Aalborg Universitet
BUILD forskningseksempler 2019
Jensen, Karina Sandfeld
Creative Commons License Ikke-specificeret
Publication date:
2020
Document Version
Også kaldet Forlagets PDF
Link to publication from Aalborg University
Citation for published version (APA):
Jensen, K. S. (red.) (2020). BUILD forskningseksempler 2019. Institut for Byggeri, By og Miljø (BUILD), Aalborg Universitet. https://sbi.dk/Assets/BUILD-2019/BUILD_2019.pdf
General rights
Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights.
- Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research.
- You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain - You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal -
Take down policy
If you believe that this document breaches copyright please contact us at vbn@aub.aau.dk providing details, and we will remove access to the work immediately and investigate your claim.
Downloaded from vbn.aau.dk on: July 11, 2022
E
FORSKNINGS- EKSEMPLER
Brugerperspektiver
Form, funktion og oplevelse
Konstruktioners sikkerhed og holdbarhed Indeklima
Energi- og resourceeffektivitet Værdiskabelse i byggeprocessen Tilgængelighed
Uddannelse, Formidling og erhvervssamarbejde
BUILD
2019 EKSEMPLER
FORSKNINGS-
BUILD Brugerperspektiver 2019
Form, funktion og oplevelse
Konstruktioners sikkerhed og holdbarhed Indeklima
Energi- og ressourceeffektivitet Værdiskabelse i byggeprocessen Tilgængelighed
Formidling
Uddannelse og erhvervssamarbejde
Titel BUILD forskningseksempler 2019 Udgivelsesår 2020
Redaktør Karina Sandfeld Jensen Layout Michael Ulf Bech Fotos Se de enkelte fotos
Udgiver BUILD, Aalborg Universitet,
A.C. Meyers Vænge 15, 2450 København SV build@build.aau.dk
www.build.aau.dk
INDHOLD
INTRODUKTION 5
BUILD FORSKER I ... 6 FORSKNINGSGRUPPER 7 BRUGERPERSPEKTIVER 9 FORM, FUNKTION
OG OPLEVELSE 11
KONSTRUKTIONERS
SIKKERHED OG HOLDBARHED 13
INDEKLIMA 15
ENERGI- OG
RESSOURCEEFFEKTIVITET 17 VÆRDISKABELSE I
BYGGEPROCESSEN 19
TILGÆNGELIGHED 21
FORMIDLING 23
UDDANNELSE OG
ERHVERVSSAMARBEJDE 25 FORSKNINGSBASERET
MYNDIGHEDSBETJENING 27
ORGANISATION 28
PROJEKTER I 2019 30
4
TO: TORBEN NIELSEN
INTRODUKTION
Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) har i mange år le- veret forskningsbaseret myndighedsbetjening til Trafik-, Bygge-, og Boligstyrelsen (TBST). Det er en opgave, som vi er stolte over at levere på – og det er en opgave, som vi løser med udgangspunkt i forskning af højeste kvalitet til stor gavn for myndighederne og den danske bygge- branche.
Den 1. januar 2020 fusionerede SBi med Institut for Byg- geri og Anlæg (BYG), og dertil fik vi overdraget forsk- ningsenheden Kraks Fond Byforskning. Det nye institut, som med 260 medarbejdere er Danmarks største insti- tut inden for forskning af det byggede miljø, har fået nav- net Institut for Byggeri, By og Miljø – i daglig tale BUILD.
BUILD skal fremover levere den forskningsbaserede myndighedsbetjening til TBST, som SBi tidligere har le- veret. Det bliver med fornyet styrke, da vi står stærkere efter fusionen, hvor flere kompetencer og fagområder kommer i spil. Den forskningsmæssige bredde, som BUILD har, gør os i stand til at levere kvalificeret praksis- nær viden inden for det byggede miljø til både myndighe- der, sektor og samfund.
Forskning af højeste kvalitet danner grundlag for BUILDs myndighedsrådgivning. Forskningen finansieres bl.a. af fonde og erhvervsliv, men understøttes i høj grad også af bevillingen fra TBST. Bevillingen muliggør således, at BUILD kan levere endnu mere relevant forskning til glæ- de og gavn for alle parter.
Som institutleder på BUILD glæder jeg mig til at være med til at sætte forskning inden for det byggede miljø på dagsordenen og at omsætte viden til praksis i branchen.
Og ikke mindst glæder jeg mig til at give et nyt og om- fangsrigt institut maksimal effekt på samfundets store udfordringer som fx global opvarmning og urbanisering.
I denne publikation præsenterer vi et lille udvalg af de forskningsprojekter og de uddannelses- og formidlings- bidrag til byggesektoren, som vi arbejdede på i 2019 un- der rammeaftalen med TBST.
Vi har inddelt emnerne i 7 fokusområder:
• Brugerperspektiver
• Form, funktion og oplevelse
• Konstruktioners sikkerhed og holdbarhed
• Indeklima
• Energi- og ressourceeffektivitet
• Værdiskabelse i byggeprocessen
• Tilgængelighed
• Formidling
• Uddannelse og erhvervssamarbejde God læselyst!
Lars Pico Geerdsen Institutleder
BUILD – Institut for Byggeri, By og Miljø
Velkommen til BUILD – Institut for Byggeri, By og Miljø
BUILD FORSKER I ...
Hvordan vi Hvordan vi Hvordan vi Hvordan vi Hvordan vi Hvordan vi Hvordan vi Hvordan vi Hvordan vi Hvordan vi Hvordan vi Hvordan vi Hvordan vi
bygger og renoverer bygninger
bygger med fokus på brugernes behov bygger sikkert og holdbart
bygger med nye materialer
bygger bæredygtigt og energieffektivt bygger på nye måder og med ny teknologi bygger effektivt og rentabelt
bygger bygninger med et sundt og behageligt indeklima bygger byer og boliger for alle
bygger store komplekse byggerier bygger under udfordrende forhold bygger med miljøhensyn
bygger veje og sikre trafikforhold
FORSKNINGSGRUPPER
BYER, BOLIGER OG INFRASTRUKTUR Byens forurening
Byens jord Byens vand
Bæredygtige byer og hverdagspraksis Godstransport
Trafikforskning
Transformation af boliger og steder Universelt design og tilgængelighed Vejmodellering
ENERGI, INDEKLIMA OG BÆREDYGTIGHED
Bygningers bæredygtighed Bygningers energieffektivitet Bygningers klimasystemer Energi i byggeriet
Food science, design & experience
Indeklimaets sundhedspåvirkninger Indeklima og bæredygtighed
Risk, resilience and sustainability in the built environment
Ventilation og strømningsteknik
KONSTRUKTIONER, BYGGETEKNIK OG BYGGEPROCES
Avanceret konstruktionsteknik Byggeledelse
Byggeproces og innovation
Bygningsfysik og konstruktioner Bygningsinformatik
Hav og kystbyggeri Geoteknik
Lys
Pålidelighed og risikoanalyse
8
Solceller på taget giver mere bæredygtig adfærd
TO: COLOURBOX
BRUGER-
PERSPEKTIVER
Solcelleejeres motivation og adfærd som prosumers
Der findes over 70.000 husstande med solcelleanlæg i Dan- mark. Husstande med solcelleanlæg kan kaldes prosumers, fordi de både er forbrugere og producenter af el. En fortsat ud- bygning af vedvarende energiproduktion i det danske energisy- stem er et væsentligt element i den danske klimastrategi. Men solcelleanlæg medfører en fluktuerende energiproduktion, og indebærer dermed en væsentlig udfordring mht. at balancere forbrug og produktion.
Solcelleanlæg hos private forbrugere er interessant, fordi der forventes at være et stort uudnyttet potentiale i forhold til ener- giproduktion, og fordi solcelleejerskab antages at påvirke for- brugernes energiforbrugspraksisser, herunder tidsforskydning af energiforbrug. Særligt blandt energinetselskaberne er der et stort behov for mere viden på dette område, da de har det dag- lige ansvar for at skabe balance i nettet.
Undersøgelsen
Det overordnede spørgsmål i projektet har været at undersøge, hvilke forbrugere der får solcelleanlæg og hvorfor, samt hvor- dan det at have solceller påvirker forbrugernes forbrugsprofi- ler. Projektet har forsøgt at besvare dette spørgsmål gennem en spørgeskemaundersøgelse, en analyse af forbrugsdata og kvalitative interviews.
Forskningsresultater
• Købere af solcelleanlæg motiveres i høj grad af at være selvforsynende, at være et godt eksempel til andre, og af den økonomiske gevinst, som de kan opnå.
• Solcelleejere er forskellige fra andre husstande, idet de of- tere har en højere indkomst og en teknisk uddannelse.
• Husstande med solcelleanlæg ser ud til at være mere en- gagerede og interesserede i energiproduktion og forbrug.
• Husstande med solcelleanlæg, særligt time- og øjebliksaf- regnede, har tendens til at flytte forbrug i forhold til, hvor- når solen skinner.
• Mange solcelleejere udvikler særlige energiproduktions- praksisser. For eksempel kan aflæsning og optimering af solcelleproduktion i forhold til forbrug blive en hobby.
Effekt
Projektet viser, at der er en uudnyttet effekt i at lade de private husholdninger løfte dele af omstillingen til vedvarende energi, hvis man giver dem de rigtige incitamenter og rammer:
1. Afregningsformen har betydning for, hvilke typer husstan- de der tiltrækkes.
2. Når produktionen flyttes hjem på taget, bliver både pro- duktion og forbrug mere synlig i hverdagens praksisser.
3. At blive selvforsynende og at sætte et godt eksempel for andre kan med fordel fremhæves.
4. Motivation for køb af solcelleanlæg skal ses i kontekst, for eksempel om der er andre solcelleanlæg i området, eller om husstanden har teknisk viden og interesse.
FAKTA
Kontaktperson: Anders Rhiger Hansen
Projektperiode: 2016-2020
Økonomi: 2.300.000 kr.
Finansieret af bl.a. ForskEL-programmet.
Udvalgte publikationer:
Rapport: SBi 2018:07 Private solcelleanlæg i Danmark:
Hvem har købt? Og under hvilke forhold? (2018)
Rapport: SBi 2019:05 Hverdagsliv med solceller og motiva- tion for køb: Spørgeskemaundersøgelse blandt private sol- celleejere i Danmark (2019)
Rapport: SBi 2020:09 Hjemme med solceller på taget: Hver- dagsliv, energiforbrug og teknologinørderi (2020)
10
Kan vi
bygge bedre højhuse?
TO: C. F. MØLLER / TORBEN ESKEROD
FORM, FUNKTION OG OPLEVELSE
Ny viden om boligliv og boligkvalitet i danske højhuse
Der bygges flere og flere højhuse i Danmark. De nye højhuse er jævnligt til debat, men debatten mangler opdateret viden om, hvordan der skabes et godt dansk boligmiljø og gode rammer for livskvalitet og fællesskab i højden. Med andre ord: Hvordan sikrer vi, at de højhusbyggerier, der bygges i dag, er miljømæs- sigt, økonomisk og socialt bæredygtige, og at de tilbyder et at- traktivt boligmiljø for både nuværende og kommende genera- tioner af beboere?
Undersøgelsen
Projektet belyser danskernes krav og drømme i forhold til at bo og have en hverdag i de nye højhuse. Projektet gennemgår otte forskellige danske højhusbyggerier bl.a. Bohrs Tårn i Køben- havn, blandede boligformer i et silobyggeri Aalborg, BIGs høj- husbjerg ved havnen i Aarhus, og Campus Kollegiet i Odense.
Casestudierne består af arkitekturanalyse, kvalitative inter- views med beboere og observation på stedet. Derudover analy- seres erfaringerne i forhold til dansk og international forskning, lokalplaner, baggrundsmaterialer og interview med forskellige danske eksperter.
Forskningsresultater
Projektets foreløbige resultater viser, at der allerede er gode erfaringer at trække på, når vi taler nyt dansk højhusbyggeri.
Blandt andet fordi variationen af højhustyper er langt større end tidligere set i dansk bolighistorie, og fordi de danske ar- kitekter er blevet bedre til at sætte fokus på bygningens indre rum og mødesteder. Derudover viser projektet også, at der er behov for at udvide tidligere beskrivelser af højhusets bolig- kvaliteter set fra beboernes perspektiv.
Effekt
Projektet bidrager med ny viden, erfaring og inspiration, som kan bruges af kommuner, developere og rådgivere, der ønsker at bygge højt. Projektet afdækker, hvordan og for hvem det er muligt at skabe godt boligliv og boligkvaliteter i højden. Det kan bidrage til, at de højhuse, der bygges i Danmark i de kommende år, har holdbare og socialt bæredygtige boligkvaliteter og ved- bliver med at være attraktive boligmiljøer, så de også i fremti- den kan være aktiver for de danske byer.
FAKTA
Kontaktperson: Mette Mechlenborg
Projektperiode: 2019-2020
Økonomi: 1.375.110 kr.
Finansieret af Realdania og Dreyers Fond Udvalgte publikationer:
Resultaterne udgives i en rapport, der udkommer senere i 2020.
12
Hvor vigtig er dampspærren for lufttætheden i et byggeri?
TO: TORBEN VALDBJØRN RASMUSSEN
KONSTRUKTIONERS
SIKKERHED OG HOLDBARHED
Ny viden om dampspærrens rolle og holdbarhed
Dampspærre af polyethylen (PE) er en billig, men vigtig kom- ponent, når man bygger i et klima som det danske. Dampspær- ren sørger for, at konstruktionen er tæt i forhold til fugt og luft- tæthed. Lufttæthed er vigtigt. Det hindrer, at varm og fugtig indeluft bevæger sig ud i den kolde del af konstruktionen med forøget energiforbrug til følge, og at fugt fra indeluften skaber fugtrelaterede skader, herunder skimmel, der reducerer inde- klimakvaliteten i byggeriet.
Det er både kompliceret og dyrt at skifte en dampspærre ud.
Derfor er det vigtigt, at de dampspærresystemer, man bruger, har en lang levetid. Der har endvidere været bekymring for, hvorvidt det stigende antal af dampspærre, der produceres af genanvendt PE, har samme kvalitet som dem af ren PE.
Undersøgelsen
I projekterne er der undersøgt flere forhold relateret til damp- spærre:
• Hvilken rolle spiller dampspærre for både lufttæthed og fugtforhold i tagkonstruktioner?
• Hvor stor og i hvilken retning foregår lufttransporten?
Transporteres luften primært ud i gennem konstruktionen eller omvendt?
• Når vi efterisolerer, er der så altid et behov for en damp- spærre?
• Kan vi regne med, at genbrugsprodukter har den holdbar- hed, som er tilfredsstillende, og som tilsvarer den for de nye produkter?
Disse forhold er undersøgt ved at udføre en række omfattende målinger, bl.a. feltmålinger i eksisterende huse samt i et for- søgshus og materialeforsøg i laboratorium, herunder accelere- ret ældning.
Forskningsresultater
Lufttæthed af loftkonstruktionen er afgørende for både velfun- gerende tagkonstruktioner og et godt indeklima. Der er ikke brug for at etablere en ny dampspærre i forbindelse med efterisole- ring af lofter, hvis loftet er lufttæt, tagrummet er velventileret og
på hverken lufttæthed eller ventilation. Lufttæthed af loftet er ofte ikke tilstrækkelig i eksisterende huse. Lufttransporten i de undersøgte huse går begge veje, og dermed er der en potentiel risiko for, at evt. skimmelvækst i de kolde dele af konstruktioner vil kunne reducere indeklimaets kvalitet og påvirke sundheden.
Genbrugsprodukter kan have lige så god levetid som nye pro- dukter, bare der er styr på kvaliteten af produktionen.
Effekt
Projekterne bringer ny viden til branchen om, at man godt kan renovere konstruktionen uden at etablere ny dampspærre – for- udsat at en række forhold er gældende, herunder at konstruk- tionen er lufttæt. Det kan spare byggeriet for mange penge og muliggøre flere energirenoveringer. Vælger man en dampspær- re af genbrugsplast reduceres bygningens klimaaftryk. Man skal dog huske, at dampspærren er en sårbar komponent, og derfor skal man ikke gå på kompromis med hverken kvalitet af produktet, systemløsningen eller det udførte arbejde.
FAKTA
Kontaktperson: Ruut Peuhkuri
Periode: 2015–2020
Økonomi: 8.000.000 kr.
Finansieret af bl.a. Realdania, Grundejernes Investerings- fond, Byggeskadefonden, Landsbyggefonden, Kerrn-Jes- persens Fond og Dansk Byggeri
Udvalgte publikationer:
SBi-anvisning 273 Tage. (2019)
Ph.d.-afhandling: Vapour barrier in cold ventilated attics. (2019) Rapport: SBi 2020:06 Materialeegenskaber – Test af poly- ethylenmembraners egenskaber før og efter accelereret ældning). (2020)
Rapport: SBi 2020:10 Afprøvning af dampspærresamlinger.
(2020)
Der udkommer yderligere en rapport i 2020.
14
Skimmelproblemer kan være svære at løse.
Det kræver et holistisk perspektiv og samspil mellem
forskellige aktører
AFIK: SUZANNE GRAVESEN
INDEKLIMA
Hvordan får vi mindre skimmelsvampevækst i bygninger?
FAKTA
Kontaktperson: Lars Gunnarsen
Projektperiode: 2017–2020
Økonomi: 8.555.000 kr.
Finansieret af bl.a. Landsbyggefonden og Grundejernes Investeringsfond
Udvalgte publikationer:
Hjemmesiden: skimmel.dk
SBi-anvisning: Skimmelsvampe i bygninger – undersøgelse og vurdering (udkommer i 2020)
Mange bygninger har problemer med ophobning af fugt i byg- ningsdele. Det kan forårsage skimmelsvampevækst, opforme- ring af husstøvmider og nedbrydning af byggematerialer. Skim- melsvampevækst kan indeholde toksiske stoffer, allergene komponenter og skabe kraftigt lugtende forbindelser, der fører til sundhedstab hos brugerne af bygningen. Desuden er skim- melsvampevækst tit en tidlig advarsel om en eskalerende ned- brydning af bygningsdele.
Skimmelsvampevæksten kan skyldes utætheder i tag, klima- skærm og installationer, byggefugt fra nye materialer eller utilstrækkelig fugtdimensionering af konstruktionerne. Også bygningsbrugernes hverdagsadfærd med udluftning, madlav- ning og håndtering af vasketøj og andre fugtkilder kan spille en rolle. Det delte ansvar for skimmelsvampevækst mellem byg- ningsejer og -bruger kan give anledning til mange konflikter og betyde forsinkelse af iværksættelse af nødvendige, afhjælpende foranstaltninger.
Undersøgelsen
Reduktion af fugt og skimmelsvampevækst vil være med til at sikre værdien af de eksisterende bygninger, reducere forekom- sten af gener, symptomer og sygdomme og desuden medføre større livsglæde og produktivitet hos brugerne. Derfor er der behov for forskning, der underbygger tidlig og sikker identifikati- on af fugtproblemer, effektiv håndtering af problemerne og øget opmærksomhed på fugtproblemer blandt projekterende, entre- prenører, bygningsdrift og bygningsbrugere. Tidlig identifikation og håndtering af skimmelsvampevækst vil gøre afhjælpningen billigere og forbedre folkesundheden.
Forskningsresultater
Projekterne om skimmelsvampe i bygninger udgør:
• Indhold og drift af hjemmesiden skimmel.dk. Hjemmesi- den er med mere end 5.000 månedlige sidevisninger en væsentlig kilde til viden for mange beboere og driftsper- sonale.
• Nyt måleinstrument til bestemmelse af risikoen for skim- melsvampevækst på en ydervæg. Princippet i måleinstru- mentet Fugthætte har vist sig effektivt til at afsløre lokale opfugtninger og kuldebroer, før der er kommet skimmel- svampevækst.
• Ny SBi-anvisning om måling af skimmelsvampe. Anvis- ningen Skimmelsvampe i bygninger – undersøgelse og vur- dering udkommer i efteråret 2020, og der holdes herefter kurser heri.
• Brug af støvsugerposers indhold til bestemmelse af skim- melsvampevækst. Er ej afsluttet.
• Indkapsling af skimmelsvampevæksten. Er ej afsluttet.
Effekt
Forskningen og den tilknyttede formidling bidrager til at redu- cere tab og udgifter i forbindelse med fugt- og skimmelproble- mer. Bygningsvedligeholdelse og renovering, herunder skim- melsanering, koster samlet set lidt over 100 mia. kr. om året i Danmark. Desuden er de sundhedsrelaterede tab, som fugt og skimmelsvampevækst medfører, betydelige.
Viden om
bygningers klimapåvirkning er vigtigt i
den grønne omstilling
ENERGI- OG
RESSOURCEEFFEKTIVITET
Hvor meget CO
2kan man spare ved det rette materialevalg?
At bygge bæredygtigt er et vigtigt fokus, der vinder stadig større interesse, både politisk og i branchen. Det vidner bl.a.
indførelsen af DGNB-certificering og den frivillige bæredyg- tighedsklasse, der forventes at blive ført ind i bygningsregle- mentet, om. Begge stiller krav om livscyklusvurderinger (LCA).
LCA er en vigtig del i vurderingen af bygningers miljømæssige bæredygtighed. BUILD (tidl. SBi) har udviklet værktøjet LCAbyg, der kan beregne bygningers miljøprofiler baseret på valg af forskellige materialer og konstruktionsprincipper. LCAbyg har omkring 4.000 registrerede brugere og 400-600 aktive brugere hver måned. Erfaringer fra de forskellige forskningsprojekter implementeres løbende i LCAbyg.
Undersøgelsen Udvalgte projekter:
• Low carbon design strategies in method and practice (ph.d)
• IEA-annex 72: Assessing life cycle related environmental impacts caused by buildings
• Bygningers klimapåvirkninger og udformning af reference- værdier til LCA for bygninger
Projekterne bidrager til at reducere bygningers ressourcefor- brug og miljøpåvirkninger og ikke mindst bygningers klima- belastning. Projekterne går ud på at udvikle den metode, der anvendes ved udførelse af LCA på bygninger i Danmark. Forsk- ningen skal sikre, at metoden gøres operationel og tager højde for den internationale udvikling på området, med særlig fokus på Europa og Norden.
Forskningsresultater
Projekterne viser, at byggematerialernes indlejrede klimabe- lastning er stor, og at den samlede klimabelastning i danske bygninger kan variere 2-3 gange. Derfor ligger der her et stort potentiale i reduktion. Beregninger har vist, at det er muligt at opnå en ønsket reduktion ved at benytte mere klimavenlige materialer og designstrategier.
Effekt
Igennem det internationale samarbejde sker der en stor videns- udveksling, som tilfører værdifuld viden til metodeudviklingen for den danske LCA-praksis i byggeriet og bidrager til en nor- disk og europæisk harmonisering på området.
Via projekterne er der etableret en god viden om størrelses- ordenen for bygningers klimabelastning i Danmark, hvilket kan danne grundlag for etablering af specifikke kravværdier, hvis det ønskes fra politisk side.
Projekterne har bl.a. ført til to nye forskningsprojekter, hvoraf det ene skal videreudvikle værktøjet LCAbyg, og det andet skal belyse klima- og miljøpåvirkningen ved anvendelse af træ i byggeriet.
FAKTA
Kontaktperson: Harpa Birgisdottir
Projektperiode: 2015–2021
Økonomi: 3.900.000 kr.
Finansieret af bl.a. Energistyrelsen og EUDP Udvalgte publikationer:
Rapport: LCA i tidlig bygningsdesign – Introduktion til me- toden og eksempler på miljøprofiler. (2019)
Rapport: SBi 2019:08 Livscyklusvurdering for cirkulære løsninger med fokus på klimapåvirkning. (2019)
Ph.d-afhandling: Low-Carbon Building Design in Danish Method and Practice. (2020)
Rapport: SBi 2020:04 Klimapåvirkning fra 60 bygninger:
Muligheder for udformning af referenceværdier til LCA for bygninger. (2020)
18
Det almene tekniske fælleseje er hjørnestenen
i byggeriets kvalitetssystem
TO: TORBEN NIELSEN
VÆRDISKABELSE I BYGGEPROCESSEN
Kortlægning af det almene tekniske fælleseje
Udbud af byggeprojekter stiller ofte krav om løsninger, der er i overensstemmelse med bestemte dele af det almene tekni- ske fælleseje. Også i projekter, der ikke eksplicit henviser til det almene tekniske fælleseje, anvendes dette generelt til at sikre kvaliteten i praksis. Til trods for vigtigheden af det almene tek- niske fælleseje, er det langt fra et klart defineret begreb. Der er forskellige opfattelser af, hvilken rolle fællesejet har, og hvilke retslige og praktiske følgevirkninger, det har.
Det almene tekniske fællesejes position er udfordret fra forskel- lige kanter. For eksempel har sagen om TOR-anvisningerne sat fokus på rammerne for udarbejdelsen af frivillige branchestan- darder, og MgO-kendelserne har belyst den rolle, som det alme- ne tekniske fælleseje har i krydsfeltet mellem etableret praksis og anvendelsen af nye materialer. Derudover giver byggeriets internationalisering og deregulering anledning til en mulig kon- flikt mellem intentionerne om skærpet konkurrence og ønsket om høj kvalitet med færrest mulige svigt.
Undersøgelsen
Projektet undersøger fællesejets funktion i branchen, og hvor- dan det kan udformes for at rumme potentielt modstridende partsinteresser og stadig opretholde sin legitimitet.
Forskningsresultater
Projektet viser, at det generelt ikke er muligt at definere kon- krete elementer i det almene tekniske fælleseje, inden disse har vist deres værd i en praktisk sammenhæng og er blevet retsligt prøvet. I en retslig sammenhæng kan fællesejet ses som retskilder til fortolkning og udfyldelse af retslige standar- der, dvs. hvad der anses for at være sædvanlig god og agtpågi- vende adfærd inden for et givent fagområde.
I en byggepraktisk sammenhæng kan fællesejet betragtes som en åben standard og et kollektiv gode. Det almene tekniske fæl- leseje binder byggeriets aktører sammen på tværs af funkti- onsområder, og er en uadskillelig del af branchens regulering og de fælles bestræbelser på at sikre brede samfundsmæssige værdier.
Effekt
Projektet danner grundlag for videre analyser og arbejder i branchen med at etablere retningslinjer for, hvordan alment teknisk fælleseje fremover kan udarbejdes og anvendes for at tilgodese nationale krav og interesser under hensyn til den in- ternationale udvikling og samhandel.
FAKTA
Kontaktperson: Stefan Gottlieb
Projektperiode: 2017-2020
Økonomi: 1.000.000 kr.
Finansieret af Byggeskadefonden og Grundejernes Investe- ringsfond
Udvalgte publikationer:
Resultaterne udgives i en rapport, der udkommer senere i 2020
20
Der er et stadig stigende behov for boliger til personer med demens
TO: DAGMARSMINDE V. LIZ MARGERUM
TILGÆNGELIGHED
Plejeboliger for personer med demens
Personer med demens udgør ca. 3/4 af beboerne på danske plejehjem. Da størstedelen af de eksisterende plejeboliger kun i mindre grad er indrettet til ældre beboere med kognitive funk- tionsnedsættelser, betyder dette ofte trivselsmæssige udfor- dringer for beboerne og dermed også plejemæssige udfordrin- ger for personalet.
Undersøgelsen
I 2015 påbegyndte SBi (nu BUILD) udarbejdelsen af forsk- ningsbaserede retningslinjer for planlægning og indretning af demensegnede plejeboliger. Dette resulterede i SBi-anvisning 259, Plejeboliger for personer med demens – indledende spørgs- mål (2015) og SBi-anvisning 263, Plejeboliger for personer med demens- detaljer og eksempler (2016). Siden har BUILD medvir- ket til at opbygge viden om byggeri og indretning af plejeboliger for demente.
Forskningsresultater
Anvisningerne beskriver, hvordan plejeboliger for personer med demens med fordel kan være opdelt i mindre overskuelige boliggrupper, have hjemlig atmosfære, have gode lysforhold og have tæt kontakt til natur. De rette fysiske rammer kan med- virke til bedre trivsel og mindske uhensigtsmæssig adfærd samt medicinering af beboerne. Anbefalingerne i anvisninger- ne dannede grundlag for uddeling af midler fra Sundheds-og Ældreministeriet til forbedringer i de eksisterende plejehjem 2015-2018.
På basis af anvisningerne og forskningen bag har BUILD siden deltaget i udarbejdelsen af:
• Den nationale demenshandlingsplan 2025: Et trygt og værdigt liv med demens
• Bygherreforeningens Modelprogram for demensboliger
• Mærkningsordning for demensegnede plejeboliger. Mærk- ningsordningen giver et overblik over, hvor mange demens- egnede plejeboliger, der er i Danmark.
I 2019 blev de to anvisninger om plejeboliger for personer med demens opdateret i forhold til et nyt bygningsreglement (BR18), og nyeste forskningsresultater. Der holdes både kurser og workshops, der er med til at implementere viden i praksis.
Effekt
Projekterne er med til at skabe et mere demensvenligt sam- fund med flere demensvenlige boliger og bedre fysiske ram- mer for den voksende andel af befolkningen med demenssyg- domme.
BUILD samarbejder desuden med Landsbyggefonden om at udvikle kriterier for demensegnede almene boliger, der skal understøtte, at mennesker med funktionsnedsættelser også kan bo i almene boliger. Dette arbejde forventes at blive offent- liggjort senere i 2020.
FAKTA
Kontaktperson: Lone Sigbrand
Projektperiode: 2015–2020
Økonomi: 2.760.375 kr.
Finansieret af bl.a. Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integra- tion og Sociale forhold og Sundheds- og Ældreministeriet Udvalgte publikationer:
SBi-anvisning 259, Plejeboliger for personer med demens – indledende spørgsmål 2. udgave (2019)
SBi-anvisning 263, Plejeboliger for personer med demens – detaljer og eksempler 2. udgave (2019)
Rumsans.dk
er et samlingspunkt for alt, der vedrører
universelt design
FORMIDLING
Rumsans – et nyt website om universelt design
Rumsans.dk er et af BUILDs mange websites, der formidler vo- res forskning til omverdenen.
Websitet handler om universelt design og blev lanceret i 2019.
Websitet er udviklet af BUILD (tidl. SBi) på efterspørgsel fra Tra- fik-, Bygge- og Boligstyrelsen og er finansieret af satspuljemid- ler.
Formidling
Rumsans sætter fokus på universelt design gennem artikler funderet i den seneste forskning og gode eksempler fra ind- og udland. Universelt design bygger på idéen om at skabe byer, bygninger og uderum, som inkluderer alle mennesker uanset fysik, kultur, køn eller alder.
Rumsans præsenterer gode eksempler på uderum og bygnin- ger, nybyggede såvel som restaurerede, hvor der er skabt ste- der og rum, hvor alle kan deltage på en ligeværdig måde.
Målgruppen er alle, som beskæftiger sig med at planlægge og udforme det byggede miljø. Rumsans er udviklet, så siden både appellerer til den, som læser om universelt design for første gang, og til den mere erfarne praktiker, som har brug for kon- krete eksempler på, hvordan andre har fortolket begrebet arki- tektonisk.
Effekt
Websitet skal inspirere bygge- og anlægsbranchen, herunder bygherrer og arkitekter, til at skabe oplevelser for alle, uden at gå på kompromis med æstetikken. Websitet skal medvirke til at skubbe dansk arkitektur i en mere inkluderende retning. Sam- tidig støtter initiativet op om FN’s verdensmål ”leaving no one behind”.
FAKTA
Kontaktperson: Sidse Grangaard
Hjemmeside: www.rumsans.dk
24
TO: JØRGEN TRUE
Kurser og konferencer er med til at implementere
viden i praksis
UDDANNELSE OG
ERHVERVSSAMARBEJDE
BUILD udbyder kurser og konferencer for at sikre, at viden bli- ver udbredt og implementeret i branchen. Udviklingen af kur- ser og konferencer sker ofte i samarbejde med branchen, så det sikres, at indholdet er aktuelt og relevant for målgruppen.
Kurserne knytter sig oftest til de anvisninger, som vi udgiver, og kan dermed ses som et led i formidlingen og implementeringen af disse. Kurserne dækker bl.a. over temaer som BR18, tage, vådrum, radon, pcb, skimmel, LCC, LCA, plejeboliger, offentligt tilgængeligt byggeri mv.
I 2019 afholdt vi 36 kurser og 4 konferencer, heraf flere nye ini- tiativer og havde mere end 1300 deltagere på vores faglige ar- rangementer.
De fire konferencer var:
Bygningsfysikdag 2019
Konferencen bliver afholdt årligt og formidler nyeste viden om bygningsfysik fra forskere og praktikere. I 2019 var emnerne tagkonstruktioner, kuldebroer, træbyggeri og materialers leve- tider i et bygningsfysisk bæredygtighedsperspektiv.
Universelt Design Dag 2019
Universelt Design handler om at skabe byer og byggeri, der in- kluderer alle, hvilket fortjener større opmærksomhed og kend- skab i branchen. Derfor valgte vi i 2019 at holde konferencen Universelt Design Dag, som vi forventer kan blive en årlig tilba- gevendende konference.
De faglige oplæg omhandlede
• Hvad er universelt Design?
• Universelt design som strategi og business case
• Sanselig og inkluderende arkitektur igennem livets faser
• Universelt design i praksis
Renoveringsdag 2019
Renovering er et emne, der ligeledes fortjener større opmærk- somhed og kendskab i branchen – bl.a. fordi renovering udgør den største andel af byggeriet, men også fordi det giver nogle bæredygtige fordele ift. nybyggeri. Derfor valgte vi i 2019 at holde konferencen Renoveringsdag, som vi forventer kan blive en årlig tilbagevendende konference. På dagen fik deltagerne bl.a.en faglig gennemgang af årets vinderprojekt af Renover- prisen. Derudover blev der præsenteret både oplæg fra såvel forskning som praksis om hhv. bæredygtig og energirigtig re- novering.
Boligdag 2019
Boligdag 2019 satte fokus på omdannelse af udsatte boligom- råder og betydningen af beboernes sociale mix og havde oplæg fra såvel nationale og internationale forskere og praktikere.
Konferencen har været holdt i tidligere år, men den er endnu ikke blevet en årlig begivenhed.
Kurser og konferencer
FAKTA
Kontaktperson: Karina Sandfeld Jensen Hjemmeside: www.kursus.sbi.dk
26
TO: JØRGEN TRUE
Forskning og formidling af høj kvalitet
danner grundlag for
BUILDs myndighedsbetjening
FORSKNINGSBASERET MYNDIGHEDSBETJENING
Myndighedsopgaven for Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen (TBST) er fortsat en hjørnesten i BUILDs forskningsindsats.
For at kunne levere relevant og anvendelig forskning til den offentlige administration og det politiske system, er et forsk- ningsmæssig beredskab, der rummer forskningsmiljøer, der samarbejder med andre forskningsinstitutioner, virksomheder, organisationer og offentlige institutioner - både nationalt og in- ternationalt, helt afgørende. Dette sikres igennem den grund- lagsskabende forskning, som rammeaftalen med TBST mulig- gør.
Rammeaftalen sikrer, at BUILD kan:
• yde aktuel, relevant og anvendelig rådgivning til understøt- telse af den offentlige administration og det politiske sy- stem inden for byggeri, by og miljø.
• udføre grundlagsskabende forskning og tilhørende formid- ling af høj kvalitet, som myndighederne og sektoren kan bruge til at øge kvaliteten og produktiviteten.
Den bredde og tværfaglighed, der karakteriserer BUILD, på tværs af ingeniørvidenskab, samfundsvidenskab og humanio- ra, giver instituttet mulighed for at forske, rådgive og uddanne helhedsorienteret i by-, bolig- og anlægsområdets komplekse problemstillinger.
I 2020
Med udvidelsen af instituttet får vi mulighed for at sætte flere vigtige udviklingsprojekter i gang. I 2020 påbegynder vi bl.a. et større projekt om byggeriets data. I projektet vil vi indsamle og koble data om byggeriet til forskning. Formålet er at skabe en langt bedre indsigt i, hvordan byggeriet og byerne i Danmark udvikler sig, og hvordan de reagerer på ændringer i deres grundvilkår. Det bliver især vigtigt med de reformer, som vi i fremtiden kommer til at skulle implementere for at følge med den grønne udvikling, der er nødvendig for samfundet. Når data er fuldt udbygget er det vores håb, at de kan bidrage til såvel forskning, som til at skabe overblik i branchen om byggeriets tilstand.
Vi igangsætter også en udbygning af vores laboratoriefacilite- ter. I Aalborg råder BUILD over laboratorier, som dækker alt fra beton til bølgebassiner. I København opbygger vi særligt facili- teter inden for indeklima, lys og holdbarhed af konstruktioner og komponenter.
Vi ønsker desuden at gå i tættere dialog med TBST om fremti- dens vidensbehov og bruge BUILDs tyngde inden for forskning af det byggede miljø til at yde en endnu bedre service fremover.
BUILD vil levere viden, så vi kan få svar på nogle af samfundets største udfordringer som fx klimakrisen, befolkningsudvikling, ressourceknaphed og urbanisering. Tilsammen vil disse ten- denser skabe et stort behov for vidensbaserede løsninger til vores byggeri og indretning af byerne.
FAKTA
Kontaktperson: Anne Kathrine Frandsen
ARCHITECTURAL ENGINEERING BY, BOLIG OG
EJENDOM
BYGGETEKNIK OG PROCES
BYGNINGERS
ENERGIEFFEKTIVTET, INDEKLIMA OG
BÆREDYGTIGHED
KONSTRUKTIONER, MATERIALER OG GEOTEKNIK
UDDANNELSE Lene
Faber Ussing
FORSKNING Per
Kvols Heiselberg
MYNDIGHEDS- BETJENING Anne Kathrine Frandsen
VICEINSTITUTLEDERE SEKRETARIAT
Pernille
Bisgaard Dybdahl SEKRETARIAT K SEKRETARIAT SEKRETARIAT
Pernille
Bisgaard Dybdahl .
P P Lars
Pico Geerdsen
INSTITUTLEDER RÅDGIVENDE
UDVALG FOR BUILD
VEJE, TRAFIK OG TRANSPORT
VAND OG MILJØ
Kjeld Svidt Hans Thor
Andersen
Ruut Peuhkuri
Søren Aggerholm
Lene
Faber Ussing
Asbjørn H. Nielsen
Niels Agerholm
ORGANISATION
pr. 1.9.2020
ARCHITECTURAL ENGINEERING BY, BOLIG OG
EJENDOM
BYGGETEKNIK OG PROCES
BYGNINGERS
ENERGIEFFEKTIVTET, INDEKLIMA OG
BÆREDYGTIGHED
KONSTRUKTIONER, MATERIALER OG GEOTEKNIK
UDDANNELSE Lene
Faber Ussing
FORSKNING Per
Kvols Heiselberg
MYNDIGHEDS- BETJENING Anne Kathrine Frandsen
VICEINSTITUTLEDERE SEKRETARIAT
Pernille
Bisgaard Dybdahl SEKRETARIAT K SEKRETARIAT SEKRETARIAT
Pernille
Bisgaard Dybdahl .
P P Lars
Pico Geerdsen
INSTITUTLEDER RÅDGIVENDE
UDVALG FOR BUILD
VEJE, TRAFIK OG TRANSPORT
VAND OG MILJØ
Kjeld Svidt Hans Thor
Andersen
Ruut Peuhkuri
Søren Aggerholm
Lene
Faber Ussing
Niels Agerholm
Asbjørn
H. Nielsen
PROJEKTER I 2019
By, Bolig og Ejendom
Hjemløse og hjemlighed, Ph.D.
Tværvidenskabelige samarbejdsmodeller inden for byggeriet Inn. solutions for inclusive and sustainable urban environment Aftale vedr. Fingerplanen til debat
At bo i fællesskab på landet, erhvervs Ph.D.
MARINA, Horizon2020
Universiell utformning som fagbegrep i høyere utdanning Almene boliger for flere, fase 1
International Research Vulnerable Neighbourhoods Frisættelse i arkitekturen
Liv på Altanen
Solcelleejernes motivation og adfærd som prosumers
Byggestrategiske indsatser til at øge og nedbringe kriminalitet…
Bolig i højden. Boligmiljø og socialt liv i danske højhuse
Nye former for midlertidig bosættelse i byen, Erhvervs Postdoc NOS-HS (SWEDISH RESEARCH COUNCIL)
RESPOND, Horizon2020
Housing policies in the European Union Blindes udfordringer ved wayfinding Evaluering af renovering 2018-2019 Forprojekt om påvirkning af beboeradfærd Mikroboliger – nye boligtkvaliteter, Erhvervs Ph.D.
COHSMO, Horizon2020 Danmark i balance, tema 2 Affaldssortering, Erhvervs Ph.D.
SIMS, Grand Solutions
Kobling af fysiske og sociale indsatser i udsatte boligområder eCAPE, Horizon2020
Følgeevaluering af større fysiske indsatser
Modeller for langsigtede partnerskab mellem grundejere
Byggeteknik og proces GenieBelt – effektmåling Anvendelse af LCC i hverdagen SBI-anvisning om tage
Lydanvisninger
Grønne tage, status på viden og erfaringer
Spec. af krav til bygningsdele i klimaskærmen, pilotprojekt Udvikling af procesværktøj Byggedialog
Vejledninger om tilgængelighed og fugthåndtering, bilag til GBR Husmåleren – Mobilt målestation for Klimaskærmen
Styrket projektledelse i Grønland
Udvikling af bygge- og anlægsfagenes erhvervsudd.
Korrekt måling af radonniveauer Innovative bæredygtige byggematerialer
Styrkelse af efter- og videreudd. for bygningskonstruktører Ydeevne af dampspærresystem
Smart Bolig-netværk
Entreprenørpraksis Ledelse og digitalisering Behov for dampspærrer i lofter, Ph.D.
Behov for dampspærrer i lofter Vådrumsanvisning til erhvervsskoler
Erfaringer med brug af commissioning-rådgiver Luftudveksling mellem bolig og tagrum
Bygningsreglement 2014 (GBR14)
Evaluering af forsøg med modulsystemer i tomme bygninger Construction Supply Chain Management, Erhvervs Ph.D.
PIVØ OSS, Access2innovation
Effektivitet/produktivitet i byggeriet - analyseopgaver Stående byggepanel i 2018-19
Eftersyn, afprøvning og vedligehold af ældre altaner Oversættelse af anvisninger renoveringslitteratur Optimal drift af hvilende ejendomme
Kortlægning af almene tekniske fælleseje Effektiv byggelogistik i praksis
RiBuild, Horizon2020
Lydkvalitet ved renovering af etageboligbyggeri, pilotprojekt
Lyttetest for bygningskonstruktioner LCClight
Analyse af installationernes fremtidige rolle i bygge og drifts…
Indlejret teknologi i drift af etageboliger
Levetidsanalyse af PE-membraner anvendt i klimaskærmen Indvendig efterisolering – Folehaven
BLOXHUB-Byggeskole
Almene boligers pris- og kvalitetsudvikling Materialer til varmeisolering af bygninger
Innovation i stratetiske partnerskaber, Erhvervs PhD
Sikkerhedsanalyse for eksisterende murværkskonstruktioner Towards New Calculation Practices..., Erhvervs PhD
Følgeevaluering af strategiske partnerskaber SBI-anvisninger om membraner til tagdækning Digital infrastruktur i byggeriet og arbejdsmiljøet
Forbedret livskvalitet: evidensbaseret rehabiliterende praksisser…
Bæredygtig Bundlinie 2 ABC – Arktisk Byggeskik
Fugtsikker energirenovering af bevaringsværdige murede ydervægge Bygningers Energieffektivitet, Indeklima og bæredygtighed Active roofs and facades
Ventilationssystem til etageboliger Ventilationssystem til etageboliger, Ph.d OpenCTS, Inno-SE
Ventilation af eksisterende etageboliger ENERFUND, Horizon2020
Closing the energy efficiency gap, Ph.D.
Closing the energy efficiency gap
Bygninger som energilager i et smartgrid CoNZEBs, Horizon2020
Miniatureføler til Modstandsfri lufthastighedsmåling Varme og CO2-besparelsespotentiale i almene boliger Videncenter 2016-2018
Mobilt Lyslab.
Objektive comparison of requirement...
Conserted Action V Ventilationsvinduet
IEA – SHC – Integrated Solar Envelope Systems Cirkulær Byinnovation
Energirenovering med PVT, Smart Grid styring og energiladning Demonstration af ventilationssystem
CIRCLE HOUSE – cirkulær økonomi i dansk byggebranche
Miljømæssige vurderinger af eksisterende og historiske byggeri Koordinering af IEA EBC Annex 68
Analysis of Real Building Energy Use at Scale Energieffektiv renovering af skoler
Life Cycle Assessment design concepts,
Undersøgelse af sammenhænge mellem PCB i boligen Lys og akustik
Dynamisk Døgnrytmelys Det Cirkulære Træhus ROOM-LIGHT 1:1
Bedre indeklima gennem energirenovering REBUS – Renovating Buildings Sustainably Drift – Videreudvikling af skimmel.dk
Undersøgelse af vidensbehov og udvikling af værktøj, Ph.D.
Videreudvikling af måleinstrumentet fugthætte
Anvendelse af støvet i støvsugerposer til at måle eksponering Nye udgaver af anvisning 204 og 205
Forsegling af skjult skimmelsvamp Indeklima
SBI-anvisning om beboerinddragelse og sikkert indeklima ved renovering Conformity check GBC 2019-2020
Dansk deltagelse i IEA SCH Task 59...
Filtrering af lufttilførslen i etageboliger, Ph.D.
Energibesparelse til komfortkøling, Ph.D.
Livscyklusvurdering ved renovering
Værktøj til benchmarking af energiforbrug i etageboligbebyggelse Integrated Solutions for Daylight and Electric Lightning
IEA EBC Annex 72 Vurdering af miljøpåvirkninger Energibesparende og ergonomiske lysscenarier IEA Annex 71
Naborøg – Undersøgelse af loftskonstruktion til forbedring Overordnet vurdering af dynamisk varmeregnskab
Dynamisk Varmeregnskab
Test af ventilationsprincipper i ældre etageboliger Dansk deltagelse i IEA Annex 73
Dansk deltagelse i IEA EBC Annex 75 Deltagelse i IBPSA Project 1
SmartVENT - Ancillary services to Smart Grid...
Tilfredshed med mekanisk ventilation i renoverede etageboliger IEA EBC Annex 78 - Supplementing Ventilation with Gas-phase Air Klima og miljø ved anvendelse af træ i byg
Koordinering og deltagelse i IEA EBC Annex 79
