =~·.~=ccc==.~~~ .. c, c,~.=~.-.=

(11)

første Afdeling angiver de enkelte Arters samlede Aarsudbytte i Forhold til Draphavre. Den anden Afdeling giver en Oversigt over 2. og 3. Aars Udbytte i Forhold til 1. Aars Udbytte.

Rubrik a omfatter 2. Aars Mark i Forhold til 1. Aars Mark for alle 2-aarige Marker, og Rubrik b 2. Aar i Forhold ^til 1. Aar for alle 3-aarige Marker. 3. Afdeling gengiver Udbyttet i 2. Slæt i Forhold til 1. Slæt. Og endelig 4. Afdeling giver Arternes Rækkefølge efter Udbytte i de enkelte Brugsaar.

Tabel 6. Højest og lavest Høudbytte Centner pr. Td. Ld.

Ørslev og Tystofte.

Græsart

~

^I

~

1. Brugsaar 'Ii

2~ Br~gSa~3.

^Brugsaar--

~ ~

^1.

~æt

^12.

~læt

^1.

;læt-12~-S~~~

^1.

Slæ~

^r2.

Slæ~

~ lrIllrrl} ] l} ] li-fil-I]

Draphavre ... 118 1121109 27130 110171 20 120 3 54 21 121 6 Huudegræs ... 18153 49111141 l 46 8

1

1 1 2 2 5 91102 Timothe .. . . .. 18 211 58 11 13! 11 41 8 7 O 27 11 8 O Alm. R.ajgræs ... '118 173 56 22114: 1 44 12 5 1 25 8 7 O Eug-Svmgel . . . .. 18 125 46 171 9 i 2 46 11 7 1 29 9 8 2 Stivb!. Svingel ... I 17 . 36 41 4 13 I l 39 12 14 l 27 10 11 1 Forskelligb!. Svingel 14 ^I 22 281 O ^I12' 1 45' 15 11 O 27 7 11 1 Rød Sviugel... 9 14 23 4 14 3 39 8 15 1 26 11 9 6 Sand-Svingel ... 7 10 38 7 21 12 50 8 18 9 18 9 14 8 Straud-Svingel. . . .. 11 19 43 7 25 3 37 9 13 1 23 8 20 3 Alm. Rapgræs ... I 13 22 23 3 8 O 22 410 O 19 O 5 O Eng-Rapgræs. . . . .. 15 25 19 2 8 1 26 3 141 2 33 3 17 4 Lund-Rapgræs. . . .. 12 20 25 2 10 1 36 13 11 2 58 17 13 1 Stortopp. Rapgræs. 6 8 30 9 12 O 39 15 14 6 39 16 9 O Eng-Rævehale. . . .. 17 49 34 4 13 2 29 3 12 1 37 5 14 3 Sortagtig Rævehale. 5 6 16 4 7 2 26 9 9 3 12 7 9 3 Guldhavre... 11 22 32 7 14 O 36 14 9 O 34 12 9 O Dunet Havre . . .. . . 6 7 36 6 11 1 44 14111 1 40 11 9 2 Fløjlsgræs ... ,16 43 48 13 11 1 51 10, 11 O 31 5 7 1 Fioringræs... 14 -24 49 5 15 4 50 17 8 1 43 15 12 2 Kamgræs. . . 6 6 22 5 6 O 20 2 4 O 19 2 3 O Vell. Gulaks. . . 9 10 21 7 8 O 29 8 3 O 31 9 5 O Opret Hejresvingel . 9 11 26 5 7 O 51 15 5 O 41 16 13 1 Stakløs Hejresvingel 7 9 41 14 10 6 51 14 9 5 44 14 13 3 Ital. Rajgræs... 18 131 54 10 47 4 33 O 14 O

Ager-Hejre. . . .. 15 27 75 19 16 O Blød Hejre. . . .. 15 22 47 22 3 O Ardenner-Hejre. . . . 8 8 59 28 O O Mangeblomstr. Hejre 3 3 35 11 O O Udspærret Hejre. . . 3 3 55 14 O O

(12)

Tabel 6 angiver de højeste og laveste Middelafgrøder fra hver Mark for 1. og 2~ Slæt i alle 3 Brngsaar. Ligesom ved de øvrige Udbyttetabeller er Antallet af Marker og det samlede Antal Forsøgsparceller for hver Art tilføjet. Dette faar her sin særlige Betydning, idet et stort Parcelantal i det enkelte Aar giver jævnere Udbyttetal end et lille, lavere for højest og højere for lavest, medens til Gengæld et formindsket Antal Marker let paa ret vilkaarlig Maade kan formindske Variationen, naar Arten i et meget afvigende Aar, opad eller nedad, ikke har været med i Forsøget. Et enkelt Aar, hvor Efterslætten ikke er høstet for nogen af de undersøgte Arter, er helt ladet ude Tabel 7. 3-aarige Græsmarker ved Ørslev og Tystofte,

opgjorte hver for sig.

- - - -

----~---- - ---l---·i---=-.;,:--~.:..:-==---=-;::---'--=---- ---

~ ~ ¹ Høudbytte i etn. pr. Td. Ld .

...: "il 1---·--·--- -.---.. ---.. --.--- - - - - Græsart

; ! !I-~-~I ~;g~I~~~I-~-~I~"r"ru ^II ~ H~~'ru ^{I ;} ^fil :!:

~.I ~ ^I ~.. ~ I

^altl

~ ~ II alt~

^!

~.II altli~aIT!1

^{i alt}

=::':v.=~~=c='-rl~ I-l~~"-'=T~l---'I- l--r~I--~I---

51281155.,[17.5172.6155.6111.01167.2 41.3'11.5'52.8 139.B 192."

5140

II '

^30" ⁱ ^9.4

1

39.5 j33.oi. 5.438.4 21.6 5 .• 27.5 77 .• 105 .•

5 2. 9 27"1 5.1 32.2 i 26." 2.428.7 17.3 3 .• 21., 60.0 82.0 5 43 37.4 6.443.8 3l.21 1..133.0 19.4 2 .• 22.2 76.. 99.0 Draphavre ... .

Hundegræs ... ^I Timothe ... . Alm. Rajgræs .... . Eng-Svingel ... . Stivbl. Svingel ... . Eng-Rævehale .... . Fløjlsgræs ... . Ital. Rajgræs ... . Ager-Hejre ... . Blød Hejre ... .

Tystofte.

Draphavre ... . Hundegræs ... . Timothe ... . Alm. Hajgræs .... . Eng-Svingel ... . Stivbl. Svingel ... . Eng-RævehuIc .... . Fløjlsgræs ... . Ital. Rajgræs ... . Ager- Hejre ... . Blød Hejre ... .

5 37134'2.1 ~'2I'~0" 33.'1 3.7,37.1 18.8 3.922.2 77.5 99.7 5 9 14.3, 6.921.. 31. •. 6 .• 138.3 21.. 6.127.5 59.51 87.0 5 11 18 .• 1 7.125.3 2l.o1 6.5128.4 19.4 7.627.0 53.7 80., 5 8141.,,: 3'"145 .• 32.8 3.1i35.4 22.4 3.826.. 80 .• 106.8 5 I 32131.,.118.8150.5 17.5 5.9:23.41 I 73.9

~II ~ 58.B/ 7.4/66 .•

! "

" "35, "r"

ⁱ ^I

^I ⁱ

6 60 38.8 12.3,50.6139,J 14.454." 129.,1 li.,135.8'l04.9 140.7 6 71 17"1 (j.oI23.4 21.0 7"I~~"IH;." 3.1118.7 52.1 70.B li 93 25 .• : 2.5,27., 24.0 2 .•• ,2h.5 18.31 1.820.1 54.. 74.~

(j 90 33.8 3."i37.7 22.1 2.8!24.0 114.B 2.116.\1 62.6 79.5

ii 59 28,'1 4.0:32.2 27.0 5.232.2 19.1 il.222.3 64.4 86.7 6 15 1:~.r'1 4.0117.5 28 .• 8.737.0 17.2 4.621.B 54.5 76.3 6 24 ⁾ " ^0.01 il ^,.B

'l?

^'13^I ^c,^l')

'II?'

^{3 15} ³¹ ⁴⁶

I

~.. "1 ,) .. ' •. 0 I ~.2 . 2 . 4 .4 .•

6 2:i 27,'1 5.733.1 22.0, (j.829.7 15.. 3.919.1 62.8 81."

li 7:l 30. '"110.2140.5 13,'1 !l.522.0¹1 62.5 6 74 ~4." 2.7147.0 I I

li 11 ,14'''1 0'''134 .• I 1 [[

(13)

I

af Betragtning; i øvrigt gengiver Tabellen uden Omregning de direkte fundne højeste og laveste Udbyttetal. Naar det store Antal mindre vel prøvede Arter lades ude af Betragtning, bliver der en halv Snes Arter tilbage, som har været dyrkede paa alle 3-aarige Marker paa begge Stationer. For at faa et Indblik i disse Arters Trivsel paa mere og mindre frugtbar .Jord, men under omtrent samme Klimaforhold, er Middel-

udbyttet beregnet for 5 Ørslev-Marker og 6 Tystofte-Marker hver for sig og uden Omregning gengivet i Tabel 7.

Tabellen viser, at Frugtbarhedsforholdene øver stor Ind- flydelse ogsaa paa Arternes Rækkefølge efter Udbytte. Drap- havre, Hundegræs og Eng-Rævehale tiltager betydelig stærkere i Udbytte fra Tystofte til Ørslev end de øvrige Arter. Hunde- græs tiltager i Udhytte tb 71 til 105 Ctn. Stivbladet Svingel kun fra 76 til 87, men Eng-Rævehale fra 47 til 81 etn.

forsøgene ved Askov.

Paa Askov Lermark er Græsforsøget udlagt første Gang i 1885 og sidste Gang i 1895, men i 1889 var Udlægget mislyk- ket, og Marken hlev pløjet om. Forsøget har saaledes i alt omfattet 10 Marker og, som det vil fremgaa af Tabel 8, ca. 500 Parceller, der fordeler sig noget uens paa de undersøgte Græs- arter. Alle 10 Marker har ligget 3 Aar i Græs.

Lermarkens Frugtbarhedsforhold fortjener særlig Omtale;

de' har forandret sig paafaldende under Forsøgsperioden. For at faa et Udtryk for Markens Frugtbarhed, der er nogenlunde uafhængigt af det enkelte Aars Vejrforhold, er den gennemsnitlige Høafgrøde beregnet for 2 og 2 Marker og alle 3 Brugsaar.

Saaledes er Høudbyttet fra Mark 1 a, udlagt 1885, og2 a, udlagt 1886, som har ligget i Græs henholdsvis 1886, 1887, 1888 og 1887, 1888, 1889, lagt sammen og divideret med 6, o. s. fr.

for de følgende 2 og 2 Marker. Man faar da efterfølgende Tal for Udbytte i Ctn. Hø pr. Td. Ld. pr. Aar:

Mark: 1 a og 2 a 3 a og 4 a (; a og 7a 8 a og 1 a 2 a og 3 a

Alm. Rajgræs ... 24 29 30 38 44

Hundegræs ... 21 25 27 34 36

Eng-Svingel ... 15 29 31 33 38

Timothe ... 21 32 30 32 39

Draphavre ... 28 46 41 47 49

(14)

Som det ses, er der i eet Sædomløb en Fremgang i Frugt- barhed af henimod 100 pet. Udbyttet er næsten steget til det dobbelte.

Tabel 8. Forsøgets Omfang. Parcellernes Antal og Fordeling. Askov Lermark.

Udlægsaar Par-

Græsart

/ / /

-~ celler 18851886/1887/188818901891/1892/18931894/1895 i alt

=======__~====~~~==~==~==~==~==~~~~==~==~====c Draphavre ... .

Hundegræs ... . Timothe ... . Alm. Rajgræs ... . Eng-Svingel ... . Stivbl. Svingel ...•.

Forskelligbl. Svingel Rød Svingel ... . Sand-Svingel ... . Strand-Svingel .... . Alm. Rapgræs .... . Eng-Rapgræs ... . Lund-Rapgræs .... . Stortopp. Rapgræs . Eng-Rævehale ...

Sortagtig Rævehale.

Gnidhavre ... . Dunet Havre ... . Fløjlsgræs ... . Fioringræs ... . Kamgræs ... . Vell. Gulaks ... . Opret Hejresvingel . Stakløs Hejresvingel Ital. Rajgræs ... . Ager-Hejre ... . Blød Hejre ... . Ardenner-Hejre ... . Mangeblomstr. Hejre U dspærret Hejre ...

4 4 3

9 8 5

7 6 4

8 5 10

8 8 5

2 2 I 2

2 1 2

1

1 2

1 1 1

1 1 2

1 1 1

1

2 2 2

1 1

1 3 2

1 1

2 2 2

1 1

1 1 1

1 I

5 5 3

5 6 7 9 2 1 1 2 1 1 3 1

2 5 9 10 10 10 2 2 2 2 1 1 2 2 1 2 1 1 2 2 1 1

3 8 4 6 8 2 3 3 2 1 3 1 2 2 2 1 2 2 1 1 2

5 3 5 4 3 1 1 1 l 1 l

I

2 2 1

3 7 5 1 2 2 1

1

l 1 2 15 1 l

2 2 3 7 3 2 2

2 1

2

1 I 2 1 1 1

35 60 70 57 49 16 13 9 8 7 12 12 8 4 15 2 12 4 18 13 6 5 5

1 2

2

I

1 3~

I :

^l

I I I l

1 1 2

1 1

5 1 1

10 1 1

4 2 2

-I---T--I-~I ^{-1 II} It r-I ^~-

----=~,=~_',=~~=oh=,==~='"

Men i de sidste 3 Marker, hvor Stigningen i Frugtbarhed viser sig stærkest, har kun et ringe Antal Arter været medtagne i Forsøget, og for at faa den bedst mulige Sammenligning mellem samtlige Arter, er disse 3 Marker ikke medtagne ved Be- regning af Middeludbyttet (Tabel 9). For de Arter, der ikke har været til Stede paa alle de resterende 7 Marker, er Udbytte-

(15)

tallene ligesom for Tystofte omregnede med Draphavre som Maalestok og til Sammenligning med Alm. Rajgræs som Maalestok.

Tabel

n.

Oversigt over Høudbyttet i Centner pr. Td. Ld.

il., 2. og 3. Brugsaar.

Askov Lermark.

-C~u ~~~lL

B,",,"", 2 "",,,"., ,

","g~~ 11 ~ : i

G, . . "I

i ^I ^~II-~

^I

^{~ ~}

^-

^-i- --~--I ~ ~ r~--~- ~ ~ ~i

__ ^{rl~ ~I ~} ~ ~JJ_~l ~ - ^! ^{~ ~~}

- II I 11-

I - - T - - \ 1- I \

~-~-~~-

Draphavre ... \7 \2912~'OI' 10 .• 38.6 ~3.71 !~." 43.0 28.7\ 9.237.9 82.2 120.1 Hundegræs ... 7 48,1.u 5.520.7 23.0 b.2,29.2 19 .• 6.825.8 49.1l 75.7 Timothe ... 7 43125.9~ 2 .• 28.3 27.91 3.1i31.0 23.7 3.026.7 59.8 86.0 Alm. Rajgræs ... '1 7 152 ^l'!29.0!, 3.,\32.21' 27'01 3.61:10.6 20.8 ' 3 .• 24.2 62.8 87.0 Eng-Svingel. . .. 7 1

1

44 20.01 3.323.8 27.91' 3"131.8 21.51 3.925 .• 54.6 80.0 Stivbl. Svingel .. 17 12 9.5! 4.213.7 132.0 8.740.7 25 .• , 8.534.1 54.4 88 .. <

Forskel~igbl. Svg. 17 !12, 1O.2~ 4.815.0 32.0 10.4 ~2 .• 28'.111.0139'6 57.. 97.0 Rød Svmgel . . .. 51 91115.,[ 6 .• 21.5 26.5

112.639., 22.5 11.433.9 60.6 94.5 92 .•

Sand-Svingel ... 4 7'\'119.219.228 .• 21.8116.5138.8118.0112.730.7 66.7 97.4 98.8 Strand-Svingel .. ; 7[714.,11.725.819.4 7.927.317.2 5.422 .• 53.1 75.7

~lm. Rapgn~s .. \ 7 , 9 15.7 ~.o 18.7 11., 0.2 11 .. 3 5.2 0.9 6.1 30.0 36.1 Eng-Rapgræs. .. 5 9'1 9.91 .~.9!13.8 20.1 6.326 .• 20.8

1

6.327., 40.2 67.8 72.7 Lund-Rapgræs.. 7 8 16.71 b"122.8 28 .• 9.137.5 35.2 6.841.5 60., 101.8 Stortop. Rapgræs 3 4 29.9, 8'°137.9 30.9 13.144.0 31., 6.037.1 81.9 119.0 112.8 Eng-Rævehale.. 7 12 11,'1 4.015 .. 16.8 4.120.9 16.9 3.220.1 36.8 56 .•

Sortagt.Rævehale 2 I 2 17"1 2.920.0 12.6 5.117.7 12.0 2.114.1 37.7 51.8 52.9 Guldhavre ... , 7 12 19.9, 4 .• 24.2 25.7 5.731.. 25.5 5.030.5 55.6 86.1 Dunet Havre r.. 4 4 12.9¹ 4.1 17.0 29.7 5.7 35.4 20.2 5.2 25.4 52.4 77.8 69.8 Fløjlsgræs ... , 7 14 23.0 2 .• 25 .• 22.814.8266 20.. 4 .• 24.8 52.1 76 .•

Fioringræs .... , 6 11 23.1 5.028.1 34.6 7.041.6 29.8 5.835.6 69.7 105.8 104.1 Kamgræs ... I 5 5 19.6 1..21.0 29.0 3.932.9 18.8 4.1 22.9 53.9 76.8 73.1 Vell. Gulaks. . .. 4 4 17.0 l.h8.8 25.9 2.928.8 22.4 3.626.0 47.1 73.1 74 .•

Opr. Hejresvingel 4 5 7.9 0.\' 8.8 24.9 5.730 .• 33.9 2.536.4 3'9.4 75.8 74.9 StakløsHejresvgl. 2 2 18.6

1 3.422.0 31.. 6.037.4 40.5 8.148.6 59.4 108.0 104.8 Ital. Raj.græs ... 7 34 24.71 9.934.6 12.5 5 . 1 1 7 . 6 5 2 . 2

Ager- HeJre. . . .. 6 8 49.0, 1.0 50.0 6.2 0.4 6.6 56 .•

Blød Hejre... 7 9 38.8\' 1.0 39.8

I

Ardenner-Hejre. 3 3 40.7 1.542.2 6.0 1.0 7.0 49.2

Tabel 10 indeholder Forholdstal for Høudbyttet. Disse 2 Tabeller giver paa eet Punkt et andet Resultat end de tilsvarende Tystoftetabeller. Paa den forholdsvis kolde og vaade Lermark ved Askov er Draphavren langt fra saa overlegen som ved Tystofte. I øvrigt er Lighedspunkterne flere end Forskellig-

(16)

hederne: tidlig Udvikling, Varighed, daarlig og god Genvækst udmærker de samme Arter her som der.

Tabel 10. Forholdstal for H øudbyttet.

Askov Lermal'lc, Draphavre 1. Brugs-[ 1. Slæt = 100J

~ækkefølge

= 100 aar=100 gav 2. Slæt efter Udbytte

~ 1 ~ -I ~ ~-l,-~ -~-I ~ -I r-I-; ^-I-l- ^{~ I~TAF~}

~ •• .'. •• .'. ~ •• M \!) , " ' ; ... I MIAal:'

Græsart

Draphavre ... ' 100 100'100 113'

98 38 I 29 32133 I 4 ^'I 2 1 41 1 Hundegræs... 54 67 68 141125 36 27 32 i 32 19 17115118 Timothe ... 73 71 70 110 94 9 11 13 11, 9 114 13 12 Alm. Rajgræs... 83 70 64 95 75 11 13 16 13 7 15 19 10 Eng-Svingel. . . 60 72 67 134109 17 12 18 16 14 13 161 13 Stivbl. Svingel... 35 93 90 297 249 44 27 33 35 27 5 8 9 Forskelligbl. Svingel 39 97104 1283264 47 33 38 40 25 3 3 7 Rød Svingel... 56 90 89 '182158 42 48 51 47 17 6 9 8 Sand-Svingel ... 74 88 81 135 108 48 76 71 65 8 7 10 6 Strand-Svingel. , . . . 67 63 60 106 88 83 41 31 52 11 19 21 19 Alm. Rapgræs... 48 26116 60 33 19 2 17 18 21 25 24 24 Eng-Rapgræs. . . 36 61 721191 196 39' 31 30 34 26 21 112 21 Lund-Rapgræs... 59 86,109 164182 37 32 18 29 15 8 2 5 Stortopp. Rapgræs. 98 1011 98 116 98 27 42 19 29 5 1 I 5 2 Eng-Rævehale. . . 40 48, 53 136131 35 24 19 26 I 24 22 22 22 Sortagtig Rævehale. 52 41 37 89 71 17 40 18 25 20 23 23 23 Guldhavre. . . 63 72 80 130126 22 22 20 21 13 12 11 11 Dunet Havre... 44 81 67 208149 32 19 26 26 23 10 17 14 Fl~jlsgræs ... 66 61 65 104 97 11 119 21 17 12 20 18 15 Fioringræs ... 73 95 94 148 127 22 20 I 19 20 10 4 7 .:t Kamgræs. . . 54 75 60 157109 7 13 22

141'

18 11 20116 Vell. Gulaks... 47 66 69 157 142 8111 16 12 22 18 14 20 Opret Hejresvingel . 23 70 96 348414 11 23 7 14 ^'I 28 16 6 17 Stakl øs Hejresvingel 57 861281170221 18119 20 19 '116 9 1 3 Hal. Rajgræs ... , . . 90 40 - 51 --- 40, 41 ^{l' -} 41' 6 24 Ager-Hejre ... ,. 130 15 - 131 - 2 ⁱ 6 - 411 1, Blød Hejre... . .. 103 -

-I

^I

^1:

^{1 I -}

^'1--

^I ⁴¹¹ ^:1¹

A ___ r_d __

e_n=n:r,~-=Hoe~J=·r=e=.

^=''='=,,=1=0=9,= 16

1 -

17

1-_

⁴¹ ¹⁷^{c _}

^-l~L~ ______ _

I Tabel 11 er de højeste og laveste Aarsafgrøder for 1. og 2. Slæt opførte. Tabellen svarer ganske til Tabel 6 for Tystofte og Ørslev. Tallene for højeste Afgrøde skulde vise, hvor højt de enkelte Arter evnede at gaa op under gunstige Forhold, og Tallene for laveste Afgrøde, hvor godt de modstod ugunstige Forhold. Men Materialet her lider af den samme Svaghed som Tystofte-Ørslev-Materialet: ikke alle Arter har været med i alle Aar, nogle kan have undgaaet de daarligsle, andre de bedste Aar. Dog viser en Sammenligning mellem Tabellerne 11 og 6,

iRenbestand 1880-1904.