Digitaliseret af | Digitised by

Hele teksten

(1)

Digitaliseret af | Digitised by

Forfatter(e) | Author(s): Hammer, Morten.; ved Morten Hammer.

Titel | Title: Kraft-Extract af Lovtale over Daniel Ranzau :

Kronet Priisskrift af Peter Tetens Udgivet år og sted | Publication time and place: Kjøbenhavn : trykt hos N. Georg Fred.

Christensen, 1819 Fysiske størrelse | Physical extent: 38 s.

DK

Materialet er fri af ophavsret. Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.

Husk altid at kreditere ophavsmanden.

UK

The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present the work, even for commercial purposes, without asking for permission. Always remember to credit the author.

(2)
(3)

1 3 0 0 2 1 5 7 4 4 3 1

(4)

I

(5)
(6)

af

Lovtale over D a n i e l R a n z a u .

> '

Kronet Priisstrift

af

P e t e r T e t e n s ,

Candidat i Theologien.

V e d

M o r t e n H a m m e r ,

<5

Literatrrs.

M o t t o : TN velfortjente S tra f for sig

Og Ligesindede t il Afflye og t il Skrcek.

W essek.

! K j s b e n h a v n , r 8 r y .

^ Trykt hos N. Georg Fred. Christensen.

- - ^

(7)

7. 7 ^ W'' 't xx'-' 1x7 xx,7 -x., 7

W W W M ^ ' M X X E ^ d X X X M - ' X

N s ' ', - L « l " ...' i - , - , ? ...

7^/

X X 7 I x ,7

>,. , ? . ,' -'50,

E ' '

M

X.. -i - , -M'MX'' .'

> B - ' " ' '^"

- ' 1 ^ < -s*/ 27 X

7 7

^ x M M X

7

^ ^

^ ^ x ^ > , x ' x -,-,7 ; . , , , , >. >

- > > ^ - . U M M ^ M x . . '- iALl' ' ^ 'V^ L-./«-.: ' '.-".tV. - > .- ' ^ /.? ,

v ---

O

->

'

?>

> /

M M - M E

M § i M 7 > X ^ ^ .. M W M - ^ ^ ^ , ^ ' - ' - X"

- r ,' vx"

'! ,: X^X ^X' X^-

.

^

-.> s/7' , ' r ^^ - / , t-7,

- - ^ ^ ^ ^ ' hM!U» - ,7 > ^ ! ' - - 7-

> ' - 's' xX ^

- >

.. x7'

k-H7.7 °

K-» : -.. ^ .. > ^ '-, i, ' >

M

7

^

7

x

7

W x 7

G x v - d -

- M I N

^'7.

> ' Wts- X

7<

N --v

) . -7- < '

^ - -

^ -

< ' ^ ^ 7

X' v -X>/ '."

^ -i.

hMj', '- K « L

L ^f . D

M .- ^ - . ' . - - >

^ >' ,v ^ ^ ' '','X , ^ X" I

» D M L L r ^

L n ':/ -A- '» < » M

-Z «7 ^X

, '

^ NSSW

..-- d N

E I 'M ' M ^

A M k " -

O V L N M V

W W v

M U - D - - x

/' V < - AX7 ./

^ 7 -<

< : ^ x M ' ^

^ - 2 " 7v^

7 '' ' 7/ ,' H

U E K ^ M x x U ^

xMxW^ x^7N^ -

^

^.LxLxM^.X2y4AK^--

>*§iM,,-

^

7 F^7 .x. 7 ^ 7 -V - -

^x ' k-'

7

H

LLL

7

^tz.,

7

^ K v ^ M U

>X// ' < .'^.X, 7, X: >1

^'X

7

^

7

Xl

7

' -

N U ^ 'E

7

/

7

X

77

L -

7

^v

- M E 7 X 7 < - ^ . X N ^ X ^ 7 X X M - X^

^ ' X j , X X M 7 '

' '^ ^ x 7 ,^ X 7 ^ '-I N ' X 5 . ^ « M c . 7 4 7 . 7 "XXM7X x >7.

t z ^ M L k X X - X X ' ^ M , ' ' . p x , ^ 7 7 7 ' , K H M M X ^ ^ ^ ^ '

X X M M ^ N W /^ i

" I X K / ,

5.< 7 - / ^ - '*>',"-

^xx^- X XX7X -. ^ 7<^x lL 7

(8)

k /

I

V

H e l l i g e t

i » r

S e l s k a b e t

f o r .

de s k j o n n e V i d e n s k

/

-

(9)

s- .V ' ,

'. s

««

> l

» «» r

/

::

L>

-- ?/

i'<

i

»,

>!!>

s /

(10)

/

Udkommen er den 25 August/ Aaret i 8 ry: Lovtale

over D a n i e l R a n z a u , kronet prnsskrift, af P e t e r D e t e n s , (Landidat iDheologien, tilkjendt prisen af Selskabet for de skjHnne Videnskaber.

^ ) a denne T ale ved anden Concurrrnce blev a fS e lska - bet tilkje n d t den forste P r iis og saaledes stemplet som Mesterstykke i V eltalenhed, der — det er Selskabet- egne O rd i S v a re t t i l P ro f. I . M o lle r — skulde vcere et M o n s te r, hvorefter unge Moend kunne danne sig t i l T a le re , troer F o rfa tte re n , der ikke just ganske erkjender H r . Tetens's Tale for et Mesterstykke, det ikke a fV e ie n o ffe ntlig t at udsige, hvad ham tykkes om dette saa loenge ventede og saa meget om talte S k r if t , ene og alene fordr R e t bor R e t at vvrde og Sandhed f r it for D agen kom­

m e , og fordi hvad o ffentligt er saa u fo rtje n t hoedret, bor' ogsaa o ffentligt saa fo rtje n t lastes, og fo rd i det skjonne Videnskabers Selskab bor v id e , at det ikke t i l

alle kan upaatalt seelge R og fo r Tobak.

(11)

O g er da m in M e n in g om denne Tale i A linm de- lighed, at jeg aldrig nogensinde har enlen lcest eller hsrt noget, der mindre v a r, hvad det efter sin N a tu r ffulde og burde vcere, noget i sit S la g s saa elendigt sammen­

klistret T s i og tillig e saa dum dristigt skrydende Passiar.

E n G ra n it-K lip p e ville v i , en tro fa s t, oerlig B utg- steen, og faae her noget p yntelig t overmalet S nitvcerk.

A lle de visne, forjadffede gudtfeldtffe Blomsterkrandse

«re her hoengte op igjen. Her faae v i igjen alle de for- Iraadte Lignelser, det fortyggede D r s v ; her faae v i igjen alle de tomme D e k la m a tio n e r, dette ranglende Omhoeng af intetsigende Udtryk om de huleste T an ker;

a lt det oppustede boblende O rd sq va l, dette ccgte B a r- b ee rffu m ; a lt det tjattede Folerie og det enerverede R o . m anfludder; her faae v i den flaue drengeagtige J ro n ie , den'haarindtrukne V ittig h e d og de vanskabte O rd sp il.

Derhos see v i en bestandig H igen ester at vcekke Sensa-

^

t io n ; derfor disse evige fjantede S p s rg s m a a l, disse be­

gejstrede Udraabstegn; derfor denne svulstige Udmaten - a f de ubetydeligste B a g a te lle r; derfor denne bacchantiske D m sp rin a e n ; derfor dette Spektakel og denne Raaben og S krig e n om ingen T in g ; derfor denne evige D ia lo - giseren og T heatraliferen og dette Komoediantspil og, k o rt, denne hele Fjcellebodskommers.

N a a r man t i l a lt dette i een Hob endelig lckgger Forfatterens bestandige Koketteris med sit eget Jeg og den sygelige Forfængelighed, der allevegne ffin n e r igjen- n e m , — de mange Sprogsynder ikke at tale om — da synes det m ig , at en saadan Lovtale over en af D a n -

(12)

7 '

marks stsrste Moend er en cegte Parodis paa en Tale ovev en M a n d , og at Mage- t i l et saadant kronet P r iis s tr ift i M a n d s M inde vel neppe er hverken seet eller h o rt.

S k js n d t jeg nu form ener, at E n h ve r, der har et cerligt H jerte og en sund F o r n u ft,, der har S a n d s for det S kjsnne og Ophsiede, det e r: det S im p le og K ra f­

tig e , v il ved Talens forste Gstnnemloesning sinde den u ta a le lig , og stjondt det Heles magelsse Slethed kun kan fattes ved det H e le , og det saaledes ikkun gjordes Behov at henvise Enhver t i l S k rifte t selv, v il jeg dog, at jeg ei stal synes uden B e v iis at have fremsat denne m in M e n in g , t i l Bekræftelse udpege nogle enkelte a f de sletteste S teder. R e t at gjennemryste det Hele er ikke m in A g t ; derved vilde det Ranglerie falde i sine tu ­ sinde S tykker; men udpille noget af det meest splitterpi- ncndegale T o i, og re t, hvis jeg kunde- foette de elen­

dige Laser op paa en S tage som en Fuglestroek fo r alle slikmundede S p u rv e , det kunde jeg vel have Lyst t i l .

Hvad der i denne K ritik staaer i Parenthes, har Taleren ingen Deel eller Lod i ; a lt det a n d e t er d e ri­

m o d a ld e le s h a n s e g e t, o r d r e t u d ta g e t a f T a le n s e lv ; dette er det ncdr ndigt forud at anmoerke, at ikke dets overdrevne Latterlighed skulde hos Lceseren vcekke den M is ta n k e , at noget deri var forandret. M a n g e S p ro g fe jl og noget a f det meest i D ine faldende S n ik ­ snak har jeg kun med storre T ryk ville t udpege; det ta ­ ler for sig selv og trcenger ikke t il videre Com m entar.

Denne K ritik er io v rig t saa langt fra at frygte for at sammenholdts med T alen selv, at den tvertim od netop

-

-

. s

(13)

M is te r, a t Loeseren stedse kunde have denne Liggende h o s , for derved at-overbevise sig o m , hvor skannende m an med a lt det endnu stedse har vceret, og hvor meget Ler endnu staaer tilbage at paaanke. M ere kan derfor vgsaa — om forlanges — bekommes t i l samme P r iis . —

H eltens H jerte maa Klode, men det broender, det stammer a f Kjerlighedsluen for Konge og Foedreneland.

( S t r a x blodende H je rte r, broendende, flammende H je r­

t e r , K je rlighedsluer).

O m Lamboerret stcenkeS med B lo d , (strax Laurboer eg B lo d ) saa gaaer han dog ra s tlo s (? ), G u d i f in B a r m , den farlige V e i mod D eden.

Ogsaa i senere O ld stod O rdets fromtbegeistrede T je n e r (O rdets T jen e r 2 : en Proest, hvad er det for en - proest?) og foldede et ve n lig t S lo r ud over G ra v e n , i det han bag S ls r e t lod stinne Evigheds straalendeHaab.

( H a r nogen h srt M age t i l G a lim a th ia s ? ).

S a g a , ellers saa ru n d , har sparsomt ridset med G riffe l. (Pedanten L t^ g o tiu s ) O ! dersom de store M o e n d , u d e n N a v n , uden E fte rm c rle (iclem x e r LLepa) brgroves i N a t , naar L iv e t s F a k k e l u d stu k, l e s , da var der kun liden V in d in g ( P r o f it ) for Foedre- landet a f disse herlige L )? s. (D e rfo r kunde der voere megen V in d in g fo r Foedrelandet).

Jeg noegter det e i: b a n k e r m i t f j e r t e ; jeg veed det eftergrebet a f M angen, fanget a f In g e n , ham- ger den L < » u re , hvorefter jeg strikker den frygtsomme

(14)

H aand. (H v o rfo r ikke saaledeS: T s r den yngste a f M u ­ sernes S o n n e r stjoelvende vove at gribe i Harpens gyldne Stroenge. F o rf. koketterer med sig selv).

D e t er fa rlig t at f^ lg e H e lte pcra S p o r ( o : at gaae paa S p o r efter H elte). M i t H jerte zittre r a f Angst

— men zittrer tillig e a f V ellyst. (O g

saa

Lignelsen cm Vedbend og Ulmetroee.) Formenes det dog ei den bly- somme Vedbend ad M m ens kraftige S tam m e at slynge

»

sit Hoved mod Skye. (Kunde ogsaa gives saaledes:

"Form enes det dog ei den beskedne S m orblom st at stande fo rtro lig t ved det moegtige Egctroces R o d ". A tte r Koket­

te ris .) E r det jo dog, som fra store Aander udstrsm«

mede et Overflod a f Fylde (O verflod af F y ld e ! ja san­

d e lig , Overflod a f Fylde) og meddeelte sig den, der klynger sig t i l dem (Klynge sig t i l Aander. E n Aand er et usynligt Voesen, ses B alles Lcerebog).

> D e r gives G e n ie r , hvilke fast vid underligt ud­

springe a f N a tu re n . ( D e r gives altsaa ogsaa G enier, der ikke fast vidunderligt udspringe a f N a tu r e n ; det tcenkte jeg alle Genier gjorde, men der kan man see!) F ra inden forarbejdede i Aandens hemmelige Vcerksted, (A ndre forarbejdes altsaa fra uden i Jkke-Aandens of­

fentlige Vcerksted) gjoere de og bruse, digte de og tragte, troenge de sig ud og rive de sig a f mod det udvortes S t o f , in d t il Kieselen smuldrer og Dem anten skinner. (

2

E gte Philosophie!).

' O g Geniet er vel og stedse him m elbaaret, fsdtes det end under S traaetag. (N e i v il man h s re ! er det

(15)

m u clig r? skulde G eniet virkelig a ltid voere himmelbaa- ret? det kan jeg aldrig troe).

. D og skyde saadanne S e lv f^ n b e re oste vilde S ku d . ( J a , v il man see! Tcenkte jeg det ikke nok, det kunde aldrig gaae godt med saadanne gale K ra b a te r, der gjcere

*

og bruse, og digte og tragte og trcenge sig ud og rive

sig «f>. i

D e t er derfor en Lykke, naar Geniet, liig en n>del P la n te (S a a den gamle Plantelignelse om den kunst­

erfarne G a rtn e rh a a n d , o. s. v).

" E lle r naar tid lig t venlige Skytsengle ligesom

^aage over den hellige I l d (S a a Jld lign elsen , om vilde F la m m e r, om at qvceles a f kolde Taager, o. s. v .).

H vilken Forventning- da D a n ie l Ranzau fodtcs!

H vilken amgstelig Omhue at pleie den speede P la n te . (A tte r P la n te !).

I B arnets A lder kaster S je le n s Fyrighed sig stun­

dom ene over Legemet. M e n U ngdom sblus er ei M a n d - d om sild. (A § tte r er'ikke B o n n e r og B s n n c r er'ikke ZEr- ter) -Eller kaster sig S je le n over sig selv (S je le n over S je le n ), sygeligt rugende. Feberens I l d er ei S u n d ­ hedens Lue. (K a tte er' ikke Hunde og Hunde er' ikke K a tte ).

D e t sunde Legeme iboede en. S j e l , der var lige­

så« sund. (D e t g a m le : in s n s la n a in c o rp o re kano) D ens Evner vare h a rm o n is k t udviklede, og over disse (over Evnerne) svævede en uskyldig F re d , og over denne (over den uskyldige Fred) en barnlig G udsstygt. ( H u l ­ ket Svceverie og V E v e rie !).

4

(16)

D e t er fa rlig t at tiltroede Hoiskolen i den A ld e r, naar Lidenskaberne begynde a t rejse sig. H a n er saa

t

reen, saa skyldfrie n u ! O ! dersom han vendte-tilbage, s m itte t paa S ceder. ( O ! Jam m er ! >See G ud tfe ld ts C onsirm atio ns-T aler: O ! I Foroeldre! O i J P n Z l i n g e ! O ! I P ig e r!).

H vo r ganske maatte Luther derfor t ilt a le v o rR a n - zaus H je rte ! H a n (Lurher) hang ved hans (R anzaus) L « b e ! M ed U nglingens hele I l d (A tte r Jld^l opfangede han (Luthcr,

6

o

2

la r gammel) den vise O ld in g s (R an«

Zaus, 15 A a r gam m el) begejstrede Tale og g je m te den f o r sit L i v .

Ved Loesning af Klassikerne dannedes hans (be­

standig Lurhers) A a n d , hans Soeder forcedledes ved tro ­ lige S trrd ic r (udtaget af et R ektor-T estim onium ); hans H jerte blev crdelt og h sim o d ig t, lccrte med Varm e at staae for D y d og R e lig io n (see G u d tfe ld ts Prcekener) og fyldtes a lt her med den I l d , der siden flog op i stcrrke F la m m e r (A tte r I l d oz Flam m er).

( N u en P u r p u r t a p ) . H a r nogen S s rg c h o itid no­

gensinde g re b e t H j.e rte rn e , har nogens (dsdelige) A f ­ gang Worec-set s m e rte lig e T a a r e r s tr ^ m m e v iis , saa var det da denne vcerdigr O ld in g , (Luther) trcet a fK a m - pen nedlagde S t a v e n for at fa n g e det himmelske K le­

nodie. D . Ranzau var med at samles paa W itte n b n « gertorvet. D e r — dybt nedboret — ventede den fo rte S k a r e paa p rE s te n s K o m m e ; drog saa i h ø jt id e lig t S o rg e fo lg e under K lo k k e rn e e ; K la n g , under re re n d e S a n g e t i l G raven. (T o lv hvide uskyldige P ig e r i K a m ­

(17)

bridges K joler med sorte S ls is e r ginge hsitideligen u n ­ der Klokkernes K lang og rerende S ange og strsede B u x - bom paa G raven).

D a blodede det unge H je rte !

D e t stillede stg levende for Ranzaus D je , at saa- d a n A a n d (Luthers) ei med det Forkrænkelige kan hen- smulre t i l S te v . ( S a a d a n A a n d ! kan nogen Aand hen- smulre t i l S ts v ? ) .

W ittenberg havde med Luther tabt det Meste a f stn t r i l l e n d e A^nde. Tonen ved Enkens B o rd var stille og forstemt. (Theebordspassiar: D e r vankede en R e t m in d re , ingen V i i n , sjeldcn Kage).

S k a l Reisens levende S k o le fo re ta g e s t i l sand G a v n , da maa den Neisende forud voere alsidig dannet ved flittig e S tu d ie r , cg fra Sprogenes S id e maa in te t standse (L u ltu re n s A d g a n g . D a ville N a t io n e r n e saa at sige kunne trc rn g e sig g je n n e m den Reisende, idet denne træ n g e r sig jg je n n e m dem . (S ee Campes Theophrott ell. faderlige Raad t i l m in S v n ) .

D . Ranzau t i l d r o g sig snart (Bryssel) Hostets O p m æ rk s o m h e d ved sit indtagende Vcesen, sin skj^nne S k a b n in g . (Theebordspassiar: H v o r det er en ssd F p r, hvilket ind-agen,de Vcesen, hvilken.fkjsn S k a b n in g ).

HaNs rene Sceder aabenbarede sig ved hans be­

standige G u d s fry g t fast som fo rk la re d e (Forklarede S « - , der. H v o rfo r ikke her som ellers: g lim re n d e , skin n e n ­ d e , fu n k le n d e , h e llig e , b e g e isire d e , u b e s k riv e lig e , s a lig e , h u ld s a lig e , sidde og lignende intetsigende og forpidskede A djectiva).

(18)

D og — Hoffet forkjeler faa let. D e t er en slibrig B ane for D yden. (See L a fo n ta in e !) .

M anddom m en var der, fuldm oeden, u d s p ru n g e n t i l alle S id e r . ( D e t er M anddom m en var der. M a n d ­

dom m en, M anddom m en) Vanden higede efter D a a d . Genien vinkede: " T i l K a m p ! T i l K a m p ! H vo r V a ab -

*

nene brage, hvor Trom m erne skralde, hvor Kuglerne hvine om B r y n . " (H e r ta'er S a ta n paa eengang ved D a n ie l R anzau og F orfatteren).

D e t var Genien^, der hvervede D . R a n z a u !

N u drager Bellonas tappre Eedsvorne gjennem de samme Lande, han som M in rrv a s fredelige D yrker havde gjsestet. (A tte r M agister S ty g o tii S t i i l : N a a r

'peneris

. S s n , jeg mener, »Lupido, faaer P la d s i en p h ilo s o -

phi

H jerte, gaaer

M in erva,

som ogsaa a x u < 1 k o s ­ ts , s kaldes

pallas,

fls ite n ).

Krigsvidenskaben er et raskt S tu d iu m . A lt er L iv . (See In d le d n in g e n t i l Fortisications-Loeren! — S a a en lang philosophisk P slsepind).

V i ville bede hans gode G e n iu s bevare ham blandt Vaabnenes B u ld e r, hvor han idelig vover sit L iv ; og­

saa hans gode S vce rd , som han kraftigen svinger, stal fijerm e omkring ham. O ! hvor maa det vcere skjont, a t see ham vende tilbage t i l Fodelandet, smykket med Laurbcer! ( A tte r Laurbcer!) T h i han v il dog vende t i l ­ bage? J a ! det v il han! (Bestemt v il han saa!).

D g see! hans G enius h a r sparet ham, hans Svcerd h a r vorrnet, og det er skjsnt at see ham vende tilbage.

(O g det er fselt at see det V aas atter vende tilbage).

(19)

H an er nu h e e lt u d d a n n e t; med H e lte m in e o v o r A a s)? n , med et sikkert stam m ende B l i k . (See Lafvn- ta in e : D e guulbrune Lokker slyngede sig ned over hans Kjcem peffuldre, under den hoie hvcelvede Pande siraa- lede de flammende D jn e ).

SU«.; H e lt er at stole p a a , naar hans Tjeneste be- hoves; maastee bchoves den s n a rt! (Maastee sig? det ahner m ig ).

D e n danske H im m e l havde loenge voeret k la r . (S a a S kyelignelsen!)

D a n ie l Ranzau stal fa n g e U d -d e lL g h e d . (Fange Udsdelighed?).

- E rik g ja E k e r M o d e r n e (M o d e r bestandig for M o d e r) og lader dem a fl-b e uden F r u g t ; han fortsæt­

ter sine fornærmende In d g re b og Afbroek. (Forrscette Afbroek?),

E rik lader sig under H a a n la tte r forlyde n n d , a t han vel skal holde en Feide ud med flig Fjende!

N u — skal det vcrre; saa lad da Fciden gaae an?

( G js r D u D ig rask. D u S m a a e , med Kastjetten paa

— saa kom an ! D u stal faae en paa Theepotten!).

G ynther v il hverve sig Lykken paa S id e . (Hverve sia Lykken paa S id e ? E r Mennesket ved sine F e m ? ).

Frederik, F re d e riig , (H vilke O rd s p il!).

Fpederik beordrer Tropperne hverken at spare N a t eller D a g , G ynth er sparede dog rig tig nok baade N a t og D a g . ( S p a r e for H v ile . Flaue O rd s p il!).

D e Danste ankomme k ra ftig t, fordi Kongen var tilstede og i den danste Hoer Folk med H je rte t paa rette

(20)

S ted (H v ilk e n K o n stru ktio n ! Fordi Kongen var tilstede og i den danske Hoer Folk).

D a G ynther mrerker, at det er Kongens A lv o r (at han stal drage mod Fjenden) gjor han sig o p s irts ig : (opsternasig) han maa bede om det M anglende i H ans (sin) S o ld — en skammelig F ordring af ham. (G yn th e r er stsdt. H an maa bede — ).

(D e Svenske i Rudnebye). - Ligger B a rn e t smi­

lende i V u g g e n , da gjennemborcs det der; heenger det diende ved M o d e re n s LZr)? f t , da n a g le s det ynkeligt t i l M o d e r b r y s te t. Moderen raller i D s d e n , men den Speede heenger endnu ved det skarpe S t a a l , rives fra D sd ning cn s B ry s t og feres paa Spidsen af Hellebarderne

/>

nnder la rm e n d e

2

ra a b gjrnnem Rudnekyes Gader.

(Tyske J o c h u m : Eine furchterliche Beschreibung! PotS Tausend S a k ra m e n t! — B lodige P urpurlapper, A v is - efterretninger) Fodende L iv in d e r kastes med D f t t e og B s r n i Luerne (M ed Trcekkepuder og sine Horlcerredsla- gener, toenk engang!).

M e n flig grusom D aad raaber fry g te lig t (furchter- lic h t) g je n n e m S k)?er,re og asker af H im le n blodig H a v n .

(D a G ynther skal tale t i l Krigsraadet) H orer den drabelige, den ko ste lig e H e lt ! (H o re r det drabelige, det kostelige V a a s !).

H v i taales han end ? (G ynthe r) H v i jages han,ei, den Forkjelede, ned t i l sin Frue at styrkes a f DxneneS M a r v ( B itte r S a tire ).

Hvo er H evneren?

(21)

E r O tto K ru m p e n , som Kongen bestikker t i l Nver«

ste den Rette ? (S a a en lang H arang om at O tto K ru m ­ pen ikke er den R ette) I l d e n b rc rn v e r m a t L L a m p e n . Forgjeves ssgerhan at tilb a g e k a ld e fin e U n g d o m s lu e r« . (Tilbagekalde Luer).

M e n hvor er D a n ie l Ranzau?

D a n ie l R a n z a u ! — I Hceren! D e r har han vce- ret fra Krigens forste Begyndelse. (H vilken O v e rg a n g ! H v ilk e t S k riig og S k r a a l! H a n raaber jo paa D a n ie l R a n z a u , som Thpboe paa sin T jener. Zochum ! P e ite r!

F ra n ts ! C hristoff! J s trg e n ! N ik la s ! H e in rik ! W o seid Z h r C a rn a llie n !).

Landet staaer aabent fo r D . R a n z a n , der hev«

ikende skatter og v a lt e r (stalter og v a lte r!).

(O p ro re t i M a lm o e p . 5 0 - 5 1 ) H a n troeder frem paa Pladsen med H e lte a n s ta n d , med en u b e s k riv e lig H sihed. (ellers: med Heltem ine over A a s y n , end et sik­

kert flammende B lik ) .

"V a a b e n b ro d re ! D e t var t i l Eders Bedste, at jeg Lgaar gik o v e r G a d e n for at handle om Penge med en

a f de rig e s te B j- b m c r n d i S t a d e n --- (J e g va r idag henne ved Frederiksholmskanal hos M e ie r og T r ie r fo r at kjobe nogen Specier, men jeg tr a f ingen hjemme).

D e t er kommet v id t, naar Eders Dverste ei kan gaae sikker i sin egen Bcfoestning! D e t er kommet fry g te lig t v id t (Fanden tn'e mig. fstrchterlich v id t; — ja det gaaer fry g te lig v id t) naar han ikke uden Leide kan troede blandt

(22)

Leiden t i l S id e ! Jeg bruger dxn e i » (O g saa fo rt videre paa Koeporalsviis).

H vo r gjerne var jeg allerede nn med ham pas

^ L r e n s M a r k , og saae ham, straa le nd e i sin hele ( A la n d s , at gribe S e rv e n s P a lm e . M e n vor H e lt har forinden paa den nye B ane Torne at gjennembryde.

(Kunde ogsaa gives saaledes: H ans V e i var ikke sirset med Ilo se r).

W arbjerg B y u d s ta a e r sex S to rm e . D e n k a n ikke m ere. (den gi'er sig) R a n z a u , m ed S m e r te r B r y s t e t ( s : med Brystsvaghed), »Fdes a t fo rn e m m e , hvorlunde S lo tte t omsider maatte give sig. '

K ongen, befalende D . R a n z a u G u d , drager t i l S je lla n d .

D a n ie l R a n z a u , m ed F æ stn in g e n i R y g g e n (A u l) er nu mellem d o b b e lt I l d — han er mellem d o b b e lt D a n d , in d p u tte t af Wiska- og ZEthra-Aaerne.

( N a a , det er O rd s p il, saa Gud maa sig forbarme).

(? a g . 60, en liden B lom st plukket ved Veien i F o r- bigaaende a f H r. Tetens). D e t gaaer med Krigsforetas gendcr, som med AandensProdukter: P lanen maa lseg- ges med koldt Dverloeg; Udforelsen stee med B egejstring.

(E n lille nysselig Tankesperevip).

Gyldenstjerne udsendes at speide. H a n b r in g e r tilb a g e t i l Feldtherren, at Fjenden er hart hos. —

( D . Ranzaus T a le for A x to rn a -S la g e t). D ie t funklede i en f o r k la r e t G la n d s , (see de fo rflid te A d - jectiver ovenfor), medens den h ø jtid e lig e R p s t flo g a n imod de danste B ry s te »

(23)

''H o ia ltre t i W arbjerg besprcengte de med den uskyl­

dige Tjeners h e llig e B l o d , der ry g e d e mod H im le n . ---D e t t r a f ! H e r ! - H er i H je rte t gjemte vi den D a a d o g fle re . Lcenge har Ild e n ulm et (A tte r I l d . ) Id a g sial den bryde fry g te lig t lss. D e t er idag Hev- nens — H e v n e n s den store T im e ! (See Kotzebues S e rg e s p il: H a ! D e t t r a f ! ^ H e r ! H e r ! — D y b t i m it H je r t e ! — H a hvor det hrcender — dybt stal jeg .gjemme den D aad og fle rs ! — H a ! H v o r det gjcerer og bruser ogrb^gter og trag te r sg troen ger sig ud og river sig a f! — J a ! jeg fia l ramme ham, den B lo d h u n d ! D e n er kommen Hevnens — Hevnens den store T im e ! ! ! ) .

H e r hoenge V « g te n s S k a a le r! I den ene ligger 2Ere og G la n d s : i den anden Skjendsel og H aan. Vceg- tenS Tunge beherskes a f EderS Svoerd. (A tte r M agister

S ty g o tii C a th e d e r-S tiil).

Je g svcerger — over dette m it gode Svcerd svcerger (Syoerd svcerger) jeg Hcevn — blodig Hcevn over de G ru m m e ,, (han svcerger Hcevn over sit Svcerd og over de G ru m m e ), hvis F in g r e d a m p e af Danskes B lo d , hvis L e d e m o d stin ke endnu f r a de ranede G r a v e .

S to le r I f r i t paa m ig ! Je g sial strtte in d i S p id ­ sen — sia l det end koste m it L i v ! Alle Danske raabte, hver M a n d ud a f sit L e d : S c e t f r i t in d , D . R a n z a u !

G iv n u A g r ! (P a s nu paa! V a g t i Gevoer!) D e r kommer Svensken, h o ffte r d ig , selvtcekkelig (25 0 00 hoffcerdige, selvtcekkelige?) E n uhyre H o b ! D e bruse t i l A n g re b ! V rnden er med dem. R egnen, der falder, driver V in d e n med Rogen og Dam pen ind mod de D a n -

(24)

fle. (M e n in g e n af denne radbroekkede Konstruktion er fo r­

m odentlig denne: B in d e n driver R egnen, der falder, med Rogen og Dam pen ind mod de D a n fle ).

H am ( D . R .) folge de D a n fle , kjekt, raskt, k o ld t , s to lt. S k r id t, S k rid t. (Een — T o , Een — T o , E n S ts v le og en Skoe).

E i a ! D a begyndte det lystige R y tte rs p il! ( E i a l D a skummede det lystige B arbeerflum ) D e n danfle S o l­

dat er nu i sit E le m e n t, som F ifle n i H a v e t, som F u g ­ len under den hoie S kye. (S o m Raabukken i S koven, som Steengjedden paa K lip p e rn e ; som den lille M y re

i

fin T u e , som B ie n udi sin Kube) O g det er stor Gloede a t tcrnke p a a , hvad hver to g stg t ils t a n d e .

Ranzau er Aanden i Hceren. Arsneen er A rm e, som han efter sin V illie sammendrager og udvider. (S e e M enenius A grippa om S tatslegem et).

(? a § . 6 6 - 6 7 Taleren i sin hoieste Begejstring ved-.

Beskrivelsen a f A x to rn a .S la g e t). O ! kunde jeg fo lg s h a m ! H vor er han n u ? D e r hvor Trængselen er stsrst, der maa han vcere! H a n er der — M a n om ringer ham

— Kan han bestaae. Een mod saa M a n g e ? H a n hug­

ger og hugger — N u holder han ene og sporer sin H in g st . over vallende R r o p p e ! (R a lle n d e R r o p p e ! ) H v o r­

hen ? H vor skal jeg folge h a m ? S e e ! See hvor han styrter med Lynets F a rt — m id t ind i V r im le n , hvor Faren er stsrst! Kampen voxer! H u n bliver borte ! R s z skjuler ham — D e r — D e r er han igjen — blodig — forhugget — Jeg kjender ham paa H je lm b u ske n ' m ed

S e jr e n s sneehvjde V in g e r (H jelm buflen med S e jre n s -

(25)

sneehvide V in g e r? H a r Nogen h s rt M a g e ? ) H jelm L u - sken v il jeg fo lg e ! H v o r den kommer fre m , k o m m e r S e ire n fly v e n d e t i l ! Gud >. hvad er d e t! Is r g e n von Holles tydfle Knegte begynde at v ig e ! (See det er den nyeste V e lta le n h e d , Z h r H e rre n !).

(S ee G lorioso eller den store D joevel: H a ! kunde jeg voere ude med! — H vor blev han? H an soer rasende in d , hvor Trængselen var storst! — N u d e r! — de omringe ham — han soegner, han styrter — dog ner,

t

han hugger, han hugger - N u f o r t , over S to k over S te e n han sporer sin S k im m e l over ra lle n d e R r o p p e !

— H v o rh e n ? H vo kan folge h a m ! S e e ! S e e ! — han ile r med S to rm e n s F a rt ind i Kampens Hede, hvor Fa-

>

ren er storst. — D e n voxer! — H v o r blev han — ha L e r! der soer han — der er han ig je n ! — Saae D u ham — blodig— forhugget — jeg kjender ham paa W ie - nerfjedren med S e iren s sneehvide V in g e r. — A a G ud hjelpe o s ! A lle de tpdske Roverknceite v ig e !).

F r e m ! Frem D anske!

S pilder

ikke

S eiren

! (S p ild e r ikke en Draabe af S e ire n ).

D . R anzau har ansporet M odet. H e rre n e r i L u e . ( B r a n d ! B r a n d ! D e r er gaaet I l d i Hoeren!).

,

( A tte r B egejstring). H v o r blev nu den vaiende Hjelmbusk? H v o r blev den? — S e e ! hvor Loven f lin , ner paa S k u ld e r! H a n h u g g e r— de fa ld e ! H a n blo­

der — men hugger — de fa ld e ! " N u frem Kjoemper a lle !" ( D r a lla la , la la la — N u frem Kjoemper alle! — D r a lla la , la la la ! M alende V e lta le n h e d !)

(26)

Fjenden vcergcr sig endnu fo rtv iv le t. M e n splittes.

D e vige — D e vige — Skrækkelig Uorden! ( J a ! Skrcek- kelig Uorden) Danste soetter efter — Svenske vende imod — men Danste soetter efter. D e flys — D e fly r hen over Menneskekroppe (rallende K roppe), ud over Heden, ned gjennem Aaen. (See Roverflagene i. G lo - rioso eller den store Djoevel).

Heste og Fjender og V a a b e n , som Lsv affaldne i Host (Lsvlignelsen), vrim le i Aaen (vrim le r L s v ? M a d ­ diker i en Ost v rim le , men hverken Lsv eller V a a b e n ).

Hvad siger D a n ie l R a n z a u ? (H vad siger R anzau fo r godt? H vordan har D u det, m in B ro e r? H vo rd a n besinder din Kone sig? — H a r Nogen h srt M age l i t saadanne Overgange og-saadanne Udtryk i en Lovtale?)

I H e le n e (paa de Svenske) fslger m ed R crdsel o g T A d i sit M g e D . R a n z a u , der flid e r s it V c rrg e

M * r t u .

Trommeterne Llceste af. (F o rf. to r ikke sige T ro m ­ petere) H ver sogte hen t i l sin F a n e . --- D .R a n z a u s store Genie havde handlet. N u k o m H je r te ts R e t.

D e r var og noget a t A r g e f o r ( S k a l vel voere at A r g e o v e r).

S o m A v n e r, dem V e ire t bortdriver (A vn e lig n e l­

sen) vare de Svenske bortdrevne 20000 i T a l .

H vor.heelt, hvor fu ld t maa han have f s l t , at det lonner sig himmelstt at stride for sin Kongs og sit Fsde- land (H vilke le nlu5 c o rn m u n e n ?).

S o ld a te n er begejstret fo r ham. Jeg synes at hore dem, ru n d t om i Leiren, fortcelle den Ene den Anden,

(27)

hvad H v e r har seet a f hans store B e d rifte r ( N u en lille Ammestuesnak) " H v o r han hamrede med sit S v c r r d ! ( a lia s -. H a n fled sitVeerge itu ) " O g da de tydske Knegte begyndte at v ig e ", sige de Danske, "h v o r hans D in e da lynede og han raabte: "F re m ! F re m !" J a ! D e t er en anden f o r H e lt end G yn th e r! D e t er den stsrste H e lt, D a n m a rk har h a v t ! ( N e i! D a skulde D u see vor J u le - Vage derhjemme, J e n s ! D e t er en anderledes Julekage!

D e r er Rosiner og S u ka te r i , kan D u troe ? D en er k js b t hos B ager H a m b ro ! D e t er den stsrste B ager,

D a n m a rk har havt) Leve vor Feltsverste! L e v e D a n ie l R a n z a u ! (Leve vor T e te n s! Leve det skjsnne Videnska­

bers Selskab! H u r r a ! N ok engang. H u r r a ! Nok en­

gang , H u r r a ! D e n S k a a l var brav).

M oderen begyndte med D a n ie l Ranzaus N a v n , rraar hun lcerte sin S o n a t u d ta le .

O ! L sn fo r H elten i H je rte rn e ! O ! ssde Lon, som la n g t overgaser alle ZCreststter. ( O ! V aas om H e l­

ten i T a le rn e ! O ! ssde V a a s !— )

Den

t i l t a l e r u im o d - f t a a e lig t det følende H je r t e ; skjenker det her a lt F o r ­ sm ag p a a H im le n — fslg er den jo endog h iin fld e T id s n (hiinside G ra ve n .) for H im m e le n s B o r g e r en u n c v v n e lig s a lig E r i n d r i n g ! (D ette S te d taler for sig selv).

Denne S e ie rvin d in g s G lim m e r skar i de S v e n , skes P in e ( s : de fik ondt i D in e n e ; ellers er Talcm aa- den: det skeer ham i Dinene og ikke: det skeer ^ Han-

D in e ,. ^

(28)

O g E rik ! hvorledes mon E rik fo r n a m den g ræ s­

selige Tidende? Grcesseligt! (Jagroesseligt! hoistgroes- s e lig t!).

( N u atter en P u rp u rla p ). H a n (den svenske Kong E rik ) lader de danske Fanger i Optog fsre gjennem S to k ­ holms Gader. Forrest rider Kongen med L iv v a g te n ; saa de fangne A d e ls m a n d , to og to ; saa de fangne S o ld a ­ te r , enkelt bundne med hvide Silkebaand* (See P r o ­ cessionen ved Reformationsfesten i A v is e rn e : Forrest , ride de to Her-older paa hvide H in g s te r; saa kommer Ovexhofmarskalken paa en sort Hest med 4 hvide Sokker, og saa fo rt videre). Saaledes gaaer under trende Faner Optoget med M usik t i l S lo tte t ( E t O p t o g g a a e r u n ­ d e r g F a n e r). Majestoeten stiger a f sin H est, for fra S lo tte ts V in d u e r ret at kunne bade sit B l i k . (Bade sit B li k ! ) (N u kommer den sine J ro n ie ) H vilke salige F o - lelser, der dog kunne opfylde det store H je rte ! D e m kjender Moengden in te t t i l ! — Lykke avler Haab. H vad flulde vel og en E rik haabe forgjceves a f Lykken? F o r var det en anden S a g , om hans F rierie r fsrst i S k o t­

la n d , saa .i Hessen, saa i E ngland og Hessen paa een T i d , havde g jo rt ham la tte rlig i Europas D in e ; men n u — efter A xtorna S la g e t — nu maa det lykkes. H a n frie r t i l Froken R enata i Lothringen — er vis i sin S a g — men faaer A ffla g . (O g saa fo rt videre).

G ynther v il brolcegge Helgeaaen (S k a l vel vare lcegge 2 : flaae en B ros over; see ikke Badens Lexikon).

I Lidksping skulde en f r y g te lig e r e Fjende anfalde H a re n og tr a n g e sig rasende g je n n e n r de danske

,

it'

- l.

«

>

k

>

i

i

'>

r

r.

(29)

/ '

» 4

T e l t e ; je g m e n e r Le« roedsomme 'P est, Ler i een N a t

flog ZOO.

(Poetisk P ersonifikation).

R a n z a u s R a a rd e hviler aldrig i B a lg e n . (Kaards i, B a lg e n ! v i6 e Peer P a a rs : " t h i stal hans Hoved paa en B l o k afhugges med e tS v c e r d " ) .

H vad er D . Ranzaus Daad i LeLet ( i Skaane)?

H v ile r han mageligstolt paa Laurboerrene? (A tte r L au r- l>oer. M a n maatte kunde faae Laurb«r t i l en heel L e u k Zr 1-r rnocks a f denne T a le ).

Lader os kaste er B l i k in d i h a n s L e ie ! — (S k jo n n e Overgange).

R u har D a n ie l Ranzau T id t i l at hengive sig t i l sine S tu d ie r , der stedse endnu ere hans kjereste S / s s e l.

S e lv i Felttoge falles han ru n d t o m g iv e t a f Leirencs T u m m e l uforstyrret under sin T e lt at o ffre m a n g e n T im e t i l V id e nska be rne . Hvormeget roligere kan han n u i B o r g e le ie ts S tilh e d , a rb e id e p a a sin A a n d ! Krigsvidenstaben, i alle sine (dens) Grene, lader han afvexle med O ld tid e n s store M p n s tr e og med egne U d a r b e id n in g e r . (for Udarbejdelser) Sllaledes beskri­

ver han i det tydste S p ro g Krigens Gang mod S v e rrig . H a n u n d e r h o ld e r sig L latinste B r e v e med sine f r a - vaerende V e n n e r . (See et B re v af i zde dennes t i l m in D e n Jensen; 8 o a r x r. Fredensborg i z August 1819.

In d e r lig elstede V e n ! D ragen bort fra S tad e ns S v « r m og T u m m e l nyder jeg her i stille salig Roe Landets de skyldfrie Gloeder. H e r vandrer jeg ved Bredden af den smilende Jndsse eller ganger i den stille S k o v , med B o ­

gene fortroelig. M i t L iv rinder hen som den speilklare

(30)

Bcek i Blomsterengene! (kunde ogsaa gives saaledcs:

in g e n .S k y r formsrkec m it Livs klare H im m e l) Hvorm e- get roligere kan jeg nu arbeide paa m in Aand og offre mangen stille Tim e kil Videnskaberne. Jeg staaer op hver Morgen- K l. 4 ^ . S a a drikker jeg fs r ft

5

n Kop Kaffe. Derpaa studerer jeg et P a r T im ers T id de klas­

siske A u t o r e s ; — D u veed, elskede Jensen ! at O ld tid dens store M onstre var stedse m in kjereste S y s s e l, — og afvexler med egne Udarbeidninger. S a a spiser jeg Fro?

kost og spiller siden paa F lo ite en Tim es T id . F ra K l.

l i t i l i underholder jeg m ig i spanske Breve med. mine fraværende V enner, rc. rc. rc. rc.).

p a lm e n (atter P alm en) greb D . Ranzau — ei for h a n s (sin) egen S k y ld ; da var den for blodigt er­

hvervet ! — (See Bounapartes Proklam ationer t i l det franske Folk) men fo r Fodelandets S k y ld , hvis' n y lig ved G ynther plettede N a v n ikkun B lo d kunde reentvcette.

(A tte r radbroekkede Konstruktioner).

Kom det t i l S la g , da foer D . Rantzau frem i sit E le m e n t (som Fuglene under hoien Skye, see ovenfor) paa B e g e js trin g e n s V in g e r ( s l i a s m e d Hjelmbusken med S eirens sneehvide V in g e r). A n d e rle d e s aandede han fr e d e lig t (skal vcere i Fred).

H v o r lid e r E rik ? (H vordan, gaaer det E rik ? ).

E t fry g te lig t V a rs e l for Kongen beklæ der han T r s n e n . — Hvad ere dog alle Talenter hos M a n d e n , i hvis H jerte D y d e n s L a k k e l er s lu k t. (See GellertS moralske Forelæsninger.) M ism od og Uroe og nagende Fortvivlelse gribe ham med K r n e k l o e r (H vo rfo r ikke

(31)

, il

hellers med S p u r v e h ø g e k l o e r . - H er kunde eller- Lignelsen om O rm e n , der gnaver H je rte rn e , med Held voere anvendt).

Kong E rik falder med Anger paa Kncee (fo r den^

Myrdede N ie ls S tu re s Fader), lover h e llig t sin N a a d e h a m og de F v rig « Fæ ngslede (A tte r radbrcekkede K on- - stru k tio n e r); men a n g r e r sin

2

Lnger (A tte r vanskabte -O rd s p il), og lader dem ved P rofos alle fo rm å e d e . ( A t ­

ter vanskabte O rd ). ^

(S a a en lang S la d d e r om den svenske Kong E rik - Nebucadnezar "der styrter sig "bleeg, fo r v ir r e t, angst a f S ta d e n ud p a a M a r k e n i S k o v e n s H u le r " (M a rk og S ko v paa eengang; det kommer ikke vor T a le r derpaa an) og saa et lille W v e n ty r om O io n ^ liu s L e u re u s , der "stsder ned hoistynkeligt").

H u g g e r E rik saaledes in d i L a n d e ts I n d v o ld e hjem m e; hvi skulde han da hellere ude skaane Landets B s r n . B l o d e r h a n s L ^ r s i . (B lo d hgns T orst.

Andre Folk sige, at torste ester B lo d ) .

Ded M ild h e d og S troenghed, r i g t i g t fo rd e e lte , dcem per N anzau I l d e n (A tte r Z ld for O p ro r).

S n a r t behovedes a lt det standhaftige M o d , der voxer ved F a re , der a f Besværligheder fa n g e r fris k e A rre s te r ( A tte r Fyldekalk! Voxe ved Fare og voxe ved Fare)^

Forved den (D um be M osen) har E rik strsiet en ,S k a n d s e paa en K lippe, m id t i en Granskov, h vo rig e n ­

nem den m F isom m e V e i, med mcegtige G ra n e r hen­

kastede, m ed tir r e n d e F je n d e r h e n s ir^ e d e , fla n g e r

(32)

sig f - r s t , for siden ad en B ro paa F je r d in g m iils L a rn g d e , over Kjoer og M o ra d s, at naae t i l Io n k s p in g , R ig e ts V oern, hvor Svensken o v e r F o rra a d s h u s e , o v e r kostbare N e d la g r u g e r bag oprejste V o ld e.

(D e t er "A lp e k o n s tru k tio n e r!")

E n endnu stoenkere Skandse, en moegtig V a rda fo r Landet h a r.N a tu re n befcestet - jeg m e n e r Holaweden.

(J e g mener H ! H vilken V e ltalenhed!)

(k a g . y6 en nydelig lille Tankepind). H in d rin g e r anspore kun meer de store S jc le ( E n hoist orginal Tanke).

D a Ranzau ankommer t i l Io n k s p in g , ftaaer B y e n og S lo tte t i Lue. L a n d s b y e r skinne i R r e d s . H a n fin d e r da i N a tte n ned t i l det efterladte F E (Finde ned i Kjoelderen, kunde vel siges). D e r er ikke T id t i l a t le ire sig i Jonkspings A s k e d ^ n g e r. (H vo kunde ogsaa falde paa at leire sig i Askedynger, om der ogsaa femten

gange havde vceret T id d e rtil? )

Blokhuset er tilbage, s k a tte t (fo r b e s k a tte t) a f to Tusinde Fjender.

R anzau har speidet, at Fjenden fo ra n 'H u le n er stillet i O rden t i l S la g . E r det A l v o r ? (M o n s tro e , det er A lv o r? ) Ranzau s e tte r in d ; og det e r A l v o r , (ja G u ' er det A lv o r) hvilket Fjenden fa a e r f ^ le , der

maa vende p a a F lu g t ) .

H a r D . Ranzau d i d t i l styrtet sig frem som en riv e n d e E l v , (see V ir A ils ^L ne icle I , i k 2. v . 4 9 6 ) uden at unde F je n d e rn e R is t eller Tropperne H v ile , saa standser han nu for at lade Folket sinde.

(33)

(R a nza u -tilK rig S raa de t). Raadflaaerfcelles! M e d ­ deler Folket, h v a d I h a r f o r n u m m e t! (det stal vcrre, hvcid I beflukte).

R anzau folte en u b e s k riv e lig sa lig Gloede (da alle ville fslge ham) " T a k ! Vaabenbrsdre! T a k ! N u p a a ZN arsch j Herrens N a v n ! "

O ! det var herligt at see. Hvor eendroegtigen de tindsatte h in a n d e n (for hverandre)! hvor de arbejdede!

hvor d e flo g ! og orkede! (de arme Borster! og pustede!

og stsnnede!) og D a n ie l Ranzau i Spidsen, skinnende (glindsende) paa S trid sh in g ste n .

N u g ik det l^ s .-M o d ig e satte de ind — kastedes tilbage — anden G ang — kastes tilbage —7 tredie G ang (om det poetiske tr e g a n g e , seePeerPaarschB. iS a n g )

— S a a .m a a tte Svensken stye> foeldes p a a F l u g t ; z o o skrues paa D a lp le tte n .

N a a r den danske Hoer er svcekket, da stal den sam­

lede (svenske) S t o r k e kaste sig o v e r , (over hvad?) og ikke eet B e e n stal vende tilbage (pars p ro to to ) . D e n ­ ne er L is te n s P la n mod K ra fte n . V i faaer at see om

den lykkes! (D e t faaer v i).

d ir r e n d e D r ille n . (E r ikke al D rille n tirrende, og a l T irre n drillende. E v ig t Fyldekalk. D-et er M age t i l en lille D v c e r g , s to r R je e m p e , to T v i l l i n g e r , 0. f . v»).

R anzau staaer for Wadstena. A lt-M a n d s ta b , m ed D c r r g e , ude n D crrg e (baade med og uden Voerge, det er ikke godt at forstaae.) er efter S ig n a l draget t i l S lo tte t.

(34)

D e S venfles s e rg p im n d e P la n a a b e n b a re r sig fo r D . Ranzau.

Folket er L n d s v u n d e t, og V in te re n , , d e r e r f o r

/

D - r r e (for D s r e n ) , v il y d e rm e re (stal vel roere:

e n d n u m ere) bringe det t i l at svin d e . (H vilket D a n s t!

eg det i en Lovtale t i l ! )

M e n frem for alle oengstes (fd r D . R .) et cedelt P i ­ gehjerte, der lc e n g s e lfu ld t b a n k e r, der i k je r lig e A h a n - Lasier har f u l g t h a n s H e lte b a n e , har b lu s s e t a f sa­

l i g H e n ry k k e ls e ved hans over hele D a n m a rk gjen- lonende Roes, men nu s tje lv e r og sukker under E l ­ skovens T a a r e r . (D e t arme P igehjerte! H « banket,

har b lu s s e t, har stjelvet, har sukket; det arme P ig e ­ h je rte ; see videre hos L a fo n ta in e !)

T rs s t D ig , oedle P i g e ! H an strider jo for Fede- Landet! O g Gud er hans S k jo ld fo rtre si D ig t i l

h a m ! (S la ae din Lid t i l ham, som ene kan hjelpe os i a l vor N e d , see H uuspostillerne! (H an v i! sikkert fere

I

din Ranzau, med end flere Laurboer (H v a d ? end flere Laurboer?), og med det samme fø le ls e s fu ld e H je rte , tilbage t i l d it B ry s t.

D a n ie l Ranzau breder sig ud i Osterstaang pa<r S e jr e n s s n e e h v i d e v in g e r ( a lia s : paa B egej­

stringens V in g e r ; el. med Hjelmbusten med S e ire n s sneehvide V in g e r).

" P a a T o g ! " — hedder det — "o m N a tte n , hvo der har L y s t! " D e t gjelder N o rk o p in g ! Fjenden stal voere d e r ! H a n er der e i; men en M i i l derfra bag ved

Skoven. S a a hen mod S k o v e n ! H a n e r der! men af-

(35)

kroender ved de Danstes Komme sin Leir og rykker t i l N o rksp in g . (H e r fa ld t Taleren reent ud a f sin fsrste K o n stru ktio n , men vender nu tilbage i den) S o m Han v il'. S a a mod N o rk s p in g , i Hcrlene paa h a m !

(Apr

port I P u s h am ! S u k h am ! S n a p h a m ! D ia n a ! C a - ' r in e ! Passop!)

" P a a T o g ! " — hedder det en anden G ang — " h o s d e r h a r M o d L M - r k e ! "

Saaledes gik det Tog paa Tog — S l a g i S l a g ! D a n ie l Ranzau tcenkte sig t i l Fjendens T a n k e r . D e Danste h e n g a v e sig uden Beteenkning i h a n s S n i l l e , og fo rtrsd dei ei.

(Drukkenstabet i S u de rkop in g). A n fa ld e r Fjenden, da er hele Hceren t ils a t . Faaer han N y s (om hvad?), da anfalder han. M e n N y s maa han fa a e ; th i han ligger f o r D - r r e . ( ^ er

8

,

8

er

6

, L er O ) H er er det nsdvendigt for D . Ranzau at voekke deres S a n d s , ved f r y g t e l i g t a t re tte ib la n d t dem. N u to rd n e d e h a n : "L a d Trom m erne rs re s ! T i l F anen! D e n er D s d se n s, der ikke adlyder! — D u trodser? Skyder ham ned! — T i ! F anen! T i l F a n e n , siger jeg! — A fsin d ig e ! V i l D u forradde Foedrelayd! — E ndnu ikke?

Hoenger ham o p i" D a tumlede de t i l Fanerne, som de best ku n d e ( o : de tumlede det beste de kunde). — S o l­

daterne stoie endnu og larme. L o r H im le n s S k y l d !

stille

S o ld a te r! E lle r stal jeg a n d e n S a n g r e t t e ! D e sandse og tie 5 og D a n ie l Ranzau hugger sig igjennem med berusede Folk. (Liebhavere a f flig U dm aling a f stige Scener behage at flaae op paa hvert andet B la d i

(36)

Hinaldo

N in a ld in i og M a za rin s og Coronato og Abet- ttno og Glorioso eller den store Djcevek, hvor saadant ho­

rer t i l Dagens O rden. F . Ex. i G lorioso: V over D u , Rasende! — K lynger ham op i det noermeste Troeel — D u ogsaa? — Trodser D u ? — D in A n fs re r? — D u N edrige! — J a , jeg stal rette ib la nd t J e r — stille d e r! E ndnu ikke? — Hugger ham ned! ! ! rc. rc.).

»so. E n lille moralsk Tankespaan) D yd e n har noget u im o d s ta a e lig t T iltræ k k e n d e ., naar den frem stiller sig i et levende M onster. D e n s (D yd e n s)

<l>rden, dens R o , dens H a rm o n ie , dens hele elskelige Z n d e maa t i l t a l e (fo r ta le t i l ) hvert H je rte , hvis be­

d re S a n d s ei ganske er stavet.

rorende Bemoerkninger). D e t var r e ­ re n d e at stue de Danste, inde bag Klipperne, t r i n d t

o n rg iv n e a f skjulte F je n d e r, at holde med in d e r lig A n d a g t den h ^ itid e lig e G u d s tje n e s te ; fsrst ly tte med aabne, oerlige H jerter t i l Guddomsordet, som H e r­

re n s T je n e r forkyndte, saa gange t i l O ffe rs m ed.

S t ø v le , S p o r e r o g H a rn is k p a a . O > det v a r r e ­ re n d e jk j^ n t . (M e d S ts v le , S p ore r og H a rn is t paa»- O ! det var rorende s tjs n t!)

D a n ie l Ranzau 'kunde vel In g e n (a f hans Folk) riaae ( i Tapperhed); men allerede ved e tH a a n d tr ^ k , et O rd , et B lik .a t bifaldes a f ham var en m is u n d t L ^ r r . (see Lafontaine! B lo t ved et Haandtryk a f den hulde A m a lie eller et venligt O rd eller et kje rlig t S m i i l at

bifaldes, var en salig L o u ).

(37)

' R anzau lenner de B rave med et B l i k , fo m H je r­

t e t o m fa tte r (H je rte t om fatter B lik ) . Ranzaus^ Folk

V ^ .

fumle alle deres Heste; lofte b e h e n d rg t paa dem D re n g . og Kudsk, og A l t , h v a d i H a si k a n b rin g e s tilv e ie ( F . Ex. Gam le Sm orfjerdrngec og Melkespande og F e lt­

senge, o. s. v .)

J a ! han havde mange f r y d f u ld e , salige T i m e r ; og han fortjente at have dem. ( A a , den gode S jo e l!) .

O g jeg skulde forbigaae den Fslelse, uden hvilken h a n , m id t i sit E d e n , maatte fole sig arm , men med hvilken han nu foler sig saa r i i g , saa u n æ v n e lig s a lig ? D a n ie l Ranzaus store H jerte flog ei ene. H a n har fu n ­ det (n) sin G je n s ta n d (sin In k lin a tio n ) . H a n elsker (han er skudt). E n b lo m s tre n d e stjF n P ig e (E n halv- udsprungen R o s e , see Lafontaine) a f D a m m e rn e s S lc e g t, den cedle L a t h a r in a har f ^ d t b e t v u n g e t (n ) v o r H e lt. H v o r han foerdes, svcever h u n fo r ham som en begeistrende E n g e l (See Verset i Adres­

seavisen for i Forgaars t i l J o m fr. Kxomapers G eburts- dag).

<!)! L y k k e ! O ! H je rte rn e s o v e rs trø m m e n d e S a lig h e d , naar den kaurbcersm ykkede H e lt (A tte r Laurbcer), ester Skilsm issens S m e rte , vender tilbage og skal tr y k k e den h u ld e tro fa s te p ig e B r y s t im o d B r y s t ! ( O ! D u s o d e T o s ! O ! Hjerternes overstrom- rnende.S alighed!)

R anzau holder K rig s ra a d , m e d d e le r sig ø v e r ­ sterne. (P a g M o d e n : T a le r M adam m en) H v o r v il det blive m u lig t , iscer for R y tte rn e , at

vinde op

ad den

(38)

Z Z

stelle M u n k fen uoverstigelig K lippe). M e n see! de flinkL S k y tte r springe t i l ! Spydene stin ge . Pikerne bore.

M a n troekker; m a n s tiv e r ; m a n s tø b e r; N u staae de paa Toppen. Nedad v il det voere lettere. S e e ! hvov de raske ^este soette sig b e h e n d ig t (paa Rum pen fo r­

m odentlig), slutte Benene tilsammen (F or- eller B a g - Benene? E ller begge?)/ og glide ned/ stjoekende Jsett med H o v e n ! D e t letter for F odfolket; de k u n n e ogsatt g lid e . (H vilke Beskrivelser!).

Sneen har lagt sig i Hulerne. L N a tt kaster Z . m a n r y d d e r ; m a n v a l t r e r ; m a n o rk e r . ( M a tt flu d d re r; man fla dd rer; man pluddrer; man pladdrer.) N e i! da er Vaabensp'illet en Leeg imod denne udmattende Anstroengelse. ( J a ! det troer S a ta n !) .

(T a le re n i B egejstring). Ranzau havde i B e tra g t­

ningen a f den le v e n d e , allesteds noervcerende (alvidende og almcegtige) Gud ta b t sig — dvcelende. (Havde i B e tra gtn in ge n ta b t sig — dvcelende? H v ilk e t D a n s t!) D e t store / g la n d s fu ld e D ie fcestet mod H im le n med in d e r lig h e n g iv e n T i l l i d , med sa lig Fortrostning bad han — H a n beder! — S a g te ! (H ys ^ T y s !) F o rs ta ­ rer dog ei den Fromtbedende! H an har trc e n g t gsennem S k p e r n e ! — N u er han foran Tronen L det U t il- gjarn g elige L y s . (Utilgjoengeligt L y s ! H a n e r i det u tilg æ n g e lig e Lys. M o d s ig e ls e r)!--- ^ S e e ! S e e !

— H ans Ansigt begynder

ar

skinne (See videre J o h a n - lles's AabkNbaring!).

N ogle arbeide og tsnireZ andre stide o g stcrbs.

(A tte r S lid og S l« b ).

(39)

(Forfatterens U drsab). Fangede D u L o ve n , H a - genschild B jelke? D u troede, at han plum p skulde falde i G ra v e n , dikket med R i is ! D u meente saa v is t, at ikke eet Been fkulde vende tilbage! Tag D ig ia g t! V i l D u prove — saa kom an!, Drengerasthed: Fikst D u Peeren, Zacharias l H a r D u ondt i M ave n for raadne B lo m m e r — saa kom a n ! Jeg stal gi'e D ig E n , saa D u stal lede efter din Noese ude paa G am m elholm ).

Kong E riks B roder Johan tiltv in g e r sig med R e t, med U r e t , den Kongelige Krone. (M e d R e t, med U r e t, aL m o6 u na med Vcerge, uden Voergei see oven­

fo r).

O ! jeg seer ham seirriig u n d e r I u b e l l j d atvende tilbage t i l Fsdelandet. ( N u en Beskrivelse s la Kotze- due, see hans Komoedier). M odrene lofte Bernene i V e ir e t , at de kunne faae i S k u e det skinnende A n ­ s ig t! S e e ! siger M o d e re n , der kommer h a n ! D e t er D a n ie l R a n z a u ! — E r det D a n ie l R a n za u ! (See, see;) — h v ilk e n d e ilig M a n d >. — — (A a sikken deilig M a n d ! sikken deilig Noese han h a r! Sikke L a a r!

S ikke B e e n ! Sikke S k rid t han t a 'e r !).

D a n ie l Ranzaus store H jerte s v u lm e r af o v e r ­ strø m m e n d e S a lig h e d ! (A tte r overstrommende S a lig ­ h e d !) N u kan han bygge og boe bag H e g n e t, hvis B o l- vcerk han har voeret. (H e g n e ts B o lv c e r k o : H egnet- H e g n , hebraist S u p e rla tiv for det siarrkeste H e g n ).

N u kan han i F re d e n s S k y g g e r (See et B re v a f iz d e dennes t i l m in V e n Jensen) h e n g iv e sig t i l E ls k o ­

vens

S ø d h e d e r, S o m en L y s e ts E n g e l svarver d m

(40)

Z

5

H ulde p rg e ved h a n s S id e (See Lafontaine og Verset t i l J o m fr. Kcomayer). D e r gaaer det elskende p a r og spreder Held t r i n d t o m sig. D en Arm e forh je lp es.

M e n skralder Krigskrommeten — da — (da er det Fanden gale mig forbi med hele Lysets Engels den svul­

mende Elstovs overstrommende S a lig h e d !) — da stan?

der han paa p le t t e n , med det fu n k le n d e G la v in d — L o v e n p a a S k u ld e r — S e ir e n svcrver p a a H je l­

m e n ! (M ed sin lange D yre n d a l — Epauletter paa S ku ld re n — Cordonner paa W iener - Chaqveauen).

H i l ! H il D ig - D a n ie l R anzau! D u gaaer fra ' p ig e n s bankende B r ^ f c i D oden. (O rorende S a ­

lighed !). - ,

D . RanzaU rykker mod W arbjerg. H a n e r in d - . j vortes ikke meer den S am m e. H a r hans G enius t i l -

1

raabt ham : " V a e r B j e r g e t ! " (A tte r vanstabte O rd - - s p il). N o g e t er der h c rn d e t; (hvad feiler D ig , P e te r!

D u seer saableg u d i noget er der bestemt heendet; hvad

»

er d et?- ikke m c e rke lig t p a a h a n s D a a d ! th i lige u fo r­

sagt fcrrdes h a n u n d e r V o ld e n e .

2

) ! h a n v o v e r sig ogsaa a lt f o r n c rr! (D e t er ogsaa forskrækkeligt mes den D r e n g ! H a n falder. Gud straffe m ig ! dog en­

gang ned og breekker Halsen).

V ille de v ild e (V ille — vilde) Krigere ly d e en T "y d (Lyde D y d ) , som de ikke forsra ae (Forstaae en

D y d ). ^

U fo rtr ø d n e (A d j. fo r A d v. ufortrodent) banke de og h a m re paa M u r e og V o ld e (Banke og hamre . -a a M u re og V s ld e ? )

(41)

( N u hele Beskrivelsen over D . Ranzaus D s d ).

D a n ie l Ranzau v il endnu kun ssrst have en Konstabel, v iift , hvorledes han fordeelagtigst stal stille et Stykke.

H a n staaer bag en K lippe. H a n hcever det halve Hoved op over K lippen. H a n tager S ig te t. S a a le d e s — S a a — O > J a m m e r ! H v a d er d e t^ H v i tier D u , D a n ie l Ranzau ? R a ld h a m dog " B r a v ! " S a a hen a t begejstre de A n d r e ! ^ - O ! a lt f o r g ru so m m e S k je b n e ; U ly k s a lig e s V ie b lik >. D a n ie l Ranzau lig g e r, s tra k t a f

, *

en B u g le , D ^ n i n g bag Klippen — H e r ! Her D a n ­ m ark ! ligger D in bedste Koemye foeldet! A k ! uden' . S la g det cedleste H je r te ! det fla m m e n d e O ie brustent!

(S e e G u d tfe ld ts Liigproekener). S o m et Lyn farer den Arcesselige D id e n d e overHoercn. D e t er som standsede P u ls e n r alle Ledene. M e n " H e v n ! Hevn over hans B lo d ! " lyder det igjen. (S aadan at fladdre om D a n ie l Ranzaus F a ld ! "K a ld ham dog " B r a v ! " S a q Hen ar begejstre de A ndre! O ! a lt for grusomme Skjoeb- n e D e t er dog baade S p o t og S k a m !).

D a n m a rk deler din S o rg C a th a rin a ! D a D u har elstet — h v a d s-dere L in d r in g > H v i fa r e r D u faa nred de v ild tfla g r e n d e L o k k e r, bleg og f o r t v i v l e t ? ( H o r C a th rin a ! H v i stormer D u saa i den vilde N a t yd i de stormende S to rm e , hen i den pidstende R egn.

See B a lla d e rn e !) H an fa ld t jo i S t r id for Konge og Fodeland ! H v a d saligere D § d > H a n reves ci uberedt hen-^-- H a n s L i v v a r B e re d e lfe (Sce Liigproekenerne).

' G e i r r i i g fvcevede han bort (paa S ejrens sneehvide

(42)

V in g e r), og, er der fo r-a rrlig e S t r id s m a n d h e rn e d e « / h iin s td e lsc. Graven d. e. hisset) h e n la g t a ld r ig h e n - v is n e n d e R ra n d s e , da t r o n e r h a n n u p a lm e b e k ra n d s t,

k ro n e t med S e ir !

O g , S n ip , fnap, snude.

N u er M v e n tp re t ude.

O g T ip , T a p , Tsnde "

N u kan en anden begynde!

N u fpsrger jeg, om der ikke i denne Tale sindes — v ra n g e T a n k e r , fre m s k ru e t B r a m , falsk G lim m e r , F litte r s ta d s e lle r F lo skle r og a lt f o r sm aaelige L e v ­ n e ts , O m stæ n d ig h e d e r? O g nu spsrger jeg, hvorledes de selvsamme M a n d , der i forrige A a r, netop paa G rund a f at flig t ikke j en Lovtale burde sindes, for- kastede^Pr. I . M o lle rs T ale, den de dog selv maatte tilstaae var udmoerket fra den historiffe S id e , og i h v il­

ken de — hvor skarpt de endog dengang kunde ses — dog kun vare istand t i l at opspore nogle faa ofte herstube- tydelige S m a a e fe il,*) hvorledes de selvsamme M c e n d

*) Man eftersee: Fra Selskaber for de skj-mrr

V id e n ­

skaber i Anledning af p r. I . Mallers Mindeskrift over D . Ranzan, x. 9—10 iscek Anm. ved Side 12, 22, 27, 71, 74, 91 og flere, der ere saa ubetydelige, at, hvis man i Hr. Tetens's Tale vilde vaaanke saadanne Smaaefeil, maatte man skrive

en

stsrre Bog over

den,

end Lalen selv.

(43)

r A a r kunne tilkjende en T ale Prisen, i hvilken Sproget er forvandftet og Historien forfladdret, i hvilken der knap findes een sund Tanke og een errlig Fslelse, i h v il­

ken det in d t il AEkkelhed v rim le r a f m eningslss Sniksnak, hjertelss G lim m e r, sminket affekteert Folerie og ikke b lo t smaaelige, men aldeles uvedkommende, Biomftoendig-

heder! Hvorledes kan nu dette rime sig sammen?

D o g — det fta l ikke hjelpe den! Hvad livlsst er, kan aldrig leve.

" W a s vergehen musi, vergehet.

N u r was bestehen kann, bestehet.

Und dietz' in aller E w ig k e it! "

(44)
(45)

W M W " W

L U L /^ -. / - ! --!! , > . - '^

- v M ^ M r

.M >

' . M-- -M < -

^ D

>: HK--

^ M W M H '-'" -'M^ ' --

E ° » - > . «

^ ' ''' 2: 'M.M -cH /'

p->

5

? M

M ^'5 '

zZ»

.>/ -

>?d- 'EM

^

7

'-

Ld-L :- ^ ^ K ' -

- - d - - 'M L

^ ' -M ; M M M ,

Ed- ',SL

? M ' KM^dL^

s M 'd » E

K ^ d

.7

(46)
(47)

Figur

Updating...

Relaterede emner :