Kopi fra DBC Webarkiv

(1)

Kopi fra DBC Webarkiv

Kopi af:

Tosprogede børn i skoler og daginstitutioner :

idékatalog om integration af tosprogede børn og deres

forældre i skoler og daginstitutioner

(2)

Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren.

www.dbc.dk

e-mail: dbc@dbc.dk

(3)

Tosprogede børn i

skoler og daginstitutioner

Idékatalog om integration af tosprogede børn og deres forældre i skoler og daginstitutioner

DANSK FLYGTNINGEHJÆLP INTEGRATION

(4)

Tosprogede børn i skoler og daginstitutioner Idékatalog om integration af tosprogede børn og deres forældre i skoler og daginstitutioner Udgivet af Dansk Flygtningehjælp, marts 2006 Tryk: Special-Trykkeriet · Byens Tryk, Viborg Oplag: 500 eksemplarer

Fotos: Klaus Holsting, Joachim Ladefoged, Hans Bo Pedersen og Dansk Flygtningehjælp.

(5)

3 Hvordan sikres de tosprogede børn et godt forløb i dag-

institutioner og skoler? Hvordan kan samarbejdet med deres forældre tilrettelægges? Hvad kræver det af foræl- dre, børn og institutioner? I denne pjece findes en række praktiske bud, som har til formål at hjælpe institutioner og skoler med at besvare disse spørgsmål. De praktiske bud i det følgende er ment som en guide til personale og ledelse i henholdsvis daginstitutioner og skoler/SFO.

Efter et fælles afsnit om afklaring af værdier er pjecen op- delt i to afsnit, et henvendt til skoler/SFO og et henvendt til daginstitutioner. Pjecen bygger på erfaringer opsamlet gennem projektet Aktive forældre i familie- og arbejdsli- vet, og er udført af Dansk Flygtningehjælp i samarbejde med forældre til tosprogede børn samt en lang række per- sonalegrupper ansat i Ringsted og Skovbo kommuner.

Projektet har været finansieret af Egmont Fonden og Mi- nisteriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration.

De tosprogede børns forældre ønsker ligesom alle andre forældre det bedste for deres børn, og det samme gæl- der personalet i institutioner og skoler. Derimod er der ikke altid enighed om, hvad ’det bedste’ er, eller hvad man mere konkret gør for at nå målet. Hvis forældrene ikke er vokset i op Danmark, har de ingen erfaring med værdier, normer og arbejdsgang i danske institutioner og skoler. Omvendt er hverken skoler eller institutioner vant til at skulle forklare præcist og i detaljer, hvorfor de arbejder, som de gør. Hvorfor er det fx godt, at børn er

udendørs året rundt? I mange daginstitutioner er det uden for diskussion. Det er ikke nødvendigt at begrun- de det – alligevel viser det sig, at personalets begrundel- ser spænder fra sundhedsfremme over pladsforhold i in- stitutionerne til (dansk) kultur. For forældre, som ikke er vant til, at udendørsliv er kulturelt eller sundheds- mæssigt foreskrevet, er det imidlertid vanskeligt at for- holde sig til, hvis det ikke forklares.

At få samarbejdet mellem institutioner/skoler og de tosprogede børns forældre til at fungere, kræver dialog og åbenhed fra begge sider. Det er en dobbelt læreproces, hvor forældrene på den ene side har behov for viden om, hvordan institutioner og skoler fungerer og ikke mindst hvorfor. Og hvor institutioner og skoler på den anden side har brug for at reflektere over og tydeliggøre normer, værdier og arbejdsrutiner.

Institutioner og skoler er forskellige og det samme gæl- der de tosprogede børn og deres forældre. Derfor skal det relativt omfattende katalog over praktiske bud i de to guides opfattes som inspirationsmateriale til institu- tionernes arbejde. Nogle af de praktiske råd er helt spe- cifikt møntet på den enkelte institutions arbejde, mens andre mest oplagt skal gennemføres i samarbejde med andre kommunale, private eller frivillige instanser.

På baggrund af projekterfaringerne ser det imidlertid ud til, at en afgørende forudsætning for at arbejdet kan lyk-

Baggrund

(6)

4

kes er, at ledelse og personalegruppe har en fælles og tydelig holdning til hvilke værdier, der kendetegner deres institution eller skole/SFO, og ikke mindst hvordan disse værdier afspejles i den daglige praksis.

Dette kan lyde selvfølgeligt, men det har i praksis vist sig at være vanskeligt for institutioner og skoler at tydeliggø- re deres værdier og disses gennemslag i praksis. Årsager- ne varierer: dels kan det i en presset hverdag være svært at finde tiden til dette arbejde, men dels er det også en udfordring at tydeliggøre, hvorfor og hvordan den praksis, der forekommer at være naturlig, er god og vigtig.

Udgangspunktet for denne pjece er, at det på længere sigt betaler sig at investere i dette arbejde Forældresam- arbejdet bliver mindre tidskrævende og fungerer bedre, børnene profiterer af det og personalets arbejdsvilkår forbedres.

Afklaring og værdier

Forudsætningen for at kunne udarbejde en integrationspolitik på en skole eller en daginstitution er, at personalet internt har afklaret hvilke værdier skolen/institutionen bygger på. Hvis man ikke er enige internt, er det

(7)

5 umuligt at formidle noget til udenforstående. Herud-

over kan en afklaring af værdigrundlaget bidrage til at gøre ledelse og personale opmærksomme på fordomme, vanetænkning, mulig diskrimination, sprogbrug mv. I den proces, der skal føre til denne interne afklaring, må der tages stilling til spørgsmål om, hvordan den interne kommunikation af værdigrundlaget til personalet sikres, i hvilket forum værdigrundlaget skal udarbejdes, hvad værdigrundlaget skal indeholde og endelig hvordan den eksterne kommunikation til forældrene bedst etableres.

Ejerskab

Når man udarbejder et værdigrundlag, er der altid risiko for, at det havner i en skuffe og bliver glemt. Det er vigtigt at hver enkelt lærer/pædagog føler ejerskab til vær- digrundlaget. Det kræver, at værdierne er vedkommende for den enkelte lærers/pædagogs hverdag og praksis og stiller endvidere store krav til formidlingen af værdi- erne internt i personalegruppen.

Tydelig ledelse

Sammensætningen af den arbejdsgruppe, der foretager den interne afklaring, er af afgørende betydning for værdi- grundlagets levedygtighed. Man må derfor tage stilling til i hvor høj grad henholdsvis ledelse, personale og forældre skal inddrages i processen. Det er vigtigt at alle medarbejdere får mulighed for at debattere udkast til værdigrund- lag, før det besluttes. Ledelsens udmeldinger og engagement i afklaringsprocessen er utrolig vigtigt for medarbej- dernes engagement, og ledelsen bør derfor altid markere, at udarbejdelsen af værdigrundlaget prioriteres højt.

Indhold og målgruppe

I udarbejdelsen af værdigrundlaget melder sig en række nye spørgsmål. Først og fremmest må arbejdsgruppen tage stilling til hvad det skal bruges til. Er det udeluk- kende et internt arbejdsredskab? Kan det bruges i dialo- gen med forældrene? Og i givet fald hvordan kan det bruges? Disse spørgsmål er af afgørende betydning for indholdet af værdigrundlaget.

Yderligere oplysninger

På hjemmesiden www.flygtning.dk/integration har Dansk Flygtningehjælp samlet en liste over materiale angående samarbejde med tosprogede samt integration i skoler og institutioner.

(8)

6

Tosprogede forældre som målgruppe

Et godt skoleforløb starter med en god skolestart. Det er vigtigt, at børnene fra starten føler, at deres skole er et sted, der er rart at være, og at de føler sig trygge ved de forventninger, udfordringer og krav, som skolen stiller til dem. En vigtig forudsætning for børnenes tryghed er, at forældrene også fra starten får et godt forhold til skolen og føler sig trygge ved skolens praksis og værdi- er. Skolen må være bevidst om at de budskaber, der sendes af sted, modtages meget forskelligt. Ressources- vage forældre er ofte meget usikre i forhold til deres barns skolegang og skolen kan derfor ikke forvente, at de altid formår at indgå i et ”normalt” skole-hjem samarbejde. Mange tosprogede forældres møde med den danske folkeskole er præget af, at de ikke kender skole- systemet, og er på vagt over for det ukendte. Ofte er det derfor nødvendigt præcist at forklare, hvad skolen forventer af børn og forældre, og hvad en dansk skoles værdier og pædagogiske metoder består af.

Det er afgørende, at forældrenes møde med folkeskolen bliver godt, og at der etableres et tillidsfuldt samarbejde.

Hvis forældrene har tillid til skolen bliver de fleste konflikter til dialog. Man bør huske på, at læreren er den stærke part i samarbejdet med forældre der ikke kender systemet, og derfor handler det i høj grad om at yde for- ældrene den støtte, der skal til, for at de får de nødven- dige redskaber til at støtte deres barns skolegang.

Det første møde

Kun de færreste og mest ressourcestærke tosprogede for- ældre vil få noget ud af et generelt introduktionsmøde for alle nye forældre. Det er derfor en idé, at skolen til- rettelægger et særligt introduktionsforløb med forældre til tosprogede børn, særligt hvis de ikke tidligere har haft børn i en dansk skole. Formålet med et sådant forløb er at afklare de gensidige forventninger til skolelivet.

Et sådant forløb kan arrangeres på flere forskellige må- der og bør foregå med tolk. Eksempler kunne være:

Møder med den enkelte familie.

Møder for en bestemt sproggruppe.

Kursusforløb fx over seks gange hver 14. dag om morgenen for bh-klasseforældre.

Mødrekursus.

Rundvisning på skolen.

Hjemmebesøg.

Hvilke emner bør behandles på det første møde Indholdet af det særlige introduktionsforløb tilrettelæg- ges med udgangspunkt i de konkrete forældres viden om skolen, ligesom dagsordnen på et første introduk- tionsmøde afhænger af, om der er tale om et møde med en enkelt familie eller et fællesmøde for en større foræl- drekreds. Vigtige temaer for et første møde kan være:

Integration af tosprogede i skole og SFO

(9)

7 Skolens/SFOens målsætning og regler.Forklar hvem

der bestemmer på skolen, og at det er obligatorisk for børnene at deltage i alle skolens aktiviteter. Fortæl hvad barnet skal have med i skole. Hvad er spisepraksis i skolen? Fortæl eventuelt også om andre praktiske emner som fx sygdom og ferier samt bestyrelsens, klasserådets og elevrådets funktion, om pædagogiske overvejelser og om hvor alsidigt, der arbejdes med børns læring samt det børnesyn det ligger til grund herfor. Forklar hvad børnene får ud af at gå i SFO. Sørg for at barnet og dets fremtid bliver det fælles fokus. Udlever fx ”Rettigheder og pligter i folkeskolen”, som findes på 11 sprog på Undervisningsministeriets hjemmeside:

http://pub.uvm.dk/2002/rettigheder/.

Barnets baggrund.Det er ofte vigtigt at vide noget om familiens sproglige, religiøse og kulturelle baggrund.

Spørg til hvor barnet er født, hvornår barnet kom til Danmark og hvilke(t) sprog der tales i hjemmet. Om begge forældre taler og forstår dansk. om der er speci- elle religiøse eller kulturelle hensyn, som familien forventer skolen skal tage.

Forældrenes viden om og forventninger til skolen.

Spørg hvad forældrene kender til skolen. Positive/nega- tive aspekter? Glæder barnet sig til at starte i skole?

Hvilke forventninger har forældrene? Afklar eventuelle misforståelser og udryd eventuelle myter og rygter.

Skolens forventninger til forældrene.Forklar hvad skolen forventer af forældrene, og hvordan de kan støtte deres barn (også uden danskkundskaber). Forklar at barnet ikke bør overhøre negativ omtale af skolen. Præciser at individuelle forældremøder er obligatoriske, uanset om det går godt eller skidt med barnet. Og at deltagelse i forældrearrangementer er en fordel, fordi det er godt at kende de andre børn og deres forældre.

Kontakten til skolen/SFO.Gør rede for, hvordan foræl- drene kan kontakte læreren (ikke kun via kontaktbogen), og i hvilket omfang de kan forvente, at læreren kontakter dem. Er det fx muligt at lægge en besked på skolens kontor og bede læreren ringe op? Fortæl at det er muligt at få tolkebistand. Vær åbne over for at lære- ren/SFO-personalet også kan kontaktes, hvis de er i tvivl om andre ting, der vedrører deres børn fx fritidsin- teresser eller opdragelse.

Om første skoledag og skoledagen generelt. Fortæl hvordan første skoledag foregår, og hvad forældrene kan gøre, hvis barnet græder eller er utrygt? (fx signalere, at de selv er trygge ved situationen). Hvor længe forældre- ne må blive i klassen sammen med barnet første dag, næste dag og evt. senere på skoleåret. Fortæl om de voksne, som barnet vil møde i den første tid og om den typiske skoledag. Fortæl om omgangsformen i klassen mellem barn og lærer og børn i mellem, og hvorledes

(10)

8

der arbejdes med dette (der oftest er meget forskelligt fra forældrenes barndom).

Om modtageklasse. Hvis barnet skal starte i en modtageklasse skal der bruges god tid på at forklare hvorfor, hvor- når og hvorledes barnet udsluses i en almindelig klasse.

Giv desuden anbefalinger til, hvorledes barnet kan komme i kontakt med danske børn fx SFO, fritidsliv.

Om skolebørns behov og forældrenes rolle.Fortæl hvor meget søvn et lille skolebarn skal have, og om at det er

vigtigt, at få sin morgenmad. Forældrene kan endvidere opfordres til at støtte barnets venskaber – ved deltagelse i legeaftaler, fødselsdage, udflugter etc.

Hvordan styrkes den løbende dialog med forældrene?

Forudsætningen for en god dialog mellem skole/SFO og forældre er at begge parter gensidigt forpligter sig på at gøre en indsats. Når det drejer sig om forældre med en anden kulturel baggrund er det meget væsentligt, at skolen gør sig klart, at forældrenes ønsker, holdninger og perspektiv på skolelivet ofte kan være meget ander- ledes. For nogen familiers vedkommende er der således helt andre problemer at kæmpe med end for en dansk familie. Det er derfor væsentligt at skolen også forsøger at se på hverdagen ud fra forældrenes perspektiv. Jeres problem kan virke meget lille i forhold til fx usikkerhed om familiens opholdstilladelse eller deres økonomiske situation i Danmark.

Værn om forældreautoriteten og følelsen af at det også er forældrenes skole.Det er vigtigt at signalere til både barnet og forældrene, at forældrenes beslutninger respekteres. I skal ikke træffe beslutninger for forældrene, men informere dem, således at deres valg træffes på et sagligt grundlag. Vis/gør forældrene op- mærksom på, at det også er deres skole. Spørg hvis de ikke dukker op til fællesarrangementer, og vær åbne

(11)

9 overfor kritik. Måske er der behov for justeringer. Lyt

til forældrenes bekymringer, behov og ønsker for deres børn. Fokuser på praktiske løsninger af fx bade- og påklædningsproblematikker, frem for at forsøge at ændre forældrenes opfattelse af, hvad der er 'rigtigt' eller 'normalt'. Henvis til www.skole-samfund.dk for forældreinformation på modersmålet.

Kontaktforældre.”gamle” forældre - både danske og tosprogede – kan opfordres til at fungere som kon- taktpersoner for nye forældre evt. i en begrænset periode. Forældre kan ligeledes opfordres til deltagelse i klasseråd eller bestyrelse. Hvis der er kampvalg, burde der være plads til en suppleant eller en to- sprogsrepræsentant.

Kommunikation.Kommunikationsformer er kulturelt og socialt betingede, og ofte anvender vi begreber og kommunikationsformer, der ikke nødvendigvis er lette at afkode for personer med en anden kulturel baggrund end dansk. Vær præcis og konkret, når I fortæl- ler om, hvordan det går med barnet. Giv eksempler og forklar tvetydige begreber fx trivsel og 'system- sprog' som specialklasse, skolepsykolog, differentieret undervisning, etc. Brug visuelle midler: tegninger, billeder, video. Hvis I er usikre på om forældrene har forstået hvad der er blevet sagt så bed forældrene op- summere hvad der er aftalt på et individuelt møde for at sikre, at I ikke har talt forbi hinanden.

Sprogproblemer, modersmål og specialundervisning.

Giv grundig information med tolk, hvis der er behov for specialundervisning og/eller undervisning i dansk som andetsprog. Hav en klar politik omkring brug af modersmål på skolen. Anbefal at forældrene vedlige- holder modersmålet. Henvis evt. til kendte offentlige eller private tilbud fx bibliotekets tilbud.

Faglig opkvalificering. Udnævn en fagkoordinator, der er ansvarlig for at holde kolleger ajour, og informer relevante samarbejdspartnere i kommunen herom. Inte- gration bør 'mainstreames', så det er et anliggende for alle skolens lærere/SFO personale (på linje med andre tværfaglige emner fx miljø eller ligestilling).

Kulturelle og religiøse holdningsproblematikker og synet på børneopdragelse. Ikke alle skolens ønsker og krav er til forhandling. Vær præcis og giv en god begrundelse, hvis et emne ikke er til forhandling.

Hold eventuelt dialogmøder for specifikke sprog- grupper med tolk om aktuelle problemstillinger: fri- hed/børns medbestemmelse vs. grænsesætning, op- dragelsesspørgsmål, konfliktløsning, forskellen på børns selvtillid og selvværd etc. Start med de fælles værdier og anerkend forældrenes ressourcer. Vær ær- lig. Hvis du er bange for, at forældrene vil straffe barnet fysisk, så fortæl dem om hvordan du synes, at de kan tale med barnet om sagen.

(12)

10

Lejrskoler, kristendoms- og seksualundervisning.

Nogle forældre er tvivlende og skeptiske overfor deres børns deltagelse i lejrskoler, kristendoms- og seksualundervisning. Inviter forældrene til at fortælle om deres religion i kristendomstimen og inviter for- ældrene til en samtale om fagets indhold, hvis de er i tvivl om barnets deltagelse. Tvivlende forældre kan opfordres til deltagelse i lejrskole og udflugter, og det er vigtigt at være åben for, at forældre kan låne undervisningsmaterialer (bøger, video) med hjem.

Lav en seddel til forældrene på modersmålet omkring lejrskolens formål, indhold og regler

(drenge/piger sover hver for sig, rygning og alkohol er forbudt, sengetider etc). Fortæl på en diplomatisk måde, at seksualundervisning er en obligatorisk del af undervisningen.

Inddrag forældrenes kulturelle baggrund på en posi- tiv måde og tag hensyn til religiøse højtider.Tag hensyn til religiøse begivenheder, når der planlægges forældremøder og -arrangementer. Spørg forældrene, hvordan højtiderne fejres, og ønsk dem en glædelig højtid. Vær kreativ mht. at inddrage forældrene i ar- bejdsdage, fællesspisning, musik, sang, dans, hi- storiefortælling, ordsprog, deres barndom i hjemlandet, skolen i hjemlandet etc. Få eventuelt tekster oversat til dansk.

Lektielæsning, uddannelse og fritidsliv.Henvis til kendte tilbud om lektielæsning. Udlever fx ’Der er mange måder, at støtte sit barns skolegang på’ (bilag 1) eller lignende skriftligt materiale, der kort og præ- cist fortæller hvad skolen forventer eller anbefaler. Få det oversat til modersmålet. Hjælp forældre, der søger kontakt med foreningslivet, tilbud om lektiehjælp eller viser anden interesse for at møde flere danskere.

Henvis evt. til en lokal frivilliggruppe (findes på www.flygtning.dk). Vejled den unge i samråd med forældrene omkring realistiske uddannelsesplaner.

Tosproget personale.Tosproget personale kan ofte være gavnligt i kommunikationen med tosprogede for- ældre. Afklar hvilken rolle og særlige kompetencer, de har, og informer forældrene herom. Lav jobbeskrivel- se. Det skal sikres at tosproget personale er fortrolige med skolens målsætning, politik, holdninger etc.

Konflikter.Brug eventuelt telefontolkning til at klare mindre problemer. I nogle tilfælde kan det være godt med anonym, ikke personlig kontakt til tolken. En anden mulighed er at tage på hjemmebesøg fx i starten og slutningen af skoleforløbet, for at tage eventuelle konflikter og misforståelser i opløbet.

(13)

11 Hvordan inddrages børnene bedst muligt i skolens

og SFOens liv?

Generelt bør skolen have samme forventninger og krav til tosprogede børn som til danske. Omvendt kan det være en god idé, at være ekstra bevidst om, hvordan man sikrer, at de tosprogede børn også føler et ejerskab til skolen, og betragter den som deres. Det indebærer fx, at skolen overvejer hvilke signaler, den sender ud:

Signalerer skolen stolthed over ’det internationale præg’, og ser lærerne de tosprogede som en udfordring eller en belastning?

Identitetsarbejde.Det kan være en god idé at styrke de tosprogede børns identitet, og gøre det klart at skolen interesserer sig for og respektere deres kulturelle baggrund. Det kan bl.a. gøres ved at udsmykke skolen med billeder og plakater fra forskellige lande, eller ved at lade oprindelseslandet eller området være emne i ge- ografi eller historie. Man kan også inddrage internationale temaer, der er relevante for de tosprogede børn (an- gående internationale temaer se fx www.frb-li.dk under 'dagligdag' og 'verden i skolen' eller www.integrationats- chool.net). En anden mulighed er at inddrage eventyr, digte og ordsprog fra oprindelseslandet i undervisningen, tage på besøg i en moske, eller lade en arabisk far fortælle om islam i religionstimen. Man kan også tage mad fra forskellige kulturer op som emne i hjemkund- skab, og snakke om hvem der laver maden, vasker op etc. derhjemme.

Respekten for kulturelle højtider. Tag hensyn til reli- giøse begivenheder, når der planlægges lejrskole, klassefester etc. (En kalender med alverdens helligdage (findes på www.kk.dk/buintegration) Husk at ønske barnet en glædelig fest i forbindelse med helligdage.

Respekter blufærdighedsgrænser. Respekter at elever kan have forskellige blufærdighedsgrænser. Tal med eleven om det frem for at tvinge barnet til at se nøgen- eller erotiske scener på billeder eller i film.

Man kan eventuelt kønsopdele seksualundervisning.

Giv eleverne en mulighed for at stille anonyme (relevante) spørgsmål. - fx bør piger i 11-12 års alderen ikke være bekymrede over, om de kan få børn eller om de mister mødommen ved at cykle eller ride.

Hensyn til sociale og juridiske forhold. Vær opmærk- som på, at nogle to-sprogede har ringe økonomiske vilkår, og derfor ikke har mulighed for at tage på spændende ferier. Der kan være grund til at nedtone ferieoplevelser som samtaleemne i klassen. Ved rej- ser til udlandet bør man også være opmærksom på, at der kan gælde særlige visumregler for elever med an- det statsborgerskab end dansk.

(14)

12

For at sikre at forældre får det samme svar fra skolens forskellige lærere og ved hvordan skolen forholder sig til en række konkrete spørgsmål bør diskussionen om skolens værdigrundlag tage stilling til den række af konkrete temaer der ofte optager tosprogede forældre. Det kunne være nedenstående temaer:

Skæve ferier.

Ramadanen og andre helligdage.

Kristendomsundervisning/kirkegang (alternativ undervisning?)

Idræt/svømning (alternativ undervisning?)

Hjemmekundskab (alternativ undervisning?)

Seksualundervisning.

^Musik.

Lejrskole/studieture.

Regler og gode råd omkring tolkning/faste regler for hvilke møder, der kæver tolk og hvilke materiale, der skal oversættes.

Brug af modersmål.

Procedure omkring ansættelse af og arbejdsvilkår for tosproget personale

Valg af undervisningsmaterialer, der tager højde for dansk som andetsprog.

Regler for visitation af tosprogede til specialundervisning.

Praksis ved mistanke om forestående eller allerede gennemført omskæring.

Bilag 1 Forslag til konkrete temaer til

afklaring i skolens integrationspolitik

(15)

13 Tosprogede forældre som målgruppe

De tosprogede børns forældre er lige så forskellige som andre forældre. Nogle er ressourcestærke og har ikke brug for ekstra opmærksomhed eller hjælp, mens andre har svært ved at få deres hverdag til at fungere. For en del af de tosprogede børns forældre gælder, at de ikke kender det danske daginstitutionssystem, de er ikke op- vokset med eksistensen af denne type institutioner, og de har ikke ældre børn, som har været i institution.

Introduktionen og det første møde

Hvis I ved, at nye børn er på vej, men endnu ikke har hørt fra forældrene, så tag kontakt til dem og bed dem komme på besøg. Forældrene ved fx ikke nødvendig- vis, at de forventes at tage kontakt til institutionen, når de har fået besked om at deres barn har fået plads.

Alternativt kan kommunen vedlægge informationen på modersmålet, når der sendes til daginstitutionstilbud til familien.

Det er en god idé at være tydelig og konkret, og bruge god tid på det første møde med de tosprogede børns for- ældre.

Hvis institutionen har mange børn fra bestemte sprog- grupper, kan det være relevant med en velkomstfolder på modersmålet. Indholdet kan fx være:

Institutionens adresse og telefonnummer, personalet

Hvem bestemmer? Bestyrelsens eksistens.

En typisk dag i institutionen – angivelse af tid for mad, leg, sove mv.

Praktiske informationer om skiftetøj, regntøj, ringe når barnet er syg, lukkedage, åbningstider og anven- delse heraf.

Traditioner og højtider, der fejres i institutionen

Indkøringsperioden

Klare forventninger til forældrene fx

- Samarbejde om barnet – deltagelse i forældremø- der, informere, spørge mv.

- Læse de daglige informationer - Sige goddag og farvel

Klare forventninger til barnet fx - Hvad kan barnet

- Deltagelse i aktiviteter

Og hvad kan familien forvente af jer? Kort om jeres værdier og hvordan de kommer til udtryk i dagligda- gen.

Henvis til virksomhedsplan eller personalet for yderligere oplysninger.

Det første møde dækker informationsmæssigt det samme indhold som velkomstfolderen, men dertil kommer at I har brug for en række oplysninger om barnet og familien. Det er som udgangspunkt en god idé at bestille tolk. Tal efterfølgende med tolken om, hvilke informationer forældrene eventuelt ikke fik med, så de kan gi-

Integration af tosprogede i daginstitutioner

(16)

14

ves senere. Brug så vidt muligt samme tolk i efterføl- gende samtaler med de samme forældre.

Vær opmærksom på at skabe en balance mellem jeres praktiske informationer om institutionen, informationer om barnet og forældrenes behov indsigt i institutionslivet.

Barnets baggrund.Tag udgangspunkt i praktiske oplysninger fx søskende, hvor er barnet født, hvem der passer/opdrager barnet derhjemme, taler og forstår begge forældre dansk? Hvilket sprog tales i hjemmet? Afklaring af barnets sproglige kompetence, brug evt. 'Spørg ind til sprogene' af Mette Isager.

Forventer forældrene at institutionen tager særlige hensyn, fx religiøse og kulturelle traditioner. Giv plads til at høre forældrenes syn på barnet og deres rutiner i forhold til barnet – der kan være stor forskel på barnesynet forældre og pædagoger imellem, hvilket er vigtigt at få afklaret.

Forældrenes forhåndsviden om institutionen.Afkla- ring af forældrenes forhåndsviden om institutionen (udrydde evt. myter). Spørg til forældrenes forventninger og undren – vis at de har ret til at 'blande sig'.

Fortæl om personalets uddannelse, herunder at personalet og en eventuelt tolk har tavshedspligt.

Indkøringsperioden

Vær meget opmærksom på, hvad forældrene har brug for, og vis forståelse for forældrenes situation, som i nogle tilfælde rummer en anden type vanskeligheder end I er vant til fra danske familier. Lad være med at hænge jer i bagateller i starten (fx manglende regntøj) og und- lad frem for alt, at tale med barnet om det. Giv tydeligt udtryk for jeres forventning om, at en af forældrene er til stede x antal dage i x antal timer. Vær åben overfor, at forældrene bliver længere, hvis de gerne vil lære noget mere om institutionens liv. Fortæl at I forventer, at barnet er udhvilet, når det kommer om morgenen, og at I mener det betyder, at det har sovet x antal timer. Lav aftale med forældrene om, at I kontakter dem, hvis barnet bliver ked af det og de må også meget gerne ringe.

Hvordan styrkes den løbende dialog med forældrene?

Forudsætningen for en god dialog mellem institution og forældre er gensidig forpligtelse og tillid. De tosprogede børns forældre kan i nogle tilfælde have andre syn på barndom og opdragelse end institutionen, og det kan udløse tvivl hos forældrene om jeres rutiner – og i nogle tilfælde også konflikter. Den løbende dialog, hvor foræl- drenes valg og kompetencer respekteres, kan medvirke til at konflikterne løses eller minimeres.

(17)

15

Kommunikation.Kommunikationsformer er kulturelt og socialt betingede og ofte anvender vi begreber og kommunikationsformer, der ikke nødvendigvis er lette at afkode for personer med en anden kulturel baggrund end dansk. Vær præcis og konkret, når I fortæller om, hvordan det går med barnet. Giv eksempler og forklar tvetydige begreber fx trivsel, og brug evt. visuelle midler: kropssprog, tegninger, billeder, video, etc. i kommunikationen med forældre- ne. Spørg hvis der er noget, I ikke forstår. Hvis I er usikre på, om forældrene har forstået, hvad der er

blevet sagt på et individuelt møde, så bed dem op- summere hvad der er aftalt for at sikre, at I ikke har talt forbi hinanden.

Værn om forældreautoriteten og følelsen af at det også er deres institution.Vis/gør forældrene opmærk- som på, at det også er deres institution. Spørg hvis de ikke dukker op til fællesarrangementer, og vær åbne overfor kritik. Måske er der behov for justeringer.

Lyt til forældrenes bekymringer, behov og ønsker for deres børn og vis forståelse - det er ikke nødvendig-

(18)

16

vis det samme som at være enig. Fokuser på praktiske løsninger af fx bade- og påklædningsproblema- tikker, frem for at forsøge at ændre forældrenes opfattelse af, hvad der er 'rigtigt' eller 'normalt'.

Kontaktforældre.”gamle” forældre – både danske og tosprogede – kan opfordres til at fungere som kontakt- personer for nye forældre evt. i en begrænset periode.

Fødselsdage og udflugter.Nogle forældre er tvivlende og skeptiske overfor deres børns deltagelse i fød- selsdage eller udflugter. Inviter tvivlende forældre med, eller fortæl om konsekvensen af deres fravalg og tal til hjertet snarere end fornuften (fx dit barn bliver ked af det, når..), men i sidste instans skal for- ældrenes valg respekteres. Ved ture med overnat- ning: sørg for at forklare om turen – hvorfor er det vigtigt at være med, hvor børnene skal sove, hvad de får at spise osv.

Vis interesse og respekt for familiens kulturelle baggrund.Undgå at holde forældremøder, når der er Ra- madan eller andre højtider. Vis interesse for familiens baggrund ved at hænge plakater op med genkendelige motiver o.lign., men vær opmærksom på ikke at afspejle stereotype opfattelser, så børn og forældre lukkes inde i en bås. ( Giv en forklaring til danske forældre ). Man kan også hænge kalender op med forskellige højtider. Vis i øvrigt opmærksomhed i for-

bindelse med helligdage (kalender findes på www.kk.dk/buintegration.).

Tosproget personale.Tosproget personale kan ofte være gavnligt i kommunikationen med tosprogede forældre. Afklar hvilken rolle og særlige kompetencer, de har, og informer forældrene herom. Det skal sikres at det tosprogede personale også er fortrolige med institutionens målsætning, politik, holdninger etc.

Konflikter.Brug eventuelt telefontolkning til at klare mindre problemer. I nogle tilfælde kan det være godt med en anonym og ikke personlig kontakt til tolken.

En anden mulighed er at tage på hjemmebesøg.

Tilbyd at hjælpe forældrene i spørgsmål om opdragelse.Søg at skaffe øget indsigt i forældrenes opfattelse af små børn. Det kan være svært at opdrage børn i et fremmed land. Forældrene er ofte bange for, at barnet bliver 'opslugt' af den nye kultur, som forældrene ikke kender eller kan overskue. Giv forældrene gode råd, men respekter også deres egne synspunkter. Fortæl forældrene om mulighederne for samvær med danske børn til styrkelse af sproget fx i gymnastikforeninger.

Giv forældrene ideer til fritidsaktiviteter sammen med deres børn. Ude og hjemme. Hjælp forældre, der sø- ger kontakt med foreningslivet, eller viser anden interesse for at de og deres børn skal møde flere danskere.

Find frivilliggrupper på www.flygtning.dk.

(19)

17

Institutionen og de sociale myndigheder.Afklaring af personalets kompetencer og grænser mellem 'social instans' og daginstitution. Hvem kan personalet hen- vise til? Udnævn eventuelt en 'fagkoordinator', der er ansvarlig for at videregive information og viden til kollegerne og informer de relevante samarbejdspartnere i kommunen herom. Der bør ske en 'mainstrea- ming' af integrationsspørgsmål, dvs. det er et anliggende for hele personalet.

Inddragelse af børnene

Generelt bør institutionen stille de samme forventninger og krav til tosprogede børn som til danske. Omvendt kan det være en god idé, at være ekstra bevidst om, hvordan man sikrer, at de tosprogede børn også føler sig trygge. Det indebærer, at institutionen overvejer, hvilke signaler den sender ud: Signalerer institutionen fx stolthed over ’det internationale præg’, og ser pædagogerne de tosprogede som en udfordring eller en belastning?

Identitetsarbejde.Det kan være en god idé at styrke barnets identitet og selvværd med identifika- tionsarbejde fx ved at skabe sammenhæng mellem hjemmet og institutionen. Det kan ske ved fx ved at bruge Kaj & Andrea/ Bamse & Kylling til at trø- ste med, og samtidig opfordre forældrene til at se børnetimen med samme figurer. Man kan også have rum, udsmykning, udklædningstøj el.lign., som bør-

nene kan kende fra deres hjem, eller fortælle eventyr der er genkendelige fra forældrenes hjemlande.

Gør andre børn interesseret i det flerkulturelle. Støt barnet i at kunne begå sig i to kulturer ved at samarbejde med, prøve at forstå samt respektere foræl- drene og deres baggrund.

Familiens forventninger til barnet kan være anderle- des fx i forhold til yngre søskende.Har institutionen gjort sig tanker om større søskendes ansvarlighed over for nye børn? Kan det hæmme udviklingen af det yngste barn?

Tosprogede medarbejderes særlige funktion.Samvær med tosprogede medarbejdere og andre tosprogede børn skaber identifikation og tryghed hos børnene (også selvom de ikke har samme nationalitet). I spi- sesituationer kan det fx få børn til at spise ” fremmed mad ”

Håndtering af sproglige barrierer.Der er forskellige måder at hjælpe børnene med at blive inddraget i lege, selvom de måske ikke kan dansk. Brug visuelle midler frem for verbale gentagelser og lav lege, danse, sange mv. med fokus på det nonverbale sprog. Vær opmærk- som på at inddrage tosprogede børn i de danske børns leg så sproglige og sociale kompetencer udvikles

(20)

18

Skæve ferier.

Ramadanen og andre helligdage.

Institutionens udeliv (herunder krav til påklædning).

Mad og fødevarer i institutionen.

Overnatningsture.

Regler og gode råd om tolkning/faste regler for hvilke møder, der kræver tolk og hvilke materialer, der skal over- sættes.

Brug af modersmål.

Sprogstimulering i institutionen.

Procedure omkring ansættelse af og arbejdsvilkår for tosproget personale.

Bilag 2 Forslag til konkrete temaer til

afklaring i institutioners integrationspolitik

(21)

Sørg for at dit barn møder udhvilet og til tiden hver 19 morgen. Små skolebørn har brug for 10-11 timers søvn hver nat.

Din barn skal have morgenmad inden det går i skole og medbringe en sund madpakke.

Familien skal forsøge, at holde ferie samtidig med skolerne ferie.

Hjælp dit barn med at indhente det forsømte ved fravær.

Deltag i alle møder og arrangementer på skolen for at vise dit barn, at skolen er vigtig.

Vis dit barn, at du har tillid til skolen ved aldrig at omtale skolen, lærerne eller klassekammeraterne ne- gativt medens barnet er tilstede.

Lad dit barn deltage i alle skolens ture og arrangementer, så barnet får så stort et fagligt og socialt ud- bytte af skolen som muligt og føler sig som en del af skolens liv.

Hæng skoleskemaet op i hjemmet.

Spørg hvad dit barn har lavet i timerne og hvem dit barn har leget med.

Støt barnet i legeaftaler i og udenfor hjemmet.

Støt dit barn i deltagelse i fritidsaktiviteter.

Sørg for at barnet har ro til lektielæsning og ved sen- getid.

Find ud af sammen med barnet om det har lektier for.

Kig i bøgerne og se på skoleskemaet til næste dag.

Lad dit barn læse højt og fortælle hvad hun har læst evt. på modersmålet.

Forklar ord og begreber hun ikke forstår – gerne på modersmålet.

Lad dit barn skrive spørgsmål til læreren, hvis der er noget I ikke kan forstå.

Du skal opfordre dit barn til altid at spørge læreren hvis der er noget hun ikke forstår.

Spørg dit barn om det blev forklaret af læreren.

Læs højt for dit barn - gerne på modersmålet.

Spil forskellige spil med dit barn fx 'Yatsy' der styr- ker regning og matematik

Hvis I har behov, så spørg på skolen, hvor der findes lektiehjælp

Spørg dit barn hvordan hun har det i klassen. Bed læ- reren om hjælp, hvis barnet ikke trives.

Hjælp dit barn med at huske gymnastiktøj og hånd- klæde

Spørg efter sedler eller beskeder i kontaktbogen.

Vær opmærksom på skolens regler vedr. sygdom og ferier uden for skolernes ferie.

Vil du tale med lærerne kan du ringe til skolens kontor. Spørg ALTID når der er noget du ikke forstår.

Bed om tolk, hvis du vil være 100% sikker på at for- stå og blive forstået.

Bilag 3 Materiale til forældrene

DER ER MANGE MÅDER AT STØTTE SIT BARNS SKOLEGANG PÅ: SOCIALT · FAGLIGT · PRAKTISK

(22)

DANSK FLYGTNINGEHJÆLP INTEGRATION

Dansk Flygtningehjælp Distrikt Sjælland Jernbanegade 23B 4000 Roskilde Tlf. 4632 0200