Danish University Colleges
Masterprojekt
En undersøgelse af indlagte etniske patienters ernæringstilstand og spisevaner, samt deres vurdering af og ønsker til kosten og ernæringsplejen
Christiansen, Anette Wendelboe
Publication date:
2006
Link to publication
Citation for pulished version (APA):
Christiansen, A. W. (2006). Masterprojekt: En undersøgelse af indlagte etniske patienters ernæringstilstand og spisevaner, samt deres vurdering af og ønsker til kosten og ernæringsplejen. (1 udg.). Medicinerladen.
General rights
Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights.
• Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research.
• You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain • You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal
Download policy
If you believe that this document breaches copyright please contact us providing details, and we will remove access to the work immediately and investigate your claim.
MASTERUDDANNELSEN I KLINISK SYGEPLEJE Navn : Anette Wendelboe Christiansen
Modul nr.: Modul 4 Måned og år: Juni 2005
Vejleder: Vibeke Zoffmann Typeenheder: 95.963
En undersøgelse af indlagte etniske patienters ernæringstilstand og spisevaner, samt deres vurdering af og ønsker til kosten og ernæringssygeplejen
Institut for Sygeplejevidenskab Århus Universitet Høegh-Guldbergsgade 6A Bygning 633
Indholdsfortegnelse
1. Indledning s. 3
2. Begrundelse for valg af emne og litteraturgennemgang s. 3
3. Formål og afgrænsning s. 6
4. Teoriramme – Madens betydning for individet s. 6
5. Metode s. 9
5.1 Begrundelse for valg af metode s. 9
5.2 Materiale s. 10
5.3 Inklusionskriterier s. 11
5.4 Eksklusionskriterier s. 12
5.5 Design s. 12
5.6 Spørgeskema s. 12
5.7 Reliabilitet og validitet s. 13
5.8 Analyseplan s. 15
5.9 Etiske aspekter s. 15
6. Resultater s. 16
6.1 Demografiske data s. 16
6.2 Patienternes ernæringstilstand s. 16
6.3 Patienternes kostvalg under indlæggelsen s. 22 6.4 Patienternes vurdering af kosten under indlæggelsen s. 23 6.5 Patienternes ønsker til kosten under indlæggelsen s. 24 6.6 Patienternes vurdering af ernæringssygeplejen s. 25 6.7 Patienternes ønsker til ernæringssygeplejen s. 26
7. Analyse og diskussion s. 27
7.1 Undersøgelsens validitet s. 27
7.2 Hvordan er etniske patienters ernæringstilstand? s. 30 7.3 Hvilken kost spiser etniske patienter under indlæggelsen? s. 33 7.4 Hvordan vurderer etniske patienter kosten i forhold til deres ønsker? s. 35 7.5 Hvordan vurderer etniske patienter den ydede ernæringssygepleje
i forhold til deres ønsker? s. 37
8. Metodekritik s. 41
9. Konklusion s. 43
10. Perspektivering s. 44
Resumé s. 45
Summary in English s. 46
Referenceliste s. 47
Bilagsfortegnelse s. 51
1. Indledning
I denne undersøgelse beskrives ernæringstilstanden hos patienter med anden etnisk baggrund end dansk (herefter: etniske patienter) og deres spisevaner under indlæggelse på danske medicinske og kirurgiske afdelinger. Samtidig beskrives disse patienters vurdering af og ønsker til den serverede kost og ernæringssygeplejen.
Det er beskrevet, at underernæring er et udbredt problem blandt indlagte patienter på danske sygehuse og at ernæringssygeplejen til disse patienter ofte er mangelfuld (Eskesen 2003, Kondrup 2002, Rasmussen 2004). Imidlertid er patienternes etniske baggrund ikke inddraget i disse undersøgelser og man kan derfor ikke bedømme om disse problemer også gør sig
gældende i forhold til indlagte etniske patienter.
2. Begrundelse for valg af emne og litteraturgennemgang
I Danmark er der i perioden 2000 – 2004 gennemført undersøgelser, omhandlende
ernæringstilstand blandt indlagte patienter og ernæringssygepleje på medicinske og kirurgiske afdelinger i Vejle, Nykøbing Falster, Hobro, Ålborg, Køge og København (RH) (Eskesen 2003, Kondrup 2002, Rasmussen 2004). Samlet viste disse undersøgelser, at 22 - 40 % af patienterne var ernæringsmæssige risikopatienter ved indlæggelsen og at 75 % af disse patienter ikke modtog tilstrækkeligt med proteiner og energi under indlæggelsen, hvilket resulterede i et vægttab.
I England har man ved tilsvarende undersøgelser udført i perioden 1994 – 2000 fundet, at 20 – 40 % af patienterne var i ernæringsmæssig risiko ved indlæggelsen og at 75 % af disse patienter tabte i vægt under indlæggelsen (Mc.Whirter 1994, Edington 2000).
Undersøgelser udført i Tyskland, Norge, Sverige og Schweiz viste, at 20 – 30 % af de indlagte patienter havde en BMI på < 20 kg/m2, hvilket er en indikator for underernæring (Beck 2001). Samlet tyder disse undersøgelser på, at underernæring blandt indlagte patienter er et generelt problem, både på danske sygehuse og andre europæiske sygehuse.
Litteraturen om ernæring under sygdom beskriver flere årsager til, at patienter har svært ved at få dækket deres behov for energi og protein under en indlæggelse (Pedersen 1999,
Fødevaredirektoratet 2000, Sundhedsstyrelsen 2002, Danmarks Fødevareforskning 2005). De hyppigste årsager er et øget behov for energi og protein, patienternes nedsatte appetit og evne til at spise, utilstrækkelig hjælp til at spise og drikke, mangelfuld ernæringssygepleje og kostforplejningens muligheder og tilrettelæggelse.
I de refererede ernæringsundersøgelser på danske sygehuse (Eskesen 2003, Kondrup 2002, Rasmussen 2004) er der ikke fokuseret på etnisk baggrund hos patienterne og man kan således ikke bedømme om underernæring er et ligeså udbredt problem blandt indlagte etniske patienter som blandt danske patienter. Ligeledes er det ikke undersøgt, hvad etniske patienter spiser under deres indlæggelse, hvad de synes om den kost der serveres og hvordan de bedømmer ernæringssygeplejen, der ydes under indlæggelsen.
Der er pr. 1. januar 2004 registreret 442.036 indvandrere og efterkommere af indvandrere i Danmark, svarende til 8,2 % af den samlede befolkning i Danmark (Udlændingestyrelsen 2004)(Bilag 1). Disse personer gør brug af det danske sundhedsvæsen og behovet for offentlig måltidsservice som tilgodeser madkulturen hos etniske patienter og som samtidig har et passende energi- og næringsstofindhold er blevet en realitet.
I flg. Leed (2005) har personer med anden etnisk baggrund end dansk ofte en anden
madkultur end den danske. Det som disse personer anser for basismad er forskelligt fra, hvad danskere regner for basismad. Desuden er der ofte forskel på, hvordan maden tilberedes, antallet af måltider, spisetider, portionsstørrelser og hvordan måltidet indtages.
Når personer med anden etnisk baggrund end dansk bliver indlagt, kan maden blive et
problem, da sygehuskosten ikke altid er tilpasset disse patienters madvaner. Manglende viden hos køkken- og sundhedspersonale kan være en årsag til dette (Leed 2005). Både Sortland (2002) og Leed (2005) påpeger, at det er vigtigt, at sygeplejersken har en viden om de forskellige kulturers madvaner for at kunne tilrettelægge en sufficient ernæringssygepleje.
Hvis patienterne ikke får tilstrækkeligt med energi og næringsstoffer kan det resulterer i forlænget indlæggelse pga. komplikationer og nedsat livskvalitet, såvel som i øget mortalitet.
Ved en tilfældig rundspørgen blandt sygeplejersker, som blev foretaget for at få et indblik i denne opgaves kliniske problemområde, gives der udtryk for, at det kan være vanskeligt at få et overblik over etniske patienters indtag af protein og energi, idet det ofte er familien, som kommer med maden til patienten og madens næringsstofindhold er ukendt. For at komme dette problem til livs har man på Rigshospitalet introduceret menuen ”Etnisk Kost”, som tager hensyn til madønsker hos patienter med anden madkultur end den danske (Bilag 2). Hvis patienterne spiser denne kost, har man en mulighed for at vurdere deres indtag af energi og protein. Køkkenchef på Rigshospitalet Anne-Lis Olsen har ved telefonsamtale dog oplyst, at efterspørgslen på Etnisk Kost er meget lille. En af årsagerne til dette kan være, at kosttilbudet
Etniske kost ikke præsenteres for patienterne i den grad, det er ønskeligt. Det er ikke
undersøgt om introduktionen af Etnisk kost har gjort det nemmere at udføre kostregistrering på etniske patienter.
Som et led i udviklingen af fremtidens kost på Glostrup Amtssygehus gennemførte Center for brugerundersøgelser i 2003 en interviewundersøgelse blandt indlagte patienter om deres holdning til den serverede mad i projekt ”Mad af i morgen”. Projektleder Morten Freil har telefonisk oplyst, at det var planen at interviewe 25 etniske patienter, men at kun 1 patient ville deltage i undersøgelsen og man derfor ikke kunne konkluderer noget om etniske patienters holdninger og ønsker til maden. Det viste sig således i det projekt vanskeligt at få etniske patienter til at fremkomme med ønsker til og vurdering af kostforplejningen under indlæggelsen.
Den eneste undersøgelse, som er fremkommet ved litteratursøgning om etniske patienters ønsker til og vurdering af kostforplejningen under indlæggelse, er gennemført i Brent i England i 2002, hvor 52 % af befolkningen var af anden etnisk baggrund end engelsk.
Undersøgelsen blev foretaget blandt 5 forskellige etniske grupper af patienter på 5 sygehuse, som alle havde tilbud om multikulturel kost (Hartley 2002). 74 % af de indlagte patienter havde været opmærksomme på muligheden for at få multikulturel kost. 51 % af disse patienter valgte ikke at spise multikulturel kost, bl.a. fordi de var godt tilfredse med ”den normale kost” der blev serveret, fordi den multikulturelle mad var for europæisk, fordi
familien kom med maden eller pga. mistro til tilberedningen af kosten. Af dem som spiste den multikulturelle kost var 19 % ikke tilfredse med kosten af forskellige årsager (Hartley 2002) Litteratursøgning og gennemgang af den fundne litteratur er foretaget systematisk. Det har imidlertid vist sig at være meget begrænset materiale, der findes om ernæringstilstanden, spisevaner og vurderingen af ernæringssygeplejen blandt indlagte etniske patienter både i Danmark, Skandinavien og det øvrige Europa.
Der er søgt efter metaanalyser, oversigtsartikler, randomiserede klinisk kontrollerede forsøg, ikke-kontrollerede forsøg samt deskriptive studier. De artikler der refereres til i
litteraturgennemgangen er refereebedømte, videnskabelige artikler, dog med undtagelse af den refererede undersøgelse fra Vejle (Eskesen 2003).
Der er foretaget systematisk litteratursøgning i databaserne PubMed og EBSCOhost. Her er der søgt efter artikler med abstrakts. Søgningen er afgrænset til at omhandle materiale udgivet i perioden 1994 – 2005. Derudover er søgningen afgrænset til at omhandle voksne patienter,
dvs. over 18 år. Søgeordene, der er anvendt ved disse søgninger, er beskrevet i Bilag 3 (Bilag 3).
3. Formål og afgrænsning
For at optimere ernæringssygeplejen til indlagte etniske patienter og dermed forbygge komplikationer og nedsat livskvalitet, er det nødvendigt, at dette område undersøges og beskrives.
Formålet med denne undersøgelse er at tilvejebringe viden om ernæringstilstanden hos etniske patienter og deres spisevaner under indlæggelsen på et dansk sygehus. Samtidig søges viden om disse patienters vurdering af og ønsker til den serverede kost og
ernæringssygeplejen.
Følgende forskningsspørgsmål søges besvaret:
x Hvordan er etniske patienters ernæringstilstand?
x Hvilken kost spiser etniske patienter under deres indlæggelse?
x Hvordan vurderer etniske patienter kosten i forhold til deres ønsker?
x Hvordan vurderer etniske patienter den ydede ernæringssygepleje i forhold til deres ønsker?
Patienter med anden etnisk baggrund end dansk (etniske patienter) er defineret som indlagte personer, der bor i Danmark, men er født i udlandet af forældre, hvor den ene eller begge er udenlandske statsborgere. Definitionen omfatter også personer, som er født i Danmark af forældre, hvoraf ingen er dansk statsborger født i Danmark.
4. Teoriramme
Madens betydninger for individet
I dette afsnit redegøres der kort for opgavens teoretiske udgangspunkt i forhold til madens betydning for individet, som indbefatter både et generelt fysiologisk og et individualistisk kulturelt perspektiv. Det er disse teorier, der primært vil blive brugt i analysen og
diskussionen af besvarelserne fra spørgeskemaerne.
Det fysiologiske perspektiv vil blive beskrevet udfra læge Ib Hessov og læge Lars Ovesens teorier. Ib Hessov er tidligere kirurgisk overlæge, og Lars Ovesen er chef for
Fødevaredirektoratets ernæringsafdeling. Begge beskæftiger sig med ernæringsfysiologi.
Kjersti Sortland og Bente Leeds teoriers vil blive anvendt både i det fysiologiske og det kulturelle perspektiv. Kjersti Sortland er lektor ved Højskolen i Akershus og underviser i ernæring. Bente Leed er økonoma og cand.mag. i historie og beskæftiger sig med mad og integration.
Derudover vil det kulturelle perspektiv blive beskrevet udfra teorier af den amerikanske sygeplejerske og teoretiker Madeleine Leininger, den norske sygeplejerske Ingrid Hanssen og idéhistoriker Sascha Qvortrup.
Madeleine Leininger beskæftiger sig i sin teori bl.a. med betragtninger om kulturs indflydelse på madvaner. Ingrid Hanssen beskæftiger sig med sygepleje på tværs af kulturgrænser og Sascha Qvortrup beskæftiger sig med det kulturelle forhold mellem mad og krop.
I teorien om ernæringens fysiologiske betydning for individet (Hessov 2003, Ovesen 1999, Sortland 2002) påpeges det, at ernæringens betydning for sundhed og sygdom er et centralt emne inden for forebyggelse, sygepleje og behandling. Mad og drikke er et af menneskets grundlæggende behov og sammensætningen af det man spiser og drikker er afgørende for ens velvære og sundhed.
Kroppen skal bruge makro- og mikronæringsstoffer døgnet rundt for at fungere.
Makronæringsstofferne udgøres af protein, der bruges til opbygning og kulhydrat, fedt og alkohol, der tilfører kroppen energi. Mikronæringsstofferne er vitaminer, mineraler og sporstoffer, der medvirker ved specifikke funktioner i kroppen. Nordiske
Næringsstofanbefalinger angiver værdier for, hvor meget vi skal spise af de enkelte næringsstoffer for at få dækket kroppens fysiologiske behov og undgå sygdomme, der er relateret til ernæring. Anbefalingerne er for raske individer og er lavet på baggrund af en lang række befolkningsundersøgelser, kliniske forsøg og biokemiske forsøg.
Inden for de seneste år er opmærksomheden på ernæring af syge steget og flere
videnskabelige undersøgelser har påvist en markant positiv effekt af rigtig ernæring af udsatte grupper. Under sygdom er behovet for energi- og næringsstoffer øget og et tilstrækkeligt indtag er nødvendigt for at forhindre underernæring, som bl.a. medfører træthed, depression, nedsat muskelkraft, nedsat sårheling, nedsat immunforsvar og tab af funktionsevne,
resulterende i forlænget indlæggelse, nedsat livskvalitet og øget mortalitet (Hessov 2003, Ovesen 1999, Sortland 2002).
I flg. Leininger (2002) er det vigtigt at skelne mellem ernæring og mad. Ernæring er relateret til biokemi og organismens behov for næringsstoffer for at opretholde livet. Mad er et
kulturelt begreb, som er forankret i tro, moral, love, vaner, symboler og meninger.
Tilsvarende påpeger Qvortrup (2001), at ernæring er den videnskabelige tilgang til mad og relaterer sig til at der tales om det syge og det sunde. Når der tales om mad, tales der om smagen, duften, anretningen, tilberedningen og selve det, der omgiver et måltid. Det er dette, som er af betydning for det enkelte individ. Qvortrup (2001) gør opmærksom på, at der er en fare for, at sundhedspersonalet har størst interesse i ernæringen. De kigger på de
ernæringsmæssige forhold, der er interessante og relevante for netop den lidelse eller sygdom, som det enkelte menneske har eller har risiko for at få. Derved bliver det kun enkelte områder af det enkelte individs liv, der bliver taget vare på.
I flg. teorien om madens kulturelle betydning for individet er madvaner stærkt relateret til kultur og en væsentlig del af fastholdelse af identitet og livsglæde for den enkelte (Leininger 2002, Sortland 2002, Leed 2005). Derfor er det af stor betydning, at en persons madvaner kan genkendes i de daglige måltider. Madvaner er forskellige fra kultur til kultur. F.eks. er det forskelligt, hvad der regnes for hverdagsmad og festmad, hvordan maden tilberedes, antallet af måltider, spisetider, portionsstørrelser og hvordan måltidet indtages. Ligeledes er måltidets betydning for socialt samvær forskelligt alt efter, hvilken kultur man lever i og hvilken socialgruppe man tilhører.
I flg. Hanssen (2000) og Leininger (2002) har mange menneskers madvaner baggrund i religiøse forskrifter om, hvad der er tilladt at spise. At indtage ikke tilladte madvarer kan ødelægge noget, som har en stor betydning for den enkeltes liv. Flere religioner har også regler for, hvilke madvarer der må indtages sammen med andre madvarer, regler for faste og regler for tidspunkter, hvor visse madvarer er tabubelagte.
Leininger (2002) og Sortland (2002) påpeger, at mad er med til at give mennesker rødder, som skaber en følelse af tilhørsforhold og kontinuitet i deres individuelle livshistorie og knytter mennesker sammen til et folk. Samtidig udtrykker mad også forskellighed f.eks.
mellem sociale grupper, idet der i alle samfundslag er regler for, hvad der kan spises og hvad der ikke kan spises. Mange af disse regler er uskrevne husråd og bunder ikke nødvendigvis i ernæringsmæssige overvejelser. Der er således store variationer i, hvad der betegnes som mad i forskellige samfund også inden for samme land. Ligeledes er mad tæt relateret til
sundhedsopfattelser, idet sygdom i flere kulturer opfattes som ubalance i kroppen. Denne ubalance kan bl.a. genoprettes via kosten.
I flg. Hanssen (2000), Sortland (2002) og Leed (2005) overføres kostvaner fra en generation til den næste generation og i en familie kan forandring af kosten hos et familiemedlem medføre, at andre i familien også ændrer deres kostvaner. Madvaner påvirkes også af kendskabet til mad fra andre kulturer og kan derigennem ændres over tid, f.eks. medbringer indvandrere og flygtninge deres madkultur til Danmark og omvendt bringer danskere andre landes madkulturer med sig hjem fra udenlandsrejser. Dette bevirker samtidig, at viden om madkulturer og fødevarer bliver mere udbredt.
Både Hanssen (2000), Leininger (2002) og Qvortrup (2001) understreger vigtigheden af, at sygeplejersken, som skal yde ernæringssygepleje til de indlagte patienter, har en viden om forskellige kulturers mad og kostvaner. Sygeplejersken har behov for viden om patientens madtraditioner og madmønstre for at kunne vejlede og tilrettelægge ernæringssygeplejen optimalt og undgå, at sygeplejen bliver etnocentrisk. Ved en etnocentrisk ernæringssygepleje vil sygeplejersken tage udgangspunkt i, at hendes egen kulturs holdninger og værdier i forhold til mad er de bedste – eller eventuelt de eneste acceptable opfattelser og derved oplever hun ikke behov for at inddrage patientens opfattelser og holdninger i sin
ernæringssygepleje. Dette kan komme til at have afgørende betydning for, i hvilket omfang målet for ernæringssygeplejen nås og bliver en succes.
Tilsvarende påpeger Hessov (2003), Ovesen (1999) og Sortland (2002) vigtigheden af, at sygeplejersken har en viden om makro- og mikronæringsstoffer og madens indhold af disse.
Sygeplejersken skal kunne gennemføre ernæringsscreening af patienterne for at identificere ernæringsmæssige risikopatienter og kunne registrere kostindtag og vægtudvikling.
Sygeplejersken skal være i stand til at skønne og beregne patientens ernæringsmæssige behov udfra patientens sygdom og situation og kunne hjælpe og vejlede patienten til at få den ernæring, der er behov for, hvis ernæringssygeplejen skal blive en succes.
5. Metode
5.1 Begrundelse for valg af metode
Da denne undersøgelses formål var at tilvejebringe en generel viden om det undersøgte kliniske problemområde, blev det kvantitative spørgeskema valgt som
dataindsamlingsmetode. Herved kunne der indsamles et større antal kvantificerbare data, som
kunne bearbejdes og analyseres statistisk og dermed bruges til at påpege generelle tendenser i forhold til forskningsspørgsmålene. Herudover blev patienterne blev målt og vejet.
På grund af opgavens tidsramme kunne der maximalt afsættes 4 uger til dataindsamlingen.
Hermed blev størrelsen af det empiriske datamateriale begrænset, hvilket medførte at de resultater og den viden, der fremkom, kun i meget begrænset omfang kunne afprøves
statistisk og generaliseres. Dette projekt må betragtes som en pilotundersøgelse, hvor metoden blev udviklet og afprøvet og der kunne påpeges tendenser i forhold til
ernæringsproblematikken hos etniske patienter. Dette kan danne basis for iværksættelsen af en større undersøgelse.
Undersøgelsen tilhører kategorien empirisk forskning,som bestræber sig på at indsamle data om de observerbare fænomener og at anvende systematisk metode for at øge
generaliserbarheden af den viden, der opnås (Zachariae 1998). Dernæst tilhører undersøgelsen kategorien kvantitativ observationsforskning. Kvantitativ forskning bestræber sig på at finde det generelle eller fælles ved et fænomen, idet man forsøger at bortfiltrere den individuelle variation (Hagen 2000). Observationsforskningen er kendetegnet ved, at den ikke søger at påvirke sin genstand, men derimod at kortlægge, kategorisere og forklare sammenhængen mellem en række fænomener eller variable. Observationsforskningen henter ofte sine data fra spørgeskemaer, der kan danne udgangspunkt for en kvantificering. De indsamlede data kan videregives til andre forskere, som vil kunne gentage undersøgelsen (Zachariae 1998).
5.2 Materiale
Undersøgelsen blev fortaget på Glostrup Amtssygehus på 2 ortopædkirurgiske afdelinger, 1 gynækologisk afdeling og på 4 medicinske afdelinger.
Undersøgelsen blev gennemført på både medicinske og kirurgiske afdelinger for at få et sygdomsmæssigt og aldersmæssigt repræsentativt udsnit af patienter med anden etnisk baggrund.
Indvandrere og efterkommere i Danmark kommer fra mange forskellige lande. Tabel 1 viser fordelingen af flygtninge og indvandrere i Danmark og i Københavns Amt og fordelingen af respondenter, som indgik i undersøgelsen.
Nationalitet Antal i Danmark Antal i Kbh. Amt Respondenter i undersøgelsen Tyrkiet 54.257 (13 %) 16.403 (28 %) 8 (47 %) Det tidl. Jugoslavien 44.424 (10 %) 6084 (10 %) 1 (6 %) Irak 25.671 (6 %) 2601 (5 %) 1 (6 %) Afghanistan 10.233 (2 %) 1369 (2 %) 0 (0 %) Libanon 21.790 (5 %) 1305 (2 %) 0 (0 %) Pakistan 19.250 (5 %) 7138 (12 %) 2 (12 %) Somalia 17.363 (4 %) 1441 (3 %) 0 (0 %) Andre lande 237.701 (55 %) 21.877 (38 %) 5 (29 %) I alt 430.689 (100 %) 58.218 (100 %) 17 (100 %)
Tabel 1. Oversigt over antal indvandrere og efterkommere pr 1. januar 2003 i Danmark og Københavns Amt og fordeling af respondenter, der indgik i undersøgelsen (Ministeriet for flygtninge og indvandrere og integration 2003, Udlændingestyrelsen 2004).
Undersøgelsen blev afgrænset til at inkludere patienter som talte dansk, tyrkisk eller arabisk.
Denne afgrænsning blev fortaget af praktiske og økonomiske hensyn i forhold til
undersøgelsens gennemførelse. Udfra ovenstående oversigt var det forventet, at et af disse sprog ville være forståeligt for en stor del af patienterne med anden etnisk baggrund end dansk på Glostrup Amtssygehus.
Alle etniske patienter, som opfyldte inklusionskriterierne og var indlagte i de udvalgte
afdelinger i dataindsamlingsperioden, indgik i undersøgelsen. Flere patienter var analfabeter, men alle havde pårørende, som kunne hjælpe med udfyldelsen af spørgeskemaet. Der indgik 18 patienter i undersøgelsen. 1 patient, som fik fortaget akut sectio, returnerede ikke
spørgeskemaet.
5.3 Inklusionskriterier
( alle kriterier skulle være opfyldt )
x Etniske patienter > 18 år, som konsekutivt blev indlagt i de udvalgte kirurgiske og medicinske afdelinger i dataindsamlingsperioden med en forventet indlæggelsestid på 3 dage eller derover.
x Etniske patienter som talte dansk, tyrkisk eller arabisk.
5.4 Eksklusionskriterier
x Patienter som ikke kunne give klart tilsagn om accept af deltagelse i undersøgelsen x Patienter som ikke ved egen eller pårørendes hjælp var i stand til at besvare
spørgeskemaet
x Patienter som udelukkende blev ernæret via sonde eller parenteral ernæring 5.5 Design
Undersøgelsen var en kvantitativ observations- og spørgeskemaundersøgelse.
De etniske patienter på ortopædkirurgiske, gynækologisk og medicinske afdelinger blev orienteret om undersøgelsen ca. 2 dage inden deres udskrivelse. Såfremt patienterne ønskede at deltage, blev der foretaget en måling af højde og vægt og de fik udleveret et spørgeskema.
Spørgeskemaet var skrevet på et sprog, som patienten eller patientens pårørende kunne forstå.
Patienterne blev vejledt i, hvordan de skulle udfylde skemaet og blev bedt om at returnere dette i medfølgende kuvert, inden de tog hjem. Besvarelserne var anonymiseret, men nummereret, så det var muligt at sammenholde svarene fra spørgeskemaet med patientens ernæringstilstand.
5.6 Spørgeskema
Spørgeskemaet bestod af 33 spørgsmål, som alle var specifikt udarbejdet til denne
undersøgelse, da det ikke har været muligt at finde tidligere validerede spørgeskemaer, som kunne anvendes (Bilag 4).
Spørgsmålene i spørgeskemaet omfattede følgende områder (Bilag 5):
1. Demografiske oplysninger 2. Patienternes ernæringstilstand
3. Patienternes kostvalg under indlæggelsen
4. Patienternes vurdering af kosten under indlæggelsen 5. Patienternes ønsker til kosten under indlæggelsen 6. Patienternes vurdering af ernæringssygeplejen 7. Patienternes ønsker til ernæringssygeplejen
Oversættelse af spørgeskema
Det på dansk udarbejdede spørgeskema blev oversat til tyrkisk og arabisk af oversættere, som beherskede henholdsvis tyrkisk eller arabisk. Efter oversættelsen blev der foretaget en
tilbageoversættelse af det tyrkiske og det arabiske spørgeskema til dansk af 2 personer, som havde henholdsvis tyrkisk og arabisk som modersmål. Disse personer kendte ikke ordlyden af det oprindelige danske spørgeskema. Alle oversættere havde sundhedsfaglig viden. Ved at sammenligne resultatet af tilbageoversættelsen med det oprindelige spørgeskemas ordlyd, kan man få øje på fejl og misforståelser (Zachariae 1998, Hall 2003). Ved gennemlæsning af tilbageoversættelserne blev der ved tilbageoversættelsen af det tyrkiske spørgeskema fundet flere større forskelligheder og fejloversættelser i forhold til det oprindelige danske
spørgeskema. Efter en genoversættelse af det tyrkiske spørgeskema til dansk af tredje person med danske og tyrkiske sprogkundskaber og som ikke havde set det oprindelige spørgeskema, viste det sig imidlertid, at det var tilbageoversættelsen fra tyrkisk til dansk, der var behæftet med talrige fejl og misforståelser. Det viste sig at være vanskeligt at oversætte det danske spørgeskema til arabisk, da der et meget stor forskellighed i brugen af begreber og symboler i de to sprog. Resultatet blev dog meget tæt på det oprindelige spørgeskema.
Københavns Amts Sygepleje- og Radiografskole har finansieret oversættelserne af spørgeskemaerne og patientinformationen.
5.7 Reliabilitet og validitet
Ved kvantitative spørgeskemaundersøgelser skal man være opmærksom på reliabilitet og validitet.
Reliabilitet, pålidelighed, indebærer at dataindsamlingen er fortaget korrekt. Høj reliabilitet betyder en høj grad af overensstemmelse mellem uafhængige målinger af det samme fænomen. Således bør to af hinanden uafhængige observatører opnå stort set de samme resultater ved anvendelse af den samme metode (Zachariae 1998, Polit 2004).
Der er flere former for reliabilitet, som er relevante at nævne i forbindelse med anvendelse af en spørgeskemaundersøgelse.
Test–retest reliabilitet. Dette reliabilitetsmål omhandler et spørgeskemas stabilitet over tid, altså om man vil få de samme svar fra respondenterne, hvis man beder dem besvare
spørgeskemaet med et vist tidsinterval. (Zachariae 1998, Olsen 1998, Polit 2004).
Parallel reliabilitet. Denne form for reliabilitet indebærer, at man sammenligner to
forskellige udgaver af det samme spørgeskema omhandlende samme tema.. Derved vil man få et indblik i, om besvarelserne er påvirket af den måde, spørgsmålene er formuleret på eller den måde spørgsmålene optræder i spørgeskemaet (Zachariae 1998, Olsen 1998 Polit 2004).
Disse 2 former for reliabilitets tests har det på grund af den tidsmæssige begrænsning for dette projekt ikke været muligt at gennemføre.
I undersøgelsen blev patienterne vejet. For at opnå en høj grad af reliabilitet kræves det, at gentagne vejninger af samme patient giver samme resultat. Dette blev sikret ved at afprøve forskellige vægte inden undersøgelsen og derefter udvælge den vægt, der målte tættest på det gennemsnitlige resultat. Denne vægt blev anvendt til alle vejninger af patienterne.
Face validitet. Denne form for validering er en lægmands bedømmelse af formuleringen og forståeligheden af spørgsmålene i spørgeskemaet, som kan have betydning for, hvordan respondenterne forholder sig til spørgeskemaet og få indflydelse på svarprocenten. Face validering sikrer ingen evidens af hvad spørgeskemaet virkelig måler (Zachariae 1998, Münster 2003, Polit 2004).
Spørgeskemaet blev face valideret i et pilotprojekt inden den endelige undersøgelse. 3 dansk talende indlagte etniske patienter blev bedt om at besvare spørgeskemaet. Derefter blev de interviewet om spørgsmålsformulering, layout og vejledningens udformning. Disse 3 patienter gjorde opmærksom på forskellige uklarheder i den måde spørgeskemaet var konstrueret.
Content validitet. Content validering foretages af eksperter på det undersøgende område og er en vurdering af, i hvilken grad spørgsmålene er relevante og repræsentative og om
undersøgelsens interesseområde dækkes ind af de stillede spørgsmål i spørgeskemaet (Zachariae 1998, Münster 2003, Polit 2004).
Spørgeskemaet blev content valideret af sygeplejerske Bitt Waldorff, som underviser i ernæring, af sygeplejerske Karen Stølen, som underviser i ernæring og af sygeplejerske, ph.d.
Dorthe Overgaard, som er erfaren i udarbejdelse af spørgeskemaer og forfatter af
ernæringslitteratur. Ved udvælgelsen af disse 3 eksperter på det undersøgende område til content valideringen, blev det tilstræbt at opnå en grundig og nuanceret validering.
5. 8 Analyseplan
Denne undersøgelse var designet som en stikprøveundersøgelse, hvorfor der vil være en vis usikkerhed ved de udsagn, som undersøgelsen fremkom med om populationen i forhold til at have målt alle i populationen. Denne usikkerhed blev estimeret ved at foretage signifikanstest og beregne konfidensinterval, hvor dette var relevant (Lund 2004).
Alle svar fra spørgeskemaet blev opgjort og præsenteret i absolutte frekvenser (antal) pga. det lille antal respondenter. Dog er der enkelte steder også anvendt relative frekvenser (%) for yderligere at tydeliggøre resultaterne.
De fremkomne data blev analyseret for sammenhænge ved krydsanalyser af forskellige variabler. Til validering af disse sammenhænge blev anvendt parametriske (t-test) og non- parametriske (ȃ2) statistiske test.
SPSS-statistikprogram version 11 blev anvendt til databehandlingen.
Finn Sandø (BA i sociologi) har været statistisk vejleder.
5.9 Etiske aspekter
De etiske krav til afviklingen af denne undersøgelse bygger på de Etiske retningslinier for sygeplejeforskning i Norden (Sykepleiernes Samarbeid i Norden 2003).
Det skal bemærkes, at det i visse tilfælde har været nødvendigt at fravige fra det beskrevne informationskrav i disse retningslinier, som anbefaler, at forskeren informerer deltageren både skriftligt og mundtligt om undersøgelsen. Kravet om den mundtlige information var
vanskeligt at opfylde hos de deltagere, der ikke selv talte dansk eller ikke havde en pårørende, som kunne stå til rådighed som tolk, idet det ikke var økonomisk muligt at skaffe tolkebistand til disse deltagere. En grundig skriftlig information blev givet til alle deltagere på deres oprindelsessprog eller dansk (Bilag 6). Dette kan forsvares udfra, at der ikke er foretaget interventioner på deltagerne udover vejning og måling, som er en normal sygeplejehandling ved varetagelse af ernæringssygeplejen under en indlæggelse. Desuden kunne deltagerne til enhver tid træde ud af undersøgelsen, hvis de ikke ønskede at deltage og de blev anonymiseret og kunne selv bestemme, om de ville svare på de stillede spørgsmål i spørgeskemaet.
Projektbeskrivelsen blev sendt til Den Videnskabsetiske Komité i Københavns Amt til orientering om undersøgelsen. Undersøgelsen skulle ikke anmeldes til Den Videnskabsetiske Komité (Bilag 7).
Undersøgelsen er godkendt af ledelsen på ortopædkirurgisk, gynækologisk og medicinsk afdeling på Glostrup Amtssygehus (Bilag 8).
Projektet er anmeldt til Datatilsynet (Bilag 9).
6. Resultater
6.1 Demografiske data
Indledningsvis i spørgeskemaet blev der stillet 7 demografiske spørgsmål, som blev brugt i analysen og diskussionen af de indsamlede data.
Der indgik 18 respondenter i spørgeskemaundersøgelsen, fordelt på 13 kvinder og 4 mænd. 1 kvinde udgik. Den yngste respondent var 20 år og den ældste var 84 år. Gennemsnitsalderen var 57 år.
Af de 17 respondenter var 8 fra Tyrkiet, 2 fra Pakistan, 1 fra Israel, 1 fra Ecuador, 1 fra Bosnien, 1 fra Grønland, 1 fra Irak, 1 fra Iran og 1 fra Indien.
Respondenterne havde boet fra 4 år til 39 år i Danmark. De 17 respondenter havde i gennemsnit boet 19 år i Danmark.
De 17 respondenters religiøse tilhørsforhold fordelte sig på 11 muslimer, 1 jøde, 1 kristen, 1 lutheraner, 1 katolik og 1 Sant Mat. 1 respondent havde ikke oplyst sin religion
Alle 17 respondenter oplyste, at de boede sammen med familie, ingen boede alene.
Af de 17 respondenter var 3 i arbejde, 4 uden arbejde og 10 pensionister.
6.2 Patienternes ernæringstilstand
En vurdering af ernæringstilstanden hos respondenterne udfra indeks for BMI (Sortland 2001) ser således ud (Bilag 8):
BMI (Body Mass Indeks) Antal
BMI <18,5 kg/ m2 (Undervægt) 0 BMI 18,5 – 25 kg/ m2 (Normal vægt) 5
BMI > 25 kg/ m2 (Overvægt) 4
BMI > 30 kg/ m2 (Fedme) 5
Tabel 2. Fordeling af BMI hos 14 indlagte etniske patienter
1 respondent var det ikke muligt at veje og måle, da patienten ikke kunne komme ud af sengen og ikke selv kendte sin vægt og højde. Der blev ikke udregnet BMI på denne patient, men der blev foretaget ernæringsscreeningen af patienten udfra de øvrige oplysninger.
2 respondenter var gravide. Hos gravide blev der ikke beregnet BMI og de blev ikke ernæringsscreenet.
Ud af de 14 respondenter, som fik beregnet BMI, var ingen undervægtige, 5 var normalvægtige, 4 var overvægtige og 5 var fede. Det skal dog bemærkes, at 1 af
respondenterne var 75 år og havde en BMI på 21. Dette er ifølge teorien (Sortland 2001) ensbetydende med underernæring, idet en BMI under 24 kg/m2 og en alder over 70 år medfører risiko for dårlig ernæringstilstand under sygdom.
BMI kg/m2
45,0 40,0 35,0 30,0 25,0 20,0 7
6
5 4 3
2
1 0
Std. Dev = 6,13 Mean = 27,8 N = 14,00
Diagram 1. Fordeling af BMI
Til brug ved ernæringsscreeningen blev respondenterne bedt om at vurdere deres
vægtudvikling indenfor de sidste 3 måneder. Et vægttab på mere end 5 % indenfor de sidste 3 måneder eller kortere tid er en ernæringsmæssig risikofaktor (Sundhedsstyrelsen 2002).
Ingen af patienterne vurderede, at de havde tabt over 4,5 % i vægt indenfor de sidste 3 måneder. 2 af respondenterne vurderede, at de havde taget på i vægt.
Vægtudvikling i % indenfor de sidste 3 mdr.
7,5 5,0 2,5 0,0 -2,5 -5,0 5
4
3
2
1
0
Std. Dev = 3,60 Mean = -,1 N = 10,00
Diagram 2. Vægtudvikling i % indenfor de sidste 3 mdr.
Respondenterne blev bedt om at vurdere deres energiindtag inden for de sidste 7 dage, da nedsat energiindtag inden for de sidste 7 dage er en ernæringsmæssig risikofaktor (Sundheds- styrelsen 2002).
5 af respondenterne vurderede, at de havde haft et normalt energiindtag, 10 af respondenterne vurderede, at de havde haft et nedsat energiindtag og 2 vurderede, at de havde haft et større energiindtag end normalt inden for de sidste 7 dage. Af respondenterne med nedsat
energiindtag skønnede 7, at de havde indtaget mellem 50 og 75 % af vanligt indtag, 1 skønnede at have indtaget mellem 25 og 50 % af vanligt indtag og 2 skønnede at have indtaget mellem 0 og 25 % af vanligt indtag.
skønnet energiindtag i % indenfor sidste 7 dage
0 - 25 % 25 - 50 % 50 - 75 % 100 %
mere end 100 %
Count
8
7 6
5 4
3
2
1 0
Diagram 3. Frekvens af skønnet energiindtag indenfor de sidste 7 dage i forhold til vanligt indtag
I hvilket omfang energiindtagelsen indenfor de sidste 7 dage er fortaget hjemme eller på sygehuset kan ikke beskrives her, da der ikke blev spurgt til, hvor længe patienten havde været indlagt, men alle respondenterne havde minimum været indlagt i 3 døgn, da dette var et af inklusionskriterierne.
Ved en krydsanalyse af besvarelserne af spørgsmål 18, ”Har den mad du har fået serveret under indlæggelsen passet godt til dine madvaner?”, med respondenternes oplysninger om deres skønnede energiindtag indenfor de sidste 7 dage, sås ikke nogen sammenhæng mellem nedsat energiindtag og dårlig overensstemmelse mellem den serverede mad på sygehuset og respondentens madvaner. Flere af respondenter, som gav udtryk for god overensstemmelse mellem den serverede mad på sygehuset og deres madvaner, havde også haft et nedsat
energiindtag. Krydsanalysen kunne ikke signifikanstestes, da der var for få forventede værdier i flere af cellerne til at foretage en valid ȃ2– test. For ȃ2– test ved tovejstabeller anbefales det, at der ikke er mindre end 5 forventede værdier i hver celle, hvis man skal være sikker på, at approksimationen vha. ȃ2– test skal fungere. Enkelte celler med under 5 forventede kan dog accepteres (Kreiner 1999, Andersen 2004).
Count
2 5 7
1 3 4
4 2 6
7 10 17
ja nej delvis Har sygehusets
mad passet til dine madvaner ? Total
Spist 100 % eller mere
Spist mindre end 100%
Energiindtag i % indenfor sidste 7 dage
Total
Tabel 3. Krydsanalyse af ”Skønnet energiindtag i % indenfor de sidste 7 dage” set i forhold til om den serverede mad på hospitalet har passet til patientens madvaner.
5 af de 10 respondenter, der har haft et nedsat energiindtag svarede, at den serverede mad på sygehuset passede godt til deres madvaner, 2 svarede, at den serverede mad på sygehuset passede delvis til deres madvaner, og 3 svarede at den serverede mad på sygehuset ikke passede til deres madvaner.
For at vurdere respondenternes ernæringstilstand og bestemme deres ernæringsmæssige risiko blev der fortaget en ernæringsscreening af hver enkel patient. Screeningen omhandlede vurdering af BMI, vægtudvikling indenfor de sidste 3 måneder, skønnet energiindtag inden for de sidste 7 dage, sværhedsgrad af sygdom og alder. Hvis patienten ved denne vurdering
opnåede en score på 3 eller derover, blev denne identificeret som ernæringsmæssig risikopatient (Bilag 10) (Fødevaredirektoratet 2000, Sundhedsstyrelsen 2002, Danmarks Fødevareforskning 2005). Der blev ikke spurgt til patientens diagnose i spørgeskemaet. Data i forhold til dette er indhentet via journalen.
Ud af de 15 respondenter, som blev ernæringsscreenet var 6 ernæringsmæssige
risikopatienter, svarende til 40 % af respondenterne. De øvrige 9 respondenter var ikke ernæringsmæssige risikopatienter.
ernæringsmæssig risiko patient nej ja
Count
10,0 9,0 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0
Diagram 4. Frekvens af ernæringsmæssige risikopatienter
Ved en krydsanalyse af spørgsmål 17 ”Har personalet talt med dig om, hvad der er særlig godt for dig at spise?” i forhold til, om patienten var ernæringsmæssig risikopatient, ses ikke nogen sammenhæng mellem information om anbefalet kost og det at være ernæringsmæssig
risikopatient. Der blev ikke talt mere med risikopatienterne end med ikke- risikopatienter.
Personalet havde talt om anbefalet kost med 3 af risikopatienterne, men ikke med de øvrige 3 risikopatienter.
Krydsanalysen kunne ikke signifikans testes, da der var for få forventede værdier i flere af cellerne til at foretage en valid ȃ2– test (Kreiner 1999, Andersen 2004).
Count
3 3 6
3 5 8
1 1
6 9 15
ja nej ved ikke Har personalet talt
med dig om, hvad der er særlig godt for dig at spise?
Total
ja nej
Ernæringsmæssig risiko patient
Total
Tabel 4. Krydsanalyse af om personalet havde talt med respondenten om, hvad der var særlig godt for vedkommende at spise set i forhold til, om patienten var ernæringsmæssig risikopatient.
Respondenterne blev bedt om at angive, om de var tilfredse med deres vægt. De 2 gravide kvinder er ikke medtaget i denne opgørelse. Her svarede 5, at de var tilfredse med deres vægt, 8 var utilfredse og 2 vidste det ikke. 7 respondenterne angav, at de var utilfredse med deres vægt, fordi de vejede for meget, 1 respondent var utilfreds med sin vægt, fordi vedkommende vejede for lidt.
Ved en krydsanalyse af tilfredshed med vægt og BMI fremgik det, at ud af 8 respondenter som var utilfredse med deres vægt, havde 7 en BMI > 28 og var under 70 år og var dermed overvægtige eller fede.
8 5
N =
Er du tilfreds med din vægt?
nej ja
BMI kg/m2
50
40
30
20
10
4 1
Diagram 5. Krydsanalyse af BMI (kg/m2) og respondentens tilfredshed med sin vægt. p = 0,031
Denne krydsanalyse blev signifikanstestet ved en t-test for uparrede normalfordelte grupper (Lund 2004, Andersen 2004). Den fremkomne p-værdi = 0,031 betød, at der her kunne
påvises en sammenhæng mellem tilfredshed med vægt og BMI. Høj BMI var sammenhængende med utilfredshed med vægt.
Et 95 % konfidensinterval for den tilfredse gruppe var fra 19,13 til 27,67 med et gennemsnit på 23,4. Et 95 % konfidensinterval for den utilfredse gruppe var fra 25,77 til 35,98 med et gennemsnit på 30,88.
6.3 Patienternes kostvalg under indlæggelse
På forespørgsel om kostvalg under indlæggelsen svarede de 17 respondenter, at 5 havde spist sygehusets normal kost, 1 havde spist normal kost minus svinekød, 6 havde spist vegetarkost og 5 havde både spist sygehusets kost og fået mad bragt af familien. Af de 5 respondenter der både havde spist sygehusets mad og fået mad bragt af familien, havde den kost de havde valgt på sygehuset været 1 normal kost, 1 normal kost minus svinekød og 2 vegetarkost. 1
respondent angav ikke kostvalg.
"Kostvalg under indlæggelsen" set i forhold til " Religiøst tilhørsforhold"
Count
1 1 1 1 1 5
1 1
5 1 6
5 5
11 1 1 1 1 1 1 17
normal kost normal kost minus svinekød
vegetarkost
hospitalskost og mad bragt af familien Kostvalg
under indlæggelsen
Total
muslim jøde kristen lutheraner katolik Sant Mat
ikke oplyst religion Religiøst tilhørsforhold
Total
Tabel 5. Krydsanalyse af kostvalg under indlæggelsen og religiøst tilhørsforhold
Tabel 5 viser respondenternes kostvalg set i forhold til deres religiøse tilhørsforhold.
Ved signifikanstestning med enȃ2 – test for sammenhæng mellem valg af kostform og det at være muslim fremkom en p-værdi = 0,001. Dette betød, at der i undersøgelsen kunne påvises sammenhæng mellem at være muslim og valg af anden kostform end normal kost under indlæggelsen. Det skal dog bemærkes, at der også i denne krydsanalyse var for få forventede værdier i enkelte af cellerne (Kreiner 1999, Andersen 2004).
Count
11 11
4 1 5
4 12 16
ja nej Muslim eller
ikke muslim Total
ja nej
Normal kost eller ikke normal kost
Total
Tabel 6.Krydsanalyse af muslim / ikke muslim og kost valg under indlæggelsen, p = 0,001
De respondenter, som fik maden bragt af familien, blev bedt om at angive årsagen til dette og her måtte de gerne angive flere årsager. 4 respondenter svarede, at de bedst kunne lide smagen i den mad familien lavede og 4 svarede, at de ikke kunne lide maden, der blev serveret på sygehuset. 1 respondent var ikke sikker på indholdet i maden, der blev serveret på sygehuset og 1 var ikke sikker på, at maden på sygehuset var tilberedt, så vedkommende måtte spise den. For 1 respondent havde det ikke været muligt for at få mad fra sygehuset, som vedkommende havde lyst til at spise og 1 manglede appetit og maden fra familien var et forsøg på at få vedkommende til at spise.
6.4 Patienternes vurdering af kosten under indlæggelsen
På forespørgsel om, hvorvidt den serverede mad havde passet godt til respondentens madvaner, svarede 7: ja (41 %), 4: nej (24 %) og 6 svarede: delvis (35 %).
Har sygehusets mad passet til dine madvaner ? delvis
nej ja
Count
8,0
7,0
6,0
5,0
4,0
3,0
2,0
1,0 0,0
Diagram 6. Frekvens af respondenternes vurdering af om sygehusets mad passede til deres madvaner
På forespørgsel om, hvorvidt det altid havde været muligt for respondenten at få mad, som han/hun havde haft lyst til at spise, svarede 6 ja, 7 nej og 4 ved ikke.
Ved en krydsanalyse af respondenternes oplevelse af altid at kunne få mad, som de havde lyst til under indlæggelsen i forhold til skønnet energiindtagelse i % indenfor de sidste 7 dage, sås ikke nogen sammenhæng. Flere af respondenterne, som havde givet udtryk for, at de ikke altid kunne få mad, som de havde lyst til at spise under indlæggelsen, havde haft et uændret energiindtag. Dog fremgik det, at ud af de 10 patienter som skønnede, at de havde haft et nedsat energiindtag indenfor de sidste 7 dage, havde 4 oplevet, at de ikke altid kunne få mad, som de havde lyst til under indlæggelsen og 1 respondent vidste det ikke.
Krydsanalysen kunne ikke signifikanstestes, da der var for få forventede værdier i flere af cellerne til at foretage en valid ȃ2– test (Kreiner 1999, Andersen 2004).
Count
3 2 1 6
3 4 7
2 1 1 4
5 7 1 2 2 17
ja nej ved ikke Oplevelsen af mulighed
for altid at kunne få mad som pt. havde lyst til under indlæggelsen Total
100 % 50 - 75 % 25 - 50 % 0 - 25 %
mere end 100 % Skønnet energiindtag i % indenfor sidste 7 dage
Total
Tabel 7. Krydsanalyse af, ”Oplevelsen af muligheden for altid at kunne få mad som pt. havde lyst til” set i forhold til ”Skønnet energiindtagelse i % indenfor de sidste 7 dage”.
På forespørgsel om, hvorvidt det var sket, at respondenten ikke havde spist den serverede mad selvom han/hun var sulten, svarede 5 ja (29 %), 11 nej og 1 svarede ikke på spørgsmålet. De respondenter, der ikke havde spist maden, selvom de var sultne, blev bedt om at angive årsagen til, at dette var sket. Her var der mulighed for at angive flere årsager. Årsagerne til at maden ikke blev spiste, selvom respondenterne var sultne, blev af 3 angivet som, at maden ikke var velsmagende, 3 havde været i tvivl om indholdet i maden (18 %), 1 havde været i tvivl om tilberedningen af maden, 2 synes at maden var anrettet uappetitligt, 1 synes at maden var kold og 1 kunne ikke tygge maden.
15 respondenter syntes, at portionerne havde den rette størrelse ved serveringen, 2 syntes at portionerne var for små.
6.5 Patienternes ønsker til kosten under indlæggelsen
På forespørgsel om hvorvidt der var noget, som respondenten havde savnet ved maden under indlæggelsen, svarede 6 ja (35 %), 9 nej og 2 vidste det ikke. De respondenter, der havde
angive flere mangler. 6 respondenter savnede flere varme retter at vælge mellem, 3 savnede varm mad flere gange om dagen, 3 savnede mellemmåltider, 2 savnede brød (heraf savnede 1 specielt pandekager), 1 savnede bulgur og 1 savnede grønlandsk mad.
1 pakistansk respondent, som var muslim, havde under de frie kommentarer foreslået, at sygehuset lavede en aftale med en pakistansk restaurant, som kunne levere maden til indlagte pakistanske patienter, så patienterne kunne få vished for, at maden var tilberedt på den måde og indeholdt det, som pakistanere må og ønsker at spise. 1 respondent efterlyste halalslagtet kød.
6.6 Patienternes vurdering af ernæringssygeplejen
På forespørgsel om personalet havde talt med respondenten om, hvad han/ hun plejede at spise, svarede 5 ja (29 %), 10 nej (59 %), 1 vidste det ikke og 1 svarede ikke på spørgsmålet.
På forespørgsel om personalet havde talt med respondenten om, hvilken mad han/hun kunne få på sygehuset, svarede 6 ja (35 %), 10 nej (59 %) og 1 svarede ikke på spørgsmålet. Ved en krydsanalyse af disse to besvarelser sås en signifikant sammenhæng mellem de to situationer, idet det var de samme 9 patienter, der ikke er blevet talt med om madvaner, som der heller ikke var blevet talt med om sygehusets kosttilbud. En stor del af respondenterne blev altså behandlet ens på de to områder. Ved en ȃ2- test blev fundet en p-værdi = 0,018 dog med enkelte celler med under 5 forventede værdier (Kreiner 1999, Andersen 2004).
Count
4 1 1 6
1 9 10
5 10 1 16
ja nej Har personalet talt
med dig om, hvad du plejer at spise?
Total
ja nej ved ikke
Har personalet talt med dig om, hvilken mad du kan få på
sygehuset?
Total
Tabel 9. Krydsanalyse af ”Har personalet talt med dig om, hvad du plejer at spise?” set i forhold til ”Har personalet talt med dig om, hvilken mad du kan få på sygehuset?”
På forespørgsel om personalet havde talt med respondenten om, hvad der var særlig godt for ham/hende at spise, svarede 6 ja, 10 nej og 1 svarede ikke på spørgsmålet.
På forespørgsel om personalet havde sagt til respondenten, at familien gerne måtte komme med mad til ham/hende, svarede 1 ja, 14 nej og 2 vidste det ikke.
På forespørgsel om personalet havde sagt til respondenten, at familien ikke måtte komme med mad til ham/ hende, svarede 1 ja og 16 nej.
På forespørgsel om der er noget i forhold til at få mad under indlæggelsen, som respondenten har savnet hjælp til fra personalet, svarede 7 ja (41 %), 7 nej, 2 vidste det ikke og 1 svarede ikke på spørgsmålet. De respondenter, der svarede ja på dette spørgsmål, blev bedt om at uddybe, hvad det var, de havde savnet hjælp til og her måtte de gerne angive flere mangler.
De 2 respondenter, der svarede ”ved ikke” på spørgsmålet, angav til trods for dette begge mangler i forhold til at få mad under indlæggelsen. Svarene lød, at 5 respondenter havde savnet, at personalet havde talt med dem om, hvilken mad de kunne få på sygehuset. 5
respondenter, som alle var muslimer, havde savnet at få oplyst, hvad maden, der blev serveret på sygehuset, indeholdt. 4 respondenter havde savnet, at personalet havde talt med dem om, hvad der var særlig godt for dem at spise. 4 respondenter havde savnet, at personalet havde sagt, at familien gerne måtte komme med mad til dem. 4 respondenter havde savnet hjælp til at få mellemmåltider. 3 respondenter havde savnet hjælp til at finde frem til noget, de havde lyst til at spise. 2 respondenter havde savnet hjælp til at få mad på de tidspunkter, hvor de plejede at spise og 1 respondent havde savnet, at personalet havde talt med vedkommende om, hvad han/hun plejede at spise.
6.7 Patienternes ønsker til ernæringssygeplejen
På forespørgsel om hvorvidt det var vigtigt for respondenten at få oplyst præcis, hvad den serverede mad indeholdt, svarede 12 ja (71 %), 4 svarede nej og 1 svarede ikke på
spørgsmålet. Ved en krydsanalyse af dette resultat i forhold til religiøst tilhørsforhold sås signifikant sammenhæng mellem betydningen af at få oplysning om madens indhold og det at være muslim. Ved en ȃ2- test blev der fundet en p-værdi = 0,029 dog med enkelte celler med under 5 forventede værdier (Kreiner 1999, Andersen 2004).
Count
10 1 11
1 1
1 1
1 1
1 1
1 1
1 1
12 4 1 17
muslim jøde kristen lutheraner katolik Sant Mat ikke oplyst religion Religiøst
tilhørsforhold
Total
ja nej Ved ikke
Er der vigtigt at få oplyst præcist hvad den serverede mad
indeholder?
Total
Tabel 8. Krydsanalyse af religiøst tilhørsforhold og vigtigheden af at få oplyst præcist, hvad indholdet er i den serverede mad.
På forespørgsel om hvorvidt det var vigtigt for respondenten at kunne få mad på de tidspunkter, hvor han/hun plejede at spise, svarede 8 ja, 8 nej og 1 svarede ikke på spørgsmålet.
På forespørgsel om det var vigtigt for respondenten, at personalet fortalte, hvilken mad det var muligt at få på sygehuset, svarede 12 ja (71 %), 4 nej og 1 vidste det ikke. På forespørgsel om det var vigtigt for respondenten at personalet talte med ham/hende om, hvad der var særlig godt for vedkommende at spise, svarede 11 ja, 5 nej og 1 vidste det ikke.
På forespørgsel om det var vigtigt for respondenten at kunne sidde sammen med andre, når han/hun spiste, svarede 4 ja, 11 nej og 2 vidste det ikke.
7. Analyse og diskussion 7.1 Undersøgelsens validitet
Denne undersøgelse var designet som en stikprøveundersøgelse, hvorfor der vil være en vis usikkerhed ved de udsagn, som undersøgelsen fremkommer med om populationen, i forhold til at have målt alle i populationen. For at vurdere undersøgelsens gyldighed i forhold til det angivne formål må den interne og eksterne validitet beskrives (Olsen 1998, Polit 2004).
Intern validitet
Selektionsbiaskan opstå, hvis udvælgelsen af de undersøgte personer fører til resultater, hvor selve udvælgelsesproceduren eller deltagelsen er ansvarlig for en systematisk fejl (Olsen 1998, Madsen 2003, Polit 2004).
For at sikre så høj en svarprocent som muligt udfra inklusions- og eksklusionskriterierne stod jeg selv for dataindsamlingen, som omfattede informering om undersøgelsen, udlevering og indsamling af spørgeskema og måling og vejning af respondenterne. Personalet i afdelingerne var ikke involveret i undersøgelsen. I de 4 uger som dataindsamlingen forløb over, kom jeg dagligt i alle afdelinger for at følge med i, hvornår der blev indlagt etniske patienter og hvornår de skulle udskrives, således at jeg ikke mistede mulige deltagere.
7 af de etniske patienter var analfabeter og derfor ikke i stand til at læse et spørgeskema. For at undgå at denne gruppe af patienter skulle udgå af undersøgelsen, tog jeg personlig
henvendelse til disse patienters pårørende for at sikre, at de kunne og ville hjælpe med
besvarelsen af spørgeskemaet. Det lykkedes på denne måde at forhindre bortfald pga.
analfabetisme. De analfabetiske etniske patienter kunne være dem, der er mindst integreret i det danske samfund og lever mest efter kulturen i deres oprindelsesland, herunder også madkulturen. Samtidig kunne det være dem, der har sværest ved at give udtryk for deres ønsker og behov til ernæringssygeplejen under en indlæggelse på et dansk sygehus. Hvis disse patienter var udgået af undersøgelsen, kunne det have betydet en selektionsbias, således at det kun var oplysninger fra de mest integrerede etniske patienter, som muligvis også var mest integreret i forhold til madvaner, der blev inddraget og dermed kunne undersøgelsen vise et skævt resultat.
1 patient afleverede ikke sin besvarelse, dette skyldtes et akut sectio.
Undersøgelsens svarprocent var på 94 %, hvilket er højt. Risikoen for selektionsbias opstået pga. bortfald blandt respondenterne blev derved lille.
Spørgeskemaerne fandtes på dansk, tyrkisk og arabisk. Dette ekskluderede etniske patienter, som ikke talte et af disse sprog. Det viste sig dog, at alle etniske patienter, som blev indlagt i de udvalgte afdelinger i dataindsamlingsperioden kunne deltage i undersøgelsen. Resultaterne havde således ikke set anderledes ud selvom spørgeskemaet havde været oversat til flere sprog.
Informationsbiaskan opstå udfra den måde, hvorpå informationerne bliver indsamlet og klassificeret (Olsen 1998, Madsen 2003).
Vurderingen af respondenternes energiindtag indenfor de sidste 7 dage og vægttab indenfor de sidste 3 måneder blev foretaget udfra respondenternes eget skøn. Herved kan
undersøgelsen være påført en informationsbias i forhold til disse variable, idet respondenterne kan have under- eller overrapporteret det faktiske indtag. Flere internationale undersøgelser påpeger (Scagliusi 2003, Vyas 2003, Pikholz 2004, Lara 2004), at overvægtige og fede kvinder ofte underrapporterer om deres energiindtag. Da 13 af respondenterne var kvinder og 7 af disse var overvægtige eller fede, er det muligt at flere af respondenterne har oplyst, at de har spist mindre indenfor de sidste 7 dage end de i virkeligheden har gjort. Herved kan ernæringsscreeningen af respondenterne være påført en informationsbias således, at flere respondenter er blevet identificeret som risikopatienter end virkeligheden er. For at få et præcist indtryk af energiindtag, ville det være ønskeligt, at der blev foretaget kostregistrering over respondentens indtag. Vyas (2003) påpeger samtidig, at ”recall-bias” kan være et
huske, hvad og hvor meget de har spist 7 dage tilbage. Dette forhold kan også have påvirket respondenternes oplysninger om energiindtag i denne undersøgelse. I forhold til vægttab indenfor de sidste 3 måneder, ville det være ønskeligt selv at følge patienternes
vægtudvikling. Dette er dog vanskeligt at praktisere, da man som regel ikke har kontakt til patienterne før de indlægges.
Der kan opstå informationsbias, hvis respondenten ikke er i et neutralt forhold til dataindsamler, eksempelvis hvis dataindsamler er en sygeplejerske, som har kontakt til patienten under indlæggelsen. Dette forsøgte jeg at minimeret ved at kontakte respondenterne i mit eget tøj og oplyste dem om, at jeg ikke var ansat i afdelingen.
For at sikre forståeligheden og entydigheden i udformningen af spørgeskemaet blev dette face valideret. Alligevel fremgik det udfra et par af de danske spørgeskemaer, at respondenten ikke helt havde forstået enkelte af spørgsmålene. Dette skyldes sandsynligvis de sproglige
barrierer, der trods alt kan være for de etniske patienter, selvom at de taler dansk. Det kan have påvirket validiteten i undersøgelsens resultater, hvis respondenterne ikke har forstået præcist, hvad de har svaret på.
De 7 respondenter, der var analfabeter, fik hjælp fra pårørende til besvarelsen af
spørgeskemaet. Det kan ikke udelukkes, at de pårørendes holdninger kan have påvirket svarene, således at det ikke er respondentens egen holdning, der er kommet til udtryk. Dette forhold kan ligeledes påvirke validiteten i undersøgelsens resultat.
Ekstern validitet
Ekstern validitet vedrører muligheden for at generalisere resultaterne til andre personer end dem, som indgik i den konkrete undersøgelse (Olsen 1998, Polit 2004).
Resultaterne fra denne undersøgelse kan ikke umiddelbart generaliseres til alle etniske
patienter i Danmark, men må begrænses til at påpege tendenser. Den primære årsag til dette er undersøgelsens begrænsede datamateriale.
Dernæst har undersøgelsen en overrepræsentation af respondenter fra Tyrkiet og Pakistan, hvor populationen af etniske patienter i Danmark generelt udgøres af personer fra mange forskellige oprindelseslande. Dette gør at undersøgelsens resultater kun beskriver en del af denne population. Tabel 1 viser, at der bor forholdsvis flere indvandrere og efterkommere fra Tyrkiet og Pakistan i Københavns Amt end i det øvrige Danmark. En stikprøve af
populationen af indvandrere og efterkommere foretaget i Københavns Amt må derfor
forventes at have en overrepræsentation af respondenter fra Tyrkiet og Pakistan. Som det fremgår af Tabel 1 viste dette sig også at være tilfældet i undersøgelsen. Dette er en bias, der skal tages højde for, eksempelvis ved generelle konklusioner om ernæringstilstanden blandt etniske patienter på danske sygehuse, da det er påvist at forekomsten af fedme er meget høj blandt tyrkiske indvandrere (Hulshof 1995, Fødevaredirektoratet 2002).
Da 95 % af befolkningen i Tyrkiet og Pakistan er muslimer (Fødevaredirektoratet 2000) betyder dette sandsynligvis samtidig en overrepræsentation i undersøgelsen af respondenter som er muslimer, hvilket også kan have påvirket besvarelserne, eksempelvis i valg af kostform eller ønsker til ernæringssygeplejen.
Et andet forhold som har betydning i bedømmelsen af undersøgelsens eksterne validitet, er at det undersøgte felt ikke tidligere er undersøgt i Danmark. Dermed er der kun begrænsede muligheder for sammenligning med tidligere fund. Der kan dog i forhold til fund om forekomst af ernæringsmæssig risiko og om ernæringstilstand drages paralleller til 2
ernæringsundersøgelser udført i Danmark af Eskesens (2003) og Rasmussens (2004). Disse undersøgelser er foretaget blandt patientkategorier, som i nogen grad er sammenlignelige med patientkategorierne i denne undersøgelse og resultaterne kan derfor diskuteres imod hinanden med god vægt.
Der er udført en spørgeskemaundersøgelse i Brent i England (Hartley 2002) om etniske patienters kostvalg og vurdering af den serverede kost under indlæggelsen. Denne danske undersøgelses fund kan med god vægt sammenholdes med den engelske undersøgelses fund, da design og spørgsmål er sammenfaldende på en del områder.
7.2 Hvordan er etniske patienters ernæringstilstand?
Overvægt og fedme viste sig at være et større ernæringsmæssigt problem hos respondenterne end undervægt, idet 64 % af respondenter havde en BMI > 25 kg/ m2. Det er beskrevet, at overvægt og fedme er et stigende problem blandt immigranter i Europa (Koctürk 1996, Lahmann 2000, Fødevaredirektoratet 2002, Daryani 2005). Usund kost og livsstil med manglende fysisk aktivitet menes at være en hyppig årsag til dette. Samtidig er lav social status også en faktor, der kan associeres til forekomst af overvægt (Fødevaredirektoratet 2002). I denne undersøgelse var kun 3 respondenter i arbejde, de øvrige var uden arbejde eller pensionister. Arbejdsløshed og pensioniststatus er ofte ensbetydende med lav indtægt og lav
