Digitaliseret af | Digitised by

Digitaliseret af | Digitised by

Forfatter(e) | Author(s): Tegnér, Esajas.; af Esajas Tegnér ; overs. af H.

Foss.

Titel | Title: Frithjofs Saga

Udgavebetegnelse | Edition Statement: Aftrykt efter 2. Oplag.

Udgivet år og sted | Publication time and place: Christiania : H. T. Winther, 1846 Fysiske størrelse | Physical extent: XI, 160 s.

DK

Materialet er fri af ophavsret. Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.

Husk altid at kreditere ophavsmanden.

UK

The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present the

work, even for commercial purposes, without asking for permission. Always

remember to credit the author.

1.-2.S 54 8°

1 1 5 4 0 8 0 Z 8 4 ? Z

Oversat af

Christiania R84«

Paa H. Wintbcrs Forlag, rrykt i For-

F r i t h j o f .

Forerilldrittg.

Arithjof hin Fraknes Saga regnes blandt dc Sagaer, hvis ZEgthed og ZElde der er de stoerkeste Grunde til at antage. Schoning for- taller omstccndclig Frithjoss Levnet i sin Nor- ffe Historie, 1ste D. S. 229-47, og scrtter hans Levetid til det 3die Aarhundrede. Sa­

gaen sindes aftrykt i Bjorners Kjcrmpedater.

Desuden sindes den i Mullers Sagabibliothek,

2 B. S. 459, i Rafns nordiske Kæmpehistorie,

3 B. 1ste Hefte. Samsoe har behandlet ZEm-

net i Form af en romantifl Fortcrlling, (fee

V I

hanS efterladte Skrifter/ 1ste B.)/ og N. Ss- toft har dramatiseret samme 2Emne i sine ro­

mantiske Digte, 1815. Der gives saaledes nok af Kilder at soge hen til for dem, der onfle at gjsre sig noermere bekjcndte med Frithjofs Saga. Det vilde vcere saameget mere over«

flodigt, her at levere et kort Udtog af Sagaen, da Tegner ncesten overalt troligen har fulgt samme, og et saadant Udtog altsaa ikke vilde blive Andet end et tort Jndholdsregister af selve Digtet. Kun i nogle faa og mindre vigtige Puncter har Digteren, med poetisk Skjonsomhed, afveget fra sine Kilder/ som desu­

den ikke alle stemme nsie overeens.

For de Laser?/ der ikke maatte vcere be:

kjendte med Norges gamle Geographi, synes

det derimod at kunne have nogen Interesse at

lcere at kjende de Steder, hvor de her fortalte

V I I

Begivenheder — rimeligviiS i Slutningen af det 7de og Begyndelsen af det 8de Zlarhun- drede — have tildraget sig *).

Langt inde i Sognefjorden i Bergens Stift, paa den nordre Side af Fjorden, levede og herflede Kong Bele. Denne Strcrkning ved Fjorden, i Tjugums Skibrede, kaldes endnu Balestrand. Kongsgaarden flal have vceret Styrstrand, paa den sstlige Side af Fjcrr, landsfjorden, og deraf har formodentlig den endnu brugelige Benævnelse af Ssrstrand sin Oprindelse. Paa Balestrand stod, midt i en fredlyst Lund, et i Norden vidtbersmt Bal, ders-Tempel, kaldet Baldershage. Stedet vides ikke bestemt, men paa Gaarden Bale findes, blandt flere crldgamle Gravhoie, en

') Se, MulicrS Sagabidl. 2 L-, <S>de Ui!i.

V I I I

meget

stur, der fremdeles forer Navnet Bal­

durs Ho ug. En af de mindre Hoie er for ikke lcenge siden bleven opgravet, og dens Ind­

hold, der nu gjemmes i Museet i Bergen, be­

skrevet as Hr. Biffop Neumann i hans Be­

mærkninger paa en Reise i Sogn ze. (See Bladet Budstikken, 1824, No. 47—53). Sam­

mesteds fremscettes som en Gisning, at dette muligen kunde vcere Frithjofs Gravhsi. Li­

geoverfor Balestrand stroekker en smuk Land­

odde sig ud i Fjorden. Her, omtrent hvor Gaarden Vangsnces nu er, skal Thorstein Vi- kingssons Herrescede, Framnces, have ligget.

Anzaaende de her ncevnte Steder kan ester-

sees, foruden de for ncevnte Bemærkninger af

Biffop Neumann, tillige Hr. Generalpro-

cureur Falsens geographisse Beskrivelse over

Kongeriget Norge. Solundaroerne antages at

I X

^ have vceret den Dgruppe, som ligger ved Ind:

! lsbet til Sognefjorden, og i hvilken Verne

? Uttre- og Indre-Sulen ere de stsrste.

Den Angantyr, der forekommer i Digtet,

» var en Jarl fra Gothaland, og Thorstein Bi-

? kingSsons Vaabenbroder, samt af Kong Bele

»s sat til Jarl over Drkenoerne. Herom, som

? ogsaa om Thorstein Bikingssons Slcrgtregi- ' ster , kan estersees i Mullers Sagabidliothek,

^ 2 B. S. 589.

Angaaende den Overscrttelse af Digtet, -l jeg herved vover at fremlcrgge for Publikum,

! har jeg Lidet eller Intet at sige; den maa

>i tale for sig selv, saa godt den kan. Enhver, der ssjsnner Vanskelighederne, som mode ved o at oversatte et Digt, og isoer et Digt, i hvil-

ket man ved hver ny GjennemlceSning opda«

>hger nye Skjsnheder, vil tillige vide, at det er

faft umuligt at gjengive hver enkelt fiin Nu­

ance af Originalens Skjsnheder. De Mang­

ler af dette Slags, som ville findes i min Oversættelse, haaber jeg derfor, at Enhver, hvis Dom er mig magtpaaliggende, gjerne vil undskylde; har den altfor mange stsrre og væsentligere Mangler, da vilde det ventelig lidet nytte, her at bede om Overboerelse for dem.

Til disse Forerindringsord, med hvilke jeg — for noget over et Aar siden — ledsagede Oversættelsens fsrste Udgave, har jeg kun at tilfsie, at den gunstige Modtagelse og ffaan- somme Bedommelse, dette mit ubetydelige Ar- beide har nydt saavel i Norge som i Danmark, har belonnet mig for den derpaa anvendte

Tid og Flid.

Xl

Oversættelsens fsrste Oplag blev strax

^ udsolgt, og det var mig saameget kjoerere at

! finde en Forloegger til andet Oplag, som jeg ' derved fik Anledning til at rette nogle Feil

> og benytte en human Recensents Veiledning i dans? Literaturtidende for 1827 No. 10.

C h r i s t i a n i a d e n 1 8 d e J u n i 1 8 2 7 .

Andholv.

Sid?.

x Frithios og Ingeborg i,

S Kong Lele og Thorstein Vikingss^n . . . 8 . F Frithiof tager Arv ester stn Fader . . . 1',.

? Frithioss Frieri 28.

S Kong Ring

? Frithiof spiller Skak !i8,

x Frirhjofs Lykke 4«.

^ Afsteden 48.

L Ingeborgs Klager . . . Vli.

? Fritbjof paa Have-t . . . K8.

T Frithiof hos Angantvr ??.

? Frithioss Tilbagekomst 89.

Balders Baal 97.

S-ide Frithios gaaer i Landflygtighed . . . . 102.

Vikingeb.ilk IIS

Frithiof og Bisrn IIK.

Frithiof kommer til Kong Ring . . . . I!S.

JiSfarten . . . 121.

Frithiofs Fristelse 12K.

Kong Rings Dsd I??. -

RingS Drapa 1Z7. »

K o n g e v a l g e t . . . I 4 » . Frithiof paa stn Faders Hsi 114.

Forsoningen .113.

—

Z.

Frith^ot og Ingeborg.

A Hildingv Gaard, i Omsorgs Lv, - To Planter vorte, huld og blye;

) Ei Norden fsr saae to saa >?lsnne, . De vorte herligt i det Grønne.

7 Den ene i?i«d med Egens Krast, Og Stammen var som Landsens Skaft,

? Men Kronen, som i Vinden >7ioelvcd, 9 Lig Hjelmens Runding ftolt sig hvoelved.

I! Den anden vorte Rosen lig,

^ Naar Vintren nylig sierned sig, Men Vaaren, som i Knoppen hviler,

> End kun i Drsmme barnlig smiler.

Men Stormen stal om Jorden gaae,

? Z Kam? med den stal Egen staae:

2 Og Vaarsol s?al paa Himlen glsde,

? Da aabner Rosen LKder rsde.

Eaa vorte de i Frvd og Leg, Og Frithiof var den unge Eeg, Men Rosen huld i Dale grsnne Vlev kaldet Ingeborg den stisnne.

Saae du i Dagens LvS de To, Da toenkte du paa Freias Bo'), Hvor mangt et lidet Par stg svinger, Med gule Haar og Rosenvmger.

Men saae du dem i Maanens Glands At sv«ve let i vcever Dands,

Du trode see blandt Lundens Krandse Et Ellekongepar at dandse.

Hvor ban var glad, hvor det var ki«rt, Da ban nk fsrste Rune lcrrt!

Og den sin Ingeborg at loere, Var Frithiof meer end Kongesre.

Hvor stisnt, naar med det lille Seil De hengled over SFens Speil!

Hvor henrykt i smaa hvide Hcrnder Hun klapper, naar ban Roret venden Hvor hsit det bang i TroeetS Top, Til FuglenS Leie fandt han op, Ei nkker var selv SrnenS Rede, Naar hun stod pegeude dernede.

VmgolfS Sal.

z

Ei fandtes Elv, hvor strid den var, Hvorover han ei hende bar.

Det er saa stjsnt, naar Bslger larme, At trykkes af smaa hvide Arme.

Den fsrste Blomst

i

Men Barnets Dage flyve bort, Der staaer en Yngling inden kort;

Haab, Mod og Ild i Blikket ulmer;

Der staaer en Ms med Varm, som svulmer Tit Frithjof drog paa Jagt assted;

Slig Jagt vel gjorde mangen red, Thi, uden Spyd og Svoerdeklinge, Den Dwrve vilde Bjsrnen tvinge.

Da kioempede de, Bryst mod Brvst, Og efter Seir i rcedsom Dyst Med Byttet Joegren kom tilbage, Tel maatte Pigen det modtage;

Thi kjoer er Qvinden mandig Foerd, Det St«rke er det Skjsnne v«rd;

De passe begge for hinanden, Som Hjelmen passer Heltepandcn.

Men lanie ban i Vinterqvoel, Vcd 'Ar! ens Blus m.d fyrig SlKl, Om straaicnde Valbal et Qvcrde, Om Guder og Gudinders Gloede, Han tccnkre: guult er Freias Haar—

Min Ingeborgs ligt Agren, naar For Sommervind den sagte gynger — Et Guldnoet trindt om Blomsterklynger.

ZdunnaS Barm er rig og stisn, Den bslger under Silken grsn;

Zeg veed en Tvilling-Silkebslge, Hvori LySalfer to sig d^lge.

Og FriggaS Sine ere blaae

Som Himlens Hal, dog tit jeg saae To Sine under bvalte Bue,

Mod dem er Vaardag msrk at stue.

Hvi prises Gerdas hvide Kind, Nyfalden Snee i NordlyS>?in?

Zeg Kinder saae — SneefieldetS Glsden Er ei saa >7isn i Morgenrsden.

Zeg veed et Hjerte lige smt

Som Nannas, stjsnt ei saa berømt.

Medrette prises du af Skaider, Du Nannas lykkelige Balder!

O! at som du jeg kunde dse, Begroedt afsin og trosaft Ms, Din Nanna lig! jeg stulde ftige Glad ned til HelS dct dunkle Rige.

Men Kongedottren sad og qvad En Heltesang, og voeved glad I Dugen ind den Helts Bedrifter,

Blaa Ss, grsn Lund og Klipperifter.

Der vored frem i sneehvid Uld De blanke Skjold af spundet Guld, Som rsde Lvn flsi Kampens Landser, Og ftift af Sslv var hvert et Pandser.

Men, som hun vcrver flink og ki«k, Faaer Helten FrithjosS Anfigtstrcek, Og som de frem i Voeven tr«de, Hun rsdmer —seer dem dog med Gloede.

Men Frithjof star, i Lund og Mark, Mangt I og F i Birkens Bark;

De Runer groe med Fryd og Gammen/

Retsom de UngeS Hjerter sammen.

Naar Dagen i sttZSmykke staaer, LySkongen med det gyldne^Haar, Og Mennestene travle vandre, Da taenke de kun paa hverandre.

k

Naar Natten i sit Smykke staaer, Ssvnmoderen med msrke Haar.

Og alt er tyft og Stjerner vandre, Da dromme de kun om hverandre.

„Du Zord, som smykker dig bver Vaar, Og fletter Blommer i dit Haar,

De skjsnneste du mildt mig yde

Til Krandsen, som stal Frithiof pryde!"

„Du Hav, som i din dunkle Sal Har Perlers Pryd i tusindtal, Giv mig de i?jsnncste, de bedste, Om stj^nnest Hals jeg vil dem focste."

„Du Knap paa Odins Kongestol, Du Verdenssie, gyldne Sol!

Var du blot min, din blanke Skive Til Skjold jeg vilde Fritbjof give."

„Du Lygte i Alfaders Huus, Du Maane med dit blege Blus!

Var du blot min, jeg gav dig gierne Til Smykke for min stisnne Terne."

Men Hilding sagde: „Fosterssn!

Din El>?ov bringer dig ei Lsn!

Ulige Lodder Norner dele,

Den Ms er Dotter af Kong Bele."

?

Til Odin sclv i Stjernesal Opstiger bendeS Wttetal.

Du, Tboksrein Bondes Ssn maa vige;

Thi Lige trives bedst med Lige."

Men Fritknof smilede: „Heel let Min Arm mig vinder Kongc°ZEt.

Skovkongen faldt, trods Klser og Tuden, HanS Aner arved jeg med Huden.

Fribaaren Mand ei vige vi!, Thi Verden hsr den Frie til:

Let Modet Lvkken kan forsone, Og Haabet boer en Konges Krone.

Hsibvrdig er al Krast; thi Thor, Stamfaderen, iThrudvang*) boer, Han veier Bvrden ei, men Vcrrdet:

En voeldig Vciler er og Svcrrdet.

Zeg kjoemper for min unge Brud, Om det saa var med TordnenS Gud.

Vor tryg, vor glad min hvide Lillie, Vor Pagt er saft som Norners Villie!"

*) Thors Borg.

8

II.

Kong Dele og Thorstein Vikingssvn.

Kong Bele, l«nt til Svcerdet i KongSsal stod,

Og

Hans gamle Vaadcnbroder, snart hundredaaret, Som^Runestenen strammet og sslverhaaret.

Hver af dem lig at i?ue et Offerknivs, Til heden!? Gud indviet, nu halvt i GruuS, Men VliSdomSruner er end paa Vceg at stnde,

Og

Da hortes Bele flge- „snart vorder Qvceld, Ei smager Mjsd, og Hjelmen er tung som Fi?ld, Livsglæderne henblegne og vorde dunkle,

Men Valhals Straaler ncrrved mit Aie funkle.

Jeg kaldte mine Ssnner og din med frem.

De bsr tilsammen holde, som vi fsr dem;

Sidvarsel vil jeg give dem de Arne unge,

?sr Ord hensove paa dsd Mands Tunge."

Da treen de ind i Salcn, som varNiefalt, Og fremmest af dem Helge, en insrk Gestalt, Ved Alteret hlandt Spaamcrnd som oftest funden;

Han kom med Blod paa Ho?ndec fra Offerlunden.

s

z Derefter indtreen Halfdan, lyslokket Sv»nd;

:>Ha»S Troek var alle oedle, men bwde end,

^Til Leg han svnteS boere et Svoerd ved Belte, 2Og lignede en Jomfru, sorklcrdt blandt Helte.

^Men ester dem kom Fritbiof i Mantel blaa:

Z'De Kongebsrn bam neppe ril Hagen naae.

-Han stod blandt dem som Dagen i MiddagSlue

^Staaer meUem Nat og Morgen paa Himlens Bue.

> ,,J Ssnner!" sagde Kongen, „min Sol gaaer ned.

^Tendrcrgtig styrer Niget i Broderfred,

I-Eendrcsgrigded gier Styrke, den er som Ringen Om Landsen; den foruden, den gavner ingen.

iSad Styrken staae som Dorsvend ved Landets Hegn, clOg Freden blomstre inde i sredet Egn.

^il VXrn blev Svcerdet smeddet, men ei til Skade, cvg Skjold er Hoengelaasen for Bondens Lade.

5Sit eget Land nedtrykker kun daarlig Mand,

!lDg Kongen kan alene, hvad Folket kan.

--Naar Marv i Bul hentsrreS paa n^-gne Stene,

^Naa snart Lsvkronen falde sra tsrre Grene.

^aa sire Hj?rnepiller staaer Himlens Rund, 7.Nen Thronen hviler ene paa Lovens Grund.

,s>?aar Magt paa Thinge dsmmer, er Meld nzre, '(Z?en Net er Landets Baade og Kongens !Sre.

IS

Vel sserdeS Guder, Helge, i Disarsal,

Men ei som Snoglen stummel i siuttet Skal.

Saa langt som Straale iler og Dag bebuder, Daa langt som Tanke flyver, boe bsie Guder.

Tit svigte Lungens Mcerker i Offerdyr, Og Tant er mangen Rune paa Dsr og Lyr*) Men irrligt Hierte, Helge, og fru?t tillige, Skrev Odin fuldt med Runer, som aldrig svige.

Voer ikke haard, Kong Helge! men cne fast, Det Svcerd, som godt sig bsier, er gierne hvast.

Og Mildhed pryder Kongen, som Skjoldet Blommer, Og bedre Frugt end Vintren boer varme Sommer.

En Mand foruden Venner, hvor ftcrrk og stor, Dser hen som skroellet Stamme i golde Jord:

Den Vennesoele trives, som Trce i Skoven, Hvor Boekken er ved Roden og Ly foroven.

Pral ei med Foedres ZEre — hver har blot sin — Kan du ei spcende Buen, er den ei din-

Hvad kan dig baade Voerdet, som er begravet?

St«rk Storm med egne Vover gaaer giennem Havet.

Et muntert Sind er, Halfdan, viiS Mands Gcvindst, Men Fja fen ssmmer ingen, og Kongen mindst.

Med Humle brygges Misden, ei blor med Honning.

Lcrg Staal i Svcrrd og Alvor i Legen, Konning!

*) Rsgbul i Loftet.

I l

?For meget Vid fik ingen, hvor viiS han bed,

^-Nen lidet nok veed Mangen, som Intet veed.

Mkyndig Gioest heel ilde monn Hsibcrnk kl«de, VMen Vid har Lagets S>re, fra lavest Scrde.

LTil trofast Ven, o Halfdan! til Fosterbroer Z>Er Veien kort, om ogfaa beel fjernt ban doer;

: Til UvenS Gaard er altid lang Vei at ride, HOm end den ligger n«r dig ved VeienS Side.

'^Vcelg ikke til Fortrolig enhver, som vil.

2Tomt HuuS staaer gierne aabent, rigt lukkes til.

VVselg Een, unsdigt er det paa To at lide;

2 Og Verden veed, o Halfdan! hvad Trende »ide."

^Derefter fremstod Thorstein og talte saa:

v, „Zi >^alst du, Konning ! ene til Odin gaae.

V Vi Ondt og Godt var delet paa Jord, Kong Bele!

2 Og Dsden, vil ieg haabe, vi ogfaa dele.

Z Son Frithjof! Alderdommen har hvilet mig

^ I Hret mangen Varsel, til Arv for dig:

p Paa AZthoi Odins Fugle i Norden dale,

^ Og vise Ord nedstige i Oldings Tale.

? Fsrst, «r de hsie Guder! thi Ondt og Godt

! Og Storm og SoWn komme fra Himlen blot.

5 De see, hvor toet du lukker, i Hjertets Kicrlder, Og Timens korte Brode langt Aar undgioelder.

1 2

Lyd Kongen! —Een maa styre og stifte Ret;

M^rl Nat har mange Aine, men Dagen eet.

Heellet den Bedre, Frithjof! taaler den Bedste, Og Eg ha? Svserde: nsdig, men ogsaaFTste.

Hsi Kraft er Guders Gave, men uden Aand Og Vid er Kraften ringe. For een Mands Haand ^ Lit, med stn Tolvmandsstyrke, faldt Bi^rn i Skoven, t Mod Svoerdhug holdes Skjoldet—mod V-rlde Loven.

Af saa den Stolte frugtes, men hades af enhver, Og Overmod, o Frithiof! sit Fald staaer n«r;

Hsit faae jeg mangen flrwe, som nu doer Kcvkke;

Thi Veir for AarSvart raader, og Vind forLykre. ^ Dag stal du prise, Frithjof, naar Solen stg har dulgt, Og Sl, naar det er drukket, og Raad, naar fulgt.

Let vindes Lid og Vem?ab hos Ungersvenden, Men Striden prsver Klingen, og Nsden Vennen.

Tro nattegamle Zis ei paa dvben So,

Saa lidt som Orm, der blunder, og kn«sat M^; z Thi O.vindenS Brvst er dreiet paa Hjul, som trille, ^ Og bag de Lillieh^ie boer Falsthed stille.

Du selv dser hen, og dwe i?al hvad dig tilhsr;

Ven een Ting" veed jeg, Fritbjof, soin aldrig dser:

Det er den Dom, vi over den Dode hsre.

Hvad LSdelt er du ville, hvad Ret du gisre!"

l?

-^?aa talede de Gubber, bersmt i Nord,

?Oer ViiSdcm var og Kjerne i hvert et Ord, hvormed de kiserlig vared de Sonner unge.

'^2em Mimer vistnok risted Runer paa Tunge.

!!cn stden blev — lig Frugter i gylden Skaal — )e Ord af Skalden satte i Havamaal:

ra Sl>xgt til Sloegt heel loenge de giemt er vorden,

>g dybt fra Fjelde kviste de end i Norden.

^ 'nd laenge talte begge mangt herligt Ord , im deres faste Vem?ab, bersmt i Nord,

^/vor trofast indtil Dsden, i Nsd og Gammen,

^.o sainmenslyngte Hoendec de holdte sammen.

5?Ned Rvg mod Rvg vi stode saa tryg og bold,

?cvor Nornen kom, hun msdte dog altid Skjold, uu fsrend I til Valhal vi Gamle ile,

iz en FoedreS Aand og Trostab paa Eder hvile!"

lz meget talte Kongen om FrithiofS Mod, nn Heltekraft, som meer er end Kongeblod:

>z Glandsen priste Thorstein, den, som forstjsnner .s hsie Nordens Konger, de Asa-Ssnner.

k^')g holder nu tilsammen, I Ssnner tre, zr Overmand — det veed leg — stal Nord ei see, i i Krast, med Kongebsihed trofast forbunden,

som den dunkle Staalrand om Guldstiold vunden.

14

Og hilser saa min Dutter, den Rosenknop, Z Hegn, som det stg fsmmed, hun vored op, Ombegner hende, lader ei Stormen komme Og foeste paa sin Malmhat min spoede Blomme!

Du Helge! overtage en Faders Sorg, Og elilke som en Fader min Ingeborg.

Tvang oedelt Sind opirrer, men Sagtmod leder, O, Helge! Mand og Qvinde til Ret og Hocder.

Hver paa sin Side Fjorden, ncrr Bslgen blaa, I soette oS i Hsie, at Havet maa

Alt med sit Drapa lifligt end Aanden fryde, Hvergang dets dunkle Vover mod Stranden bryde.

NaarMaanen snoer om Fjelde sin blege KrandS, Hver paa sin Hsi vi sidde i Duggens GlandS, Og verle Vennetale henover Fjorden

Om hvad der steer og stee stal i elstte Norden.

Og nu farvel, I S-emner! gaaer meer ei hid, Wor Gang er til Alfader, vi loengeS did, Som Flod til havet higer fra trange Bredder;

Men Frei og Thor og Odin velsigne Eder!"

III.

Frith^ak kager Arv etter sin Fader.

^^sisatte vare de nu, Kong Bele og Tborstein den Gamle,

ISom af dem selv var besalt, paa hver sin Side as Fjorden.

'.?»hsiene baevede sig, to Varme, D-?den bar adstilt.

^Helge og Halfdan, saa Folket vilde, nu toge i Fcrlled

??Rige og Krone i Arv. Men Frithios, som eneste Ssn var,

^Deelte med ingen, men soested i Mag sin Bolig paa Framnoes.

??Lre Miil strakte sig vidt paa to Kanter EierenS Zordvei, -ZDale og Bakker og Fjeld, men paa tvende Sider

var Fjorden,

!LLirke>?ov kronede Hvidernes Top, men paa i?r«n-.

tede Sider M-?lgedegnldguleKorn, ogmandShsi gvngede Rugen.

^Te>er, mange i Tal, boldt deres blinkende Speile 7?5rem for Fjeld og for Skov, i bvis Skisd bsi-

takkede Hjorte n^neisede kongelig stolt og drukke as dundrede B«kke.

^ Forandret med Hensyn til Situationen.

Ik

Men i Dalene vide omkring, Ver deded i Gr«Sset Hjorde i glindsende Huld, og med Yver, som hoengte

mod Jorden.

Mellem dem adspredt, et hid og et did, en utælle­

lig Skare Af hviduldede Faar, som du seer det molrende

Sneefog Flokviis drive paa Himmelens Hvoelv, naar det bloe-

ser om Vaaren.

Gangere, to Gange tolv, ustyrlige, snare som Stor­

men,

Stampende stode i SpiiltaugetS Rad og tyggede FieldhF, Manerne fletted med R-sdt og Hove med skinnende

Zern^o.

Gildesalen, et Huus for sig selv, var tsmret af Malmfyr;

Ei fem hundrede Moend —ti Tylvter regnet paa Hundred — *) Fyldte den moegtige Sal, naar i Juul de kom sam­

men at drikke.

Giennem Salen, faa lang som den var, lsb Bordet af Steeneeg, Vonet og blankt som Staal; Hsiscedspillerne begge

Srode for Enden deraf, to Guder kunstrigt ud,?aarne:

Odin med HersterenS Blik, og Frei med Solen paa Hatten.

En gammel Regnemaade i Norden,

iMys imellem de To, paa Bjornehud (Huden var kulsort,

.Gabet som Skarlagen rsdt, men Kwrene pranged med Sslv!?o) Thorstein blandt Vennerne sad, som Gæstfriheden

. hos Glikden.

'->fte, naar Maanen blandt Skyerne gik, fortalte den Gamle

»linder, han saae i fremmede Land, og omVikingetogter -fjernt udi Hlterled, og i Vestersaltet og Gandvig*);

b^aust sad lyttende Lag, og hvert Blik sig hcrngte ved Gubbens

»«ber, som Bien ved Rosen; men Skalden roenkte paa Braga, kNaar med sit Sslver!?icrg og med Runer paa Tun.

gen han sidder ln.lnder bredkronede Bog og fortæller en Saga ved

Mimers

^vigriflende V«ld - han selv en levende Saga.

, 7,5 idtpaa Gulver (med Halm var det strsd) der brcrnd- re bestandigt uiuen paa murede Steen, og gjennem det luftige

Rsgfang

>I»l,kkede Stjernerne ind, de hi.mnel.?e Venner, i Salen.

.Men om Vcrggen, paa Nagler af Staal, der hang udi Rader

Tel hvide Hav- 2

18

Hjelme ogBrynjer, og altimellem blinked etSvcrrd ned, Retsom et Stjernestud blinker ned i den nordiste

Frostnat.

Mere end Hjelme og Svoerd dog Skjoldene lyste i Salen,

Blanke som Solens Kreds, eller Maanens Skive i S-slvglands.

Gik der stundom en Ms o m B o r d e t o g Hornene fyldte, Slog hun Ainene ned og rodmede,Billedet oppe Rodmed iSc>oldctsomhun.—Detglcededdedrikkende

Kjsemper. — Rigt var Huset; hvorhelst end du ilkuede modte :

dit Sie

Fulde Kiseldrc og proppede Skab og opfyldte Kamre. . Mange Klenodier og der giemteS SeierenS <

Bytte,

Guld med Runer besat, og detkunstarbeidedeSolver. - TreTing battedes dog afal den Rigdom som ypperst: . Svcrrdet, nedaived fra Fader til Ssn, var forstis

af de trende, Angurvadel, saa nsvnedes det, og Broder til Lynet. > / Fjernt udi Osterland var det smeddet, Sagnet

fortæller, Hcerdet i DvoecgeneS Ild, Bjorn Blaatand bar det °

fra sorst af.

Vjsrn dog misted paa eenganz Svedet tilligemed (l

^ivet

18

i^snder i Ersnningafund, der han kicemped mod vcrldige Vifel.

i^Lifcl havde en Ssn, hed Viking. — Men gammel og stroblig

^-'evedpaaUllerakerenKongemed blomstrende Dotter.

. ^>ee, da kom der afSkoveneSDvb en ustabeligZ etter,

^kHsiere vo^red end Mennesters Wt, ondsindet og grusom,

^Fordrende Tvekamp med Haan, eller Kongedotter og Rige.

nLngen vov ede Kampen med ham, thi der fandtev ei Staal, som .Weed paa hans Hoved afZern, og derfor nocvnleS han

Jernhous.

>Wlking alencmodtog-fcmtcnVintrekunsaaehan — i2.str>den i Lid til stn Arm og til Angurvadel. ^

I eet Hug

^.Klsved han midtad den brslende Trold og frelste

^ den Skisnne.

'Wikmg efterlod Svocrdet til Thorstein, sin S«n, og

. ^ fra Thorstein

>Ld,k ^et t,l Frithjof i Arv. Naar dan trak det, var det i Salen

^)ietsom sts, der et Lyn derigiennem, eller et NordlvS.

> >5«stet var hamret af Guld men Nuner faaes paa Klingen, i>Uln^.erbare, ei kiendte i Nord, men de kjendeS ved

Solens

2»

Porte,hvorFoedrene var, fsrAsernessrtedem hidop.

Matte lystede Runer iblandt, naar Fred var i Lander, , Men naarHildur begyndtesin Leg, dabroendte de alle ^ R^de som HanensKam, naar han kismper; forloren i

var den, som Msdte i SlagningenS Nat den Klinge med luende ^

Runer.

Svoerdet var vide bersmt, og af Svoerd var det yp« - perst i Norden..

Dernoest ypperst i Priis var en Armring, vide berygtet, , Smeddet af nordiste Sagns Vulkan, af den halte',!

Vaulundur.

Tre Mark holdt den i Vsegt, og arbeidet var den-!

af puurt Guld.,' Himlen afbildet derpaa meddetolvUdsdeligeSBorge,,

Verlende MaanederS Billed, af Skalderne Solhuse'>

kaldte.

Alfheim stuedes der, Frei'S Borg; det er Solen, som nyfsd Atter opklavrer igien ad Himmelens Bakker ved«5

Julen.

Ssqvaboek var der og; i dets Sal sad Odin hos.'"

Saga,

Drak sin Viin af den gyldne Pokal; Pokalen erHavet, ,z Farvet med Guld af Morgenens Glsd, og Sagai,.

> er Vaaren,

Skreven paa grsnnende Mark med Blomster iste--!>

denfor Runer.,.

iWalder saaeS derboS paa sin Tdrone, Midsommers Sol, scm 'Oser sin Rigdom fra Himmelen ned, der Godes

Sindbilled;

^Thi det Gode er straalende LyS, men det Onde er M^rke.

^Men bestandige Stigen Solen saavelsom det Gode iZDroetter tilsidft; med et Suk fra svimlende Hside

de begge iZSynke til Skyggernes Land, til Hel; det er Balder

paa Baalet.

VGlitner, den fredlvsteVorg, ogfaaes; forsonende alle ISad der med Voegten i Haand ForseteDommer paa Hsstthing.

'IDisse Villeder, mange dertil, som betegnede Lysets

?Kamp paaHimmelensHvoelv og i Menueners Hierte, var alle ISkaarne af Mesterens Haand i Ringen. En præg­

tig Rubinknay zAKroned denS bugtede Kreds, som Solen kroner

sin Himmel.

?Ringen gik lange i Sloegten i Arv; tbi — paaMs- drenesiden

^Dog kun —den sagdeS at stamme ned fra denbalte Vaulundur.

iZEngang Klenodiet blev stiaalet as Rsveren Sote, ,QOg i langsommelig Tud det ssgteS forgiKveS af

mange.

22

Endelig taltes der om, at Sote paa Kysten af Bret- land

Havde med Skib og med Gods levende sat slg i Gravhsi, Men der fandt han ei Ro, og det spFgede stedse

i H^ien.

Thorstein fornam og Rygtet herom, og med Bele >

besteg han Dragen og kl^ved skummende Hav, og styred ril

Stedet.

Men underHoiens nmgtigen svulmendeKuppel der var

-ulet et Kammer, luftigt og vidt som Tempelets Hvoelving.

tvS derglimtede frem: giennem en Sproekke i Porten Ki-rmperne kigede end, og der stued de Vikinge,7ibet ^ Stande med Anker og Mast og R«er, men hsit i

dets Vagstavn Sad der en roedsom Gestalt: han var svsbt i en

Mantel afLuer.

Vister sad han ogi?uredmedFlid blodplettede Klinge, Kunde ei sture dog Pletterne bort. Alt Guld, som

han raned, Laa i Tynger omkring, og Ring-en bar han om Ar­

men.

,,<k5tige vi,^ hvilede Bele, „derned og kjoempe med Trolden,

2?

T Tv mod en Aand udaf Ild?" Men halv vreed sva­

rede Thorstein:

>n,,Een mod een, var FcrdreneS BiiS, ieg kicemver helst ene."

L-rnze de tvisted nu om, hvem forst af de tvende det tilkom P Prove den voeldige Dyst; men tilstdlr tog Bele sin

Staalhielw,

!? Rystede om to Lodder deri, og ved Stjernernes S k i m m e r A Kiendte Thorstein igien sin Lod. For et Stod as

hanS Landse I Sprunge Rigler ogLaas, og ban nedsteg, spurgte

ham nogen,

^ Hvad han fornam i det natlige Dvb, da taug han og gyste.

I! Dele horte dog forst en Sang, den lod som en Troldsang;

Z Siden fornam ban e n raslende Lyd, jom af Klinger, der modteS, I Saa et groesfeligt Skrig — det blev tyst. Ud styr­

tede Tborstein U Vlez, forstyrret og vild; thi medDoden havde han

kiwmpet.

i? Vingen havde han dog:-^„dyrt kiobt er den!"

sagde han ofte,

„Thi jegharstioelvet eengang i mit Liv, og det var da ieg kog den."

Smykket var vide bersmt og af Smykker vpverst i Norden.

Skibet Ellida tilsidst var et af Slugtens Klenodier.

Viking (hed det) engang, da han vendte tilbaze fra

, Hoertog,

Seilede langs med sin Strand, da faae han en Mand paaetSkibsvrag Sorglsst gyngede hen; det var som han leged med

Bslgen.

Manden var hsi og af crdel Gestalt, og hanSAafyn var aabent, G ad men forandret dog, liig Havet, som leger i

' Solstin.

Mantlen var blaa og Veltet af Guld, besat med Koraller, Skiægget hvidt som BslgerneS Skum, men Haaret

^ var ssgrsnt,

-^-iklng styred sin Snekke derhen sor at bjerge den Arme,

Tog den Forfrosne hjem til sin Gaard og pleiede Ejlksten;

Dog da en Seng ham Verten tilbad, da lo han og sagde:

„Vinden er god og mit Skib, som du saae, er ei at foragte, Hundrede Miil, det haaber jeg vist, jeg seiler iaftm. ^ TakforTilbudetend, detervelmeent! kundejeg ikkun D

-^Zkicrnke et Mindetegn dig! men min Rigdom den ligger i Havet:

kUam?ee finder du dog imorgen en Gave ved Stranden."

^Oagen derpaa stod Viking ved Stranden, og sec!

som en Havsrn, )s.'Naa» den forfslger sit Rov, ffsi ind i Bugten en

Drage;

njJngen saaeS derpaa, ei engang der saaes en Styr­

mand.

oKRoret dog vidste sin bugtede Vei blandt Skicrr og blandt Klipper, /Metsom boed en Aand derudi. Da det noermedeS

Stranden, iZSeilene reved ug selv, og, ei rsrt afMcnne>?eh!rnder, llMnkeret dukkede ned og bed med sin Tand fast i Dvbet.

iZStum stod Viking og saae, men da sjunged de le­

gende Vover:

L»„Vtergede ZEg ir *) ei glemmer stnSkvld, han sender dig Dragen."

/LEaven var herlig at see: thi de bugtede Planker af Egen /Mar sammenfsiede ei ved Kunst, men vorne tilsam­

men.

?^.S?rogei i Form af en Drage paa Ss; ved Stav­

nen der fremme

") Havguden.

z«

k«ftet hun Hovedet kwit, og af rsdt Guld luede«.

Gabet.

Bugen var spraglet med Blaat og med Euult, men>

bagtil ved Roreti Slog hun i Ring sin voeldige Stiert, der linned' med S-slv^iwl; : Vingerne sortemed KanterafNsdtznaarhun spcendte ^

dem alle, Fwi hun omkaps med den susende Storm, men

Arnen blev efter.

Fyldtes den Sncekke med vcrbnede Mocnd, da skulde du mene Skue den flyvende Konningestad, cn svummende

Skjoldborg.^

Skibetvar vide bersmt og af Skibe ypperst i Norden.

Dette, og mere dertil, tog Frithjof i Arv fra sin Fader;

Neppe fandtes i NorrigeS Land en rigere Arving, Om ei en Konningessn: thi Kongers Voelde er

ypperst.

Var han ei Konningessn, hans Sind var konge-

> ligt endda,

Vennesælt, oedelt og mildt; med hver Dag vorte hans Rygte.

Kjoemper havde han tolv, graaskjaeggebe, Fyrster i Jdr«t,

!

'.'^Thorsteins Kampbrsdre, mcd Staal i Brpst og med brammede Pander.

-sMederst paa Kioempernes Voenk, icvnaarig mcd Frit- bios, en Yngling iZSad, cn Blomst blandt knuddrede Stammer, Biorn

kaldteS dcn Unge;

i MUad som er Barn, men fast som en Mand og viis som en Gubbe.

?'?Med Frithjof opvored, de blandede Blod med hverandre,

?ZFostbroder>?ab paa nordi!?e Viis, og svore at leve -TSammcn i Fred og i Nsd, og at hoevne hinanden

i Dsden.

MMellem Kicemper og Gjcesternes Vriml, der vare til Gravol, 7-ZFrithjof, en ssrgende Vert, med Sine frildte af

Taarer,

?(?Dra? paa FoedreneS Viis ssn Faders Mini, og h^rte lISkalderneS O.vad til hans PriiS, et tordnende

Drapa: men stden

!Z^Steg han til Faderens Scede, nu dans, og satte stq ned der i^Zmellem Odin og Frei: det er Tbors Plads oppe

i Valhal.

28

IV.

Fritjofs Frieri.

^ Frithiofs Sal klinger hsie Qvad, De Skalder prise Forfcedres Rad:

Det ham ei glceder,

Si Frithfof hsrer hvad Skalden qv«der.

Og Jord bar atter Grsnkaaben paa, Og Drager svumme paa Bslgen blaa:

Men Helten vanker

2 Maane>?in ene med tunge Tanker.

Og nys ban sad dog saa sro i Rad, Thi msrke Helge og Halfdan glad Han giceste lyster,

Og med dem fulgte den skanne Ssster.

Hos hende sad han med benrykt Aand, Og fslte Trykket af hvide Haand, Og saae stg svimmel

Znd i de Sines den lyse Himmel.

De taltes ved om den glade Tid, Da Morgendug laa paa Livet blid;

Om Barndomsminder,

Som aldrig gam?e af Si«l«n svinder.

29

Hun smt ham hilfed fra Skov og Mark, Fra kiendte Navne i Birkens Bark Og fra de Ege,

Der, Kjoemper selv, fra Wthsie ftege.

Der var ei godt udi Kongegaard, Er Barn var Halfdan, og Helge haard, De Kongessnner,

De hsre ei andet end Priis og Bsnner.

Og ingen Varm —her hun rsdmed blv — Hvortil hun kunde med Klage tye.

De Kongesale,

Hvor qvalme var de mod HildingS Dale.

De Duer, de havde madet og toemt, Nu vare de stsine, af Hszen strcemt;

Et Par alene

Var der tilbage „tag du den ene."

„Den Due hun flover vist hjem igien, Hun diger, som andre, vel ril sin Ven:

Bind under Vingen

En venlig Rune; det moerker ingen." — Saa sadde de hvidende Dagen om, De hvilede endnu naar Qvcelden kom, Som Aftenvinde

Om Vaaren hvi>?e i grsnne Linde.

30

Men nu er hun borte, og Frithjofs Mod Er borte med hende. Det unge Blod Fra Kinden stiger,

Sorg Hytter ind der hvor Glseden viger.

Sin Sorg og Qvide med Duen han strev:

Hun flsi afsted med ilt Kærlighedsbrev, Men ak! tilbage

Hun aldrig vendte, men blev hos sin Mage.

Det Boesen behagede ikke Bwrn, Han sagde: „hvad fattes vor unge Arn?

Saa taus bedrsvet:

Er Brystet truffet, er Vingen flovet?

„Vi fuldt op har af hvad Norden bsd, Det harcke Flei? og den brune Mlod, Og Skalder mange,

Det aldrig har Ende med Viser lange.

Vel stamper Ganger med staalklcrdt Hov, Og Falken striger paa Rov, paa Rov;

Men Frithjof jager

Z Mulm alene med Sorg og Klager.

Elide har ei paa Bslgen Ro, Men rykker og rykker i 'Ankerklo.

Lig stil, Ellide!

Thi Frithiof er fredfoel, han vil ei stride.

3!

2 Ten Straadod er ogsaa en Dod ret prud, 1 Som Odin jeg rister mig selv med Spjud

ADct kan ei feile,

iZTil blaableg Hel vi omsonst ei beile." — TDa giorde Frithiof sin Drage los, Q Og Seilet svulmed og Balgen fnss.

'Z TverSover Fjorden

iTTil Kongens Ssnner det gik mod Norden- 2 De sadde paa VeleS Hei, i Ring

,-5 Af Herser og Bsnder, og holdte Thing, Men Frithjofs Stemme

Trindt Fjeld og Dale de klart fornemme.

,,J Konger! Skien Ingeborg er mig kjcer, li? Af Eder jeg hende til Brud begloer, (Z Og den Forening

V Var vistnok ogsaa Kong BeleS Mening.

Han lod os vore hos Hilding op, U Ungtroeer, som vore tilsammen i Top;

(Z Der ovenfore

N Bandt Freia de Toppe med gyldne Snore.

T Min Fader var ei Konge, ei Jarl engang, D Dog lever hanS Minde i SkaldenS Sang, (Z Og Runerifter

? Fortælle paa Hsie min ZEtS Bedrifter.

Z2

Let kunde jeg vinde mig Rige og Land, Men deller jeg bliver paa Fcrdrenestrand, Og der benytter

Jeg Kongegaard, som de RingeS Hytter.

Herunder sidder Kong Bele god, Hvert Ord dernede han grant forstod:

Med Frithiof beder

Den Gamle i Hsien: betcenker Eder!/' Da reiste sig Helge og talte med Haan:

„Nei, Bondessn! aldrig du faaer den Haand!

De Nordens Drotter

Maa beile, ei du, til den Valhals Dotter.

Pral kun as at hilses som Ypperst i Nord, Bmd M«nd kun ved Armskraft ogQvindec vedOrd, Men Odinsblodet

Til Pris jeg ei giver for Overmodet.

Selv Rige og Krone jeg vcerge vel kan, Mcn haver du Lyst til at vorde min Mand, En Plads jeg lover

Dig blandt mine Huusfolk, om den dig hover." '

„Din Mand blier jeg aldrig"—varFrithjofS Svar^'

„Er Mand for mig selv, som min Fader var."

Af Sslverstede

Flsi Angurvadel, et Lyn af Vrede.

zz

L 2 Solen glimted den Klinge blaa, Q Og Runerne luede rsdt derpaa.

„Du, Angurvadel!

>I Er dog, vil leg haabe, af gammel Adel, Q Og, var det nu ikke for Hsiens Fred,

P Paa Stedet leg hugged dig, Svartkonning, ned^

(Z Dog ,?alst du lcrre

>I En anden Gang mere varlig at v«re,"

T Saa sagt, hans Klinge var ikke feen —

>I Et Hug — og HelgeS Guldstjold paa Green L I tvende Dele

V Mod Hsien klang — og det klang hos Kong Bele, S« »»Ei ilde truffet, mit gode Svcrrd!

Lig nu og drsm om en bedre F«rd!

D Dit Blik du dslge

iZ T>l da! —Og nu hjem over nwrken Bslge."

V

Kong Ning.

b^g Kong Ring stisd tilbage stn Guldstol fra Bord,

^ bg Kiocmper og Skalder

x.i >ig reiste ar lrme til Kongens Ord, tt? ersmt i Nord;

>ikan var viis som Gud Mimer, og from som Balder.

Z

Z4

HanS Land var som Lunden, hvor Guder boe;

Og Vaaben kommer

Ei inden detS grsnne og lyfulde Ro, Og fredlyst groe

Der frodig i GroeSset de deilige Blommer.

Og Retfoerd streng sad hos Mildhed huld Paa Dommerstolen,

Og Skat gav aarlig den rige Muld, Og Kornets Guld

Laa stred over Landet i GlandS af Solen.

Og Snoekkerne kom der med Bringe svart Og hvide Vinger,

Fra hundrede Lande i lystig Fart Med alfens Art

Af Rigdom, som Rigdom sig tinger.

Fred boed hos Frihed, et yndigt Par, I glad Forening;

Og alle elilede Landets Faer, Skwnt hver frembar

Frimodig paa Ttunget sin Mening.

Han styrede i mange Aar fredes«!

De Nordens Ssnner:

Og ingen gik fra ham med miSnsiet Sioel, Og bver en Qvceld

HanS Navn gik ti! Odin med Folkets Bsnner.

?5

xyg Kong Ring >?wd tilbage sin Guldstol fra Vord, tzyg glade alle

x-iSig reiste at lytte til Kongens Ord, 7z3ersmt i Nord,

^Men han sukkede dybt og hsrteS at tale.

Min Dronning sidder i FolkvangS ") Sal ciaSaa Purpurhynde,

i?Men om hendes Gravhsi i grsnnen Dal oZStaae uden Tal

mTmaablomster med Vellugt og Ynde.

« iki saaer ieg Dronning saa god og skisn, uMir Riges SEre;

li'.il Guderne gik hun, til Valhals Lon, i^?>>en Landets Bsn,

g»g BsrneneS, Moder degitrre.

na ong Bele, som oste kom til min Gaard 5-,Med Sommervinden,

?o>ar Dotter, og s?isn er den hulde Maard lld^om Lillie i Vaar,

Sss>!ed Morgenrsde paa Kinden.

I?!el veed jeg, at helst v«lgcr unge Ms

^ fagre Lokker.

n?Nen ieg er gammel og gangen i Fr5, oo aa ZSsen strse

^ lllt Aarene Vinterens Flokker.

Freias Sas.

Zk

Men kan bun elste en årlig Mand Med Sslverkrone,

Og tage sig venlig de Spoede an, Nu da, velan!

Saa byder Hssten Vaaren sin Tbrone.

Tag Guld as Hvklving, tag Smykke til Brud Af Egekifte!

Med Harpelyd drager, I Skalder! forud, Thi Sangens Gud

Er alleftedS med os, og aldrig den sidste."

Ud droge de Svende med Pomp og med Klang, Med Guld og Bsnner,

Og Skalderne foran, en Rad saa lang, Med Heltesang;

Di? sttlled sig frem for Kong Beles Ssnner, De drukke i Dage, de drukke i tre,

Men paa den fjerde

De vilde Ende paa Legen see, Svar »sted de:

Thi nu de vilde paafoerde.

Der offreS i Lunden nu Falk og Hest, Aodt dlier det Grsnne.

Kong Helge udspsrger Vala og Prcest, Hvad som var bedst

Alt for bans Ssster den stisnne.

Spaaqvinde.

57

?5CNen Lunger som Tala sige Nei, k^Og saa gisr Helge.

o-Mod Guders Villie lian strider ci, '^Men stger: Nei;

><Z.vHils Kong Ring, han ssg en anden Brud vaelge!"

??Men Halfdan lo kun og raabte: „Farvel!

IV Zarvel med Festen!

i?Kong Graa>?i!?g maa ride at beile selv, i^^aa faaer ban Held:

kMeg hjelper ham gierne af Hesten!"

70?orbittrer drage de Sendebud bort, tzOg Budstab boere

m()m haanUgt Afslag og bitter Tort.

ivcdan svared kort:

a^,Kong Graastioeg stal hoevne sin Wre.^

?ioSan stog sit H«r,?iold, som >?mned med Bram l>7ifra Green i Linden.

?<)e sorte Drager paa Bslgen svam

!^/Ncd blodrod Kam,

h()g Hjelmbu>7e bt'lged i Vinden^

Hoerbud <?si til Kong Helges Gaard;

nl)^!>an sagde tummel:

Kong Rmg er moegtig, den Strid klier haard, Nu, Balders Gaard!

,?>;Z!rr Iomfrubuur du i den Tummel!"

Z8

Der sidder den Jomfru, dun ssmmer i Guld Paa fredlyst Tillie.

Hun fsmmer i Silke, hun sommer i Guld, Og groeder fuld

Sin Barm: det er Dug over Lillie,

VI.

Frithjot spiller Skak.

Aisrn og Frithiof begge sadde Ved et Tavlbrets blanke Plade;

Udaf Sslv hveranden Rude, Og hveranden var af Guld.

Da trcen Hilding ind: „Tag S«de Hist paa Hsiboenk, Hornet gloede Dig til jeg har Spillet ude, Gode Fosterfader huld."

Hilding qvad: „Fra BeleS Ssnner Kommer jeg til dig med Bønner:

Tidningerne ere onde,

Landets Haab staaer nu til dig."

Z!»

Fritkuof qvad: „Tag dig ivare, Bi^rn, thi Kongen er i Fare, Kan kun srelseS ved en Vonde, Han er skabt at offre sig."

„Frithjof, vock ei Kongens Vrede!

Stoerk er ASt i Grnerede:

Skisnt mod Ring de agteS svage, Stor er deres Magt mod din."

„Bisrn, jeg seer du Taarnet truer;

For dit Anfald ieg ei gruer;

Taarnet bliver svoert at tage, Trcekker i sin Skjoldborg ind."

„Ingeborg i BalderShagen Sidder og hengrceder Dagen, Kan ei hun til Kamp dig skikke, Grocderiken med Aine blaae?"

„Dronningen du omsonst maa iage, Bisrn! mig kjoer fra Barndomsdage, Var bun, Spillets bedste Vrikke;

Hvor det gaaer, hun reddes maa."

„Frithiof, vil du mig ei svare?

Skal din Fosterfader fare Uhsrt bort, menS du formummet Mumler ved dit BrikkcspN?"

40

Da treen Frithiof frem oz lagde HildingS Haand i stn og sagde:

„Fader, du har Svar fornummet", Du har hsrt hvad Frithjof vil."

„Du til VeleS Ssnner boere Det! — de kroenket har min Wre, Zngen Vaand til dem mjg fcrste, Aldrig blier jeg deres Mand."

„Vel! din egen Vei du vandre!

Ei kan dadle, ei forandre Zeg din Vrede; til det Bedste Odin Alt dog styre kan."

V I I .

Frith^ots Lykke.

Lad kun Kong VeleS Ssnner drage Fra Dal til Dal at betle Svoerd.

Mit faae de ei; I Baldershage MinZValplads og min Verden er.

Der,'vil iieg ei tilbageblikke

Paa Kongers H«vn, paa ZordenS Sorg, Men Guders rene Gloeder drikke

Z Samfund med min Ingeborg.

4l

Saalange Solens Purpurbslger Omflvde Jordens Blomsterbarn,, Lig rosensarved Slor, som dølger En Blomsterverden, vendeS Barm, Saaloenge soerdeS iez ved Stranden Med Loengsel, hvor min Eli'kte er, Og ridser sukkende i Sanden

Del kiocre Navn alt med mit Svoerd.

Hvor seent de dovne Timer >?ridel Du DellingS Ssn *) hvi dvKlcr du?

Har Fjelde du og Skove vide Og Ss og Dal ei seet fsr nu?

Boer ingen Mo i Vestens Sale, Som venter dig med Lwngsel hist, Flver til dit Bryst med HmhedS Tale Om Elstov fsrst om Elj?ov stdst?

/

Omstder dog du rrcrt monn gwde, Nedsiunken fra det hsie Syd, Og QvKlden ruller rosenrode Skarlagen ned for Guders Fryd.

Om Elssov hviske JordenS Floder, Om El>1?ov Himlens Straale-Pragt, Velkommen, Nat! du Guders Moder!

Med Perler paa din Bryllupsdragt,

*) Dagen.

42

Hvor ryst de hsie Stjerner stride/

Som Elster ril stn Ms paa Taa!

Flov over Fjorden, min Ellide, Skyd paa, ikyd paa du Bslge blaa!

Derhenne ligger Gudelunden:

Til gode Guder store vi,

Og der er BalderSremplet funden Med KicerliqhedS Gudinde i.

Hvor salig ieg paa Srranden troeder!

O! jeg maa kysse dig, du Zord;

Og, hulde Blomster, ogsaa eder, Som broger Broem om Stien snoer, Du Maane, som din SslvglandS rommer Om Lund og Tempel, mens du gaaer Imellem Stjernerne og drsmmer, Lig Saga

i

Hvo lcerte eder, Boekke! tale Med Blomsterne mit Hjertes Rsst?

Hvo gav jer, Nordens Nattergale, Dx Klager, stjaalne fra mit Bryst?

Paa dunkle Grund hun staaer fremstillet, Min Zngedorg, i Aftnens Pragt,

Dog snart forsvinder hendeS Villed For avindsyge FreiaS Magt.

Men lad kun Billedet forsvinde, Der er hun selv, som Haabet stjsn,

4?

Q Og trofast som et Barndomsminde:

Hun kommer med din El>?ovS L-"N.

A Lom, El^ede! og lad mig rrvkke T Dig til det Hioerte, du er kiocr.

? Min SioelS Artraa, mit Haab, min Lykk A Kom i min Favn og hvil dig der!

1 Saa smal som Stenglen as en Lillie, Z Saa trind som moden RoseS Barm, Z Saa reen i Hu »om Guders ViUie Z Og dog som Freia eli?ovsvarm.

A KvS mig min Skisnne! lad min Lue T Zgiennemstrsmme ogsaa dig!

I<- Ak! Jordens Kreds og HimlenS Vue

? Forsvinde, naar du kvSser mig.

x Voer ei rcrd, der »r ei Fare;

? Bisrn staaer dernede med stt Sv«rd»

?? Med Kicrmper nok os at forsvare, Z Om det beksveS, mod en Hoer.

2 O! at jeg selv og kunde stride F For dig, som jeg dig holder nu i L 2eg i?ulde glav til Odin ride, 2 Om min Valkvrie var du-

H Hvi hvii?er du om Balders Vrede?

5, Han vredes ei den fromme Gud, z Den El^ende, som vi tilbede, x Vor Kiarlighed er jo hans Bud:

«»

Den Kiocrlighed, som gtennemstrsmmer Hans egen rene Gudebarm,

Den aldrig ban hos 06 fordommer, Og vor som hans er reen og varm Der staaer hans Villed, han monn vcrre Selv ncrr oS, seer paa os saa huldt, Til Offer vil jeg ham frembcrre Et Hjcrrte reent og eli?ovsfuldt.

Bsi Kn« med mig, ei kan vt l«gge Et bedre Offer for ham ned, En hellig Eed, ar eli?e begge Med Balders, Nannas Trofasthed- Min Kicrrlighed ei ene Jorden

Tilhorer, o! forsmaa ei den!

Z Himlen er den fostret vorden Og loengeS til sit Hjem igien.

O kunde jeg did op mig hsve!

O! den, som kunde med dig dok, Og seirende til Guder svoeve Z Favnet af stn blege Ms!

Naar da Einherier monn ride Af Solverporte ud til Krig, Jeg >?ulde skdde ved din Side, En trofast Ven, og see paa dig.

Naar Valhals fagre Moer sticrnkte Den brune Mjod i Horn af Guid,

45

>?LIeg ei paa dem og Misden t«nkte»

zMMen hvi>?ed med min Pige huld.

nZEn Lsvsal vilde jeg oS bygge Nasset ved en venlig Bugt, z'TDer hviled vi i Skyggen trygge, b(',Og Trcret bod oS gylden Frugt.

llN'Naar Valhals Sol stg atter tcendte H)tHvor klart/ hvor herligt straaler den!) liTTil Guders Hal vi atter vendte, hQOg lcengteS til vor Bugt igien.

^Med Stierner »?ulde jeg bekrandse i'IDin Pande, dine Lokkers Glsd;

LL Vingolfs *) Sal jeg stulde dandse

>ss?Min blege Lillie rosenrød,

xzQ Og derpaa bort fra Dandfen drage Med tig til voreS stille Lv;

>(!! Der swnged solverstjoegged Brage

><? Din Brudesang hver Aften ny.

Natvinden sjunger giennem Skoven, Den Sang ec fra Valhallas Strand,

^ Og Maanen Ginner blidt deroven, Den lyser sra de DedeS Strand.

D.' begge sra en Verden smile Af Kj«rligbed og uden Sorg.

' Gudmdernes Sal i Valhal.

«k Derben jeg vilde gierne ile Med dig, med dig, min Ingeborg!

Grsd ei, see Livet endnu strsmme I mine Zlarer, grcrd ei saa.

Men KjcerligbedS og Mandens Drsmme Omsvcrrme gierne i det Blaa.

Men naar din Favn du mod mig spreder, Naar dine Aine see paa mig,

Snart Sværmeren, fra ValbalS Gloede?

Og Salighed, tyer ned til dig.

„TyS! det er Loerken!" Nei en Due Z Skoven nynner, F,n og tro, Men Loerken slumrer paa stn Tue Hos Magen end i varme Bo;

Hvor lykkelig! dem skiller ingen Ved Dag, naar Solen skjult ssg bar, Men deres Liv er frit som Vingen, Der doercr let det glade Par.

„See DageH gryer!" Nei det er Flammen Sif sierne Baun, som lyser mat

I Sir, end kan vi tale sammen, End er ei endt den kiaere Nat.

Forsov dig, Dagens gvldne Stierne!

For mig du vaagner tidlig nok, For mig du sove maa ret gierne, Om det saa var til Ragnarok.

47

LForgioeveS! alt paa Winger kolde cZHid flagrer muntre Morgenvind, QOg SstenS Roser stg udfolde

ZSaa sri>?t som paa min PigeS Kind.

VNed Sang bevinget Flok sig bcever L2 tankelsse Fryd mod Sku.

I!Den ssrste Morgenstraale boever Z'Paa Fiorden — Nat og Eli'ker flye.

?Der kommer du, i al din LCre, Z Tilgiv mig, gyldne Sol, en Bsn;

L2eg fsler at en Gud monn vsere VMig ncrr; hvor prcegtig og vvor ,?>?n!

QO! den, som kunde Banen troede ISaa stcrrk som du fremtræder nu, QOg stolt og glad stt Liv iklcrde V Med Lyst og Seier, retsom du.

S.Her stiller jeg frem for dit Vie IDet Skisnneste paa Jord, du saae,

ZTag i din Varetoegt, du Hsie!

FDit Billed under Himlens Vlaa!

<Z.Hvis Si«l er reen som dine Straaler, rZ-Hvis i?ie som din Himmel klar,

AHviS Lokker samme Glands omstraaler I Som den, du om din JSse bar.

? Farvel, min El«?ede; en anden, I En locngre Nat vi seeS igien.

48

Farvel! endnu et KyS paa Panden, Og eet paa dine Lccber end!

Sov nu, og ssdt om mig du drsmme!

Vaagn saa, og tcrl med trofast Sj«l DagStimerne i Loengsier smme, Og broend som jeg. Farvel, sarvel!

VIII.

Atskeden.

Det dages alt og Frithjos kommer ikke!

Zgaar var Thinget allerede aflyst

Paa Beles Hsi; den Plads var vel udvalgt!

HanS Dotters Skiebne stulde der bestemmes.

Hvor mange Vsnner har det kostet mig, Hvor mange Taarer, kun af Freia talte, At smelte HadetS JiS om Frirhioss Hjoerte, Og lokke Liftet fra den Stoltes Mund, At byde Haanden atter til Forsoning!

Ak! Manden er dog haard, og sor stn ZSre, (Saa kalder han stn Stolthed) regner han Det ei saa nsie, om han stulde knuse Et trofast Hjsrte mere eller mindre.

Den arme Qvinde, klynget til HanS Bryst, Er som en Mosvoert blomstrende paa Klippen Z blege Farver; kun med Moie holder

«g

nen Ubem«rkte slg ved Stenen fast, s.q hendes Noering er blot Nattens Taarer.

LZgaar blev altsaa da min Skiebne afgjort, gg Aftensol er gaaet ned derover.

>!!in Fritbios kommer ei! De blege Stjerner, n ester anden, siukkes og forsvinde,

j,g med enbver, som siukker ud sit Lys,

c-aaer en Fordaabning i mit Bryst til Graven.

oog, bvorsor ogsaa baabe? Valhals Guder ii el>?e mig, jeg bar fortsrnet dem.

iz^en hsie Balder, i hvis Ly ieg dvcrler, ,>!iig vredeS; men»ei?elig Kjoerlighed

ir ikke hellig nok for Guders Blikke!

gg Jordens Gloede maa ei vove stg Znnd under Hvælving, hvor de Alvorsfulde,

'^>e hsie Magter have Bolig valgt.—

g-g dog, hvad er min Brsde her, hvi vredes ,?»en fromme Gud dog over MsenS Elstov?

ir den ei reen som UrdaS klare Vceld, x»g u^yldvsuld som GeftonS Morgendrsmme?

isoen hsie Sol jo vender ikke bort D?ra tvende El«?ende sit rene Aie,

L>>g Dagens Enke, Stjernenatten selv, Midt i stn Sorg glad hsrer deres Eder.

/^->vad der er tilladt under Himlens Hvoelv,

!?„vi er det Brsde under Tempelbuen?

^^!eg elj'ker Frithiof. Ak! saa langt tilbage

4

50

Som jeg kan mindes bar jeg ham jo elstet;

Den Fslelse et AarSbarn med mig selv;

Ei veed jeg naar begyndt, og fatter ei Den Tanke, at den kunde voere borte.

Som Frugten scrtter sig omkring sin Kjserne Og vorer ud og runder trindtomkring den I Sommersolens Skin sin Knop af Guld,

Saa er jeg ogsaa vored op og modnet Omkring den Kicerne, og mit Boesen er Kun Yderskallen af min Kjoerlighed.

Tilgiv mig, Balder! Med et trofast Hisrte Jeg traadte i din Hal, og med et trofast Vil jeg gaae ud igien; jeg b«r det med mig Hen over Bifrosts Bro og stiller mig, Med al min Kicrrligbed, for ValbalS Guder.

Der !?al den staae, et Asabarn som de, Og speile sig i Skjoldene, og flyve Med loste Duevinger gjennem blaa Umaalte Rum i Skjsdet af Alfader, Fra hvem den udgik. — Hvorfor rynker du I Morgengryet msrkt din lyse Pande?

Z mine Aarer flyde som i dine

Det gamle OdinSblod. — Hvad vil du Frcende Min Kjoerligbed jeg kan ei offre dig,

Og vil det ei; den er din Himmel vaerdig, Men Livets Lykke kan jeg glad dig offre, Kan kaste bort den, som en Dronning kaster Sin Kaave fra sig, og er ligefuldt

,Oen samme, som hun var. — Det er besiuttet!

,Oet hsie Valhal i?al ci blueS vcd

Din Froende; jeg vil gaae imod min Skjebne Dom Helten gaaer mod nn. Der kommer Frilhjof 'Hvor vild, hvor bleg! det er forbi— sorbi!

Min vrede Norne kommer ved hanS Side.

<!Loer stoerk, min Sicrl! Velkommen, seent omsider ilLor Skjebne er bestemt, den staaer at loese D^lart paa din Pande.

F r I t h i o f .

Staaer der ikke ogsaa LBlodrsde Runer, talende om Haan

Wg LandSforviiSning?

Jng eborg.

Frithjof fat dig dog!

ZVeret hvad som er h«ndt, det vcrrste aned LJeg locnge siden er beredt paa Alt.

F r i t h j o f .

LZeg kom til Thinget hist paa BeleS Hsi, 2Og om dens gronne Sider, Skjold ved Skjold 2 Og Svoerd i Ncrve, stode Nordens Mocnd, TDen ene Kreds toct indenior den anden.

Op imod Toppen; men paa Dommelstenen,

? Msrk som en Tordenstr, og stolt, sad Helge, T Den blege Blodmand med de ^umle Blirke;

Z Og ved HanS Venstre — et suldvorent Barn

^ Sad Halfdan, leged tankeloS med Svserdet.

? Da treen jeg frem og talte: „Ufred staae

52

Oz slaaer paa Hcerskjold t^rt ved Landers Grcendse,^

Dit Nige, Konning Helge, er i Fare!

Giv mig din S-sster, og jeg laaner dig Min Arm i Striden, og den kan dig gavne.

Glemt v«re gammelt Nag imellem os, Din Sssters Broder jeg ei gierne bader-

Voer billig, Konge! frels nu paa een Gang Din gyldne Krone og din Sssters Hjoerre!

Her er min Haand; ved Asa-Dhor! det er Den sidste Gang den bydes til Forsoning." ^ Da blev er Gny paa Dbinget; tusind Sv.erd Hsit Bifald bamrede paa tusind Skjolde;

Det klang mod Nordens Himmel, giad fornam Den frie Normoends Bifald for det Retre.

„Giv dannem Ingeborg, den mmkkre Lillie, Den veneste i vore Dale vorer,

Han er den bedste Kioempe i vort Land, Giv hannem Ingeborg." — Vor Fosterfader, Den gamle Hilding med sir Sslver>?i«g,

Treen frem, og talede med vife Ord

Og korte Kraftsprog, klingende som Svcerdbug:

Og selve Hasfdan fra sir Kongefcede Sig reiste, bedende med Blik og Tale — Det var forgiTveS, bver en Bon var spildt, Ret som el Sol>?in sdst^t over Klippen, Det lokker ingen Vcrrr fra steenhaardr Hiocrte.

Og see, Kong Helges Ansigt blev sig li^t, Et svsbkloedt Nei til alle ZordenS B?imer.

ZEi Bondesen.-en, (med Foragt ban sagde)

^«g afjlaaer Ingeborg--en Tempel^i.rnder u passer — tvkkeS mig— den VcldaiSeotter.

o ar du ei, Frithios, srcrk brudt Balder? Fred/

lisied ti! min SsNer i banv Teuipel,

^!taar Dagen stiulte sig sor eders M.°dc?

r a eller Nei!" Da i?ingr.de ct ?>aad ra Mandekrcindsen: „siig blot nei, blot nei!

>,>i troe dig paa dir Ord, vi beile for dig,

>i">u Thorsteins Ssn, saa god som Kongesønnen, i:?iig nei, siig nei; og Ingeborg er din." — iSLivsli'sken sor mig paa et Ord beroer,

sagde) srrgt dog ei for det, Kong Helge!

91'eg vil ei lyve mig til Valhals El«de gk)g ei til Jordens. Jeg bar seet din Søster, r^oar talt med bende og i Templets Nat, Men Balders Fred har ieg ei derfor kr?nket."

^,;eg sik ei mere sagt—En Lod af?l,rdsel NNsi giennem Thinget; de, som stode nrrmest,

!^ig droge nedad, tort som sra en Pcstsrg,

^,()g da ieg saae mig om, af dumme Fordom

^Lar lammet hver en Tunge, kalket hvid

^?ver Kind, nys blussende i glad Forbaabning.

seirede Kong Helge. Med en

6T>aa siend«?, saa nidbuul som sra den dsde ValaS tZ TegtamSqvide, da bun sang for Odin

«I3m Ase^S Ufoerd og om HelheimS Se er,

^»Han sagde: „LandSforviiSning eller Dsd

54

Jeg kunde soette, efter FoedreS Love, For Brsden frcrk! men jeg vil v«re mild, Som Balder er, hvis Helligdom du skioendte;

Z Vesterhavet ligger der en KrandS Slf Ver, som Jarl Angantyr beherster.

Saalcenge Bele leved, Zarlen gav

Hvert Aar sin Skat, men siden udeblev den.

Drag over Bslgen hen og inddriv Skatten!

Det er den Bod, jeg fordrer for din Frcrkhed.

Der siges," blev han ved, med nedrig Haan,

„At Angantyr er haardhcrndt, at han ruger Som Dragen Fafner paa sit Guld, men hvo Staaer mod vor nye Sigurd FafnerSbane?

En mere mandig Daad du prsve nu, End daare Jomfruer i Baldershage.

Til noeste Sommer vente vi dig her,

Med al din Hoeder— fremfor alt med Skatten.

Hvis ikke, Fritkuof, er du bver MandS Nidding, Og for din Livstid fredlsS i vort Land."

Saa var hans Dom og hermed endtes Thinget.

Ingeborg.

Og din Beflutning?

F r i t h i o f .

Har jeg noget Valg?

Er ei min ZEre bunden ved hans Fordring?

Den i^al jeg lsse, om og Angantyr

Har ,?iult sit lumpne Guld i NastrondS Floder.

Jeg reiser sirar.

55

I n g e b o r g .

Og du forlader mig?

F r i t b i o s , ,,Icg ei forlader dig/ du sslger med.

I n g e b o r g . Mmuligt!

- F r i t b i o s .

^Hor mig, bsr mig? fsr du svarer.

^Din vise Broder Helge har nok glemt, Mit Angantvr en Ven var af min Fader -2Og as Kong Bele! kanilee giver ban '^Godvillig bvad jeg fordrer; men bviS ikke,

ZEn v-rldig Overtaler og en ^arp

LZeg s^srcr med mig ved min venstre Side.

?Tet kjzre Guld jeg sender stur Kong Helge, HOg dermed l^ser jeg os begge frie

?Fra kronet HrklerS Offerkniv for stedse.

VMen selv, min Skisnne, frie spcrnde vi J Ellidas Seil ud over ukiendt Hav.

2 OS Bslgen gunger til en venlig Strand, 9 Som ,?iocnker huuSvild Kioerligbed et Fristed.

Hvad er mig Norrig, hvad er mig et Folk, 1 Som blegner ved et Ord af sine Diar,

2 Og vil med frakke Hoender gribe i

?? Mit Boesens Hjerteblad, dets Helligdom!

? Ved Freia! det stal aldrig lvkkcS dem.

I En ussel Tral er bunden til den Tue, ). Hvor ban blev ssdt, men jeg vil voere fri, ) Saa fri som FieidetS Storm. En Haandfuld Stsv

Udaf min Faders Hsi og en af Beles Faae endnu Rum i Dragen; det er Alt, Hvad vi behsve stal af Fsdelandet.

Du Elsteds, der ssndeS anden Sol,

End den, som bleg ftaaer over Nordens Sneefield,,S En anden Himmel, stisnnere end her,

Og milde Stjerner stue ned fra den

Med Guddomsglands i varme Sommernatter Til Laurbærlunden paa et trofast Par.

Min Fader, Thorstein VikingssFN, foer vide Omkring i Verden og fortalte ofte

Ved Arnens Skin i lange Vinterqv-rlde Om Groekerhav og Kerne deri,

De grsnne Lunde i den blanke Bolge.

En maegtig Sl«gt bar boet fordum der Og hsie Guder udi Marmortemple.

Nu staae forladte de, og Grcesset trives Paa Fde Sti, og frodig vorer Blomsten Af Runerne, som tale Fortids Viisdom;

Og smlrkkre Marmorssiler grønnes der, Omftongcde af Sydens rige Ranker.

Men trindtom boerer Jorden af stg selv En usaad Hsst, hvad Mennestet behøver, Og gyldne ZEbler gl-sdne mellem L-svet, Og rsde Druer h«nge paa hver Green, Og svulme vvpigen som dine Lcrber.

Der, Ingeborg, grunde vi ved Voven Et lidet Norden, stjsnnere end her.