• Ingen resultater fundet

Efterværn og den gode overgang til voksenlivet

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Efterværn og den gode overgang til voksenlivet"

Copied!
29
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

Efterværn og den gode

(2)

Indhold

​Tilgang og metode for analysen

​Målgruppen for efterværn

​Kommunernes praksis

​De unges perspektiver

​Fremadrettede perspektiver for området

(3)

Tilgang og metode

Rapporten omfatter en analyse af målgruppen for efterværn, en analyse af kommunernes praksis og en analyse af de unges

perspektiv

Rapporten indeholde både kvantitative og kvalitative analyser baseret på et omfattende datagrundlag bestående af:

Registerdata for populationen af unge i målgruppen for efterværn i perioden 2011-2014. Dvs. unge i alderen 18 til 22 år, som var anbragt eller havde en fast kontaktperson, da de var 17½ år gamle. Registerdatamaterialet omfatter 27.213 unge

Survey blandt en tilfældig stikprøve af unge i målgruppen for efterværn, der henholdsvis modtager og ikke modtager efterværn. Der indgår 497 unge i undersøgelsen

Survey blandt børne- og familiechefer i landets kommuner. Der indgår 70 kommuner i undersøgelsen

Kvalitative interviews og fokusgrupper med 64 kommunale ledere og medarbejdere fra udvalgte danske kommuner samt 25 unge i målgruppen for

(4)

Målgruppen for efterværn

(5)

Andel af målgruppen med og uden efterværn ultimo 2014

16.448

10.765

Har ikke modtaget efterværn

40 % 60 %

10.819

7.241 Har ikke modtaget efterværn 40 %

60 % Har

modtaget efterværn

5.629

3.524 Har ikke modtaget efterværn 39 %

61 % Har

modtaget efterværn

Anbragt op til det 18. år

Fast kontaktperson op til det 18. år

Hele målgruppen

(6)

Andel efterværnsmodtagere, der har modtaget hver af de fire former for efterværn mellem de var 18 og 22 år

Fortsat anbringelse Fast

kontaktperson

Udslusnings- ordning

Anden støtte

63%

50%

8%

3%

Alle efterværnsmodtagere Efterværnsmodtagere anbragt umiddelbart op til det 18. år

Fortsat anbringelse Fast

kontaktperson Udslusnings- ordning

Anden støtte

45%

74%

11%

4%

(7)

Forskellige årsager til, at unge ikke modtager efterværn

Andet Foranstaltning ophører

efter det 17½ år, men et stykke tid før det 18. år

40 %

af målgruppen modtager ikke efterværn

Efterværn efter 76a Botilbud på

voksen- området

Ikke behov for støtte Anden støtte

på voksen- området

Takker nej

(8)

Karakteristika for unge med og uden efterværn, ved det fyldte 18. år

53%

47%

86%

14%

49%

51%

27%

42%

24%

5%

24%

18%

57%

43%

87%

13%

51%

49%

21%

50%

16%

9%

25%

22%

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

Unge med efterværn Unge uden efterværn Mænd

Etniske danskere

Indvandrere/efterkommere

Kommune m. udgiftsbehov på/under gns. v. det 18. år

Kommune m. udgiftsbehov over gns. v. det 18. år

Kvinder

Anbragt i plejefamilie*

Anbragt på institution*

Anbragt på eget værelse el. lign.*

Anbragt på kost-/

efterskole*

Dom for kriminalitet v.

det 18. år Psykisk lidelse v.

det 18. år

(9)

Kommunernes praksis

(10)

Andel unge i målgruppen, der modtager mindst én efterværnsforanstaltning fordelt på kommuner

13

16

23

18

27

1

Under 50 % [50%-55%[ [55%-60%[ [60%-65%] Over 65 % Fremgår ikke

Antal kommuner

Andel unge i målgruppen, som modtager efterværn

(11)

Hvor gammel er den unge, når dialogen om efterværn

påbegyndes, og hvor gammel er den unge, når der træffes afgørelse om efterværn (andel efterværnssager)?

2%

11%

37%

13%

38%

[16-17] år ]17-17,5] år ]17,5-18] år Over 18 år Fremgår

ikke

Hvor gammel er den unge, når efterværnet tildeles? (n=219)

3%

47%

6%

43%

Under 17 år 17 år Over 17 år Fremgår ikke

Hvor gammel er den unge, når dialogen omkring efterværn

startes? (n=219)

Den unges alder, når dialogen

om efterværn startes Den unges alder, når der træffes afgørelse om efterværn

(12)

Målgruppeforståelse og tildelingskriterier varierer mellem kommunerne

Kommunerne lægger mest vægt på følgende af Ankestyrelsens pejlemærker i tildelingen af efterværn:

− De unges samarbejdsvillighed

− De unges udviklingspotentiale

− De unges muligheder/udfordringer i forhold til uddannelse og beskæftigelse

Interviewene med ledere og medarbejdere i kommunerne viser dog, at kommunerne – og de enkelte sagsbehandlere - har et forskellige syn på, hvilke kriterier, der er de vigtigste, i vurderingen af, om unge skal tildeles efterværn

Kommunerne giver udtryk for, at loven giver brede fortolkningsmæssige rammer, og at det derfor kan være svært at vurdere, om en ung skal tildeles efterværn

(13)

Karakteristika ved handleplansmål i efterværnssager (andel efterværnssager med mål for efterværnsindsatsen)

56%

Er målene fokuseret på, at den unge skal blive selvhjulpen?

Nej/fremgår

44%

ikke

74%

Ja

29%

Ja

47%

Delvist

Nej

23%

39%

61%

Ja Nej/fremgår Ja

Er målene fokuserede på, at den unge skal i uddannelse/beskæftigelse?

Er målene operationelle?

Handler målene om, hvad den unge skal opnå med indsatsen?

(14)

Årsager til, at sagen afsluttes (andel afsluttede efterværnssager)

27%

23%

23%

8%

8%

7%

5%

Den unge kan stå på egne ben Den unge vil ikke længere samarbejde Den unge overgår til voksenområdet Den unge fylder 23 år Den unge skifter kommune Andet Fremgår ikke

Sagen er 27%

afsluttet

73%

Sagen er endnu

ikke afsluttet

(15)

De unges perspektiv

(16)

Oplevede de unge, at få tilstrækkelig information om, hvad der skulle ske, når de fyldte 18 år?

7% 15% 27% 24% 20% 7%

Alle unge

I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke

i høj eller meget høj

grad

22 %

i mindre grad eller

slet ikke

44 %

(17)

Havde de unge overblik over muligheder og rettigheder, da de fyldte 18 år?

9%

7%

12%

17%

14%

19%

24%

26%

22%

24%

24%

24%

26%

28%

23%

5%

3%

7%

Hele gruppen

Modtaget efterværn

Ikke modtaget efterværn

I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke/ønsker ikke at svare

(18)

I hvor høj grad var de unge bekymrede for, hvad der skulle ske, når de fyldte 18 år?

18%

22%

15%

14%

15%

13%

18%

19%

17%

16%

15%

18%

28%

23%

33%

6%

7%

6%

Hele gruppen

Modtaget efterværn

Ikke modtaget efterværn

I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke

(19)

Husker den unge, at denne og sagsbehandleren udarbejdede en handleplan for, hvad der skulle ske, når den unge blev 18 år?

26%

30%

23%

54%

51%

57%

20%

19%

20%

Hele gruppen Modtaget efterværn Ikke modtaget efterværn

Ja Nej Ved ikke

(20)

Har de unge skiftet sagsbehandler, op til eller efter de er fyldt 18 år?

39%

Nej

34%

Ja

Skiftet sagsbehandler det sidste år før det 18. år

Skiftet

sagsbehandler efter det 18. år

26%

50%

?

Ved ikke

27% 25%

(21)

De unges vurdering af deres behov for støtte, da de fyldte 18 år?

18%

17%

19%

12%

16%

13%

22%

23%

21%

22%

17%

13%

24%

19%

26%

20%

17%

21%

16%

16%

17%

23%

19%

19%

17%

20%

13%

18%

24%

30%

3%

5%

4%

5%

7%

4%

Have styr på økonomien Starte/fortsætte i uddannelse/arbejde Klare personlige udfordringer Klare praktiske ting i hverdagen Finde en bolig Opbygge netværk og sociale relationer

I meget

høj grad I høj

grad I nogen

grad I mindre

grad Slet

ikke Ved ikke/ønsker ikke at svare

(22)

Hvilken yderligere støtte ville de unge gerne have haft?

Hjælp til at finde en

bolig Økonomisk

vejledning, hjælp til at lægge budget og

betale regninger

Flere timer med kontaktpersonen og mulighed for at kunne skrue op og ned for timeantal efter behov

Hvilken form for støtte, som du ikke fik, ville du gerne have haft?

Hjælp til at fastholde uddannelse

Flere gruppetilbud,

hvor den unge kan møde ligesindede

Psykolog/psykiatrisk hjælp og bedre udredningsmuligheder En bedre handleplan

med mere personlige mål og mere inddragelse i udformningen af

handleplanen

Mere kontakt til en stabil sagsbehandler,

der kan oplyse om muligheder og

rettigheder

Retten til at kunne skifte kontaktperson eller psykolog

(23)

Hvilken støtte ville de unge uden efterværn gerne have haft?

Hjælp til at komme i gang med fritidsinteresser Fortsættelse af

kontaktpersonforløb eller tildeling af en kontaktperson/mentor

Samtaler med en psykolog/hjælp til at

håndtere en tilværelse med en

psykisk diagnose

Hvilken form for støtte, som du ikke fik, ville du gerne have haft?

Hjælp til at håndtere økonomi

Hjælp til at komme ud af misbrug eller

kriminalitet

Opfølgning Hjælp til at finde en

bolig og til at få en hverdag i egen bolig til

at fungere

Økonomisk hjælp til

Hjælp til at vælge og fastholde en uddannelse

(24)

I hvor høj grad føler de unge, at de har fået den støtte, de har haft behov for, for at kunne stå på egne ben, siden de fyldte 18 år?

12% 14% 27% 27% 15% 6%

Unge med efterværn

I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke

i høj eller meget høj

grad

i mindre grad eller

slet ikke

42 % 26 %

(25)

De unges vurdering af støttebehovet efter efterværnets ophør

12%

Nej

45%

Ja

Føler du, at du fortsat har behov for støtte, når den støtte, du får i dag, stopper?

Føler du, at du har haft behov for

støtte, siden den støtte, du har fået, er stoppet?

37%

46%

43% ?

Ved ikke

17%

(26)

De unges ønsker til støtte efter efterværnets ophør

Hjælp til at klare hverdagen i egen

bolig Kontaktperson/

hjemmevejleder

Psykologhjælp

Hvilken form for støtte har du haft

behov for/vil du tro, at du har behov for, når støtten slutter?

x

Hjælp til at færdiggøre uddannelse

Økonomisk støtte til eksempelvis studiebøger og tandlægeregninger Hjælp til at håndtere

økonomi og lægge budget

Familierådgivning til at håndtere udfordringer i

biologisk familie

x

(27)

Fremadrettede perspektiver

for området

(28)

Fremadrettede perspektiver på området

Strategisk og ensartet anvendelse af efterværn Klare og konkrete mål for efterværnet

Inddragelse i beslutningsprocessen Samtænkning af indsatser til unge Fokus på afledte barrierer i de unges liv

Fokus på relationen til den unge

UDVIKLING AF EFTERVÆRN

(29)

Andreas Nikolajsen Partner

 30 93 40 68

anikolajsen@deloitte.dk

Kontakt vedrørende dette oplæg:

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

Karakteristikken viser dog også, at de unge i efterværn i partnerskabskommunerne på de fleste dimen- sioner mindede meget om unge i efterværn i landets øvrige kommuner ved

har forbedret deres kompetencer til at håndtere boligsituation og privatøko- nomi. Det har desuden vist sig at være særlig udfordrende at skabe resulta- ter i relation

Ligeledes skal der tilbydes efterværn i form af en kontaktperson, frem til den unge fylder 19 år, til unge, der umiddelbart inden det fyldte 18. år har været anbragt på eget

Er der tale om konkret viden? Barnet er fremkommet med direkte udsagn, krænkeren har tilstået, eller der har været vidner til overgrebene. Også her anbefales det, at fagpersonen

Lysten til at være leder er på kraftig retur – Det viser en undersøgelse, fagforeningen C3 offentliggør i dag – For meget arbejde, ansvar og vanskeligheder med at

· En oversigt over, hvor mange unge der er i anbringelse og dermed kan være i målgruppen for at modtage efterværn, når de runder 18 år, samt andelen af unge, der reelt

Opdelt på type anbringelsessted viser undersøgelsen, at unge i efterværn i plejefamilier oftere var under uddannelse (50 pct.) end unge i efterværn på døgninsti- tutioner

Det drejer sig om Efterværn til tidligere anbragte unge, 24-timers kontaktordning for unge, Netværk og samtalegrupper for sårbare børn og unge, Sociale viceværter i ungdomsboliger