LOVNR. 258 AF 28. JUNI 1920 OM

NR. 258 AF 28. JUNI 1920 LOV

OM

INDFØRELSE AF DANSK PERSONRET, FAMILIERET OG ARVERET I DE SØNDERJYDSKE LANDSDELE

MED NOTER OG SAGREGISTER

f

VED PROFESSOR, DR. JURIS

H E N R Y U S S I N G

K Ø B E N H A V N

TRYKT HOS J. H. SCHULTZ A/S

1920

Lov Nr. 258 af 28. Juni 1920 om Indførelse af dansk Personret, Familieret og Arveret i de sønderjydske Landsdele, med Noter og Sagregister.

Ved Professor, Dr. juris Henry Ussing.

Anm. M edens S øn d erjy lla n d før 1864 ikke j havde fæ lles P riva tret med K on g eriget, vil dansk Privatret nu b live in dført i de søn der­

jy d sk e L an dsdele i L øbet af kort Tid. Dette sker ved en R æ k k e L ove, h voraf de to v ig ­ tigste er denne L. og den sam tidige L. 0111 In d førelse af dansk F orm u eret i de sdj.

Ldsd. F or at g ive B efolk n in gen L ejligh ed til at læ re dansk R et at kende, før den træ der i K raft, opstiller b e g g e L ove den H ovedregel, at dansk R et først kom m er til at g æ ld e i de sdj. Ldsd. den 1. Januar 1922. Tiden fra L o­

venes Ik rafttræ den (28. Juni 1920) til 31. D e­

cem ber 1921 er altsaa en O v e r g a n g s t i d , i hvilken Privatretten paa de fleste Punkter ikke forandres. P aa den anden Side skal fra 1. Januar 1922 alm in delig dansk R et gæ lde j undtagen paa enkelte Punkter.

H vad der gaar ind under denne L ov, frem - gaar af O versk riften , se n æ rm ere § 1\ L o­

vens »S k elet« dannes af § § 1, 2, 42 og 67, der in deh older H ov ed reg lern e. L ov en s første H o - . vedafsnit ( § § 2— 41) in deh older de R eg ler, der g æ ld er i O vergangstiden , det andet H o­

vedafsnit ( § § 42— 66) de R eg ler, der skal g æ l­

de eftér 31. D ecbr. 1921. F or at udfinde, hvad 'der, g æ ld e r |i O ¡v e g a n g s t i d e n (før 1922), beh øv er man derfor kun at læ se § § 2— 41. § 2 er H ov ed reg len for O vergangstiden og maa stedse haves i E rin dring ved L æ s­

ningen af § § 3— 41. F or ret at forstaa disse sidste § § maa man derfor n ø je sæ tte sig ind i ; Noterne til § 2. E f t e r O v e r g a n g s t i - ! d e n s U d l ø b m aa R eg lern e søges i § § 42

— 66, og H ov ed reg len her er § 42, der n øje maa m æ rkes (m ed N oter) og erindres ved Læ sningen af de ø v rig e § § .

Om L ovens T i l b l i v e l s e skal følg en d e i O plysn in ger gives. U dkastet til L oven er u d- ; arbejd et af et U dvalg, der i E fteraaret 1919 blev nedsat af det m idlertidige Ministerium for søn d erjy d sk e A n lig g en d er efter F orhand­

ling med Justitsm inisteriet. U nder A rbejdet, der strakte sig over ca. 5 M aaneder, forhand­

lede U d v alget saavel med sa gk y n d ige Søn der­

jy d er, navnlig V æ lg e rforen in g en s R etsudvalg, som m ed andre L ov u d v a lg og en R æ k ke dan­

ske M yn digheder, derunder først og frem m est Justitsm inisteriet, igennem h vilk et F orslaget blev frem sat for R igsdagen, ledsaget af U d­

valgets B em æ rknin ger.

D enne L ov u d g a v e in deh older ikke nogen : Frem stilling af hidtil gæ lden de R et eller af

dansk R et i A lm indelighed. H erom maa hen­

vises til andre V æ rk er. O plysning om dansk Rets R eg le r faas bedst i P rof. V. B entzons straks n eden for næ vnte B øg er. A f de m ere popu læ re F rem stillinger kan næ vnes P rof. H.

M unch-P©tersens »Den b o rg e rlig e R et« (4.

Fdg., 1917). F or hidtil g æ lden de Rets V e d - li om m ende maa henvises til de alm indelige L æ reb øg er og K om m entarer til B. G. B. O p­

lysning om de sæ rlige slesvigsk e R e tsre g ­ ler, der var gæ lden de ved Siden af B. G. B., kan søges i K ahlers n ed en for n æ vnte V æ rk.

Af V æ rdi navnlig for dem, der k en d er dansk Ret, er ogsaa Dr. Cohns O versig t (se n df.)

Til O plysn in g skal endnu bem æ rkes, at der i A n m æ rk n in ger til fo rsk e llige § § er g i­

vet en B eh an dling af adskillige Spørgsm aal, der ik k e sæ rlig er omtalt i L oven, m edens Fortolk n in gen og F ork larin gen af L o v re g le r ­ ne in deh oldes i de Noter, der knyttes til selve Lovteksten. I Noter og A n m æ rkn in ger ben yt­

tes følg en d e F o r k o r t e l s e r :

B. G. B. b ety d e r: B ü rgerlich es G esetz­

buch für das deutsche R eich v. 18. A u g. 1896.

B en tzon AR. b etyd er: V. B en tzon : Den danske A rveret, 1910.

Ben tzon FR . b e ty d e r: V. B en tzon : Den danske Fam ilieret, 2. U dg. 1916.

B en tzon PR . betyd or: V. B en tzon : P er­

sonretten (1916— 1918).

Best. b ety d er: B estem m else(n ), B estem ­ m e ls e r n e ).

Cohn b e ty d e r: Dr. juris N. C ohn: O versigt ov er d e v igtig ste F orsk ellig h ed er m ellem den i Søn derjylla n d gæ lden de og den danske Privatret, 1919.

de sdj. Ldsd. b ety d er: de søn derjydsk e Landsdele.

Form ueretsi. b e ty d e r: L ov a f 28. Juni 1920 om In dførelse af dansk F orm ueret i de sdj. Ldsd.

Fr. b ety d er: F orordn in g.

Ikrafttr. b e ty d e r: Ikrafttræ den.

Indf. b ety d er: In dførelse.

K ah ler b e ty d e r: Dr. jur. Otto K äh ler: Das Sch lesw ig -H olstein isch e Landesrecht, G lü ck­

stadt 1908.

L. b etyd er: Lov. [Naar ikke andet frem - gaar af Sam m enhæ ngen, b etyder det L. om Indf. af dansk P erson ret m. m.]

Mot. betyd er: B em æ rk n in gern e til L o v ­ forslaget.

B e g g e D ele findes i R igsdagstidend e 1919 - 2 0 , T illæ g A Sp. 7337 ff.

Pkt b e ty d e r : Punktum.

PL b e ty d e r : Plakat.

R etsp leje-In d fl. b e ty d e r: L ov a f 28. Juni 1920 om Indf. af dansk R etsp leje i de sdj.

Ldsd.

Til F ork larin g af H e n v i s n i n g e r n e m e d d e le s :

§ 21, § 22 b etyd er: § 2 Note 1, § 2 Note 2.

§ 3.1°, § 3.2° b e ty d e r: § 3, 1ste Stykke, § 3, 2det Stykke (af L ovteksten).

§ i .

I de sønderjydske Landsdele1 skal dansk Personret, Familieret og Arveret2 indføres i Overensstemmelse med nedenstaaende Regler3.

1. L. g æ ld er kun fo r de Landomraalder, d er er ov erd ra g et til Danm ark ifø lg e F red s­

traktaten i V ersailles af 28. Juni 1919, Art.

110, sidste Sæ tning, jfr. L. 9. Juli 1920 om Indlem m else af de sdj. Ldsd. § 1; men den vil væ re at anvende af D om stolene i det ø v ­ rige Danmark, naar det til A fg ø re lse fo r e lig ­ gen de F orh old efter dansk Rets G rundsætnin­

ger skal bedøm m es efter den i de søn d erjy d ­ ske Landsdele g æ lden de R et (se § 404). Best.

i § 40.2° maa anvendes af alle Landets D om ­ stole.

2. D isse 3 U dtryk maa forstaas efter dansk ju ridisk S p rogbru g. Til Sam m enligning med tysk S p rog bru g kan oplyses, at de 3 U dtryk tilsammen om fatter, hvad der behandles i B.

G. B. IV og V B og (Fam ilienrecht, E rbrech t) samt i 2 T itler af I B og , nem lig § § 1— 20 (N atürliche P erson en ) o g § § 104— 115 (G esch ä ftsfä h igkeit). I A lm in deligh ed m edta­

ges under dansk P erson ret ogsaa de ju ridisk e P erson er (B. G. B. § § 21— 89); m en L. om ­ fatter dem ikke, idet R e g lern e derom findes i andre L ove, navnlig Form ueretsi. § § 7 og 23 (F oren in g er og S tiftelser). T il G engæ ld in de­

holder L. n ogle Best., der falder u denfor de 3 D iscipliner, nem lig dels en R æ k k e processu el­

le Best., der staar i F orbin delse m ed dens Em ner (§ § 3, 4, 12, 23.2°), dels en R e g el, der

om fatter hele den internationale Privatret (§ 40).

3. L. er traadt i K raft 28. Juni 1920 (se § 671). F ortolk n in gen a f L.s Best. m aa ske ef­

ter dansk Rets G rundsæ tninger. Det m aa im id­

lertid m æ rkes, at L oven ikke har tilsigtet en fu ldstæ n dig o g detailleret O rdning a f alle ved R etso v erg a n g e n opdu k k ende S p ørgsm aal;

man er gaaet ud fra, at den næ rm ere G en­

nem førelse af L ov re g lern e og T ilpasnin gen af ny og gam le R e g le r i vidt O m fang kunde overlades de retsu døven de M yndigheder. D er­

næst har det i den forh old svis k orte Tid, i hvilken L.s U da rb ejdelse maatte tilendebrin ­ ges, ikke v æ ret m uligt at g øre L.s R eg le r saa gode og klare som øn skeligt. A f disse Grunde m aa de retsu døven de M yn digheder føle sig n oget friere stillet end ov erfor andre L ove, især h vor L. kun ufuldstæ ndigt klarer Sam m enspillet m ellem ny o g gam le R eg le r.

R etsu døvern e m aa ik ke fø le sig for stærkt bundne af O rdenes bog sta v elig e B etydn in g eller gaa ud fra, at L.s U dtryksm aade er gan­

ske konsekvent, men maja altid søg e at finde L.s praktisk forn u ftige Form aal. M otivernes U dtalelser vil det væ re naturligt at tillæ g g e sæ rlig V æ gt. D et væ sen tlige Indhold af M o­

tiverne er in darbejdet i n æ rvæ ren de F rem ­ stilling, der i store S tykker h viler paa dem.

M idlertidige B estem m elser (§§ 2— 41).

§ 2 .

Indtil Udgangen af Decem ber 1921 bliver de hidtil gældende R egler1 i Kraft, forsaavidt de ikke ophæves eller ændres2 ved Bestemmelserne i §§ 3— 4 l3 eller andre særlige Bestemmelsei4.

1. d. v. s. om P erson -, F am ilie- og A rveret (§ l 2). H ovedm æ n gden af disse findes i de

§ l 2 næ vnte S tyk ker af B. G. B. m ed dertil h øren de Best. i »E in fü h ru n gsgesetz« af 18.

A u gust 1896 og den preussiske »A u sfü hru ngs­

gesetz« af 20. Septem ber 1899. »H idtil g æ l­

den d e« b etyd er her og i hele L.s første Af- i snit ( § § 2— 41) de R eg ler, der gjaldt før L.s

Ikrafttr. (28. Juni 1920). ¡

2. P aa alle d e Punkter, h vor der ikk e er g ivet nye R eg ler, g æ ld er de æ ldre altsaa u fo r- j andret, jfr . Anm. foran § 1.

3. § § 3— 41 gør en R æ kk e U n dtagelser ;

fra H ov ed reg len i § 2, jfr. Anm. foran § 1.

Best. i § § 3— 41 er traadt i K raft 28. Juni 1920 (se § 671) ; de taber — m ed enkelte U nd­

ta gelser — deres G yld igh ed m ed U dgan gen af A aret 1921 (se § 423). R æ k k e fø lg en af Best. i § § 3— 41 er i H ov ed sa gen den samme som i B. G. B. Paa de forsk ellige i § l 2 omtalte D iscipliner ford eler § § 3— 41 sig saa- le d e s : P erson ret § § 4— 6, 24— 30 og til Dels

§ § 3 og 41, F am ilieret § § 7— 23 og til Dels

§ § 3 og 41, A rveret § § 31— 39, International P riva tret o. 1. § 40.

4. d. v. s. B estem m elser i andre L ov e eller

g yld ig e A n ordninger. At visse æ ldre R eg le r kan æ ndres ved A nordning, hjem les dels ved L.s § § 4 o g 12 (se disse), dels ved L. 28.

Juni 1920 in deh olden de n ogle Best. vedr.

L ov giv n . og Forvaltn. i de sdj. Ldsd. § 1.2°, h v orefter »Bestem m elser, som er udstedte efter den 11. N ovem ber 1918 eller i H enhold til den F orbu ndsraadet ved tysk R ig slov af 4. A u gust 1914 tillagte B e fø je lse , kan oph æ ­ ves ved k o n gelig A n ordn in g «. Iø v rig t maa I det ¡antages, at en A n ordning kan æ ndre alle ! d e Best. i hidtil gæ ld en d e Ret, der er givet j ved A n ordning eller, hvad der næ rm est sva­

rede hertil. A f an dre L o v b e s t . , d e r b ø ­ r ø r e r P e r s o n - , F a m i l i e - o g A r v e - | r e t t e n i O v e r g a n g s t i d e n , m aa n æ v ­ nes: Form ueretsi. § § 7 og 23 (se § l 2) ; L.

om Indf. a f dansk S ølovgivn . § 1 (se § 310), ! L. om Indf. af dansk L ovgivn . om F orfa tter- ret m. m. (se § 81 Anm., § 33 Anm. 1 i Slutn.), ' L. indeh. n ogle Best. vedr. L ov g iv n . og F o r ­ valtn. § 3 (se § 43), L. om det offen tlige F at­

tigvæ sen m. m. § 2 (se § 13 Anm. samt L.

om Indf. af dansk R etsp leje (R e tsp leje -In d fl.) !

§ § 2, 12, 15, 20 og 23— 29. Ang. In dholdet |

af disse § § bem æ rk es: § 2.5° æ ndrer de to F orm er for Y ilje s e rk læ rin g e r, der kaldes

»gerich tlich e od er n otarielle B eurkundung«, og »öffen tlich e B eg la u b igu n g«, saaledes at der i Stedet kræ ves A ttest ved Notarius publicus.

§ 12 opreth older den tysk e C ivilprocesordn in g

§ 627, h vorefter R etten under Sag om Æ g te ­ skabs O pløsning kan træ ffe m idlertidige Best.

om U n derholdspligt o g F oræ ld rem a gt og om, at Æ g tefæ lle rn e kaim b o h ver fo r sig. § 15 giver processu elle R e g le r om S ager, der gaar ud paa D ødserk læ rin g af forsvun dn e P e rso ­ ner. (D e m aterielle R e g le r herom i B. G. B.

§ § 13— 19 og i B u n desratsverordn. 18. A pril 1916 bliver i K raft i O verga n g stiden ). § 20 lader en »F orsik rin g paia Æ re og Sam vittig­

hed« træ de i Stedet fo r »OffenbaTungseid«

og F orsik rin g »an Eidesstatt«. D e ø v rig e § § i R e tsp leje-In d fl. om tales i det følg en d e, nem­

lig § 23 (§ 33 Anm. 2 under a), § 24 ( § 48),

§ § 25— 26 ( § 33 Anm. 1 og 2), § 27 (§ 11 Anm., § 335), § 28 (§ 331), § 29 (§ 36 Anm .) A lle de ovenn æ vnte L ov e er af 28. Juni 1920 undtagen L. om Indf. af L ov giv n . om F o r ­ fatterret m. m., der er af 30. Juni.

§ 3.

Formynderskabsrettens Beføjelser og Pligter gaar over til Amtmanden i de Til­

fælde, der omhandles i »Bürgerliches Gesetzbuch« af 18. August 1896 (i det følgende be­

tegnet som B. G. B .) §§ 1304, 1308, 1337, 1357, 1358, 1379, 1402, 1447, 1451, 1595, 1612, 1635, 1636 og 16851. Iøvrigt gaar de over til Underretsdommeren2. Denne handler som administrativ A utoritet (Underøvrighed) i de Tilfælde, hvor tilsvarende Handlinger efter dansk R et er Øvrighedsforretninger3; i andre Tilfælde kan Underretsdommerens Afgørelse paakæres4.

Tilsynet med umyndige udøves af Underretsdommeren paa det Sted, hvor den umyndige bor, og i Tvivlstilfælde af den Underretsdommer, Justitsministeren udpeger.

For um yndiggjorte Personers Vedkommende medfører den umyndiges Flytning ikke Flytning af Tilsynet.

I K raft bliver §§ 51, 52, 54 og 61 i Rigsloven af 17. Maj 1898 om den frivillige Retsplejes Anliggender5. B. G. B. § 1789 ophæves6.

Er der ved denne Lovs Ikrafttræden paabegyndt Sag for Formynderskabsretten, paahviler det Underretsdommeren i den danske Retskreds, i hvilken den Underret, dei hidtil har behandlet Sagen, havde Sæde, at drage Omsorg fo i, at Sagen overføres til videre Behandling i Overensstemmelse med foranstaaende Regler7. Har Formynderskabsretten Sæde udenfor de sønderjydske Landsdele, og maatte Sagen af internationale Hensyn blive afvist eller afgivet til de danske Myndigheder, kan den overføres til den U n­

derretsdommer8, som Juøtitsministeren bestemmer dertil.

De Afgørelser i Formynderskabssager, som er truffet af de hidtilværende R ettei (Formynderskabsretten eller højere R et)9, kan indbringes for overordnet dansk R et i Overensstemmelse med Reglerne i Loven om Indførelse af dansk R etspleje i de sønder*

jydske Landsdele § 11; de sammesteds givne Regler om Sager, der ved Lovens Ikraft*

træden maatte være indbragt for højere R et, finder tilsvarende Anvendelse paa For*

mynderskabssager.

Dansk Rets Regler om Tinglæsning af Umyndiggørelsesdekretei finder ikke Anvendelse10, hvorim od Dekreter, der afsiges efter Lovens Ikrafttræden, kundgøres i Statstidende11.

1. § 3.1° erstatter F orm ynderskabsret med Am tmand og U nderretsdom m er, de M yndig­

heder, der i dansk R et har tilsvairende Funk­

tioner, og fo rd e le r F orretn in gern e m ellem dem efter lign ende G rundsæ tninger som i dansk R et, dog med den v ig tig e U ndtagelse, at A m t­

manden ikke bliver Pupilautoritet. D e F u n k - ¡ tioner, L. tillæ g g e r Am tmanden, er fø lg e n d e : a) T illadelse til Æ gtesk a b, naar F oræ ld re el.

F orm ynder n æ gter Sam tykke (1304, 1308, jfr.

1337 om e fterfølg e n d e G odk en delse), b) T il­

ladelse til en Æ g tefæ lles R etshandler, h vor j den anden n æ g ter fornøden t Sam tykke (1358.2°, i 1379, 1402, 1447, 1451), c) O m stødelse af Æ g te - , mandens B estem m else om hel eller delvis : O ph æ velse af H ustruens »S ch lü sselgew alt« j

(1357), d ) B em yn d ig else til, at Æ gtem anden opsiger Hustruens A rbejdsk on trak t (1358.1°), e) A fg ø re lse a f T vist m ellem B ørn og F o r - 1 æ ldre om, h vorledes U n derhold skal ydes i (1612, der iø v rig t kun bliv er i K raft for B ørn ov er 18 Aar, se § 15.2° n df.), f) B estem m else om F oræ ldrem a gten ved Skilsm isse og S e­

paration ( § § 1635, 1636, 1685, 1586), g ) T il­

ladelse til, at en u m y n d igg jort Æ gtem ands Form ynder an fæ gter Æ g th ed en af Hustruens Barn (1595). O ver Am tm andens A fg ø relser vil der kunne klages til Justitsm inisteren.

2. forsaavidt de ikke ved sæ rlig B estem - | m else tillæ g g es andre, se navnlig § 18. U n- j derretsdom m eren har alle Funktioner som P u - pilaiutoritet, ogsaa dem, der efter dansk R et udøves af Am tm anden, se Note 1.

3. L. har ikk e v ille t fore g rib e A fg ørelsen ! a f Spørgsm aalet, om U nderretsdom m erens F orretn in ger vedr. V æ rg etilsy n efter dansk R et er adm inistrative. H vis dette antages (hvad det vistnok b ø r !) , m ed fører den her givn e R e g el, at U nderretsdom m erens h erom - : handlede Funktioner næ sten alle er adm ini- j

strative, h vora f følg er, at der over hans A f­

gørelser kan klages til Am tm and og Justits­

minister. Ju dicielt han dler U nderretsdom m e­

ren d o g ialtfald ved fo re lø b ig U m yn diggørelse (B. G. B. § 1906, jfr. L. om Rettens P le je

§ 459.3°) og vistnok i det T ilfæ ld e, der om­

handles i L.s § 17.2 Pkt. (§ 172).

4. efter R eg lern e i L ov om Rettens P le je smh. m. R etspleje-Tndfl. (sml. navnlig dennes

§ 1.1°, § 2.1°).

5. H eraf fø lg e r m odsæ tningsvis, at de øv ­ rige R e g le r om F orm ynderskabssager i den næ vnte L. falder bort. Sagern e maa, hvor in gen sæ rlig R e g e l er givet, behandles efter

dansk Rets R eg ler. D e Best., der holdes i K raft, h æ n ger sammen m ed de m aterielle R egler, der b liver i K raft. § § 51— 52 afgør, i hvilket Ø jeblik D ekreter om F oræ ld rem a g- tens Suspension (»R u hen der elterl. G ew a lt«) og om fore løb ig U m yn d ig gørelse træ der i K ra ft; § 54 bestem m er, at F orm yn dersk a bs- retten (nu U n derretsdom m eren ) evt. kan fo r­

dre et Sik k erh edsh ypotek lagt paa F orm yn ­ derens faste E jendom el. S k ib ; § 61 om hand­

ler V irk n in gen af en fo re lø b ig U m yn d ig gø­

relse, der atter ophæ ves.

6. Den fastsæ tter F orm en for B esk ikk else af F orm ynder. I Stedet m aa frem tidig anven­

des dansk R ets F orm for V æ rg eb esk ik k else.

H vornaar F orm y n d er skal beskikkes, a fg øres v ed b liven d e efte r æ ldre Rets R e g ler, jfr . § 24 Anm.

7. Sagen overgaa r derfor i Aim. til adm i­

nistrativ B eh an dling (jfr . Note 3), hvis den ikke før L.s Ikrafttr. er a fg jo r t i første Instans (§ 3.5°).

8. E fter U nderretsdom m er burde v æ re ind­

fø je t »eller Am tm and«, idet Sagen bør ov e r- I føres til en Am tmand i de T ilfæ lde, der om­

handles i § 3. 1. Pkt.

9. I F orm ynderskabssager gik Appellen fra Landretten til »K am m ergerich t«. R e g len i R e tsp leje-In d fl. § 11 m aa d erfor anvendes, som om der stod K am m erretten i Stedet for O verlandsretten i K iel. H jem vises Sagen fra Landsretten, maa R etsp leje-In d fl. § 11.4° for­

m entlig anvendes saaledes, at Sagen h jem ­ vises til en U nderret og ikke gaar over til adm inistrativ B ehandling.

10. T in glæ snin g skal ov erh oved et ikke ske, h eller ikke ved fo reløb ig U m yn d ig g ørelse;

Best. om T in glæ sn in g i L ov om Rettens P leje

§ 459.3° fin der saaledes ikke A n vendelse. Ind­

førelse i G rundbogen kræ ves h eller ikk e. D er­

im od maa der k ræ ves R eg istrerin g efter R e g ­ lerne i den danske S k ibsregistrerin gslov, idet denne L. er sat i K raft ved L. om Indf. af dansk S ølovg . § 1; R eg istrerin g af U m yn dig- g ørelsesd ek reter v il ikke kunne ske, saalæ nge et Skib kun er »fo re lø b ig registreret« i H en- i hold til sidstn. L.s § 4, idet den forelø b ig e . R eg istrerin g kun har offen tlig retlig B e ty d - j ning.

11

.

I dens U ndladelse vil ikke m ed føre, at Um yn­

d ig g øre lse savner V irkn in g o v erfo r g od tro-

! en de M edkontrahent.

§

Bestemmelserne om de borgerlige Personregistre1 — derunder § 48 i Rigsloven af 17. Maj 1898 om den frivillige Retsplejes Anliggender2 — bliver i K raft med de Ændringer, som maatte blive fastsat af Justitsministeren3. Amtsretternes hidtidige Funktioner med Hensyn til disse Registre overgaar til Underretterne4, hvis Afgørelse kan paakæres5; Be­

stemmelserne i § 3, 5te Stykke, finder tilsvarende Anvendelse. Pligten til at anmelde Fødsler, Navngivelser og Dødsfald til Personregistrene træder i Stedet for den i det øvrige Danmark bestaaende Pligt til at foretage saadan Anmeldelse til Ministerialbøgerne6.

Efter Forhandling mellem Justitsministeren og Kirkeministeren fastsættes der Regler om, i hvilke Tilfælde der skal ske Tilmeldelse fra Personregistrene til Ministerial­

bøgerne i det øvrige Danmark, og i hvilke Tilfælde Førerne af Personregistrene skal gøre Tilførsel til disse om Tilmeldelser, der er sket til Ministerialbøgerne7.

Naar et Dødsfald anmeldes til Personregisterføreren, skal han uden Betaling meddele Attest derom. Den Præst, som foretager Jordpaakastelse eller anden Begravelses­

ceremoni uden forud at have ladet sig forevise saadan Attest, straffes med en Bøde til Statskassen af 20— 300 K r.8

Registerføreren skal derhos uden Ophold give Skifteretten paa Dødsstedet Med­

delelse om ethvert til ham anmeldt Dødsfald8.

1. N avnlig »P erson en stan d-G esetz« 6. F e ­ bruar 1875, h v orefter en sæ rlig Em bedsm and (Stan desbeam ter«) fører R eg istre ov er F ø d s­

ler, Æ g tesk a b er og D ødsfald, samt Bekm . des R eich skanzlers 25. Marts 1S99 betr. V o rsch rif­

ten zur A usfü h rin g des G esetzes (R eich s- G esetzblatt S. 225).

2. D en p a a læ g g e r R eg isterføreren at g ive F orm ynderskabsretten (nu U nderretsdom m e­

ren) M eddelelse om visse F orh old .

3. V e d L. selv gøres enkelte Æ n dringer, se foruden § 4 n avnlig § 6.2°, § 23.1°. L.s

§ 4 fastslaar en ny officie l B etegn else for R eg istren e og for F øreren , der altsaa ikke m ere hedder »Stan desbeam ter«. A t R eg istre ­ n e maa føres paa Dansk, følg e r af L. indeh.

n ogle Best. vedr. L ov giv n . og Forvaltn. § 3, h v orefter offen tlig e M yn digheders F orre t- n in gssprog er Dansk, forsaavidt andet ikke best. v. sæ rlig L ov. En B eken dtg. fra Justits­

m inisteriet om F ørelsen af de borg. Person reg.

or udstedt 31. August 1920.

4. B erig tig else af R egistren e k ræ v e d e h id­

til Rettens B estem m else, se L. 6. Februar 1875 § § 65— 66; ifø lg e Bek. 31. Aug. 1920 (se Note 3) § 10 kan den ogsaa ske m ed Justits­

m inisteriets Tilladelse.

5. Se § 3\

6. I de sdj. Ldsd. bliver der ingen P ligt til at foretag e A n m eldelser til K irk eb øgern e (eller de sæ rlige R egistre, der i enkelte T ilfæ lde, f. Eks. m. H. t. J ød er, erstatter d e m ); Best.

derom i Fr. 30. Maj 1828 § § 9— 10, L. 13. A pril 1851 § 10, L. 4. Marts 1857 kom m er altsaa ikke til at gæ lde.

7. D isse R eg ler er endnu ikke givet.

8. D isse Best. erstatter S kiftel. 30. N o­

vem ber 1874 § § 1— 3, der ifø lg e R e tsp le je - Indfl. § 24 ikke skal gæ lde i de sdj. Ldsd.

P ræ sten skal altsaa ikke forlan ge S k ifterets- attest, men i Stedet Attest fra P erson reg ister- føreren.

§ 5-

Personer mellem 18 og 21 Aar kan under særlige Omstændigheder1 opnaa Fuld­

myndighed ved kongelig Bevilling. B. G. B. §§ 3— 5 ophæves1; svævende Sager kan dog føres til Ende efter de hidtil gældende Regler2.

1. Ileri lig g er, at K on gen hverken er bun- Annn. A f L.s T avsh ed i F orbin delse m ed det af R eg lern e i B. G. B. § § 3— 5 om B etin - j § 2 følg er, at M y n d i g h e d s r e g l e r n e gelsern e for at erklæ re en P erson fu ldm yn - \ ¡øv rigt bliver uforandrede (jfr. d og § § 40—

d ig , eller af den Praksis, der er udviklet i det ¡ 41). Fu ldm yn dighedsalderen er stadig 21 Aar, ø v rig e Danmark, h v or F u ldm yn digh édsald e- og 18 A ar m ed fører ikke d e lv is M yndighed ren er h øjere. som efter dansk R et (se dog § 63). F rem deles

2. altsaa fortsæ ttes som R etssager (paa er det klart, at en æ ldre »V o lljä h rig k e itse r- h vilke R etsp leje-In d fl. an vendes) og a fg øres klärung« b ev arer sin V irkning.

paa G rundlag af B. G. B. § § 3—5. i

§ 6.

L ov om Navneforandring Nr. 89 af 22. April 19041, jfr. L ov Nr. 85 af 31. Marts 19162, indføres. Lovens Regler om myndige og mindreaarige anvendes henholdsvis paa Personer over 18 Aar og Personer mellem 18 og 21 Aar3. B. G. B. § 1577, 2det Stykke, 3die Punktum ophæves4.

H vor Bevilling5 til eller Bevis for Navneforandring meddeles6 eller Navnerettelse tillades7 med Hensyn til Personer, der er optaget i et af de borgerlige Fødselsregistre i de sønderjydske Landsdele (jfr. § 4), skal den Myndighed, der udfærdiger eller udleverer Bevillingen eller Beviset eller giver Tilladelsen, uden Ophold give Meddelelse om N avne­

forandringen til Føreren af det paagældende Register.

1. Dein i L. 1904 § 6. 2° (jfr. L. Nr. 76 1.

A pril 1905) om handlede R e g e l, d e r ik k e m ere er anvendelig, kan ik k e anses for at v æ re sat i K raft i de sdj. Ldsd.

2. D en ved L. 1904 aabn ede A dg an g til N avneforandring ved Ø vrig h edsbev is skal ifø lg e L. 1916 falde bort 80. Juni 1921; men den vil an tagelig b live fo rlæ n g et ved ny L.

3. D ette betyder, at N avn eforandrin g kan b eg æ res af enhver, der er fyldt 18 A ar, skønt 18 A ar ikke m ed fører person lig M yn dighed i de sdj. Ldsd. ( § 5 Anm .), at P erson er under 21 Aar skal have F oræ ld res Sam tykke, æ ldre P erson er derim od ikke. D er maa iø v rig t i O vergan gstiden gøres en kelte andre L em pel­

ser i L. 1904; »F o ræ ld rem y n d igh ed « maa saa­

ledes forstaas som »S o rg e für die P erson «, jfr . § 174 o g Anm.

4. Det fastsæ tter den Form , fraskilt Hu­

stru skal benytte, naar hun vil g en optage sit tid lig e re Navn. Hun b ø r nu gaa frem paa den i L. 1904 § 5 næ vnte M aade. D a ikke h ele § 1577 oph æ ves, maa d e t stadig afg øres efter § 1577, h vorvidt hun kan skifte Navn.

5. k on g e lig B evilling.

6. i H enhold til L. 22. A pril 1904.

7. af U nderretsdom m eren (§ 44) el. af Ju ­ stitsm inisteren, der har M yn dighed hertil i H enhold til Bek. 31. A ugust 1920 (§ 44).

Anm. B. G. B.s ø v rig e R e g le r om Navn bliver i Kraft-, jfr. d og § 23. I o ndf.

§ 7.

B. G. B. § 1315 og Art. 43 i Udførelsesloven af 20. September 1899 ophæves1.

Det afgøres efter dansk Rets Regler, om Militærpersoner skal have Tilladelse til at indgaa Æ gteskab2, og om der, inden Udlændinge stedes til Ægteskab, kræves særlige Betingelser opfyldt8.

1. Naar disse Best., h v orefter S æ rreg ler g jald t om M ilitæ re og U dlæ n din ge, er næ vnt u dtrykk elig, er G runden, at man h ar villet g øre R e g le n ty d e lig e re for P erson reg ister- føreren . U dførelsosl. er den preusssiske »A u s- j fiih run gsgesetz zum B. G. B .« i 2. D er k ræ ves i vidt O m fang T illadelse fra ! F oresatte, saaledes altid for fast ansatte O ffi- | cere r og U n d erofficerer, men for M enige kun, ¡ naar de g ør T jen este. D e n æ rm ere R e g ler ¡ kan for H æ rens V edk om m en de ses a f J u - j stitsm. Cirk. Nr. 275 1. O ktober 1912. R e g le r - : ne for Flaaden er ikke m eget fo rsk ellig e fra dem for H æ ren, se B en tzon FR. S. 72 f.

3. F or U dlæ n din ge g æ ld er to S æ rreg le r:

a) Naar B ru dgom m en er U dlæ n din g fra et j andet Land end N orge, S v erige o g Tyskland |

og ikke har vundet F orsørge lsesret i en dansk Kom m une, kræ ves H jem stedsbevis fra hans H jem land, med m indre Indenrigsm inisteren frita ger derfor, se Fattigl. 9. A pril 1891 § 42.

2°. D enne Bestem m else maa v æ re in dført ved

§ 7 her, skønt den ikke er næ vnt i L. om det o ffen tlig e F attigvæ sen m. m. i de sdj. Ldsd.

§ 2, og skønt M otiverne til § 7 ik k e n æ vn er den. b) Naar B ru dgom el. Brud er svensk Undersaat, der ikke har fast B op æ l i Dan­

mark, kræ ves eni sæ rlig A ttest fra svensk M yndighed, se B ek g . Nr. 213 19. O ktober 1907.

Anm. F attigl. § 42.1° fin der ikke A n ven ­ delse i de sdj. Ldsd., undtagen h vor B ru dgom ­ men er hjem m ehøren de i det øv rig e D an­

mark (§ 8).

§ 8.

Naar en af de forlovede (eller begge) er hjemmehørende i Danmark udenfor de sondeijydske Landsdele, skal for hans (eller begges) Vedkommende dansk Rets Regler om Betingelserne for Ægteskab iagttages1.

Bestemmelsen i L ov 13. April 1851 § 4 skal iagttages2 ved Indgaaelse af Æ gte­

skaber i de sønder jydske Landsdele, saafremt Bruden hører hjemme i det øvrige Dan­

mark; B. G. B. § 1316, 2det og 3die Stykke finder dog tilsvarende Anvendelse3.

1. Naar b e g g e F o rlo v e d e er h jem m eh øren - 1312) som dansk Rets B etin gelser (F r. 23. Maj de i det ø v rig e Danm ark, skal u delukkende 1800, D. L. 3— 16— 8, L. 13. A p ril 1851 § 9) dansk R ets R e g le r om »V ielsesbetin g elsern e« j ia gtta g es; da dansk Rets B etin gelser vistnok iagttages (om V ielsen se § 9. 2°). Naar den j paa alle disse P unkter er stren g ere end B.

ene er fra de sdj. Ldsd. den ariden fra det ø v - | O. B.s, kan man faktisk lier anvende dansk rige Danmark, m aa søn d erjy d sk R et anvendes ¡ Rets R e g le r alene. Best. maa form en tlig o g - paa den ene, dansk R et paa den anden m. IL t. | saa m ed føre, at den F orlo ve d e , der er fra det alle d e B etin gelser, der alene angaar en af de j øv rig e Danmark, maa stille to F o rlo v e re efter F o rlo v e d e ; men h eru nder h ører ikke blot de dansk Rets R e g ler.

saakaldte person lig e B etin gelser, m en ogsaa 1 2. P aa Brudens H jem sted skal der m ed 3 B etin gelsern e ved røren d e F orh old et til T r e - | U gers V a rsel ske K u n dg ørelse til T in ge o:n diem and (B . G. B. § § 1309, 1313, 1314 og de i det forestaaende Æ gtesk ab. Om L ysning ma;i tilsvarende B etin gelser i dansk R et) og de ; iøv rig t ses den i § 43 næ vnte Bek. 31. Au;;1, v igtig ste B etin gelser v ed røren d e F orh old et til j 1920 § 6.

det offen tlig e (F attigl. § 42, T illadelse til j 3. K ra vet om K u n dgørelse falder altsaa M ilitæ re). M. H. t. d e B etin gelser, der v e d - ^j bort, naar V ielsen ikke kan opsæ ttes, fordi rører b e g g e de F o rlov e d e, maa prin cipielt | en P art er liv sfa rlig syg, samt naar F rita gelse saavel søn derjy dsk R ets (B. G. B. § § 1310— ; b ev ilg es (a f Am tm anden, so § 102).

§ 9 -

Æ gteskab kan indgaas for enhver af Personregisterførerne1, naar mindst en af Parterne har Bopæl eller sædvanligt Ophold i de sønder jydske Landsdele.

Har ingen af Parterne Bopæl eller sædvanligt Ophold i de sønder jydske Lands­

dele, kan Justitsministeren bemyndige en Registerfører til at foretage Æ gteforeningen.

B. G. B. §§ 1320 og 1321 ophæves2.

1. Parterne kan frit v æ lg e , hvem de vil j gisterføreren s K om petence. De kan frem tidig henvende sig til; P erson reg isterføreren kan j h eller ikke anvendes m. II. t. L ysn in g om Æ g - ikke n æ g te at fu ngere. P aa den anden Side teskabsindgaaelse (» A u fg e b o t«), idet denne kan Æ g tesk a b i de sdj. Ldsd. ligesom hidtil | ifø lg e den i § 43 næ vnte Bek. 31. A ugust 1920 k u n indgaas for P erson reg isterføreren , ikke ! § 6 kan foretages af enhver R eg isterfører, for ved k irk elig V ielse. Í hvem Æ gtesk a bet ifølg e L.s § 9 kan indgaas.

2. D isse § § gav sn æ vrere R e g le r om R e - \

§ 1 0 ‘

De i B. G. B. § 1322 omhandlede Dispensationer1 meddeles af Justitsministeren eller den, han bemyndiger2.

1. De D ispensationer, som B. G. B. § 1322 2. V e d B ek en dtg. 21. Juli 1920 har Ju stits- om handler, er F rita gelse for L ysn in g (A u f- ¡ m inisteriet m eddelt Am tm æ ndene i de 4 sdj.

g eb ot), T illadelse til at æ gte den, m ed hvem ¡ A m ter B em yn digelse til h ver fo r deres O m - Æ g tesk a bsbru d er begaaet, T illadelse for en ' raade at m ed dele D ispensationer fra Paabudet K vin de til at imdgaa Æ g tesk a b før den lo v - j om L ysning,

bestem te Æ g tesk a bsalder (16 A a r) eller in - ! den 10 M aaneder efter et tid lig e re Æ gteskabs !

O pløsning. I

§ n .

Æ gtepagts Oprettelse udkræver begge Parters samtidige Nærværelse for Notarius publicus1. B. G. B. § 1434 ophæves.

1. Best. vil kun g øre en Æ n drin g i B. G. B. i regle r (§ 24). L igesa alidt som i B. G. B. § 1434

§ 1434, der svarer til den Æ n drin g, som R e ts- I lig g e r der d erfor i § 11 n oget K rav om Æ g te - pleje -In d fl. § 2. 5° g ø r i de alm in delige F o rm - fæ llern es person lig e N æ rvæ relse. Æ g te p a g t

kan afsluttes ved F u ldm æ gtig o g — m ed den | af B. G. B. § 1437. I o følg en d e U n dtagelse — j af den paagæ lden des »g esetzlich e V ertreter«.

Anni. T L ov re g lern e om Æ g tefæ llers F o r - ¡ m ueforhold sker der bortset fra den form elle Best. i § 3. I o kun en en kelt F oran dring, nem ­ lig m. H. t. O pløsning a f F orm u efæ llesskabet, | hvor et saadant bestod. Hvis F æ llig et op h ø- ¡ rer efter 18. Juni 1920, (hvilket vistnok maa fortolkes som »18. Juni eller senere«, se § 33 Anm. 2 under b) skal Skiftet ske efter dansk Sk iftelovg.s R eg ler, lig esom det a fgøres efter ¡ dansk Ret, h vorvidt den Æ g tefæ lle, der ikke bar haft A n svar for G æ lden, efter Skiftet h æ f­

ter ov e rfor K reditorern e, se n æ rm ere R ets- plej e-In dfl. § 27. I o. Om samme L.s § 12 se ovf. § 2\

Med H ensyn til æ ldre Rets R e g le r erindres, at Æ gtesk a ber, der er in dgaaet før 1. Januar 1900, i visse H enseender er undergivet de R e e ­

ler, der g jaldt før B. G. B., se »Einführungs­

g esetz« Art. 200. I o smh. m. »A u sfü h ru n gsge­

setz« Art. 44— 67. H erefter opreth oldes i det væ sen tlige æ ldre Rets R eg ler m. II. t. F o r ­ m u eforholdets arv eretlig e V irk n in ger, derun­

der den efterlev en de Æ g te fæ lle s R et paa Skiftet. Iøv rig t gæ ld er i H ovedsagen B. G. B.s R e g le r selv for æ ldre Æ gtesk a ber, d og saale­

des at B. G. B.s alm indelige F orm u eordn in g (»V erw a ltu n gsgem ein sch a ft«) kun g æ ld er i Tøn der, se »A u sfiihru ngsges.« Art. 50 § 1 og § 2. 1. P k t.; iøv rigt u ndergives de æ ldre Æ g te sk a b er enten d et alm in delige F orm u e­

fæ llessk ab ifø lg e B. G. B. § § 1437 ff. (nem lig i de k on gerigsk e E nklaver, se Ausf. ges. Art.

52 § 1.1 Pkt., § § 2 og 3) eller L ø sø refæ lle s­

skabet ifølg e B. G. B. § § 1549 ff. (n em lig i Resten af de sdj. L dsd.). Om alt dette hen­

vises til K ah ler S. 592 f f M 647 f., o g 674 ff.

§

12

De hidtil gældende Regler om Æ gtepagtsbøger1 (Güterrechtsregister) — derunder

§§ 161 og 162 i R igsloven om den frivillige Retsplejes Anliggender2 — bliver i K raft med de Ændringer, som maatte blive fastsat af Justitsministeren3. Amtsretternes hidtidige Funktioner4 med Hensyn til disse Registre overgaar til Underretterne, hvis Afgørelse kan paakæres5; Bestemmelserne i § 3, 5te Stykke finder tilsvarende Anvendelse.

1. Foruden de ved Note 2 næ vnte Best. og R eg lern e i B. G. B. ( § § 1558— 1563 m. fl.) navnlig preussisk L. om den1 frivillig e R ets­

p le je 21. Septem ber 1899 Art. 29 samt en ju ­ stitsm inisteriel »V erfü g u n g « af 6. N ovem ber 1899 og en sam tidig m ed den bek en d tg jort Forbundsraadsbestem m else.

2. H erved opreth oldes ogsaa de Best., hvortil § 161 henviser, for Æ g te p a g ts b ø g e r- nes V edk om m en de. R ig slo v en er af 17. Maj 1898.

3. F orelø b ig har M inisteriet ikke ændret R eglerne. Om S p rog et se § 43.

4. S elve F ørelsen af B og en paahviler R ets- skriveren, m en det er R etten, som tager Best.

om hver enkelt T ilførse l (se den anf. F o r - bundsraadsbest. § 1, Justitsm. V erfü g u n g Art. 3) og som udsteder visse A ttester (L.

17. Maj 1898 § 162).

5. Se § 3\

§ 131.

Underholdsbidrag2 fastsættes fremtidig3 af Overøvrigheden. Denne kan ændre tidligere Bidragskendelser4 med Virkning for Fremtiden; dersom Begæring om Æ ndring indgives inden to Maaneder efter denne L ovs Ikrafttræden, kan Kendelsen ændres med Virkning fra Ikrafttrædelsesdagen.

Bidrag, der er fastsat af dansk Overøvrighed5, kan inddrives ved Udpantning6 efter dansk Rets Regler, og forsaavidt det er Bidrag paahvilende en Mand til Barn un­

der 18 A ar7 eller til Moderen udenfor Æ gteskab8, tillige ved Beslag paa Løn og A fso­

ning9. Bidragsresolutionen bør indeholde Oplysning herom 10.

1. L. tilsigter kun at ordne U n derhold s- saakaldte B a rselfæ rdsb idrag (dansk L. Nr. 130 pligten o v erfo r den berettig ed e private P e r - 27. Maj 1908 § 2) gaar ind derun der, jfr. 2°.

6on, jfr. § 49. 2°, ikke F orh old et til det offen t- En U n dtagelse in deh older R e tsp le je -In d fl. § lige, hvorom R eg le rn e maa søges i F attiglovg. 12 (ov f. § 24).

(se Anm. n df.), jfr. ogsaa § 177. 3. D ette maa form en tlig forstaas b og sta v e- 2. d. v. s. alle U n derholdsbidrag, der paa- : lig, saa at R eg len ogsaa gæ ld er B idrag, der læ gg es i H enhold til L ov reg lern e ; ogsaa det i k ræ ves for Tiden før L.s Ikrafttr. (forsaa vidt

saadant K rav ov erh oved et kan rejses, se B.

G. B. § § 1613 og 1711.) En allerede paabe­

g yn dt Sag maa d og kunne føres til E n d e; men hvis det er en Sag til K onstatering a f B i- d rag spligten for Faderen u d en for Æ gtesk ab, bør Dom m en nøjes m ed at fastslaa, at B idra g skal betales efter O verøvrig h ed en s Best.

4 D isse bliver altsaa ved M agt (og-saa h vor de an gaar Børn u den for Æ g tesk a b ), indtil de æ ndres. O verøvrig h ed en kan se lv fø lg e lig ikke tilsidesæ tte en bindende O verenskom st (n o­

g et som paa Grund a f B. G. B. § 1614 ikke har stor B etydn in g undtagen m. II. t. B ørn udenfor Æ gtesk a b, jfr. § 1714).

5. L ig e herm ed m aa stilles, at en O veren s­

komst er stadfæ stet af O verøvrig h ed en . 6. D enne Best. om fatter alle U n derholds­

bidrag, lig e g y ld ig h vem de tilkom m er, ogsaa B idra g til F o ræ ld re og til Æ gtem and (se Anm.)

. 7. H erunder falder Æ g teba rn , A doptivbarn og B arn u denfor Æ gtesk a b, derim od ikke et Barnebarn eller en Hustru under 18 Aar. R e g ­ len er m otiveret ved, at disse B idra g evt. kan faas udbetalt af det offe n tlig e (§ 14).

8. Se Note 2 og § 16.

9. efter R eg le rn e i L. Nr. 130 27. Maj 1908

§ 19, L. Nr. 131 s. D. § 13. D erim od bliver F a­

deren ikke underkastet U dvan drin gsforbudet ifø lg e de to L ov e (h enh oldsvis § § 17— 18 og

§ § 11— 12). R eg lern e om E fterlysn in g og F ly t- n ingsanm eldelse indføres v ed L.s § 15.1°,

§ 16.1°.

10. Ileri lig g er, at In ddrivelsesm idlern e vil kunne anvendes, selv om R eg len ikke er iagttaget.

Anm . § § 14— 16 g ør visse y d erlig ere F o r ­ andringer i R eg lern e om B id ra g til B ørn un­

der 18 Aar (N ote 7) og til M oderen udenfor

Æ g tesk a b. F or a l l e a n d r o T i l f æ l d e bli­

ver R e g lern e om U n derh old spligt i F orh old et mol lem de private in dbyrdes kun foran dret paa de to i § 13 n æ vnte Punkter (F astsæ ttel­

se a f O verøvrig h e d , U dpantning). S p ørgsm aa- let om, hvornaar B id ra gsp lig t opstaar, og om B idragets S tørrelse m aa d e r fo r afg øres efter R eg lern e i B. G. B. B ørn har altsaa P lig t til at u nderholde F oræ ld re, B ed steforæ ld re P ligt til at u nderh olde B ørn ebørn og F oræ ld re P lig t til at underholde B ørn , selv efter at de er fyldt 18 Aar. L ig eled es bestaar P ligten til at give D øtre U dstyr (B . G. B. § § 1620 ff.). O m vendt liar man ikke P lig t til at underh olde S tif- børn. T il det anførte maa d o g knyttes den B em æ rkning, at den danske F attigl. 9. A pril 1891 § 9 er sat i K raft ved L. om d. off. F at­

tigvæ sen m. m. i de sdj. Ldsd. § 2. D a d et vilde kom m e i Strid m ed den detaillerede R e ­ g e l her i § 13 at an vende Fattigl. § 9 fuldtud i F orh old et m ellem de private in dbyrdes, m aa den næ vnte L ov best. ialtfald fortolk es in d­

skræ nkende, saaledes at den kum angaar F o r ­ h oldet til F attigvæ sen et. F ølg e s denne F o r ­ tolkning, m aa F attigl. § 9 anvendes fuldtud ved F astsæ ttelsen a f B idra g (lig e g y ld ig til hvem ), h vor d e t er F attigvæ sen et, der k ræ ­ ver B id ra g paalagt, fordi det har m aattet ov ertage F o rsørg elsen af en P erson , der har K rav paa U nderhold af en anden (m en dette sidste S pørgsm aal m aa a fg øres efter de i de sdj. Ldsd. g æ ld en d e R e g le r ). M ener man ikke at kunne u ndgaaM odstriden m ellem de to L o v ­ bestem m elser paa den) a n g ivn e M aade, bliv er der næ ppe anden U dvej end at se helt bort fra In dførelsen af F attigl. § 9. I ethvert T il­

fæ ld e ses det altsaa, at man i F orh old et m el­

lem de private in dbyrdes u delu kken de m aa anvende n æ rv. L.s R e g ler.

§ 14.

Dansk R ets Regler om det offentliges Udbetaling af Underholdsbidrag1 træder i K raft. Den offentlige U dbetaling kan aldrig om fatte Bidrag for Tiden, efter at Barnet er fyld t 18 AaT2.

Normalbidrag fastsættes snareåt mulig for Tiden fra denne L ovs Ikrafttræden til den 30. Juni 19213. Indtil Amtsrepartitionsfonden er oprettet, skal de Forskud, denne skulde have udredet, ydes af Kredskassen.

1. L ov reg lern e herom findes i L. Nr. 131 til Stifbørn ikke udbetales a f det offen tlige, da 27. Maj 1908 § § 4— 8, L. Nr. 112 29. A pril 1913 S tifbørn o v erh oved et ikke har n o g e t U n der-

§ § 2— 3 (Æ g te b ørn , A d op tiv b ørn ), L. Nr. 130 holdskrav efter B. G. B. (§ 13 Anm .). D er vil 27. Maj 1908 § § 4— 8, § 10.1°— 3°, L. Nr. 113 29. kun kunne udbetales B idrag fo r T iden efter A pril 1913 § § 2— 4 (B ørn u denfor Æ gteskab L.s Ikrafttr.

og disses M ødre). O gsaa B a rselfæ rdsb idrag et 2. Denne Best. er indsat af H ensyn til, at gaar ind under R eglen , jfr. § 132 og Mot. En U nderholdspligten ov erfor Æ g te b ø rn v ed v a - B etin gelse for U dbetaling er det, at der er paa- rer u dover den n æ vn te A ld er (§ 13 Anm.) lagt B id ra g i H enhold til de i de sdj. Ldsd. 3. d. v. s. af O verøvrig h ed en i H enhold til gæ lden de R e g le r ; af denne Grund kan B idrag L. Nr. 130 og 131 27. Maj 1908 § 8. F ra 1. Juli

1921 fastsæ ttes N orm albidrag efter samme ker Nr. 124 29. A p ril 1913 m ed dertil sig slut- R e g le r som i det øv rig e Danmark. ! tende senere L. in dføres ved L. om d. off. F at-

Anm. L. om U nderstøttelse til B ørn af E n - : tigvæ sen m. m. i de sdj. Ldsd. § 10.

§

15

L ov Nr. 131 af 27. Maj 1908 §§ 9 og 101 samt L ov Nr. 112 af 29. April 1913 § l 2 finder Anvendelse paa Bidrag til Æ gtebørn3 for Tiden efter denne Lovs Ikrafttræden, forudsat at Barnet er under 18 Aar.

Paa Bidrag til Børn under 18 Aar 1. Om at F ad eren kan efterlyses, om fo r­

n ødent i »P olitiefterretn in g er«, og om F ad e­

rens P ligt til at anm elde Flytn in g, naar han sk ylder forfalden t Bidrag.

2. D enne § g iver R e g le r om, hvilken O ver­

øv rig h ed der fastsæ tter B idraget, om B idra­

gets F orfaldstid , samt til D els om B idragets S tørrelse (L. 1913 § 1.2°. R eg len i Fattigl. § 9 g æ ld er derim od ikke, jfr. d og § 18 Anm .).

H erved sker der en Æ n drin g i B. G. B. § 1603.

3. L ig e herm ed m aa stilles A dop tivbørn . 4. M eningen herm ed har væ ret, at § 1612 ikke skal hindre O verøvrig h e d e n i at pa alæ g­

ge P e n g e b id ra g ; en D el af § 1612 er iøv rigt indirekte oph æ vet ved 1°. Best. i § 15.2° g æ l­

der efter O rden e ogsaa om M oderens U n der­

holdspligt. M. IL t. B ørn ov er 18 A ar m æ r­

kes, at R eg len er m od ificeret ved § 3.1°, se

§ 31 (e).

kan B. G. B. § 1612 ikke anvendes4.

I Anm. F or at faa et fu ldstæ n digt B illed e af

! R e g l e r n e o m B i d r a g t i l Æ g t e b ø r n maa man sam m enholde § 15 m ed § § 2, 13 og 14. R esultatet bliver da: a) Om Faderens U n- j derholdspligt ov erfor B ørn ov er 18 Aar og om j M oderens U n derholdspligt i det hele gæ ld er i B. G. B.s alm in delige R eg ler, kun at B idra g : fastsættes af O verøvrig h ed en og inddrives I ved U dpantning (§ 13 med Anm., jfr. d o g § , 154). b) O m Faderens B idrag til Æ gtebarn un­

der 18 Aar g æ ld er flere af dansk Rets R eg ler, I nem lig U dbetaling af det o ffe n tlig e (§ 14),

alle In ddrivelsesm idler (§ 13.2°) samt de her i § 15 n æ vnte Best. Det vil dog ses, at dansk I R et langtfra g æ ld e r over det hele, og navnlig, i at Fattigl. § 3.1. Pkt. og § 9 ikke g æ ld er (se i dog § 13 Anm .). A f de n yere L ov e om B idrag ' til Æ g te b ørn indføres L. Nr. 131 27. Maj 1908

§ § 4— 10 og 13 (ik k e de øv rig e § § ) samt L.

Nr. 112 29. A pril 1913 (undtagen § 4).

§

16

I K raft træder dansk R ets Regler om Pligten for Faderen udenfor Æ gteskab1 til at yde Bidrag til Moder og Barn2, derunder L ov Nr. 130 af 27. Maj 1908 §§ 13— 16 og 20, jfr. L ov Nr. 113 af 29. April 1913 §§ 1, 5 og 63.

I de Tilfælde, hvor Barnet er født før denne L ovs Ikrafttræden, anvendes B e­

stemmelserne i B. G. B. §§ 1715, 1717 og 17184, dog at K ravet paa Bidrag i Henhold til § 1715 forældes senest 1 Aar efter det nævnte Tidspunkt5. I øvrigt kommer dansk R ets Regler til Anvendelse paa alle Bidrag for Tiden efter Lovens Ikrafttræden6.

Selv om Barnet er født mindre end 1 Maaned efter Lovens Ikrafttræden, skal Faderen yde Bidrag til Moderens Underhold i 2 Maaneder7.

1. O rdet »F a d er« bru ges her i samme u n øj­

ag tige B etydn in g som i L. Nr. 130 27. Maj 1908. Om M oderens P ligt se Anm.

2. d. v. s. til Barnet u den for Æ g tesk a b og dettes M oder.

3. F oru den de næ vnte Best. indføres h er­

ved L. Nr. 130 1908 § § 1— 3, § 10.4° (jfr. h er­

ved § 23s) og m aaske § 10.5° samt en delig Fattigl. § 9, forsaavidt den angaar B ørn uden ­ fo r Æ gtesk a b og ov e rh o v ed e t har B etydn in g for dem ved Siden a f L. 1908. De in dførte Best. ! kom m er fuldtud til A n v en delse paa B ørn , der ¡ er født efter L.s Ikrafttr., se 2° 2 Pkt. og 3°. T il j

G engæ ld falder B. G. B. § § 1708— 1718 bort (§ 1709 dog vistnok kun1, forsaavidt den an­

gaar M oderen ).

4. § 1715 fastsæ tter M oderens K rav paa B i­

drag. § § 1717— 1718 a fgør, hvem der bliver b i- dragspligtig som »F ader« u den for Æ gtesk a b, og a fv ig er fra dansk R et n avnlig ved at op­

stille bestem te R e g le r om U ndfangelsestidens B ere g n in g og ved, at ingen bliver b id ra gs- p ligtig, naar flere har haft S am leje med M o­

deren paa U n dfan gelsestiden . T il § 1718 m æ r­

kes iø v rig t § 22 ndf.

5. R eg le n i B. G. B. § 197 (4 Aars F rist)

maa anvendes, hvis den fører til F oræ ldelse inden 1 Aar efter L.s Ikrafttr., se O rdet »se­

nest«, jfr . ogsaa Form ueretsi. § 19.

6. D enne B est. faar in gen B etydn in g m. H.

t. B idra get til M oderen, men er H ov ed reg len om B idra get til Barnet, der altsaa bestem m es efter dansk R e t fra L.s Ikrafttr. m ed den a f 1.

Pkt. flyden de U n dtagelse (at B. G. B. § § 1717

— 1718 an vendes). H eraf følg er, at der kan paa­

læ g g es B idrag til et Barn, der ved L.s Ikrafttr.

var 16 el. 17 Aar, selv om Faderens B idrag allered e var bortfa ldet i H en hold til B. G. B.

§ 1708. Skønt L. intet sig er herom , maa det antages, at L. Nr. 130 1908 § 3 kun kan an­

vendes, naar F ad eren er død efter L.s Ikraftr.

(ellers anvendes B. G. B. § 1712, og i dette T ilfæ ld e maa B idragets S tørrelse form en tlig i det hele ansæ ttes efter B. G. B.s R e g le r ).

7. Best. h er er kun givet fo r at g øre det klart, at M oderens B idra g fuldtud skal b e ­ stemm es efter dansk Rets R eg ler, naar F ø d s e ­ len er sket efter L.s Ikrafttr. (B est. i 2° 2 Pkt.

kunde n em lig forstaas saaledes, at M oderen ikke kunde faa B idra g for d en D el af de 2 M aaneder, der laa forud for L.s Ikrafttr.)

Anm . § 16 maa sam m enholdes m ed § § 2,

18 og 14. D et ses heraf, at M o d e r e n s Un­

derh oldspligt o v e rfo r B arnet bestem m es e f­

ter B. G. B. m ed de i § 13 m ed Anm. an givn e M odifikationer, d er g æ ld er alle U n derh old sbi­

drag. A f § 16 m aa d og fø lg e , at M oderens P ligt ik ke m ere er subsidiæ r i F orh old til F a ­ derens som efter B. G. B. § 1709. Om F a d e ­ r e n s B idrag (B id ra gsp lig ten selv, In d d rivel- sesm idler, o ffen tlig U dbetalin g o. s. v.) g æ l­

der dansk Rets R e g ler, alene m ed den i § 139 næ vnte U n dtagelse (U dv an drin gsforbu d), dog at y d e rlig e re O vergangsbestem m elsen i § 16.2° erindres. S elv h vor B. G. B. § § 1717—

1718 skal anvendes, maa Sagen til K onstate­

ring af B id ra gsp lig t behandles efter dansk Rets R e g le r m ed de a f F orsk ellen i de m ateri­

elle R e g ler følg en d e M odifikationer, saasom at den in dklagede aldrig kan fo r d re an dre M ænd in ddraget som »In d k lag ed e«. M. H. t. S p ø rg s- 1 m aalet om, hvilke a f A lim entationslovenes Best. L. in dfører, henvises til § 13®, § 141, § 163 D et frem gaar heraf, at L. Nr. 113 29. A p ril 1913 in dføres, alene med U n dtagelse af § 7, og at L. Nr. 130 27. Maj 1908 in dføres m ed U n dtagelse af § § 9, 11, 12, 17, 18, 21 o g m aa- ske § 10.5°.

§ 17.

H idtil gældende Rets Regler om offentlig Opdragelse af Børn og unge Mennesker (Fürsorgeerziehung) — derunder B. G. B. § 18381 — sættes ud af K raft. Allerede paa­

begyndte Sager kan føres til Ende efter de hidtil gældende Regler2, d og at Underrets- * dommeren, naar Barnet skal fjernes fra H jem m et, kun træffer Bestemmelse herom og eventuelt om Barnets foreløbige Anbringelse, medens den endelige Bestemmelse om Barnets Anbringelse træffes af Overværgeraadet3.

Dette overtager ogsaa Forsorgen for de Børn, der ved denne Lovs Ikrafttræden er under offentlig Opdragelse. Overværgeraadet skal derfor være beføjet til ved sin B e­

slutning at overtage Forældremagten4 over dem (Myndigheden over deres Person), hvor R aadet finder det nødvendigt. De Opdragelsesanstalter og Børnehjem, i hvilke saadanne Børn5 er anbragt, undergives Tilsyn efter Reglerne i L o v Nr. 72 af 14. April 1905.

U dgifter ved Foranstaltninger, der er truffet i Henhold til hidtil gældende R et, afholdes efter hidtil gældende Regler6 indtil 1. April 1921, men derefter i Overensstemmelse med Reglerne i L o v Nr. 72 af 14. April 19057.

1. F oruden denne er det B. G. B. § 1666.1°, j gelsesm aaden og kan ik k e om støde B eslutnin- S tra fgesetzb u ch § § 55 og 56, preussisk L. 2. 1 gen om Barnets F je rn else fra H jem m et.

Juli 1900 § 1, jfr. L. 7. Juli 1915. R e g lern e er- 4. »F oræ ld rem a gten « skal h er b etyde, hvad stattes af de i § 18 med Anm. n æ vnte danske B. G. B. k alder »die S o rg e für die P erson «,

L ovbest. ikke die »elterlich e G ew alt«, jfr. Anm. Iø v -

2. I Stedet for F orm ynderskabsretten træ - rigt maa de pa agæ lden de B ørn behandles der d og U nderretsdom m eren ( § 3.1°); og de j efter æ ldre R ets R e g le r m ed de Lem pelser, p rocessu elle R e g le r maa ændres i O veren s- ! som de æ ndrede F orh old g ør n ødven dige, stem m else m ed R e tsp leje-In d fl. D erim od bør 5. d. v. s. Børn, der ved L.s Ikrafttr. er U nderretsdom m erens A fg ø re lse vistnok stadig under offen tlig O pdragelse.

anses som ju d icie l. 6. Se n avn lig preussisk L. 2. Ju li 1900 § 3. D om m eren m aa d erfor indsende Sagen 15, h v o re fter Vs af U dgiften bæ res af »K om - til O vervæ rg era ad et (jfr. L. 14. A pril 1905 § m unalverband«, Resten af Staten.

11.2°); dette har kunj at bestem m e om A n brin - 7* Se dennes § § 44— 48. D a § 48 stáar i A f-

snittet om »U dredelsen af U dgifter«, maa det vistnok antages, at V æ rg era a d et fra 1. A pril ¡ 1921 kan, p a a læ g g e de fo rsø rg e lse sp lig tig e (§ ¡ 13 Anm .) B idrag.

Anm. R eg le rn e om M yn digheden over B ørns og u n g e M enneskers person lige F o r - j hold (hvad vi i dansk R etssp rog kalder F o r - I æ ldrem agt, m edens B. G. B.s U dtryk derfor er »d ie S org e für die P erson «) bliver i de fle ­

ste H enseender ikke æ ndret i O vergangstiden.

M yndigheden ov er Barnets Person varer der­

for i Aim., til Barnet fy ld er 21 Aar (jfr . § 5 Anm., men dog § 63). O gsaa iøv rigt m aa R e g ­ lerne søges i B. G. B. I R eg lern e om, hvem der har M yndigheden, gøres d og Æ n drin g dels ved § § 17 ff., dels ved § 23, se frem deles

§ 31 (f).

§ 18.

L ov Nr. 72 af 14. April 1905 træder i K ra ft1, udøves deres Funktioner af Underretsdommeren3.

Indtil Værgeraadene er dannet2,

1. L. 1905, der handler »om B eh an dling af forb ry d ersk e o g forsøm te Børn og unge P e r ­ soner«, sæ ttes s e lv fø lg e lig i K raft i den Skik­

kelse, den havde 28. Juni 1920.

2. D ette m aa forstaas i O verensstem m else m ed § 19, sidste Stk.

3. U nderretsdom m eren handler ganske, som om han var V æ rg era ad . Hans B eslutning

! om Barnets F jern else skal altsaa godkendes

¡ af O vervæ rg era adet og kan om stødes af dette.

Anm. V ed L. om Indf. af dansk Stra ffelovg.

§ 1 er S tra ffe lo v stillæ g g et 1. A pril 1911 § 15 ogsaa in dført fra 28. Juni 1920. H enim od Slut­

ningen a f A aret 1921 maa V æ rg e ra a d et o v er­

v e je B etydn in gen af dansk Rets forestaaende Indf., jfr. § 59L og 9.

§ 19.

VærgeraadeDe skal dannes snarest muligt. I Byer og Flækker foretager K om m unal­

bestyrelsen dog ikke de den paahvilende Valg, førend ny Valg til Kommunalbestyrelsen har fundet Sted1, eller det har vist sig, at saadanne ikke bliver at afholde2. Amtmanden paaser, at disse Bestemmelser iagttages.

Ved Dannelsen af de første Værgeraad undergives Reglerne i Loven af 1905 følgende Æ ndringer:

I Flækker dannes Værgeraad efter samme Regler som i Købstæder3.

Paa Landet dannes et Værgeraad for hvert Kirkesogn, idet Sogneudvalget4, saa længe dette fungerer, ved Anvendelse af Regelen i Lovens § 3 træder i Stedet for K o m ­ munalbestyrelsen.

Den i Lovens § 3 nævnte Lærer eller Lærerinde vælges af og blandt det fast ansatte Lærerpersonale ved den offentlige Folkeskole i Værgeraadskredsen.

E t Værgeraad træder i Virksomhed, naar det er konstitueret5 og har givet Under­

retten Meddelelse herom. Underretten videresender Meddelelsen til Overværgeraadet.

1. d. v. s. efter Indlem m elsen af de sdj. Landkom m une, er det K om m uneraadet, der L dsd. (9. Juli 1920). træ der i Stedet, jfr. den i Note 2 næ vnte L.

2. d. v. s. i A nledning af Indlem m elsen, se ! § 3.

L om Indf. af dansk kom m unal Adm inistration 1 5. De hertil fornødn e F oranstaltninger bør i de sdj. Ldsd. § 1. 1 i M angel af E n ighed om en anden F rem g a n gs-

3. D a alle F læ k k ern e i de sdj. Ldsd. har maade træ ffes af det i L. 1905 § 3 Nr. 1 n æ v n ­ under 10,000 In d b y gg e re , dannes V æ rg era ad i te M edlem, jfr. Justitsmin. Cirk. Nr. 273 14.

dem altid efter L. 14. A pril 1905 § 3 smli. m. j O k tober 1905. I M edfør af I o b ør Am tm anden n æ rv. L.s § 19.5°. paase, at V æ rg era ad et konstitueres snarest

4. I K irkesogn e, d er kun bestaar af een ; m ulig.

§ 20.

L ov Nr. 43 af 1. Marts 18 95 om Tilsyn med Plejebørn sættes i Kraft.

Tilsynsmyndighed er med den af Lovens § 1 følgende Undtagelse1 K om m unal­

bestyrelsen, paa Landet dog Sogneudvalget, saa længe dette fungerer, og, indtil det er dannet2, Kom m uneraadet (Kommunalforsamlingen).

Plejetilladelser meddelt i Overensstemmelse med de hidtil gældende Regler b ort­

falder 3 Maaneder efter denne Lovs Ikrafttræden3. De kan allerede forinden tages tilbage af Tilsynsmyadigheden.

1. Ifø lg e L. 1895 § 1 kan T ilsyn et i K om ­ m uner m ed over 30,000 In d b y g g e re under v is­

se B etin gelser h en læ gg es til Sundhedskom ­ m issionen. (D enne Best. faar ingen praktisk Betydning, da der i de sdj. Ldsd. ikke findes n ogen K om m une med saa stort In dbyggertal.)

2. derunder ogsaa de T ilfæ lde, h vor intet S og n eu d v alg skal dannes, jfr. § 19\

3. æ ldre P lejetilladelser bliver altsaa i K raft indtil 28. Septbr. 1920, m ed m indre de forinden tages tilbage af den i 2° nævnte M yndighed.

§ 21.

L ov om Medvirken ved Anbringelse af 1 Maaned efter denne Lovs Ikrafttræden2.

1. E fter denne L. § 1.1° k ræ ves der T illa­

d else a f Justitsm inisteren til at optræ de som M ellem m and ved A n brin gelse i P le je eller ved A dop tion af B ørn under 14 A ar, m ed m in­

dre A n brin gelsen foretages af en offen tlig

Børn, Nr. 63 af 1. April 19141 faar Gyldighed

M yndighed. Skønt d et ikke lig g e r i O rdene, tør man sikkert antage, at R eg len i Aniordn.

Nr. 129, 20. Juni 1914 faar G yld igh ed samtidiff med L. 1914.

2, A ltsaa fra og m ed 28. Juli 1920.

§ 22.

De i B. G. B. §§ 1718 og 1720, 2det Stykke omhandlede Dokumenter1 kan op­

rettes for Notarius publicus eller en Personregisterfører2.

1. D okum enter, h vorved en P erson erk en - 2. B em yn diget til at foretage B evidn elsen der at væ re F ad er til et u denfor Æ gtesk ab er den P erson reg isterfører, for hvem Barnets født Barn, hvilket har B etydn in g dels for j F ødsel er anmeldt, eller Foræ ldrenes Æ g te - vedkom m endes B idra gspligt, naar Barnet er ! skal) er indgaaet, se Bok. 31. August 1920 § 7.

født før L.s Ikrafttr. ( § 1718, jfr. L.s § 16.2°), j Anm. I R eg le rn e om Legitim ation ved Æ g ­ dels for S pørgsm aalet om Legitim ation ved ; teskab sker der iøv rigt ingen Æ n d rin g ; om efterfø lg en d e Æ g teska b (§ 1720). anden L egitim ation § 23.

§ 23.

Dansk R ets Regler1 om et Barns Legitim ation ved Bevilling2 eller Kuldlysning8 og om A doption 4 indføres i Stedet for B. G. B. §§ 1723— 1772. Den Myndighed, der ud- færdiger Bevillingen, har at drage Omsorg for, at der i alle Tilfælde, hvor den legitimerede eller adopterede er optaget i et borgerligt Fødselsregister i de sønder jydske Landsdele, jfr- § 4, sker Anmeldelse til dette. I Tilfælde af Kuldlysning paahviler det den kuldlysende uden ugrundet Ophold at foretage saadan Anmeldelse.

Allerede indgaaede Aftaler om A doption (Annahme an Kindesstatt) kan stad­

fæstes efter de hidtil gældende Regler5 af Underretten6 paa det Sted, hvor Adoptanten bor eller i Mangel af Bopæl har Ophold.

Bestemmelsen i 1ste Stykke medfører ingen Forandring i Virkningerne af en i Medfør af B. G. B .’s der nævnte Regler7 sket Legitimation eller A doption8. Aftale om Op­

hævelse af A doption kræver dog fremtidig den i § 11 angivne Form 9.

1. d. v. s. a l l e dansk R ets R e g le r om de i den maa man d erfor regn e m ed B. G. B.s næ vnte F orh old , saavel om B etin gelser og j M yn digh edsregler. (A n dre E ksem pler se Form som om V irk n in g, men kun de s æ r l i - Note 4.)

g e R e g le r derom , ikke alm in delige person -, 2. Legitim ation kan ske ved kgl. B evilling, fam ilie- el. a rv e re tlig e R e g le r ; h vor der bliv or der liar en. vis F rih ed til at bestem m e V irk - A n vendelse for saadanne, maa de søges i den ningerne, se n æ rm ere B entzon F R . § 46.

i de sdj. Ldsd. g æ lden de Ret. I O verga n g sti- 3. K u ldlysn ing m aa ske ved Tinglæsnintf