• Ingen resultater fundet

Hvordan påvirker brug af biobrændstoffer emissionen fra vejtransportsektoren

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Hvordan påvirker brug af biobrændstoffer emissionen fra vejtransportsektoren"

Copied!
22
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

Hvordan påvirker brug af

biobrændstoffer emissionen fra vejtransportsektoren

Aalborg Trafikdage 2012 27-28 august, 2012

Morten Winther

1

(mwi@dmu.dk), Flemming Møller

1

, Marlene S. Plejdrup

1

, Thomas C. Jensen

2

1

Institut for Miljøvidenskab, Aarhus Universitet

2

Danmarks Tekniske Universitet, DTU Transport

(2)

Disposition

Introduktion

Aktivitetsdata

Trafikarbejde

Energidata

Emissionsfaktorer

Baseline emissionsfaktorer

Biofuel emissionsforskelle

Resultater

Konklusion

(3)

Emissionsberegningerne er lavet i REBECa: Renewable Energy in the transport sector using Biofuels as Energy Carriers

REBECa er et integreret forskningsprojekt (projektperiode 2007-2012) bevilliget af Det Strategiske Forskningsråd (Energi og Miljø)

Formålet med REBECa er at vurdere miljøpåvirkningen af emissioner, luftkvalitet og helbred, ændringer i ressourceforbrug og

arealanvendelse. Derudover inddrages økonomiske og sociologiske aspekter af den fremtidige brug af biodiesel og bioetanol i dansk

vejtransport

Introduktion

(4)

En baseline (65 og 100$) og to biofuel scenarier (BS1/BS2) i REBECa

5.75 % biofuel (energi) i 2010 ~ EU direktiv

BS1: 10 % i 2020-2030 ~ EU mål

BS2: 25 % i 2030

Scenarieår: 2010, 2015, 2020, 2025 og 2030

Energiforbrug og emissioner (CO

2

, SO

2

, NO

x

, PM, CO, VOC)

(5)

Trafikprognose beregnet af DTU ($65 og $100/tønde) baseret på Infrastrukturkommissionens arbejde (2008)

Kilde: Energistyrelsen

(6)

Aktivitetsdata – Trafikarbejde ($65)

Gasoline passenger cars

0 5 10 15 20 25 30 35

200 4

200 6

200 8

201 0

201 2

201 4

201 6

201 8

202 0

202 2

202 4

202 6

202 8

203 0

Total mileage km x 109

PRE ECE ECE 15/00-01 ECE 15/02 ECE 15/03

ECE 15/04 Euro 1 Euro 2 Euro 3

Euro 4 Euro 5 Euro 6

Diesel passenger cars

0 5 10 15 20 25 30 35

200 4

200 6

200 8

201 0

201 2

201 4

201 6

201 8

202 0

202 2

202 4

202 6

202 8

203 0

Total mileage km x 109

Conv. Euro 1 Euro 2 Euro 3 Euro 4 Euro 5 Euro 6

Gasoline vans

0 0,2 0,4 0,6 0,8 1 1,2 1,4

200 4

200 6

200 8

201 0

201 2

201 4

201 6

201 8

202 0

202 2

202 4

202 6

202 8

203 0

Total mileage km x 109

Conv. Euro 1 Euro 2 Euro 3 Euro 4 Euro 5 Euro 6

Diesel vans

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10

200 4

200 6

200 8

201 0

201 2

201 4

201 6

201 8

202 0

202 2

202 4

202 6

202 8

203 0

Total mileage km x 109

Conv. Euro 1 Euro 2 Euro 3 Euro 4 Euro 5 Euro 6

Trucks

0 2 4 6 8 10 12 14 16

200 4

200 6

200 8

201 0

201 2

201 4

201 6

201 8

202 0

202 2

202 4

202 6

202 8

203 0

Total mileage km x 109

Conv. Euro I Euro II Euro III Euro IV Euro V Euro VI

Buses

0 0,1 0,2 0,3 0,4 0,5 0,6 0,7

200 4

200 6

200 8

201 0

201 2

201 4

201 6

201 8

202 0

202 2

202 4

202 6

202 8

203 0

Total mileage km x 109

Conv. Euro I Euro II Euro III Euro IV Euro V Euro VI

Kilder: DTU Transport (samlet trafikarbejde); Danmarks Statistik (samlet bestand);

Vejdirektoratet (underkategorier og 1. registreringsår)

(7)

Aktivitetsdata – Energi input

Biodiesel: fuld iblanding

Energi → Volumen basis omregnet vha. massefylde (ρ) og brændværdi (LHV)

ρ (B0/B100) = 0,84/0,88 kg/l

LHV (B0/B100) = 42,7/37,6 MJ/kg

Volume based biodiesel % in biofuel scenarios

0 5 10 15 20 25 30

201 0

201 1

201 2

201 3

201 4

201 5

201 6

201 7

201 8

201 9

202 0

202 1

202 2

202 3

202 4

202 5

202 6

202 7

202 8

202 9

203 0

B%V BS1

BS2

LHV for biodiesel blends in biofuel scenarios

40,6 40,8 41 41,2 41,4 41,6 41,8 42 42,2 42,4 42,6

201 0

201 1

201 2

201 3

201 4

201 5

201 6

201 7

201 8

201 9

202 0

202 1

202 2

202 3

202 4

202 5

202 6

202 7

202 8

202 9

203 0

LHV (MJ kg-1 )

BS1 BS2

(8)

Aktivitetsdata – Energi input

Bioetanol: Al benzin er E5, etanoloverskud → FFV biler (E85)

Energi → Volumen basis omregnet vha. massefylde (ρ) og brændværdi (LHV)

ρ (E0/E100) = 0,75/0,79 kg/l

LHV (E0/E100) = 43,8/26,7 MJ/kg

Volume and energy based ethanol blend ratios for E5 and E85

5 3,27

85 78,4

95 96,7

15 21,6

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

E5 %V E5 %E E85 %V E85 %E

Gasoline Ethanol

Lower heating values for neat gasoline, E5 and E85

43,8 42,9

29,2

0 5 10 15 20 25 30 35 40 45 50

E0 E5 E85

LHV (MJ kg-1)

(9)

Emissionsfaktorer – Baseline

NOx emission factor - gasoline cars

0 0,5 1 1,5 2 2,5 3

PR E EC

E

ECE 15 /00-01

ECE 15/02 ECE 15/03

ECE 15/04 Euro 1

Euro 2 Euro 3

Euro 4 Euro 5

Euro 6

g pr km

NOx emission factor - Trucks

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10

Conv. Euro I Euro II Euro III Euro IV Euro V Euro IV

g pr km

Layers: EU emissionslovgivning, brændstoftype, motorstørrelse/totalvægt

By/land/motorvej (afledt af rejsehastighederne)

Koldstart (personbiler og varebiler)

Katalysatorslid (benzinpersonbiler og varebiler)

Fordampning af kulbrinter (benzinkøretøjer)

(10)

Biofuel emissionsforskelle: E5/E85 vs E0

E5 vs E0: Martini et al. (2007), Delgado (2003), Hull et al. (2005)

I alt 9 biler (2 Euro 3/6 Euro 4/1 ældre), test cyklus EU NEDC

E85 vs E5: de Serves et al. (2005), Westerholm et al. (2008), Martini et al. (2009), Pelkmans et al. (2010), AVL MTC (2011)

I alt 25 biler, E5 er referencebrændstof, test cyklus: EU NEDC; ARTEMIS Urban, Rural and Highway

AVL MTC (2011) repræsenterer synsdata for 17 biler i Sverige, der er tilføjet efter REBECa

E5 vs. neat gasoline

6,7

-4,8 0,3

0,5

-30 -20 -10 0 10 20 30 40

Fuel (MJ) CO VOC NOx

ki (%)

E85 vs. E5

11,3 4,5

-1,1 18,2

-2,9

-80 -60 -40 -20 0 20 40 60 80 100 120

CO Fuel (MJ) HC NOx TSP

ki (%)

(11)

-100 -80 -60 -40 -20 0 20 40

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100

ki %

Biodiesel blend ratio (%B) Trucks and buses

NOx Euro 0-III NOx Euro IV-V TSP Euro 0-III TSP Euro IV-V Fuel

Diesel cars and vans

-80 -60 -40 -20 0 20 40 60 80 100

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100

Biodiesel blend ratio (%B) ki %

CO NOx PM VOC

Linear (VOC) Linear (NOx) Linear (CO) Linear (PM)

Tunge køretøjer: EPA (2002) for Euro 0-3; McCormick et al. (2005) for Euro 4-5, understøttet af andre studier

Lette køretøjer: Fontaras et al. (2007 & 2008; Euro 3 NEDC/ARTEMIS), Martini et al. (2007; 2 Euro 3 NEDC), Durbin et al. (2007; FTP/US06).

Biofuel emissionsforskelle: Stigende biodiesel andel

(12)

• 2004-2030: Energiforbrug (og CO2) stiger med 43 %.

• Største stigning for tunge køretøjer (51 %) og varebiler (48 %), pga.

trafikkens vækst.

• 2004-2030: NOx emissionerne falder med 81 %.

• Mindre fald for personbiler (72 %) pga. stigende andel dieselbiler i prognose.

Baseline scenario - Energy consumption

0 20 40 60 80 100 120 140

2004 2006 2008 2010 2012 2014 2016 2018 2020 2022 2024 2026 2028 2030

PJ

2-w heelers Cars Trucks and buses Vans

Baseline scenario - NOx emissions

0 10000 20000 30000 40000 50000

2004 2006 2008 2010 2012 2014 2016 2018 2020 2022 2024 2026 2028 2030

Tons

2-w heelers Cars Trucks and buses Vans

(13)

• 2004-2030: VOC emissionerne falder med 78 % (CO: 82 %).

• 2-hjulere bliver den største kilde mellem 2018-2023, pga. mindre skrap EU lovgivning.

• 2004-2030: PM emissionerne falder med 89 %.

• Mindre fald for personbiler (83 %).

Faktisk stiger emissionen i starten af perioden, pga. det store nysalg af dieselpersonbiler.

Baseline scenario - VOC emissions

0 5000 10000 15000 20000 25000

2004 2006 2008 2010 2012 2014 2016 2018 2020 2022 2024 2026 2028 2030

Tons

2-w heelers Cars Trucks and buses Vans

Baseline scenario - TSP emissions

0 200 400 600 800 1000 1200 1400

2004 2006 2008 2010 2012 2014 2016 2018 2020 2022 2024 2026 2028 2030

Tons

2-w heelers Cars Trucks and buses Vans

(14)

GIS fordelte resultater på 1 km x 1 km → detaljeret rumlig fordeling

GIS resultaterne er input til spredningsberegninger i REBECa

(15)

% forskelle mellem reference scenario og BS1 og BS2

CO2 emissioner falder i takt med indfasningen af biobrændstof (konventionsmetode)

NOx og VOC: Emissionsforskelle er højst 3 %

CO og PM: De største emissionsforskelle, hhv. 5 % og -12 %, ses i 2030 for BS2 (25 %)

Total PM (udst.+ slid): Emissionsforskellene bliver betragteligt lavere

Trafikfremskrivning: 65 $

År Energi NOx VOC CO CO2 TSP TSP PM10 PM2.5

Exh. Exh. + Non exh.

BS1 2010 -0.2 1.5 -2.5 0.4 -5.9 -3.6 -1.6 -2.0 -2.5

2015 -0.3 1.5 -1.5 0.7 -8.2 -4.8 -1.5 -2.0 -2.8

2020 -0.4 1.7 -0.5 1.3 -10.4 -5.9 -1.2 -1.7 -2.5

2025 -0.4 1.7 0.2 1.7 -10.4 -5.6 -0.6 -0.9 -1.5

2030 -0.4 1.5 0.4 2.0 -10.4 -5.1 -0.4 -0.6 -0.9

BS2 2010 -0.2 1.5 -2.5 0.4 -5.9 -3.6 -1.6 -2.0 -2.5

2015 -0.4 1.9 -1.5 0.9 -10.9 -6.5 -2.1 -2.7 -3.7

2020 -0.7 2.4 0.0 2.0 -15.9 -9.0 -1.8 -2.6 -3.8

2025 -0.9 2.9 1.8 3.6 -20.9 -11.0 -1.3 -1.9 -3.0

2030 -1.1 2.8 3.3 5.2 -25.8 -12.2 -0.9 -1.3 -2.2

(16)

Vær opmærksom på figurernes enheder!

Størst absolut NOx forskel i 2017. Herefter fald i absolutte forskelle især pga. baseline emissionernes fald

Fra 2012 og frem udgør Euro V den største del af emissionsforskellene. Derefter bliver Euro V’s emissionsbetydning mindre pga. disse køretøjers fald i trafikarbejde

Total NOx emissions - baseline scenario

0 5000 10000 15000 20000 25000 30000 35000 40000

2004 2006

2008 2010

2012 2014

2016 2018

2020 2022

2024 2026

2028 2030

Tons

Conventional Euro I Euro II Euro III Euro IV Euro V Euro VI

NOx emission changes - BS2 vs. baseline

0 50 100 150 200 250 300 350 400 450

2004 2006

2008 2010

2012 2014

2016 2018

2020 2022

2024 2026

2028 2030

Tons

Conventional Euro I Euro II Euro III Euro IV Euro V Euro VI

Tunge køretøjer (65$) NO

x

: baseline og BS2 vs baseline

(17)

CO2 emissioner falder i takt med indfasningen af biobrændstof (konventionsmetode)

For at vurdere den fulde CO2 effekt er det dog nødvendigt at lave en W-t-W analyse

W-t-W i REBECa: Slentø et al. (2010) inkluderer ændring i arealanvendelse, mindre biomasse til energiproduktion, og den faktiske fremstilling af biobrændstof

0 20 40 60 80 100 120 140 160 180 200

2004 2010 2015 2020 2025 2030

PJ

Baseline BS1 BS2

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90

2004 2010 2015 2020 2025 2030

PJ

Baseline BS1 BS2

0 2000 4000 6000 8000 10000 12000 14000

2004 2010 2015 2020 2025 2030

kTons

Diesel - CO2emissions

Baseline BS1 BS2

0 1000 2000 3000 4000 5000 6000 7000

2004 2010 2015 2020 2025 2030

kTons

Gasoline - CO2emissions

Baseline BS1 BS2

(18)

Konklusion

For baseline (65$) beregnes store emissionsforskelle mellem 2004 og 2030 for NO

x

(81 %), PM (89 %), CO (82

%) og VOC (78 %) pga. skrappere emissionskrav i EU

Energiforbrug og CO

2

emissioner stiger med 43 % pga.

trafikkens vækst

(19)

Konklusion

Emissionseffekten af at introducere biobrændstof er lille:

NO

x

og VOC: Emissionsforskellene er højst 3 %

CO og PM (udst.): Største forskelle, hhv. 5 % og -12 %, beregnes i 2030 (BS2: 25 % biofuel)

Total PM (udst. + slid): Emissionsforskellene bliver markant lavere

(20)

Konklusion

CO

2

emissionerne falder lineært med stigende biobrændstofandel (konventionsmetode)

W-t-W analysen i REBECa omfatter ændring i arealanv., mindre

biomasse til energiproduktion, og den faktiske fremstilling af

biobrændstof; og giver noget lavere samlede CO

2

besparelser

(21)

Referencer

Winther, M., Møller, F., Jensen, T.C. 2012: Emission consequences of introducing bio ethanol as a fuel for gasoline cars, Atmospheric Environment 55 (2012) 144-153.

Winther, M., 2010, Unit transformation functions from energy to volume and general

expressions of fuel consumption and emission factor functions for biofuel blends used in the REBECA project, internal research note 7 pp.

Winther, M. 2009: Emission Differences between Petroleum based Diesel and different Biodiesel Blend Ratios for Road Transport Vehicles. Transport and Air Pollution Symposium - 3rd

Environment and Transport Symposium, nr. 17, Toulouse, France, 2. june 2009 - 4. june 2009.

Slentø, E., Møller, F., Winther, M. Mikkelsen, M.H., 2010: Samfundsøkonomisk well-to- wheelanalyse af biobrændstoffer. Scenarieberegninger for rapsdiesel (RME) og 1.- og 2.- generations bioethanol. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 130 s. – Faglig rapport fra DMU nr. 797. http://www.dmu.dk/Pub/FR797.pdf (in Danish).

(22)

Tak for Jeres opmærksomhed!

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

Market for biomass gasification technologies for energy purposes Page 33 In Germany, liquid biofuels are used in the electricity sector as well, but the consumption is not expected

Power plants and fuel processing plants convert the primary energy sources into final energy carriers, such as electricity and refined petroleum products, which

The CEESA study is an example of the design of a 100% Renewable Energy System based on the principles outlined in the paper “Renewable Energy Strategies for Sustainable

Almost half of the Member States have a relatively high dependence on fossil fuels (more than 70% of fossil energy carriers in the national energy mix.) Only four countries

In either case, the research is centred on sustainable development using renewable energy systems – with particular attention to technology assessment, pricing &.. regulation

Using logit regression, the results showed that creating awareness and knowledge about renewable energy, adequate government policies, trust, peer-effect, development of

The energy situation in Portugal and Brazil The sub-theme of this IJSEPM issue – Energy efficiency and renewable energy systems in Portugal and Brazil - was most welcome by the

The energy storage system using the conventional proportional resonant controller supports the voltage and frequency of the microgrid, and the renewable energy sources are