• Ingen resultater fundet

kollektive infrastruktur i København

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "kollektive infrastruktur i København"

Copied!
31
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

Jacob Lundgaard, chefkonsulent og Catrine Biering, chefkonsulent

Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen, Center for Byudvikling Aalborg Trafikdage 27. august 2019

/

Planlægning af fremtidens

kollektive infrastruktur i København

(2)

Team Mobilitet

Udfordringer

2

2015 2025 2035 2050 Amagerbro -

Christianshavn 3.220 4.710 5.880 6.170 Islands Brygge -

Christianshavn 2.560 4.940 5.240 5.740

Metropassagerer i myldretiden Kapacitet i metroen

• I dag: 60% føler trængsel i metroen

• I 2035 forventes der dobbelt så mange passagerer i myldretiden

Trafikmål og trængsel

• Ca. 18% flere biler i 2016 i forhold til 2007

• Udviklingen i 3 x 1/3 målet fra KP15 går den forkerte vej

Plads til byudvikling

• Stor befolkningsvækst

• Behov for nye byggegrunde

• Refshaleøen bør ikke udvikles uden højklasset kollektiv trafik

Kollektiv betjening af Brønshøj

• Brønshøj/Husum/Tingbjerg er ikke banebetjent

Økonomi

• Metro og letbane er omkostningstung at etablere

• Ikke hjemmel til at opnå private grundejerbidrag med mindre de er frivillige

Tingbje rg

Brønsh øj

Stationsnære områder, hhv. 600 og 1000 meters cirkler.

Metrostrækninger (blå) der vil opleve kapacitetsproblemer i 2035.

(3)

Anbefalinger til ny infrastruktur

(4)

Team Mobilitet

Letbane på Frederikssundsvej

Historik

2012

• KIK I igangsætter videre arbejde med letbane på FSV

2012-2014

Forstudieudarbejdet fra 2012-2014.

• I samarbejde med bl.a.

Metroselskabet

2014

• KK og SR-regering bliver enige om igangsætning af udredning

2015

• VK regering trækker støtten oktober 2015 2015

• Indgår i Tingbjerg- Husum

byudviklingsstrategi, vedtaget i BR i 2015 2016

• ØU: udvidet screening i samarbejde med Gladsaxe Kommune og Region H.

2017

• ØU igangsætter supplerende analyser sep. 2017

4

(5)

Letbane på Frederikssundsvej

Udvidet screening + supplerende analyser, 2016-2018

Fire scenarier (13 linjeføringer)

Anlægsøkonomi og

driftsøkonomi Passagertal

Sammenhæng med lokalområderne

Betjening af Tingbjerg

Fredninger – Vestvolden og

Gyngemosen

Muligheden for batteri- og førerløsdrift

Klimatilpasning

Krydsning af Vestvolden

Kapacitet i

busserne Barriereeffekter Samfundsøkonomi

Hvad er undersøgt:

Metroselskabet har været hovedrådgiver

(6)

Team Mobilitet

Letbane på Frederikssundsvej

- Hovedresultater

6 De undersøgte linjeføringer i letbaneprojektet.

48.000 daglige passagerer

=

15 mio. årligt

50 % flere passagerer på Frederikssundsvej

ift. i dag

Fra 2030 kan der mangle kapacitet i

busserne

Vigtigt med ekstra åbning af Tingbjerg

ved Bystævnet

Anlæg ca. 3 mia. kr.

inkl. 50 % reserve

Driftsoverskud på ca. 15 mio. kr. årligt (uden natbetjening)

(7)

KIK2 - analyse vedr. kollektiv infrastruktur i København

Bestilling fra Kommuneplan 2015

Formål:

• Sikre langsigtet god mobilitet og fremkommelighed vha. kollektiv trafik

• Betjene byudviklingsområder og sikre mulighed for fortsat befolkningstilvækst

Undersøgelse af:

• Byudvikling og infrastrukturbetjening (metro, letbane, BRT samt etaper)

Primært fokus:

• at aflaste den eksisterende metrolinje over havnesnittet samt muliggøre betjening af fremtidige byudviklingsområder

(8)

Team Mobilitet

Hvad er undersøgt i KIK2?

8

Metro København H - Prags Boulevard BRT København H - Amagerbro

Metro København H – Refshaleøen Letbane Nørreport – Nørrebro st.

Metro Rigshospitalet – Refshaleøen Metro Refshaleøen – Bellahøj Metro Havnering

BRT Bellahøj - Refshaleøen

• Trafikberegninger for 30

scenarier, heraf 3 niveauer af BRT (store, mellem og små indgreb i eksisterende vej)

• 8 scenarier er udvalgt til

afrapportering med drift i hhv.

2035 og 2050

Udvalgte scenarier 2035 Udvalgte scenarier 2050

(9)

Resultater

Linjeføringerne vurderes ud fra 5 vurderingsparametre:

1. Økonomi

2. Aflastning af metrolinje M1/M2 3. Byudvikling

4. Betjening af Brønshøj 5. Kvalitet og trafikmål

Vurderingsparameter 2-5 og linjeføring er givet en karakter fra 1 til 5, hvor 5 er bedst.

Åbningsår Økonomi Restfinansiering, mia kr. Aflastning M1/M2 Byudvikling Betjening af Brønshøj Kvalitet og trafikmål

2035 Metro mellem København H og Prags Boulevard 13,8 5 3 3 3

BRT København H - Amagerbro (hurtig) 1,1 2 1 1 2

0,0

2050

Metro København H –Refshaleøen 20,6 4 5 3 2

Letbane Nørreport-Nørrebro st. 1,3 0 3 5 1

Metro Rigshospitalet –Refshaleøen 28,3 5 5 4 3

Metro Refshaleøen –Bellahøj 36,9 5 5 5 4

Metro Havnering 30,4 5 5 4 5

BRT Bellahøj - Refshaleøen (ekstra hurtig) 0,4 1 3 3 2

Kombi 2035 og

2050

- Kombiscenarie: Metro København H - Prags Boulevard

2035 + letbane 2050 15,1 4 3 5 4

- Kombiscenarie: Metro København H - Prags Boulevard +

BRT Nørreport-Bellahøj 2035 14,2 4 2 3 3

- Langsigtet mål: Metro København H - Prags Boulevard i

2035, Havnering og hel Letbane senest i 2050 31,7 5 5 5 5

(10)

Team Mobilitet

Øvrige vurderinger

10

Etablering af metro i etaper

Placering af CMC i byggeri eller under jorden

Effekten af en metro til Malmø

Finansiering

(11)

Lynetteholmen

• Principaftale mellem Regeringen og overborgmesteren af 5. oktober 2018

• Ny bydel med plads til 35.000 indbyggere og 35.000 arbejdspladser

• Østlig Ringvej og metrobetjening skal undersøges

i 2018-2019

(12)

Team Mobilitet

Forundersøgelse af metrobetjening

Indledende screening af 7 linjeføringer er gennemført

• Anlægsøkonomi, passagertal, driftsøkonomi, restfinansiering

• Konsekvenser for øvrig trafik

• Mulighederne for efterfølgende udbygning og forlængelse af metrolinjen

• Linjeføringerne vurderet ud fra 13 vurderingsparametre

2 linjeføringer i teknisk udredning gennemføres nu

• Mulighed for etapeopdeling

• Screening af muligheden for at forlænge linjen fra København H til Forum

Tidsplan

• Forventet afrapportering i januar 2020. 12

(13)

Øvrige større

analyser og projekter

(14)

Team Mobilitet

Nordhavnstunnel

14

• Formål: Byudvikling af Nordhavn (muliggør 40.000 boliger /

arbejdspladser)

• Pris 3,4 mia. kr.

• Forventes færdig i 2027

• Næste skridt

• Anlægslov fremsættes i Folketinget 2019/2020

• 5 år til anlæg

(15)

Østlig Ringvej

To linjeføringer analyseres: B4 og B1 3 arbejdsgrupper

• Teknik og Miljø

• Trafik, betalingsvillighed og samfundsøkonomi

• Trafiksaneringsplan

Anlægsmetoder

• Boret tunnel

• Cut and cover

• Sænketunnel

Linjeføring B1 undersøges også i relation til klimasikring

Tidsplan

• Forventet afrapportering i januar 2020

(16)

Team Mobilitet

Københavnerspor

Der er igangsat syv analyser i Lynetteholmens Københavnerspor:

1. Road pricing analyse

2. Analyse af scenarier for udvikling af Prøvestenen

3. Analyse af konsekvenser for den nuværende infrastrukturved udvikling af Østhavnen og Kløverparken

4. Analyse af mulige portløsningersom et led i den samlede vurdering af stormflodssikringen af Lynetteholmen

5. Analyse af trafikløsning over jordenfra Amager til Refshaleøen 6. Analyse af muligheden for at etablere en bilfri eller delvis bilfri

Lynetteholm, herunder konsekvenser for finansiering af Østlig Ringvej

7. Interessentanalyse

Afrapportering:

• Analyse nummer 1-6 præsenteres for Borgerrepræsentationen i december 2019

• Analyse nummer 7 afrapporteres i august 2019

16

(17)

Tak for jeres opmærksomhed

(18)

Team Mobilitet

Befolkningsvækst

• Ca. 600.000 indbyggere

• Befolkningen forventes at vokse med 100.000 i 2028

• Byudvikling langs de gamle havneområder og i Ørestad

18 -

100.000 200.000 300.000 400.000 500.000 600.000 700.000 800.000 900.000

2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 2014 2016 2018 2020 2022 2024 2026 2028 2030 2032 2034 2036 2038 2040 2042 2044 2046 2048 2050

Befolkningsvækst i Københavns Kommune

Inhabitants 2000-2018 Expected growth 2018-2050

(19)

Kommuneplan 2019

• Sikrer tilstrækkeligt areal til byudvikling

• Koordinerer byudvikling og infrastruktur

• Sikrer økonomisk forsvarlig udbygning af kommunal service

• Offentlig høring 26. august til 21. oktober 2019

• Forventet endelig vedtagelse december 2019

(20)

Effekterne for erhvervslivet ved kollektiv transport

Anders Rody Hansen 27. aug. 19

Om effekterne for erhvervslivet ved kollektiv

transport samt behovet for investeringer

(21)

Effekterne for erhvervslivet

ved kollektiv transport 27. aug. 19 Anders Rody Hansen

Medarbejderne ønsker bedre mobilitet

(22)

Effekterne for erhvervslivet

ved kollektiv transport 27. aug. 19 Anders Rody Hansen

En attraktiv kollektiv trafik er nødvendig

→ Hvis 10 % af passagererne fravælger den kollektive trafik og i stedet vælger bilen koster det samfundet

756 mio. årligt

→ eller

2,7 mia. kr. årligt , hvis

33% vælger bilen i stedet for toget eller bussen

23 Kilde: Analyse om de samfundsøkonomiske effekter ved kollektiv transport, COWI for DI Transport

(23)

Effekterne for erhvervslivet

ved kollektiv transport 27. aug. 19 Anders Rody Hansen

Trængsel forsinker også bustrafikken

Den daglige forsinkelse i bustrafikken pr.

hverdagsdøgn i 2018 i Hovedstadsområdet:

• 23.400 persontimer (+ 8,4 % ift. 2010)

• 2.000 bustimer (+ 16,6 % ift. 2010)

• Samfundsøkonomisk tab på 2 mia. kr.

Relativt lav bustrængsel hvor det er gjort lettere for busserne at komme frem, fx linje 150S og 5C.

Kilde: Analyse om bustrængsel, COWI for

© Via Trafik

(24)

Effekterne for erhvervslivet

ved kollektiv transport 27. aug. 19 Anders Rody Hansen

Mobilitetsindeks – afledt analyse

25

(25)

Effekterne for erhvervslivet

ved kollektiv transport 27. aug. 19 Anders Rody Hansen

DI’s bud på en investeringsplan

Politiske ønsker:

• Én samlet plan for udbygning af infrastrukturen frem til 2030 – med rullende fornyelse

• Det statslige investeringsniveau skal øges til 70 mia. kr. fra

2020-2030

• Investeringsrammen placeres i en infrastrukturfond, der sikrer den langsigtede planlægning

• Planen skal vedtages af en bred

© Getty Images

(26)

Effekterne for erhvervslivet

ved kollektiv transport 27. aug. 19 Anders Rody Hansen

Pejlemærker

DI’s investeringsplanen gennemføres ud fra tre overordnede pejlemærker fra velkendte indsatsområder og planer:

27

(27)

Effekterne for erhvervslivet

ved kollektiv transport 27. aug. 19 Anders Rody Hansen

Prioritering

• Vi skal bygge den infrastruktur, der gør os rigere som samfund, dvs. infrastruktur som:

• bekæmper trængsel

• øger mobiliteten

• øger robustheden

• øger den internationale tilgængelighed

• skaber fundament for udvikling i hele landet

© ukendt

(28)

Effekterne for erhvervslivet

ved kollektiv transport 27. aug. 19 Anders Rody Hansen

De 15 nødvendige projekter

29

(29)

Effekterne for erhvervslivet

ved kollektiv transport 27. aug. 19 Anders Rody Hansen

Projekterne

(30)

Effekterne for erhvervslivet

ved kollektiv transport 27. aug. 19 Anders Rody Hansen

De alternativt finansierede projekter

31

• Tunnel under Svanemøllen, Kbh Nordhavn – start 2020

• Tunnel under Marselis Boulevard, Aarhus – start 2020

• Østlig ringvej + metro, Kbh Lynetteholm – undersøges/2023?

• Metro på tværs af havnesnittet, Kbh – undersøges/2023?

• Letbane på Frederikssundsvej, Kbh – undersøges/2025?

• Kattegatforbindelsen – undersøges/2027?

• H-H-forbindelsen – undersøges/2029?

(31)

Effekterne for erhvervslivet

ved kollektiv transport 27. aug. 19 Anders Rody Hansen

Perspektiver frem mod 2040

• En ‘færdiggjort’ Fingerplan

• Infrastrukturen kobles (igen) tæt til den fysiske planlægning af byerne, herunder placering af virksomheder

• Udbygning af kollektive

trafiksystemer i de større byområder i takt med stigende urbanisering

• Udnyttelse af teknologiske

muligheder, fx automatisering og autonomi

© Iris/Scanpix

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

hver femte beskæftigede i disse brancher har ikke adgang til kollektiv transport i kvadratcellen, hvor deres arbejdssted

Såfremt denne transport skal dækkes af kollektiv trafik er det i mange til- fælde nødvendigt med omstigninger på den enkelte rejse, enten mellem kollektive transportformer el-

Ved information om de konkrete muligheder for at benytte kollektiv transport - herunder kortlæg- ning af tidsforbruget ved kollektiv transport mellem bolig og arbejde i forhold

DTU Management, Transport Division, Otto Anker Nielsen 23?.

Mere kollektiv transport og cyklisme – den kollektive transport og cyklerne skal løfte det meste af fremtidens vækst i trafikken.. En bedre jernbane – skinnenettet skal

Bredere økonomiske effekter: De afledte samfundsøkonomiske effekter, der ligger udover de direkte effekter for brugerne1. på direkte effekter: Gevinsten ved sparet

Der skal således arbejdes videre med de to konkrete projekter for udbygning af den kollektive infrastruktur i København, nemlig metro til Ny Ellebjerg via Sydhavn og analyse af

• Sikre god kollektiv transport, hvor mange mennesker skal i samme retning.. • Give klare incitamenter til at bruge kollektiv transport i stedet