Udvikling af kompetencemålsprøvern e i LU13

(1)

Udvikling af

kompetencemålsprøvern e i LU13

Fremlæggelse for LLN’s nationale faggrupper

Kobæk Strand , 25/4 2017

(2)

kommissorium – i stikord

Gruppen er nedsat med det formål at komme med forslag til nye prøveformer, der tager afsæt i kompetenceområder og

kompetencemål.

LLN ønsker, at gruppen leverer

 Oversigt over prøveformer i eksisterende model (set fra et kompetencemålsperspektiv).

 Ideer fra udlandet/andre uddannelser.

 Konkrete forslag til nye prøveformer.

Arbejdet forventes placeret i perioden fra april 2016 og frem til og med foråret 2017.

Arbejdsgruppen er sammensat af repræsentanter fra

(3)

Fase / tidsramme Aktivitet

Fase 1: Kortlægning April-juni 2016

Kortlægning af aktuelle og gældende kompetencemålsprøver i LU13

 Tværgående læsning af aktuelle prøvebestemmelser i uddannelsens fag og discipliner.

 Identifikation af aktuelle prøveelementer og -modeller.

 Kategorisering af identificerede prøveelementer og –modeller.

 Analyse, vurdering og prioritering af de kategoriserede prøveelementer og –modeller.

 Udvikling af kortlægningskatalog over gældende kompetencemålsprøver.

Fase 2: Research

August-december 2016

Udvikling af inspirationskatalog fra researchfase.

1. Research og inspiration fra andre uddannelsers og andre landes arbejde med kompetencemål og kompetencemålsprøver.

 Søgefase for indhentning og identifikation af relevante eksempler.

 Analyse, vurdering og kategorisering af relevante eksempler.

2. Research og inspiration fra forskning og teoridannelser om kompetencer og kompetencemålsprøver.

 Søgefase og indhentning og identifikation af relevant materiale.

 Litterære studier.

Fase 3: Udvikling af modeller

Januar-juni 2017

Udvikling af modeller til forslag for forsøg med prøveformer

 Diskussion og sammenholdelse af kortlægningskatalog (fase 1) og inspirationskatalog (fase 2).

 Udvikling og formulering af generiske modeller.

 Udvikling af prøvekatalog.

Peter Hougaard Madsen (VIA) ● Niels Johnsen (UCC) ● Knud Erik Christensen (UCL)

(4)

arbejdsgruppens anbefalinger

og forslag

(5)

 Lærerfaglighed

 Kvalifikationsramme for livslang læring

 Læreruddannelsesbekendtgørelsen

 Lærerfaglighed

 Kvalifikationsramme for livslang læring

 Læreruddannelsesbekendtgørelsen

Kompetencemålsperspektivet?

(6)

…. ”De centrale kompetenceområder for lærerfaglighed er

fagkompetence, didaktisk kompetence, organiseringskompetence og diagnostisk kompetence.

Læreren forventes

 at have en solid faglig viden i de fag, han eller hun underviser i

 at besidde viden om og kompetence i udførelse af et repertoire af undervisningsmetoder, der sætter ham eller hende i stand til at undervise differentieret i disse fag

 at kunne lede klassens eller læringsfællesskabets arbejde og elevernes sociale udvikling

 samt løbende kunne evaluere elevernes faglige såvel som sociale udvikling med henblik på at kunne træffe beslutninger om videre indsats” (Følgegruppen for ny læreruddannelse, 2012, s. 13f.)

Kompetencemålsperspektivet?

Lærerfaglighed

(7)

Følgegruppens lærerfaglighedsforståelse

 baserer sig på en relativt snæver forståelse af didaktik og fag

 begrænses til meget snævre og rent funktionelle forståelser af undervisning og undervisningsforløb

 bør suppleres med en række almene, værdikonfliktende og

modsætningsfyldte forhold som pædagogisk takt, professionel dømmekraft, professionel autonomi, fagforståelser og

professionsforståelser mv.

(som dette udmønter sig i lærerens samarbejde med elever, forældre, kolleger, ledelse, ressourcepersoner og andre

faggrupper)

Kompetencemålsperspektivet?

Lærerfaglighed

(8)

 Kvalifikationsramme for livslang læring (EQF - European Qualifications Framework)

Kompetencemålsperspektivet?

(9)

§ 21. Ved prøverne bedømmes det, i hvilken grad kompetencemålene er opfyldt…

Kompetencemålsperspektivet:

Bekendtgørelsen

Lærerens

Grundfaglighed

Undervisningsf

ag Praktik

Professions- bachelorprojek

t

Primært didaktiserings- og metodekompetence knyttet til elever

(almen-,

specialpædagogisk-, tosprogede).

Sekundært

’almendannelseskompe tence’ (knyttet til

etiske, politiske,

demokratiske, religiøse perspektiver i en

globaliseret verden)

Undervisnings- kompetence (primært faglig didaktiserings- kompetence med afsæt i termen

’begrundet plan- lægge,

gennemføre, evaluere og udvikle

undervisning’).

Praktisk

pædagogisk og analytisk kompetence (didaktisering s-,

klasseledelse s-, relations- kompetence)

Akademiske kompetencer (vidensøgnings -,

undersøgelses- , udviklings- og formidlings-

kompetencer)

(10)

 Lærerfaglighed

 Kvalifikationsramme for livslang læring

 Læreruddannelsesbekendtgørelsen

1. Kompetencemål refererer til kompetencer, som peger ud af uddannelsen og ind i professionen.

2. Der er i særlig grad fokus på kompetencer knyttet direkte til undervisningspraksis i skolen

For Lærerens Grundfaglighed sammenfattet i kompetencer, der fokuseret på elevers læring og knyttet til didaktisering, metode og almen dannelse.

For undervisningsfagene sammenfattet med begrebet

’undervisningskompetence’.

For praktikken sammenfattet i praktiskpædagogisk og analytisk kompetence.

3. Professionsbachelorprojektet sammenfattes i akademiske kompetencer.

Kompetencemålsperspektivet?

(11)

For en pædagogisk og uddannelsesdidaktisk betragtning må alle forslag til prøver, prøvemodeller, prøveindhold og prøveformer i en læreruddannelse indebære

 pædagogiske og didaktiske overvejelser over prøvens formål og ærinde,

 hvem der skal prøves i hvad

 hvorfor, hvornår, hvordan

 og mere generelt en refleksion over et prøvebegreb.

Det gælder også for prøver i et kompetencemålsperspektiv.

Prøvebegrebet ?

(12)

Prøvernes indhold og status i

uddannelsens struktur

(13)

Kompetencemålsprøver synes at forudsætte et fagligt indhold …måske kan det sammenfattes sådan:

 Prøver i kompetencemål peger ud af uddannelsen og ind i professionen.

 Prøven forudsætter, at der forud er oparbejdet faglige kompetencer af betydning for professionspraksis – selvom de ikke nødvendigvis peger ud af uddannelsen og ind i professionen.

 Sådanne fagspecifikke kompetencer forudsættes at være til stede ved kompetencemålsprøven, men er ikke i sig selv genstand for udprøvning.

Det rejser spørgsmålet om, hvorvidt der er behov for at afprøve disse kompetencer i anden sammenhæng, fx ved modulprøver.

Prøvernes indhold

(14)

Prøveøkonomien i den aktuelle uddannelsesmodel er med den strukturelle afkobling uklar og uforløst.

1. Det fordres, at læreruddannelsen på nationalt, regionalt eller lokalt niveau må udarbejde en selvstændig prøveøkonomi (tid, omfang mv.).

2. En prøveøkonomi vil altid også angive en pædagogisk prioritering som bør samstemmes med den status en

kompetencemålsprøve i øvrigt har som ’gatekeeper’ for formel kompetence.

3. Formative og/eller summative prøver?

Prøveøkonomi

(15)

Generelt

 mange forskellige ordninger mht. fx frister, antal produkter der skal afleveres

 hyppige ændringer af bestemmelserne

 skriftlige tilstedeværelsesprøver: udstyrskrævende, risiko for nedbrud

 lodtrækninger

 voksende antal modulprøver og remodulprøver Særligt tidskrævende

 reeksamen – mange forskellige ordninger

 Kommunikation og it-systemer giver særlige udfordringer ifm. KiU / EVU

Administrationens perspektiv

(16)

Ønsker

 Større ensartethed

 Færre prøveformer

fx gruppering af fag i kategorier (fx sprog, naturfag) med mere ensartede bestemmelser

Kommentar

 Mange problemer kunne afhjælpes ved samarbejdsprocedurer (fx tjeklister om krav før udformning af flow)

 Andre kræver ændringer i studieordninger og bekendtgørelse

Administrationens perspektiv

(17)

eksisterende prøver

(18)

prøveformer

Prøver med én skriftlig opgave efter den studerendes eget valg samt mundtlig

PL1-4, KLM, PR, BA

Skriftlig med lodtrækning mellem flere produkter

samt mundtlig

BI, EN, NT

HI skiller sig ud ved der trækkes lod mellem læremidler

Skriftlig med prøveoplæg samt mundtlig

DA, FR, MA, TY Praktisk og mundtlig prøve eller

to mundtlige prøver

BK, HD, ID, MK, MU

FK (præsentationsprøve og procesprøve), GE

(undervisningsforløb,

(19)

 detaljeringsgraden med hensyn til indholdet

 sammenhængen mellem delprøverne

 antallet af skriftlige produkter der indgår og deres omfang

 afleveringsfrister

 betegnelserne på de skriftlige produkter

 arten af mundtlige prøveoplæg, antallet og tidspunktet for udlevering

 tydeligheden af sammenhængen med de formulerede kompetencemål

 tydeligheden af fokus på undervisningskompetence

(20)

Alle kompetencemål er i BK, BI, DA, EN, FR, FK, GE, HI, HD, KR, NT, SA er beskrevet som

”planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning”,

efterfulgt af et fagligt genstandsområde.

I følgende fag er et eller flere kompetencemål beskrevet med andre formuleringer:

LG (1 af 4) PR (2 af 4) BA (1 af 4) ID (4 af 4)

MK (1 af 4) MA (3 af 4) MU (1 af 4) TY (3 af 4)

(21)

I hvilken forstand inviterer prøvebestemmelserne til bedømmelse af

 begrundelser for hhv. planlægning, gennemførelse, evaluering, udvikling af undervisning?

 planlægning af undervisning?

 gennemførelse af undervisning?

 evaluering af undervisning?

 udvikling af undervisning?

prøveformer

(22)

(23)

 Hovedfokus på begrundelser

 I mange fag indgår bedømmelse af planlægning

 Gennemførelse af undervisning bedømmes ikke*

 Der optræder elementer af bedømmelse af evaluering

 Udvikling af undervisning – uklart

 Mange fag bedømmer også faglige kompetencer der ikke peger ud af professionen

(Gruppen har udarbejdet mere detaljerede kommentarer til de enkelte fag.

De er fremlagt på skrift i forbindelse med mødet 26.10.2016).

(24)

uddannelser

(25)

Inspirationen søgt

Udlandet

Skotland Holland

Skandinavien England

Tyskland

Andre uddannelser

Tømreruddannelsen Sygeplejeuddannelsen

(26)

Bud på vores hovedkonklusionen i forhold til udlandet:

Umiddelbart ingen direkte oplagt overførbar inspiration til udvikling af prøveformerne i den danske læreruddannelse.

Det er typisk traditionelle prøveformer, der anvendes.

Bud på en delkonklusion i forhold til udlandet:

Der kan sagtens være afgrænset inspiration at hente på forskellige niveauer

Endnu ingen bud på konklusion i forhold til andre danske uddannelser:

Ikke nået det endnu

(27)

Eksempler på inspiration fra udlandet:

 Større grad af frihed til at udforme læreruddannelse og prøveformer lokalt

- sikring af nationale standarder gennem rammer og akkrediteringsinstanser

 Oprettelse af et nationalt prøvecenter (best practice + udvikling)

 Fire års grundforløb

- derefter ét år i praksis med afsluttende prøver og endelig godkendelse/uddannelse

 Inddragelse af praksis i alle prøver på læreruddannelsen

 Særligt uddannede professionsudøvere, fx skolelærere, bør have hovedrollen i vurderingen af de studerende i praktik og praksissammenhænge

(28)

(29)

Modelforslag X: Titel

Prøvemodellens formål

Prøvemodellens udformning

Kommentarer til modellen

(30)

Modelforslag 1: Undervisningsportfolio

Model forslag 2: Vid eoana lyse so m delp

Mo de lfo rsl ag 3: Pr oje ktp røv e Modelforslag 4: Prøve happening eller -event

i samarbejde med loka lsamfund (idrætsforeninger, kun

stgallerier, museer, bø rne-, unge- eller ældre centre etc.)

Modelforslag 5: Samprøv e Modelforslag 6: P rocesprøve

Modelforsla g 7: Læremi ddelprøve Modelf orslag

8: Roll espilsp røve

Modelforslag 9a: Gruppeprøve i i kke selvvalgt gru ppe

Modelforslag 9b: Gruppeprøve i selvvalgt gru ppe

(31)

Referencer

Adamsen, J. (2016). Mål uden mæle - afklaringsforsøg af forholdet mellem formål og forskellige typer af mål. Studier i læreruddannelse og -profession(1), s.

101-115.

Andersen, H. L., & Tofteskov, J. (2016). Eksamen og eksamensformer; Betydning og bedømmelse. Frederiksberg: Samfundslitteratur.

Andersen, T., & Hansen, M. E. (2016). Evaluering af kompetencemålsstyring af læreruddannelsen. Teknologisk Institut, Analyse og Erhvervsfremme. Aarhus:

Styrelsen for Videregående Uddannelser.

Arbejdsgruppen vedr. prøver og eksamener. (2008). Prøve- og eksamenssystemet; Udfordringer og muligheder. København: Undervisningsministeriet.

Følgegruppen for ny læreruddannelse. (2012). Deregulering og internationalisering - evalueringer og anbefalinger om læreruddannelsen af 2006. Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte for følgegruppen for ny læreruddannelse. Hentet fra http://ufm.dk/publikationer/2012/deregulering-og- internationalisering-evaluering-og-anbefalinger-om-laereruddannelsen-af-2006

Hørdam, B., Hundborg, S., & Christiansen, R. B. (2011). Eksamen og censur i professionsbacheloruddannelser. København: Forlaget Unge Pædagoger (UP).

Læreruddannelsens Ledernetværk (LLN). (27. februar 2017). Læreruddannelsens studieordning - fællesdel mv. Hentet fra http://www.laereruddannelsesnet.dk/studieordning/

Madsen, P. H. (2016). Kompetencer i skole og uddannelse. Studier i læreruddannelse og profession, Årg. 1(1), s. 75-100.

Madsen, P. H., Kvols, A. M., & Beck, M. H. (2016-2017). Prøvedidaktik og lærerkompetencer. (igangværende FUI-projekt). VIA University College, Program for professionsdidaktik.

Rasmussen, J., Laursen, P. F., Brodersen, M., & Bruun, T. H. (2010). Expert i Undervisning; Rapport over andet år i et forsknings- og udviklingsarbejde vedrørende samspillet mellem teori og praksis i læreruddannelsen (2. delrapport). København: Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet.

Rasmussen, J., Laursen, P. F., Kruse, S., Bruun, T. H., & Thingholm, H. (2009). Expert i Undervisning; Rapport over først år i et forsknings- og udviklingsarbejde vedrørende samspillet mellem teori og praksis i læreruddannelsen (1. delrapport). København: Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus

Universitet.

Styrelsen for Videregående Uddannelser. (15. januar 2014). Notat. Specificering af relationen mellem kompetencemål og moduler i LU13. København:

Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser.

Styrelsen for Videregående Uddannelser. (1.. september 2015). Om prøver i læreruddannelsen (LU13). København: Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Troelsen, S., & Madsen, P. H. (2014-2015). Prøvedidaktik i en professionsuddannelse. Aarhus: VIA University College, Program for professionsdidaktik. Hentet fra https://www.ucviden.dk/portal/da/projects/proevedidaktik-i-en-professionsuddannelse(154d2a53-b142-42f3-8a01-757446a6c87b).html

Uddannelses- og Forskningsministeriet. (20. marts 2017). Kvalifikationsrammen for livslang læring. Hentet fra Uddannelses- og forskningsministeriet:

http://ufm.dk/uddannelse-og-institutioner/anerkendelse-og-dokumentation/dokumentation/kvalifikationsrammer/begreber

Undervisnings- og forskningsministeriet. (8.. september 2015). Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen. BEK nr 1068 af 08/09/2015. Undervisnings- og forskningsministeriet.

Undervisningsministeriet. (17. marts 2017). Introduktion til den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Hentet fra uvm.dk:

http://www.uvm.dk/Service/Publikationer/Publikationer/Uddannelse-og-undervisning-for-voksne/2010/kvalifikationsramme-stor?Mode=full VIA Kompetenceløft i Undervisningsfag. (2016-2017). Forsøg med kompetencemålsprøven i dansk og natur/teknologi. Aarhus.

VIA University College. (2016). Kompetenceløft i Undervisningsfag; Studieordning 2016-2017; Del 2: Kompetencemålsprøven (national). Hentet fra http://www.via.dk/-/media/VIA/dk/efter-og-videreuddannelse/dokumenter/folkeskolereform/undervisningskompetence/studieordning-del-2-

kompetencemaalsproeven-2017.pdf

(32)