• Ingen resultater fundet

Digitaliseret af | Digitised by

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Digitaliseret af | Digitised by"

Copied!
19
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

Digitaliseret af | Digitised by

Forfatter(e) | Author(s): udgivet af J. Hornum.

Titel | Title: Det uheldige Frieri i Dyrehaven

Udgivet år og sted | Publication time and place: Kjøbenhavn : trykt hos J. D. Qvist & Comp., Fysiske størrelse | Physical extent: 186116 s.

DK

Materialet er fri af ophavsret. Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.

Husk altid at kreditere ophavsmanden.

UK

The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present the work, even for commercial purposes, without asking for permission. Always remember to credit the author.

(2)
(3)

130022042093

-

I

/-

)

,

(4)

!

i

H

Det uheldige ckrieri

F

i Dyrehaven.

(Soelges til Fordeel for

en af Sygdom nedboret og trcengende Familie.)

lldgivet af

I > . D v r n n m .

Priis: 6 Sk.

Kgobenhavn.

Trykt hos I . D. Q v i s t L Comp.

186 l.

U O M

;5

(5)

^ et tofags Voerelse paa ssrste S a l i D ro n n in g e n s T v e r- gade fade to unge L ie u te n a n te r, iv rig t beskæftigede med at see over t i l deres G je n b o , J u s tits ra a d M . D e n ene af de to O ffic e re r, som v i ville kalde Lieutenant A ., loge­

rede paa forstncevnte S te d ; den A n d e n , Lieutenant B ., v a r i Besog hos ham.

D e vare begge unge og lidenskabelige Mennesker, som havde opfattet Begrebet om Krigsstanden paa en noget skjev M a a d e , idet de troede at burde betragte alle Mennesker som subordinerede, og sig selv som uindskrænkede H e rre r; de havde derfor tilegnet sig et vist hovm odigt og b ru ta lt Voesen, hvormed de troede at im ponere, og vare desuden i Besiddelse af en stor D eel paatrcengende G a la n ­ t e r i, hvormed de troede absolut at maatte foengsle alle

D a m e h je rte r, og vcere aldeles uimodstaaelige.

„S e e r d u ! " raabte Lieutenant A . , „d e r er hun ved V in d u e t! er det dog ikke en bandsat deilig P ig e , den Froken M . , hvordan skal jeg dog boere m ig ad med at komme i Bekjendtstab med F a m ilie n , jeg t o r vcedde m in K nebelsbart im o d , at jeg snart skulde gjore en E r o b r in g !"

(6)

„ F o r D jæ velen"', svarede Lieutenant B . , „gaae der­

over og meld d ig , og sug at du v il aflcrgge din h o it- cerede H r. G jenbo et B e s o g !"

„ D e t gaaer P inedod ikke! han er Ju s tits ra a d og skal vcere en meget form el H e rre ."

„ S a a pas hende op, naar hun gaaer i T heatret eller i B outikkerne."

„ J a , naar den fordom te G ronsnabel af en^Foetter ikke a ltid hang i Hcrlene paa hende; men han render der og snuser baade tid lig og silde."

„ A a ! saa kommer du form odentlig t i l sidste Proediken, han har vel taget Foestningen."

„F anden h e lle r, saadan en B o g o rm , han er ikke.

Noget fo r den P ige, nei, a lt hvad jeg h ar kunnet iagttage, saa omgaaes de ogsaa a ltfo r fremmed, t i l at et saadant F o rh o ld kunde finde S te d ; men at han gaaer om hende, som K atte n om den hede V c rllin g , det er vist, men jeg v il haabe at han brcrnder Ncebet, ha ha h a ! "

„M e n det b o r du ikke vente p a a ; du b o r, som en tapper G e n e ra l, slaae ham af M a rk e n , og snappe hende lige fo r hans Noese, du behover b lo t at lade ham lugte lid t t i l en flad K lin g e , saa skal du see, han trcekker nok Folehornene in d !"

„ D u siger N o g et! og desuden", her dreiede Lieute­

nant A . sit sparsomme Overskjcrg med en meget tillid s fu ld

(7)

D e n m ilita ire S ta n d udover i A lm indelighed en S la g s T iltræ k n in g s k ra ft hos unge og uerfarne P ig e r ; den smukke og tætsluttende U n ifo rm , D istinktionerne og, frem for A lt, Kaarden, ere E m blem er, som have noget imponerende fo r dem, og mange unge D a m e r have vistnok, alene ved disse udvortes P rydelser, f s lt sig tiltru k n e , og forst senere erfaret, at det Udre og det In d r e ikke a ltid staaer i F o rh o ld t i l hinanden.

A m a lia havde im id le rtid n yd t en a ltfo r god O p ­ dragelse, og v a r en a ltfo r scrdelig, og, i F o rh o ld t i l sin A ld e r, forstandig P ig e , t i l at hun blindthen skulde lade sig overraske af en Lidenskab, men hun kunde dog ikke und­

lade at anstille en S am m e n lig n in g mellem den skjceggede Lieutcnant i sin U n ifo rm , og sin meget b ly og tilb a ge ­ holdne, civile F cetter, som o ie n syn lig , men med cengstelig Forlegenhed, beilede t i l hendes G unst, og denne S am m en­

lig n in g fa ld t ingenlunde ud t i l Fcetterens F o rd e e l; th i fo r hendes temmelig korte S y n , forekom Lieutenanten hende i Afstanden som en sand A d o n is , der svcevede et dunkelt, melankolsk S m iil om hans skjsnne O in e , og hans blege A nsigt bar et vist smcermerifk Prceg, som endnu mere frem ­ hævedes ved Overskjceget, desuden vilde en virke lig F ru e ­ tite l dog vcrre bedre, end de moderne paatagne D it t o , og med Fcetter kunde det jo have lange Udsigter.

„ D e r kommer h a n !" raabte J u s tits ra a d e n , som atte r

(8)

havde seet ud af V in d u e t, „h v o r han skynder sig, nu er han a lt ved D o r e n !"

V irk e lig lode hurtige S k r id t paa Trappen, og et V ie - b lik ester stod F le tte r S o p h u s i S tu e n . D e t v a r et smukt ungt Menneske, med et aabent og godm odigt A n s ig t, et la n g t b lo n d t H a a r krollede sig ned ad hans Nakke, og hans hele U dvortes b ar P rcrg af streng O rden og Elegance.

„ H a r jeg ladet Dem vente?" spurgte han idet han hilste.

„A ld e le s ikke!" svarede J u s tits ra a d e n , „ v i ere forst netop nu blevne fa rd ig e !"

„M e n , m in smukke E o u fin e ! jeg synes du seer saa fo r ­ try d e lig u d ? "

„N e i endnu ikke, men det kunde le t have ffeet-, der­

som du v a r blevet lcengere b o rte !"

„ D e t ffulde glade mig sårdeles, dersom S a v n e t af m in Person v a r S k y ld d e r i!"

„ A a nei, aldeles ikke !" svarede A m a lia , idet hendes B lik a tte r streifede over mod Lieutnantens V in d u e , „m en det er saa kedeligt at v e n te !"

Fcetteren havde fu lg t hendes V in e s R e tn in g , og op­

daget Lieutenant A . , som syntes at fluge hende med be- gjerlige Blikke.

H an studsede et V ie b lik derved, da han ganske r lg tig

(9)

antog Lieutenanten fo r at vare den Afleder, som forhindrede ham i at vinde sin fljo n n e Cousines H jerte.

D e r syntes nu at frembyde sig en gunstig Leilighed t i l en yderligere F o rk la rin g , naar han maaskee i A ften spadserede alene med hende ved sin A rm , og han besluttede d erfor ikke at opsatte T id e n , men overvinde sin T ilb a g e ­ holdenhed, og endnu i denne Aften lagge sin Skjebne i hendes H a n d e r.

„ N u eller a ld r ig ! " tankte han ved sig selv, idet han sukkende betragtede A m a lia .

„ N u eller a ld r ig ! " tanktc Lieutenanten, og indgned sit O verskjag med H aarvox, samt gjorde sit fornodne T o ile tte , fo r i Hast at kunne komme assted.

D e t lille Selskab v a r nu re ise fa rd ig t, og man ilede med at stige t i l V ogns.

D a Justitsraaden havde h ju lp e t sin Kone og D a tte r t i l S a d e , truede han skjelmsk ad S o p h u s og sagde:

„ D e t b liver vel bedst at du sidder hos A m a lia , I to komme dog vist t i l at kjore eller vandre igjennem Livet sammen!"

„ D e t skulde glcrde m ig ," svarede han, „dersom O nkel propheterede r ig t ig t ; th i jeg kunde vist a ld rig Miske mig

nogen bedre Ledsager!"

„ D e r i kan du maaskee have R e t!" tilfoiede A m a lia ,

„ t h i det forekommer mig virke lig som du kunde trcenge t i l

(10)

c» dristig Ledsager, ag jeg tro e r »cesten jeg h a r det M o d som du m a n g le r!"

Disse O rd aabnede en ny Jdeeforbindelse hos Fcetter S o p h u s , „u d e n tv iv l" , tcrnkte han, „m ener h u n , hos sin unge Lieutenant at sinde et mere d ristig t M o d . som maafkee interesserer hende, medens hun antager m in Beskedenhed sor M a n g e l paa M o d i v e la n , jeg v il gaae dristigere t i l V crrks, gid jeg kun maatte finde Leilighed t i l a t over­

bevise hende om, at M o d e t ikke bestaacr i et paataget flo t Vcescn, eller i et lille O v e rs k ja g ."

Begge Scederne vare nu besatte; en aldrende Ven af Justitsraadcn tog P la d s hos Kudskcn. og det gik nu i et rask T ra v t i l S o rg e n fri.

M en Lieutenant A . havde ikke forsom t sig; idet Vognen rullede henad G aden, va r han med et P a r S p r in g ovre paa den anden S id e as G a de n , h vo r Ju stitsraa d cn s P ig e endnu stod og saac efter de B o rtkjoren d e .

D e t va r ham en let S a g at saac at vide, hvorhen Touren g je ld tc , og hans B eslutning v a r fattet.

I Hast ilede han t i l G othersgade, h v o rfra O m n i­

bussen asgaaer t i l Lyngby, kjobte sig en P la d s , og sad i ncrste O ie b lik i Vognen.

„B e d re lid t bagefter, end flet ikke!" tcenkte'han, da Vognen endelig rullede afsted. fo r at fore h a m , t il sine Onskers M a a l.

(11)

10

„R ullende hen ad de stovede V e ie !" begyndte S o p h u s at synge, da de vare komne ud paa Kongevejen, hans skjonne melodiske Stemme bragte Justitsraaden t i l , selv ubevidst, men med Velbehag, at brumme en B a s d e rtil.

„ D u svnger fo r tid lig t S o p h u s !" udbrod A m a lia , med en skjelmsk H entydning t i l hans tilbageholdne K u u rm a g e ri;

„den som begynder med at synge, maa ofte ende med at groede!"

„ S a a lader os da hellere begynde med at groede!"

svarede han m untert „ t h i naar b lo t Enden er god, saa er A ltin g jo g o d t!"

„G roede?" afbrod Justitsraaden „ ih fy fo r P o kke r!

nei i D a g ville vi sgu more os, og lade alle G r ille r blive hjemme, naar v i fsrst naae S o r g e n fri, og faaer stukket H u l paa Flaskefoderet, saa haaber jeg detj kommer afsig se lv!"

„ J a S o p h u s kan vist ogsaa troenge t i l en H je rte ­ styrkning, naar han skal holde Humeuret vedlige, det er ellers kedeligt at du er blevet S tu d e n t, havde du v a lg t den m ilita ire B a n e , den havde voeret meget mere liv f u ld ! "

gjentog A m a lia .

„ O g h v o rfo r tro er du det, m in P ig e ? " spurgte hendes F ader.

„ J o , der lig g e r a ltid noget mere d ris tig t, en storre D je rvh e d , kortsagt noget vist

comme il se taut,

hos den M ilit a ir e . "

(12)

Ju stitsraa d e n, som oftere havde bemcrrket de B likke,, som vexledes tversover G aden, troede at forstaae hendes M e n in g ; han havde betragtet den unge Lieutenant med et mere u hild et B lik , og onskede ved en Leilighed at soette de to H errers M o d paa P ro v e , fo r om m u lig t at overbevise sin D a tte r om det M odsatte.

S n a r t havde man naaet det skjonne S o r g e n fri; K urve og Flasker bleve udpakkede, og man nod et behageligt M a a ltid i den forfriskende L u ft, Conversationen begyndte at blive liv lig og M unterheden at tage O verhaand.

D a syntes det som Tungen pludseligt blev lammet fo r den gode S o p h u s , hans V in e stirrede med et fo rtry d e lig t U d try k i en bestemt R etning.

Justitsraaden fulgte den angivne R etning, og opdagede Lieutenant A . som med et speidende B lik soer omkring mellem Trceerne.

„ A h a ! " tcrnkte han „ D u kommer mig ret tilp a s ! — . H r. L ie u te n a n t!" raabte han t i l ham „ H r . G jenbo, undskyld

m in D ris tig h e d , er De maaskee bleven fo rv ild e t fra Deres Selskab, saa behag at tage t i l Takke med V o r t saalcenge,

og tomme et G la s V iin med o s !"

Rodmende betragtede A m a lia Lieutenanten, som iilsom t noermede sig, men S o p h u s tilkastede sin O nkel et sporgende B lik , som denne besvarede ved at blinke med Oinene.

E n'heldigere eller bedre J n tro d u c tio n , kunde Lieutenanten

(13)

jo a ld rig have snsket sig; h u rtig t takkede han fo r T ilb u d e t og forsikkrcde, at hau virke lig v a r bleven skilt fra sit Selskab; han satte sig uden videre ned ved S id e n af A m a lia , hvem han strax begyndte a t overvælde med galante S m ig re rie r, fom ikke alle vare ganske heldigt v a lg te , og lom derfor bragte hende t i l at treekke sig noget tilbage, men Lieutcnantcn v a r fuldkommen ugcnccrt, og blev det endnu yderligere, efter Nydelsen af nogle G la s V iin .

A m a lia fa nd t v e l' i Begyndelsen et S la g s Behag i hans dristige V a se n , hans raske og livfu ld e M a n e re r, som virke lig kontrasterede starkt mod Fcettcrcns stille Beskedenhed, og denne fa nd t derfor a l G ru n d t i l at betragte ham med misundelige B likke, dog betvang han

sig,

og sagte at over­

gase ham i M unterhed og L u n e , hvilket ogsaa lykkedes ham fo r saavidt, som sand Aand og V id kan finde P a a - skjonuelsc, og dette va r netop T ilfa ld e t h e r; th i selv den fo ru d indtagne A m a lia maattc i S tilh e d indram m e, at hans B c m a rkn in g e r og S v a r stedse vare aandrige og v ittig e , hvorim od Lieutenantens, som oftest vare fade og fla ue , og tabte endnu mere ved det S e lv b e h a g , hvormed han fremsatte dem, medens S o p h u s vandt, ved den Beskeden­

hed og F o rd rin g s lo s h c d , hvormed han frem bragte sine.

I det samme kjsrte en V ogn fo rb i paa Landevejen, den ene Hest havde faaet S o ls tik , og Kudfkcn havde stort B e sva r med at styre den.

(14)

„ E n d a a rlig K ud sk!" raabte Lieutenanten „K lo d ria n han forstaaer ikke at haandtere et P a r Heste, det skulde voere m ig, jeg skulde snart lcere dem at gaae!"

„R id e r D e ? " spurgte A m a lia .

„O m jeg rid e r! ja min Frokeu, ride, kjore, svornme, fegte og skyde, det er m it E lem ent, de skulde see mig tum le et P a r Heste, eller haandtere en K lin g e !" og han satte sig i Fcegterposttur, og gjorde en Bevcvgelse som t i l at falde ud.

„ D e t kommer sårdeles b e lc ilig t!" sagde Justitsraaden, jom netop kom tilb a g e , efterat have fo rla d t Selskabet et O ie b lik „ t h i jeg seer mig i den Nodvendighed, at maatte anmode Dem om en Tjeneste, som De maaskee er saa a rtig , ikke at afslaae m ig !"

„G u d bevare o s !" raabte Lieutenanten „med stsrste B e re d villig h e d , onsker D e maaskee Ncese og O re n hugget af N ogen?" og han satte sig paany i P o s itu r imod S o p h u s , som om han vilde begynde O perationen med ham.

„K a n du fegte?" spurgte A m a lia ham.

„ O ja , lid t t i l H u u sb e h o v!" svarede han.

„ D e t gjelder en P a r e ! " raabte Lieutenanten, og snappede uden videre Justitsraadens S to k , hvormed han . fa ld t ud mod S o p h u s .

Denne parerede im id le rtid h u rtig t S to d e t med sin R s rp o k , og i naste U dfald flo i Stokken ud af Lieute- nantens H aand, og han fik et Rap over Arm en.

„ D e t v a r fo rk e e rt!" raabte Lieutenanten, „d e t gaaer om ig je n !"

„ N e i, nei, min H e rre !" raabte Justitsraaden leende,

„d e t v a r ikke saaledes meent, S agen fo rh o ld e r sig saa- ledes: min H r. K udjk har tru ffe t gode Venner herude, og

(15)

h a r behaget at drikke sig saa p la k a tfu ld . saa han neppe kan staae paa Benene, endnu mindre sidde paa Bukken, nu v a r det m in oerbodige B e g je rin a , om H r. Lieutenanten, som forstaaer at tumle et P a r Heste, vilde dele Pladsen med m in gamle Ven, og kjore os t i l D yre h a ven ."

D e t v a r ikke saa ganske efter Lieutenantens Hoved, men det kunde ikke gaae an at undslaae sig. M a n besteg altsaa Vognen, og han havde den LErgrelse, at see Froken A m a lia ved den forhadte Faetters S id e , medens han maatte sidde paa Bukken. H an vilde nu tage en rask Revanche fo r U dfaldet af S tokkeduellen, og kjore fo rb i alle andre Vogne, men u he ld ig viis kjendte han ikke Hestene, han h o ld t dem fo r stramt i T o ile rn e , og de fyrige Selveierheste, som ikke vare vante d e r til, endnu mindre t i l at taale Vidsten, satte forst i kort G a lo p , og dervaa i susende F a r t henad Veien.

Vognen slingrede hid og did i alle R e tn in g e r, og truede hvert O ie b lik med at vcelte. Iu s tits ra a d in d e n knugede sig angst t i l sin M a n d , A m a lia streg h o it, og Zustitsraadens gamle Ven dukkede sig heelt ned under

Forlcederet. ^

„D e n fordsm te K u d sk!" vilde Lieutenanten sige, „h a r strammet S kaglerne form eget! " men han kunde ikke udfore Ordene, han hoppede h o it iveiret fra Bukken.

Fcetter S o p h u s v a r om trent den Eneste, som havde beholdt F a tn in g e n ; langsomt og ko ld blod ig t reiste han sig, snappede Tommen ud af den forskrækkede Lieutenants Hoender, og beroligede snart Hestene, som nu i et joevnt T ra v noermede sig t i l Erm elunden.

Lieutenant A . vidste snart med stor Fripostighed at paastaae sin D uelighed som K u d s t, og kaste hele S kyld e n paa den, som havde spoendt fo r ; man indrommede ham det

(16)

15

>

med stor B eredvillighed, og efter et kort O p h o ld i D yrehaven og ved E re m ita g e n , foreslog E ta tsra a d e n at m an, fo r at undgaae alle videre Ubehageligheder med Kudske og K jo re - to u re , skulde leie P la d s t i l Vognen ved K lam penborg og seile hjem med Dampskibet.

Forslaget vandt a lm in d e lig t B if a ld , og efter en kort S a m ta le , som Justitsraaden havde med S k ib s fo re re n , gik man ombord.

M en neppe va r m a n kommen ud i S o e n , fo r man saae flere af S kibsfolkene, lobe med cengstelige og forvirrede M in e r mellem hverandre.

„ M in G u d ! hvad er der paafcerde?" spurgte F ru e n.

„J e g v il erkyndige mig d e ro m ", svarede J u s tits - raaden, og bragte snart den Besked, at da S o e n gik h o i med M o d v in d , saa v a r man nodt t i l at holde megen D a m p i K je d le n ; denne havde im id le rtid saaet en Revne, og truede med at springe, „m e n ", tilfoiede han, „d e t h ar vel ingen N o d , den holder n o k !"

„H e rre Je sus", raabte A m a lia , „ v i ere fo rlo rn e !"

Lientenant A . lob frem og tilb a g e , bleg som et L ig , vred sine Hcrnder og ra a bte :

„F o rd o m te K jo re to u r, fordom te S e ila d s , gid Fanden havde hele H is to rie n !"

M e n F a tte r S o p h u s traadte hen t i l A m a lia og sagde:

„ F r y g t ikke, du Kjcere! saalange der. er v a rm t B lo d i mine Arm e, skal du ikke drukne, jeg svommer ligesaagodt som en Leander eller L o rd B y r o n ! "

„ N a a , saa du svommer ogsaa?"

„ O ja , jeg kan ogsaa svomme, ride, kjore, fegte og skyde."

M en Lieutenanten passede sit S n i t ; en Fiskerbaad seilede netop fo rb i i kort Afstand, og med et h o it S k r ig

(17)

!6

styrtede han sig i V a n d e t, fo r om m u lig t at arbeide sig hen t i l den og redde sit dyrebare L iv. Folkene i Baaden, som bleve forundrede derover, lagde b i, og optog den Halvdruknede, medens Dampskibet r o lig t fortsatte sin F a rt, uden at der va r nogen mere Tale o m K jedter som skulde springe.

„M e n min G u d ! hvad v a r a lt dette?" udbrod Fruen.

„ I n t e t , m in Bedste!" svarede J u s titsra a d e n , „je g havde givet Folkene en D rik k e s tillin g fo r at spille den R o lle , og swtte vore to unge Venners M o d paa P ro ve , og det h a r nu gjentagne Gange viist sig, hvem der er den Kjcekkeste, hvad siger du, A m a lia ? "

H un svarede ikke, men lamede sig skamfuld t i l sin Fcetters A rm .

D en noeste M id d a g modtog Lieutenant A . et Besoa af sin Ven.

„ N a a , hvorledes gik det dig ig a a r? " udbrod han,

„d u tog da Fæ stningen?"

„G aae Fanden i V o ld ! " svarede A . , „see der staaer hun ovre med den fordom te S k o le fu r, og jeg har faaet et B re v , en In v it a t io n t i l iasten, gid Fanden havde hele H is to rie n !"

„H v a d fo r N o g e t! D u er in vite re t? ah jeg begriber det, du har ladet Fcvtteren lugte Fladen af K lin g e n , og nu stal du drage ind i T riu m p h , fo r at nyde F ru g ten af din S e ie r !"

„F anden h e lle r, jeg stal over og drikke en S k a a l paa hendes Forlovelse med F crtter S o p h u s !" ,

O m Lieutenanten modte ved F o rlo v e ls e n . vides ikke med Bestemthed, men at Froken A m a lia havde faaet andre Tanker, og ikke oftere saae t i l Gjenboens V indue, er ganske vist.

(18)
(19)

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.. Husk altid at

Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.. Husk altid at

Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.. Husk altid at

Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.. Husk altid at

Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.. Husk altid at

Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.. Husk altid at

Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.. Husk altid at

Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.. Husk altid at