• Ingen resultater fundet

Digitaliseret af | Digitised by

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Digitaliseret af | Digitised by"

Copied!
25
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

Digitaliseret af | Digitised by

Forfatter(e) | Author(s): Madvig, Johan Nicolai.; af J. N. Madvig.

Titel | Title: Om de små folks stilling og vilkår i det

almindelige åndsliv og kulturbevægelsen Udgivet år og sted | Publication time and place: Stockholm : Kongl. Boktryckeriet, 1880 Fysiske størrelse | Physical extent: 17 s.

DK

Materialet er fri af ophavsret. Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.

Husk altid at kreditere ophavsmanden.

UK

The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present the

work, even for commercial purposes, without asking for permission. Always

remember to credit the author.

(2)
(3)
(4)

OM DE SMA FOLKS STILLING OG VILKÅR I DET ALM INDE­

LIGE ÅNDSLIV OG KULTURBEVÆGELSEN.

A F

J . N. MADVIGr. 1

D a je g fo rrig e v in te r hav d e lo v e t at h o ld e e t fo re d ra g h e r, v alg te je g e t æ m ne, som stod i fo rb in d else m ed m ine sp ro g lig e s tu d ie r og de d erv ed tid lig fre m k a ld te og id elig fo rn y e d e b e tra g tn in g e r o v er fo lk e- u d v ik lin g e n s ad sk illelse og b e g ræ n sn in g v ed sp ro g e t. I e t fo re d ra g i år havde d e t o p rin d e lig v æ re t m it ønske og m in h e n sig t at b e h an d le e t eller a n d e t sp ecieliere spørgsm ål, d e r for ø je b lik k e t sy sselsatte sin d en e og o p fo rd red e til at forsøge en b e ste m t b e sv a re lse ; m en de sp ø rg sm ål af d en n e art, d e r fre m b ø d sig fo r m ig, fo rek o m m ig for in d g rib e n d e og tu n g e, dels fo r m ig selv — i d e t rin g e s te i o je b lik k e t— , dels fo r d e tte sted . J e g fø rtes da a tte r tilb a g e til h in e a lm in d e ­ lige o v e rv e jelse r over de i en fæ lles k u ltu r fo rb u n d n e folks sam liv og v ilk år i d en n e k u ltu ru d v ik lin g , og da sæ rlig til en side a f disse o v e r­

v ejelser, som ofte havde g re b e t og sy sselsat m ig alvorlig, og som jeg et p a r gange o ffen tlig hav d e b e rø rt, u d en at k u n n e gå in d på en u d ­ tø m m en d e e lle r dog n o g e t fy ld ig fre m stillin g : fø rste gang, fo r m ange år siden, i e t fo red rag , som je g 1842 h o ld t ved d e t D an sk e V id e n ­ sk ab ern es Selskabs h u n d re d å rs-fe st (»Om sp ro g e n es sam liv i kulturen»), og d ern æ st g an sk e n y lig i den tale, je g som v o rt u n iv e rsite ts re k to r i fjor h o ld t v ed d ets fireh u n d red å rs-fe st. J e g k u n d e h er, id e t je g lod b lik k e t og tan k e n g lid e h en o v er v o rt u n iv e rs ite ts liv og v irk so m h ed , ik k e u n d g å at b erø re d ets sæ regne stillin g som e t lid e t folks eneste u n iv e rsite t og d e t d e rv e d frem k o m n e forhold m ellem , hvad d e t u n d e r den alm in d elig e u d v e k slin g og o m sæ tn in g a f å n d elig a rb e jd sfru g t hav d e m odtaget, og hvad d e t hav d e y d e t. I d e t je g e rk e n d te , at d e t m o d tag n e

1 F o re d ra g , h o ld t i S tu d e n te rfo re n in g e n i K ø b e n h a v n d en 14de f e b r u a r 1880.

(5)

2 J. N. MADVIG. OM DE SMÅ EOLKS STILLING OG VILKAK I

i følge en lig efrem tæ llin g og m ålin g v a r og m å tte være m ange gan g e sto rre end d e t u d a d -til y d ed e — fo rd i 2 m illio n e r m e n n e sk e r ik k e k u n n e u d fø re 30 e lle r 40 m illio n ers a rb e jd e — , h æ v d ed e je g , »at vi ik k e vare rin g ere, fo rd i vi vare færre». M en je g a n ty d e d e tillig e, at den sn æ v rere b ev æ g elsesk red s og den iso lere d e stillin g h av d e en sær­

eg en in d fly d else, d e r m å tte o p v ejes ved a n stræ n g else o® en erg i, m en dog m åske også hav d e en vis fo rd el.

D e t er d en n e a n ty d n in g , je g i aften vil forsøge at u d fø re v id ere og gore k larere.

L ig eso m d en h e r b e te g n e d e g e n sta n d sy n es lid e t ly stelig at dvæ le ved for os, således kan d e t v e l også fo rek o m m e o v erflø d ig t sæ rlig at p åm in d e om, h v ad de fleste have en u m id d e lb a r fø lelse af, og ikke få h y p p ig nok og m ed fo rsk e llig a n v en d e lse u d ta le : at sm å forhold ere try k k e n d e . M en b e tra g tn in g e n vil d o g m åske også føre os h en til en ly sere side a f sagen, til p u n k te r, d e r k u n n e fasth o ld es som o p m u n ­ tren d e. Og i e th v e rt tilfæ lde må vi h er, som o v eralt, vove at se sand­

h e d en u n d e r oje og o v e rv e je, h v a d d e r i en sådan alm in d elig dom i d e t h ele e lle r i en vis r e tn in g er san d t, og h v ad d e r u b e re ttig e t fojes til. Y i m å stræ be at se, p å h v ilk e p u n k te r en vis re sig n a tio n er n ø d ­ v en d ig , og p å h v ilk e m o d e t både k a n og b o r b ev ares u svæ kket, m ed a fv isn in g lig e så v e l a f fejg fo rsa g th e d som a f le tfæ rd ig op g iv else, d er bæ gge k u n n e søge e t sk ju l b a g h in p å b e rå b e lse a f de sm å forhold.

F o lk e t, som in d iv id e t, h ar m ed liv e t den p lig t at lev e d e t m u lig st k ra ftig e og d y g tig e liv og a t opsøge, h v o rled e s m u lig e h in d rin g e r h e r­

for k u n n e in d sk ræ n k e s e lle r g an sk e o vervindes.

D e t e r ik k e g o d t at være lid en . L id e n h e d e n g o r svag, og den svage h a r v a n sk e lig t v ed at hæ vde sin r e t og u fo rs ty rre t og u h in d re t at u d fo ld e sin v irk so m h ed v ed sid en a f d e t sto rre og m æ g tig e re. F ø le l­

sen h e ra f og den g jo rte e rfa rin g sv æ k k er m o d et og tillid e n , tilb a g e ­ h o ld e r e lle r sta n d se r d e t kæ kke fo rsø g og fo re ta g e n d e ; og h e rv e d kan også d y g tig h e d e n selv lide. — S åledes ly d e r k lag en , og den fre m træ d ­ e r fø rst og findes b e k ræ fte t på liv ets m ate rie lle o m råd er, i den fre d e ­ lig e k o n k u rre n c e i h a n d e l og b e d rift så vel som i d en p o litisk e strid og d en b lo d ig e k rig . H a r d en n e k lag e da også b e re ttig e ls e p å å n d s­

liv ets o m råd e, e lle r k u n n e i ån d en s rig e sm å og sto re fæ rdes og virke lige frit og u h in d re t, lige le t u d fo ld e d en g iv n e in d re k ra ft?

D e t sk u ld e sy n es så, og v i v ille ik k e b e g y n d e m ed en m istrø stig benæ gtelse- M en visse tv iv l og b e tæ n k e lig h e d e r rejse sig dog hos os

(6)

selv, om vi en d ik k e ly tte h v e rk e n til altfo r fo rsag te in e d b o rg e res e llei til o v erm o d ig e frem m ed es dom m e. T v iv le n e frem k a ld e s a lle re d e v ed e t a lm in d e lig t h e n b lik til d e t ån d elig e livs sam m en h æ n g m ed — og til en vis g rad a fh æ n g ig h e d a f — d e t m a te rie lle liv, d e r g æ ld er fol­

d e t h ele folk så v el som fo r den e n k e lte m ed h e n sy n t il b e tin g e lse r, h jæ lp em id ler og tilsk y n d e lse r. Y i v ille fo rsø g e at k lare os,, h v o rv id t d e t ån d elig e liv, d e r g iv e r sig u d try k i litte ra tu re n og k u n ste n , i v id e n ­ skab, p o esi og i fre m b rin g e lse n a f d e t skø n n e i alle fo rm er, kan f r i­

gøre sig for den n e a fh æ n g ig h e d , og h v o rv id t d e t m å bære den — id e t vi ik k e g lem m e, at fre m b rin g e lse rn e i litte r a tu r og k u n st hav e til fo r­

u d sæ tn in g d en hos h ele fo lk e t h v ile n d e og i om løb v æ re n d e k red s a f fo re s tillin g e r og fø lelse r, og selv lade d eres f r u g t gå in d i d en n e k red s.

O ld tid e n s d an n else og ån d sliv h a r in te t, d e r sv a rer til de fæ nom en­

er, som h e r sk u lle sy sselsæ tte os. G ræ k ern es k u ltu r b lo m stred e op og u d fo ld ed e sig i sin frisk e o p rin d e lig h e d . D e r m an g led e vel ik k e b e rø rin g m ed og b e sk u e n a f frem m ed k u ltu r, m en d e r v ar in te t sorh h e lst in d e rlig e re sam liv m ed den , in g e n fæ lles b e sid d else og b e a rb e jd ­ else a f en i alle r e tn in g e r g e n sid ig frem - og tilb a g e -strø m m e n d e fo re ­ stillin g s- og ta n k e k re d s. F ø r s t e fte r at den græ ske d an n else hav d e o v e rsk re d e t sit h ø jd e p u n k t, trå d te e t a n d e t folk, R o m ern e, til, d e r v el v ar sta m m eb e slæ g tet m ed G ræ k ern e, m en i lan g e tid e r h av d e v æ re t a d sk ilt fra fræ n d ern e og vare ald eles u b e rø rte a f d eres sæ rlige liv ; R o m ern e o p to g som en rig gave, h v ad G ræ kerne h av d e fre m b ra g t, og fø rte den o p tag n e k u ltu r og e t g e n b ille d e a f den u d i den v e rd e n , som sam ledes og o rd n ed es ved d eres eg en p ra k tisk e d å d k ra ft og o rg an isatio n sæ v n e.

M en en k a p p e strid og g e n sid ig sam v irk en til y d e rlig e re u d v ik lin g fre m ­ kom ik k e m ellem R o m ere og G ræ k ere, id e t h in e fo rtrin sv is fo rh o ld t sig som m o d ta g en d e og e fte rlig n e n d e — dog la n g t m ere a f den græ ske fo rtid end d en g ræ sk e sam tid — , m edens G ræ k ern e selv tæ rede på den sam m e fo rtid s ‘m in d e r og sk atte, og fo rø v rig t, sk ø n t b e tv u n g n e og a d ­ ly d en d e, h e lle r ik k e i h e n se e n d e til an tal og u d b re d e lse stod som et lid e t folk ved sid en a f R o m ern e. D e t er fø rst d e t n y ere E u ro p a s folk, d e r en ten som e fte rk o m m e re — sk ø n t ik k e u b lan d e d e e fte rk o m m e re — have a rv e t d en græ sk -ro m ersk e k u ltu rs e fte rla d e n sk a b e r, e lle r som in d ­ v an d rere g en n em fo rp la n tn in g og u d b red e lse især ad k irk e lig vej have m o d ta g et dem i latin sk og k ris te lig form , -— d e t er fø rst disse folk, som d e rp å have o p b y g g e t e t n y e re åndsliv, e t åndsliv, hvis o v e rle v e r­

in g e r og fo ru d sæ tn in g e r vel for en sto r del ere en sarted e, m en dog

DET ALMINDELIGE ÅNDSLIV OG KULTURBEVÆGELSEN.

3

(7)

på m ange m åd er ere sæ rlig m odificerede, og som e r o p lø st i en ræ k k e sæ rlige k red se, d er leve i sam liv m ed h in an d e n og a n erk en d e h in an d e n som d e ltag ere i den sam m e k u ltu r. I h v e r a f disse k red se, d er in d ­ b y rd es ere m ere eller m in d re sk a rp t a d sk ilte ved sp ro g fo rsk e llig h e d og sp ro g slæ g tsk ab , fo re g å r d er en sæ rlig, a f ejen d o m m elig e b e tin g e lse r og skæ bner p å v irk e t b ev æ g else og om løb a f o v e rle v ere d e, fo rn y ed e og n y sk ab te fo re stillin g e r og ta n k e r. M en ved siden h e ra f fin d er d e r en stad ig g en sid ig in dflydelse og u d v e k slin g a f fo re stillin g e r, ta n k e r og frem stillin g sfo rm er sted im ellem de fo rsk e llig e k red se, h v o rig en n e m frem k o m m e r d e t alm in d elig e eu ro p æ isk e ån d sliv og ån d sp ræ g .

D ette fæ llesskab sø g te og fa n d t en tid la n g e t u d try k i, h v ad m an k a ld te »de læ rdes sprog»: latin en . M en e fter a t d e t n u fo r læ n g st er e rk en d t, at den n e o v erlev ered e form , selv m ed d en v id est-g å en d e om ­ dannelse og m ish an d lin g , h v e rk e n k a n g en g iv e — e n d o g b lo t tiln æ r­

m elsesvis fy ld ig — , h v ad d e r rø re r sig og fre m k o m m e r i de e n k elte k red se, e lle r kan led e in d h o ld e t frisk t og k ra ftig in d i de ø v rig e k red se og assim ilere d e t m ed d en h e r fo reg å en d e b evæ gelse, m å fæ lle ssk ab e t opnås og v ed lig eh o ld es ved g e n sid ig k u n d sk ab til de sæ rsk ilte sprog.

D e t fald e r da strak s i øjn en e, at sp ro g k re d se n e , fo lk en e, ere a f o v e r­

o rd en lig fo rsk ellig sty rk e og om fang, og at i fø lg e h e ra f i den ene k red s strø m m en er stø rre og rig ere p å e le m e n te r og bevæ gelse, en d i den anden, og at den d erv ed v æ k k e r stø rre opm æ rksom hed u d e n fo r sig selv og lo v er dem , som v ille øse a f den , e t m an g fo ld ig e re u d b y tte , lo k k e r flere til at søge b e k e n d tsk a b og ad g an g , en d den m in d re strøm .

L ig eso m d e r i den eu ro p æ isk e p o litik gaves sto rm a g te r m ed o v e r­

v e jen d e og led en d e in d fly d else — ik k e sjæ lden m ed u re tfæ rd ig e o v e r­

g reb — læ nge fø r end de i v o rt å rh u n d re d e s b e g y n d e lse an to g n a v n e t og m ed d e t lig e fre m tillag d e sig en h ø jere b efø jelse, således g iv es dei også i d e t fælles europæ iske ån d sliv sto rm ag ter, som , h v o r m eg en strid og m o d sæ tn in g d e r end findes im ellem dem , dog slu tte sig sam m en, id e t de til en vis g rad u d e lu k k e de m in d re m ag ter som ik k e fu ld t b e re ttig e d e , støde dem tilb a g e e lle r søge at tiltræ k k e dem som b lo tte u n d e ro rd n e d e d rab an ter. Og den n e fo rsk el i stillin g e n er u n æ g te lig tr å d t sk a rp e re frem jo m ere de n y e re sprog, fø rst de ro m an sk e n a v n lig ita lie n sk og fran sk — , b lev bæ rere a f d en n y e re k u ltu r i dens til frih e d og selv stæ n d ig h ed fre m sk re d n e u d v ik lin g . T i k u n om de ved sp ro g g ræ n ­ sen afslu tted e og b e te g n e d e fo lk er d e r h e r ta le , ik k e om de i tid e rn e s løb dannede stater: L igesom d e r ik k e gives e t ø ste rrig sk fo lk , således

4

J. N. MADVIG. OM DE SMÅ FOLKS STILLING OG VILKÅR I

(8)

--- ...— --- -

DET ALMINDELIGE ÅNDSLIV OG KULTURBEVÆGELSEN.

gives d e r h e lle r in g en ø ste rrig sk k u ltu r e lle r n o g e t ø ste rrig sk ån d sliv , sk o n t v istn o k de y d re forhold og in d fly d e lse r p å try k k e de fo rsk e llig e i sta te n lev e n d e folks k u ltu rliv visse, e n d o g stæ rk e m æ rk er. H v o r­

led es sam m en h æ n g en og fæ llessk ab et i v ilk å r for d e t ved s p ro g e t b e ­ græ nsede folk også g o r sig g æ ld en d e v ed d en side a f å n d sliv e t, d e r i sine fre m b rin g e lse r ik k e ta le r m ed o rd et, n æ m lig den skonne k u n st, vil je g kom m e til sid en n æ rm ere at b e rø re .

D en de sm å folk lige o v erfo r de sto re i å n d sliv e t tilfa ld e n d e s til­

lin g e r n u i sæ rdeleshed g iv en de sk an d in av isk e folk og, m ed en vis sæ rlig h ed i v ilk år, H o llæ n d ern e. V ed P o rtu g ise rn e kom m e e n d n u an d re fo rh o ld til, og d e tte g æ ld er i en så hoj g rad om de m in d re folk, d er h ø re in d u n d e r den slaviske stam m e, at de i d e t rin g e ste fo re lø b ig m å b liv e u d e n fo r b e tra g tn in g e n .

D e t sporgsm ål, d e r fre m stille r sig, e r da: h v ilk e n in d fly d else in d ­ sk ræ n k n in g en i den e n k elte k u ltu rs trø m s b re d d e og om fang, d e t e n ­ k e lte folkelivs snæ vrere om råde og d erh o s d e t rin g e re h e n sy n fra de sto rre k u ltu rstro m m e s side kan øve på selve d y g tig h e d e n og k ra fte n i den m in d re strom s bevæ gelse og p å de e n k e lte d e ri a rb e jd e n d e e le ­ m en ters og p e rso n ers d y g tig h e d ; og h v o rv id t en sådan in d fly d else kan m o d v irk es og opvejes. D en m u lig e h æ m m en d e in d fly d else lad e r sig h en fø re u n d e r tre h o v e d sy n sp u n k te r, id e t den dels v iser sig ved de fo ru d fo r den e n k elte s ån d elig e v irk so m h ed g iv n e b e tin g e lse r og m id le r til d en n es væ kkelse og frem m e; dels ved de e n k e lte v irk e n d e e le m e n t­

ers g en sid ig e p å v irk n in g og b e a rb e jd e ls e ; dels v ed im ø d ek o m m en og tilb a g e v irk n in g e n u d e n fra . D og v il d e t ik k e væ re le t i d e t e n k e lte på e th v e rt p u n k t at h o ld e disse m o m e n ter fu ld k o m m en t u d e fra h v e ra n d re.

D et lad er sig da for d et fø rste —- m ed h en sy n til fo ru d sæ tn in g ern e , m ed h v ilk e e n h v e r p e rso n lig å n d sv irk so m h ed in d e n fo r e t fo lk b e g y n d ­ er — ikke næ gte, at h ele liv e t og dets fæ n o m en e r hos d e t sto re folk frem træ de og tilb y d e sig til b e sk u else, e fte rta n k e og m u lig v is fre m ­ stillin g i en sto rre m an g fo ld ig h ed , rig d o m , m ed en fu ld e re u d fo ld n in g a f de e n k e lte rø re lse r og re tn in g e r, end hos d e t m eg et m in d re folk, til h v ilk e t ofte en vis b ev æ g else k u n træ n g e r in d som e t in d b ru d u d en fra, som e t lø sre v et og u fu ld stæ n d ig t b ru d sty k k e . De sto re å n d e ­ lige, relig iø se e lle r sociale b ry d n in g e r og p ro b le m e r k u n n e ik k e p å e t m indre om råde så le t vise sig fra alle sid e r: D en, d e r h e r træ ffer p å dem og vil fo rstå dem , må o fte st fo rfø lg e dem og opsøge deres h elh ed og sam m enhæ ng i de sto rre la n d e ; og d e tte h a r — selv a fset fra de

i i

(9)

() J. N. MADVIG. OM DE SMÅ FOLKS STILLING OG VILKÅR I

m aterielle h in d rin g e r — stu n d u m en vis v a n sk e lig h e d for in d træ n g e l- sen og o p fattelsen . Og d en n e in d sk ræ n k n in g g d r sig ik k e b lo t g æ ld en d e ved d e t n æ rv æ ren d e, ved d et, som fo reg å r i ø jeb lik k et, m en in d til en vis g rad også ved d e t fo rb ig an g n e, ved h isto rie n . D e t sto re folks å r­

b ø g er o m fatte et m an g fo ld ig ere, fo rsta n d og fan tasi stæ rk e re og alsi­

d ig ere v æ kkende stof, hvis b e arb ejd e lse og fre m stillin g lo v er sto rre u d b y tte også for b e arb ejd e ren s e g en u d d a n n else , til h v ilk e n d e t s tu n d ­ um stille r e t m ere o m fatten d e krav. J e g e r ik k e g an sk e u d en fry g t for, at den n y e re danske h isto risk e litte r a tu r b æ re r n o g le m æ rker a f d e t tryk, som en en sid ig fo rd y b else i e t stæ rk t b e g ræ n se t stofs sm ålige e n k elth e d er kan udøve, F o r en del kan d e tte h æ nge sam m en m ed de n æ rm est fo reg åen d e å rh u n d re d e rs statsform . B åde sta tsfo rm e n og den sto rre bevæ gelses sam lin g om fre m ra g e n d e d e lta g e re lige o v e rfo r et sto rt p u b lik u m frem k ald e den e je n d o m m elig e, fo r den liv lig e og be- sk u elig e o v e rle v erin g a f fo rtid e n så v ig tig e m e m o ire -litte ra tu r, som vi in d til den n y e ste tid næ sten g an sk e have sav n et. V istn o k tilh ø re r alle folks h isto rie en h v er, d e r k an og vil tile g n e sig d e n ; m en d e t e r ik k e altid le t at gore d e t frem m ed e h je m lig t fo r sig selv og isæ r fo r an d re.

1 den sidste h en see n d e ville vi dog, hvad d ig te ris k b e a rb e jd e lse a f det h isto risk e s to f angår, ikke g lem m e, at S c h ille r k u n h a r h e n te t æ m n et til to a f sine h isto risk e tra g e d ie r i h jem m et, d e rtil r e g n e t Schw eiz, m en til tre fra F ra n k rig , S p an ien og E n g la n d ; og at den n y e re fran sk e poesi ik k e h a r øst stæ rk t a f den fran sk e fo rtid .

D en, d e r v o k ser op i e t m in d re folks m id te, fin d er hos d e tte k u n en m in d re o m fatte n d e og m in d re alsidig litte r a tu r til sin ånds næ ring og u d d an n else, fo rd i den litte ræ re p ro d u k tio n stå r i e t n a tu r lig t fo rh o ld : på den ene side til g e n n e m sn itsa n ta lle t a f de p ro d u k tiv e k ræ fte r, og på den anden side til sto rre ise n a f d e t m ed å n d e lig m o d ta g e lig h e d og m aterielle m id ler u d sty re d e p u b lik u m . L ig e så vel h e rv e d , som ved den lige foran an ty d e d e n ø d v e n d ig h e d a f at u d v id e o v e rb lik k e t o v er liv e t, o p står fo r m ed lem m ern e a f d e t m in d re folk tra n g e n til b e n y tte lse a f frem m ed litte ra tu r, og først ved tile g n e lse n a f e t frem m ed sp ro g stilles de u n d e r sam m e v ilk år, som d e t sto rre folks m e d lem m er have u m id d e lb ar (m en dog, n år m an re g n e r den h jem lig e litte r a tu r m ed, lid t b ed re). E n d n u bor d e t vel tilfo jes, at n år den, d e r k o m m e r fra d e t m in d re land, i de storre lan d e sø g er u d v id else a f b lik p å liv e t i d e t hele e ller a f k u n d sk ab og in d sig t i b e ste m t re tn in g , e r d e t ham in g en lu n d e altid så le t o v eralt at finde ad g an g og n a v n lig træ n g e ind

(10)

i d e t in d re sam fu n d sliv i alle k red se, som fo r den, d e r selv k o m m er fra et stø rre lan d og stø tte s d e rfra , ofte o m g iv en selv p å d e t frem m ed e sted a f ta lrig e og in d fly d elsesrig e landsm æ nd.

V en d e vi os n u fra d e t a lm in d elig e livs fo rh o ld til de sæ rlige d an n else sm id le r og d a n n e lse sin d re tn in g e r, ere vi v istn o k b e re ttig e d e til at gå ud fra, at d e t m in d re folk forholdsmæssig h a r lig e så sto r t i l ­ g an g a f gode k ræ fter, n av n lig p e rso n lig e , til a t u d sty re sine læ rean ­ sta lte r m ed, som d e t sto re ; m en a f fo rh o ld sm æ ssig h ed en fø lg er ju s t, at d et, d e r e r sjæ ldnere, til en vis g rad k an savnes i d en m in d re k red s, og at d er h e r ik k e er d en sam m e m u lig h e d fo r en u d jæ v n in g og g e n sid ig su p p le rin g , som i den sto rre. D e tte b e rø re r e t p u n k t, som p å d e tte sted lig g e r os alle n æ r: n æ m lig u n iv e rs ite te rn e . I e t land, h v o r d e r findes ty v e u n iv e rsite te r, kan d e r læ gges an på ved sam lin g og u d v alg a f de b e d ste k ræ fte r at hæve nogle til e t sæ rlig h ø jt s ta n d p u n k t i alle re tn in g e r, og selv u d e n fo r d e tte m indre a n ta l k a n a f de øvrige u n iv e r­

s ite te r d e t en e bøde p å og u d fy ld e d et, h v o rp å d e t for ø je b lik k e t sk o rte r ved andre. D en, der søger v id e n sk a b e lig u d d a n n else , h a r, om end b e g ræ n se t ved y d re fo rh o ld , d o g a ltid e t v ist v alg a f d e t b ed ste eller bedre, han h ar le jlig h e d til at sam m en lig n e r e tn in g e r og m eth o d er, h v ilk e t er lige fru g tb rin g e n d e fo r den e n k e lte og fo r læ re a n sta lte rn e in d b y rd es. D et u n iv e rsite t, d e r stå r alene, m å n ø d v en d ig o ftere have sine m in d re stæ rk e sid e r og fin d er in g e n u d fy ld n in g a n d en sted s. A f hv ilk en v ig tig h e d d en n e b e tra g tn in g er fo r de n o rd isk e u n iv e rs ite te r, ik k e b lo t m ed hensyn til b ed ø m m else a f dem , m en tillig e som o p fo r­

d rin g til tiln æ rm else, er a f sig selv k la rt, u d e n at vi behøve h e r ved siden a f de p e rso n lig e k ræ fter at tag e h e n sy n til d e t y d re a p p a ra t a f sam lin g er, fo rsø g sm id ler o. s. v. ved og u d e n fo r u n iv e rsite te rn e . H e r er tillig e ste d e t til at h e n p e g e på, h v o rled e s den o m stæ n d ig h ed , at den ån d elig e stræ b en , r e tte t på e t v ist v id en sk ab sfag , m å søge en b e ste m t plads for v irk so m h ed og en ex iste n s som løn fo r b e stræ b else n , h a r til følge, at u d sig tern e og d erm ed o p fo rd rin g e n til a n stræ n g else og til at b y g g e en liv sp lan og e t livshåb fo r stu d ie t b liv e fæ rre og u sik re re , en jæ v n e fte rv æ k st a f gode k ræ fte r i alle re tn in g e r v a n sk elig ere — e t forhold, d er ib la n d t a n d et v iser sig ved p riv a td o c e n t-in stitu tio n e n .

P å g ru n d la g a f de g ivne fo ru d sæ tn in g er og m id le r u n d e r og e fte r deres b e n y ttelse skal den e n k elte (d e tte er d e t a n d et h o v ed m o m en t i vor b e tra g tn in g ) u d v ik le sig og u d fo ld e sin v irk so m h ed im ellem sine sam tid ig e u n d e r gensidig b erø relse og u d v e k slin g m ed dem — en be-

DET ALMINDELIGE ÅNDSLIV OG KULTURBEVÆGELSEN.

7

(11)

8 J. N. MADVIG. OM DE SMÅ FOLKS STILLING OG VILKÅR I

rø relse og u d v ek slin g , d e r n a tu rlig v is kan væ re m an g fo ld ig ere hos et sto rre folk end hos d e t m in d re, og som ø v er sin v irk n in g ik k e b lo t u n d e r den enige og v en sk ab elig e stræ b en s og sam v irk en s form , m en også u n d e r m od sæ tn in g en s, e lle r dog fo rsk e llig h ed e n s. D en b e ty d e lig e m and finder san d sy n lig v is i d e t store folk e t v ist an tal m æ nd, d e r i sam m e fag og b e slæ g te t stræ b en stå ham så næ r, at de k u n n e o p tag e en alv o rlig fo rh a n d lin g m ed ham til b e sty rk e lse og u d v id else a f hans ta n k e r og an sk u elser e ller til b e g ræ n sn in g og b ek æ m p else a f d e m ; han nødes til an stræ n g else fo r at b ev are sin p lad s. H os d e t lille folk d e r­

im od kan en m and a f sam m e begavelse ik k e b lo t savne d en sk æ rp en d e og frem ad -d riv en d e k o n k u rre n c e og k o n tro l, m en stu n d u m e n d o g fristes til at stige ned fra tan k e n s ensom m e h o jd e for at finde n o g le, d e r k unne og ville h ø re og fo rstå ham . S elv den m u sik alsk e og den sceniske k u n stn e r hæves jo ved a t v irk e im ellem jæ v n b y rd ig e kræ fter og for e t p u b lik u m , i h v ilk e t k e n d e rn e ik k e ere altfo r få. Og d e t er ik k e b lo t in d en fo r d e t e n k e lte fag og d e n e n k e lte re tn in g , at b e rø rin g ­ erne blive flersid ig ere hos d e t sto rre folk, m en også de fo rsk e llig e fag og re tn in g e r træ de i stæ rk e re sam v irk en .

De ta lrig e re k ræ fte r hos de sto re folk k u n n e fo ren es til store fæ lles fo re ta g e n d e r og a rb e jd e r; og den m u lig h e d , som d e r i d e t sto rre land er for også at tilv e je b rin g e den m a te rie lle u n d e rs tø tte lse til slige fo re ­ tag e n d ers g e n n em fø relse , g iv e r m od til at b e g y n d e dem . N å r j e g som filolog blot ser h en til m in e g en v id en sk ab , m å je g vel sige m ig selv, at h v e rk e n D an m ark e lle r alle de tre sk an d in av isk e lan d e i fo rb in d else k u n n e u n d e rh o ld e a n sta lte r som de fran sk e sk o ler i A th e n og Rom , og at h e rfra ik k e kan u d g å h v e rk e n e t a rb e jd e som den nye sam lin g at de latin sk e in d sk rifte r ( Corpus inscriptionum latinarum) e lle r et fo reta g en d e som u d g ra v n in g e rn e i O lym pia. D e t e r e t y d e rs t e n e ­ ståen d e ex em p el, at e fte r og ved sid en a f de ta lrig e N o rd p o ls- og N ord- h a v s-e x p e d itio n e r fra E n g la n d og A m e rik a e t sv en sk skib og svenske m æ nd have k u n n e t træ n g e ig en n em h a v e t n o rd fo r A sien til d e t stræ de, som b æ rer en dansk m ands n a v n ; m en e x e m p le t skal ik k e væ re ta b t fo1 os’ som bevis P å> at m o d et og d y g tig h e d e n ik k e fattes hos de små. - V i g lem m e ved h ele d en n e b e tra g tn in g ik k e, a t d e t lille lands borger, fo r så v id t hans å n d elig e v irk so m h ed ik k e h a r en g an sk e sæ rlig n atio n al opgave, som d ig te ren s, jo ik k e er u d e lu k k e t fra b e rø rin g og sam v irk en m ed fagfæ ller i an d re la n d e ; m en h v o r lan g t han dog i d e t hele lier star tilb ag e m ed h en sy n til u d b y tte t, beh ø v er ik k e at udvikles.

(12)

DET ALMINDELIGE ANDSLIV OG KULTURBEVÆGELSEN. 9 E t sæ rlig h e ld ig t fo rh o ld ved den ån d elig e — v id e n sk a b e lig e og k u n stn erisk e — sam v irk en og b e rø rin g hos d e t sto re folk frem k o m m e r d erved, at de p e rso n lig h e d er, d e r sk u lle træ d e i b e rø rin g m ed h in a n ­ den, k u n n e fo rd eles således, at de leve ad sk ilte m ed h e n sy n til d e t daglige livs sm å lig h ed e r og tilfæ ld ig h e d e r og m o d tag e n o g e t fo rsk e llig e n a tu r- og fo lk e in d try k , m edens de ig en n e m sp ro g - og litte ra tu r-fæ lle s­

skabet, ig en n em en sto rre e lle r m in d re p o litisk enhed, ved le t sam ­ kvem og for en sto r del ved v a n d rin g e r og o m fly tn in g er in d e n fo r d e t fælles om råde b rin g es h in an d e n næ r. I in te t lan d h a r d e tte fo rh o ld u d v ik let sig så g u n stig — til dels e n d o g u n d e rs tø tte t af, h v ad d e r i andre h e n se e n d e r var lid e t ø n sk elig t, den p o litisk e o p lø sn in g i sm å­

sta te r — , som i T y s k la n d 1. F a ld e r d e tte e n d m est i o jn en e ved u n i­

v e rs ite te rn e , kan d e t dog h e lle r ikke overses, at også an d re d a n n e lse s­

m id ler, såsom th e a te r og k u n stsa m lin g e r, m ed a n e rk e n d t b e ty d n in g ere sp re d te ud over d e t h ele. G oethe k u n d e m ed sine e rin d rin g e r fra F r a n k f u r t leve i d e t lille, m en dog ik k e for y d re d a n n else sm id le r b lo tte d e W e im a r i b e rø rin g m ed J e n a og d e rfra v irk e på h ele T y s k ­ land. I E n g la n d danne, så m æ g tig end L o n d o n s in d fly d else er, dog O xford og C am b rid g e, E d in b u rg h og de sk o tsk e u n iv e rs ite te r en å n d e ­ lig m odvæ gt a f ik k e rin g e b e ty d n in g . I F ra n k rig d erim o d h a r den fra L u d v ig den fjo rte n d e ’s tid g e n n e m fø rte cen tralisatio n ik k e b lo t træ n g t næ sten al sto rre v id e n sk a b e lig og k u n stn e risk v irk so m h ed in d u n d e r den ensform ige p arisisk e livsform og liv satm o sfæ re m ed de daglige sam m enstød m ellem p a rtie r, k o te rie r og e n k e lte , m en den h a r lig e frem b erø v et la n d e t en sto r del å n d elig a rb e jd sk ra ft, fo rd i den n e u d e n fo r Paris, h v o r dog ik k e a lt kan finde plads og n æ rin g , sav n er o p m u n trin g , tillid og m od. D en, d e r vilde den ty sk e dannelse ilde, m åtte ønske, at d er o pstod en lig n e n d e c e n tra lisa tio n i B erlin som i P aris, h v o r m an iø v rig t nu både fø ler dens fo rd æ rv elig h ed , ju s t også i å n d elig re tn in g , og m ange i det m in d ste v ille b o rt fra den. — F o r S v erig e r a llered e b esid d elsen a f to u n iv e rs ite te r, og d e t bæ gge u d e n fo r h o v e d sta d e n , d er d a n n er e t tre d je c en tru m , et sto rt gode til b e fo rd rin g a f flersid ig h ed ; m en to h ed e n fø re r stu n d u m til en stiv og u fru g tb a r adskillelse og m odsæ tning.

1 E t ex em pel h e rp å , d e r h a r s lå e t m ig, vil je g h e r i fo rb ig å e n d e a n fø re . E n y n g re yen af m ig, d e r i 1878 o p h o ld t sig n o g e n t i d i S tra s b u rg , d e lto g i en se l­

sk a b e lig sam m enkom st, som u n iv e rs ite ts læ re re f ra H e id e lb e rg , T iib in g e n , F r e ib u r g og S tra s b u rg h o ld t p å e t d e r til u d v a lg t s te d , som de m ed jæ rn b a n e to g e n e n å d e , og h v o rfra de a t t e r kom h je m p å é n og sam m e dag.

(13)

10

J. N. MADVIG. OM DE SMÅ FOLKS STILLING OG VILKÅR 1

D e t sto rre folk tilb y d e r et b re d e re g ru n d la g fo r d an n else n a f en offentlig m en in g også i den ån d elig e v e rd e n , så at d en ik k e så le t b rin g es ud a f lig e v æ g ten ved re n t ø jeb lik k elig e fæ n o m en er og tilfæ l­

d ig h ed er, ved e n sid ig h e d er og ved sm ålige p e rso n lig e b ev æ g g ru n d e.

V isselig k u n n e også i sto rre lan d e, f. ex. i T y sk la n d , u n d e rlig e m o d er og ste m n in g er få en b e sy n d e rlig u d b re d e lse (jeg e rin d re r om J e a n - P au ls-feb eren i b e g y n d else n a f d e tte å rh u n d re d e ) og en sid ig e tan k e- re tn in g e r og fo rm er en tid la n g h e rsk e m ed ty ra n n isk m agt (m an tæ nke på H e g elian ism e n !); m en så le t som i e t lille lan d g å r d e t dog ikke, og i e th v e rt tilfæ ld e kan d e t sto rre land le tte re v æ rg e sig m o d at oversvøm m es a f slige strø m n in g e r u d e n fra , h v ilk e t d e t lille fo lk s tu n d - um ik k e u n d g år. H v o rled e s i en litte ra tu r, d e r n æ ste n er in d sk ræ n k e t til én by, d e t sm ålige og p erso n lig e kan træ nge sig frem og fo rg ifte strid en , d erp å have vore næ rm este fo rg æ n g ere o p le v e t p rø v e r i k am p en m ellem O eh len sch låg er og B ag g esen , de æ ldre a f os selv i fejd ern e m ellem C lausen, G ru n d tv ig og M y n ste r — fo r ik k e at næ vne, hvad alle n y lig have v æ re t og e n d n u ere v id n e r til.

Som d e t tre d je h o v e d m o m en t i d e n b e tra g tn in g , d e r h e r b e sk æ f­

tig e r os, b e te g n e d e je g ov en fo r den im ø d ek o m m en og den tilb a g e v irk ­ ning, som de i ån d sliv et p ro d u k tiv e p e rs o n e r finde og m o d tag e ud en fo r den d ire k te m ed arb ejd en . D en, som a rb e jd e r iv rig og k ra ftig , vil spore en v irk n in g af sit a rb e jd e, u d re tte n o g et. D e r e r h e r ik k e n æ rm est tale om den m aterielle Ion, sk o n t e t for s tæ rk t savn a f d en n e kan kue og u n d e rg ra v e m o d et og svæ kke k ra fte n selv. H v o r fo rsk ellig e h e r v ilk åren e og u d sig te rn e ere, v ille vi ik k e dvæle ved — så m e g e t m in d re, som jo d e t sto rre m aterielle u d b y tte a f den litteræ re og k u n stn e risk e p ro d u k tio n hos d e t sto rre to lk fo rd e le r sig på flere, og ofte m eg e t til­

fæ ldig og u reg elm æ ssig i fo rh o ld til fo rtjæ n esten . M en h å rd t og n e d ­ try k k e n d e er d et, n år både d ig te rv æ rk e t og isæ r d e t stræ n g t v id e n ­ sk ab elig e a rb ejd e u n d e rtid e n have o n d t ved o v e rh o v e d e t at kom m e frem . Når vi næ vne æ ren og m inde om d e t g am le u d sag n Honos alit artes, tale vi ik k e fo rfæ n g elig h ed en s sag. G læ den fo r læ reren o v er at se sig om given af en talrig , friv illig , til dels lan g v e js fra sa m le t tilh ø re rs k a re , foi fo rfa tte re n ved at vide sit a rb e jd e læ st og v u rd e re t a f en i fo rh o ld til væ rkets b esk affen h ed sto r e lle r ik k e rin g e læ se rk red s, fo rb in d e r sig hos de b ed re n a tu re r m ed en æ d lere fø lelse : b e v id sth e d e n om at b rin g e det, der for dem selv har væ rd, til a n erk en d e lse og v irk n in g .

(14)

DET ALMINDELIGE ÅNDSLIV OG KULTURBEVÆGELSEN.

11

A llere d e d ig te re n m å ønske de ste m n in g e r og sk ik k e lser, de b ille ­ d er a f liv e t og d ets fæ rd, som have b e v æ g et ham selv, og som han h ar sø g t at iklæ de skon form , o p tag n e og e fte rd a n n e d e i så m ange g e m y tte r som m u lig t, h v o r lid e t han en d o g lig e frem g å r u d på b e ­ læ ring. M en a n d erled es fo rh o ld er d e t sig m ed v id en sk ab sm a n d en , hvis opgave e r at fre m stille d e t sande og rig tig e som a lm e n g y ld ig t i den for e rk e n d e lse n b e d st tilg æ n g e lig e form , i d e t sto re som i d e t sm å, d e r for ham får b e ty d n in g ved sam m en h æ n g en og h e lh e d en . D en, d er hos e t lid e t folk h e r stræ b e r e fte r og tr o r at b rin g e n o g e t n y t, vil sæ dvanlig fø rst ig en n e m in d k læ d n in g i e t frem m ed sp ro g k u n n e b rin g e d e tte frem for en sto rre k red s a f fag k y n d ig e m ed fo rsk e re, og selv da vil o p m æ rk so m h ed en ik k e så le t h e n v en d e s på, den v e lv illig e m o d ta g ­ else ik k e så le t vin d es fo r d et, d e r b rin g es. D en sto re v æ n te r ikke b erig else a f den lille, og h an m o d ta g e r den ik k e g æ rn e, id e t han vil væ re sig selv n o k ; a ller m in d st fin d er det le t in d g an g , som b ek æ m p er an sk u elser, d er ere h e rsk e n d e i den sto re k red s, e lle r a u to rite te r, som d é r n y d e anseelse. G æ lder d e tte ved , h v ad d er frem træ d er som e n k e lt v id e n sk a b e lig t fak tu m , for h v ilk e t m an vel stu n d u m , n å r d e t ik k e k u n d e b en æ g tes, h a r søgt at fratag e den frem m ed e fra d e t m in d re folk æ ren, da v ise r d e t sig end m ere ved alt, h v a d d e r h a r form a f rig tig e re o p fatn in g og fo rk larin g , a lm in d elig anskuelse og b e tra g tn in g , sy stem og m eth o d e, fo rd i d e t h e r o v e ra lt e r v a n sk elig ere at frem læ gge, a n b e ­ fale og fo rsv are d e t nye i de frem m ed e sto rre k red se. E n K a n t e lle r H eg el, fø d t hos e t lid e t folk, v ild e y d e rs t v a n sk e lig væ re b lev en h ø rt og have d a n n e t skole u d e n fo r sit hjem . (M in d st føles vel a f alle v id ­ e n sk ab sfag h in d rin g e n i m ath em atik en , fo rd i den n e m in d st b ru g e r o rd et og a ller m est lad e r den in d iv id u e lle p e rso n lig h e d træ de tilb a g e).

A t n u en sådan m an g el på im ø d ek o m m en og ligesom g en ly d kan n e d ­ slå og træ tte , og d e rv e d svæ kke v irk so m h ed en , la d e r sig ik k e næ gte, om d e t end v ed siden h e ra f ik k e m å overses, at b e sv æ rlig h e d en også kan sty rk e p rø v e lse n og b efri fra fo rfæ n g elig h ed e n s og se lv tillid e n s fristelser.

H vad h e r e r sa g t om v id en sk ab sm an d en , finder også sin anvendelse på k u n stn e ren , for så v id t som d e r er tale om m an g el på im ø d e­

kom m ende opm æ rksom hed og fo rv æ n tn in g — for ik k e at næ vne u d e ­ lu k k elsen fra de m ange sæ rlige fo rb in d elser, g en n em h v ilk e — stu n d u m ik k e uden m ange slags b ih e n sy n — vejen hos d e t sto rre folk banes fo r k u n sten s arb ejd er. H e rtil kom m er, at flere k u n sta rte r ere m in d re

(15)

1 2 J. N. MADVIG. OM DE SMA FOLKS STILLING OG VILKÅR 1

u a fh æ n g ig e a f sp ro g e t og d e t sæ rlige folkeliv, end d e t ved fø rste ø je ­ kast kan synes. K o m p o n isten b e h a n d le r te x te r, og disse a tte r h jem lig e m o tiv e r; han o p ta g e r i sig — b e v id st e lle r u b e v id st — h jem lig e ste m ­ n in g er, h jem lig e n e d arv ed e fo rm e r; og m edens vi sm å væ nner til at finde os i visse sæ rh ed er hos d e t frem m ed e, som vi ik k e k u n n e u n d ­ væ re, to r vi ik k e reg n e på, at en W ey se , H a rtm a n n e lle r Gade ville m øde sam m e b e re d v illig h e d hos F ra n sk e e lle r T y sk e. Også m aleren er k n y tte t til den h jem lig e n a tu r, dens fo rm e r og in d try k , og til d e t h jem lig e liv og dets o p trin ; h e rv e d b e tin g e s til dels fo rståelsen a f og sy m p a th ien fo r hans væ rk.

S k o n t i k o rte træ k, have vi sk å n se llø st og m ed o m h u fre m d ra g e t alt, hvad d e r fo rek o m m er os at k u n n e siges m istrø ste n d e og n edslående for d e t lille folk på d e t o m råd e, vi b e tra g te . U d d ra g e vi n u en sum a f alle e n k e lth e d e rn e , v ille vi — m ed fo rb eh o ld a f d en b e tra g tn in g fra m odsiden, som ik k e skal u d e b liv e — tilstå , at m anden in d til en vis g ra d vokser, e lle r dog h a r ik k e fo ra g te lig e b e tin g e lse r fo r at vokse m ed sit folk i k ra ft og d y g tig h e d , m en vi v ille strak s tilfo je, at han e n d n u m ere v o k ser i v irk n in g og in d fly d else, m en a lle r m est i til- sy n elad else og p e rsp ek tiv . D er e r (for at tage e t e n k e lt e x e m p e l) en vis san d sy n lig h ed for, at den sam m e begavelse fo r h isto risk fo rsk n in g og fre m stillin g i F ra n k rig vil u d v ik le sig til en h o jere g rad a f k u n st, en d i e t m in d re land, h v o rv el den også kan h e n riv e s til o v erflad isk h ed , e n sid ig h ed , p a rtisk h e d , tra d itio n e l rh e to rik og falsk p ra g t; m en d e r er in g en tv iv l om , at e t værk som T h ie r s ’s Histoire de la révolution fran- paise både ved den fra d e t sto re folks skæ bne h e n te d e g e n stan d og ved sin fre m træ d e n i d e t sto re folks sp ro g vil in d v irk e lan g t m ere på den eu ro p æ isk e v erd en s an sk u else og o p fatn in g , end e t væ rk a f lig n e n d e d y g tig h e d , som kom frem hos e t m in d re folk. Og lig e så lid t e r d e r tv iv l om, at de fleste v ille være tilb o je lig e til at o v erfø re på m anden T h ie rs og hans g e n i en del af, h v ad d e r k u n er en y d re fo rd el ved den g iv n e stillin g . J e g k u n d e have ly st til at tilfo je, at m egen lo v p risn in g og b e u n d rin g a f den p o litisk e visdom hos den rig e skare en g elsk e statsm æ nd, d e r m ed sto r ru tin e og sik k e rh e d b ev æ g e sig i den p a rla m e n ta risk e d eb at, og hvis m en in g e r og h a n d lin g e r låne v æ g t a f fo lk ets e n g an g e rh v e rv e d e m ag tstillin g , ik k e fo rek o m m er m ig m eg e t b e d re b e g ru n d e t, m edens j e g også h e r v illig in d ro m m er, at stillin g en og le jlig h e d e n u d v ik ler.

(16)

DET ALMINDELIGE ÅNDSLIV OG KULTURBEVÆGELSEN.

13

F o rh o ld e r d e tte sig n u således, da fø lg e r fo r os, som n u en g an g ere sm å, aller fø rst d en fo rp lig te lse ik k e at g b re os e n d n u m in d re, m en om m u lig t s to rre ; og d en n e fo rp lig te lse g æ ld e r lige m e g e t for alle de tre sk an d in av isk e folk, fo rd i de alle ere sm å og v ed en ig h e d og en h ed blive ik k e lid e t sto rre. M edens e th v e rt a f fo lk en e f r it og selv stæ n d ig m å u d v ik le de i d e t b o en d e k ræ fter, m å e n h v e r b estræ b else fo r at løsne eller svæ kke den ån d elig e fo rb in d else, d e t kredsløb' af ta n k e r og fo re s tillin g e r, som fæ lles o p rin d else og fo rtid , som o v e re n s­

stem m else e lle r slæ g tsk ab i sp ro g h a r fre m b ra g t eller g jo rt m u lig t, afvises som fo rd æ rv elig , og e n h v e r tiln æ rm else , d e r kan ske u d e n at kræ nke sæ reg en h ed en , b e tra g te s som h o jst ønskelig. V i v ille d e rv e d sty rk e os selv og sa m m e n slu tte d e v in d e e t sto rre k rav på o p m æ rk ­ som hed u d e n fra for v o rt åndsliv.

A lle r n æ rm est m å d en n e b e tra g tn in g og tan k e lig g e de n o rd isk e u n iv e rs ite te r, d e r h v e rt for sig lid e u n d e r de in d sk ræ n k e n d e v ilk år, som o venfor ere b e te g n ed e , og som vi have h e n v ist til, så v id t de sæ rlige fo rm ål og fo ru d sæ tn in g e r i visse re tn in g e r tillad e det, at stø tte og u d fy ld e h v e ra n d re ved p e rso n lig e og m aterie lle k ræ fter, ved sam ­ k vem og u d v e k slin g . D e t er le t n u at se. m åske at sp o tte o v er de o v e rd riv e lser, de o v eriled e og u p ra k tisk e fo rh åb n in g e r, d er led sag ed e de fø rste n o rd isk e stu d e n te rto g e . In g e n tæ n k e r læ n g er på i h ast at se en ny fo ren in g a f de tre sk an d in av isk e rig e r; og vi vide vel, at selv hvis de tre n o rd isk e folk vare sam m ensm æ ltede til en fu ld stæ n d ig e n ­ hed, vilde d e t n æ p p e være d eres opgave (i E u ro p a) »at føre til frih ed fo lk en es sag»; m en d e rfo r sk u lle vi ikke o pgive, vi sk u lle tv æ rt im od, stu d e n te r og p ro fesso re r, fastholde og n æ re den g ru n d ta n k e og stem n in g , d e r gav sig u d try k i hine to g e ; vi sk u lle hæ vde, at d en t il­

næ rm else im ellem de tre folk — ik k e b lo t i m ateriel h en see n d e — , d e r siden e r sk e t og i d e tte o jeb lik er i fæ rd m ed at sk rid e v id ere frem , h a r sit u d sp rin g fra h in tan k e og fø re r tilb ag e til den.

N år je g k u n d e føle m ig fris te t til h e r at u d tale e t stræ n g t ord om b e stræ b e lse r i N orge for ad en fo rk e rt vej at udjæ v n e den afstand, d e r u n d e r k u ltu re n s h isto risk e u d v ik lin g i lan d e t e r frem k o m m en im ellem de d an n ed es og dan n elsen s sp ro g og b y g d e rn e s alm u esp ro g , ved at gå tilb a g e i s te d e t for at d rage frem , så afholdes je g d e rfra ved b e tra g tn in g e n a f den skæ ve re tn in g , d er fo rn em m elig ei kom m en frem i v o rt sp ecielle fæ d relan d , og som b ild e r sig ind, at vi b u rd e søge v o r trø st og hjæ lp i at løsrive os fra d et fæ lles europæ iske k u ltu r-

(17)

14

J. N. MADVIG. OM DB SMÅ FOLKS STILLING OG VILKÅR I

g ru n d la g , a lle r m est fra, hvad d e r geografisk og h isto risk lig g e r os n æ rm est, og b y g g e v o r frem tid s-u d v ik lin g p å e t n y t, i N o rd en gen o p - g ra v e t e lle r u m id d e lb ar a f v o r særlige fo lk e lig h e d fre m v o k se t g ru n d ­ lag. D et g æ ld er ik k e om at sk ju le os, h v o r vi d o g v ild e findes som b y tte , m en om a t hævde v o r p lad s og v o r r e t i d e t e rh v e rv ed e og o p ­ nåede.

D ern æ st s lu tte r sig til sa m m e n h o ld sp lig te n den n æ ste p lig t: p å alle ån d en s o m råd e r u d en sm ålig fo rfæ n g e lig h e d m en m ed b e ste m th e d at fasth o ld e, hvad d e r e r v o rt, og e fte r æ vne at g o re vore b id ra g til den fæ lles d an n else g æ ld en d e og skaffe d em a n erk en d e lse . D en h æ slig ste m o d sæ tn in g til d en n e p lig t d a n n e r b e stræ b e lse n fo r at d rag e in d re p a rtistrid ud fo r frem m ed es o jn e og for dem at give v ræ n g e b ille d e r a f vore tilsta n d e og n e d sæ tte d e t b e ty d e lig e , for at o phoje, hvad d e r i d e t h o jeste e r a n ty d n in g a f n o g e t n y t, en d d a n o g e t i sit u d sp rin g frem m ed. Æ v n e n til le t og k ra ftig a t løfte stem m en i frem m ed sp ro g ­ form til fo rsv a r fo r fæ d rela n d sk e in te re s s e r m å iø v rig t ju s t e t lid e t folk ønske u d d a n n e t hos ik k e a ltfo r få.

M en m edens vi sk u lle v æ rg e os m od lid e n h e d e n s try k , sk u lle vi frem fo r a lt til tr ø s t og o p m u n trin g re tte v o rt b lik på e t sa n d t og sto rt gode, som v o r stillin g m ed fø re r. Om de store folk v ille m o d tag e, hvad vi k u n n e y d e til å n d sliv e ts frem m e og d e rv e d o p m u n tre os til at y d e m ere, a fh æ n g e r fo r sto rste d elen af dem selv. D e k u n n e dog m åske også overse og lade u b e n y tte t e t og a n d et, som d e t ik k e vild e have v æ ret dem til skade at læ g g e m æ rke til. M en én tin g k u n n e de ik k e b erø v e os, og d e t er: d en h e ld ig e stillin g , vi in d ta g e ved at stå u d e n fo r de sto re folks i sig selv a fs lu tte d e h å rd e en sid ig h e d er og e g e n ­ k æ rlig e riv a lite te r, og fra v o rt ro lig e stad e at k u n n e iag ttag e , lægge til re tte og b e n y tte , h v ad d e r hos d em frem k o m m er. V i stå ik k e b lo t v ed b e tra g tn in g e n af fæ n o m en ern e u d e n fo r de p a rti-lid e n sk a b e r og de . I k o te ii-in d fly d else r, som g o re sig g æ ld en d e hos d e t en k elte fo lk ; m en vi k u n n e stille, hvad d e r fo re g å r hos d e t en e folk, sam m en m ed be­

v æ g elsern e hos d e t an d et, og i d en n e sa m m e n lig n in g finde en v ig tig u n d e rstø tte lse fo r en vis ro lig alsid ig h ed , d e r ik k e b e h ø v e r at svæ kke den iv iig e d eltag e lse i, h v ad d e r sy n es os sa n d t og g o d t. D e tte g æ ld er både om to ta lu d v ik lin g e n i d e t sto re og om re tn in g e n i de en k elte v id en sk ab e i. V istn o k er m ed d e tte frie v alg fo rh o ld til de sto rre k red se fo rb u n d e t den følge, at vor litte r a tu r i in d h o ld og form til en vis g ia d k o m m er til at savne d e t p ræ g a f e n sa rte th e d , som kan gore sig

(18)

DET ALMINDELIGE ÅNDSLIV OG KULTURBEVÆGELSEN.

15

g æ ld en d e hos d e t sto re folk, m en som også kan u d a rte til en b e tæ n k e ­ lig m an ér, d e t væ re sig som fran sk klassisk rh e to rik e ller som ty sk tu n g g ru n d ig h e d e lle r »iiberschw ånglichkeit». F o r den fo rd el, som den e n k elte fo r sin u d v ik lin g kan d rag e a f d e t h ele fo rh o ld , lig g e r i d e t rin g e ste h e ri in g e n h in d rin g . Og h e r ere vi da ved d et, d e r til sid st m ed al sty rk e m å læ g g es den , som skal ta g e a k tiv t del i d e t m in d re folks ånd sliv , på h jæ rte . H an skal h en g iv e sig til sagen, til den o p ­ gave, han h a r v a lg t sig, m ed fuld k æ rlig h e d og u b e k y m re t tillid , a r­

b ejd e på at g o re sig selv d y g tig , u d en æ n g stelig at tæ n k e på, hvad d e r opnås. D er vil opnås d esto m ere, jo m in d re den e n k e lte fo r sit v ed k o m m en d e sp o rg e r derom . F o rd y b e lse n a fh æ n g e r ik k e af v irk ­ n in g e n udad.

D e t væ re m ig tilla d t e n d n u at tilfo je et p a r b e m æ rk n in g er, d e r k n y tte sig til den h id til g e n n e m fø rte o v erv ejelse. D en følelse a f o v e r­

leg e n h ed , som de sto re m ed lem m er a f fo lk en es k u ltu rsa m fu n d stu n d u m læ gge fo r d ag en lig e o v erfo r de m in d re m æ gtige, h a r også g iv e t sig e t u d try k i d en i den n y ere tid i T y sk la n d in d fø rte b e te g n else a f visse sp ro g som »kultursprachen», h v ilk e n klasses o m fang m an dog ik k e — d e t jeg v éd — b e ste m t h a r an g iv et. F o r så v id t som m an n u ved d e tte n av n sk u ld e v ille b eteg n e sp ro g , d e r b ar stæ rk e re p ræ g a f k u l­

tu re n e lle r vare m ere eg n ed e til dens u d try k og u d v ik lin g , må denne fo restillin g på d e t b e ste m te ste afvises som aldeles u b e g ru n d e t. V il m an d erim o d alene b eteg n e, at visse sprog i følge folkenes m a g tstillin g og h ele u d ad -g åen d e v irk so m h ed få en sto rre ro lle i den eu ro p æ isk e k u ltu rs og civ ilisatio n s u d b re d e lse , da lig g e r d e ri n o g e t u n æ g telig sandt.

J e g h ar selv 1842 u d ta lt den sæ tning, at de øvrige v e rd e n sd e le sy n tes b e stem te til at e ro b re s fo r den eu ro p æ isk e k u ltu r i en g elsk form , e fte r at den sp an sk e og fran sk e k o lo n isatio n er sta n d se t og tilb a g e træ n g t, e lle r d o g overflojet. M en d e t ty sk e sp ro g s ro lle i den n e h en seen d e tu rd e , tro d s den ta lrig e ty sk e u d v a n d rin g til N o rd am erik a og b e stræ b ­ elsern e fo r d é r at b ev are ty sk tale og livsform , og tro d s e rh v e rv else n a f n o g le S y d h av s-ø er, dog til sid st in d sk ræ n k e sig til, hvad d er ju s t ik k e m ed a ltfo r om sa m v ittig h e d er u d re tte t og u d re tte s im od øst.

H e r er læ nge fø rt og føres en kam p om græ n sen m ellem g erm an sk og slavisk. T y sk e re v ille g e rn e give d e t u d seen d e af, at d e r h e r er en sto r m ark fo r b e re ttig e d e e ro b rin g e r, id e t de m ere e lle r m in d re lig efrem frak e n d e S lav ern e æ vnen og b e re ttig e lse n til at v in d e og in d ­ tag e en se lv stæ n d ig plads i d e t europæ iske k u ltu rs a m fu n d ; m en den

(19)

16

J. N. MADVIG. OM DE SMÅ FOLKS STILLING OG VILKÅR I

tid vil kom m e, da d en n e plads m å in d ro m m es, h v o r m eg e t end den o v ersk u elig e sam m enhæ ng i k u ltu ru d v e k slin g e n og m ed d elelsen synes at ville fo rry k k es og fo rsty rre s ved o p tag e lsen a f e t h id til så fjæ rn t ståen d e og i sp ro g lig h e n see n d e så a fv ig en d e e le m e n t, isæ r da d e t m æ g tig ste slaviske folk, R u ssern e , ik k e h a r g e n n e m g å e t og ik k e er b le v e t b e rø rt a f en fo rb e re d e lse g en n em den ro m ersk -la tin sk e k u ltu r ­ arv, som også i b o rg e rlig h e n se e n d e h a r v æ re t så v æ sen lig for de v e stlig e folk.

Im ellem de g am le og a n e rk e n d te m ed lem m er a f d e t europæ iske k u ltu rsa m fu n d e r d e r e t folk, som , u d e n at h ø re til de sm å, fra en g lim ren d e m ag tstillin g , u n d e r h v ilk e n d e t også fø rte sit sp ro g til fjæ rne lan d e, er su n k e t tilb a g e i en sådan p o litisk svaghed og å n d elig u f r u g t­

b arh ed , at d e t i den n y e re eu ro p æ isk e k u ltu rb e v æ g e lse træ d e r en d n u m in d re frem , end de v irk e lig sm å, og n æ sten k u n g ø r sig b em æ rk et g en n em sin fo rtid s dåd, også i å n d e lig h e n s e e n d e : d e t spanske. M åske h ar dog også den o m stæ n d ig h ed n o g e n del i d en n e fo rg lem m else, at d e t både i g eo g rafisk h e n se e n d e og i å n d elig h a r d e t store og k raftig e F ra n k rig im ellem sig og d e t ø v rig e E u ro p a . H vis m an tæ n k e r sig S p an ien v a k t til e t n y t, k ra ftig e re åndsliv, til en stø rre p ro d u k tiv ite t i de re tn in g e r, d e r også sy sselsæ tte d e t ø v rig e E u ro p a , vil d e t dog u d e n tv iv l — i d e t rin g e s te i lan g tid — , for at g ø re sig b e m æ rk e t i d e t ø v rig e E u ro p a, m åtte slu tte sig til d e t sp ro g b e slæ g ted e F ra n k rig , ligesom træ n g e frem og lade sig h ø re d e rig e n n em . N a tu rlig v is g æ ld er d e t sam m e i e n d n u h ø je re g rad om P o rtu g a l.

D ette ta n k e -e x p e rim e n t h æ n g er sam m en m ed en b e tra g tn in g , d er ik k e er u d e n b e ty d n in g for de n o rd isk e folk. M ed den fu ld este h æ v d ­ else af v o r eg en se lv stæ n d ig h e d sk u lle vi dog ik k e g lem m e, at d er er et n a tu rlig g iv e t p u n k t, g en n em h v ilk e t vi n æ rm est slu tte os til og k u n n e træ n g e ind i d en store e u ro p æ isk e k u ltu rb e v æ g else . D e tte p u n k t er d e t geografisk n æ rm est-lig g en d e , h isto risk og sp ro g lig b eslæ gtede d y s k la n d ; ^ at v ille sk ju le d e tte for os selv, er i m ine ta n k e r fo rk ert og sk ad elig t. L ig e så m e g e t som j e g afv iser e n h v e r u n d e rd a n ig af­

hæ ngighed af ty sk v id en sk ab og d an n else, lig e så m eg e t b e k la g e r jeg, at en om end m eg e t fo rk la rlig fø rste m n in g h a r fo rle d e t de æ ldre og ved d eres ex em p el og an v isn in g de y n g re til at u n d e rv u rd e re og t il­

sid esæ tte b e k e n d tsk a b e t m ed den rig e ty sk e litte ra tu r, van en og fæ r­

d ig h ed en til at b e n y tte den. V o re sv en sk e fræ n d er følge h e r en iig tig e ie vej, fra h v ilk e n de rig tig n o k ik k e have h a ft den h ård e fristelse.

(20)

som vi, til at afvige. B e k je n d tsk a b e t m ed fran sk og en g elsk litte ra tu r og d an n else skal g o re os frie i fo rh o ld e t til T y sk la n d og h jæ lp e os til at om gå d et, hvis d e t v il sp æ rre os v e je n ; m en h v e rk e n den fran sk ­ ro m an sk e å n d sty p u s og sp ro g fo rm e lle r den e g o istisk -p ra k tisk e en g elsk e a fslu tte th e d kan e rs ta tte , h v a d d e t stø rste folk a f den g erm an isk -g o tisk e stam m e kan b y d e os. F o rh o ld e t til det ty sk e åndsliv kan stilles og tages b e d re og frie re , e fte r at den p o litisk e fo rb in d else, d e r b rag te det ty sk e e le m e n t til o v e ra lt m ed sto lt e lle r m ed lid en d e overm od at in d ­ træ n g e sig og in d b la n d e sig på d e t om råde, d er b u rd e være re n t dansk, er b lev e n løst, om end — G ud give kun fo relø b ig ! — m ed e t h å rd t tab af et k o stb a rt sty k k e a f d an sk folk og land.

DET ALMINDELIGE ANDSLIV OG KULTURBEVÆGELSEN.

17

A ftry ck u r N ordisk T id sk rift IS 80.

S to c k h o lm 1880, K o n g ]. B o k tr y c k e r ie t .

(21)
(22)
(23)
(24)
(25)

*

I

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.. Husk altid at

Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.. Husk altid at

Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.. Husk altid at

Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.. Husk altid at

Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.. Husk altid at

Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.. Husk altid at

Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.. Husk altid at

Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.. Husk altid at