Den fagdidaktiske situation
– bl.a. historiefaget og forenklede fælles mål
Historielærernes dag
onsdag 22. oktober 2014 kl. 09.30-16.00
v/Jens Aage Poulsen, jeap@ucl.dk
UCL, Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling
http://mitlink.dk/fagdidak tik
Fagdidaktik - historiedidaktik
Identificere, karakterisere, forstå fænomener og
processer, der potentielt påvirker skolefaget historie
Hvorfor – hvordan - hvad
Skolefage t historie Politisk
dimension
Regering – Folketing
Politisk dimension
Regering – Folketing
Didaktisk dimension
Indhold – progression – undervisnings- og
læringssyn
Didaktisk dimension
Indhold – progression – undervisnings- og
læringssyn
Faglig dimension
Indhold – vidensform -
metoder
Faglig dimension
Indhold – vidensform -
metoder
Pædagogis k
dimension
Dannelsessyn - Elevopfattelser
Pædagogis k
dimension
Dannelsessyn - Elevopfattelser
Wuxi High School no 1
Historie – læreplanen: forenklede fælles mål?
Fagets Identitet – rolle
Orienterer, reflekterer, tager stilling på
baggrund af et samspil mellem forestillinger om fortiden og nutiden og forventninger til fremtiden.
Nytte- brugsværdi for eleverne
Udfordre alle elever – så dygtige som de kan
Mindske betydningen af cocial baggrund
Tilliden til folkeskolen skal styrkes – respekt for prof.
viden og praksis
Det er vist for svært
for dig far!
Nærmiljøet som læringsrum
Mit sted i
historien
Kompetenceområder og -mål
Kompetenc e-områder
Kompetence mål efter 4.
kl.
Kompetencemål efter 6. kl.
Kompetencem ål efter 9. kl.
Kronologi og
sammen- hæng
Eleven kan relatere ændringer i hverdag og
livsvilkår over tid til eget liv
Eleven kan sammenligne
væsentlige træk ved historiske perioder
Eleven kan på bagrund af et kronologisk
overblik forklare, hvorledes samfund har udviklet sig under forskellige forudsætninger
Kildearbejd e
Eleven kan
anvende kilder til at opnå viden om fortiden
Eleven kan med afsæt i enkle problemstillinger anvende kildekritiske begreber til at gøre rede for fortolkninger af
fortiden
Eleven kan vurdere
løsningsforslag på historiske
problemstillinger
Historiebru g
Eleven kan fortælle om, hvordan
mennesker er påvirket af og bruger historie
Eleven kan
perspektivere egne og andres historiske
fortællinger i tid og rum
Eleven kan forklare samspil mellem fortid, nutid og fremtid
Kronologi og sammenhæng
Historie?
Den levede historie (Fortiden) Den fortalte historie
(Formidlede) Historie?
Den levede historie (Fortiden) Den fortalte historie
(Formidlede)
Tidslinien – nutidens mentale
forståelse af kronologi – en måde at ordne fortællingen om fortiden på Tidslinien – nutidens mentale
forståelse af kronologi – en måde at ordne fortællingen om fortiden på
Chronos, (gr. 'tid') –
personificering i digtning 500-tallet f.v.t.: ”alle tings far” – ”tidens tand” osv. - en af Kosmos' urguder Chronos, (gr. 'tid') –
personificering i digtning 500-tallet f.v.t.: ”alle tings far” – ”tidens tand” osv. - en af Kosmos' urguder
Kronologi og sammenhæng
Rum - synkront
Osmannerriget Trediveårskrigen
Christian 4. Trediveårskrigen
Europæisk ekspansion Indianerrigernes sammenbrud
Tid diakront
Den katolske kirkes
afladshandel => Reformationen (alm. forklaring)
Eller:
Den katolske kirkes større tolerance => Reformationen (Brian Patrick McGuire)
Kronologi og sammenhæng
Historien (det levede liv) er ikke:
en lang kæde af årsager- virkninger
Som en kemisk reaktion
Historien (det levede liv) er ikke:
en lang kæde af årsager- virkninger
Som en kemisk reaktion
Historien (fortiden) er i sig selv væk.
Den må konstrueres som en fortælling – ellers kan vi ikke beskæftige os med den
Men alle fortællinger er ikke lige gyldige. For der har levet
mennesker og der været samfund.
Lære- midlet =
sand- heden?
Historie dobbelt
Det levede liv (fortidige
”virkelighed”)
Det fortalte liv (”historieskrivnin g”)
Kronologi og sammenhæng
Årsager => Virkninger: A => B => C osv.
Årsager => Virkninger: A => B => C osv.
Historie: Når der er virkninger søges efter årsager,
jf. ”Livet leves forlæns, men skal forstås baglæns”
Historie: Når der er virkninger søges efter årsager,
jf. ”Livet leves forlæns, men skal forstås baglæns”
Får årsagerne for stor ”fylde” – holder de faktisk?
Stormen på Bastillen 14.
juli 1789 =>
Franske
Revolution?Slaget på Fælleden 5.
maj 1872 =>
afgørende begivenhed?
Kildearbejde
Kilder er alt hvad er ”bærer” af en historisk
meddelelse – og som eleverne kan analysere og tolke, dvs. bruge til at ”formulere historiske
fortællinger …”
Kilder er alt hvad er ”bærer” af en historisk
meddelelse – og som eleverne kan analysere og tolke, dvs. bruge til at ”formulere historiske
fortællinger …”
altså ikke kun tilegne sig et indhold ureflekteret
altså ikke kun tilegne sig et indhold ureflekteret
Kilde r Kilde
r
Tekst - bearbejd et
Gensta nd
Fotos:
Bygning – byer – landskab osv.
Pressefotos
Kort – statistik osv.
Film Lære- midler
Historiebrug
Levede historie – Fortiden som sådan er væk
Levede historie – Fortiden som sådan er væk Historiekultu
r
Spor fra fortiden:
artefakter, byrum, ritualer, adfærd, normer osv.
Knytter fortid og nutid sammen
Historiekultu r
Spor fra fortiden:
artefakter, byrum, ritualer, adfærd, normer osv.
Knytter fortid og nutid sammen
Fortalte historie (tolkning – iscenesættelse
af fortiden) Fortalte
historie (tolkning – iscenesættelse
af fortiden)
Historiebru g =
anvendelse af
historiekultur Historiebru
g =
anvendelse af
historiekultur
Behov Brug Brugere Funktion
At udforske, ”hvad skete der?”,
tolkninger
Videnskabeligt Historikere, undervisere
Verificering/falsificering, tolkning
At huske, at erindre, at glemme
Eksistentielt Alle Orientering, forankring, at skabe mening og
sammenhæng At genopdage Moralsk Veluddanne
de dele af befolkninge n
Rehabilitere,
restaurere, forsone
At opfinde, at konstruere, egen vinding
Ideologisk -politisk
Intellektuell e, politiske eliter
Legitimering, rationalisering At glemme, at
fortrænge
Ikke-brug Intellektuell e, politiske eliter
Legitimering, rationalisering At blive adspredt
og opmuntret,
Underholdend e, kommercielt
Alle At anvende historie i markedsføring og salg
Historiebrug - typologi
Eksempler på historiebrug
Dybbøl – Arnkil – Als - Knivsbjerg
Maj 1945 – eksempel på ikke-brug
Knivsbjerg Dybbøl
Arnkil
Underholdning – Kommerciel brug
Ole Bornedal: 1864
Vikinger - Normandiet
Læringsmålstyret undervisning – intention
En didaktisk model Læringsmål
Undervisnings- aktiviteter
Evaluering
Tegn på læring
Kompetenceområder og -mål
Færdigheds- og vidensmål efter 4. kl.
