2. hal vår 2011

2. hal vår 2011

udforsk

OM fOrskning på AArhus universitetshOspitAl

CT, MR,

PET, SPECT...

TEMA: billeddiagnostik

Røntgen, ultralyd,

Hjulpet af nyeste forskning:

Unik løsning afslører gigt i ryggen

Udforsk udgives i samarbejde mellem Aarhus Uni versi tet, Health og universitetshospitalerne i Region Midtjylland og Region Nordjylland:

Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital, Riiskov Aalborg Sygehus

Aalborg Psykiatriske Sygehus

Den primære målgruppe er ledere, forskere og forskningsinter­

esserede på universitetshospitalerne i Aarhus og Aalborg samt på Health, Aarhus Universitet. Desuden sendes magasinet til regionspolitikere, pressen og andre eksterne interessenter.

Redaktionsudvalg pr. 1. oktober 2011 Faglige redaktører:

Cheflæge Claus Thomsen, (ansvarsh. i.h.t. presseloven) Prodekan Ole Steen Nielsen, Aarhus Universitet, Health Journalistisk redaktør:

Kommunikationskonsulent Eva Bundegaard Seniorkonsulent, journalist, MSA Kirsten Olesen, Aarhus Universitet, Health

AC­fuldmægtig Katrine Svane Jørgensen, Region Midtjylland

Journalist Anne Westh, Aarhus Universitetshospital Journalist Anne­Mette Siem, Aarhus Universitetshospital

Kommunikationsmedarbejder Finn Marsbøll, Aarhus Universitetshospital, Risskov (børne­ og ungdoms­

psykiatrien)

Journalist Gudrun Haller,

Aarhus Universitetshospital, Risskov (voksenpsykiatrien) Kommunikationskonsulent Peter Friis Jeppesen, Aalborg Sygehus

Læge Søren Østergaard, Aalborg Psykiatriske Sygehus

Lay­out Birgit Stenou Kommunikation, Aarhus Universitetshospital Forsidefoto

Ole Hein Pedersen Kontakt redaktionen Tlf.: 78461652 evabunde@rm.dk Udgiver

Aarhus Universitetshospital Oplag

4.700

Artikler må citeres med angivelse af kilde Tryk

DeFacto

Tryksagen kan genbruges ISSN: 1904­1748

Titel: Udforsk: om forskning på Aarhus Universitetshospital

Allan Flyvbjerg Dekan

Aarhus Universitet, Health

Jens Winther Jensen Sundhedsfaglig direktør, Region Nordjylland

udforsk

Revolutionen i diagnostikken

I dag tager patienterne det for givet, at man ikke blot skal kikkes på, men også ofte skal kik­

kes ind i, for at lægerne kan finde ud af, hvad man fejler.

Den udvikling, der igennem et århundrede er sket inden for de billeddannende teknikker, har revolutioneret udredning og behandling af sygdomme. Røntgenundersøgelse, ultralyd, SPECT, CT­, PET­ og MR­skanning – samt de nye kombinationer af de forskellige teknikker – har ført til et paradigmeskifte i forståelse af sygdomsprocesser og er nu uundværlige redskaber i moderne diagnostik.

Tænk blot på, at man kan skanne et fosters hjerte ved mistanke om en hjertefejl, og så umid­

delbart efter fødslen operere barnet, inden nyre, lever og andre organer tager skade på grund af iltmangel.

Patienten med kræft får stillet diagnosen for sygdommens udbredelse og med de nye skan­

ningsmetoder kan man tilrettelægge fx stråleterapeutisk behandling præcist. Andre eksempler er skanninger af hjernens anatomi og fysiologi – nu også med mulighed for 3D­billeder – der giver helt nye perspektiver for undersøgelse og præcis behandling af skader og sygdomme i hjernen – herunder mulighed for såkaldt deep brain stimulering.

Patienter med symptomer på dissemineret sclerose kan i dag få stillet en meget mere præcis og hurtig diagnose ved hjælp af en MR­skanning. Og billeder af biologiske og kemiske proces­

ser i forbindelse med en psykisk lidelse som depression er indenfor rækkevidde.

Mulighederne for at få præcise og detaljerede billeder af menneskets indre er lige så væsentli­

ge i forbindelse med forskning. Det er muligt at gå på opdagelse i menneskets indre, som man ikke havde drømt om for blot et par årtier siden. Ikke mindst de seneste årtiers forsøg med kombinationer af fx PET/CT og andre kombinationsteknikker er lovende.

Udfordringen og muligheden er derfor – som professor, overlæge Jørgen Frøkiær pointerer i dette nummers tema­indledning – i høj grad at benytte netop den teknologi, som kan belyse det problem, man står overfor.

Med temaet ”Billeddiagnostik – at se ind i kroppen” tager vi en rejse gennem nogle af de nyeste teknikker indenfor billeddiagnostikken, hvor sygehusene i Aarhus og Aalborg er særligt langt fremme.

Morgendagens billeddiagnostik baseres på nye skannere karakteriseret af teknologiske kvantespring, som indebærer at hastighed og opløselighed for billeddannelse nærmer sig det grænseløse. Funktionel billeddannelse fordrer udvikling af dedikerede sporstoffer og nano­partikler, som giver mere præcis diagnostik, og der opstår parallelt et voldsomt stigende behov for at teste, udvikle og validere nye metoder.

På Aarhus Universitetshospital er vi godt rustet til at være med i denne spændende udvikling.

Vi har personalet og infrastrukturen til i de kommende år at være krumtap på globalt niveau i dette hurtigt udviklende område.

God læsning

Ole Thomsen Direktør med særligt ansvar for somatik, Region Midtjylland

Indhold

FA sT indh Old

At se

hJulpeT AF nyesTe FOrskning

4

nyrekontrast uden skaning Med baggrund i Omniscan-sagen

forskes nu i at undersøge nyrepa- tienter uden brug af kontrastmiddel.

34

Færre smerter efter knæoperation Forskere i Aalborg har fundet en ny

teknik, som kan hjælpe patienterne til færre smerter efter en knæopera- tion.

36

hud fra grise hjælper brystopere- rede

Aarhus Universitetshospital har suc- ces med ny metode, hvor hud fra en gris indgår i brystrekonstruktioner.

38

Anne Mette har et lille stykke gris i kroppen

Anne Mette Jensen fra Hjørring er en af de første patienter, der har fået et nyt bryst ved hjælp af kunstig hud, som er udviklet fra en gris.

hJulpeT AF nyesTe FOrskning

6

Av, min ryg

Efter tre års smertehelvede er Søren Franck nu i effektiv behandling for rygsøjlegigt.

8

unge mænd med mere end almindeligt ondt i hovedet Overlæge Anne Grethe Jurik har ud-

viklet en unik løsning til at afsløre rygsøjlegigt tidligt.

40

søvn er en udfordring for børn med Adhd

Børn med ADHD kan have svært ved at sove. Nu undersøger Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center sam- menhængen mellem sygdommen og søvnproblemer.

42

ny forskningsstrategi til psykiatrien

Region Midtjylland har vedtaget en Forskningsstrategi 2011-20115 inden- for det psykiatriske område.

FA sT indh Old 6

hjulpet af nyeste forskning

35

udtrykt

43

nye forskningsresultater

53

Forskning i gang

55

nyt om navne

Bagside: Aktuel forsker

på opdagelse i fostrets hjerte side 13 Billede af en depression side 16 depression og blodpropper side 19 der er bid i 3d side 20

skræddersyet ultralyd side 22 hvor ondt gør det? side 26 Mr afslører benæder side 29 hjælp fra astronomien side 30 et nyt kik ind i hjernen side 32

At kunne se ind i mennesket krop er en vigtig forudsætning for at kunne stille mange diagnoser. I dag foretages syg­

domsbestemmelse i høj grad ved at kom­

binere forskellige billedteknologier, der hver har deres fordele.

TEMA

ind i kroppen

Et forskningsprojekt på Aarhus Universitetshospital undersøger, hvordan man bedst muligt kan lave skanninger af nyresyge uden brug af kontraststoffer. Projektet tager sit udgangspunkt i Omniscan­sagen fra 2009, der trods sin triste baggrund på den måde er med til at give større viden og sikre bedre forhold for alle nyresyge patienter.

Nyreskanning uden kontrast

Af Anne­Mette Siem foto Helene Bagger

I januar 2009 offentliggjorde Aarhus Universitetshospital, at en række nyrepatienter, der var blevet MR-skannet med kontra- stoffet Omniscan siden havde udviklet sygdommen nefrogen systemisk fibrose (NSF). Offentliggørelsen var baseret på et forskningsprojekt, der på baggrund af fund af NSF-patienter i Herlev havde undersøgt, om også patienter fra Aarhus Universi- tetshospital havde udviklet sygdommen efter at være blevet MR- skannet med et gadoliniumholdigt kontraststof. Undersøgelsen fra Aarhus Universitetshospital slog fast, at fundene i Herlev ikke var en enlig svale, men at der var risiko for at nyresyge udviklede NSF efter brugen af kontraststoffer.

Samtidigt satte Billeddiagnostisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital en stopper for brugen af kontraststoffer

til nyrepatienter, der skulle udredes før nyretransplan- tation og gik over til CT-skanninger uden kontrast. På

baggrund af erfaringerne i Aarhus søsatte hospitalet et forskningsprojekt, der udforsker hvilke undersø-

gelser der er bedst, når man skal lave billeddiagno- stisk uden kontraststoffer.

Undersøgelser Uden kontrast

Det er forskningsradiograf Anne Dorte Blankholm der laver undersøgelsen som en del af sit ph.d.-pro-

jekt. Hun er den første radiograf på Aarhus Universitetshospital, der laver en ph.d, og resultatet af hendes undersøgelse forventes at få stor indflydelse på billeddiagnostiske undersøgelser til nyresyge.

Forskningsprojektet inkluderer 50 nyrepatienter, der alle er kandidater til en nyretransplantation. Før en eventuel trans- plantation skal de igennem flere undersøgelser, der skal udrede hvor egnede de er til transplantation. Patienterne i projektet har alle fået foretaget en angiografi med brug af de tre billed- diagnostiske teknikker ultralyd, MR-skanning og CT-skanning – alle sammen uden brug af de kontrastvæsker, man ellers normalt ville bruge for at sikre billedkvali-

teten. ”Vi sammenligner de forskellige

skanningsformer for at se på, hvad der giver den bedste undersø- gelse. Men det er svært, for ingen af dem er i sig selv den gyldne standard”, siger Anne Dorte

anbefalet ultralyd som den primære undersøgelse forud for nyretransplantation.

kontrast giver gode billeder

MR-skanninger kom for alvor frem for ca. 20 år siden. Omkring 1997 begyndte man at bruge kontraststoffer til kar-undersøgel- serne. ”Det gjorde billederne til glansbilleder. Det blev meget lettere at få gode billeder af karrene med MR-skanning”, fortæl- ler Anne Dorte Blankholm. Dengang var der ingen mistanke om, at stofferne kunne være skadelige. I stedet betød de langt bedre undersøgelsesmuligheder. Siden er der sket en teknolo- gisk udvikling, der har givet skannerne bedre spoler, software og flere sekvenser, end da man begyndte med at bruge kon- traststoffer. Derfor er gode undersøgelser uden brug af kon- trast inden for rækkevidde. I sin ph.d. undersøger Anne Dorte Blankholm også forskellige metoder inden for MR-angiografi.

Hun forsøger at finde frem til den bedste og mest robuste metode. Undersøgelser uden kontrast tager længere tid og kan være mere usikre. Derfor er tid og robusthed vigtige faktorer i at beskrive den bedst egnede undersøgelse uden kontrastmiddel.

bedre vilkår for nyrepatienter

”Omniscan-sagen var forfærdelig for de, der blev ramt af NSF.

Men den har betydet, at vi har fået ny viden , og gjort vilkårene bedre for alle nyrepatienter”, siger Anne Dorte Blankholm.

Undersøgelser uden kontrast til alle os andre ligger til gengæld noget ude i fremtiden, tror hun. ”Nogle karundersøgelser ville man godt kunne lave helt uden kontrast. Men der skal stadig udvikles for at opnå den ønskede kvalitet og robusthed. Det skal virke hver gang og være hurtigt” siger Anne Dorte Blank- holm. ”Det mangler endnu, hvis man skal undersøge hele krop- pen uden at bruge kontrast”.

Mr-skanninger, kontraststoffer og nyrepatienter

De kontraststoffer der kan anvendes i forbindelse med MR­skanning tilfører væv eller organer en kontrast i forhold til de omgivende væv, så man lettere kan stille en diagnose. Normalt bliver kontraststoffet udskilt igen gennem urinen, men hos svært nyresyge patienter er nyrefunktionen så dårlig, at stoffet i stedet for kan ophobe sig i kroppen og lagres i knoglerne. Hvis stoffet frigøres kan man risikere at udvikle NSF. Det er kun ved brug af gadoliniumholdige kontraststoffer, at nyre­

patienter har udviklet NSF. Alle kontraststoffer der bliver brugt til MR­angiografier indeholder gadolinium, men det er ikke dem alle der er lige stabile. Man ved i dag, at der findes gadolinium baserede kontraststoffer, der er mere stabile end Omniscan, og derfor mindre farlige for nyrepatienter. På Aarhus Universitetshospi­

tal bruger man kun de mest stabile kontraststoffer.

Forskningsradiograf Anne Dorte Blankholm forsker i, hvordan man bedst skanner nyresyge uden at bruge kontraststoffer

Blankholm. Derfor bliver den gyldne standard i undersøgelsen operationsresultatet. Først der kan man se, hvilken undersø- gelse der virkede bedst.

Hensigten er at finde den bedste undersøgelse, der er så ufarlig, sikker og patientvenlig som muligt.

lang tid til resUltat

Det varer nok et par år endnu førend Anne Dorte Blankholm har materiale nok til at kunne konkludere på resultaterne. Hun må vente på, at der bliver fundet donorer til de undersøgte nyrepatienter, og det tager tid. ”Efter operationerne kan vi sige, hvad der er bedst; en af undersøgelserne eller en kombination.

Målet er at finde frem til den bedste undersøgelsesform uden kontrast , siger Anne Dorte Blankholm. ”Perspektivet er, at vi fremover kan undersøge nyrepatienterne uden at udsætte dem for kontraststoffer og næsten uden at bruge røntgenstråler. Så har man en ufarlig undersøgelsesform, der er helt noninvasiv”, siger hun.

de forskellige metoder

De tre billeddiagnostiske metoder har hver deres fordele. På CT-skanninger kan man se forkalkninger, på MR-skanninger flow i blodårene og på ultralyd begge dele. Ultralyd er en dynamisk undersøgelse, hvor man ser udsnit at kroppen un- dervejs, mens man skanner. Det stiller store krav til den læge, der laver undersøgelsen, da man ikke på samme måde som ved CT og MR kan se på billederne og lave rekonstruktioner efter undersøgelsen er afsluttet. CT- og MR-skanninger giver 3-dimensionelle billeder, som man kan se på bagefter, og det er en stor hjælp for kirurgerne, når de senere skal operere, fordi de kan se, hvordan karrene ser ud i hele deres forløb.

Efter Omniscan-sagen har Sundhedsstyrelsens retningslinjer

Av, min ryg

Smerterne stak så voldsomt i nakke, brystkasse og hofter, at Søren Franck var parat til at dø. Både han selv og hans praktiserende læge troede, han havde kronisk ondt i ryg­

gen, men efter tre års smertehelvede er han nu i behand–

ling for rygsøjlegigt.

I flere år havde Søren Franck så stærke smerter, at han var parat til at dø. I dag kan den 34-årige førtidspensionist male sit og morens sommerhus på Djursland

Hjulpet af nyeste forskning

Af Henrik Stanek, Stickelbergs Bureau foto Helene Bagger

Kroppens lidt kantede bevægelser afslører, at 34-årige Søren Franck ikke er i fuldt vigør, da han tager imod i sin lejlighed på 3. sal i det centrale Aarhus.

Men han har haft det langt værre. Inden han kom i behandling for rygsøjlegigt, kunne han slet ikke rette sig op.

– Jeg gik nærmest og samlede mønter op. Smerterne strømmede fra hoften op i brystkassen, nakken og skuldrene og tvang kroppen til at bukke sig sammen, fortæller han.

Det begyndte for 11 år siden med, at Søren Franck havde lidt ondt i ryggen, når han vågnede. Han var i lære som væksthusgartner og tænkte, at smerterne skyldtes fysisk arbejde. Men da de tog til, opsøgte han sin læge, der sendte ham til kiropraktor og fysioterapeut. Kiroprak- toren var ren tortur, så efter to gange stoppede han. I stedet eksploderede hans forbrug af smertestillende piller, og et højt sygefravær kostede ham en ansæt- telse, da han var udlært.

– Til sidst havde jeg så ondt, at jeg besvimede, når jeg foretog en halvhurtig bevægelse. Jeg satte mig til at vente på, at smerterne enten skulle holde op eller slå mig ihjel. Jeg er ikke typen, der springer ud ad vinduet for at begå selvmord. Ja, jeg var slet ikke i stand til at kravle over gelænderet. Men jeg var sikker på, at smerterne måtte være en dødsdom.

sov i to døgn

I løbet af et halvt år tabte Søren Franck næsten halvdelen af sine 110 kilo. Det voldsomme vægttab fik hans nye læge til at sende ham til undersøgelse for tarm-

eller mavekræft. Det var der intet af, men lægerne på Gastoenterologisk Afdeling V mente ikke, at Søren Francks ryg var helt, som den skulle være, og overførte ham til Reumatologisk Afdeling U. Her afslørede en MR-skanning, at han har rygsøjlegigt.

Det er en betændelsestilstand, der til sidst gør ryggen så stiv og krum, at man ikke kan se fremad.

– Lægen spurgte, om jeg ville prøve intravenøst medicin. Jeg havde ingen betænkning. Smerterne havde kostet mig min nattesøvn i et halvt år, og jeg var parat til at prøve alt for at få dem til at stoppe. Medicinen virkede med det samme, og jeg sov i to døgn. Jeg vågnede først, da en sygeplejerske ruskede halv- voldeligt i mig, fortæller Søren Franck.

medicinen virker

Inden Søren Franck kom i behandling, var han tre timer om at komme ud af sen- gen. I dag klarer han det på 15-20 minut- ter, og en halv time senere bevæger han sig uden ekstrem stivhed, selv om hans seks nederste ryghvirvler er groet helt sammen. Kun når han bukker sig, har han problemer med at komme op igen.

Han får medicin hver ottende uge.

Han har forsøgt at nøjes med hver tiende uge, men de to sidste uger viste sig at være et mareridt, fordi sygdommen igen blev aktiv.

– Medicinen virker ekstremt godt på mig. Den værste bivirkning er, at jeg hele tiden skal på hospitalet og stikkes i, siger Søren Franck, der igen har sin normale

vægt.

Hjulpet af nyeste forskning

Af Henrik Stanek, Stickelbergs Bureau foto Helene Bagger

Det er afgørende, at patienter med rygsøjlegigt får stillet diagnosen tidligt. Men det er svært, fordi sygdommen let forveksles med almindeligt ondt i ryggen. Anne Grethe Jurik fra Radiologisk Afdeling har udviklet en unik løsning med MR­skanninger.

tidig, om betændelsestilstanden er aktiv.

Derfor kan MR bruges til at diagnosticere lidelsen tidligt og til efterfølgende at overvåge, om behandlingen virker.

Ideen til at bruge MR-skanning fik Anne Grethe Jurik fra et stort europæisk studie af CT-skanninger og strålehygiej- ne, hun er tilknyttet. Som radiolog fandt hun det naturligt at prøve en metode, som er uskadelig for patienten.

At hendes forskning er unik, fik hun et fingerpeg om, da hun for nylig var invi- teret til Sahlgrenska Universitetshospital i Gøteborg for at fortælle, hvordan hun diagnosticerer rygsøjlegigt. Her bruger man stadig røntgen og CT, mens MR- skanningerne nu bliver implementeret i en national standard i Danmark.

rygsøjlen knækker let

Rygsøjlegigt rammer især unge mænd.

Sygdommen er til en vis grad arvelig, så sidder mellem korsbenet og hoftebe-

nene. I mange år brugte man røntgen og CT-skanninger (computer tornografi) til at afdække lidelsen, men ingen af dem kan bruges til at stille en diagnose på et tidligt stadie, da de kun kan vise større skader i led og knoglevæv.

trafikofre hjalp forskningen I 1997 besluttede Anne Grethe Jurik at forsøge sig med MR-skanninger. Men først skulle hun vide, hvordan et sundt korsbensled ser ud.

– Vi fik lov at tage led ud af fem tra- fikdræbte, så vi kunne undersøge deres komplekse opbygning. Vi skal vide, hvor- dan et normalt led ser ud for at kunne stille en sikker diagnose. Vi har så bygget på med undersøgelser af, hvilke foran- dringer der er tale om ved rygsøjlegigt.

En MR-skanning viser også eventu- elle strukturelle skader og afslører sam- Det begynder med ondt i ryggen. Med

årene bliver smerterne kraftigere og kraftigere, og sygdommen ender med en ryg så stiv, krumbøjet og skrøbelig, at den i værste fald koster patienten livet.

I gennemsnit går der otte-ti år, fra rygsøjlegigt bryder ud, til man finder ud af, hvad der er galt. Men skal man sikre patienten et acceptabelt liv, skal diagno- sen stilles, inden rygsøjlen tager alvorligt skade.

– Der er forsket meget i leddegigt, mens rygsøjlegigt har levet et stille liv, selv om sygdommen er lige så hyppig.

Forskellen er, at leddegigt får leddet til at hæve, så det er til at få øje på. Ved rygsøjlegigt har man ondt i led, der ligger skjult dybt inde i kroppen, siger overlæge, dr.med. Anne Grethe Jurik fra Radiologisk Afdeling på Aarhus Universi- tetshospital, Nørrebrogade.

Rygsøjlegigt begynder typisk med betændelse i korsbensleddene, der

Unge mænd med mere end

Hjulpet af nyeste forskning

Af Henrik Stanek, Stickelbergs Bureau Foto Helene Bagger

Om rygsøjlegigt

• Sygdommen kaldes ofte Morbus Becterew efter den russiske læge Wladimir Bectherew, der beskrev sygdommen for cirka 100 år siden.

Betegnelsen ankyloserende spondylitis vinder dog mere og mere indpas.

• Omkring en halv procent af befolkningen har sygdommen, heraf er 75­80 procent mænd.

• Sygdommen kan i flere år udløse smerter og stivhed i lænden, måske sammen med smerter der stråler til ben og lyske. Brystkassen kan også være stiv og øm. Uden behandling ender lidelsen med en stiv og krum ryg.

• Der går i gennemsnit otte-ti år, før diagnosen bliver stillet. Det skyldes blandt andet, at syg­

dommen begynder gradvist og ofte er afbrudt af gode perioder uden gener.

Læs mere på spa­imaging.org.

Man kender ikke årsagen til rygsøjlegigt, men op mod 95 procent af patienterne har en bestemt vævstype. Den er ikke ene om at være skyld i lidelsen, så sammen med et andet institut prøver overlæge, dr.med. Anne Grethe Jurik at finde ud af, om sygdommen udløses af en bestemt bakterie

mange lever med smerterne i årevis, fordi de tror, der er tale om en familiesvaghed.

Når de langt om længe går til læge, får de ofte at vide, at det er almindeligt at have ondt i ryggen.

– Jeg prøver at beskytte dem, der ellers ender med at få en ryg, der er så stiv og krum, at de ikke kan se fremad.

Patienter med en stiv ryg får nemt brud, som de risikerer at dø af, fordi rygmarven rykkes over. Derfor skal de diagnostice- res, inden rygsøjlen vokser sammen, siger Anne Grethe Jurik, der i MR-skan- ningen ser efter patienter, som har foran- dringer i både korsbensled og ryg.

Man kender ikke årsagen til sygdom- men, men op mod 95 procent af patien- terne har vævstypen HLA-B27. Otte procent af danskerne har denne vævsty- pen, så den er ikke ene om at være skyld i rygsøjlegigt.

– Sammen med Institut for Medicinsk Mikrobiologi og Immunologi på Aarhus Universitet prøver vi at finde ud af, hvad der går i kombination med vævstypen og udløser sygdommen. Vi ser blandt andet efter, om det skyldes en speciel bakterie, siger Anne Grethe Jurik.

Patienter med HLA-B27 er opmærk- somme på, om deres børn har arvet vævstypen, og det giver den fordel, at man kan opfange kommende patienter på et meget tidligt tidspunkt.

– Det er svært at afgøre, om børn har

Unge mænd med mere end almindeligt ondt i ryggen

rygsøjlegigt, før de er færdige med at vokse i 20 års alderen, men jeg finder ud af, hvordan deres led ser ud, og ved det mindste tegn på forandring, kom- mer børnene til kontrol en gang om året, siger Anne Grethe Jurik.

gode mUligheder for behandling Der er gode muligheder for at blive behandlet for rygsøjlegigt, hvis diagno- sen stilles i tide. Nogle klarer sig med gængse gigtmidler, også ved forandrin- ger i ryggen. Ellers prøver man biolo- gisk medicin, som hæmmer betændel- sestilstanden. Der findes forskellige præparater, der kan anvendes.

Overlæge, dr.med. Ulrik Tarp fra Reumatologisk Afdeling U i Nørrebro- gade er med til at kortlægge, hvem der responderer på medicinen ud fra et landsdækkende register over patienter i biologisk behandling.

– De biologiske lægemidler er det største fremskridt i reumatologien i mange år. Vi har brugt dem mod forskellige gigtsygdomme siden 2000.

De er ofte meget effektive, og selv betydelige forandringer i knoglerne kan forsvinde. Medicinen virker ganske vist ikke på alle, men mange oplever en så markant nedgang i smerterne, at de fø- ler sig som genfødt, siger Ulrik Tarp

At se ind i kroppen

TeMA: Billeddiagnostik

Medicinske billeddannende teknikker er udviklet over mere end et århundrede. Diagnoser stilles i dag i høj grad ved at kombinere forskellige teknologier, der hver har deres fordele. Udviklingen er især gået stærkt inden for de sidste par årtier.

Lægerne er gået fra at kunne se flade billeder af det indre af krop­

pen til at kunne se ind i kroppen fra flere vinkler på én gang og se på udsnit eller skiver af et organ. Og fra blot at kunne se faste for­

mer til at kunne følge processer som blodgennemstrøm ning igen­

nem et organ eller nerveimpulsers vej til og fra hjernen.

Teknikkerne bliver hele tiden forbedrede og er også mindre belas­

tende for kroppen. Der er langt fra de første røntgenundersøgelser med stor strålebelastning til MR­skanninger, som baseres på mag­

netisme.

Udfordringen – og muligheden – er derfor i høj grad at benytte netop den teknologi, som kan belyse det spørgsmål, man jagter.

Det forklarer professor, overlæge Jørgen Frøkiær, Nuklearmedicinsk Afdeling & PET­Centret på Aarhus Universitetshospital.

På den brede motorvej, som de billeddannende teknologier kør­

er stærkt ud ad, er væsentlige milepæle passeret og flere venter forude. Udforsk er kort stoppet op ved nogle af fortidens milepæle.

På de følgende sider har vi under temaet ”Billeddiagnostik ­ at se ind i kroppen” kikket nærmere på nogle af de områder af billed­

diagnostikken, hvor universitetshospitalerne i Aarhus og Aalborg er særligt langt fremme.

udviklingen i medicinske billedteknikker

1886- 1900

RadiUm og Røntgen

A. H. Becquerel opdager i 1886 radioakti- vitet. Et par år senere isolerer Marie Curie grundstofferne Radium og Polonium.

I 1895 opdager Conrad Röntgen røntgenbøl- gerne, der er energirige elektromagnetiske bølger, som kan trænge gennem kroppens blødere dele som hud, blodkar og nogle organer. Året efter bruger Walter Bradford Cannon røntgenstrålingen fra barium sulfat til at afbilde et dyrs indre organer.

Thomas Edison udvikler det første simple røntgenapparatur.

Med røntgen bliver det muligt at se fx brud på knogler og måle hjertets størrelse.

Af Eva Bundegaard

Ct

Godfrey N. Hounsfield skaber den første CT- skanner.

CT er en røntgenundersøgelse med computer-frem- stillede tværsnit af det, man undersøger, enten det er hoved, krop eller lemmer. Ved skanningen roterer et røntgenrør en gang om kroppen for hver optagelse, mens der udsendes et tyndt, vifteformet strålebundt gennem det tværsnit, man ønsker afbilledet.

Teknikken revolutionerer hurtigt røntgendiagnostik- ken. Med CT-skanning kan man skelne flere grå-tone nuancer end med røntgen. Det bliver muligt at se svulster i organer og se ind i hjernen. CT-skanning får stor betydning for diagnostik af kræft og ved lidelser i nyrer og urinveje samt ved ulykkestilfælde, der medfø- rer læsioner i hovedet eller det indre af kroppen.

CT= Computerbaseret Tomografi.

1973

1957

1911

Radioaktive isotopeR

Georg de Hevesy bruger i 1911 for første gang radioaktive isotoper til at markere partikler, hvis bevægelse kan følges rundt i kroppen ved skanning.

Ved at bruge kontraststof, der kan bremse strålerne, kan man bl.a. tage røntgenbil- leder af blodkar, ligesom kontraststof får stor betydning ved undersøgelse af nyrer og urinveje samt til påvisning af svulster med CT-skanning.

UltRalyd

Hal O. Angers bruger ultralyds egenskaber i kom- bination med et gamma-kamera og skaber ultra- lydsskanneren. Ultralyd er lyd med frekvenser over det hørbare, som kan brede sig i både gasser, væsker og faste stoffer. Ultralydsskanne- ren fungerer i princippet ligesom et ekkolod, der sender lydbølger tilbage fra det, der rammes.

Ultralyd udvikles op gennem 60’erne, og bliver et epokegørende supplement til røntgenunder- søgelser og andre billeddannende teknikker.

Ekkokardiografi – ultralydsundersøgelse af hjertet – gør det fx muligt at registrere hjertets pumpefunktion og hjerteklappernes funktion.

Teknikken får også stor betydning ved rutine- mæssig undersøgelse af fostre.

At se ind i kroppen

Foto Ole Hein Pedersen , Michael Harder m.fl.

mR og pet

Lauther og Mansfield udvikler MR-skanneren som de modtager Nobelprisen for I 2003. MR er en undersøgel- sesmetode baseret på en kombination af anvendelsen af magnetfelter, radio-bølger og avanceret computerteknik.

Med MR kan man undgå røntgenbestråling af patienten.

MR giver også bedre billeder end de første CT- skannere.

Det bliver muligt at tage billeder af bl.a. hjerne, rygmarv, rygsøjle, knogler og visse organer. På den måde kan man fx få billeder af syg-domme som dissemineret sclerose og diskusprolaps.

Samme år udvikler Ter-Pogossian, Phelps, Hofmann og Nutt skaber i 1977 den første PET-skanner. (PET-skanning er en undersøgelsesteknik, hvor man ved hjælp af hurtigt nedbrydelige, radioaktivt mærkede sporstoffer kan få snitbilleder af organismens stofoptagelse eller stofskifte.

PET-skanning adskiller sig fundamentalt fra CT-skanning og – og senere MR-skanning - som fortrinsvis fremstil- ler billeder af kroppens opbygning. PET giver billeder af kemiske processer som fx enkelte cellernes stofoptagelse.

PET-skanning bruges fx ved diagnostik og behandling af kræft, hvor man ved hjælp af PET bl.a. kan vurdere effekten af en behandling.

PET= Positron Emission Tomografi.

MR= Magnetisk Resonans.

kombinationeR

De forskellige skanningsteknikker har hver deres fordele og ulemper. I løbet af de seneste årtier er der udviklet flere kombinationer af de beskrevne teknikker, som tilfører synergi til den diagnosti- ske anvendelse.

En af de mest succesfulde kombinationer af skanningsteknikker skabes af David Townsend og Ronald Nutt, der i 1998 kombinerer PET/CT, og dermed forener fordelene ved skarpe anatomiske billeder fra CT-skanning med bedre informatio- ner om aktivitet i cellers stofskifte.

Det betyder, at man i dag kan få fremragende funktionel billedfremstilling af tumorer, organ- funktionsændringer i lever, hjerte og hjerne.

speCt

SPECT-skanning udvikles i midten af 80’erne. Denne teknologi baserer sig på at et gamma-kamera kan rotereres rundt om patienten i lighed med en CT- skanner. Billedoptagelsen synkroniseres og man får efterfølgende mulighed for at se organfunktionsæn- dring i 3 dimensioner. Denne undersøgelse har bl.a.

revolutioneret diagnostik af hjertesygdomme p.g.a.

åreforkalkning.

SPECT= Single Photon Emission Computed To-mo- graphy.

1977

1990- 2011

1985

Når børn fødes med en uventet og alvorlig hjertefejl, risikerer de at dø eller få skader på hjernen. På Aarhus Universitetshospital skanner man fostre for misdannelser i hjertet halvvejs inde i graviditeten, så man kan stå klar med medicin og operationsudstyr ved fødslen.

Af henrik stanek, stickelbergs Bureau Foto Ole hein pedersen

>>

På opdagelse i fostrets

hjerte

Lykken stråler ud af forældrene. Et vel- skabt barn er kommet til verden. Men få timer efter fødslen bliver barnet pludselig dårligt og blåt. Der mangler ilt i blodet, og barnet rives ud af hænderne på for- ældrene for med fuld udrykning at blive kørt til hjertecentret i Skejby. Forældrene står chokeret tilbage.

Så dramatisk kan situationen ud- spille sig, når det viser sig, at et barn født på et lokalt sygehus har en alvorlig hjertefejl. Nu skannes langt de fleste fostre i Jylland for fejl i og omkring hjer- tet midtvejs i graviditeten, så læger og forældre kan forberede sig på, hvad der skal ske umiddelbart efter fødslen.

I 2005 besluttede fødselslæge Olav Bjørn Petersen og hans kolleger på Af- deling Y på Aarhus Universitetshospital i Skejby at gå grundigere til værks, end retningslinjerne fra Sundhedsstyrelsen påbyder. De blev indført i 2004, og hvad hjertet angår, kræver de blot, at man ser efter, om det har fire kamre, når gravide tilbydes skanning i uge 19.

Alligevel blev der i det første halve år med retningslinjerne født tre børn i Skelby, hvor krops- og lungepulsåre var byttet om. De to døde, mens den tredje akkurat blev reddet på målstregen.

– Man kan ikke se forbytningen på billedet af de fire kamre, så vi besluttede, at retningslinjerne ikke er tilstrækkelige for så centralt et organ som hjertet, siger Olav Bjørn Petersen.

billedet er fUldt af detaljer Ni ud af ti børn med misdannelser i hjer- tet fødes af familier uden hjertefejl. For

At se ind i kroppen

>>

– Forældrene får selvfølgelig et chok, når vi fortæller, at vi skal se nærmere på hjertet. Men misdannelsen er der, uanset om vi skanner eller ej.

... På opdagelse i fostrets hjerte

Overlæge Olav Bjørn Petersen har indført udvidet skanning for hjertefejl af alle fostre

krise, siger Keld Sørensen.

forældrene er glade

Olav Bjørn Petersen fra Gynækologisk- Obstetrisk Afdeling Y har ikke oplevet én eneste forælder, som ikke er glad for, at misdannelsen bliver opdaget inden fødslen.

– De får selvfølgelig et chok, når vi fortæller, at vi skal se nærmere på hjertet. Men misdannelsen er der, uanset om vi skanner eller ej. Nu får forældrene mulighed for at forberede sig, og hvis barnet har udsigt til et liv med megen lidelse og sygdom, kan de overveje at afbryde graviditeten. Mange fortæller os senere, at de er glade for, at de har haft et valg, også selv om det var et svært valg, siger fødselslægen.

De fleste fortsætter graviditeten, mens cirka 20 procent af de, der venter et barn med en kompleks hjertefejl, vælger abort. Det betyder, at der bliver født færre børn med meget komplicerede hjertefejl.

– Sygeplejerskerne bliver bedre og bedre til skanningerne, og de børn, der bliver valgt til, får bedre operationer med færre komplikationer, fordi vi er forbe- redt. Vi kan aldrig love, at en hjertepa- tient bliver helt rask, men de kan få det meget bedre, siger Keld Sørensen.

få øje på alle detaljer på det tidspunkt, men vi kan se meget, og ved alvorlige misdannelser kan forældrene vælge at stoppe graviditeten, inden fostret bliver for stort, siger overlæge Keld Sørensen fra Hjertemedicinsk Afdeling B.

hUrtig indsats redder liv

Hvis man på forhånd ved, at der er noget galt, kan jordemoder, fødselslæge, bør- nelæge, børnehjertelæge, narkoselæge og kirurg stå klar, når barnet bliver født.

– Tidligere gik der unødig tid med undersøgelser og transport til Skejby fra lokale sygehuse. Nu føder mødrene hos os. Ved at bruge tiden fornuftigt reducerer vi risikoen for hjerneskader og dødsfald, siger overlæge Jesper Bjerre fra Børneafdeling A.

Det er også langt bedre at operere, inden nyrer, lever og andre organer tager skade på grund af iltmangel.

– I de første timer efter fødslen har barnet det godt, fordi det fortsætter på kredsløbet fra fostertilstanden, men når det hører op, bryder hjertefejlen ud i fuldt omfang. Derfor gælder det om at operere, inden barnet kommer i en livstruende at finde frem til børnene inden fødslen

indledte fødselslægerne på Afdeling Y et udviklingsarbejde med kolleger fra Børneafdeling A og Hjertemedicinsk Afdeling B.

– Vi har forskellige indgange. Mens vi har erfaringen med at skanne fostre, ved de, hvad forskellige hjertefejl betyder for barnet ved fødslen og på lang sigt, forklarer han.

Samarbejdet faldt sammen med, at ultralydsskanneren var blevet forbedret, så den kunne vise meget detaljerede billeder. Man kunne både se, om hjer- teklapperne åbnede sig, som de skulle, om blodet strømmede den rigtige vej til og fra hjertet, og om pumpekamrene fungererede.

Når fødselslægen opdager en misdan- nelse, laver han en udvidet hjerteskan- ning sammen med læger fra de to andre afdelinger, så de sammen kan finde frem til, hvad der er tale om. Det kan være alt fra et mindre hul i hjertets skillevæg over underudviklede pumpekamre til mang- lende pulsårer.

– Vi begynder i uge 13 eller 14 med kvinder, der tidligere har fået et barn med en kompleks hjertefejl. Vi kan ikke

Alle gravide i regionen får tilbudt hjerteskanning

Fødselslæge Olav Bjørn Petersen og hans kolleger fra Børneafdeling A og Hjertemedi­

cinsk Afdeling B måtte først selv lære teknikken at kende, da de begyndte at skanne fostre for hjertefejl. Dernæst lærte de metoden videre til de specialuddannede syge­

plejersker og jordemødre, der som sonografer står for de rutinemæssige skanninger af gravide på Aarhus Universitetshospital.

For halvandet år siden blev der ansat ekstra personale til at tage rundt til de andre hospitaler i regionen og lære deres kolleger, hvordan man skanner for hjertefejl. Når projektet slutter til nytår, har der også været afholdt syv kurser. På hvert kursus har 30 sygeplejersker, jordemødre og læger fået to dages intensiv træning, så fremover får alle gravide i Region Midtjylland tilbudt udvidet hjerteskanning i uge 19.

at se

ind i kroppen

og ikke kommer sig med traditionel medicinsk behandling for depression.

fokUs på kortisol og immUnforsvar

Det er læge og ph.d. Hanna Järnum, der står bag undersøgel- sen i Aalborg, der bl.a. er inspireret af nyere forskning, der har dokumenteret, at depressionslignende symptomer kan være et udslag af en biologisk eller kemisk ubalance eller abnormitet hos patienten. Afvigelser i langtids-stresshormonet kortisol og/eller et svækket immunforsvar kan muligvis være det, der udløser symptomerne og f.eks. påvirker patientens humør og stemningsleje.

Ved hjælp af MRI kan hjernevævet gengives i en langt højere opløsning end ved CT-skanning, og det har Hanna Järnum gjort brug af. Hun har undersøgt patienter med unipolar depression – samt en rask kontrolgruppe. Patienterne var rekrutteret fra Affektiv Klinik og Enheden for Psykiatrisk Forskning på Aalborg Psykiatriske Sygehus.

Specifikt har hun haft fokus på at undersøge hjernebarks- tykkelsen og gennemstrømningen af blod i bestemte dele af hjernen. Også koncentrationen af forskellige stoffer er blevet undersøgt – alt sammen med henblik på at afprøve antagelsen om, at mennesker med depression har et svækket immunfor- svar og et øget kortisolindhold i blodet.

at se

Ved hjælp af MRI­skanning af hjernens anatomi og fysiologi kan der påvises ligheder – og forskelle blandt patienter med depression.

Hanna Järnum fra Radiologisk Afdeling på Aalborg Sygehus står bag en undersøgelse, der giver nyt indblik i, hvordan depressioner kan ses og spores i hjernen.

Af Lene Horsholt Foto Helene Bagger

Depression er blevet en folkesygdom, og prognoserne tyder på, at endnu flere vil blive ramt af sygdommen i de kommende år.

Derfor er det bekymrende, at den i dag mest anvendte behand- ling mod depression har vist sig at være utilstrækkelig for mange patienter. Kun ca. en tredjedel af dem, der behandles med de såkaldte SSRI-præparater, opnår tilstrækkelig gavnlig effekt, og halvdelen af dem, der behandles, bliver syge igen senere i livet.

Når langt fra alle har udbytte af behandlingen, skyldes det formentlig, at depressionssygdomme er mere forskellige end tidligere antaget – og at de derfor også må behandles forskel- ligt.

nye mUligheder med mri

Men hvad er det faktisk, der sker, når mennesker får en depres- sion? Hvad skyldes det? Og hvordan kan symptomerne forkla- res? I disse år er der en stigende interesse for at finde biokemis- ke svar på disse spørgsmål, og forbedrede billeddannende teknikker medvirker nu til, at hjernes anatomi og fysiologi kan undersøges med en præcision og grundighed, der ikke tidligere har været mulig.

Det er der gjort erfaringer med på Radiologisk Afdeling på Aalborg Sygehus, hvor MRI-skanninger helt bogstaveligt har synliggjort forskelle hos patienter, der henholdsvis kommer sig

Hvordan

ser en depression egentlig ud…?

At se ind i kroppen

hvorfor bliver patienterne ikke raske?

Deltagerne i undersøgelsen blev skannet 2 gange, ved baseline og igen efter 6 måneder. Her blev patienterne opdelt i 2 grupper;

dem, der nåede at blive raske indenfor 6 måneder, og dem, der fortsat var syge.

Det viste sig, at de patienter, der stadig var syge efter 6 måneder, havde tyndere hjernebark i et område med central betydning for bl.a. de kognitive funktioner (posterior cingulate cortex). Et andet fund i denne gruppe var, at de havde en lavere gennemstrømning af blod i frontallappen og temporallappen, der begge har essentiel betydning for bl.a. hukommelse og personlighed. Hos de deprimerede blev der også påvist lavere niveauer af stoffer, der er vigtige for immunforsvaret.

Kombinationen af et svækket immunforsvar og et højt niveau af kortisol kan måske føre til en ”kædereaktion”, der gør, at patienterne ikke kommer sig: Formentlig er det aktivering af specifikke pro-inflammatoriske cytokiner, der fører til en øget produktion af kortisol. Det kan så igen medføre tab af hjernecel- ler – og dermed tyndere hjernebark.

Overproduktion af kortisol mindsker desuden antallet af serotonin-receptorer i hjernen, og netop serotonin menes at kunne påvirke blodgennemstrømningen.

Inflammatoriske processer vil også kunne føre til tab af støt- teceller i hjernen og dermed lavere niveauer af de stoffer, som disse celler ellers producerer.

Der kræves dog mere forskning, før man kan fastslå, at inflam- matoriske processer i kombination med abnorme niveauer af kortisol kan have indflydelse på depression hos prædispone- rede individer.

mindre stigma og mystik

Undersøgelsen gør det desuden tydeligt, at patienter med de- pression ikke kan kategoriseres og behandles som én homogen gruppe. Samtidig bidrager den med konkret information om, at patienternes sygdom faktisk kan spores, følges og ses i hjernen.

På en måde, der er anderledes præcis og håndgribelig, i forhold til hvad der hidtil har været muligt.

En voksende erkendelse af, at biologiske og kemiske forhold spiller en stor og måske afgørende rolle ved psykisk sygdom, har først og fremmest betydning for patienternes diagnose og behandling. Samtidig kan det medvirke til at nedbryde nogle af de fordomme, der stadig knytter sig til de psykiske lidelser – for bliver det mere konkret, hvad patienterne fejler, bliver det også mere ”legalt” og lettere at tale om.

Også derfor er der et stort potentiale i, at forskere på tværs af specialer mødes for at løse flere at de ”mysterier”, som psy- kiatrien fortsat rummer (for) mange af.

symptomer på depression eller depressions-lignende symptomer?

Når patienter udredes for depression sker det ofte ved hjælp af rating scales (Hamilton m.fl.), hvor der spørges ind til en lang række af de typiske symptomer på depression. Patienterne svarer så på, hvor lidt eller meget de er belastet af de faktorer, der bliver nævnt.

Men hvor sikker er egentlig en diagnose, der i så høj grad bygger på det generelle og på det, patienterne selv fortæller? Og hvor sikkert er det, at det reelt er symptomer på depression, patienterne beskri­

ver? Måske er det snarere depressions­lignende symptomer?

Hvis patienten f.eks. føler sig træt, trist og har problemer med koncentration og hukommelse, så kan det være tegn på depression, men det kan også være anden form for sygdom, der er på spil.

Diabetes måske? Eller hjerteproblemer?

Et sammenfald af symptomer betyder ikke auto­

matisk, at patienterne fejler det samme. Depressive symptomer kan være tegn på somatisk sygdom – og omvendt. Derfor er det vigtigt, at der også sker en grundig somatisk udredning – med afsæt i de speci­

fikke symptomer, den enkelte patient kommer med.

Læge og ph.d. Hanna Järnum

Hvordan

ser en depression

egentlig ud…?

Tekst: Gudrun Haller Foto Ole Hein Pedersen

På Center for Psykiatrisk Forskning ved Aarhus Universitetshospital, Risskov foregår flere forskningsprojekter, som ser på sammenhængene mellem depression og blodpropper. Et af projekterne har fokus på sammenhænge mellem depres- sion og hjertesygdom hos førstegangsde- primerede over 50 år. Projektet ledes af læge Torben Albert Devantier.

– Vi ved, at der er en sammenhæng mellem depression og hjertekarsygdom, men om det går den ene eller anden vej eller begge, ved vi ikke endnu, siger professor Poul Videbech, der er vejleder på projektet. Men vi ved, at risikoen for at få en blodprop i hjertet er fordoblet, hvis man har haft en depression.

– Der er mange teorier om denne sammenhæng, men i dette projekt er vi specielt interesseret i, om hjernefor- andringer, som hænger sammen med depression, er forbundet til forkalkning af hjertets blodkar.

Fra blandt andre læge Rikke Beese Dalbys forskning ved man, at depres- sionsramte er særligt disponerede for forandringerne i det område af hjernen, som kaldes den hvide substans. Foran- dringerne, som også kaldes white matter lesions, kan optræde hos alle mennesker, men nye undersøgelser viser, at men- nesker, der får depression sent i livet, har flere af disse skader end andre menne-

At se ind i kroppen

Forskerne håber, at MR- og CT-skanninger kan give indblik i sammen- hænge mellem depression og blodpropper i hjerte og hjerne, så der kan sættes ind med effektiv forebyggelse

Mennesker, der får den første depression efter de er fyldt 50 år, har større risiko for at få en blodprop end jævnaldrende, der ikke har depression. Og mennesker, der har haft en blodprop i hjertet eller hjernen, har en øget risiko for at få en depression end andre, der ikke har haft en blodprop. Det er fakta, som forskere ved Aarhus Universitetshospital, Risskov søger at udrede ved hjælp af nye billeddiagnostiske værktøjer.

Psykiatere stiller skarpt på

depression og

blodpropper

sker. Og de skader øger markant risikoen for at få en blodprop.

Det er de nye billeddiagnostiske værk tøjer, der har sat forskerne i stand til at granske forandringer i hjernen, og som nu også skal bruges til at vise, om disse forandringer har forbindelse til forkalk- ning af hjertets blodkar.

patienterne rekrUtteres fra psy- kiatrien

Der er 30 patienter med i projektet, som er rekrutteret fra psykiatrien i Region Midtjylland, plus 30 i en kontrolgruppe.

Deltagerne undersøges ved:

• Psykiatrisk interview

• MR (magnetisk resonans-skanning) af hjernen

• Koronarcalciumskanning af hjertets blodkar

Herudover foretages blodtryksmåling og en række biokemiske målinger.

Undersøgelserne udføres som led i et større klinisk udredningsprogram ved Neuropsykiatrisk Klinik (NK) som administrativt hører under Center for Psykiatrisk Forskning (CPF) på Aarhus Universitetshospital i Risskov (AUHR), og projektet bliver gennemført i et sam- arbejde mellem bl.a. CPF, Center for Funktionelt Integrativ Neurovidenskab (CFIN) på Aarhus Universitetshospital

Mr-skanning

MR­skanning (magnetic resonance imaging, MRI) til un­

dersøgelse af patienter med de­

pression har været kendt siden slutningen af 1980’erne, men har hidtil ikke været anvendt rutinemæssigt i den diagnostiske udredning.

Den teknologiske udvikling indenfor billeddannende tek­

nikker har imidlertid medført, at man i dag med komplicerede MR­skanningsteknikker kan få indsigt i såvel strukturelle som funktionelle forhold i hjernen ved depression.

(AUH) og Hjertemedicinsk Afdeling på Vejle Sygehus.

skal indhente 15-20 leveår

De depressionsramte patienter er meget interesseret i at deltage i forskningspro- jektet. De vil gerne have hjertet undersøgt og kan se ideen i, at der kan sættes ind med forebyggelse, hvis der er noget galt.

Næsten alle patienter siger ja til at være med. De vil gerne bidrage til forskning og til at hjælpe andre. Det giver god mening for dem.

– Desuden føler de sig rigtig godt behandlet, når de er med i et projekt. Her bliver de virkelig grundigt undersøgt, og der bliver taget hånd om dem, fortæller Poul Videbech.

– Vi har med en patientgruppe at gøre, som statistisk lever 15 til 20 år min- dre end andre, der ikke er psykisk syge.

Så vi har nogle år at indhente for vores patienter, så alt hvad der kan vise, hvad det er for mekanismer i kroppen, der gør patienten syg, skal vi have udredt. Pro- jektet kan måske pege på mekanismer, så vi kan sætte ind med forebyggelse, der kan fjerne årsagerne til, at kar bliver skrøbelige.

– Vi ved, at usund levevis har en betydning for udviklingen af læsioner i hjernen og for den øgede risiko for

blodpropper i både hjerne og hjerte. Vi ved også, at årsagerne til læsionerne bl.a.

skal findes i risikofaktorer som rygning, forhøjet blodtryk og diabetes. Men vi har brug for at vide mere, understreger Poul Videbech, som regner med, at der er resultater af undersøgelsen om et år.

øget brUg af skanning i klinikken På Aarhus Universitetshospital, Risskov er man foregangsfolk, når det gælder brug af de nye billeddiagnostiske værk- tøjer i forskningen, men i den daglige klinik er man ikke så langt, oplyser Poul Videbech.

På neuropsykiatrisk klinik bliver MR- skanninger af hjernen imidlertid brugt i stigende grad. Det er ikke sådan, at alle deprimerede bør skannes, særligt ikke ukomplicerede tilfælde, som reagerer hurtigt på behandling. Men i sværere til- fælde kan det gøre en forskel – især ved langvarig depression, hvor behandling ikke virker og ved depression med svære kognitive problemer.

– Her kan en hjerneskanning give et billede af, om der er mange læsioner i pa- tientens hjerne, og om patienten derfor skal have blodfortyndende behandling for at forebygge blodpropper i hjerte og hjerne, forklarer Poul Videbech.

Psykiatere stiller skarpt på

depression og

blodpropper

mysteriet om væksten

Udviklingen i den abnorme vækst og mulighederne for at påvirke den i positiv retning er man blevet klogere på igennem de seneste år. Det skyldes bl.a., at instituttets forskere bruger CT-skannere til at se ind i kæbens væv og knogler. Ved hjælp af computergrafik kan skanningerne vise, hvordan vækst og vækstafvigelser foregår på hver enkelt patient – ganske enkelt Af Kirsten Olesen Foto Ole Hein Pedersen

Når et barn bliver ramt af børneleddegigt, påvir- ker sygdommen kroppens led og kan også ramme kæbeleddet – i værste fald med forkert bid, kosme- tiske problemer og tyggevanskeligheder til følge, hvis kæben vokser sig skæv. Kæbeleddet, er nemlig det eneste led hvis anatomi og måde at vokse på, gør det særdeles sårbart over for sygdomsmæssige påvirk- ninger, og væksten i kæbeleddet er for en stor del ansvarlig for underansigtets udvikling.

I den situation træder specialtandlæger til. Or- topædiske behandlinger og tandregulering påvirker nemlig væksten i kæberne, og tandlæger med spe- ciale i tandregulering – ortodonti – har magt til at få tænder ind på rad og række og få sammenbiddet til at udvikle sig korrekt, selv om sygdommen trækker i modsat retning.

Med skanning af kæberne på forskellige udvik- lingstrin og 3-D computeranimationer som stadigt vigtigere redskaber er det i dag lykkedes dem at komme rigtig langt i behandlingen af en sygdom, som har sat grå hår i hovedet på reumatologer og specialtandlæger verden over:

”Tidligere ventede vi på, at barnet var udvokset, hvorpå ansigtsdeformiteten måtte behandles med en omfattende ki- rurgisk behandling. Men lige nu har vi introduceret forskellige tidlige behandlingstiltag, som støttes af computerteknologien, og her på stedet er vi meget langt fremme”, fortæller lektor DDS, ph.d. Thomas Klit Pedersen fra Institut for Odontologi på Aarhus Universitet.

At se ind i kroppen

Med skanning og 3-D computeranimationer som stadigt vigtigere red skaber er ortodontis- ter ne kom met rigtig langt i behandlingen af børneledde- gigt i kæben, som har sat grå hår i hovedet på reumatologer og specialtandlæger verden over

Specialtandlæger fra Institut for Odontologi træder til, når børn har leddegigt i kæben. Skanninger og com­

puterteknik er deres medsammensvorne i en behand­

ling, der på verdensplan er langt fremme.

Der er bid i 3D

ved at lægge billeder fra forskellige perioder oven i hinanden.

På samme måde kan effekten af behandlingen vurderes.

Den viden har kastet afgørende lys over spørgsmålet om, hvordan underansigtet vokser; både når det går godt, og når det går i en skæv retning og kan resultere i underudviklet hage, smerter og problemer med at tygge.

Og det spørgsmål er helt centralt for forskere og behandlere:

”Sammen med kolleger verden over har vi gennem de se- neste tyve år diskuteret, hvad problemet ved vækstafvigelse er;

dels hvordan væksten i underansigtet foregår, dels hvordan den patologiske vækst foregår”, fortæller Thomas Klit Pedersen.

”Det hjælper teknologien os nu med at afdække, så selv om vi ikke kan behandle børneleddegigt i kæbeleddet 100 pct., er vi i dag kommet meget langt”.

Det gælder i forskningscentre verden over, og det gælder i Aarhus. Her er forskning og behandling centreret omkring Institut for Odontologi på Aarhus Universitet og Tand-, Mund- og Kæbekirurgisk Afdeling O på Aarhus Universitetshospital, hvor de to odontologiske specialer – kæbekirurgi og ortodonti – forener kræfterne i tæt samarbejde med kolleger i det interna- tionale forskningsmiljø.

virtUelle operationer

Men den helt store revolution i selve behandlingsplanlægnin- gen ligger i brugen af data fra en såkaldt Cone Beam CT-skanner – en tredimensional røntgenteknologi, som kan generere indre strukturer og forhold mellem kæber, tænder og led i alle planer og kan konstruere en 3-D model af patientens kranie – med uhyre nøjagtighed og med strålingsdoser, der er langt mindre end konventionel CT-skanning.

Faktisk er teknologien så nøjagtig, at computerbillederne

kan bruges til at tilrettelægge operationer med millimeters præcision. Kæbekirurgerne kan se, hvor de kan skære, stude- rende kan øve sig i at skære – uden at patienten er til stedet.

Og samtidig bruger man færre røntgenbilleder.

Så ved at flytte en stor del af arbejdet med at rekonstruere røntgenbilleder og med detaljeret at planlægge behandlingerne til computerskærmen spares børnene både for ubehag og strålinger.

Teknologien er taget i brug nogle steder i verden, men er stadig under udvikling. Afd. for Ortodonti, Institut for Odonto- logi ved Aarhus Universitet og Tand-, Mund- og Kæbekirurgisk Afdeling O, Aarhus Universitetshospital er således lige nu ved at udvikle deres eget computerprogram, der skal kunne bearbejde Cone Beam skannerens billeder og anvende dem til virtuel planlægning. For, som Thomas Klit Pedersen siger:

”Vi har vores egne visioner, der styres af patienternes behov for optimale og kvalitetssikrede behandlinger, så vi vil have vores egne fingeraftryk på udviklingen af det perfekte system. Og det er lige på trapperne”.

Vi vil have vores egne fingeraftryk på udviklingen af det perfekte system. Og det er lige på trapperne, siger lektor Thomas Klit Pedersen fra Institut for Odontologi på Aarhus Universitet

Der er bid i 3D

Børneleddegigt i kæben

· Hvert år behandler specialtandlægerne i Aarhus om­

kring 300 børn med børneleddegigt i kæbeleddet.

· Børneleddegigt rammer børn under 16 år.

· Ortodonti er et speciale, der beskæftiger sig med kæ­

bernes og tændernes stilling, vækst og udvikling.

· Lektor Thomas Klit Pedersen fra Institut for Odontologi, Aarhus Universitet, er aktiv i samarbejdet EuroTMJoint, der p.t. arbejder på at blive en officiel europæisk organisation for behandling af børneleddegigt i kæben.

Han er formand for arbejdsgruppen ”Behandling”, der arbejder på en konsensusprotokol.

mærket. Denne dosis blev sprøjtet ind i en patient med lungekræft. Og lidt efter kunne man se på skanningen, hvor ra- dioaktiviteten hobede sig op – f.eks. om det var inde i kræftknuden.

17 patienter blev skannet på denne måde. Og resultaterne viste, at primært de patienter, som fik stoffet ophobet i kræft- knuderne, havde god gavn af Erlotinib.

– For patienterne kan resultaterne på længere sigt betyde, at vi kan skanne dem i begyndelsen af deres behand- lingsforløb for at se, om de tilhører den gruppe, der responderer på Erlotinib.

Overraskende viste det sig også, at stoffet hos en enkelt patient kunne trænge over blodhjerne-barrieren og ophobe sig i hjernemetastaser. Dette resultat er yderst interessant, fordi kræft- læger i mange år har diskuteret, hvorvidt traditionel kemoterapi formår at trænge over blodhjerne-barrieren.

At se ind i kroppen

Aarhus Universitetshospital begyndte man at bruge Erlotinib i 2005. Og erfarin- gen her har været, at kun 10-20 procent af patienterne har haft gavn af medicinen.

Da behandlingen tilmed er dyr, blev det desto mere vigtigt at finde ud af, hvorfor nogle få patienter havde rigtig god gavn af medicinen, og andre slet ikke.

– Vores første idé var at bruge en PET-skanning til at undersøge, hvordan Erlotinib bliver optaget i kroppen, siger Britta Weber.

Hendes kollega Ashfaque Memon fra Klinisk Biokemisk Afdeling, som stod for forsøget med PET-skanningerne, havde på det tidspunkt allerede vist særdeles interessante resultater på mus.

radioaktiv medicin

En kemiker fra PET-centret fik fremstillet en dosis Erlotinib, som var radioaktivt Af Anne Westh Foto Ole Hein Pedersen

Lungekræft. En ubarmhjertig diagnose at få stemplet på sig. Det kender læge Britta Weber alt til. Fra sit arbejde på Onkolo- gisk Afdeling D på Aarhus Universitets- hospital ved hun, at sygdommen ofte bli- ver opdaget i så fremskredent et stadie, at der kun er få måneder tilbage at leve i. Og kemoterapi og strålebehandling kan kun forlænge livet med nogle måneder.

Men alligevel. Britta Weber har opda- get, at der er nogle lyspunkter blandt de mange triste skæbner. For en lille gruppe patienter har rigtig god effekt af en bestemt type skræddersyet kræftmedicin – kaldet Erlotinib.

– Det fik mig til at spekulere på, om det mon var muligt at forudsige hvilke patienter, der ville få gavn af Erlotinib, fortæller Britta Weber. Og det blev starten på hendes ph.d.-projekt, som er tilknyttet Klinisk Biokemisk Afdeling.

begrænset sUcces

Erlotinib er et af de første præparater i en ny generation af kræftmedicin - kaldet skræddersyet kræftmedicin. Skrædder- syet fordi den ikke angriber alle celler, men kun et bestemt mål. For Erlotinibs vedkommende den epidermale vækst- faktor-receptor, som er en af de vigtigste vækstreceptorer på kræftcellerne.

På verdensplan havde man set rigtig gode resultater af de første celle- og dyre- forsøg med Erlotinib. Så forventningerne til de første kliniske studier var høje.

De viste sig dog ikke at holde stik. På

Hvordan sikrer man sig, at dyr lunge­

kræftmedicin kun bliver givet til de patienter, der virkelig har gavn af den?

På Aarhus Universitetshospital har en PET­skanning vist sig at være en del af svaret.

Skræddersyet

på jagt efter mUtationer

Men for Britta Weber sluttede arbejdet ikke med PET-skanningerne. For hun ville også finde ud af, hvorfor nogle pa- tienter ophober Erlotinib i kræftknuderne og andre ikke gør.

I dag ved man allerede fra viden- skabelige studier, at de fleste patienter, der responderer på Erlotinib, har en mutation i den epidermale vækstfaktor- receptor. Og denne mutation kan der undersøges for, hvis man har en vævs- prøve fra patienten. Så med hjælp fra Patologisk Institut gik Britta Weber i gang med at indsamle vævsprøver og tog sam- tidig blodprøver på 400 patienter, som i de sidste tre år er blevet behandlet med Erlotinib på Aarhus Universitetshospital.

Indsamlingen er netop afsluttet og i de kommende måneder skal Britta Weber og hendes kolleger i gang med at analy- sere prøverne.

Analyserne foregår ved hjælp af en gen- sekventeringsmaskine: Små tynde skiver af vævsprøverne bliver oprenset, og DNA-materialet opformeret. Herefter læg- ges DNA-materialet på en mikrochip og puttes ind i en gensekventeringsmaskine.

Maskinen kan med meget følsomme metoder beregne, om patienten har en mutation i vækstfaktor-receptoren.

– Fra vores PET-skanninger ved vi, at ikke alle tumorer optager Erlotinib. Det spændende bliver nu at finde ud af, om det kun er tumorerne med mutationen, der optager medicinen.

patienter lever længere

I november publicerer Britta Weber og hendes kolleger allerede resultaterne fra to af de patienter, som deltager i det store studie, hvor vævsprøverne bliver under- søgt for mutationer. Disse to patienter

har haft så god effekt af Erlotinib, at man til sidst besluttede sig for at operere resten af deres tumor ud. Her fandt man overhovedet ingen levende kræftceller. Et meget opløftende resultat.

– Vi kan ikke sige, at patienterne er helbredt. Men man skal huske på, at overlevelsen for disse patienter normalt ville være fire måneder fra det tidspunkt, hvor de begynder på behandlingen med Erlotinib. Så set i den sammenhæng er resultaterne meget opløftende.

– Alt i alt er jeg meget optimistisk over for den lille gruppe af patienter, der responderer godt på Erlotinib. For nu be- gynder vi for alvor at finde ud af, hvordan vi kan identificere dem fra begyndelsen af deres behandlingsforløb. Og måske vil vores metoder også kunne bruges til at målrette andre typer af skræddersyet

kræftmedicin.

lungekræft

Patienter med lungekræft har en meget dårlig prognose. Ofte opdages kræft i lungerne så sent, at patienten kun har kort tid tilbage at leve i.

Kun 25 procent af patienterne får opda­

get deres kræft så tidligt, at det er muligt at operere den væk. De resterende 75 procent får opdaget kræften på så sent et tidspunkt, at en operation ikke er mulig. Disse patienter tilbydes palliativ behandling.

Fra det tidspunkt, hvor kræften bliver opdaget, vil en patient i gennemsnit overleve fire måneder, hvis man ikke bliver behandlet. Med standardbehand­

ling vil man overleve i gennemsnit otte måneder.

Skræddersyet kamp mod lungekræft

som ikke er meget større end en iPhone.

Snart kommer miniskanneren i en endnu mere avanceret version med forskellige transducere, så den kan bruges ikke bare til ultralydsskanning af hjertet, men også til maveregionen, venerne, lunger, osv.

På Anæstesiologisk-Intensiv Afde- ling I på Aarhus Universitetshospital i Skejby har man i dag 25 ultralydsskan- nere. Meget af ultralydsudstyret i Skejby er doneret af The John and Birthe Meyer Foundation, men sidste år investerede ho- spitalet i yderligere ti skannere, så endnu flere kunne få glæde af teknologien.

fra hypotese til viden

– Grundlæggende handler det jo om at have den rette arbejdshypotese fra starten. Med point-of-care ultralyd bliver hypotese til viden, fordi man meget klart kan se, hvad der foregår, uanset om det – De senere par år er det for alvor gået

stærkt. Apparaterne bliver bedre og bil- ligere, og lige om lidt kommer vi til at se handy multifunktionelle lommeskanner, der både kan tages med overalt og bruges over hele kroppen, fortæller Erik Sloth, som sidste år blev verdens første anæ- stesiolog, der kunne kalde sig professor i klinisk og eksperimentel ultralydsdiag- nostik.

– Det giver en helt anden fleksibilitet, end vi har kendt til tidligere. I fremtiden vil de nye ultralydsskannere være fast inventar ikke bare på mange hospitalsaf- delinger, men også i lægebiler, lægeheli- koptere og hos praktiserende læger.

Jeg er slet ikke i tvivl om, at fokuseret ultralydsdiagnostik vil blive udbredt i et omfang, vi slet ikke har fantasi til at forestille os i dag, uddyber han.

Det seneste skud på teknologistam- men er en håndholdt lommeskanner, Af Lotte Fisker Jørgensen Foto Ole Hein Pedersen

Ultralydsteknologien bliver bedre og billigere, og det er et spørgsmål om tid, før fokuseret ultralyd har afløst stetoskopet som et af lægens vigtigste arbejdsredskaber. Det mener i hvert fald professor Erik Sloth, som gennem 20 år har arbejdet med ultralydsdiag­

nostik.

At se ind i kroppen

Ultralyd