• Ingen resultater fundet

Mod nyt kvalitetsmål: Et pilotstudie af bæredygtighed i FM på Danmarks Tekniske Universitet

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Mod nyt kvalitetsmål: Et pilotstudie af bæredygtighed i FM på Danmarks Tekniske Universitet"

Copied!
5
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

General rights

Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights.

 Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research.

 You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain

Mod nyt kvalitetsmål: Et pilotstudie af bæredygtighed i FM på Danmarks Tekniske Universitet

Nielsen, Susanne Balslev

Published in:

FM Update

Publication date:

2012

Document Version

Også kaldet Forlagets PDF Link back to DTU Orbit

Citation (APA):

Nielsen, S. B. (2012). Mod nyt kvalitetsmål: Et pilotstudie af bæredygtighed i FM på Danmarks Tekniske

Universitet. FM Update, (15), 22-25.

(2)

Forskning i bæredygtighedsledelse i FM

9Wi[ijkZ_[jW\:JK[h[jf_bejijkZ_[W\X³h[Zo]j_]^[Z_

FM. For et´ er teori – et andet er praksis, og der er brug for at forstå praksis for at kunne udvikle bedre strategier og rådgivning. Bæredygtig FM eller på engelsk Sustaina- ble FM (SFM) er endnu en forholdsvist umoden disciplin inden for FM, som i praksis tillægges mange forskellige betydninger og rationaler. (Se artiklen ”Handlerum til bæredygtig FM?” i FM-Update nr12, 2011). CFM er der- for i gang med et internationalt forskningssamarbejde om at beskrive eksempler på bæredygtighed i FM.

Forskergruppen ønsker sammen med deres samar- bejdspartnere at besvare spørgsmålene:

š>lWZ[hI<C5

š>l_ba[ijhWj[]_[h\´h[hj_b^l_ba[[\\[aj[h5

š>l_ba[Z[i_]dfWhWc[jh[[hl_]j_]ij\ehkZl_ab_d]W\[d lokal effektfuld SFM strategi?

Vores forskningsmetode er en form for aktionsforskning, hvor vi som forskere laver forskning, samtidig med at vi er sparringspartner for de organisationer, som vi stude- h[h$:JK[hf_bejYWi[_leh[iijkZ_["e]WcX_j_ed[d[hWj have et langvarigt samarbejde med de organisationer vi studerer. I den kommende tid ønsker forskergruppen at udbygge forskningsprojektet med flere og internationale cases beskrevet med den samme forskningsmetode, så vi får en grundlag for at sammenligne cases og besvare forskningsspørgsmålene. Pt. er vi i gang med forstudier af SFM i Novo Nordisk og London University College Ho- spital og søger finansiering til flere delprojekter.

SFM og DTU Campus service

Bæredygtig FM handler bl.a. om at tænke i helheder i stedet for delløsninger og om at tænke langsigtet. Det har CAS særligt gode forudsætninger for, idet de både er bygningsejer og ansvarlig for den daglige drift.

Af SUSANNE BALSLEV NIELSEN, Vicecenterleder, Center For Fa- cilities Management-Realdania Forskning (CFM), Danmarks Tekniske Universitet

Ingeniører uddannes til at skabe forbedringer i samfundet og på et univer- sitet som DTU står bæredygtighed i dag højt på den politiske dagsorden, når det gælder uddannelse, forskning, innovation og myndighedsbetjen- ing. DTU Campus Service (CAS), universitetets FM afdeling, er en væsen- tlig intern samarbejdspartner i realisering af bæredygtighed på univer- sitetet. Derfor er CAS startet på en udviklingsproces som skal føre til at bæredygtighedshensyn systematisk indgår sammen med øvrige funktion- elle, økonomiske og æstetiske hensyn i et nyt og samlet kvalitetsmål. Som led i et forskningsprojekt om bæredygtighed i FM har jeg haft lejlighed til at følge denne opstartsfase på nært hold.

Figur 1: Nøgletal om DTU og DTU Campus service

DTU nøgletal:

Studerende 7.500

Total medarbejdere 5.000

Areal I m2 470.000

Campus Service, nøgletal:

Ansatte: 165

Løn: 71 Mkr/år

Drift: 536 Mkr/år

Anlæg: 277 Mkr/år

Projekter: 400

Største projekt: 1200 Mkr

Lyngby campus Risø campus Andre campus

(3)

Pilotcasen er et eksempel på SFM i en opstartsfase,

\ehX³h[Zo]j_]^[Z_<Cf:JK[hde][jh[bWj_ljdoj$<hW universitetet blev færdigt i 1974 og helt frem til 2001 var det strategiske fokus på bygningsdrift og det var [di_jkWj_edfh³][jW\h_][b_]aWfWY_j[j$?(&&'Óa:JK overdraget bygningerne fra staten og det igangsatte bygningsrenoveringer og nybyggeri. Omkring 2009 skete en reorganisering af CAS, så den i højere grad blev en FM organisation. Dette skete især for bedre at kunne håndtere de mange nybyggerier. I dag er situationen at der stort set ikke er ledig kapacitet, samt at samlokalise- ring og space management er blevet en stor udfordring.

Energeffektivisering har der været opmærksomhed på

i længere tid, men bæredygtighed i CAS startede først iicj_(&&/"e]\´hij_(&''Xb[l:JK iX³h[Zo]j_]- hedspolitik godkendt.

Realisering af SFM – den foreløbige proces

I forskningsprojektet ønsker vi at beskrive hvordan SFM realiseres og til det formål benytter vi en strategimo- del udviklet af Mintzberg, Ahlstrand og Lempel og be- iah[l[j _ Xe][d ÈIjhWj[]o IW\Who0 J^[ Yecfb[j[ ]k_Z[

through the wilders of strategic management” (1998).

Styrken ved denne teori er, at den giver ord til bl.a. at beskrive hvorfor gode intentioner ikke altid realiseres,

Figur 3: DTU Campus service og FM opgaver Figur 2: DTU Campus Service´s handlingsplan

CAS DTU´s Campus(handlings)plan indeholder en række opgaver som skal løses i den kommende tid:

šIWcbeaWb_i[h_d]W\\ehiad_d]i]hkff[h

š8o]][h_W\doj8_e\ehiad_d]iY[dj[h

š¤][jj_b]Wd]W\ijkZ[h[dZ[e]c[ZWhX[`Z[h[

š<ehX[Zh[j\ehiad_d]i_d\hWijhkajkh

š<ehX[Zh[9Wcfkib_l

š¤][j[\\[aj_l_j[j

š8³h[Zo]j_]^[Z

Porteføljemanagement (ejendom)

Space - management

Planlægning Behovsanalyser

Prognoser Scenarier

Byggeri Nybygger Ombygning

Tilbygning Beslutning

Køb Leje Byggeri

Drift Forsyning Administration

Vedligehold

Bygherre- funktion Facilities

Management

(4)

samt at der kan være forhold i den konkrete situation som passer godt ind i organisationens strategiske in- tentioner, uden at det er direkte resultat af en igangsat strategiproces.

Den emergente strategi: Er initiativer fra tiden før bæredygtighedspolitikken, som i dag ses som en del af universitetes bæredygtighedsprofil og bidrag til realiseret SFM. Eksempelvis er Lyngby Campus bygget med faskiner til nedsivning af regnvand, der et anlæg til grundvandskøling på Risø campus, der er lavet grønne regnskaber, og der er adfærdskampagner på enkelte institutter.

:[d fbWdbW]j[ ijhWj[]_0 ;h :JK i X³h[Zo]j_]^[Zi- politik, som bl.a. er reference for de årlige udviklings- e]^WdZb_d]ifbWd[h_97I$>[hijh0:JK iZ[bfeb_j_a\eh bæredygtighed understøtter universitetets vision om at være et globalt anerkendt, teknisk eliteuniversitet. Her står endvidere bl.a. at begrebet bæredygtighed favner bredt og skal forene miljø (og klima), sociale relationer og økonomi. Her står også at bæredygtighedsarbejdet skal baseres på en systemforståelse, således at byg- ningsenergi og procesenergi, enkeltbygninger og ener- gisystem, ressourceforbrug og genanvendelse skal ses som et samlet helhed.

Den urealiserede strategi: Er med Mintzbergs termi- nologi den del af den planlagte strategi, som alligevel _aa[h[Wb_i[h[i$:WZ[dfbWdbW]j[ijhWj[]_\eh:JK[h\eh-

holdsvist overordnet er det endnu ikke klart, hvad der ikke realiseres. Men eksempelvist var det i en periode besluttet at man ikke ville investere i elbiler pga. inve- steringen virkede for usikker. Desuden gør medarbej- dernes tidspres at der f.eks. er energistyringsprojekter som ikke realiseres så hurtigt som planlagt.

Den bevidste strategi: Er den prioriterede indsats man arbejder på. Her er hovedpunkterne: at få detal- jeret overblik over ressourceforbrug (el, varme, køling, vand, affald, CO2), ansætte en bæredygtighedskoordi- nator, efterspørge bæredygtighed i byggeprogrammer for de nye bygninger samt øge opmærksomheden på at minimere behovet for nyt areal og intensivere brugen af eksisterende arealer.

Siden 20011 er der for alvor kommet gang i CAS´- bæredygtighedsarbejde og derfor er det billede jeg her tegner af SFM i CAS kun et øjebliksbillede. Der er en spændende modningsproces i gang, og der er fuld fart på at skabe rammerne for at CAS leverer bæredygtig universitets FM.

Mod nyt kvalitetsmål

Et læringspunkt, som andre måske også kan blive inspi- reret af, er at bæredygtighed i CAS bliver opfattet som en del af det kvalitetsmål de arbejder mod. Det strate- giske sigte i CAS i dag er præget af en forestilling om at skulle drive universitet mange generationer fremover,

Figur 4: Udviklingen af den realiserede SFM strategi på DTU

Intended Strategy

Delibe

rate Strategy Unrealized

Strategy

Emergent Strategy

Realized Strategy 2011 DTU bæredygtig-

hedspolitik med strategi- ske elementer

Udskudt indkøb af Elbiler Tidsnød forsinker nogle projekter

Lokal håndtering af regnvand og haveaffald

Generel god bygningskvalitet og ejerskab til bygninger Ministerielle krav om grønne regnskaber i årsrapporter Energiledelse

Nye grønne bygninger Multifunktionelle arealer og space management

Bæredygtighed som en del af kvalitetsmål

System tilgang (bygning- infrastruktur)

Måling og simulering af ressource forbrug

Bæredygtighedskoordinator Pilot projekter

Projektledelsesmodel

(5)

og en stræben efter gode løsninger vurderet mht. total- økonomi og totalværdi. Når Campusdirektøren siger, at bæredygtighedshensyn bedst varetages ved at indgå i organisationens opfattelse af kvalitet, er det fordi at han oplever, at der hidtil har været et paradoks i den øko- nomiske prioritering af bæredygtighedstiltag i forhold til andre kvalitetsforbedrende tiltag i FM. Paradokset, som her kaldes ”Møllers paradoks”, består i at man ofte skal argumentere for at miljøforbedringer er økonomisk rentable inden for en vis periode, men hvorfor? Der gø- res så meget andet alene for at forbedre kvaliteten af universitetsmiljøerne, hvor man ikke på samme måde detaljeret skal argumentere for at investeringen betaler sig hjem, f.eks. males der vægge og skiftes tæpper. Det er en urimelighed som campusdirektøren vil forsøge at ændre på ved at integrere bæredygtighed i FM organi- sations kvalitetsmål.

Men realiseringen af bæredygtighed i FM og for- ankring af nye kvalitetsmål sker ikke fra dag til dag. Det

er en længere udviklingsproces som kræver hele orga- nisationens medvirken, og den udvikling er kun lige begyndt. Casestudiet afdækkede en meget varierende opfattelse af bæredygtighedsbegrebet alene i leder- gruppen og dermed et behov for at udvikle en fælles forståelse bredt ud i organisationen, som kan være med til at give en fælles retning på det nye kvalitetsmål og oversættelsen af til det daglige arbejde og løsningen af de konkrete FM opgaver.

Læs mere om casestudiet og forskningsmetoden i EFMC2012 konferencepaperet: “Realizing Sustainability _d <WY_b_j_[i CWdW][c[dj0 W f_bej ijkZo Wj j^[ J[Y^d_- cal University of Denmark. Af Susanne Balslev Nielsen, Jacob Steen Møller, Stefan Jäschke og Keith Alexander.

Kan downloades fra http://orbit.dtu.dk/en/persons/

susanne-balslev-nielsen(37d6b355-4468-4f72-8256- afc593b8426e).html

šFbWded[h_Xhk]^eide]b[W\:WdcWhaie]L[hZ[diij´hij[l_haiec^[Z[h$?Wbjel[h ')&&AkdZ[hiec^WhbW]ji³hb_]l³]jf[daecfb[jb´id_d]c[Z

Ö;`[dZeciZWjWXWi[e]#WZc_d_ijhWj_ed

ÖH[]_ijh[h_d]W\ehZh["h[al_i_j_ed[he]\[`biWcj^dZj[h_d]W\WhX[`Zief]Wl[h Ö?dZXo]][j_dj[]hWj_edj_b97:j[]d_d][h

Ö<ehlWbjd_d]W\j[ad_ia[Wdb³]"_dijWbbWj_ed[he]kZijoh

Ö9[djhWb[h[]_ijh[c[ZWZh[ii[h"f[hiedWb["^dZl³ha[h["b[l[hWdZ´h[he]akdZ[h Ö7h[Wb\ehlWbjd_d]c[Zl_ik[bjel[hXb_ael[hWh[Wb[h"Xo]d_d][h"beaWb[he]WhX[`ZifbWZi[h Ö<eh[Xo]][dZ[l[Zb_][^ebZW\Xo]d_d][he]kZijohc[ZbWd]i_]j[jfbWdb³]d_d]

ÖCWdW][c[djW\i[hl_Y[W\jWb[hc[Z[aij[hd[b[l[hWdZ´h[he]_dj[hd[akdZ[hIB7 ÖCWdW][c[djW\ec\Wjj[dZ[Zh_\jiXkZ][jj[h

Ö7ii[je]A[ocWdW][c[dj ÖAWdj_d[WZc_d_ijhWj_ed

ÖHWffehj[h_d]c[Zd´]b[jWbe]:Wi^XeWhZ Ö;d[h]_\ehlWbjd_d]

ÖH[d]´h_d]e]c[][jc[h[

š<h_aj_edib´i_dj[]hWj_edj_b[ai_ij[h[dZ[ioij[c[hI7F"EhWYb[">Hc$c$

MCG Real Estate

Integrated Workplace Management Løsning

Avancert, enkelt og smart

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

Geodatastyrelsen har sammen med Kystdirektoratet, Aarhus Universitet og Danmarks Tekniske Universitet udarbejdet dette kort, der viser, hvor i landet risikoen for sætninger

27/10/2013 Karsten Arnbjerg-Nielsen, karn@env.dtu.dk 3 DTU Miljø, Danmarks Tekniske

Bogen er udarbejdet af Per Anker Jensen, som er professor i Facilities Management (FM) ved Danmarks Tekniske Universitet og leder af Center for Facilities Management (CFM).. Den

LEED systemet kan således benyttes til nybyg såvel som ved drift og renovering af eksisterende bygninger.. Gene- relt er det gældende for virksomheder med en international profil

Mod nyt kvalitetsmål: et pilotstudie af bæredygtighed i FM på Danmarks Tekniske Universitet.. Nielsen,

Forfatteren Per Anker Jensen er professor på Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og har været blandt de tonean- givende i udviklingen af Facilities Management i Danmark siden starten

Risø DTU, Danmarks Tekniske Universitet Præsentationens titel 13-aug-2008 8.. Risø DTU, Danmarks Tekniske Universitet Risø DTU, Danmarks

Ungdommens Naturvidenskabelige Forening, UNF H.. Ørsted Instituttet, Københavns Universitet. Nørgård, Danmarks Tekniske Universitet.. 2800 Lyngby, Danmark.. Ørsted