Digitaliseret af | Digitised by
Forfatter(e) | Author(s): udgivet af Politiken.
Titel | Title: Demokratisk Sangbog
Udgivet år og sted | Publication time and place: Kjøbenhavn : Rasmussen & Olsens Bogtrykkeri, Fysiske størrelse | Physical extent: 1885[8], 205 s.
DK
Værket kan være ophavsretligt beskyttet, og så må du kun bruge PDF-filen til personlig brug. Hvis ophavsmanden er død for mere end 70 år siden, er værket fri af ophavsret (public domain), og så kan du bruge værket frit. Hvis der er flere ophavsmænd, gælder den længstlevendes dødsår. Husk altid at kreditere ophavsmanden.
UK
The work may be copyrighted in which case the PDF file may only be used for personal use. If the author died more than 70 years ago, the work becomes public domain and can then be freely used. If there are several authors, the year of death of the longest living person applies. Always remember to credit the author
Demokratisk Sangbog
Udgivet
a f
P O L I T I K E N ,
Kj ø b é n h a v n.
RASMUSSEN & OLSENS BOGTRYKKERI.
1885.
I P r i s : S O © r e .
'ffitX
Demokratisk Sangbog,
U dgivet
P O L I T I K E N .
t* &
Kj ø b e n h a v n.
RASMUSSEN & OLSENS BOGTRYKKERI.
1885.
b
( # fé)
N r. ~ Sid e.
58. Alle smaa F ugle i Skoven e r ... 94.
39. A t Slyngler hæves til Æ r e n s T op . . . 62.
87. Begejstrings J u b e l v a k t e s ... 140.
76. Bondestanden er mig k æ r ... 121.
41. Bort Jakobinskhed, fra dette L a g ... 64.
32. Brat af Slaget r a m m e t ... 50.
35. D a K ronjyden træt var af Vaabenmusik . . . 55.
56. D a fordum Israels F o lk brød Trældomsaaget 91. 25. Danmark, dejligst Yang og Vænge, lukt . . . 38.
88. Danm ark, dejligst Vang og V æ nge, Solen . . 142.
7. D anm ark, F osterm oder k æ r e ... 8.
14. Danmark! — skønne M in d e to n e rs ... 20.
50. De franske er en vanartet Slægt ... 80.
83. D en Gang Folket v a k t e s ... 134.
45. Den Mand er en Nidding, som kan sig betænke 71. 30. D en Gang jeg drog a f s t e d ... 46.
1. Der er et yndigt L a n d ... I. 2. Der er et Land, dets Sted er højt mod N orden 2. 12. D er er saa lyst i Skovens H a l ... 14.
» 37.' D er er et Ord, et kostbart O r d ... 58.
I l . D er kom en Vaar til D a n n e v a n g ... 12
84. D e r rulied en Strøm mod det høje Slot . . . 135.
120. D e r var en T id Studenten s a d ... 196.
78. D e r var en T id, da B onden g i k . . . . 124.
114. Det gaar saa herligt o v e r a l t ... 186.
106. D e t lyser over N orden fra Frejas blanke R o k 169. 29. D e t som lysner over Vangen ... 43.
67. D e t suser i N ordens S k o v e ... m . 36. D e t var en S o m m e rm o rg e n ... 57.
28. Droslen slog i Skov sin klare T r i l l e ... 42.
93- Du gamla, du friska,: du fjållhoga Nord. . . . 154.
89. E n Skaal for det blinkende Søernes Baand . 145. 99- E nigheden i vort N o r d e n ... 160.
53- E r det sandt? — E r A an d e n a t t e r ... 86.
79- E r Lyset for de Læ rde b l o t ... 126.
91. F jæ rn t mod N ord i A k c r s d a l ... 149.
60. F olkeligt skal alt nu v æ r e ... 99.
72. Folkekraft er F riheds F a r ... 116.
85. F o r Danskes Vej til R o s og M a g t ... 137.
1 13. F o r F r i h e d ... 185.
110. F o r ret os ved J o rd e n at f r y d e ...t 180. 77. Frem , B ønder, frem paa V a l e n ... 123.
59- f r i h e d er det bedste G u l d ... 97.
S2. F rih e d drog paa Æ v e n t y r ... 84.
65. f r i h e d Sejer i K a m p e n f o r j æ t t e r ... 108.
86. Frihed, D u N o rd e n s kække M ø ... 138.
81. F rit at tænke, tro og t a l e ... 130.
101. H ell dig, du hoga N o r d i ... 162.
80. H elt tungt han F o d e n efter sig d r o g ... 128.
43. H vad bryder jeg om F rih e d mig 68.
103. Hvis D anm ark havde Bjerg og F j e l d .... 164
62. Hvo som har Lyst at være m e d ... 104
4. Hvor Bølgen larm er højt fra S ø ... 5
44. H u ld e F rihe d, M enneskets H æ d e r ... 69
89. Høje Nord, F riheds H j e m ... 144
122. H ø r nu, Venner, en G a n g ... . 201
64. I alle de R ig e r og L a n d e ... ... . . 108
6. I D anm ark er jeg født, der har jeg hjemme 7 27. I D anm ark er jeg født og b a a r e n ... 41
24. Imellem K attegat og Ø s t r e s a l t ... 37
74. I vor Barndom vi hørte K artovernes B ra g . . 119
112. Ja, T yskland er dog det forjættede L and . . 183
92. J a , vi elsker dette L andet ( B j ø r n s o n ) ... 151
119. Ja, vi elsker dette L a n d e t ... 195
22. J e g gik mig ud en Sommerdag at hø re . . . 33
66. J e g rutter med Glædens og Haabets O rd . . 110
49. J e g skrev saa tit med vanhellig P e n .... 78
2 T. J e g ved hvor der findes en Have saa skøn . 32 90. J e g vil værge mit L a n d ... 148
10. Jyd e n han æ stærk aa s e j ... 11
3. K o n g K ristian stod ved højen M a s t... 3
115. L a d den skrantende Magister ... 188
18. L a d en og anden have R e t ... 26
5. Langt højere Bjeige saa vide paa J o r d . . . . 6
38. L æ nge nok har jeg Bondepige v æ r e t ... 60
75. Løft dit Hoved, du raske G u t ... 120
33. M ed dæmpet H ulken rinder E jdrens Vover . 52 94. Mens N ordhavet bruser mod fjældbygt Strand 154 98. Midt i en Jærntid, som ikkun t r o r ... 159
51. Min Censor er en ærlig M a n d ... 82.
108. Min Søn, om D u vil i Verden frem saa buk! 173. 109. Min Søn, om Du vil i Verden frem saa k u k ! 176. 8. Mit fagre Hjem, hvor Bølgen b l a a ... 10.
9. Mit F ø d e la n d er Lyngens brune L and . . . . 11.
26. Moders Navn er en himmelsk L y d ... 40.
107. Mulmet sank det s v a l e ... 171.
69. Naar Du vil paa Fjældesti . . . ... 113.
97. N orden er et S ø d s k e n d l a g ... 138.
121. N u for de danske S t u d e n t e r ... 199
15. O D anm ark med. din Blomsterkyst ... 21.
71. O F rihe d, o du søde . ... ... 115.
55. O Gudskelov, at Pressen dog fik Luft . . . . 89.
42. O K ongem agt vi love Dig ... 6.7. 73. Opm and dig, du Danske! lad Verden nu se, 117. 20. Op, sjung og glæd dig, Danmarks Søn . . . . 30.
46. O rdener hænger man paa I d i o t e r ... 74.
i n . P a a det jævne ! paa det j æ v n e ! . . 181.
117. P a a T ankens Slot bor Studenten glad . . . . 192.
13. R o se n blusser alt i Danas Have ... 17.
82. Saalænge D anm ark har en B øg i Skoven . . 132.
16. Sjælland, Sjælland med Skov og med Sø . . 22.
123. Skal vor Grundlov brydes L ed for L ed (Slag sang) ... ... 204.
31. Slumrer sødt i Slesvigs J o r d ... 49.
63. Sol er o p p e ... 106.
102. Sparsomt i Norden vi Blomster finde . . . . 163.
57- Statens Vogn hernede b l i v e r ... 92.
118. Stilstand er for unge H jæ rter D ø d e n ... 193.
40. Stjærner og T i t l e r ... 63.
68. T i l Vaaben, Brødre, tag Bøssen f a t ... 112.
100. U d b ræ n d t er Baunernes blodige Flamm e . . . l6 r . 34. Vel m ødt igen, K o n g F re d e r ik ! ved H æ re n 54. 47. V erden af K r ig og af Fejde er f u l d ... 75.
61. Vi altid dig elsked, livsalige F r e d ... 102.
19. Vi har et gammelt F æ d r e l a n d ... 3 8 . 70. Vi har et H aab, der ej er b y g t ... t i 4. 104. Vi har sagt det saa tit og og D u véd det saa g o d t ... ... 165.
105. Vi sang saa højt om N ordens Taarnc trende 167. 17. Vift stolt paa K o d a n s B ø l g e ... 23.
116. Vi sidde sammen, som vi kan bedst . . . 189.
54. Visselulle, min L i r e ... 88.
48. V or K l u b er dog en herlig S a g ... 76.
23. Vort Modersmaal er d e j l i g t ... 35.
.
V
i n ‘ u • am-
|ifi> i
. i i T; .j , S ,--.V [f ; _ '
0‘.M
?• '
.i ! > r-ji i-,Il l ,:l V 1 y<
‘ --Ml ■ 1 <J r - / . ! >:
i
■
■
...
'• «S
: ir' --K >u -i - f / . ,■ • :;;k ’i £>■ > m ? - I l o i ; !iV
!'■ . I , ' t C V i » i ■. V: , . . Vi - I V / . ' ■ T •
. . - ; . n - r ;-f ( '.ii '■ , ' t - t ; > ( j j J t V 'i *'V 9 - . V' .
‘ 'i'
■ ■
i.
E gen Melodi.
D e r er et y n d ig t L and, det s ta a r m ed b re d e B ø g e n æ r salten Ø ste rstra n d ;
d et b u g te r sig i B a k k e , D al, d et h e d d e r g am le D a n m a rk , og d et er F re ja s Sal.
D e r sad i fordum s T id de h a rn isk k læ d te K æ m p e r, udhvilede fra Strid.
S a a ^ d ro g de frem til F jenders Mén, nu hvile d eres B en
b a g H øjens B a v tasten . D et L a n d endnu er skønt, th i b laa sig .Søen bæ lter, og L øvet s ta a r sa a g rø n t;
og æ dle K v in d er, sk ø n n e M øer og M æ nd og ra s k e S vende b eb o de d an sk e Ø er.
Oehlenschlager.
2
.E g e n Melodi.
D er er e t L and, dets S te d er højt m od N orden, og P o le n s B jæ rg e svøm m e n æ r dets H a v n ; m en sk ø n t som d et er in g e n P le t a f Jorden, o g D a n m a rk næ vner m an dets fag re N avn.
I sølvblaa V e ste rh a v en dejlig H ave m ed B ø g e h eg n , h v o r N a tte rg a le bo!
O g h v e r en D el g av H im m elen sin G a v e ; p a a h v e r en P le t V elsig n elsern e gro!
F ra E jd ’ren s S trø m til S k a g e n s hvide B a n k e r den jy sk e H alvø k ru m m er sig m od N ord, e t h e rlig t L and, dets F o lk sig V elsta n d s a n k e r ; fra frem m ed S tra n d d et h e n te r G uld om B ord.
D en m u n tre S trid sh in g st over E n g en van k er, o g S tim e r m ylre i den d y b e F jo rd ;
til S ta v n og R o r h a r S koven E g ep la n k er, dets S ø n n er K ra ft, o g S nildhed deres Ord.
M od Ø st for denne tvende H av e strid e m ed Sjølunds B re d og Odins g am le 0 ; n æ r L olland, F a ls te r s ta a r i K læ d e r hvide, m ed L øv om L Iaaret, B ølgehs ra n k e Mø*
D e t ra s k e F o lk k a n in g en M angel lide, thi A g re n b ø lg e r h e r sig som en S ø;
om fag re B lo m ste re n g s ta a L u n d e blide;
h e r er d et sm u k t a t leve, tu n g t a t dø*
C. J. Boye.
3
.E gen Melodi.
K o n g K ristia n stod ved højen M ast i R ø g og D am p.
H ans V æ rg e h a m re d e saa fast, a t G otens H jæ lm og H jæ rn e b rast.
D a sa n k h v e rt fjendligt Spejl o g M ast i R ø g og D am p.
F ly, sk re g de, hver, som flygte kan!
Hvo s ta a r mod D a n m a rk s K ristia n i K a m p .
Niels Juel g a v A g t p a a S torm ens B ra g : N u er d et Tid!
H an hejsede d et røde F la g
og slo g p a a F jen d en S la g i S la g ;
da sk re g de h ø jt b la n d t S to rm en s B ra g N u er det T id!
F ly , s k re g de, hver, som véd e t Skjul!
H vo k a n b e s ta a m od D a n m a rk s Juel i S trid ?
O N o rd h a v ! G lim t a f V essel brød din m ø rk e Sky*
D a ty e d e K æ m p e r til dit S k ø d ; th i m ed h am ly n te S k ræ k og Død.
F r a V a le n h ø rte s V raal, som b rø d din ty k k e S k y .
F r a D a n m a rk ly n e r T o rd e n sk jo ld ; h v er give sig i H im len s V old
og fly!
Du D an sk e s Vej til R o s og M agt, so rtla d n e H av!
M o d ta g din V en, som u fo rsa g t tø r m øde F a re n m ed F o ra g t
sa a stolt, som du, m od S to rm en s M agt, so rtlad n e H av !
O g ra s k igennem L arm og Spil o g K a m p og S ejer før m ig til
m in G rav!
Ewald.
4
.E g e n Melodi.
H v o r B ølgen la rm e r h ø jt fra Sø om D a n m a rk s g am le R ig e ,
hvor B ø lg en k ra n s e r L an d og 0 , som U sk y ld S le tte n s P ige,
d er e r min e lsk te F ødestavn,
d er ju b le r je g m it D a n m a rk s N avn, th i d er er g o d t a t væ re!
I D a n m a rk k n ejser in te t F jæ ld , ej gem m e stolte B jæ rg e
d et røde G uld til L a d h e d s Træ l, ej Jæ rn til v æ ld ig t V æ rg e ;
m en G uldet rig t p a a M a rk e n gror, og Jæ rn e ts K ra ft i A rm en bor, u v æ b n et h a r den V æ rg e.
O s tra a l fra Ø jet uforsagt, du P ræ g a f N ordens Stem pel!
E t O rd, et H a a n d sla g væ re P a g t, og B a rm en T ro s k a b s T em pel!
J a T ro sk a b ! du est D an m a rk s V æ rn, du est et Skjold a f h æ rd e t Jæ rn , du est vort D anevirke.
Chr. Wilster.
5
.E g e n Melodi.
L a n g t h ø je re B jæ rg e sa a vide p a a Jord m a n h a r, end h v o r B jæ rg kun er B a k k e ; m en g æ rn e m ed S le tte og G rønhøj i N ord vi D an e m æ n d ta g e til T a k k e ;
vi er ik k e sk a b te til H øjhed og B læ st, ved Jo rd en a t blive, d et tje n er os bedst.
L a n g t sk ø n n ere E g n e vil g æ rn e vi tro, k a n frem m ed e udenlands finde;
m en D a n sk e n h a r hjem m e, hvor B øgene gro, ved S tra n d m ed den fa g re K æ r m in d e ;
og d ejlig st vi finde, ved V u g g e og Grav, den b lo m stren d e M a rk i d et b ø lg en d e H av.
L a n g t stø rre B e d rifte r for Æ r e og Sold m a a sk e s a a ’ m an U d læ n d in g øve,
om sonst d o g ej D a n e m æ n d førte i S kjold m ed H jæ rte rn e L øve ved Løve.
L a d Ø rne kun rives om Jo rd e rig s V o ld : vi b y tte ej B an n er, vi skifte ej Skjold.
L a n g t klog'ere F o lk e r d e r sa g te n s om L and, end h e r m ellem B æ lte o g Sunde,
til H usbehov vi dog h a r V id og F o rstan d ,
vi vil os til G u d er ej g ru n d e ;
og b ræ n d e r k u n H jæ rte t for S a n d h e d og R e t, sk a l T iden os v ise: vi tæ n k e ej slet!
L a n g t højere, æ dlere, finere S p ro g s k a l findes p a a frem m edes T u n g e;
om H øjhed o g D ejlighed D an em æ n d dog m ed S an d h ed k an tale og sjunge;
og træ ffe r vort M odersm aal ej p a a et ITaar, d e t sm elter dog m ere, end frem m edes slaar!
L a n g t m ere a f M alm en sa a hvid og saa rød fik an d re i B jæ rg o g i B y tte,
hos d a n sk e dog findes d et d ag lig e B rø d ej m indre i F a ttig m a n d s H y tte ;
og d a h a r i R ig d o m vi d rev et d e t vidt, n a a r faa h a r for m eget, og fæ rre for lidt.
Grundtvig. .
6
.E g e n Melodi.
I D a n m a rk er je g født, der h a r je g hjem m e, d er h a r je g R o d , d e rfra min V erd en g aa r.
D u d a n sk e S p ro g , du er min M oders S tem m e, saa sødt v elsig n et du m it H jæ rte naar.
D u dan sk e, frisk e S tran d ,
h v o r O ldtids K æ m p e g ra v e
s ta a m ellem Æ b le g a a rd og H um lehave, dig elsk e r je g ! — D a n m a rk , m it F æ d re la n d ! D u L and, h v o r je g blev født, h v o r je g h a r
hjem m e, h v o r je g h a r R o d , h v o rfra m in V erd en g a a r, h v o r S p ro g e t e r m in M oders bløde S tem m e og som en sød M usik m it H jæ rte naar.
D u danske, friske S tra n d m ed vilde S v a n e rs R e d e ,
I g rø n n e Ø er, m it H jæ rte s H jem h e r nede, d ig e lsk e r je g ! — D an m a rk , m it F æ d re la n d !
H. C. Andersen.
7
,M e l . : Danmark, dejligst Vang og Vænge.
D a n m a rk , F o ste rm o d e r kæ re, h ø r vor F ry d e sa n g !
H im len disse T o n er b æ re over Sø o g V a n g !
R y s t je r t L ø v , I B ø g e sk o v e!
H av, du k ru m m er stolt din V ove!
L y tte r! nu den d a n sk e T u n g e g la d e lig sk al sjunge!
G ræ s og K o rn og V ed g i’r Jorden, F ø d e, L y s o g L yst.
D a n e m a rk b esp iser N o rd en a f sit rig e B ry s t;
trin d t p a a H av, p aa Sø og S trøm m e rig tb e la d n e S n æ k k e r svøm m e;
u den T a l de F isk estim le under neden vrimle.
E r u sta d ig end vor Som m er, og vor V in te r lang,
E n g en h a r dog sine B lom m er, F ru g t h a r D a n e v a n g ;
kolde S torm e, H jæ rte r varm e, K æ rlig h e d i æ dle B arm e,
T ro s k a b u n d er S o rg og G læ de h a r i D an m a rk S æ de.
D ine Sønner, elsk te M oder!
ofte S v æ rd e t svang, værnende om dine G oder, v æ rg e d for din V ang.
E n ig h ed g ø r K æ m p e r stæ rk e, Mod er re tte D a n e v æ rk e ; h eg n e s sa a den d a n sk e H ave, L e d e t er i L a v e !
St. St. Blicher.
8
.M e l . : K o n g K ristia n lægger ned sit Sværd.
M it fag re H jem , h v o r B ø lg en b la a h a r n y n n et T a k te n for m in V u g g e ! H av fru er, som a f D y b e t dukke, v a a rfrisk e K ra n s a f Ø er sm aa!
H v o r er sa a lunt a t b y g g e R e d e, h v o r e r sa a b lo m stersø d t a t træ d e , som p a a din m o d erlig e Jo rd ?
H ø jsta m m e t vokser R o se n ej, og S y d en s Lilje m ere p ra n g e r;
m en je g e r g la d som B ø g en s S a n g e r, n a a r je g k u n h a r min d a n sk e Maj.
L ad an d re v æ re b e d re v a n t e !
H vor T ro s k a b e r en F rih ed sp lan te, vil F rih e d s træ e t frejdig gro.
Vi k en d e kun til H øje sm a a ; m en d et er lu tte r K æ m p e g ra v e ! O g Jæ v n h ed blev vor M odergave, vo rt S p ro g vil ej p a a S ty lte r g aa.
V i p rale k a n a f ej a t prale, og vore g'rønne B øgesale
h a r E k k o for vor sim ple R ø st.
S ta a fast, m it g am le dan sk e Hus, hvis V æ g den frisk e L avre k læ d er!
S væ rdodden v a r en L ynafleder, d et søndre T a a rn sa n k ej i G ru s;
F re d ssv alen h æ n g e r u n d er T a g e t og k v id re r efter T o rd e n b ra g e t:
S ta a fast, m it gam le d a n sk e H us!
Chr. Richardt.
M it F ø d ela n d er L y n g en s brune L and,
m in B arndom ssol h a r sm ilt p a a m ørke H ede, min sp æ d e F o d h a r tr a a d t det gule S and, b a g sorte H øje bor min U n g d o m sg læ d e.
S køn er for m ig den blom sterløse V ang, m in brune H ed e er en E dens H a v e ; — der hvile o g sa a m ine B en en G an g b la n d t m ine F æ d re s ly n g b e g ro d e G rave.
St. St. Blicher.
10.
E g e n Melodi.
Jy d e n han æ s tæ rk a a sej, m odde b a a d i nøj a a nej,
g o ’r ed op, a a g o ’r ed ni’r, aa lle r do fa a ta w t h am si’r.
F ø st no d æ r æ n ø ’ ofar, k o m m er Jy d e n ud a a dar, m en han g o ’r e tt ind igen, fa ’ de uhn h a n h a a g je n t henn.
L æ vos a a lti b ly w ve de!
f a a ’r sin b a a ’n k a ’ k en n es ve!
so’en e t sind da h æ r i N o’r, h a a l sæ ve, te a a lt faag o r.
St. St. Blicher.
II.
M e l : D e r staar et Slot i Vesterled.
D e r kom en V a a r til D annevang, sto rm e n d e b r a g te den V aande, m en g am m el Is o g g am m el T v an g , d e t b ra s t m ed et for dens A an d e.
O g V old og K lø ft, som S læ g te r saa, ty k te s nu p la t forsvunden.
O g Liv, d er g ik fo rlæ n g st istaa, d e t m y ld red nu op a f B unden.
Ja, D a n m a rk , v a k t a f S to rm en s G ny, løftede sejren d e P an d en ,
th i F o lk og D ro t og L a n d o g B y forstod saa dejligt hinanden.
O g fælles Nød, som b y g g e d Bro, F o ra a re ts K ræ fte r de stæ rk e , d e t friske Syti, den g o d e T ro g av F rihedsloven sit M æ rke, O g under F rih e d k læ d tes Muld, v aag n ed e S a n g e n b a g Ploven,
og M ark en sn a rt b a r d o b b e lt Guld, og T ak k e n sendtes m od oven;
til A rb e jd k a ld te F u g lek o r, B onden ej m er vilde blunde,
og A an d en d æ k k e d trin d t sit B ord for tu sin d h u n g rig e M unde.
Ja rø rt a f F rih e d s T ry lle s ta v skød det F o rk o g le d e Flam m en, og S o rg e n selv sin S ty rk e gav, og N e d e rla g e t d ro g sam m en.
O g b le g n ed V aa re n s E ftersk æ r, d æ k k e d es stundom det gan sk e,
sa a F re d en sv an d t og O rd blev Svæ rd, d og voksede s ta d ig d et D an sk e.
O g d e t vil g ro selv u n d er Strid, H jæ rte b a a n d ik k e s k a l briste^
n a a r B a rn e t a f den g o d e T i d : vor G rundlov ej vi vil miste*
O g u n d er den m ed V a a r i P a g t vorde de sm aa vel større,
o g d e t faar L iv og v in d e r M agt, som d rø m tes i o tte o g fyrre.
T h i d et v a r F o lk e ts eg en D røm , A a n d e n s, d er v endte tilb ag e a t føre d e t m od V ind og Strøm , sa a fre m t det ej vil forsage.
D en sp a a r om D a g , d a D a n m a rk s ta a r a tte r m ed K ra n s e n om P a n d e n !
O g H jæ rte r, d er for h e n d e slaar, fa a r læ rt a t fo rstaa hinanden!
C. Hostrup.
12
.E g e n Melodi.
D e r er sa a ly st i S kovens Hal, th i T a g e t lig g e r nede,
den k la re D a g ej læ n g e r skal om Vej til G ulvet lede.
D e ra n k e B øge, V aa re n s Sol fik sm y k k e t ud til Gilde,
de k a s te d b o rt den bløde K jo l, da L u re n k la n g , den vilde.
D e b lo tte d Issen, som til F est, ej F ro s t og S ne dem skræ m m er, de s træ k k e r m od den sk a rp e B læ st de n ø g n e K æ m p elem m er.
Ik k u n den lave R is b ø g s ta a r m ed Løv p a a alle K v iste,
D en s B ru d e d ra g t blev b ru n og h a a rd , dog vil den ej den m iste.
H øjt S to rm en s k r i g e r : „ K a s t dog, k a s t de grim m e, tø rre B la d e !“
Men tro den h o ld er M indet fast fra D a g e n e de glade.
Ja k o m m er V a a re n s Sol p a a n y og sig e r: „Slip nu, K æ r e ! “ D en vil b a g A nem oner bly sin g a m le K jo le b æ re, — V il b æ re den, til T im en slaar, hvorom S m aab lo m ster hviske,
d a u n d e r D ra g te n b ru n og h a a rd den fæ rd ig h a r den friske.
O, D a n m a rk , som sa a lav og sv a g b a g S k o v en s T ræ ’r d ig fjæ ler, du k e n d e r V in tren s F a v n e ta g og h v o rd a n S to rm en kæ ler.
D en k la p p e d d ig i Huj og H a st, d a falm ede din L y k k e ;
m en som dit e g e t T ræ hold fa st p a a S o m ren s visne S m y k k e ! Om de, d e r k n ejse s tæ rk t i Sky, tø r k æ k t m ed S to rm en lege, fo rsm aa do g ej a t søge L y b a g M in d ern e de b le g e ! T h i dine M inder er dit Guld, sa a sæ t d it G uld p a a R e n t e ! J a v o g t dem vel i V interkuld, d er e r en V a a r i V ente.
H v a d før d ig g jo rd e stæ rk o g glad, din K ra n s, dit H a a b , din F a n e — hold fast p a a dem til m in d ste B lad I L a d S to rm en in te t ra n e !
H old fast, om sa a al V erd en lo ! H old fast, om du m aa g ræ d e ! D e S p ire rn e vil d æ k k e tro til n æ ste S om m ers G læ de.
J a slip dem ej for D ø g n e ts G lans, h v a d D v æ rg e n e sa a hviske,
før u n d er M indets b ru n e K ra n s du b æ re r S ejren s friske.
C- Hostrup.
13
.E g e n Melodi.
R o sen blusser alt i D an a s H ave, liflig fløjter vist den so rte S tæ r, B ier d eres b ru n e N e k ta r lave,
H in g ste n g ræ sse r sto lt p a a F æ d re s G rave, D re n g en p lu k k e r a f de røde B æ r.
H e r im ellem H a v e ts d y b e K lø fte r gives a ld rig V a a r o g S o m m e rp ra g t;
H valen kold og dum ved S k ib e t snøfter, tavse F u g l de b red e V in g er løfter
m ed sit B y tte fra den v aa d e Ja g t.
M ine V en n e r i den d a n sk e S om m er!
M indes I d en v id tfo rrejste M and?
Som , sa a la n g t fra D a n a s favre B lom m er, h er, hvor S y d en s B læ st p a a S ejlet tro m m er fla k k e r fra sit elsk te F ødeland.
U d i Ø st og V est, o g h v o r je g vanker, d rø m m er je g om Je r ved D a n m a rk s Sund, selv ib la n d t C onstantias fulde R a n k e r m indes je g m ed læ ngselsfulde T a n k e r L ø v et i C h a rlo tte s B øgelund.
K le r k e r ra a b e i M anillas R ø n n e r:
„ D a n m a rk e r et lidet fa ttig t L a n d !“
D e t fo rsik re r Ja v as rig e Sønner,
selv B a ta v ia s sk ra n tn e K ræ m m e r stø n n e r:
„ D a n m a rk e r et lidet fa ttig t L a n d .“
M o rg en la n d ets S øn i K a a b e r la n g e b a g sin V ifte g isp e r efte r L uft —
h a n h a r s p ra g le t F ugl, m en ingen S a n g e , h jæ rte lø se M øer m ed g y ld n e S p an g e, store G lim m erb lo m ster uden D uft.
K u n d e du, ved G uld og Sølv at love, k ø b e d ig en n o rd isk K v in d es Tro, k ø b e d ig e t P u s t fra S øens Vove,
k ø b e dig et L y a f T h u les S k o v e og en K lø v e rm a rk til M iddagsro?
F a ttig M and, som pløjer d an sk e L an d e, ry s te r Æ b le r a f sit e g e t T ræ ,
h a r en kraftfu ld A rm , en k lø g tig P an d e, K o rn p a a M arken, M æ lk i sine S pande, K v ien s ta a r i G ræ sset over K n æ .
Ja vor d a n sk e Jo rd er som m erfrodig;
d er er K ræ fte r ved d et d an sk e B rød.
•' D erfo r er den d a n s k e M and saa m odig, derfor v ar N orm annens K n iv sa a blodig, d erfor e r den d a n sk e K in d sa a rød.
U n d er lyse B ø g den d a n sk e B ejler m ed sin h erlig tv o k sn e P ig e g a a r, over d eres H oved M aanen sejler, S vanen i det k la re V an d sig spejler, N a tte rg a le n sødt i B u sk en slaar.
D ersom slig t for F a ttig d o m du ty d er, Ø stens a tla sk k læ d te rig e M and!
G lad m it sorte, d an sk e B rød je g b ry d er, ta k k e r Gud, m ens fra m in L æ b e ly d e r:
„D an m ark er e t lidet fa ttig t L a n d !
P o u l M ø ller.
14
.M §1- : D anm ark, dejligst V ang og V æ nge,
■ P a n m a r k ! — sk ønne M indetoners e k k o rig e L a n d !
skøn ved ly se B ø g e k ro n e rs bløde, svungne R a n d ,
sk ø n n est dog, hvis H a a b du giver om et S ønnekuld, som river
ra sk i S ty k k e r L ø g n en e ttet, som m an om d ig fletted!
G id din sunde M uldjords G røde rig t m aa vokse o p !
G id dit M o d ersk ø d m aa føde frie S ønners T rop!
M æ nd m ed T a n k e , M æ nd m ed N æ ver, som forstaa, h v ad T iden k ræ v er,
M æ nd m ed L an g sy n , som k a n skim te S ol b a g T a a g e r glim te!
A ld rig sk a l sa a vidt d et kom m e, a t du g a m m e lk lo g
rejser L ed og T oldbodbom m e m od e t T a n k e to g .
D e r er L y s i S o m m ern æ tter, d er er P la d s p a a vide S letter, d er e r s a lts tæ rk L u ft p a a K y ste n nok til A a n d e d y sten !
Pløjt vi elske dig-, vor M oder!
ik k e do g som sm aa kæ levorne, m y g e P o d er,
m en som M ænd, d er sla a ned i M uld d et O rm estukne, M uldne, T rø s k e d e o g M ugne — Mænd, som p a a vort B a n n er sk rev e:
F re m tid s D a n m a rk leve!
S . S ch a n d o rp h .
15
.M e l.; R o lfs Skattekonge.
O D a n m a rk m ed din B lo m ste rk y st i H av e t la g t!
h vad d æ k k e r vel dit aa b n e B ry st m od S to rm en s M a g t;
h v ad h e g n e d om din R e t og R o m od F jen d e vold,
om ej du fan d t i S ø n n er tro e t K lippeskjold?
T i k æ m p e de D a n sk e for D an m a rk .
A f H a v i a a rie M o rg e n g ry du k a ld te s frem
til F re d e n s V an g , til S an g en s L y, til F rih e d s H jem .
D u V a a re n s b e d ste K ra n s e fik i M a rk og S kov;
m en F jenden m ed det g rid sk e Blik re t ald rig sov.
E nd k æ m p e de D a n sk e for D an m a rk . E nd n u du s ta a r, af S to rm e træ t,
i A fte n sk æ r
s a a lys og b lø d o g fri en P let, som B ø lg en bæ r.
S a a sval en L und, sa a g rø n en Maj, saa frisk en Sø,
saa sød en M oder findes ej p a a V erd en s 0 .
T h i k æ m p e de D a n sk e for D a n m a rk .
H o str u p .
16
.E g en M elodi.
S jæ lland, S jæ llan d m ed S k o v og' m ed Sø!
dejlige 0 , h e r vil je g dø!
F y n , m it F y n m ed dit B æ lt og din B ugt, p ra n g e n d e sm u k t m ed F ru g t!
Jylland, Jy llan d , h v o r K ro n jy d e n bor, A ae n sig snor, L y n g e n den g ro r!
Slesvig, du, som m od S y d er vort Skjold, K æ m p e , sa a bold en V old!
T ro d s de S o rg e r, du H jæ rte t h a r b ra g t, .K æ rlig h e d s P a g t v o k se d ’ i M a g t;
F rih e d stræ e t, h e r sk y g g e n d e sta a r, en G ang, je g sp a ar, d ig n a a r!
T usend A a r h a r vel R y n k e r os voldt;
•D a n m a rk d o g stolt, k æ k du d ig holdt!
Ja, sa a læ n g e som B ø lg ern e gaa, D a n m a rk , du m a a b e sta a !
C. Recke.
17
.E g en M elodi,
V ift stolt p a a K o d an s B ølge, b lo d rø d e D an e b ro g !
din G lans ej N a t sk a l d ø lg e ej L y n e t dig nedslog. , D u over H e lte svæved,
som sa n g i D ødens F a v n ; d it lyse K o rs h a r h æ v et
til H im len D a n m a rk s N avn.
F ra H im len er du fa ld e t du D a n m a rk s H ellig d o m ! did h a r du K æ m p e r k a ld e t,
som V erd en le d e r om.
S a a læ n g e R y g t e t sv in g e r sig over L a n d o g Sø,
m ens N o rd e n s H a rp e k lin g e r, din R o s sk a l ej uddø.
S us h ø jt i K a m p e n s B u ld er om Juel, din K æ m p e bold!
N a a r T o rd n e n om dig ruller, du sju n g e: T o rdenskjold!
O g flyver du m od H im len i sto lte L u ers Favn,
d a næ vn for S tjæ rn ev rim len din høje H v itfelts N avn!
H v er G a n g en S tjæ rn e funkler, en H elt du næ v n e kan,
m en ingen, som fo rd u n k ler din sto re K ristia n .
P a a L y sets K y s t h a n sta n d e r i S ejrsk læ d e b o n ,
h v e r G a n g en K æ m p e la n d er h o s R u d og A b sa lo n .
M ed P alm en K ris tia n vinker, naar, D a n e b ro g , h a n ser d et hvide K o rs, som b lin k er
i K a m p e n s F lam m esk æ r.
V ift højt for alle V inde!
K a ld dine S ø n n er frem 1 m ens H a v e ts B ø lg er rinde, din G lans o m stra a le dem ! V aj stolt ved D a n m a rk s S tra n d e !
vaj stolt ved indisk K y s t ! og ved B a rb a re n s L an d e
ly t sto lt til B ølgens R ø st!
D en to n er om din H æ d e r og dine K æ m p e rs P ris, o g H e lte n e d et g læ d e r
i d eres P a ra d is.
S e dem, du h a r tilbage, de blusse ved dit N avn, vil for din H æ d e r d rag e
m ed L y st i D ødens F avn.
U p le tte t sk a l du svinge d ig over V e rd e n s Sø, til N ordens B ry n je r springe,
o g D a n m a rk s H jæ rte r dø!
Ingemann.
18
.E g en M elodi.
L a d en og an d e n h av e R e t, la d det ku n D a a rs k a b h ed d e, a t svæ rm e for en e n k e lt P le t
som F u g len om sin R ed e, je g tils ta a r frit og lig e fre m :
je g ta k k e r Gud, je g h a r et Hjem , je g h o ld e r m ig til D a n m a rk . J e g g æ rn e tro r, h v a d d e r e r sa g t
a f Folk, som er i M o d e:
„hvad lig g e r d er p a a S p ro g e t M ag t, de er jo lige g o d e ‘S
o g d o g je g ik k u n et h a r k æ rt, d e t h a r je g a f min M oder læ rt,
d et læ rte je g i D a n m a rk . J e g h ø rte tit om S y d en s lid ,
d er strø m m e r g en n e m B lodet, m ens N o rd en s Søn v a r g o d og mild,
m en m a n g led H eltem o d et.
N u g a a r h a n s H e lte ry g te rundt,
h an slog, sa a selv d e t g ø r ham ondt, nu h a r vi F re d i D a n m a rk .
J e g véd, at S k ø n h ed s Id e a l m aa la n g t fra N orden søges, i L a v rb æ rlu n d e n s tæ tte Sal,
ej i de du n k le B øges.
Men K v in d en m ed d et ly se H a a r, og sa a det B lik, som m it fo rstaar,
hun findes k u n i D an m ark . D e r h ø res R a a b i fjæ rn e L and,
for G uldet er de g l a d e :
bliv h v o r du er, du danske- M and, bliv h e r og b ru g din S p ad e!
D e t K o rn , der lig g e r g e m t i Muld, d et sp irer op og bli’r til Guld,
ja, d er er G uld i D a n m a rk . N u T idens S to rm e sig h a r lagt,
skønt end du er i Live,
og der, h v o r F o lk e t to g m ed M agt, d er m a a d et a tte r give.
M en h e r d e t K o n g e n var, d er gav, o g K o n g e n æ d el v ar og b ra v ;
je g fry g te r ej for D an m a rk . M it gam le, k æ re, frie L a n d !
je g k a n d ig ik k e m iste!
J e g slipper ej din grø n n e S tra n d , h v a d je g sa a en d s k a l friste.
H v ad e n d je g lide sk a l for Nød, je g h a r den T rø s t d og i m in Død,
je g bliver h e r i D a n m a rk .
P . F aber.
19
.M e l . : J e g ved et L a n d i høje N o rd .
V i h a r et g am m elt F æ d rela n d , ej u b erø m t p a a Jo rd e n ;
dets R y g te sv an g sig over S tra n d m ed K æ m p e rø st fra N o rd e n ; th i hvor m an sk u e d G o th e r s ta a
m ed A n g le r o g N o rm an n er, m an k la rlig N o rd en s L ø v er sa a
i Skjold og u n d er B a n n e r ! V i h a r et g a m m e lt M odersm aal,
a f H jæ rte ts G rund oprundet, d et k la n g i S k y ved B a ld e rs B aal
m ed S a n g e n rosenm undet.
D e t V en n eb u d fra R o lf og Skjold og F re d e g o d os b rin g e r,
det b æ re r G uld fra Old til Old p a a A a n d e d ræ tte ts V in g er!
V i h a r en g am m el K o n g ev e j, som g a a r til V erdens E nde, og F æ rd se l p a a den fattes ej,
m ens vi h a r U n g ersv en d e, d er rid e tø r p a a den og g a a
lu k t over H avfru-S ale,
og synge m o d ig : B ø lg en b laa h a r o g sa a B jæ rg og D ale.
Vi h a r en g am m el S tjæ rn e m ild p a a N o rd en s H im m elbue,
og h v e rg a n g D ra g e r sp ru d e r Ild, den vord er k la rt til S k u e ; den v arsler B od for B a n e sa a r
i H y tte n og p a a B orgen.
D en lover os e t G y ld e n a a r m ed G læ de e fte r S o rg e n ! Ild sp ru d en d e o p ra n d t sa a b ra t
for os S k æ rto rs d a g s -S la g e t!
D e re fte r i den tav se N at vor S tjæ rn e b lev o p d a g e t;
den tin d re r nu s a a m ild og k la r som fordum B ald ers Øje,
og L y k k e n er til L ø b et snar, som L y se t fra d et H øje.
V i h a r en g am m el K æ rlig h e d , som ru ste r ingenlunde,
til F æ d re s L and, til L y s o g F re d , til B æ lte og til Sunde,
den blusse op, den b ry d e ud i D aad , i S a n g og T ale!
D a som en B e jle r til sin B ru d til os sk al L y k k e n dale!
G ru n d tv ig .
20
.E g e n M elodi.
Op, sjung o g g læ d dig, D a n m a rk s .Søn, vor Sø e r b la n k , vor S kov e r g rø n
og b lo m ste rrig vor D a l;
m ed M ajløvkrans i lyse H a a r hu n kom m en e r den u n g e V aar,
h un p y n te t h a r sin Sal.
D en S al e r høj o g lys og stor, ej p a a den hele vide Jo rd
e r M a rk og E n g s a a grøn, ej p a a den hele V erd en s 0 e r D a l o g Høj o g Skov og Sø
o g L u ft o g S k y sa a skøn.
Se H im lens F u g le d e t fo rsta a : de S y d en s H e rlig h e d forsm aa
og rejse g la d mod N o rd ; h e r h æ v er sig d et frie B ryst, h e r søge de m ed frejd ig L y st de gam le G læ ders Spor.
H e r lufter d et fra d y b e H av, h e r to n e r det fra O ldtids G rav
om sto re K æ m p e rs Id ;
h e r sjunger end den d a n sk e M and om S k jo ld s og F ro d e s F ø d ela n d
o g om den g a m le Tid.
H e r sju n g e r end den m indste D re n g om D an m a rk s d ejlig st V a n g og E ng,
om S k jo ld u n g -Æ tte n bold!
H e r sju n g e r end den m indste Mø om Æ re n s Vej p a a stolten Sø,
om Juel o g T ordenskjold.
Op, sjung og g læ d dig, D a n m a rk s Søn, ved H av s ta a r K æ m p e h ø jen grøn,
h e r K ra fte n s A a n d end b o r!
Fler b ru ser V erd en s store V æ ld, i S k y en flyver M a rk og F jæ ld
og S jæ len over Jord.
Ingemann.
21
.M el: Nys fyldte skøn Sigrid det attende A ar.
J e g véd, h v o r d er findes e n H av e sa a skøn, hvor Søen er b laa, og h v o r S koven e r grøn, hvor F u g le n e b y g g e i L ø v h æ k k e n s L y og flyve h v e r M orgen m ed S a n g over S k y . O g m idt i den frisk e og g y n g e n d e Sø d e r d u k k e r a f H a v e t den d ejlig ste 0 , og S øen a f p ræ g tig e S k ib e e r fuld,
og Ø en a f F ru g t og a f B lo m ster og -— Guld, D er risle r en K ild e , d er rin d e r en A a, og H øjene e re sa a ru n d e og sm aa,
og E n g en er blød, sa a d et re t er en L y s t a t tum le sig d er og fa a le tte t sit B ry st.
D e r d an se S m a a p ig e r m ed B lo m ste r i H a t
— en rø d o g en hvid h a r p a a B ry s te t de s a t — og D re n g e b ø rn le g e m ed H a rp e og S v æ rd og sy n g e sa a g la d e om D an e m æ n d s F æ rd . J e g tro r d e t forvist, a t d er ej e r en P le t p a a Jorden, h v o r A lt er sa a blødt og sa a n et som H aven, hvor Ø en i Sø er la g t!
K om , saa sk a l je g vise d ig hele dens P ra g t!
S e ud over D al, over M ark , over Sund, sa a ser du en H av e m ed L øvsal i L und, m ed B lo m ste r i E n g e og Løvspejl i V and,
og H av en er D a n m a rk vort F æ d re n e la n d , Mads Hansen.
J e g g ik m ig ud en S o m m e rd a g a t h ø re F u g lesa n g , som H jæ rte t k u n d e røre,
i de d y b e D ale, m ellem N a tte rg a le
o g de an d re F u g le sm aa, som tale.
D e r sad en lille F u g l i B øgelunden, sødt den sa n g i S o m m er-A ften stu n d en
i de g rø n n e Sale, m ellem N a tte rg a le
og de an d re F u g le sm aa, som tale.
D en sa n g sa a sødt om d ejlig stV a n g o g V æ n g e, h v o r K æ rm in d e r gro, som G ræ s i E nge,
i de grønne S ale, osv.
D en sa n g og sødt om B ø lg er b la a og hvide u n d er 0 , hvor d a n sk e S n æ k k e r sk rid e
i de g rø n n e Sale, osv.
3
D en sa n g om alt, h v a d d et er L y st a t høre, a lle rh e ls t h v ad H jæ rte t d y b t k a n røre,
i de g rø n n e Sale, osv.
D en sang, som ingen an d re F u g le sjunge, le g e d liflig' m ed m in M oders T unge,
i de g rø n n e S ale osv.
D en sang, som ta lt ud a f m it e g e t H jæ rte, T o n er g a v den al min F ry d og S m erte
i de g rø n n e S ale osv.
D a n y n n ed je g sa a sm a at i A ften stu n d e n : flyv, G u ld to p ! flyv ru n d t i B øgelunden,
i de g rø n n e Sale, osv.
O flyv fra Ø resund til D a n e v irk e ! sy n g til D ans, til S k o le o g til K irk e ,
i de g rø n n e S ale, osv.
P a a F o lk e ts M odersm aal m ed D an m a rk s T u n g e syng, som ingen a n d re F u g le sjunge
i de g rø n n e Sale, osv.
D a m æ rk e alle, som h a r M ødre k æ re, d e t e r g o d t i D a n n e m a rk a t være,
i de grø n n e Sale, m el'em N a tte rg a le
og de a n d re F u g le sm aa som tale.
G ru n d tv ig .
23
.M e l : E n dejlig ung R id d e r.
V o rt M odersm al er dejligt, det h a r sa a mild en K la n g ; hvorm ed skal je g ligne og prise det i S a n g ? — en h ø jb a a re n Jom fru, en æ del K o n g e b ru d ,
og hu n er sa a ung, og sa a y n d ig se r hun ud.
H un læ g g e r os p a a L æ ben h v ert g o d t og k ra ftig t O rd til E lskovs s a g te B ønner, til S ejren s stolte
K o r:
er H jæ rte t tra n g t a f S o rg e n og svulm er det a f L yst, hun s k æ n k e r os T onen, som lette k an vort
B ry st.
O g om i Ø st og V est vi h a r sv æ rm et og sø g t de svundne T iders Visdom , de fjæ rne L an d es
K lø g t,
3*
hun lo k k e r og hun d ra g e r, vi følge hendes B ud:
for hun e r sa a ung, og saa y n d ig ser hun ud.
D e fre m m e d e , de tæ n k te a t volde h en d e S o rg ; de bød h en d e T ræ ld o m i h en d es eg en B o r g ; m en ju st som de m ente, hu n v ar i B a an d
o g B ast, da lo hun s a a h jæ rte lig , a t alle L æ n k e r b ra st.
O g alle de S k jald e, h un sk æ n k e d O rd ets M agt, de b lev om h en d es S æ d e en s tæ rk og t r o
fast V a g t;
h v e r S a n g , som F o lk e t k e n d e r og ly tte r til m ed L yst, d en blev en R in g i B rynjen, som d æ k k e r
h en d es B ryst.
H v e r k ra ftig S kjæ m t, d er lo k k e r om L æ b en frem e t Sm il, den blev i h en d es K o g g e r en hvas og vinget
P il;
h v e rt O rd, der kom fra H jæ rte t o g som til H jæ rte t n a a r, d et blev en .Sten i M uren, d er h e g n e r h en d es
.Gaard.
O g A a re n e de rulle og sk ifte s om p a a Jord, og vore N avne glem m es, som S ne der faldt
i F jor, og S læ g t efte r S læ g t se g n e r hen p a a N o r
nens B u d ; m en hun e r sa a u n g og sa a y n d ig ser hun ud
E d v . L em b ke.
24
.E g e n M elodi.
Im ellem K a tt e g a t o g Ø stresalt, im ellem B æ lte t h ist og Ø resundet, blev S æ lla n d m ed jo m fru elig G e sta lt
i H a v e t fast, m en let og luftig bundet.
D e r e r sa a sm u k t og fa g e rt p a a d ets K y s t, og D u ften frisk fra g y ld n e N e g og S ta k k e r;
og S koven, so m m erg rø n til d y b t
i
H øst, er b lø d t g ru p p e re t m ellem E n g og B a k k e r F ra M ark en stig e r M o rg e n læ rk e n opm ed P salm er, d er igennem L uften svøm m e;
m en N a tte rg a le n h ist fra B ø g en s Top b e s y n g e r øm m e S avn og g y ld n e D røm m e,
O m D a g e n k a s te r Solen a f sin G lans en S trø m a f G uld p a a S undet, over S ø en ; m en N a tte n s D u g i le tte T a a g e rs D ans strø e r sine k la re P e rle r over Øen.
Henrik Hertz.
25
.M e : D anm ark, dejligst V ang og V æ nge.
D a n m a rk , d ejlig st V a n g og V æ n g e lu k t m ed B ø lg en b laa,
h v o r de fa g re H av fru sen g e sm ult som V u g g e r g aa ,
hvor, n a a r Sol s ta a r op af Vove, vi faa G uld og g rø n n e S kove!
D ig o m b ø lg e S a n g a f B ra g e , som i g am le D a g e !
D an m a rk , P e rle n iblandt K vinder, F o ste rm o d e r sød!
tusind K ra n s e a f K æ rm in d e r hvile i d it S k ø d ;
dine g u le L o k k e r g r a a n e ; la d dem om din Isse b la a n e ; m ag elø st da, som din L y k k e ,
ør dit H o v e d s m y k k e !
D a n m a rk m ed d et rig e H jæ rte , m ed den k la re R ø s t
til a t to lk e F ry d o g S m æ rte, tone H a a b o g T rø st!
m ed vo rt M o d e rsm aal d e t søde M u n te rh e d s ta a op a f D øde, læ re os a t rim e sam m en
A lv o r r e t m ed G am m en!
D a n m a rk m ed den jæ vne T ale og d e t stille Sind!
lad i H y tte r o g i S ale L y se t strø m m e ind, sa a vi stile, sa a vi stæ vne
efter A rt og efte r Æ v n e ! M ed det S tive os fo rp in er
T y sk e r og L atin er!
D a n m a rk m ed d et lyse B æ lte frit om B lom sterliv!
flet ig e n til æ dle H elte V u g g e r sm aa a f Siv!
D jæ rve, m ilde, sk a l de fejre uden B lo d dit H jæ rte s S ejre; — F rih e d m ellem B æ lt o g Sunde,
som fo r F u g l i Lunde!
Grundtvig.
26
.E g e n M elodi.
M oders N avn e r en him m elsk L yd, sa a vide som B ølgen blaaner,
M oders R ø s t e r den sp æ d es F ry d
°& g læ d e r, n a a r Issen g ra a n e r, sødt i L y st o g sødt i Nød, sø d t i Liv og sø d t i D ød, sø d t i E fte rm æ le t!
M o d ersm aal e r d et K ra fte n s O rd, som lever i F o lk em u n d e ;
som d et elskes i S yd o g N ord, sa a sjunges d et sø d t i Lunde, sødt i L y st osv.
M odersm aal er d et R o se n b a a n d , som store o g sm aa om sly n g er;
i d et lever ku n F æ d re s A an d , o g d eri k u n H jæ rte t g y n g e r, sø d t i L y st osv.
M o d ersm aal er vort H jæ rte sp ro g , k u n løs er al frem m ed T ale, d et alene i M und og B o g k an v æ k k e e t F o lk a f D vale, sø d t i L y st osv.
M o d e rsm aalet ved Ø resund, og trin d t i de grø n n e L unde, dejlig k lin g e r i allen S tu n d , m en dejligst i P ig em u n d e , sødt i L y s t og sødt i Nød, sødt i Liv o g sø d t i D ød, sødt i E fterm æ let!
Grundtvig.
21
. E g e n M elodi.■ I D a n m a rk er je g født og b aa re n , og d er er alle m ine K læ d e r sk a a re n , og d er h a r je g fundet m in F æ stem ø, m ed h en d e sa a vil je g leve og dø!
M ens L inden m on løves.
I D a n m a rk løves B ø g e sk o v en
saa k ø n t som ellers ingen S te d s ved Voven, derom sy n g e r m a n g en lille F u g l,
m ens B lom sten i E n g e y n d ig er g u l ! I D a n m a rk b lo m stre r D an e k v in d en
m ed A ften rø d en s søde Sm il p a a K inden, og d er h a r h u n ta g e t m ig sp æ d i F a v n og læ rt m ig m ed K y s m it F æ d re la n d s N a v n ! I D a n m a rk ly d e r H jæ rte sp ro g e t,
og d er e r S a n d h e d ingen M and for b ro g e tj
de to h ø re b e g g e V o rh e rre til, saa vel d erfo r h a n og D a n m a rk vil.
I D a n m a rk b lo m stre r K æ rlig h e d e n , G u ld æ b ler m odnes d er i F ro d e -F re d e n , o g d er sk a l m an finde de vises Sten, i B ø lg e rn e b la a en P e rle fuldren!
M ens L in d en mon løves.
____________ G r u n d tv ig .
28
.E g e n M elodi.
D ro slen slo g i S k o v sin k la re T rille, sa n g om B ø g e n s lyse g rø n n e B lad, D u g g e n s P e rle r fa ld t p a a R o s e r vilde, la a m ed G lan s i S olens S tra a le b a d . F a tte d du den K la n g i F u g le n s T one ? H øjt den sa n g d e t rig e D a n m a rk s Lov, san g , sa a d et g av I.y d i S kovens K ro n e : d e jlig er den d an sk e B ø g e s k o v !
L æ rk e n sv a n g sig fra sin sk ju lte R e d e, ly stig lød det. d a m od S k y den fløj, s a n g om g rø n n e M ark , om b ru n e H e d e ; s a n g om B a v ta s te n p a a K æ m pehøj.
F a tte d du den K la n g i F u g len s T rille?
G enlyd g a v den i vor H ø jtid ssa l:
p ræ g tig e r vor H ede, dy b og stille, venlig V a a re n s K ra n s om Høj o g Dal.
H jejlen fløjted k la g e n d e og ene
hist, h v o r K litte n , Jy llan d s B o lv æ rk , s t a a r ; B ølgen slo g i T a k t m od K y ste n s S tene, g ik i D ans m ed S ø lv erk ra n s om H a a r.
F a tte d du den K la n g i F u g len s K la g e ? læ nge lød dens S a n g om V e ste rh a v : B ølgen, høj og p ræ g tig uden M age, b ru ser over T u sen d S n e k k e rs G r a v !
N aa r vor S a n g om D an m a rk frem sig svinger, toner den sa a k la rt som D roslens S lag, m ild og glad, som L æ rk e n s S tem m e k lin g er, .alvorsfuld som H jejlens S a n g om V ra g ! 'F u g le s a n g e n rø re r H jæ rte ts S træ n g e ,
> derfor k lin g e de p a a sam m e Vis, [k lin g e b lidt o g øm t og k lin g e læ nge [h øjtidsfuldt til g am le D a n m a rk s P ris!
Esmann.
29
.M e l.: Ja, vi elsker dette L andet.
D et, som lysner over V angen, er d et A ften rø d ?
V a r m onstro d e t S van esan g en , som fra S u n d et lød?
B lank ku n s ta a r en g y ld en S trim e, slu k k e s den p a a ny?
H v ad e r denne B ry d n in g stim e?
S k u m rin g eller G ry ?
H v ad er d en n e B ry d n in g stim e?
E r d e t S k u m rin g eller G ry ? D e rp a a m a a I u n g e svare,
d e t til E d e r sta ar,
om a f R ø r e t sig sk a l k la re D a g m ed K ra n s om H a a r, om vort H jem igen sk a l svøm m e
frelst p a a T idens Flod,
o g endnu sin U n g d o m s D røm m e se m ed K ø d og Blod,
og endnu sin U n g d o m s D røm m e d et s k a l se m ed K ø d o g Blod.
A tte r stilles D a n sk e ræ tte n for en a a b e n D ør.
A a n d e n flyver over S le tte n lav t som a ld rig før,
k a ld e r d a a n e d e til Live, p u ste r p a a h v e r G nist, a t den b e d ste D a g sk a l blive
d en ? d e r k o m til sidst,
a t den b edste D a g sk a l blive den, d er kom , d er kom til sidst.
H ø re r det, I U ngersvende!
nu sig a a b n e r Vej,
b ed re T id s ta a r op a f denne, hvis I sv ig te r ej.
H ø re r det, 1 danske P ig e r!
E d ers S a g d et er, uden E d er D a g e n viger,
v o k se r k u n m ed Jer, uden E d er D a g e n viger,
og den v o k ser kun m ed Jer.
F lo k k e s tæ t da, D a n m a rk s U n g e!
— A an d en fan d t p a a R a a d - til a t høre, til a t sjunge,
vokse op til D aad,
a t en G an g I k a n m ed Æ re , b o rt fra N a tte n s S ky, E d ers g am le M oder b æ re
ind i D a g e n ny,
E d ers gam le M oder bæ re, b æ re ind i D ag e n ny.
Hostrup.
S le sv ig .
r>
3 0- L ^ e n G an g je g d ro g afsted, den G a n g je g d ro g afsted, m in P ig e vilde med,
ja min P ig e vilde m ed.
D e t k a n du ej, min V en!
J e g g a a r i K rig e n hen,
og hvis je g ik k e falder, kom m er je g nok hjem igen.
J a var d er ingen F are, sa a blev je g h e r hos dig, m en alle D a n m a rk s P ig e r, de stole nu p a a mig.
O g d erfo r vil je g sla a s som ta p p e r L an d so ld at..
H u rra , H u rra, H u rra ! Min F a d e r og m in M o’er, min F a d e r og m in M o’er, de sa g d e disse O rd,
ja de sa g d e disse O rd :
„N a ar dem , vi stole p aa , i K rig e n m onne g aa,
hvem sk a l sa a pløje M ark ern e, og hvemi skal G ræ sset sla a ? Ja, d et er n eto p derfor, vi alle m aa afsted,, for ellers k o m m er T y sk en og h jæ lp er os-
derm ed.
O g d erfor vil je g slaas som ta p p e r L an d so ld at.
H u rra , H u rra, H u rra ! N a a r T y sk e n k o m m e r her, n a a r T y sk e n k o m m e r her, b e k la g e r je g enhver,
ja b e k la g e r je g enhver.
Til P e r og til P ovl
H an s ig e r: „D u bis faul,“
og sk æ ld e r m an h am ud p a a dansk, sa a sig er h a n : „H ols M a u l!“
F o rF o lk , som tale alleS p ro g , er det nu lig e fedt, m en F an d e n heller in te for den, der k u n k an et.
O g derfor vil je g slaas som ta p p e r L an d so ld at.
H u rra, H u rra , H u r r a ! Om D a n n e b ro g je g véd, om D a n n e b ro g je g véd, d et faldt fra H im len ned, ja, d et fald t fra H im len n e d ;
d et fla g re r i vor H avn o g fra S o ld ate n s Favn,
og ingen anden F an e h a r som den sit e g e t Navn.
O g den h a r T y sk e n h a a n e t o g tra a d t den u n d er F o d ; nej, d ertil e r vor F a n e for gam m el og for god.
O g derfor vil je g slaas som ta p p e r L andsoldat.
H u rra, H urra, H u r r a !
Vi b y d e F jen d e n T rods, vi b y d e F jen d e n T rods,
n a a r K o n g e n e r m ed os, ja, n a a r K o n g e n e r m ed os.
M ed d r a g e t S v æ rd h an sta a r, h an sn a k k e r ej, m en sla a r;
sa a d a n sk som h a n v ar in g en K o n g e h e r i m an g e A a r.
D e lade, som de tro, a t h an in te m er e r fri.
o g selv vil de dog h a ’e h am i d et ty sk e S laveri.
Se, d erfo r vil je g slaas som ta p p e r L an d so ld at.
H u rra , H u rra, H u r r a ! F o r P ig e n og v o rt L and, for P ig e n og vort L an d vi k æ m p e alle M and, ja, vi k æ m p e alle M and.
O g ve d e t usle D ro g , d e r elsk er ej sit S p ro g
og ej vil ofre Liv og B lod for g am le D an n e b ro g . M en k o m m e r je g ej hjem til m in gam le
F a 'e r og M o’er, K o n g F re d e rik vil trø ste dem m ed disse
h ersen s O r d :
S it L øfte h a r h a n holdt, den ta p re L a n d so ld at !‘(
H u rra , H u rra, H u rra !
jP. Faber,
31
.E g e n M elodi.
S lu m rer sø d t i S lesv ig s Jo rd , d y re k ø b t den blev ved E d er!
S om m eren sit B lom sterflor over E d ers G ra v e b re d e r;
M indet flyver som en F u g l hen til S lesvigs g rø n n e V ange, s y n g e r d er fra G rav en s S kjul ensom sine sim ple S a n g e ! Ensom , thi de b ru stn e B lik ingen k æ rlig H a a n d h a r lu k k e t, ingen V en je rt H a a n d try k fik, ingen h ø rte A fsk ed ssu k k e t.
M en for D a n m a rk S u k k e t lød,
for d ets F re m tid , for d ets L y k k e — hvil d a sødt i Jo rd en s Skød,
hvil da sødt i G ravens S k y g g e ! M indets F u g l nu søge vil
tit til ed er hen, I k æ re!
4
I, som m ed B e g e jstrin g s Ild
stre d og faldt for D a n m a rk s Æ re ! S e r d a L ønnen for je rt M od:
S lesvigs L a n d e r a tte r vundet!
B lo d et b in d e r — m ed je r t B lod h a r I d et for ev ig t b undet!
S køn er D øden, som I fik, in g e n sk ø n n ere d er findes —
derfor vil m ed vaade B lik h e lle r ej vi E d e r m indes;
m en hvor d a n sk e H jæ rte r slaa, og hvor d a n sk e T o n er klin g e, sk al m ed S to lth e d store, sm aa F æ d re la n d e ts T a k Je r brin g e!
________________________ H. P. Holst.
3 2 .
M e l.: S nart er N a tte n svunden.
B r a t a f S la g e t ram m et, k a s te t h a a rd t til Jord, lig g e r b ru d t o g lam m et D u, vor gam le M o’e r;
h a r D u an d e n T a n k e nu end „lid o g ta a l“, s a a forkynd, o D a n m a rk ,
m ig dit F rem tid s-M aal!
