• Ingen resultater fundet

Biogas i økologisk jordbrug

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Biogas i økologisk jordbrug"

Copied!
2
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

General rights

Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights.

 Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research.

 You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain

 You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal

If you believe that this document breaches copyright please contact us providing details, and we will remove access to the work immediately and investigate your claim.

Downloaded from orbit.dtu.dk on: Mar 25, 2022

Biogas i økologisk jordbrug

Østergård, Hanne

Published in:

Økologi & Erhverv

Publication date:

2011

Document Version

Også kaldet Forlagets PDF Link back to DTU Orbit

Citation (APA):

Østergård, H. (2011). Biogas i økologisk jordbrug. Økologi & Erhverv. http://orgprints.org/19038/4/19038.pdf

(2)

Biogas i økologisk jordbrug

Af: Hanne Østergård, Afdelingen for Biosystemer, Risø-DTU

Hvilke faktorer har størst betydning for udbredelse af biogas- teknologien? Offentlige tilskud er svaret fra en rundspørge.

Biogas indgår som en vigtig komponent i den offentlige debat om fremtidens vedvarende energiforsyning. I regeringens plan for Grøn Vækst, der blev lanceret i 2009, er et af må- lene at 50 % af al husdyrgødning i 2020 skal behandles i biogasanlæg. I 2011-2013 er der afsat 4 mio kr årligt til skræddersyede økolo- giske biomasseløsninger, som anvender bio- gas.

I den kommende tid vil samfundets valg af biogas-politikker kunne støtte eller hindre udbredelsen af biogasanlæg i økologisk jord- brug. Hvilke samfundsskabte forhold frem- mer eller hæmmer denne udvikling ifølge landbrugssektorens opfattelse? Og hvad er sektorens opfattelse af fordele og ulemper for et økologisk landbrug, der anvender bio- gas-teknologier til afgasning af biomasse fx kløvergræs og gylle? Vi har spurgt landmænd og repræsentanter fra rådgivning, myndig- heder, forskning og industri. Denne rund- spørge har været udført i forbindelse med FØJO III projektet BioConcens, som har til formål at udvikle bioenergi-løsninger til øko- logisk jordbrug (www.icrofs.dk).

Prioritering af faktorer

Muligheder for at gøre økologisk landbrug selvforsynende med energi ved brug af bio- gasteknologien var emnet for et seminar i december 2010. Seminaret var arrangeret af BioConcens i samarbejde med Innovations- netværket for Biomasse (INBIOM). Her blev der i fællesskab identificeret en række fakto- rer, som forventes at have indflydelse på udbredelsen af biogasanlæg i økologisk land- brug. Faktorerne blev grupperet som fordele eller ulemper for landbruget samt fremmen- de eller hæmmende tiltag fra samfundet i en såkaldt SWOT analyse.

Vi udvalgte efterfølgende fire karakteristiske faktorer i hver gruppe og lavede et spørge- skema til prioritering af faktorerne parvis.

Dette spørgeskema blev udsendt til deltagere

i seminaret m.fl. samt lagt ud på INBIOMs hjemmeside (www.inbiom.dk).

Fremmende faktorer

Der var en klar fælles opfattelse af, at øgede offentlige tilskud er det tiltag, hvormed sam- fundet bedst fremmer anvendelsen af bio- gasteknologier set i forhold til at øge biomas- seressourcerne, forbedre infrastrukturen, som biogas indgår i, eller forbedre biogas- teknologierne. Når det drejer sig om de di- rekte fordele for landbruget, ved at anvende biogasteknologier, blev en bedre gødnings- forsyning af mange vægtet højere end ener- gi-selvforsyning, klima-effekt eller biogas som en ny indtægtskilde.

Hæmmende faktorer

De forskellige respondent-grupper havde ikke samme prioritering af, hvilke forhold i samfundet, der hæmmer brugen af biogas- teknologier. I gruppen, som beskæftiger sig med økologi, havde faktoren ’begrænsende love og regler’ højest prioritet mens ’politisk omskiftelighed’ lå højest hos ikke-økologi gruppen. Faktorerne ’ustabile markeder’ og

’skeptisk holdning til biogas’ blev vurderet til at have mindre betydning. Blandt ulemperne for landbruget blev faktoren ’biogas vil skade økologi-profilen’ anset for at have langt min- dre betydning end vanskeligheder i anlægs- drift, mangel på biomasse og økonomisk risi- ko.

Denne klumme blev bragt d. 20. maj 2011 i Økologi & Erhverv nr. 478.

Archived at http://orgprints.org/19038

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

er det interessant, at der både findes eksempler på selskaber, der eks- plicit angiver, at programmet med betingede aktier er indført til erstatning af et optionsprogram,

1) Ramp-up – tæt samspil mellem produktion, produktionsforberedelse, produktudvikling og salg for hurtigt og fejlfrit at kunne introducere nye produkter eller markeder. 2)

Patientuddannelsen konfigurerer dog ikke al- ene patienten som en gruppe af patienter med fælles levevilkår, oplevelser og udfordringer, men i høj grad også som en gruppe af

Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of

Opgave 3 – Undersøg, hvad der kendetegner nedenstående udvalgte metoder, og diskutér fordele og ulemper i forbindelse med forskningen i sundhed og aldring. * Metoderne hører

D et er naturligvis en uhyrlig frækhed eller måske blot udtryk for stupid og ucharmerende megalomani at sætte lighedstegn mellem sig selv, en teore- tisk bevægelse og en

Ser vi på kommentarerne, går argumentationerne for den gruppebaserede eksamen primært på, at grup- peeksamen giver mulighed for en mere dybdegående diskussion, er en lærerig proces

Udvalget udmøntede det i en anbefaling, der indeholdt en prioriteret liste med fire tværgående tiltag på tværs af vejmyndigheder og konkrete tiltag på ni udvalgte strækninger..