Efterværn og den gode
Indhold
Tilgang og metode for analysen
Målgruppen for efterværn
Kommunernes praksis
De unges perspektiver
Fremadrettede perspektiver for området
Tilgang og metode
Rapporten omfatter en analyse af målgruppen for efterværn, en analyse af kommunernes praksis og en analyse af de unges
perspektiv
Rapporten indeholde både kvantitative og kvalitative analyser baseret på et omfattende datagrundlag bestående af:
Registerdata for populationen af unge i målgruppen for efterværn i perioden 2011-2014. Dvs. unge i alderen 18 til 22 år, som var anbragt eller havde en fast kontaktperson, da de var 17½ år gamle. Registerdatamaterialet omfatter 27.213 unge
Survey blandt en tilfældig stikprøve af unge i målgruppen for efterværn, der henholdsvis modtager og ikke modtager efterværn. Der indgår 497 unge i undersøgelsen
Survey blandt børne- og familiechefer i landets kommuner. Der indgår 70 kommuner i undersøgelsen
Kvalitative interviews og fokusgrupper med 64 kommunale ledere og medarbejdere fra udvalgte danske kommuner samt 25 unge i målgruppen for
Målgruppen for efterværn
Andel af målgruppen med og uden efterværn ultimo 2014
16.448
10.765
Har ikke modtaget efterværn
40 % 60 %
10.819
7.241 Har ikke modtaget efterværn 40 %
60 % Har
modtaget efterværn
5.629
3.524 Har ikke modtaget efterværn 39 %
61 % Har
modtaget efterværn
Anbragt op til det 18. år
Fast kontaktperson op til det 18. år
Hele målgruppen
Andel efterværnsmodtagere, der har modtaget hver af de fire former for efterværn mellem de var 18 og 22 år
Fortsat anbringelse Fast
kontaktperson
Udslusnings- ordning
Anden støtte
63%
50%
8%
3%
Alle efterværnsmodtagere Efterværnsmodtagere anbragt umiddelbart op til det 18. år
Fortsat anbringelse Fast
kontaktperson Udslusnings- ordning
Anden støtte
45%
74%
11%
4%
Forskellige årsager til, at unge ikke modtager efterværn
Andet Foranstaltning ophører
efter det 17½ år, men et stykke tid før det 18. år
40 %
af målgruppen modtager ikke efterværn
Efterværn efter 76a Botilbud på
voksen- området
Ikke behov for støtte Anden støtte
på voksen- området
Takker nej
Karakteristika for unge med og uden efterværn, ved det fyldte 18. år
53%
47%
86%
14%
49%
51%
27%
42%
24%
5%
24%
18%
57%
43%
87%
13%
51%
49%
21%
50%
16%
9%
25%
22%
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%
Unge med efterværn Unge uden efterværn Mænd
Etniske danskere
Indvandrere/efterkommere
Kommune m. udgiftsbehov på/under gns. v. det 18. år
Kommune m. udgiftsbehov over gns. v. det 18. år
Kvinder
Anbragt i plejefamilie*
Anbragt på institution*
Anbragt på eget værelse el. lign.*
Anbragt på kost-/
efterskole*
Dom for kriminalitet v.
det 18. år Psykisk lidelse v.
det 18. år
Kommunernes praksis
Andel unge i målgruppen, der modtager mindst én efterværnsforanstaltning fordelt på kommuner
13
16
23
18
27
1
Under 50 % [50%-55%[ [55%-60%[ [60%-65%] Over 65 % Fremgår ikke
Antal kommuner
Andel unge i målgruppen, som modtager efterværn
Hvor gammel er den unge, når dialogen om efterværn
påbegyndes, og hvor gammel er den unge, når der træffes afgørelse om efterværn (andel efterværnssager)?
2%
11%
37%
13%
38%
[16-17] år ]17-17,5] år ]17,5-18] år Over 18 år Fremgår
ikke
Hvor gammel er den unge, når efterværnet tildeles? (n=219)
3%
47%
6%
43%
Under 17 år 17 år Over 17 år Fremgår ikke
Hvor gammel er den unge, når dialogen omkring efterværn
startes? (n=219)
Den unges alder, når dialogen
om efterværn startes Den unges alder, når der træffes afgørelse om efterværn
Målgruppeforståelse og tildelingskriterier varierer mellem kommunerne
• Kommunerne lægger mest vægt på følgende af Ankestyrelsens pejlemærker i tildelingen af efterværn:
− De unges samarbejdsvillighed
− De unges udviklingspotentiale
− De unges muligheder/udfordringer i forhold til uddannelse og beskæftigelse
• Interviewene med ledere og medarbejdere i kommunerne viser dog, at kommunerne – og de enkelte sagsbehandlere - har et forskellige syn på, hvilke kriterier, der er de vigtigste, i vurderingen af, om unge skal tildeles efterværn
• Kommunerne giver udtryk for, at loven giver brede fortolkningsmæssige rammer, og at det derfor kan være svært at vurdere, om en ung skal tildeles efterværn
Karakteristika ved handleplansmål i efterværnssager (andel efterværnssager med mål for efterværnsindsatsen)
56%
Er målene fokuseret på, at den unge skal blive selvhjulpen?
Nej/fremgår
44%
ikke
74%
Ja
29%
Ja
47%
Delvist
Nej
23%
39%
61%
Ja Nej/fremgår Ja
Er målene fokuserede på, at den unge skal i uddannelse/beskæftigelse?
Er målene operationelle?
Handler målene om, hvad den unge skal opnå med indsatsen?
Årsager til, at sagen afsluttes (andel afsluttede efterværnssager)
27%
23%
23%
8%
8%
7%
5%
Den unge kan stå på egne ben Den unge vil ikke længere samarbejde Den unge overgår til voksenområdet Den unge fylder 23 år Den unge skifter kommune Andet Fremgår ikke
Sagen er 27%
afsluttet
73%
Sagen er endnu
ikke afsluttet
De unges perspektiv
Oplevede de unge, at få tilstrækkelig information om, hvad der skulle ske, når de fyldte 18 år?
7% 15% 27% 24% 20% 7%
Alle unge
I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke
i høj eller meget høj
grad
22 %
i mindre grad eller
slet ikke
44 %
Havde de unge overblik over muligheder og rettigheder, da de fyldte 18 år?
9%
7%
12%
17%
14%
19%
24%
26%
22%
24%
24%
24%
26%
28%
23%
5%
3%
7%
Hele gruppen
Modtaget efterværn
Ikke modtaget efterværn
I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke/ønsker ikke at svare
I hvor høj grad var de unge bekymrede for, hvad der skulle ske, når de fyldte 18 år?
18%
22%
15%
14%
15%
13%
18%
19%
17%
16%
15%
18%
28%
23%
33%
6%
7%
6%
Hele gruppen
Modtaget efterværn
Ikke modtaget efterværn
I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke
Husker den unge, at denne og sagsbehandleren udarbejdede en handleplan for, hvad der skulle ske, når den unge blev 18 år?
26%
30%
23%
54%
51%
57%
20%
19%
20%
Hele gruppen Modtaget efterværn Ikke modtaget efterværn
Ja Nej Ved ikke
Har de unge skiftet sagsbehandler, op til eller efter de er fyldt 18 år?
39%
Nej34%
JaSkiftet sagsbehandler det sidste år før det 18. år
Skiftet
sagsbehandler efter det 18. år
26%
50%
?
Ved ikke27% 25%
De unges vurdering af deres behov for støtte, da de fyldte 18 år?
18%
17%
19%
12%
16%
13%
22%
23%
21%
22%
17%
13%
24%
19%
26%
20%
17%
21%
16%
16%
17%
23%
19%
19%
17%
20%
13%
18%
24%
30%
3%
5%
4%
5%
7%
4%
Have styr på økonomien Starte/fortsætte i uddannelse/arbejde Klare personlige udfordringer Klare praktiske ting i hverdagen Finde en bolig Opbygge netværk og sociale relationer
I meget
høj grad I høj
grad I nogen
grad I mindre
grad Slet
ikke Ved ikke/ønsker ikke at svare
Hvilken yderligere støtte ville de unge gerne have haft?
Hjælp til at finde en
bolig Økonomisk
vejledning, hjælp til at lægge budget og
betale regninger
Flere timer med kontaktpersonen og mulighed for at kunne skrue op og ned for timeantal efter behov
Hvilken form for støtte, som du ikke fik, ville du gerne have haft?
Hjælp til at fastholde uddannelse
Flere gruppetilbud,
hvor den unge kan møde ligesindede
Psykolog/psykiatrisk hjælp og bedre udredningsmuligheder En bedre handleplan
med mere personlige mål og mere inddragelse i udformningen af
handleplanen
Mere kontakt til en stabil sagsbehandler,
der kan oplyse om muligheder og
rettigheder
Retten til at kunne skifte kontaktperson eller psykolog
Hvilken støtte ville de unge uden efterværn gerne have haft?
Hjælp til at komme i gang med fritidsinteresser Fortsættelse af
kontaktpersonforløb eller tildeling af en kontaktperson/mentor
Samtaler med en psykolog/hjælp til at
håndtere en tilværelse med en
psykisk diagnose
Hvilken form for støtte, som du ikke fik, ville du gerne have haft?
Hjælp til at håndtere økonomi
Hjælp til at komme ud af misbrug eller
kriminalitet
Opfølgning Hjælp til at finde en
bolig og til at få en hverdag i egen bolig til
at fungere
Økonomisk hjælp til
Hjælp til at vælge og fastholde en uddannelse
I hvor høj grad føler de unge, at de har fået den støtte, de har haft behov for, for at kunne stå på egne ben, siden de fyldte 18 år?
12% 14% 27% 27% 15% 6%
Unge med efterværn
I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke
i høj eller meget høj
grad
i mindre grad eller
slet ikke
42 % 26 %
De unges vurdering af støttebehovet efter efterværnets ophør
12%
Nej45%
JaFøler du, at du fortsat har behov for støtte, når den støtte, du får i dag, stopper?
Føler du, at du har haft behov for
støtte, siden den støtte, du har fået, er stoppet?
37%
46%
43% ?
Ved ikke17%
De unges ønsker til støtte efter efterværnets ophør
Hjælp til at klare hverdagen i egen
bolig Kontaktperson/
hjemmevejleder
Psykologhjælp
Hvilken form for støtte har du haft
behov for/vil du tro, at du har behov for, når støtten slutter?
x
Hjælp til at færdiggøre uddannelse
Økonomisk støtte til eksempelvis studiebøger og tandlægeregninger Hjælp til at håndtere
økonomi og lægge budget
Familierådgivning til at håndtere udfordringer i
biologisk familie
x
Fremadrettede perspektiver
for området
Fremadrettede perspektiver på området
Strategisk og ensartet anvendelse af efterværn Klare og konkrete mål for efterværnet
Inddragelse i beslutningsprocessen Samtænkning af indsatser til unge Fokus på afledte barrierer i de unges liv
Fokus på relationen til den unge
UDVIKLING AF EFTERVÆRN
Andreas Nikolajsen Partner
30 93 40 68
anikolajsen@deloitte.dk
Kontakt vedrørende dette oplæg: