Danmarks Kunstbibliotek The Danish National Art Library

73  Download (0)

Full text

(1)

Digitaliseret af / Digitised by

Danmarks Kunstbibliotek The Danish National Art Library

København / Copenhagen

(2)

For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kunstbib.dk

For information on copyright and user rights, please consult www.kunstbib.dk

(3)

A R K I T E K T E N

1 9 2 9

(4)

A R K I T E K T E N

M E D D E L E L S E R F R A

A K A D E M I S K A R K I T E K T F O R E N I N G

R E D A K T I O N S U D V A L G :

KAY F I S K E R ‘ J . T V E D E - V . L A U R I T Z E N

R E D A K T I O N :

S T E E N E I L E R R A S M U S S E N

W I L L Y H A N S E N

X X X I B I N D

A K A D E M I S K A R K I T E K T F O R E N I N G K Ø B E N H A V N

1 9 2 9

(5)

C ^ ( o ^

T I L

D E T T E B I N D E R D E R Y D E T S T Ø T T E AF S T A D S A R K I T E K T E N S D I R E K T O R A T

U N D E R V I S N I N G S M I N I S T E R I E T N Y C A R L S B E R G F O N D E T

C A R L S B E R G F O N D E T

Trykt kos Bianco Luno.

Ætsningerne udført af F. Hendriksen.

Papir fra De forenede Papirfabrikker.

(6)

I N D H O L D

A ndreas C lem m ensen, af A rk ite k t Carl Schiøtz... 1

A lfred J . R å v a d og h an s B y p la n v æ rk , B orgm esterbogen, af A rk ite k t Ivar B entsen... 15

A rb ejd er u d fø rt af S ta d s a rk ite k te n i K ø b en h av n 1925—1 9 2 9 ... 17

Nogle nye B ygninger og deres T enden ser, af A rk ite k t Steen Eiler Rasmussen 45 Nogle A rb ejd er p a a F o raarsu d stillin g en , af A rk ite k te rn e Niels Hauberg, Ib Runding, H enning Hansen, Helmuth Christiansen, S. G. A lbinus og Tho­ mas H a v n in g... 65

Om R oskilde D om kirkes A lder, af A rk ite k t M artin Borch ... 85

K o n k u rren cen om e t d an sk S tu d e n te rh u s i P a r is ... 91

Nogle K irk eb y g n in g er, af A rk ite k te rn e Carl Brummer, H ans H uusm ann, F. A p ­ pel, A xel G. Jørgensen, K risten Gørding og Carl Schiøtz... 97

K o lonien F ila d e lf ia ... 121

De nye B ygninger og deres F o rm aal, af O verlæ ge, Dr. m ed. H . I. Schou. 121 B ygningernes U dførelse, af A rk ite k t Frederik W a g n er... 125

E n H ilsen i A nledning af Den p o ly tek n isk e L æ re a n sta lts F lu n d red aa rsju b ilæ u m 1929 ... 133

C arlsbergbryggerierne og deres B yg ningshistorie, af A rk ite k t M . K . Michaelsen . 135 G am le C a r l s b e r g ... 135

N y C a rlsb e rg ... 157

De sa m m e n slu tte d e B ry g g e rie r... 169

F ra A m erika, N y t og G am m elt, af K on to rch ef, L ek to r K a i H endriksen... 193

S vensk A rk ite k tu r, A rb ejd er af E. G. A splun d , af A rk ite k t Steen Eiler R a s­ mussen... 205

To U d stillin g er, af A rk ite k t E. Wedepohl, H a m b o rg ... 229

U d stillin g en Bolig og A rb ejd sru m , B r e s la u ... 229

A k ad em isk A rk itek tfo ren in g s Bygge- og B oligudstilling, K ø b en h av n . . . . 236

(7)

A L F A B E T I S K N A V N E - OG S A G R E G I S T E R

Albinus, S. G .: Maleren N. V. Dorphs Hus 76.

Amerika, Fra. Af Kai Hendriksen 193.

Andersen, Vald.: Vægdekoration 65.

Appel, F r.: Ansgarkirken i Hedehusene 103.

(I Samarbejde med Kristen Gording); Hans Tavsens Kirke 109.

Asplund, E. G., Arbejder af 205.

Bay, Erik: Eorslag til et dansk Studenterhus i Paris 92.

Beboelseshus i Stockholmsgade 9.

Bentsen, Ivar 15.

Bie, Curt 30.

Boligkarré ved Bogfinkevej 22.

Borch, Martin: Om Roskilde Domkirkes Alder 85.

Brummer, Carl: Gurre Kirke 97. Unitarernes Hus 118.

Carlsbergbryggerierne og deres Bygningshistorie.

Af M. K. Michaelsen 135.

Christiansen, H elm uth: Courtaulds 74.

Clemmensen, Andreas. Af Carl Schiøtz 1. — Ar­

bejder 3—14.

Dahlerup, Vilh.: Ny Carlsberg 158.

Danaide, Johs. Bjergs 27.

Dianalund Nervesanatorium. Af Fr. Wagner 125.

Engeli, Emil 26.

Enghaven, Bebyggelsen i 19 f.

Filadelfia, Kolonien. Af H. I. Schou og Fr. Wag­

ner 121.

Fisker, Kay: Forslag til et dansk Studenterhus i Paris 95.

Flagdekoration 44.

Foraarsudstillingen 65.

Gastrykregulatorhus ved Borups Allé 43.

Gemzøe, K. H. 27.

Gording, Kristen (og Fr. Appel): Hans Tavsens Kirke 109. .

Gottlob, Kaj: Forslag til et dansk Studenterhus i Paris 90.

Hansen, Henning: Københavns Skipperforenings Nybygning 72.

Harild, C.: Ny Carlsberg 171.

Hauberg, Niels: Amagerbroskolen 68. (I Sam­

arbejde med Edv. Thomsen): Gjentofte Statsskole 55.

Havning, Thomas: Et Hus til en Arkitekt 18.

Helweg-Møller, B.: Forslag til et dansk Stu­

denterhus i Paris 93.

Hendriksen, Kai: Fra Amerika 193.

Hus paa Kulien, Lilienbergs 12.

Huusmann, Hans: Vojens Kirke 100.

Hygom, Louis: Forslag til et dansk Studenterhus i Paris 94.

Immanuelskirken 4.

Jacobsen, Arne 20.

Jacobsen, J. C.: Pompei 149.

Jørgensen, Axel G.: Kirken i Holsted 106.

Kampmann, H.: Hovedbygningen paa Ny Carls­

berg 166. Ny Carlsberg Glyptotek 168.

Kirkebygninger, Nogle 97.

Kirken i Istedgade 11.

Klein, V.: Bryghuset paa Ny Carlsberg 160.

Kolonien Filadelfia. Af H. I. Schou og Fr. Wag­

ner 121.

Lund, F. C. 38, Forslag til en Landsudstilling 82.

Lunding, Ib 34. Rækkehuse ved Tranegaards- vej 70.

Lunding, Major 19.

Michaelsen, M. K.: Carlshergbryggerierne og deres Bygningshistorie 135.

Nebelong, N. S. (og C. F. Thomsen): Carlsberg- bryggeriets Bygninger 141 f.

Nogle nye Bygninger. Af Steen Eiler Rasmussen 45.

Omnibustyper 36.

Pharmaceutisk Læreanstalt 8.

Polyteknisk Læreanstalt, En Hilsen til 133.

Rasmussen, Steen Eiler: Nogle nye Bygninger 45.

Svensk Arkitektur 205.

Rekonvalescenthjem paa Fuglehakken 24.

Roskilde Domkirke 14.

Roskilde Domkirkes Alder, Om. Af Martin Borch 85.

Rue, Tage 40.

Råvad, Alf. J. 15.

Schiøtz, Carl: Andreas Clemmensen 1. Messias- kirken i Gjentofte 113.

Schou, H. I .: Kolonien Filadelfia 121.

Skandiateatern, Stockholm 207.

Skovgaard, H. G.: Polyteknisk Læreanstalts Segl 134.

Skovkirkegaarden, Stockholm 226.

Springvand paa Enghaveplads 26.

Stadford: Broen ved GI. Carlsberg 140.

(8)

Stadsarkitektens Arbejder 17.

Stadsbiblioteket, Stoekholm 213.

Stilling: Staldbygning ved GI. Carlsberg 146.

Studenterhus i Paris, Konkurrencen om et dansk 91.

Svensk Arkitektur, Arbejder af E. G. Asplund.

Af Steen Eiler Rasmussen 205.

Søbredderne 18 f.

Sølling, Svend 24.

Tengbom, Ivar: Koncerthuset, Stockholm 206.

Thomsen, C. E. (og N. S. Nebelong): Carlsberg- bryggeriets Bygninger 151.

Thomsen, Edvard: Kapel paa Ordrup Kirke- gaard 45. Hus i Gjentofte 46. Abehuset i

Zoologisk Have 48. Benzintankstation vel BernstorlTvejen 64. (I Samarbejde med Niels Hauberg): Gjentofte Statsskole 55.

Udstillinger i Breslau og København. Af E.

Wedepohl 229.

Utzon-Frank, E. 45.

Vandtaarnet i Brønshøj 21.

Villa i Helsingborg, Major v. Dardels 11.

Villa i Kristianiagade, Otto Benzons 7.

Villa paa Svanemøllevej, A. Clemmensens 12.

Wagner, Er.: Kolonien Filadelfia og Nervesana­

toriet Dianalund 125.

Wedepohl, E.: To Udstillinger, Breslau og Kø­

benhavn 229.

(9)

/ f / f

å

A N D R E A S C L E M M E N S E N

7. A u g u s t 1 8 5 2 t 5. D e c e m b e r 1 9 2 8

Da jeg tegn ed e hos C lem m ensen, blev h an s æ ldste D a tte r k o n firm eret, og et P a r D age efte r K o n firm atio n en kom C lem m ensens gam le Mor p aa Besøg. T egnerne m a a tte h jæ lpe hende op p aa 4. Sal og h v ile m ed en S tol p a a T rap p erep o sern e. „D et h av d e A ndreas aldrig h a ft T aalm o d ig h ed t i l , “ sukkede den gam le D am e, og sk ø n t vi a lts a a h er fra p aalid elig ste K ilde fik a t vide, a t Clem m ensens b erø m te H eftig h ed ikke v a r af n y D ato , blev disse K on firm ation s og H je m m e fe st’s D age G ru n d en til, a t jeg læ rte Clem m ensen a t kende saad an , a t jeg siden ald rig regnede h an s H eftig ­ hed for a n d e t end et selvfølgeligt Led i denne stæ rk e og fornem m e P ersonligheds Væsen.

D et er ikke nok a t kende h an s S tra n d a rc h ite k tu r ude i H o rn b æ k eller hans E tag eh u se r u n d t om i K ø b en h av n for a t bedøm m e C lem m ensen som A rc h ite k t, og lige saa lid t k u n d e m an bedøm m e h a m som M enneske ved a t væ re sam m en m ed h a m i F o rh a n d lin g e r om B yggesager, der fa ld t h a m saa u tro lig sv æ rt, a t h a n p lu d ­ selig k u n d e føle sig som e t D yr, der opdager, a t d e t er sp æ rret inde, og glem m er e th v e r t H en sy n for a t kom m e fri.

XXXI. 1. 1

(10)

I u d p ræ g e t G rad træ n g te Clem m ensen til d et, som v i alle su k k er efter, fuld T illid, fu ld F o rstaaelse og k u n stn e risk F rih ed . K u n h v o r h a n h av d e d et, fa a r vi a t se, h v a d h a n k u n d e yde som A rc h ite k t i sine b ed ste A rb ejd er, og ganske d et sam m e g jorde sig gæ ldende hos h a m som M enneske. D erfor m a a tte m a n kende h a m i h an s eget sm u k ke og hyggelige H jem , S vanem øllevej 80, om g iv et af F am ilie eller tillid sfu ld e V enner.

M an m a a tte k en d e „ P a p a “ (u d t. p a p p a ), m an m aa hav e k e n d t A nd reas og D ag m ar og nogle sm aa v id u n d erlig e S am taler om „ P a læ stile n “ , som h u n p a a sto d , hendes M and selv h av d e „kreeret“, m an m a a — ja u n d s k y ld — en G ang h av e glæ det h a m og d erfo r m o d ta g e t en T ak , som n a a r K ongen v ed en en k elt L ejlighed b lo tte r H o v ed et. M an m aa ogsaa h av e tø m t e t Glas V erm u th sam m en m ed h a m og set og h ø rt denne T ry lled rik s V irk n in g p aa slum rende Ita lie n sm in d e r i h an s K u n stn ersin d . E en G ang h a r jeg set noget, der lignede en T aa re, i h an s Ø jne og m æ rk e t som en V ib reren i S te m m e n — d et v a r, da Mogens som h alv v o k sen h av d e m a let noget T an g

„sgu som m a n saa d e t i V an d et ved H o rn b æ k . . .“ D e tte v a r for s tæ rk t for P a p a , og d e t er den Slags sm aa T ing, m an m aa h av e set og o p lev et for ikke a t ta g e fejl af denne stejle og um edgørlige A rc h ite k t m ed d et hvasse B lik og d e t fornem m e A nsigt.

E n d n u eet om h a m selv, in d en jeg o m ta le r h an s A rb ejd er. Lige før d en o v en ­ o m ta lte K o n firm atio n v iste C lem m ensen m ig en D ag en B ibel, som D a tte re n skulde h av e, og som h v e rt af B ørnene fik til K o n firm atio n en . Je g v a r un g og m odig nok, eller ta k tlø s nok til a t kom m e m ed et S p ørg sm aal om h an s eget F o rh o ld til den B i­

bel, som h a n vilde, a t alle h an s B ørn skulde eje. Je g h u sk er h an s S v ar saaledes:

„D e m ener, om jeg ikke tr o r p a a K risten d o m m en , jo jeg gør Schiøtz, m en ikke som P ræ stern e fre m stille r d e n .“

C lem m ensen levede, tro ed e , arb ejd ed e u d fra den personlige O p fattelse og O p­

levelse, og d a h ans A rb ejd er v a r d irek te U d try k herfor, k u n d e h a n ikke ta a le F o r­

slag til F o ran d rin g er.

F o r C lem m ensen v a r „ P e r og P o u l“ eller „v o x p o p u li“ som d e t røde K læ de for T y re n p aa A renaen , og d et v a r ganske ligegyldigt, om d et v a r en D e p arte m en tc h ef i M in isteriet eller en P rofessor v ed S e ru m in s titu te t eller M enigh ed sraad et v ed en L a n d s b y k irk e — de h v erk en k u n d e eller skulde fo rs ta a B y g n in g sk u n sten og m in d st af a lt Clemmensens.- V ar d er en M ulighed for a t sk u b b e F o rh an d lin g ern e over p aa A rc h ite k t J o h a n N ielsen, som i m ange A ar v a r h a m en u u n d v æ rlig H jæ lp i A rb ej­

d et, saa gjorde h a n d e t. H a n h av d e gode V enner b la n d t A rc h ite k te rn e , m en ik k e for deres A rc h ite k tu r’s S kyld. U d en fo r A rb e jd stid e n h v ilte h e lst ogsaa A rch itek - tu re n .

E n H o v edforskel m ellem den forrige og den n u v æ ren d e Slægts A rc h ite k te r er vel den, a t de fø rstes M aal v a r a t frem b rin g e noget, d er g en sk ab te eller lignede d et b ed ste i sv u n d n e T id ers A rc h ite k tu r, b aad e Anlæg, B y g nin ger og D etailler, m ens de m o derne F o lk a rb e jd e r for a t skabe nye U d v ik lin g sm u lig h e d er (B y p lan er, F æ rd ­ selsforhold) og en n y A rc h ite k tu r, som g ror u d af de m od erne B ehov (B oligkarréer, in d u strielle A nlæ g, S p o rtsan læ g og m oderne Skoler).

C lem m ensen s ta a r p a a G ræ nsen. I G adebyggeriet er h a n m ed til a t lægge G ru n d en til Sim plificeringen og T ilp asn in g en efte r de m oderne K rav . H a n b ry d e r m ed sin egen F o rtid (S chlederm anns H us i R oskilde og Skolen i O ehlenschlågers- gade) og sla a r igennem m ed de k e n d te og ofte o m ta lte A rb ejd er i S tockholm sgade-

2

(11)

k v a rte re t (O tto Benzons V illa og P h a rm a c e u tisk L æ rea n stalt). K red itk a ssen for H usejere i N y V estergade k u n d e m aask e næ vnes som et in te re s sa n t O v erg an g s­

arb ejd e. M en h a n b liv er ved a t tilh ø re den gam le T id, tro fa s t, k a n vi g o dt sige, m od sine d y reb are a rc h ite k to n isk e O plevelser og g aar k u n m ed i d et m oderne p a a visse O m raad e r og f. E ks. ikke, n a a r h a n byggede K irk er (K irk en p a a B laag aard sp lad s er jo et af h ans seneste A rbejder) eller i K irk e g a a rd s a rc h ite k tu re n (B ispebjæ rg).

H an arb ejd ed e d ire k te u d fra sine S tu d ier, og disse v a r u h y re grundige. H ans S kitsebo gsb lade og O p m aalin g er er m eget sm uk k e, og d et er A rc h ite k tu r og A r­

c h ite k tu r altsam m en , h a n s a tte en Æ re i, a t der ik k e v a r nogen B ejlen til M aler-

■»i

y z >

iinhU}.

Skitsebogsblad fra 1869 af den 17-aarige Andreas Clemmensen.

k u n s te n m ed i S pillet. H an s F a r v a r fo rd rev en S øn derjyd e, v i k a n ogsaa sige, a t h an selv v a r d et, og h an v a r m ed til a t stem m e v ed G enforeningen i e t af de k ritisk e O m ­ ra a d e r („D e k a n b an d e p aa, h a n ste m te D an sk “ v a r der een d er sagde fornylig). P a a R ejsen fra S ø n d erjy llan d teg n ed e h a n som 12 A ars D reng sin fø rste S kitse af B y g­

nin g er m ed sp id st B ly a n t og fine S treg er og v iste m ig den en G ang som Bevis for, h v o r tid lig t d e t k u n d e spores, a t h a n skulde b liv e A rc h ite k t og ikke M aler.

C lem m ensen v a r E lev af H an s I. H olm og H erh o lt, m en h a n er i sine A rb ejd er kun p a a v irk e t af H erh o lt. D u eb rø d re H o sp ital i R oskilde f. E k s. k a n spores i Clem- m ensens K irk er, i Isted g ad e og p aa B laag aard sp lad s. C lem m ensens O pdagelse af og senere K æ rlighed til d e t 18. A arh u n d red es A rc h ite k tu r finder vi et U d try k for i een af h ans S k itser fra N y k jø b in g F a lste r, en P o rt i en H eg n sm u r m ellem to G avle m ed M an sard tag (S. 10). Je g ved ik k e B esked m ed h an s O phold h er, om d e t v a r la n g t eller k o rt, om h a n k om der ofte eller sjeld en t, m en der er ikke p a a denne S kitse noget, som ikke er g a a e t igen i h ans A rb ejd er, P o rtp ille rn e , M ansardform en, S k o rsten en , L aagen i M uren, Gesims og V ejrh an e, jeg k e n d e r d e t hele fra den Tid, jeg teg n ed e hos ham .

3

(12)

k '* ;#

1 * ' -

«¥\- V ■ ‘% ’

. ■ "i:'

.. -1

>-*<• tlHIIH H („lp I . J- IUIHM»i HH •< <“ ■<'

.Æzm . .■-*.=->- ■-■

Immanuelskirken. Forhaabningsholms Allé.

(13)

Immanuelskirken. Forhaahningshulms Allé.

(14)

r t A H A r s A J .t e n - ie x H - 2

i s s i s - t g :

PIA« ArcwLvcr.

Immanuelskirken (1893). Snittet 1:200. Planerne 1:400.

(15)

• i .

Oito Benzons Villa. Kristianiagade. 1896.

(16)

k 'u .íY -

Den pharmaceutiske Læreanstalt. 1892.

(17)

Beboelseshuse i Stockholmsgade. 1894—1896.

(18)

>'*. ^<m-

"t7v4xigf<:* ?

/ i v ÿ

/

Skitsebogsblad af Andreas Clemmensen fra 1880.

.. f KSfS

*■7!"

.SÎÎ1

---C '=■ ■ f V ^ i j - *#*«

’ i m m; t i l l . - - “ **i

« « * r MM t- ;Im»|

MIM ■ .IW-; liJl.H

•«•e ■ flft f Hil ,~>

»ik , i i i i p r

««tt«

, ^«1 ' '■>

Udkast til Otto Benzons Villa i Kristianiagade. Viser hvorledes Façade, Helhed og Enkeltheder er komponeret samtidig.

(19)

4r;:5j!'v

r

Udkast til Kirken i Istedgade (opført 1906—07).

k s Æ

T la n evrcV A tti-v.g

4 i....JL • I

Udkast til Major v. Dardels Villa i Helsingborg. 1902.

T ypisk for Clemmensens „Engelske Periode“.

11

(20)

Andreas Clemmensen ved sin Villa paa Svanemøllevej.

Loggia i Haradshovding Lilienbergs Hus paa Kulien (opført 1915).

(21)

Med d e tte in m e n te k a n m an dele alle h an s A rb ejd er efte r S tu d iern e, ikk e saa- ledes, a t d e t ene afløste d e t a n d e t, og a t d e t fø rste ikke k o m igen, m en B ygningerne k a n deles i G ru p p er efter S tud ieop ho ld ene og de a rc h ite k to n is k e O plevelser. M an k u n d e faa den O p fattelse, a t jeg vilde p a a s ta a , C lem m ensens A rb ejd er v a r K opier

— aldeles ikke! m en C lem m ensen stu d ered e saa g ru n d ig t og o p fa tte d e saa rig tig t, a t h a n k u n d e, h v a d h a n h av d e s a t sig ind i, som Sprog, og h a n b ru g te in te t L eksikon,

Detailbillede af Immanuelskirkens Kor.

n a a r h an „ ta lte “ dem . J e g m indes her P r o je k te t til B ebyggelsen af N icolai P lads m ed B uegange — h v o r v a r d e t b a a d e k ra ftig t og hyg g elig t — efte r m in M ening la n g t b edre end h v a d d er n u er n a a e t m ed K irk en og S p iret.

Ita lie n s k A rc h ite k tu r, som h a n elskede, v a r h a n eg en tlig og lykkeligvis s n a rt fæ rdig m ed som M otiv for egne F rem brin g elser. Vi k a n n æ vne de o venfor o m ta lte B y g n in g er; S chlederm an n s H us og Skolen i O ehlenschlägersgade, sa m t d et In d re af Im m an u elsk irk e n , og m an k a n vel ogsaa sige, a t h ans S om m erhuse er p a a v irk e t af Ita lie n s m in d e r og viser, a t h a n h av d e v æ re t p a a Landet i Italien .

E n an d en G ruppe er den d anske m id delalderlig e, a lts a a A k ad em istu d iu m , H e rh o lt og hjem lige S k itsetu re, og h e ru n d e r h ø rer som n æ v n t alle K irk ern e og B ispebjæ rg. Mig b e k e n d t h a r h a n b y g g et seks K irk er deraf tre i K ø b en h av n . S aa k o m m er alle de A rb ejd er, som jeg for M indets S kyld vil lade beholde den B e te g ­ nelse, de fik i sin T id , „ P a læ stil“ . De er n æ sten alle n æ v n t tid lig ere, b la n d t a n d e t da C lem m ensen blev 70 A ar i en A rtik el af H olger M u n d t (i 1922). Som h a n den G ang

13

(22)

sk rev , er de „for en s to r Del S kyld i den R etn in g , U d v ik lin g en in d e n fo r B y g n in g s­

k u n s te n to g h e rh je m m e “ , og m ange af dem er lige saa fortræ ffelige den D ag i Dag, som d a de fø rste G ang v a k te B eundring.

In d im ellem disse A rb ejd er b la n d e r sig i en vis P eriod e en Del m ed sæ rlig engelsk P a a v irk n in g . De m est u d p ræ g ed e er U dvidelsen af S ta rc k e ’s Skole og hele K o m p le k set lige der i N æ rh ed en v ed F o rch h am m ersv ej, sa m t M ajor v. D ard els’

V illa v ed H elsingborg. E t k om isk Tilfæ lde, a t de Dages „E n g læ n d ere“ in d en fo r A rc h ite k te rn e , C lem m ensen og P iesn er, boede henholdsvis p aa A ab o u lev a rd 18 (m e­

get engelsk) b y g g et af P iesn er og p aa F o rch h am m ersv ej 14 (m eget engelsk) b y g g et af C lem m ensen.

T il denne P eriod e hører, sk ø n t d e t ogsaa er b aad e ita lie n s k og d an sk , Clem- m ensens eget H us, Svanernøllevej 80, h v o rfra vi, som k e n d te ham , h a r M inder, som vi nødig vilde u n d v æ re. Vi h u sk er h a m i K rig sh u m ø r overfuse b ra v e F olk, v i h u sk er h a m i stra a le n d e H u m ø r m ed sin hyggelige P ibe og sin K alo t, og vi h u sk er h am sid st m ed sin tro fa s te D a tte r M argrethe u n d e r A rm en p a a en besvæ rlig S p ad seretu r.

— H an s Ø jne saa u fo ran d red e u d , sk ø n t S y n et v a r sv æ k k et, og der stø d te a n d e t til, som v arsled e om , a t d e t gik m od S lu tn in g en . D et sid ste Sygeleje v a r sv æ rt, og i S tilh ed sagde m an , a t n u vilde D øden blive en L e tte ls e --- m en alle vi, som fik L y kk e til a t lære h a m rig tig a t k e n d e --- vi sav n er C lem m ensen. Carl Schiøtz.

Roskilde Domkirke med GlUckshorgernes Kapel.

Pennetegning af Andreas Clemmensen.

(23)

A L F R E D J. R Å V A D

O G H A N S B Y P L A N V Æ R K

B O R G M E S T E R B O G E N

A lfred J . R å v a d h a r tid lig t, i en T id h v o r h isto risk -æ ste tisk S tild y rk n in g hos A rc h ite k te r og te k n isk Specialisering hos Ingeniører v a r d o m inerende ved alle stø rre B ygnings- endogsaa B y byg n ing sop g av er, in d ta g e t sit eget, sit bliv en de S ta n d ­ p u n k t. B estan d ig h a r m an , n a a r h a n to g O rd et, m æ rk e t h ans S tad e d e t reale, p ra k tisk e , sam fundsøkonom iske O verbliks og F rem sy n s S tade.

I en frem sk red en A lder k om h a n h je m fra den store V erden m ed sit friere og stø rre Syn p a a Tingene end d et hjem lige, og m ed m ange E rfa rin g e r og væ rdifulde

(24)

k ritisk e Ia g tta g e lse r fra de forcerede S to rb y sd an n elser n av n lig i A m erik a, og kom a a b e n b a rt m ed den n u fu ld b y rd ed e H en sig t a t nedfæ lde sine O v erb ev isn in g er om og S yn p a a de sto re B ybygnings-, S am funds- og S am fæ rd selso p g av er i sin ejen ­

dom m elige, let forstaaelige F rem stillin g sfo rm , i S k rift som i Tegning.

D et er da disse A rc h ite k t R åv ad s senere A ars sam lende te sta m e n ta ris k e A r­

b ejd er, d er foreligger i den Bog, der n u vil u dk o m m e og som i d e t nye A ar vil følge som B ilag til Architektens Maanedshæfte.

’’ Hensigten med bogen er forøvrigt ikke at danne en teknisk haandbog til brug for byplanens arbejdere i deres søgen efter detailler, men snarere en bybygningsetik

p n a realiteter, som kan lette indtagelsen af standpunkter til de forskellige sager vedrørende byplanlægningens frem tid.“

H ar man imidlertid først fundet traaden i den sociale udvikling, og har man sans for det naturlige udslag af denne, vil man hurtigt opgive jagten efter den tabte kunsts lygtemænd og fæste opmærksomheden paa nutidsudviklingens realiteter og de af den fremgående fremtidskrav.“

De k a ra k te ris tisk e O verskrifts- og B etegningsord i Bogens B egyndelse giver ogsaa et g od t I n d tr y k af Bogens E m n er og S til;

„Samfundsdriften, Bo plads alder en. Gårdalderen, Købingalderen, M arkeds­

driften, Spredningsnødvendigheden, Købestævnet, Torvet, Torvehallen, Høkeren og Snylteren, Forpranget, Stadehandelen o. s. v.“

I Bogens B egyndelse (jeg h a r k u n læ st denne) sk ildres a lts a a B yens V æ kst m ed T rafikm idlernes U dvikling, d e t frie M arkeds prisregu leren d e B ety d n in g i F o r­

tid og N u tid , d ets Forsøm m else og F a re r og d ets F rem tid sm u lig h ed er, B e ty d n in ­ gen af de forskellige F æ rdselsm idlers heldige F orløb og S am ling. B yens T o rv eller R æ kke af T o rve skal ligge sam let ved H o v edv ej, Je rn b a n e og H av n .

„M arkedets fundamentale principper er de samme i dag som ved by formens op­

rindelse og er de samme i det moderne Metropolis, som i middelalderens lille B y .“

R å v a d s K ra v til B yb yggeren er s to r e :

M a n må tillige være noget af en profet for at undgå stranding paa de mange skær, som tæller så mange vrag og som består af troen på, at fremtidens udvikling ku n er overdrivelse a f nutidens.“

» vi må være sociologer samtidig med at vi er teknikere.“

„Byplanlægning består nemlig i en harmonisk samarbejden af alle byplan­

elementerne og i påvisning af, hvorledes en sandsynlig fremtids udvikling vil påvirke de enkelte elementers stilling til den almene udvikling af byen i sin helhed.“

P a ra lle lt m ed a t A rc h ite k t R a v a d søger de grundlæ ggende P rin c ip e r for B y ­ planlæ gning, u n d ersø ger h a n sta d ig t de k ø b en h av n sk e F o rh o ld og B etin g elser og fa s ts la a r B yens S æ rstilling som sto r H o v e d sta d i et lille Ørige. F o rm en tlig b liv er de in te re ssa n te k o n k re te F o rslag til K ø b en h av n s F re m tid sp la n , som vi saa v ed R åv ad s F o re d ra g i F jo r i A k ad em isk A rc h ite k tfo re n in g m e d ta g e t i Bogen.

A rc h ite k t R å v a d h a r p aa saa m ange M aader v æ ret forud for sin T id. N a a r h an nu k o m m er m ed sit Livs A rb e jd s re s u lta te r vil T id en kom m e h a m im øde, h an s Bog vil blive læ st m ed den stø rs te Interesse af alle d er in teresse rer sig for B ybvgnintrs-

Bentsln.

(25)

H (IK UN K.

,H>, -'A *"5l^e’fe - * ' -V' |v "

k s í k A S S í ' í I l S

.,.^ ,îi J-*. ■i -../p I f'i • Q ,‘¿ h i

(26)

A R B E J D E R U D F Ø R T AF

S T A D S A R K I T E K T E N I KØBENHAVN

1 9 2 5 - 1 9 2 9

Søbreddernes Regulering. I F o ra a re t 1926 frem sen d te S ta d s a rk ite k t P o u l Holsøe til K ø b en h av n s M ag istrat et F orslag til R egulering af S o rted am s- og P eb lin ge­

søernes B redd er. F o rslag et gik ud p a a ved O pfyldning i Søerne a t anlægge en S p a d ­ seresti n edenfo r de eksisterende S k raan in g er og a t føre denne S ti r u n d t om Søerne, ved Ø sterb ro g ad e og G yldenløvesgade dog u d v id e t til T errasser i N iveau m ed S tien.

F o ra n S øpavillonen føres S padserestien u d en o m en noget højere liggende S erve­

rin g ste rra sse. D e tte F orslag vedtoges af K ø b en h av n s K o m m u n alb esty relse v ed B e­

slu tn in g af 1/7 1926 og ^®/i 1928. A rb ejd et p a a b e g y n d te s og er nu (F e b ru a r 1929) saa v id t, a t dets sidste Del, nem lig A nlæ gget af T errassern e p aa begge Sider af Søpavil-

(27)

Søbredderne før Reguleringen.

Ionen s a m t S erv erin g sterrassen fo ran denne vil blive fu ld fø rt i F o rsom m eren 1929.

S id eterrassern e adskilles fra G yldenløvesgade dels ved den lav ere B eliggenhed, dels ved en H æ k, d er vil b id rag e til a t give e t m ere s lu tte t G adebillede af G yldenløves­

gade, id e t H æ k k en k o m m er til a t sv are til den ek sisteren d e H æ k m od Set. Jø rg en s Sø. P a a lignende M aade adskilles S erv erin g sterrassen fra den n ed en fo r liggende S p ad seresti ved en H æ k. P a a de to S id eterrasser anlægges P a rte rre h a v e r, d er u d ­ føres som G ræ splæ ner m ed en b red B ræ m m e af Roser.

I F orb in delse m ed A nlæ gget af S p ad serestien reguleres og suppleres T ræ ræ k ­ k e rn e o m krin g Søerne.

Reconvalescenthjemmet paa Fuglebakken er o p fø rt v ed d et tid lig ere opførte B ø rn eh o sp ital og tje n e r til O phold for B ørn fra d e tte . H je m m e t b lev ta g e t i B ru g i D ecem ber 1926 og ru m m e r 8 S tk . 6 S engs-S tuer og 2 Iso latio n sstu er. H u se t er p u d ­ set m ed P a læ -P u d s og T ag e t er d æ k k et m ed g raaso rte F alsta g sten .

Springvandet paa Enghaveplads sp ran g første G ang G ru n d lo v sd ag en 1926.

K u m m e n er u d fø rt af F ax e M arm or. T e rra in e t om K u m m en er i en B redd e af 2 m b elag t m ed so rt S tiftm o saik . S k u lp tu re n er u d fø rt af B illedhugger Jen s L und.

U d g iftern e afho ldtes af F o n d en til k u n stn e risk e F o rm aals F rem m e og an d ro g K r. 27,042.00.

Ifølge K o m m u n alb esty relsen s B eslu tn in g af 9. S ep te m b er 1926 erh v erv ed es for e t Beløb af K r. 10,000.00 af de „ E ib e sc h iitz ’ L egat til S tad en s F o rsk ø n n else“ t i l ­ hø ren d e M idler en B ro n ceafstø b n in g af B illedhugger Johannes Bjergs Statue „Da­

naide“. S ta tu e n opstilledes i A nlæ get ved K astelsg rav e n p a a en Sokkel, u d fø rt af sleben R ønne G ra n it efte r S ta d s a rk ite k te n s T egning.

18

(28)

Bebyggelsen i Sporsløjjen paa Enghaveplads. Medarbejder: Major Landing.

Bebyggelsen i Sporsløjfen paa Enghaveplads (V inklen m ellem E n g h av e p lad s og E n g h av e v ej) opførtes i 1926 for forskellige ko m m u n ale In s titu tio n e r og u d fy ld er sam m en m ed T ra n sfo rm a to rsta tio n e n , der opførtes i 1924 af afdøde S ta d s a rk ite k t H . W rig th , S porsløjfen. B ebyggelsen er o p fø rt til E rs ta tn in g for de tid lig ere p aa P lad sen væ rende S kure, der b e n y tte d e s af V ejvæ senet og S porvejene, og for a t a f­

hjæ lpe S a v n e t af en N ø d tø rfts a n s ta lt. F ag ad ern e er o p fø rt af gule h a a n d strø g n e F len sb o rg ersten . T ag e t er d æ k k et m ed g raa V ingesten. B ygningen m od E n g h a v e ­ vej in d eh o ld er en N ø d tø rfts a n s ta lt. B ygningen m od E n g h av e p lad s L o kaler for V ej­

væ senet, den m ellem liggende B ygning L o kaler for S porvejene. I h v er af B y g n in ­ gerne er der u d m od H oldeplad sen in d r e tte t en K iosk. Mod E n g h av ev ej findes en V en tep lad s og i P o rte n m od E n g h av e p lad s en L æ plads, begge for S p o rv ejsp assa­

gerer. (Se Arkitekten, Maanedshæfte X X I X , 1927 Side 110 og 111.)

Enghaven. I 1926 v ed to g K ø b en h av n s K o m m u n alb esty relse i H o v ed træ k k en e den frem tid ig e O rd nin g af d e t K o m m unen tilh ø ren d e, u bebyggede, ca. 55,000 m^

sto re A real N ord for N y C arlsbergvej, b eg ræ nset m od Ø st og V est af E n g h av ep lad s og V ester F æ lledvej.

B eslu tn in g en gik u d p a a a t anlægge en P a rk . N ord og V est for denne Del af A realet reserveredes ia lt ca. 20,000 m^ til Bebyggelse m ed tilh ø ren d e G ader. Da ogsaa de delvis ub ebyggede G runde S yd for N y C arlsbergvej v a r i K om m unens E je, h av d e m a n i d e t væ sentlige H erred ø m m et over U d seen d et af B ebyggelsen p a a de tre Sider om P a rk e n , m edens denne p aa den fjerd e Side sk ulde aab n e sig m od E n g h a v e ­ plads. P a rk e n anlagdes i 1928 p a a G ru n d lag af et af S ta d s a rk ite k te n i S am arb ejd e m ed S ta d s g a rtn e r F ab riciu s H an sen u d a rb e jd e t F orslag. P la n e n er sy m m e trisk om en fra H o v ed in d g an g en m od E n g h av e p lad s u d g aae n d e Akse. H ovedlinierne er m a r­

kerede ved A lléer, som skæ rer h in a n d e n u n d e r r e tte eller n æ sten r e tte V in k le r: To til- 19

(29)

dels sam m envoksede A lléer om M idtaksen, en T væ rallé og en om løbende Allé. Som A llétræ er a n v e n d t E lm . Mellem M id tp a rtie ts Alléer er L y sninger, af hv ilk e een af­

giver P lad s til e t ca. 1100 m^ s to rt V andb assin , m edens en an d en p a a e t A real af ca. 1500 m^ er b e to n la g t og tæ n k es a n v e n d t dels som R u llesk ø jte b an e, dels som T il­

h ø rerp la d s til en for E n d en af M id tak sen o p fø rt M usikpavillon.

H v e rt af de p a a hegge S ider af M id tp a rtiern e beliggende A realer er v ed T v æ r­

alléer d elt i 2 F elter. F eltern e n æ rm est E n g h av e p lad s er a n la g t som P læ n er, m edens de to an d re, der er g rushelagte ligesom A lléerne, er tæ n k t b e n y tte d e som L eg ep lad ­ ser. P læ n erne m ed deres G ange ligger lid t lav ere end O m givelserne og er fo rb u n d n e m ed disse ved flade T ra p p e r. P læ n erne h a r en B ræ m m e af S ta u d e r og R oser, de om ­ givende lave S k raan in g e r er p aa L an gsiderne h lo m sterk læ d te. P læ nern e og Lege­

plad sern e er in d ram m ed e af B uskads. L egepladserne er beregnede dels til B oldspil for B ørnene fra de n æ rv ed beliggende Skoler, dels til K v a rte re ts B ørn, for h v em der er a n b ra g t V ipper, B om m e, S andkasse m. m.

Ved de om givende A lléer er der b ag h v e r af L egepladserne o p fø rt et m u re t L æ sku r tæ k k e t m ed S p aan , M urene er sku rede og k alkede. Af lev ed y gtig e T ræ er fra de gam le K olo n ih av er er b e v a re t saa m ange som m u ligt.

D er er a n b ra g t B æ nke ved A lléer, P læ n er og L egepladser, og m ellem T ræ erne i den om givende Allé er der b ag h v er af L egepladserne et sæ rlig t A rran g em en t m ed B æ nke og B orde, ved h v ilk e B ørnene k a n spise deres m e d b ra g te M ad.

P a rk e n er om givet af et ca. 180 cm h ø jt F letv æ rk sh e g n . In d en fo r d e tte er p la n te t en T jø rn eh æ k , der m ed T iden vil d an n e den egentlige G rænse m ellem G ade og P a rk . In dg an gene er m ark ered e ved P iller af F ax e M arm or. P o rte og L aag er er af S m edejern. H o v ed in d g an g en er flan k eret af to B oder, fra h v ilk e der finder Salg S ted saav el m od G ade som P a rk . S idem urene er u d fø rt af F ax e M arm or, og T ag et er d æ k k et m ed K obber.

Læskure i Enghaven. 1:200. Medarbejder: Arne Jacobsen.

20

(30)

Vandtaarnet, Brønshøj. Situationsplan. 1:1600.

Vandtaarnet for Højdezonen p a a M atr. N r. 6d af Brønshøj ved B rønshøj vej er beliggende i en B ydel, h v o r alle B eboerne h a r deres egen H ave. A realet om 1 a a rn e t udlægges derfor som e t g ru sb elag t T o rv m ed G ru p p er af T ræ er. K ø reb an en føres langs T o rv ets Y d ersider, saaledes a t der frem ko m m er en rolig P lad s i M idten, h v o r B ørnene u h in d re t k a n lege v ed T a a rn e ts Fod. T a a rn e t opføres h elt af Je rn b e to n . D et støbes i gennem gaaende S tø b eh ø jd er p aa 1 m , og d et er de n atu rlig e F u g er m el­

lem disse S tø b eh ø jd er, der m ark eres i F agad en , h v o rv ed B etonens K a ra k te r som M ateriale bevares. D en y d erste B eh olderring er ea. 25,5 m i D iam eter. T a a rn e ts H øjde er ea. 34 m.

T a a rn e t er u d a rb e jd e t i S am arb ejd e m ed D irek tø ren for K ø b en h av n s V a n d ­ forsyning, hvis Ingeniører h a r b ereg n et Je rn b e to n k o n s tru k tio n e n .

I L ø b et af A aret 1927 anskaffede K ø b en h av n s S porveje 11 nye Omnibusser. I S am a rb e jd e m ed D irek tø ren for K ø b en h av n s S porveje teg n ede S ta d s a rk ite k te n K arosserierne til de fæ rdige Chassiser, h v o raf 8 er leverede af A/S De forenede A u to ­ m o b ilfab rik k e r (Triangel) O dense og de 3 af „ R en a u lt-S ce m ia,“ P aris. U dførelsen af K arosserierne blev efter L ic ita tio n o v erd rag et V og n fab rik ken „S can d ia i R an d ers.

O m nibussernes Sider er u d v en d ig b ek læ d t m ed A lum inium . V ind u esram m erne er u d fø rt af valsede M etalprofiler. In d v en d ig er Vægge og L o ft ta p e ts e re t m ed R e ­ lie fta p e t p a a L æ rred. S p ark ep an e let er u d fø rt af K ork. Sæ derne er fo rsy n et m ed F je d re og b e tru k k e t m ed N a rv h u d e r. F o r a t u n d g a a u n ø d ig t P u d searb ejd e er Me­

ta lg reb en e i saa sto r U d stræ k n in g som m u lig t b e tru k k e t eller e r s ta tte t m ed E b o n it.

Boligkarréen mellem Vester Fælledvej og Enghaven er p ro je k te re t i 1926 og op ­ fø rt i 1927/1928. D en er — b o rts e t fra de allerede ved P ro je k te rin g e n eksisterende B ygninger Syd for C arlsbergvej — d e t fø rste Led i R an d b eb y g g elsen om E n g h av en . F ag ad ern e m od G aderne er ligesom ved de fo rn æ v n te B ygninger af røde

(31)

h a a n d strø g n e S ten, m edens G aard fag adern e af H en sy n til L ysforholdene i den k u n 20 m dy b e G aard er af gule m ask in strø g n e Sten.

D et bebyggede A real er 4562 m^. B ygningen in d eh o ld er 268 L ejligheder, m od P a rk e n 3 ,4 og 5 V æ reiser m ed K am m er og B adevæ relse og iø v rig t v æ sen tlig 2 og 3 Væ­

relser m ed B rusebad. Af de 9 B u tik k e r er de stø rre beliggende ved N y C arlsbergvej.

Den kommunale Beboelsesbygning i 3 Etager ved Bogfinkevej er beliggende p aa en G ru n d m ellem G y lden sten svej — n u M aagevej — og B ogfinkevej og a fs lu tte r den K arrébeby g gelse, som er p a a b e g y n d t m ed T ø m rerstiftelsen s H us.

L angs K arréen s N o rd v estsid e anlægges en P assage og p a a den an d en Side af denne, p a a den tilb ag ev æ re n d e tre k a n te d e G ru n d m ellem M aagevej og Bogfinkevej h a r K ø b en h av n s K irk efo n d p ro je k te re t en K irke. D et bebyggede A real er 1202,5 m^.

K arréen in d eh o ld er 53 L ejligheder og 4 K æ ld erb u tik k er. Af L ejlighederne b e s ta a r 19 af 3 V æ relser, 6 af 2 V æ relser m ed S pisekøkken og 28 af 2 V ærelser. B ygningen d er d a n n e r en F o rtsæ tte lse af T ø m rerstiftelsen s H us er h o ld t i sam m e M ateriale som d e tte , hvis F ag ad er m od G aden er o p fø rt af røde h aan d strø g n e S ten, m od G a a r­

den af gule S ten. T ag et er d æ k k et m ed røde F a lsta g ste n . V induernes S tørrelse er b e ­ ste m t af de bagved lig g end e R um s S tørrelse, saaledes a t F o rh o ld e t m ellem V in d u es­

area l og G ulv areal i de forskellige R u m er n og enlunde k o n s ta n t.

Enghavevejens Skole er u n d e r O pførelse i d et n y u d la g te K v a rte r V est for E n g ­ h avevej op m od B au n eh ø jallé (tidligere V estre K irk eg aard sv ej). D en opføres af m ørke, røde, h a a n d strø g n e S ten og fuges m ed tilb ag elig gen d e F uger. T ag et dæ kkes m ed s o rtg ra a V in g etag sten .

H ovedfløjen in d eh o ld er 31 alm indelige K lasser sa m t T egneklasse, N a tu r ­ h isto rieklasse, F ysikk lasse m ed S am ling, H aan d g ern in g sk lasse, K o n to re r og 1 O m ­ klæ dningsvæ relse for G y m n astik . 1 K æ lderen findes K ed elru m m ed tilh ø ren d e R um . G ym nastikfløjen in d eh o ld er: I S tu en 2 G y m n astik sale og T o ilet for P iger, i T ag etag en S løjdklasse og L egestue, i K æ lderen B ad m ed O m klæ dning, C yklekæ lder, o v erd æ k k et L egeplads for P iger sa m t O m klæ dning til G y m n astik sa l for D renge.

22

(32)

Enghavevejens Skole. Situationsplan. 1:5000. Forneden: Brandstationen.

B oligfløjen in d eh o ld er: I S tu en L o kaler for B espisning, o v erd æ k k et Lege­

plads for D renge, Bolig for S k o leb e tjen ten og T oilet for D renge, p a a 1. Sal B oliger for In s p e k tø r og V iceinspektør, L æ rer og L æ rerindevæ relse sa m t en L æ sestue. De h er gengivne T egninger v iser den næ rm ere U d form ning af F o rslag et, der tidlig ere h a r v æ ret offentliggjort, in d en O pførelsen v a r p a a b e g y n d t. {Arkitektens M aaneds- hæ fte, 1928, Side 97).

Enghavevejens Brandstation, d er er u n d e r O pførelse, skal tje n e til B esk y ttelse for S tad en s v estre D is trik te r: D et egentlige V esterbro, V alby, V igerslev og S y d ­ h a v n sarealern e.

S ta tio n e n opføres som en treflø jet B y g ning: R em isen og M otionssalen m ed de stø rre E ta g e h ø jd e r er beliggende i M idterfløjen, m edens M an d sk ab ets R u m og I n ­ sp ek tø rb o lig en m ed de m in dre E ta g e h ø jd e r er beliggende i Sidefløjene. B ran d v æ se­

n ets K ra v om h u rtig F o rbindelse for M an d sk ab et fra Sove- og O p ho ld srum sa m t T eleg rafru m m. m. til R em isen h a r v æ re t m ed v irk en d e til, a t B ra n d s ta tio n e n er u d ­ fo rm et i k u n 2 E tag er.

B ygningen opføres af lysflam m ede h elb ræ n d te F ag ad esten . H jø rn ern e og M ur­

v æ rk e t om M otionssalens K v iste m ures af m eget m ørke, røde, h aan d strø g n e S ten.

In d ram n in g ern e om R em isepo rtene og Soklen er af m ø rk G ran it. T ag e t dæ kkes m ed s o rtg ra a V ingesten.

Gastrykregulatorhuset ved Skæ ringen m ellem F red erik ssu n d sv ej og B orups Allé er o p fø rt i 1926. P lan ens fem k a n ted e F o rm skyldes H e n sy n e t til de frem tid ig e F o rh o ld p a a S ted e t. De u n d e r d et frem springen d e T ag a n b ra g te B æ nke afgiver o v e rd æ k k e t S iddeplads for v e n te n d e S porvognspassagerer.

I A nledning af d e t belgiske K ongepars Besøg i K ø b en h av n i D agene 16. A pril til 19. A pril 1928 u d a rb e jd e d e S ta d s a rk ite k te n den p a a T egningen v iste Dekoration, der u d fø rtes som F o to g rafiet viser.

(33)

Rekonvalescenthjem paa Fuglebakken. 1:400. Medarbejder: Svend Soiling.

(34)

.■ iiIlf3 iM

! ^

J5SK^ .* ^ . í . ••■•■-<::x': " ■■v':'r':--'':;;..->X'S;-'-'.'‘^.:-x^.; vi *,^ '•■.-*. . } :•

‘í, »» •«. < * * . - < X, * ' '

' , ' x ... ... .... > '...’^-'T-.^-ÍV

, ''K<

w i ä i

‘'ii üli li l

hÆ _____ i

li Url

\ i W i

^ j

W i l w s

Rekonvalescenthjem paa Fuglebakken. 1:400. Medarbejder: Svend Sølling.

(35)

Springvand paa Enghaveplads. Medarbejder: Emil Engell.

26

(36)

Johannes Bjergs Danaide opstillet i Grønningen. Medarbejder: K. H. Gemzøe.

Springvandet paa Enghaveplads. Situations plan. 1:1000. Medarbejder: Emil Engell.

(37)

Reguleringen af Søbredderne. Sortedamssøen. Medarbejder: Em il Engell.

28

(38)

Wui--

Søbredderne efter Reguleringen. Medarbejder: Em il Engell.

(39)

Enghaven. Foroven Situations plan af Parken, 1:2000. Medarbejder: Curt Bie.

Forneden: Indgang med Boder. 1:200. Medarbejder: Arne Jacobsen.

(40)

Enghaven. Medarbejder: Curt Bie.

Enghavens Indgang. Medarbejder: Arne Jacobsen.

31

(41)

Enghaven. Medarbejder: Curt Bie.

Boligkarré ved Enghaven. Medarbejder: Curt Bie.

32

(42)

Enghaven. Medarbejder: Curt Bie.

' i f e é i - ' • « - i '

Boligkarré ved Enghaven. Medarbejder: Curt Bie.

33

(43)

Vandtaarn, Brønshøj. 1:400. Medarbejder: Ih Landing.

34

(44)

• f , *

i iS |* ^ # ^ ^ f ...

■ i »

é©S

.ri»' i «y ^ Ji-- - .

Vandtaarn, Brønshøj. Perspektiv. Medarbejder: Ih Lunding.

(45)

36

(46)

\ (slUT ~ ' —'

i

fW

c

.(U£iiUÆi

k—---i

J O

v + v

Autobustype. Foroven Chassis Renault Scemia Paris. Forneden Detailler. 1:4. Medarbejder: Ib Landing.

(47)

J l - i ] - iU -U -

® Effl a 1 1

38

Boligbyggeri ved Bogfinkevej. 1:500. Medarbejder: F. C. Lund.

(48)

JB.Ml. I I I ]ii Ith nr I I I III -mrffii

R

H

6f e 1 y r n i m i i i W i

Karré ved Enghaven. 1:600 og 1:1600. Medarbejder: Curt Bie.

(49)

Kommuneskolen ved Enghavevej. 1:500. Medarbejder: Tage Rue.

40

(50)

i

"r

ir ' I f

friTnr?

\

Kommuneskolen ved Enghavevej. 1:500. Medarbejder: Tage Rue.

(51)

Brandstation ved Enghavevej. 1:500. Medarbejder: Emil Engeil.

42

(52)

Gastrykregulatorhus ved Borups Allé. 1:100. Medarbejder: Curt Bie.

(53)

.jk , . %

44

Flagdckoration. 1:100. Medarbejder: Arne Jacobsen.

(54)

Edvard Thomsen: Kapel paa Ordrup Kirkegaard.

Reliefjet af Professor E. Utzon-Frank.

N O G L E N Y E B Y G N I N G E R

O G D E R E S T E N D E N S E R

D en N y-K lassicism e i d ansk A rk ite k tu r, hvis første M and v a r Carl P etersen , h av d e i B egyndelsen ikk e n og et a t gøre m ed Im ita tio n . Carl P etersen s F orsøg p aa a t rense A rk ite k tu re n , p a a a t u d n y tte dens æ stetiske V irkem idler stæ rk ere og m ere b e v id st, end d e t foregaaende S læ gtled h av d e g jo rt, m in d er snarere om u d en lan d sk e M odernisters A rbejd e, end om den ru tin e re d e , u k u n stn e risk e K lassicism e m an finder sæ rlig i ro m an sk e og en gelsk talend e L ande. D et k a n ikke næ gtes, a t den m o dern e d an sk e K lassicism e e fte rh a a n d e n fik en m ere p a stich eag tig K a ra k te r. De talrig e E p ig o n er vilde — som a ltid — hellere kopiere end gøre et personligt A rbejde. Og dog b ev ared e den stad ig et m ere b e v id st P ræ g end m oderne K lassicism e i U d la n d e t (vist isæ r fordi den s a tte saa s tæ rk t og k u n stn e risk ind fra B egyndelsen) og P eriodens s tø rs te V æ rk, P o litig aa rd en , er da ogsaa saare la n g t fra P astic h en .

3 45

(55)

■ ^ ■ i l i i i i M « i i i i *" ‘ ^' ... ‘ '' ' ‘' ■“ '"~

Edvard Thomsen: Professor Sigurd Wandels Hus i Gjentofte. 1 :2 0 0 . 46

(56)

Edvard Thomsen: Professor Sigurd Wandels Hus i Gjentofte. 1 : 200.

(57)

Edvard Thomsen: Abehuset i Zoologisk Have.

Carl P etersen s A rbejde i A rk ite k tu re n sv ared e i m eget til m oderne M aleres og B illedhuggeres i deres K u n s ta rte r. Som de, b rø d h an m ed d e t fortæ llende, d e t ro ­ m a n tisk e og søgte de rene k u n stn e risk e K v a lite te r. H an v a r ex p erim en teren d e, m en , h a n ad sk ilte sig fra de a n d re M o dernister deri, a t h an ikke gav sig tilfred s, før h an h av d e g iv e t sin Idé en u an gribelig , h elt fæ rdig F o rm . H an s faa A rb ejd er, S te n tø je t, B ygningerne, M øbler, O rn am en ter, er alle m eget o prindelig tæ n k te , m en sam tid ig saa afru n d ed e og fu ld e n d te inden for deres B egræ nsning k u n stn e risk saavel som h aan d - væ rksm æ ssig, a t m an snarere skulde tro de h ø rte til A fslu tn in gen p a a en fin gam m el K u ltu r end den fam lende B egyndelse til en ny.

D e tte P ræ g af d e t fæ rdige og afslu tte d e blev b eteg n en d e for hele R etn in g en og B estræ belsen for a t n aa d e t blev død b rin g end e. Hos de m ange E fterfølg ere m a a tte den n ø dv en dig vis føre til S tag n a tio n .

M an saa h v e rt B y gning svæ rk h elst som en s lu tte t E n h ed , en B lok m ed en sam m en hæ n gend e lu k k e t K o n tu r. I denne Blok ud form edes saa R u m m en e som H u lh ed er i den hom ogene Masse. Ved U d fo rm n in g en og F o rd elin gen af R um m ene søgte m an den m o n u m en tale L øsning. D et vil ikke sige, a t m an søgte d et im p o ­ neren de, m en m an vilde o p n aa In d try k k e t af en m eget fa s t K o m p o sitio n, h v o ri alle Dele h av d e fa a e t en h elt u ro k k elig F o rm og P lacerin g in d en fo r d e t slu tte d e p lastisk e Legem es B egræ nsning. K u p p e lru m m e t, den ru n d e G aard , den o tte k a n te d e P lad s eller i d e t m in d ste d e t k v a d ra tis k e R u m v a r de a ttra a e d e F o rm er, fordi de synes saa fu ld en d te, saa ideale. (Man saa m indre p aa, om de v a r ideale b rugsm æ ssigt set og i den foreliggende S am m enhæ ng.) Ved P lacerin g en af R u m m ene efte r A kser og efter fald en d e og stigende R y tm e r, ved D im ensionering efte r sim ple P ro p o rtio n e r s ø g te ,

(58)

Edvard Thomsen: Ahehuset i Zoologisk Have.

m an y derligere a t give K om p ositio n en et a fs lu tte t og u ro k k elig t P ræ g. H e rtil s v a ­ rede K rav en e til de stoflige Virkninger, som Carl P ete rsen h av d e fo rm u leret k la rt og s m u k t i en lille A fhandling {Architekten X X I Side 253) og som h an s A rb ejd er fu ld tu d honorerede. O verfladen er a ltid e x a k t som p a a sleben G ran it, aldrig m ed n o g et b la n k t h a lv t eller h e lt genn em sk inneligt O v ertræ k , d er k a n gøre E rken d elsen af F o rm en usikk er. D ertil k om saa den stæ rk e A ccentuerin g gennem D etaillen. Carl P e te rse n b ru g te F a rv e n og P rofileringen til a t gøre H ov ed form en saa an skuelig som m ulig ved H jæ lp af K o n tra s te r [„Modsætninger“, Architekten X X I I Side 168).

De h er sk ild rede T en d en ser n aaed e a t træ n g e stæ rk t igennem i d an sk A rk i­

te k tu r , og p ræ g er sta d ig m eg et af d e t nye, der udføres. Men sam tid ig er der dog ogsaa i m ange nye A rb ejd er en u d ta lt R e a k tio n m od den stiv n e n d e K lassicism e, ikke saaledes, a t m a n ved en pludselig K u rsæ n d rin g g a a r over til en A nti-K lassi- cism e (saaledes som i Sverige, h v o r de førende A rk ite k te r saa a t sige pr. 1. J a n u a r 1928 blev F u n k tio n a lis te r); m en gennem en grad vis U d v ik lin g h a r m an i m ange H enseend er fje rn e t sig saare la n g t fra de tid lig ere Idealer. M an h a r fa a e t Ø jnene op for, h v o r livsfjerne R e s u lta te r de k u n d e føre til, saa a t m edens m an tid lig ere v a r ti l­

bøjelig til a t hæ ve O pgaverne op i et højere P la n end de n a tu rlig t h ø rte h jem m e i (P o litig aa rd e n , Skolerne i R an d ers og V iborg etc.) er d er n u en T endens til a t løse selv rene C erem oni-B ygninger ved de b esk ed n est tæ n k elig e M idler. T y p isk er d e t her gengivne Kapel paa Ordrup Kirkegaard af P rofessor E d v a rd T hom sen. B ygningen er ikke søgt lø st som en p lastisk s lu tte t H elhed, h v o ri R um m ene er h u le t u d , m en den er d elt op i en S am ling af u sy m m e trisk a n b ra g te E ncelle-B ygninger. — F o r h elt a t fo rsta a den k u n stn e risk e H ensigt, m aa m an tæ n k e sig P o p p elræ k k ern e groet op

(59)

.>i,w n

i l

‘ 1 >

- - 1

1

i r

■ i l■ i r ■■■

11

i 11

-<tw- i ’

Edvard Thomsen: Ombygning af Ahehuset i Zoologisk Have. 1 : 300.

50

(60)

‘ ' ’ y " f V

Edvard Thomsen: Ombygning af Abehuset i Zoologisk Have. 1 : 300.

(61)

Edvard Thomsen: Kapel paa Ordrup Kirkegaard.

saa a t de k la rt [tegner den snorlige Vej v in k e lret p a a K apellets sto re enkle H us.

Selvom der i d e tte A nslag er en re t pom pøs V irk n in g (den fo rsta a s nogenlunde af B illedet fo rn ed en p aa Side 54) v iser B ygningen i sin øvrige U d fo rm ning en m eg et k la r T end ens b o rt fra d et m o n u m en tale.

B edst ser m an d e t, n a a r m an sam m en lig n er den m ed A n dreas C lem m ensens K irke i F o rh aab n in g sh o lm s Allé (se Side 4—6). C lem m ensens B y gning er tu n g og m a s­

siv, tæ t slu tte n d e om d e t b red e, h u lt ru n d ed e R u m , og de sam m e H ov ed fo rm er gen­

finder m an i alle E n k e lth e d e r: d e t b u tte d e , afru n d ed e og m assive. S et ude fra o p ­ f a tte r m an ikke M uren som en ty n d S kal, th i O v erm u ren s T ilbagevigen, de sto re m ørke M unkesten og de v a n d r e tte Leds stu m p e K ra ft v iser os den som e t sv æ rt og tu n g t L egem e; Ind gangene, d er er profileret m ed en v æ ldig V u lst af M ursten, g a a r m ed d y b e H u ller ind i den svæ re M ur og i G avlen er d er i S te d e t for Side­

facad en s T ilb ag ery k n in g en F rise af R u n d b u eb læ n d in g er i d y b t Relief.

S am m en lig n et m ed denne B ygnings K ra ft og m a g tfu ld e E n h ed i G en n em ­ førelsen er T hom sens K apel sv ag t. D et er fire ty n d e M ure m ed e t T ag over. V in d u et er et r u n d t H ul, hvis K o n tu r p a a tilfæ ld ig M aade o v ersk æ rer Sprossernes F irk a n t- M ønster. D et hele er ligesom s a m m e n sty k k e t af forskellige F lad e m ø n stre og ikke m u re t op til en tu n g E n h ed . M an h a r ikke In d tr y k af, a t L o fte t er noget, der h v ile r m ed T y n g d e p aa M urene: d et er e t le t M ønster af R o m b e r i flad t R elief og ud en F o rb in d else m ed G ulvets M u rsten so rn am en t og B ygningens øvrige Dele.

52

(62)

Edvard Thomsen: Kapel paa Ordrup Kirkegaard.

D e tte m agre og n æ sten u sam m en hæ n gend e bø r dog næ p pe fo rstaas som et Tegn p a a m an glen de K u n n en , th i d e t er øjensynlig b e n y tte t m ed v elb eraad H u.

D er er heri en R e a k tio n m od d e t form elle og stiv n ed e, en T endens som v i genfinder ikke b lo t i T hom sens an d re A rb ejd er, m en ogsaa i m ange af h an s K ollegers. Særlig ty d e lig er den vel nok i de y ngres P ro je k te r.

M an fo rs ta a r T en densen, n a a r m a n ser, h v o r sv æ rt d e t er a t faa en B ygning som den o m ta lte sm ukke K irke af C lem m ensen til a t fo rb in d e sig m ed an d re N u tid s ­ b ygninger, saa a t den b liv er en n a tu rlig Del af en stø rre H elhed. E t en d n u ty d e lig ere E ksem p el er m aask e F orslagene til B a n e g a a rd ste rra in e ts Bebyggelse, d er h a r u d ­ v ik let sig fra Id e a lp la n e r m ed u m o tiv ered e O tte k a n tp la d se r til den nu v e d ta g n e ganske prosaiske B ebyggelse om en s to r P ark erin g sp la d s. N a a r A rk ite k te r fo rlad e r de tid lig ere P r a g tp ro je k te r er d e t ik ke e t T egn p aa, a t m a n nu s æ tte r d e t p ra k tisk e over d e t k u n stn erisk e. N ej, m a n ser de tid lig ere Id ealfo rm er som æstetisk u tilfre d s ­ stillende, fordi de ik ke k a n gennem føres h arm o n isk efte r deres Idé. De v irk er falsk i den stø rre S am m enhæ ng. M an vil b o r t fra P ra g ts ty k k e rn e , d er s tik k e r af i den borgerlige H u sholdn ing , og søge de F o rm er, der er rigtige og n a tu rlig e i M ilieuet.

I S te d e t for A rk ite k tu re n s stren g este M etrik an v e n d e r m an en m ere u b u n d e n P ro sa og o p n a a r en stø rre F rilied til a t løse den stillede O pgaves p ra k tisk e F o rd rin g er.

Iv a r B entsen, der i sin T id u d a rb e jd e d e d e t m eget te o re tisk e P ro je k t til Fil- h arm o n ib y g n in g en , h v o r en fu ld stæ n d ig e n s a rte t F agdeling v a r b estem m ende for 53

(63)

Edvard Thomsen: Kapel paa Ordrup Kirkegaard.

54

(64)

Niels Hauherg og Edvard Thomsen: Gjentofte Statsskole. Fagaden set fra Vest.

(65)

1 Frokoststue, 2 Toilet for Piger, 3 Toilet for Drenge, 4 Centralvarmekælder, 5 Sløjdlokale, 6 Gymna­

stiksal, 7 Bibliotek, 8 Læseværelse, 9 Lærerværelse, 10 Kontor, 11 Inspektør, 12 Sang- og Haandgerning.

56

(66)

13 Tegneklasse, 14 Biologi, 15 Naturhistorie, 16 Rektors Lejlighed, 17 Geografi, 18 Mellemskolens Laboratorium, 19 Demonstration.

(67)

Statsskolen i Gjentofte. Haandarhejdsklasse.

Statsskolen i Gjentofte. Gaardfaçade.

58

(68)

Statsskolen i Gjentofte. Frokostsal.

Statsskolen i Gjentofte. Vestfaçade.

(69)

Statsskolen i Gjentofte. Hovedtrappe.

Statsskolen i Gjentofte. Sydgavl.

60

(70)

Statsskolen i Gjentofte. Korridor.

Statsskolen i Gjentofte. Nordgavl.

(71)

Statsskolen i Gjentofte. Brønd. Relieflerne af O. Stæhr-Nielsen.

62

Figure

Updating...

References

Related subjects :