Slægtsforskere. Det er et privat special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv omfattende slægts-, lokal- og

(1)

Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek

Slægtsforskernes Bibliotek drives af foreningen Danske

Slægtsforskere. Det er et privat special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv omfattende slægts-, lokal- og

personalhistorie.

Støt Slægtsforskernes Bibliotek - Bliv sponsor

Som sponsor i biblioteket opnår du en række fordele. Læs mere om fordele og sponsorat her: https://slaegtsbibliotek.dk/sponsorat

Ophavsret

Biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. For værker, som er omfattet af ophavsret, må PDF-filen kun benyttes til personligt brug. Videre publicering og distribution uden for

husstanden er ulovlig.

Links

Slægtsforskernes Bibliotek: https://slaegtsbibliotek.dk

Danske Slægtsforskere: https://slaegt.dk

(2)

STAMTAVLE

OVER

DEN DANSKE GREN AF

SLÆGTEN SCHRAM

SAMT FORELØBIGT BIDRAG TIL EN

STAMTAVLE

OVER

DEN NORSKE SLÆGT SCHRAM.

TRYKT SOM MANUSKRIPT.

KØBENHAVN B. NIELSENS BOGTRYKKERI

1924

(3)

STAMTAVLE

OVER

DEN DANSKE GREN AF

SLÆGTEN SCHRAM

SAMT FORELØBIGT BIDRAG TIL EN

STAMTAVLE

OVER

DEN NORSKE SLÆGT SCHRAM.

TRYKT SOM MANUSKRIPT.

KØBENHAVN B. NIELSENS BOGTRYKKERI

1924

(4)

Gravstenen over Hieronymus Schramm, Kobbersmed og Borgmester i Ohrdruf (1543—1619). Graven Andes paa Kirkegaarden i Ohrdruf. Hieronymus Schramm var Brodersøn til den i nærværende Stamtavle nævnte Mathaeus Schram (2. Slægtled)

(5)

* 9A 1824, f 2% 1900

IN MEMORIAM

'/s 1924

(6)

Hensigten med nærværende lille Arbejde var oprindelig kun at give en Oversigt over min Oldefader, Andreas Lorentzen Schrams Efterkom

mere, suppleret med Oplysninger om hans Fader, Farfader o. s. v., saa langt det var muligt at naa tilbage. Desuden havde jeg tænkt mig at ville give en Livsskildring af ovennævnte A. L. Schram, en Mand, hvis tragiske Skæbne fortjener Efterslægtens Medlidenhed.

Men! Efterhaanden som Arbejdet hermed skred frem, viste det sig, at en Del mindst ligesaa interessante Opgaver ventede paa deres Løs

ning. Jeg nævner: en Redegørelse for Slægtens Stilling indenfor Kob- bersmedhaandværket i Norge, Undersøgelser over de i Danmark levende Personer af Navnet Schram og deres Afstamning samt: en fuldstændig Oversigt over Jobst Andreas Schrams Efterkommere.

Mens de to første Opgaver maa vente til en med større Midler udru

stet paatager sig at løse dem, vil jeg yde et Bidrag til Løsningen af den sidste. I dette Øjemed hidsætter jeg, hvad det er lykkedes mig at samle om de norske Grene (her kaldet B- og C-Linien). Imidlertid er Ma

terialet ret mangelfuldt, saa det kan kun forsvares at offentliggøre det med Titlen: Foreløbigt Bidrag til en Stamtavle over den norske Slægt Schram. Skulde Offentliggørelsen foranledige Fremkomsten af den fuld

stændige Stamtavle, vilde Hensigten være naaet.

Stoffet er ordnet paa en fra de sædvanlige Stamtavler afvigende Maade, der synes mig at lette Oversigten og frembyder den Fordel, at alle Søskende staar samlede i umiddelbar Rækkefølge, mens de efter den hyppigst brugte Ordning ofte maa søges langt fra hverandre.

Oplysninger om de fire første Slægtled som om Slægten i Tyskland i det Hele taget er hentet fra et paa Foranledning af Kamrer C. E.

Schram i Stockholm udgivet Værk: „Beiträge zur Geschichte der Kup- lerschmiedefamilie Schramm aus Ohrdruf und zur Geschichte eines Be

rufstandes**, et meget grundigt og omfangsrigt Værk, der udtømmende beretter om den tyske Slægt, saavel i genealogisk som i kulturhistorisk

(7)

Henseende. løvrigt henviser jeg til Litteraturfortegnelsen bag i Bogen;

hvor længere sammenhængende Stykker er citerede, er Kilden som Re

gel angivet; spredte og mindre væsentlige Oplysninger er anførte uden Kildeangivelse.

Sluttelig takker jeg min Fætter, Grosserer P. A. Schram, der saa imødekommende har paataget sig at afholde Udgifterne ved Stamtav

lens Trykning, samt Generalkonsul Jacob Schram, Kristiania, der har ladet foretage Arkivundersøgelser i Bergen; sidst, men ikke mindst, takkes de mange, der ved at besvare mine Henvendelser har ydet deres Bidrag til Stamtavlen; og de pndnu flere, der har ladet mine Forespørgs

ler ubesvarede, beder jeg herved om at meddele mig de Oplysninger, de er i Stand til at give.

Meddelelser om Fejl modtager jeg med Taknemmelighed.

Helsingborg, 9. Mhj 1924.

Peder Schram.

Lbnr. 50. A-Linien.

(8)

f. = født.

d. = død.

bgr. = begravet.

dbt. = døbt.

Datum /ør Aarstal (f. Eks. 6. Aug. 1750) betyder Fødsels eller Døds- datum.

Datum efter Aarstal (f. Eks. 1880 9. Aug.) betyder Daabs- eller Be- gravelsesdatum.

g. m. = gift med.

g. I = gift første Gang.

g. II = gift anden Gang.

Kbhvn. = København.

Kria. = Kristiania.

Sthlm. = Stockholm.

Trhjm. = Trondhjem.

Sj. = Sjælland.

K. = Kirke. D.K. = Domkirke.

M. K. = Marie Kirken (hvor intet andet anføres, menes Marie Kirken i Bergen).

N. K. = Ny-Kirken (hvor intet andet anføres, menes Ny-Kirken i Bergen) K.K. = Korskirken (hvor intet andet anføres, menes Korskirken i Bergen) S.S.K. = Søndre Sogns Kirke i Viborg (Danmark).

Kgd. = Kirkegaard.

Gbr. Kgd. = Graabrødre Kirkegaard i Roskilde.

Ass. Kgd. = Assistens Kirkegaard (hvor intet andet anføres, menes Assistens Kirkegaard i Kbhvn.).

R. af D. = Ridder af Dannebrog. Kmd. af D. = Kommandør af Dannebrog. F.M. = Fortjenstmedaljen. N.O. = Svensk Nordstjer

neorden. W.O. = Svensk Wasaorden.

De til Personerne føjede Biografier gælder kun den under det paagæl

dende Løbenummer opførte mandlige Person, for saa vidt en saadan findes. I de faa Tilfælde, hvor biografiske Data er nødvendige ogsaa for den kvindelige Person, er de opført umiddelbart efter Fød- sclsaaret.

(9)

I det sekstende og syttende Aarhundredc levede i Mellemtyskland et vidt forgrenet Kobbcrsniedcdynasti af Navnet Schram. Denne Slægt, hvis Virksomhed hovedsagelig faldt i Byerne Ohrdruf (hvorfra den antagelig har sit Udspring), Farnroda, Braunschweig, Lycklum og Sichte, satte i næsten et Par Aarhundreder sit Præg paa Kobbersmed- haandværket i Tyskland. Dog, denne Del af Slægtens Historie er alle

rede skreven*) og skal derfor ikke nærmere omtales her.

Omkring Midten af det syttende Aarhundrede udvandrer en af denne Slægts Medlemmer, Jobst Andreas Schram, og nedsætter sig som Kob

bersmed i Bergen i Norge; lian grundlægger her et Kobbersmededynasti, hvis sidste Medlem dør 1792, og bliver Stamfader til den i det føl

gende omtalte norsk-danske Slægt Schram.

Tyske Haandværkere søgte allerede i den tidlige Middelalder i ret stor Udstrækning til Bergen; fra deres Hjemland medbringer de den strenge Fagorganisation, Lavet, der i tyrannisk Strenghed ikke lader vore Dages Fagforeninger noget efter. Lavets Bestemmelser tager Sigte paa at bevare Faget for de faa og udvalgte; det hedder i en gammel Be

skrivelse af Bergen 1674—1694: „Ellers findes der adskillige Embeders Folk, saasom Bartskererc eller Chirurgi, der have, som de det kalle, en besloten Amt og ikke maa være mere end ni Mestre. Der maa og ingen komme i deres Embede, uden han giftes enten med en Enke, eller køber sig en andens Embede, som da koster hannem 2 à 300 Rdlr...

Endnu er der Skræddere, Bagere, Kobberslagere, Vævere, Kippere eller Bødkere, Smede og Snedkere. Alle disse have hver for sig deres Skraa med Lade og Privilegier, deres sære Oldermænd og Bisiddere." 1674 var der 10 Haandværkerlav. 23. Dec. 1681 udstedes Kristian den Femtes Forordning „Om Laugene udi Købstæderne i Danmark og Norge“; det hedder heri, at enhver, der har lært et Haandværk og gjort Mesterstykke, ikke kan nægtes Optagelse i Lavet. Denne Bestemmelse

*) „Beitrage zur Geschichte der Kupferschmiedefamilie Schramm o. s. v.“

(10)

svækker i nogen Grad Lavenes Styrke, men Sammenholdet mellem Mestrene er dog stærkt; som Misbilligelse af en for aktiv Kollegas Adfærd udtaler Lavet saaledes, at Konkurrence er utilbørlig, og at „han (d.v.s. den formastelige) bør lade sik nøje med, hvad Gud vil tilskikke ham i hans Hus."

Først ved Lov af 15. Septbr. 1839 ophævedes Lavene i Norge.

I Kobbersmedenes Lav indtog Slægtens Medlemmer en agtet Stil

ling. Flere af dem er Oldermænd og genvælges som Regel til denne Værdighed; deres Ord tillægges megen Vægt, og de synes at have kunnet deres Fag til Bunds. Som de fleste Haandværkcre paa den Tid sad de i solid Velstand, ejede som Regel et eller flere Huse og efterlod som oftest en efter Datidens Forhold anselig Formue. Deres nærmeste Omgang var hovedsagelig de tyske Handels- og Haandvær- kerfamilier. hvoraf der paa den Tid fandtes saa overordentlig mange i Bergen, og hvis Efterkommere endnu den Dag i Dag hører til Norges mest ansete Slægter. Navne som Fasmer, Meltzer, Martens o. m fl. gen

findes Gang paa Gang i Kirkebøgerne som Navne paa Forlovere og Faddere for Familiens Medlemmer.

Kobcrsinededynastiet Schram „regerede" i Norge fra 1648 til 1792;

gennem fire Generationer i Norge og fire i Tyskland udøvede Slægtens Medlemmer deres Fædres Haandværk, sammenlagt i næsten 300 Aar.

Slægtstavlen over den norske Kobbersmedefamilie Schram ser saale

des ud:

Jobst Andreas Schram, f. 1621, d. 1692.

________________________________I_______________________________

Falentin Andersen Schram, Andreas Schram, Michel Schram, f. 1651, d. 1716. f. ? d. 1733. f. 1659, d. 1723.

___________ I__________ ______ I________

Andreas Falentinsen Schram, f. 1705, d. 1769.

1

Jochuni Schram, f. 1687, d. 1754.

1 Lorentz Angell Schram,

f. 1740, d. 1792

Andreas Schram, f. 1724, d. 1780.

I Danmark vides ikke nogen af den tyske Slægt at have virket som Kobbersmed. Et ret stort Antal Personer af Navnet Schram levede i det 18de Aarhundrede i Kbhvn. (se Tillæget), men nogen Forbindelse mellem disse og Slægten i Tyskland er ikke paavist; i Kbhvn. har næppe

(11)

nogen Schram udøvet Kobbcrsincdehaandværket. Spørgsmaalet er dog ikke grundigt undersøgt, hvad det utvivlsomt fortjener.

1 Sverige derimod har flere Medlemmer af den tyske Slægt virket som Kobbersmede. Johann Georg Schramm, f. i Dörnitz 20. Septbr.

1720, udvandrede til Upsala og bliver Grundlægger af en nu ret udbredt svensk Linie; denne Johann Georg Schramm var en Slætning til de i nærværende Stamtavle nævnte tyske Schrammer; selv om det ikke er lykkedes nøjagtigt at konstatere Slægtskabet, er det utvivlsomt til Stede.

I Sverige udøves Kobbersmedchaandværket gennem tre Slægtled; den svenske Slægtstavle ser saaledes ud:*)

Johann Georg Schramm, f. 1720, d. 1770. Kobbersmed i Upsala.

I

Johann Gottlieb Schram, Emanuel Schram,

f. 1762, d. 1843, f. 1765, d. 1820,

Kobbersmed i Upsala. Kobbersmed i Upsala.

I Johann Georg Schram,

f. 1792, d. 1825, Kobbersmed i Arboga.

En Datter, gift med en Kobbersmed (Enoch

Sjöberg).

1ste Slægtled:

Heinrich (Heinz) Schram, Seglsmed i Ohrdruf 1510—1550.

5 (?) Børn, hvoriblandt:

2det Slægtled:

Matthaeus Schram,

f. 1526, d 20. Januar 1591 (Ohrdruf), g. m. Margaretha Wüst,, Kobbersmed og Borgmester i Ohrdruf.

7 Børn, hvoriblandt:

3dle Slægtled:

Valentin Schram,

d. 26. August 1611 (Ohrdruf), g. 6. September 1574 (Ohrdruf) med Elisabeth Bans (Pens.).

Kobbersmed i Ohrdruf.

') Efter „Beiträge zur Geschichte der Kupferschmiedefamilie Schramm o. s. v.'

(12)

4de Slægtled:

Valentin Schramm,

levede 1618—1624 i Uslar (Solingen).

Kobbersmed i Uslar.

5te Slægtled:

Jobst Andreas Schram?)

I. 13. Marts 1621 (Uslar), d. 9. Juni 1692 (K.K.), g, c, 1648 m. Daarete Michelsdottcr Aabenborg,**) f. 2. Juni 1626, d. 18. April 1693 (K.K.).

Kobbersmed i Bergen, hvor han løste Borgerbrev 8. September 1648.

5 Børn, I—V:

6te Slægtled:

1. Falentin Andersen Schram,

i. c. 1651, d. 1716 (Bergen), g. 1. 22. Oktober 1691 (K.K.) m. Maren Christophcrsdotter Ritzerov, d. 1693 (Skifte af 29. August); g. 11. 12.

December 1694 (K.K.) m. Anna Margrethe Clausdotter Keysers, f. c. 1670, d. 13. Juni 1767. Hun har antagelig været gift før, idet der i Skiftet efter

hende nævnes en Datter Hermickc, f. 1690.

Kobbersmed i Bergen; ejede et „Vaanehus" paa Kors Kirke Almin

dingen. Hans Enke efterlod sig ved sin Død 1218 Rigsdaler. Hun søger 13. April 1746 om Optagelse i Kobbersmedelavet, hvorom føl

gende findes indført i Lavsprotokollen:

Den 13. April var det lovlige kobbersmed laugsmestre med tilla

delse forsamlede udj oldermanden Herr Jochum Schrams hus, hvor samme tid paa bemelte Laugs Patrons Herr Raadmand Lauritz Nagels veigne herr Raadmand Risbrick var nærværende i anledning Sal. Valen

tin Schrams kaabberslagers enke Anne Margrethe hendis begier og og forlangende: At hun udj dette Amts laug maatte blive indlemmet for efterdags at blive deelagtig udj dette for Lauget allernaadigste erhver

vede og forundte Privilegier hvortil de samtl’ge tilstædeværende Amts

mestre vare villige siden noksom var bekendt baade af hendis Sal. mand havde lært profession og deraf medens han levide sig ernærede hvilket hun efter hans død iligemaade haver brugt, hvorudover de intet hafde imod at hun i deres Laug bliver indskreven, saasom hun dermed for saadan rettigheds nydelse haver fornøjet, desaarsagt bliver det hende efterdags tilladt og bevilget lige med dem at nyde al Amts rettighed følgelig lov og de dennem allernådigst forundte Privilegium og Articler,

*) Se Note 1.

♦•) Se Note 2.

(13)

hvilke hun i alle mander sig allerunderdanigst haver at retterlig holde hvilket alt med min Raadmand Risbrick og samtlige Amtsmestre under

skrivelser bekræfter.

Jørgen Blancke.

Jochum Schram.

Johannes Foss.

1 Barn af 1ste Ægteskab.

9 Børn af 2det Ægteskab.

H. Risbrick.

Petter Bckenhan.

Hans Georg Kottwitz.

Paul Suane.

Se A-Linlen.

II. Andreas Andersen Schram,

f. ?, d. 1733 20. Juli (K.K.), g. 29. August 1682 (K.K.) m. Marie (Maren) Jockumsdottcr Blanche, d. Juni 1725, Datter af Jockum Blanche von

Lübeck og Hustru Marie Sandorsdatter Berd eller Bard.

Kobbersmed i Bergen, hvor han tog Borgerskab 24. September 1683;

boede paa Hollændergaden.

5 Børn. Se B-Linien.

III. Michel Andersen Schram,

f. c. 1659, d. 1723 24. Februar (N.K.), g. 23. November 1684 (K.K.) m.

Janniche Jansdatter Dannichen von Lübeck, d. 1747 4. September (N.K.).

Kobbersmed i Bergen, hvor han tog Borgerskab 3. Juli 1684.

10 Børn. Se C-Linien.

IV. Elscbc Schram, f. 1655 1. April.

I „Skrifter, udgivne af Bergens historiske Forening" 4de Hæfte 111, Side 43, nævnes en Elscbc Schram, der 22. Februar 1674 blev gift med Skræder Rolf eller Rulf Greve; muligvis er det den her nævnte Elsebe Schram. Hun havde i sit Ægteskab en Søn, Anders Greve, hvis Datter Catharina 13. Juli 1734 blev gift med en paa den Tid meget bekendt Prokurator Claus Blechingberg, der 30. Juli 1768 blev begravet i Bergen.

V. Regina Schram,

f. 1663 (Bergen), d. 1749 16. Juli (K.K.), g. 1 11. Oktober 1685 (K.K.) m. Heino Low eller Lauw, f. c. 1663.*)

Tog 9. Januar 1688 Borgerskab i Bergen som Barber og Kirurg, g. 11 16. Marts 1706 (K.K.) m. Jacob Reimers, f. 1679, d. 1747 (K.K.).

Barber i Bergen.

• Se B-Linien, Lbnr. 5.

(14)

A-LINIEN

FALENTIN ANDERSEN SCHRAMS EFTERKOMMERE

(15)

Falentin Andersen Schrams l Barn i Ægteskab med Maren Christo- phersdotter Ritzerov.

Falentin Andersen Schrams 9 Børn i Ægteskab med Anna Margrethe Clausdotter Keyers.

Lbnr. 1. Anders Schram, f. 1693 5. Febr., d. før 1695, da Forældrene lader en anden Søn døbe Anders (Andreas).

Lbnr. 2. Andreas Schram, f. 1695 22. December, d. før 1705, da For

ældre lader en tredie Søn døbe Anders (Andreas).

Lbnr. 3. Maren Schram, f. 1697 7 Marts; hun nævnes ikke i Skiftet efter Faderen 24. Juli 1716, saa hun er antagelig død forinden.

Lbnr. 4. Dorte Schram, f. 1698 1. Maj, g. m. Werniche. I Skiftet efter Moderen 1767 nævnes hun som Enke.

Lbnr. 5. Claus Schram, f. 1700 3. Oktober, nævnes i Skiftet efter Fade

ren, men ikke efter Moderen, er altsaa død før 1767 og, da der ingen Arvinger nævnes efter ham, antagelig som ugift.

Lbnr. 6. Abel Schram, f. 1703 26. Oktober, om hvem det samme gælder.

Lbnr. 7. Andreas Falentinsen Schram, f. 1705 18. Oktober, d. 1769 25.

April (K.K.), g. 12. November 1737 (Vor Frue K. Trhjm.) m.

Maren Marie Angell (Petersen), om hvem det ikke har været muligt at erholde nogen som helst Oplysning.

Kobbersmed i Trhjm., hvor han tog Borgerskab 20. December 1737. — 8. September 1745 anmoder han om Optagelse i Lavet i Bergen, hvilket bevilges. 24. Maj 1737 køber han en „Vaa- negaard" i Trhjm., som han sælger 20. April 1763 for 730 Rigsdaler Courant. Derefter rejser han til Bergen, hvor han faar Borgerskab 3. November 1763.

8 Børn, Lbnr. 11—18.

Lbnr. 8. Anna Schram, f. 1708 30. September, g. m. Andreas Garman.

Lbnr. 9. Hans Schram, f. 1710 25. Januar. Ved Skiftet 1767 efter Mo

deren er hap død og har efterladt sig en Søn, Valentin, f. 1750.

Lbnr. 10. Valentin Schram, f. 1715 2. Februar; nævnes i Faderens, men ikke i Moderens Skifte.

(16)

8nde Slægtled:

Andreas Falentinsen Schrams 8 Børn i Ægteskab med Maren Marie Angell (Petersen) (Lbnr. 7).

Lbnr. 11. Anna Margrethe Schram, f. 1739 2. Januar (D.K.Trhjm.), d.

1742 13. Februar (D.K.Trhjm.).

Lbnr. 12. Peter Mathias Schram, f. 1739 2. Januar (D.K.Trhjm.), d. 1742 13.( Februar (D.K.Trdhjm.).

Lbnr. 13. Lorentz Angell Schram, f. 1740 30. December (D.K.Trhjm.), d.

30. April 1792 (K.K.), g. 12. Oktober 1773 m. Cathrine Lucie Fasmer, f. 1744 20. Marts (D.K. Bergen), d. 26. August 1795;

Datter af Petter Pettersen Fasmer og Hustru Catharina Lucie de Rytter.

Indskrevet 23. Juni 1759 som „Dreng" hos sin Fader i Trhjm.

30. Januar 1772 forfærdiger han Mesterstykke og erholder samtidig Borgerskab som Kobbersmed i Bergen. Herom be

retter Lavsprotokollen:

„Den 30. Januari var jeg Cancelieraad og borgmester Meyer paa Ma

gistratens vegne udi kaabbersmedlauget udi Odermanden Herr Bechs hus, hvor samtlige Laugsmestre vare tilstædc. Da fremstillede Lorenz Angel Schram sig som idag paa Bergens Raadstue ei allene fremviste sit forfærdigede mesterstykke men endog siden efterat samme var bleven approberet blev admitteret til Borgerskabets Indvielse som Mester kob

bersmed her udj Bergen.

1 hvilken henseende han og requirerde at vorde som mester indskre

ven udi det hæderlige kobbersmed Laug her samme steds, og da der intet var,som kunde hindre saadan hans billigede ansøgning, bliver han og herved udi Laugets protocoller som mester indskreven, da han efter dags nyder den samme ret, herlighed og frihed som alle andre Laugs

mestre haver og nyder, saalængc han sig som en troe undersaat, ret

skaffen borger og ærekiær Laugsmester skikker, forholder og opfører.

H. Meyer.".

4 Børn, Lbn. 19—22.

Lbnr. 14. Anne Marie Angell Schram, f. 1742 24. Maj (D.K.Trhj.).

Lbnr. 15. Hermichen Schram, f. 1743 9. August (D.K.Trhjm.).

Lbnr. 16. Martha Johanne Schram, f. 1744 28. Juli (D.K.Trhjm.), d. 21.

Juni 1811 (Bergen). Ugift.

Lbnr. 17. Ragnille Kierstina Schram, f. 1747 17. Marts (D.K.Trhjm.).

Lbnr. 18. Valentin Schram, f. 1750 8. August (D.K.Trhjm.), d. 9. Decem

ber 1815 (Bergen). Morbroder til en Jonas Wulff.

(17)

Sende Slægtled:

Lorentz Angell Schrams 4 Børn i Ægteskab med Catharina Lucie Fas- mer. Lbnr. 13.

Lbnr. 19. Maren Marie Schram, f. 1778, d. før 1779, da Forældrene lader en anden Datter døbe Maren Marie.

Lbnr. 20. Maren Marie Schram, f. 25. December 1779, d. 15. Juli 1782.

Lbnr. 21. Peter Fasmer Schram, f. 30. August 1782, d. 3. Juni 1873.

Lbnr. 22. Andreas Lorentzen Schram, f. 9. November 1785 (Bergen), d.

14. November 1828 (Scjerø Kgd.), g. 23. Juli 1821 (Jersie K.) m. Mette Marie Christophersen, L 1790 13. Oktober (Ringsted) d. 12. Maj 1824 (Sejerø Kgd.). Datter af Skomager og Bræn

devinsbrænder i Ringsted Peder Christophersen og Hustru Ane Cathrine f. Christensen.*)

I et efterladt Manuskript har han beskrevet sit Liv saaledes:

Jeg Andreas L. Schram er fød til Verden den 9. November 1785 i Bergen i Norge.

1792 d. 30. April døde min Fader Lorentz Angell Schram.

1795 d. 13. Februarej blev jeg indsat i Bergens Cathedral Skoles 1ste Classe til Undervisning af J. Grögaard.

1795 d. 26. August døde min Moder Catharina Lucia Schram fød Fas

mer efter Yz Aars Sygdom af Tæring.

1801 d. 12. April blev jeg confirmeret i Bergens Corskirke af Velær

værdige Hr. Johan S. Camermejer.

1804 d. 30. April blev jeg dimitteret fra Bergens latinske Skole av S:T: Hr. mag. Rector F: C: H: Arentz.

1804 Octbr, 18de Kjøbenhavn tog jeg examen Artium hvor jeg be

kom carachteren Haud ill:—

1805 April 8de tog jeg Examen philosophicum, hvor jeg bekom Ca- rachter Laudabilis.

S :Aar: Octbr. Iste fik jeg Examen Philologicum med Carach- ter: Laudabilis.

1809 October 10 fik jeg Examen Theologicum med Carachtcr Lau

dabilis.

1810 Juli 8. døde min sande Ven og Velgjører Artilleri-Licutenant og Brygger Christian von Overgaard, et for mig uerstatteligt Tab.**) 1811 Novbr. 10 aflagde jeg specimen cathecheticum for D: H: H: Biskop

Münter, Prof. P. E. Müller, Prof. Brorson, residerende Capelian til Garnisons Kirken og bekom Carachteren Laudabile.

♦) Se Tillæg.

••) Se Note 3.

(18)

1811 Novbr. 22. blev jeg af Kongen udnævnt til ordineret Catheket ved Institutet for Døvstumme. Decbr. 3 prædikede jeg for Demis under D: H: H: Proff. P: E: Müller, 1. Møller, Provst Gutfeld og fik Charachter Laudab.

1812 Jan: 3die blev jeg af H: H: Hr. Biskop Munter indviet til det hellige Præsteembede--- 4de confirmcrede jeg 4 døvstumme Børn til alle Vedkommendes Fornøjelse.

1812 Jan: 4de blev jeg af Stiftsprovst, Prof. Clausen constitueret Præst ved almindelig Hospital og Abel. Kathrines Boliger.

1814 Decbr. 26, efter endt Gudstjeneste blev jeg forlovet med Jomfru Mette Marie Christoffersen, en Datter af førværende Borger-chef Peder Christoffersen i Ringsted.

1821 d: 23 Maj kaldtes jeg til Sognepræst for Seierøe Menighed, hvil

ket Embede jeg tiltraadte 10 Søndag efter Trinitatis s: A:, da jeg dertil var indsat af H: H: Hr. Amtsprovst/Warthoe, i den mellem værende Tid ægtede jeg under 23 Juli s: A: min da for

lovede, nu saa inderlig elskede Kone.

1822 d: 10 Septbr. Aften Kl. 10 fødte min elskede ^<one sit første Barn, som Dagen efter hjemmedøbtes og fik Navnet Anne Ca

tharina Lucia.

1824 den 9de Mai nedkom min Kone i Barselseng med Tvillingesønncr,

— den ene var dødfødt, den anden fik Dagen efter i Daaben Nav

net Peter Angell. Men desværre! d: 3die Dag henkaldtes Moderen til den evige Hvile, om efter Guds Bestemmelse, eller ved et Men

neskes Uforsigtighed, ja vel endog utilgivelige Uvidenhed, det dømme Gud.*) — Fred være med de Afsjæledes <i Him

len levende Aander, og hendes Minde være lysende paa Jorden.

Engang samles vi nok med dem det/er vor Trøst, det er vort Haab."

1 Manuskriptet findes derefter tilført følgende:

„Anna Katharine L: Schram og Peder Angell Schram, elskede Børn!

om Morgenen Kl. mellem 7 og 8 den 14de November 1828 døde eders af Hjertet saa inderlig gode Fader. Blid)var hans Død. 1 5 Aar be

troede han mig den tunge Fryd at være eders Plejemoder. Gid eders barnlige Hukommelse aldrig aldrig glemme hvor højt Jeg har elsket eder, troelig har jeg holdt det Løfte jeg gav eders døende Moder!

Begge eders Forældre stred Dødens Kamp i mine Arme, i eders faders Hus har jeg lidt navnløs Kummer. Mind mig med Kjærlighed, det vil være min sødeste Løn. Gid I kunde blevet ved mit kjerlighedsfuldc Hjerte, hvor tung Skildsmissen fra eder vil blive mig veed ene Gud, men

♦) Se Note 4.

(19)

den Barske Skjebne vil det. — Gud! min Fader! du skjenke disse to for mig saa hellige smaa Guds Englc din milde Fred i Livet, skjenke dem Heldbred og trofaste Venner, lad dem føle Afsky for Lasteri og o milde Gud lad dem aldrig føle Angerens stikkende Braad.

---eders Tante Lise--- Sejerøe Præstegaard

1829"

„Liber daticus", (Sejerø Kirkebog) indeholder følgende:*)

„Andreas Lorentzen Schram, Præst her 1821—28. Hans Kaldsbrevs Datum har jeg ikke fundet. Han havde været Lærer ved Kjøbenhavns Døvstummeinstitut. D. 16. Maj 1824 begravedes hans kjære Hustru Mette Marie, død i Barselseng efter en haard Forløsning med Tvilling- Drenge, hvoraf den ene døde under Fødslen. Selv afgik han ved Døden d. 14. November 1828. Hans Hvilested er imellem Sejerø Kirkes 2de nordre Udbygninger.**) Hans jordiske Levninger nedsattes i Graven d. 17. November 1828. Jordpaakastelsen forrettedes først d. 27. April 1829. Menigheden tillægger ham enstemmigt et ædelt og kjærligt Hjerte.

Han var en paa mange Maader haardt pxøvet og saare ulykkelig Mand."

1 Aarene 1812—18 udfoldede han en ret betydelig litterær-pædago- gisk Virksomhed og udgav følgende:

Om Døvstummeundervisningens Mulighed og Graden af dens Fuldkommenhed.

Kjøbenhavn *1812.

Kortfattet Ledefraad til Brug ved den christelige Religions

undervisning, af C. F. Callisen, oversat.

(Kjøbenhavn 1816.

Ny dansk Abc og Læsebog for de første Begyndere, af C. B.

Halager. Gjennemset og forøget med Morgen- og Aftensalmer af K. L. Rahbeck og med Morgen- og Aftenbønner af A. L.

Schram.

Kjøbenhavn 1818.

Den i hans Levnedsbeskrivelse nævnte Konfirmation af de 4 døv

stumme Børn er forsaavidt historisk, som det var de første Elever, det J 1807 oprettede Døvstummeinstitut sendte til Konfirmation. Det hedder

herom („Det kgl. Døvstummeinstitut i København 1807—1907"):

•) Af Sognepræst paa Sejerø, Heineth (1834—47). Schram har intet skrevet i denne Bog.

Mellem Sakristi og Vaabenhus, ved Siden af Hustruens Grav. Graven fandtes til ca. 1900, da den sløjfedes.

(20)

„En Mærkedag i Institutets Historie var den 4de Januar 1812, da Institutet kunde sende sine 4 første Elever (3 Drenge ogl Pige) til Konfirmation i Trinitatis Kirke. Saa »uudslettelig, som denne højtidelige Scene vil blive i Elevernes Hjerte, saa uforglemmelig vil dens Minde blive i Stiftelsens Historie, ikke mindn fordi den paa denne Dag hø

stede de første Frugter af dens lange, dens møjsommelige Arbejde, end for det Bifald, den skænkedes saavel af dens høje Foresatte som af de øvrige tilstedeværende."

Om det følgende Aars Konfirmation hedder det i Statstidenden:

„8 døvstumme Elever blev konfirmerede i Trinitatis Kirke ved Stiftel

sens Kateket Schram, Biskoppen over Sjællands Stift og Superinten

denten over Slesvig, de fleste af Stadens gejstlige og en Del udmær

kede verdslige Embedsmænd bivaanede denne Festlighed og ytrede deres Tilfredshed saavel over den Værdighed og Anstand, hvormed den udførtes, som over de Prøver, Eleverne gav paa sand Aandsdan

nelse, og det Held, hvormed Stiftelsen, i de 6 Aar, den tæller, siden den fremstod som Asyl for disse ulykkelige, allerede har givet 12 Døv

stumme til Selskabet, dannede ved den til sædelige Mennesker, til nyt

tige Medlemmer af Borgersamfundet." Det fortjener at bemærkes, at man den Dag i Dag anvender det af Schram indførte Ceremoniel ved Konfirmation af døvstumme Børn: Spørgsmaal og Svar skrives paa en stor Tavle, hvorved det gøres muligt ogsaa for Ikke-Kendere af Fin

gersproget at følge Handlingen.

Den 23. Maj 1821 søger Schram Embedet som Sognepræst paa Sejerø; hans Ansøgning bærer følgende Anbefaling af Professor Cast- berg, Grundlæggeren af og Forstanderen for Døvstummeinstitutet: „Un

dertegnede har flere Gange givet sig den allerunderdanigste Frihed at anbefale Hr. Schrams Ansøgning om Befordring paa Grund af hans lange Tjeneste her ved Stiftelsen, og med Hensyn paa at dette vilde være en Opmuntring for andre, der maatte søge det Embede, han her har haft, hvis Møjsommelighed kun kan lindres ved Haab om For

fremmelse."

Listen over Ansøgerne til Embedet — i alt fire — faar for Schrams Vedkommende følgende Paategning i Kancelliet:

„---at Cancelliet maa særdeles ønske denne Mand befordret, da han i 11 Aar har tient med Flid og Duelighed i det besværlige Em

bede som Lærer ved Døvstummeinstitutet, og det for en saare ringe Løn. Det er kun Haab om at vinde Adgang til Befordring, der kan for- maa unge Mænd til at paatage sig et saa møjsommeligt Arbejde, hvor-

(21)

fur Cancelliet vover at anbefale Siipplicanten til den af ham ansøgte Stilling."

Paa Baggrund af de kummerlige, ja usle Forhold, hvorunder han skulde henleve Resten af sit Liv, virker det nærmest tragikomisk at se hans Foresatte betragte det lidet indbringende Embede som Løn for et møjsommeligt Arbejde, ligesom Forfremmelsen kun synes lidet eg

net til Opmuntring for andre.*) Hans Forgænger i Embedet paa Sejrø giver 29. Januar 1821 følgende mistrøstige Indberetning om Kaldets Indtægter: „Scjcrøe Lands tiendeydende Hartkorn er 150 Tdr., hvoraf Præsten foruden Præstetiende er bcnificeret Kongetiende, og da her

om ikke er sluttet nogen fast Accord med Yderne har jeg i min Em- bedstid oppebaaret min Tiende paa samme Maade som min Formand, Hr. Raffenberg. Naar Yderne har optærsket, opgiver enhver, hvormange Tønder og Skæpper af Hvede, Rug, Erter, Byg og Havre han har av

let, hvoraf da svarer hver 15 Tdr. eller Skp„ de yder om Foraarct efter Fradrag af hvad de i Efteraaret forud kan have leveret. — Tienden kan være meget forskiellig eftersom Yderne har avlet meget eller lidt, det er ogsaa rimeligt, at de ikke alle har været redelige i deres Angivel- ser.(!) 1 de frugtbare Aar har jeg haft den temmelig god; men i de mindre frugtbare Aar har den kun været ringe. Imidlertid kan jeg dog anslaa den dobbelte Tiende her af Sognet af al Slags Sæd beregnet i Byg det ene Aar med det andet til 175 Tdr.**) Qvægtiende og Smaa- redsel kan aarlig indbringe 50 Rbd. Sedler og Offeret 100 Rbd. Sed- ler.***)

Præstcgaardens Jord er ansatte i Hartkorn til 4 Tdr. 1 Skp. 1 Fjd.

og bestaar af 26 Tdr. Land Overdrev, der kun afgiver ussel Græs

ning for Creaturcrnc, hvorved de netop om Sommeren kan opholde Li

vet, og 23 Tdr. Land Pløje Jord, det meste af bedste Bonitet. Disse 23 Tdr. har jeg inddelt i 7 Lodder, hvoraf de 2de har lagt i 2de Aar med Kløver der er til at slaac og den anden til Græsning for Malke

koen. Paa de andre 5 Lodder har jeg avlet aarlig omtrent 120 Tdr. af al Slags Sæd, men naar herfra drages Føde og Folkeløn til 2 Karle, I Dreng, 2 Piger og en lille Pige om Sommeren til at passe Smaa- creaturerne samt en Husmand næsten bestandig til Hielp og desuden til Avlingsredskabernes Vedligeholdelse m. m. har jeg ikke haft noget tilovers.

♦) Se Note 5.

En Tønde Byg kostede i 1821 1 Rbd. 89 Skilling.

Ved Schrams Død i 1928 er disse to Indtægtsposter sunket til henholdsvis 25 og 70, Tienden til 150 Tdr. Byg.

(22)

De visse Udgifter, soin hviler paa Kaldet, er de 1. Kongelige Skat

ter, som jeg i de sidst forløbne Aar har betalt paa Amtsstuen med 180 al90 Rbd. Sedler, 2. Rentepenge af den Kapital som Præstcgaar- den koster. Flere visse Udgifter erindrer jeg ikke, som er værd at nævne, da her ingen Enke er paa Kaldet og ej heller svares noget til Seminarie Fond."

Inden Schram tiltraadte sit Embede søgte og fik han (14. August 1821) et Laan paa 200 Rigsdaler af Døvstummeinstitutets Midler;

1823 tilskriver Cancelliet Sjællands Stift og anmærker paa, at der endnu ikke er betalt Renter og Afdrag; Stiftet tilskriver 3. Maj 1823 Amtsprovst Warthoe saaledes: „Sognepræsten for Sejerø M:hed, Hr.

Schram, blev i Aaret 1821 af Døvstumme Institutets Fond udbetalt et Laan af 200 Rbd. Sedler imod at afbetale samme med 1/R fra 1822 Aars Begyndelse at regne, foruden lovlige Renter.*) Da D.K.D. Can- celli nu har tilmeldt mig, at han endnu intet har afbetalt paa dette Laan og derfor anmodet mig om at paalægge ham, ufortøvet at op

fylde sin Forpligtelse, saa skulde jeg, ved herom at underrette D.H.

tj. have Dem anmodet om at tilholde ham at betale de forfaldne Av

drag med Renter." Provstens Anmodning er øjensynlig ikke taget til Følge, thi næsten et helt Aar efter — 8. Marts 1824 — forlanger Can

celliet Schrams Erklæring i Sagen; efter at have modtaget denne, til

skriver Stiftet Amtsprovsten saaledes:

„---det Kgl. d. Cancelli har anmodet mig om at tilkjendc- give Herr Schram, at det tilstaar ham Udsættelse til dette Aars Ud

gang med Afbetaling af forannævnte Laan." Derefter høres der ikke mere til denne Sag, saa det maa formodes, at han i de følgende Aar har bragt Gælden ud af Verden.

Februar 1825 søger han til Schjelby og Hagersted Sognekald, April samme Aar Mehren og Grevinge, og i September endelig Herstedøster;

denne sidste Ansøgning giver Sjællands Stift følgende Paategning:

„Paa de af Herr Provst Discher anførte Grunde vover jeg (d. v. s.

Biskop Münter) at anbefale Suppiicanten til D.k.m. Naadc. Jeg har kendt ham mens han var Lærer ved Døvstummeinstitutet her i Staden som en brav Mand. Selv har jeg ikke kunnet erholde Kundskab om hans Embedsførelse paa Sejrø, da ondt Vejrligt hindrede mig, da jeg sidst var i Artz Herred, fra at besøge denne, tre Mile fra Sjælland bort

liggende Øe, men jeg stoler paa Provstens Vidnesbyrd og ved, at Herr Schrams Stilling er baade med Hensyn til hans maadelige Kaar og i Følge af hans Hustrus Død, meget sørgelig."

♦) 4 o/o.

(23)

Den 4. August 1825 visiterer Provst Discher i Sejcrø Skole1)...

med hvilken jeg ingen Grund havde til at være tilfreds, da den skole

pligtige Ungdom, naar undtages et Barn, som Sognepræsten Hr.

Schram underviser i Religionens Sandheder, røbede megen Uvidenhed ... Jeg takker den retsindige Hr. Pastor Schram, fordi han med saa megen Opofrelse af sin Tid underviser Børnene i Religionen og beder ham om at ville vedblive med denne — under nuværende Om

stændigheder — saa vigtige Gerning. Den 5te August visiterede jeg i Kirken, hvor et stor Antal af den voksne Ungdom havde fremstillet sig. Her havde jeg mere Grund til at være tilfreds, da jeg hos en Del af den voksne Ungdom sporede god Kristendoms Kundskab efter den anordnede Lærebog. Nogle beviste, at de kendte den Bibelske Historie.

Ligeledes var adskillige Psalmer lært. Højtlæsning var i Almindelighed antagelig. Nogle enkelte læste med megen Færdighed. Jeg ønsker Sognepræsten Hr. Schram Held og Velsignelse til fremdeles at virke for sand kristelig Oplysning."

Omtrent .samtidig (Spt. 1825) ansøger han, paa samtlige Sejerø

boeres Vegne, om Tilladelse til at afholde en Kollekt for at afhjælpe Fattigdommen blandt Øens Beboere.

1826 søger han Thorup Sognekald og hans Ansøgning paategnes af Biskoppen med aldeles ordret (!) samme Anbefaling som Aaret 1 Forvejen.

Derefter søger han ikke mere Forflyttelse.

Lakonisk hedder det i Forhandlingerne paa Sjællands Stifts gejst

lige Contor 22. November 1828: „Provst Discher indberetter, at S:Pr.

Schram paa Sejerøe er død, samt opgiver Kaldets Indtægter." Denne Indberetning, der i Realiteten er den samme som den af Schrams For

gænger afgivne, slutter saaledes: „Beboerne paa Øen er næsten alle i de fattigste Omstændigheder. Kaldets Indkomster erc, som sees af dime Indebretning, meget ringe og ville, formedelst den paa Øen vox- ende Armod blive end ringere."

Dette er hvad officielle Aktstykker fortæller om Andreas Lorent

zen Schram. Sørgelig grelt tegner sig Billedet af den haardt ramte Mand i hans sidste triste Leveaar. Ladt alene tilbage med to smaa Børn er han ved sin Hustrus Død henvist til et Liv i Fattigdom, i so

cial og intellektuel Ensomhed blandt en uvenlig og uvidende Befolk

ning. Da hans eneste Haab, Haabet om Forflyttelse, ikke gaar i Op

fyldelse, brister det for ham. Han bliver forfalden. De Meddelelser, vi har herom er kun sparsomme og næsten alle prægede af dyb Medli-

(24)

denhed med den ensomme og fortvivlede Mand, en Medlidenhed, som Efterslægten tilfalde deler.

Schrams Efterfølger i Embedet, Pastor Winsløw, skriver*) . . . Schram skal have nydt vel rigeligt af de vaade Varer, hvilket gav Anledning til Forargelse i Menigheden. Han var Frimurer og skam

mede sig ikke ved at sige til Gaardmand Peder Mogensen, at han kendte en bedre Religion end den kristne/*

1 en Optegnelsesbog, der findes hos en Gaardmand paa Sejcrø, fin

des følgende**) ... Hos Pastor Schram boede i lang Tid en Major ved Københavns Borgervæbning,***) der nok i sin Tid havde været Silke- og Klædehandlcr, og han var drikfældig, og han drak vistnok sammen med Præsten, og Majoren omtales ikke som nogen pæn Mand/*

Andreas Lorentzen Schram døde 14 November 1828, kun 43 Aar gammel. Først 27 April 1829 fandt Jordpaakastclscn Sted. Man kunde formode, at Isvanskeligheder havde forhindret en af hans Embedsbrødre i at forrette denne Handling, men dette kan ikke have været Tilfældet.

Meteorologisk Institut oplyser nemlig, at der kun har været Is i Far

vandene omkring Sejerø fra Slutningen af Januar til c. 1ste April. I hele hans Embcdstid fandt der ikke Bispevisitats Sted paa Øen, saa hans gejstlige Foresatte, der ikke synes at have vist ham eller hans Gerning synderlig Interesse mens han levede, har aabenbart ment, at

man heller ikke efter hans Død skyldte ham sømmeligt Hensyn.

3 Børn, Lbnr. 23—25

1Oende Slægtled:

Andreas Lorentzen Schrams 3 Børn i Ægteskab med Mette Marie Christophersen. Lbnr. 22.

Lbnr. 23. Anna Cathrine (kaldet Tine) Lucie Schram, f. 10. September 1822 (Sejerø K.), d. 21. Januar 1891 (Ass. Kgd. Odense), g. 20. Oktober 1850 (Jersie K.) m. Carl Emil Dahlerup, f. 31.

Oktober 1813 (Slots K. Hillerød), d. 21. Juli 1890 (Hillerød gi.

Kgd.), Søn af Postmester i Hillerød Hans Jensen Dahlerup og Hustru Vilhelminc Marie f. Birch.

Student fra Hillerød 1831, cand. jur. 1836, Fuldmægtig paa Herredskontoret i Hillerød 1836, konstitueret Herredsfoged

♦) I et ikke udgivet Manuskript, hvori han fortæller mangt og meget om For

holdene paa Sejerø. Den her citerede Udtalelse Andes gengivet i I.Sejerø Sogns Historie“.

•♦) Meddelt af Kommunelærer Rasmus Nielsen, Næstved.

♦*♦) Se Note 7.

(25)

s. St. 1840, Volontør i det kgl. Kancelli 1841, Fuldmægtig i Kbhvns. Politiret 1843, Auditør ved 5. Dragonregiment i Randers 1843, Medlem af den grundlovgivende Forsam

ling 1848, Amtmand og Kommandant paa Færøerne 1849, R. af D. 1856, Herredsfoged i Odense Herred 1861, Lands

tingsmand 1856—64, Formand for Krigsskadekommissionen 1865, Kind, af D. 2. Gr. 1867.

2 Børn, Lbnr. 26 og 27.

Lbur. 24. Søn, f. & d. 9. Maj 1824.

Lbnr. 25. Peter Angell Schram, f. 9. Maj 1824 (Sejcrø K.), d. 20. Marts 1900 (Gbr. Kgd.), g. 20. Juni 1850 (Jersie K.) in. Ane Dorthea Nielsen, f. 12. Februar 1827 (Ringsted), d. 13. Januar 1898 (Gbr. Kgd.), Datter af Brygger Peter Nielsen, kaldet Peter Veis, og Hustru Kirstine, f. Nielsen.*)

I et efterladt Manuskript har han beskrevet sit Liv saaledes:

„Jeg Peter Angell Schram er født den 9. Maj 1824 paa Sejcrø, som min salig Fader har oplyst. Efter mine Forældres Død blev jeg sendt til Jersie til Pastor Gammcrød, som var gift med min Moders Søster Stine, strax derefter blev jeg sendt til Ringsted til min Moders For

ældre Peder Christoffersen, som døde 1830 derefter forblev jeg hos min Bedstemoder som døde 1831, saa kom jeg tilbage til Jersie hvor jeg var til jeg var til jeg var 14JA Aar, blev der confirmeret af min op

rigtige Ven Søren Henrich Christensen som der var Cappelan, hvor

efter kom jeg i Handelslære hos Købmand Anders Borch i Roskilde 1ste November 1838, der blev jeg Svend 1ste November 1844, var 2 Aar som Handelsbetjent og blev gaseret med 200 Rd. aarlig og fri Station, der

fra kom jeg til København 1ste November 1846 paa Grüners Handcls- aeademi hvor jeg udgik med bedste Carachtcr 1ste November 1847, det halve som dette kostede mig betalte Anders Borch for mig, Resten fik jeg fra Jersie fra mine kjærlige Plejeforældre.

Da kom jeg til Kind. S. T. Kornerup i Roskilde hvor jeg forblev 1 Aar til 1848, da blev jeg forlovet med Ane Dorthea Nielsen, 26. Ja

nuar 1848, Datter af Ølbrygger Peder Nielsen i Roskilde. 1ste Novem

ber 1848 kom jeg til Kmd. N. P. Stausholm i Holbech, hvor jeg forblev til 1ste Oktober 1849, thi da blev der kjøbt et lille Sted Nr. 27 i Sko

magergade i Roskilde efter en Enke Madam Bentzen til mig?) Den 17’ October aabnedc jeg min lille Handel, min hele Formue bestod i et godt Homeur og friskt Mod samt 100 Rd som var min Lønd for det

*) Se Note 8.

♦*) for 8000 Rigsdaler, som S. fik af sin Svigerfader.

(26)

sidste tø Aar og 50 Rd som jeg havde sammensparet, min Handel gik temlig godt, d. 20 Juni 1850 blev jeg gift med Ane Dorthea Nielsen, d. 26 Marts 1851 fødte hun mig min første Datter, som Her

ren kaldte til sig 3 Dage derefter.

1850 døde min Ven S: H: Christensen.

1850 blev min Søster gift med Amtmand Dahlerup paa Færøerne, hun blev viet af Pastor Bang fra Stenløse derimod jeg blev viet af Capelian Christensen begge i Jersie Kirke.

1850 døde min uforglemmelige kære Onkel Gammerød Jersie den 26. August.

Juli d. 24. 1852 fødte min Kone min første Søn som i Daaben blev kaldet Hans Peter Andreas April den 5. 1854 min anden Søn Louis Henrik Angell. October 2. 1855 min tredie Søn Carl Wilhelm. Januar 4. 1857 min fjerde Søn Emil Helge. Juli 17. 1858 min femte Søn Walde

mar Laurits. September*) 16. 1860 min anden Datter Kirstine Catrine Isidora.**)

d. 9. Mai 1862 blev jeg af Roskilde Borgere valgt til Borgerrepre- sentant. d. 8 April 1864 blev (jeg) af Sparekasse Direchtionen for Roskilde og Omegn valgt til med Direchtør over Samme.

Juli d. 10. 1865 døde min elskede kjære Tante og Plejemoder Enke

madam Gammerød i sit 69de Aar, hun boede hos mig til det Sidste og blev begravet i Jersie.

19. Februar 1872 blev jeg af den svenske Regering udnævnt til vice Konsul i Roskilde Tolddistrikt.

1879 d. 1ste Januar gik jeg af som Byraadsmcdlem fordi jeg ikke vilde modtage Gjendvalg, da der var indkommet en Dochter Hansen som gjorde det højst ubehageligt i Byraadet, hvor jeg hidtil havde befundet mig særdeles vel.

Efter at have været Formand for Handelsforeningen i 21 Aar tog jeg min Afsked 1889.

1885 optog jeg min Søn Hans til Compagnion i Forretningen.

1891 Januar 1 Overdrog jeg min Søn Hans hele Forretningen. Gud give ham Held og Velsignelse.

1898 Januar d. 13 døde min elskede Hustru dybt savnet af os alle, trofast og kjærlig var hun. Fred være med hende.

D. 28 November 1899 blev jeg benaadet med Ridderkorset."

•) fejlagtigt, skal være November.

*) hedder Catharine Kirstine Isidora Schram

(27)

Ilte Slægtled:

Anna Cathrine Lucie Schrams 2 Børn i Ægteskab med Carl Emil Dahlerup, Lbnr. 23.

Lbnr. 26. Oluffa Kirstine Dahlerup, f. 1 August 1851 (Thorshavn K.), g. 23. August 1884 (St. Hans K. Odense) m. Søren Christian Brandt, f. 27. August 1847 (St. Knuds K. Odense), d. 25. De

cember 1905 (Ass. Kgd. Odense), Søn af Farver Morten Kisby Brandt og Hustru Vincentine f. Lange.

Klædefabrikant i Odense. R. af D. 1903.

Lbnr. 27. Joachim Vilhelm Bang Dahlerup, f. 21. August 1857 (Stenløse K. Sj.), d. 13. September 1917 (Garnisons Kgd.), g. 20. April 1888 (Slots K. Fredensborg) m. Henriette Emilie Lorenzen, f.

11. Marts 1865 (Helligaands K. Kbhvn.). Datter af Grosserer Emil Frederik Gynther Lorenzen og Hustru Anna Sophie f.

Blechingberg.

Student fra Odense 1876, Premierløjtnant i den kongelige Livgarde 1881, Kammerjunker 1882, Kaptajn 1895. R. af D.

1898.

Ægteskabet barnløst.

Peter Angell Schrams 8 Børn i Ægteskab med Ane Dorthea Nielsen, Lbnr. 25.

Lbnr. 28. Marie Kirstine Cathrine Schram, f. 26. Marts 1851 (D. K.

Roskilde), d. 29. Marts 1851 (Gbr. Kgd.).

Lbnr. 29. Hans Peter Andreas Schram, f. 24. Juli 1852 (D. K. Roskilde) d. 11. December 1921 (Gbr. Kgd.), g. 16. Juli 1880 (D. K. Ros

kilde) m. Johanne Ida Wilde, f. 8. Marts 1859, d. 7. Juni 1914 (Gbr. Kgd.). Datter af Kommandør Alexander Otto Klemme Wilde og Hustru Ida, f. Thiele.

1885 optaget som Kompagnon i sin Faders Forretning; over

tog denne 1891 og førte den under Navnet P. A. Schram &

Søn til 1900. Medlem af Bestyrelsen for Roskilde Bank 1884, Formand i Bankraadet 1884, kontrollerende Direktør 1896, adm. Direktør fra 1899 til sin Død.

Lbnr. 30. Louis Hendrik Angell Schram, f. 5. April 1854 (D. K. Roskilde), d. 6. Marts 1920 (S. S. K.), g. I 27. August 1880 (Løgstør K.) m. Karen Magrethe Wegener, f. 16. September 1857, d. 6. Ja

nuar 1883 (Løgstør Kgd.), Datter af Købmand Albrecht Hen

rik Wegener og Hustru Trine Marie f. Laugesen, g. 11 20. Juli 1893 (S. S. K.) m. Elna Kirstine Ulrikke Rasmussen, f. 30.

(28)

August 1867 (Viborg), Datter af Direktør for Kreditforeningen i Viborg, Etatsraad Theodor Vilhelm Nicolai Rasmussen og Hustru Christine Marie Bolin f. Olivarius.

I Lære hos Købmand Carl Müller, Roskilde, siden Manufak

turhandler i Løgstør og Viborg, Indehaver af „Magasin du Nord"s Filial i Viborg i 35 Aar. Byraadsmedlem i Viborg 1. Januar 1891—1. Januar 1897. Kirkeværge for Søndre Sogns Kirke smstds.

1 Barn af 1ste Ægteskab, Lbnr. 45.

3 Børn af 2det Ægteskab, Lbnr. 46—48.

Lbnr. 31. Carl Vilhelm Schram, f. 2. Oktober 1855 (D. K. Roskilde), g.

3. April 1888 (D. K. Roskilde) m. Sophie Izardine Pedersen, f, 27. Maj 1862 (Kgl. Fred. Hosp.’s K. Kbhvn.), Datter af Kom

mandør William Izard Pedersen og Hustru Caroline Vilhclmine, f. Beitzel.

Præliminæreksamen 1871, derefter uddannet som Smed, Svend 1874 (Sølvmedalje). Ophold i England 1876—79, Sekondløjtnant 1882, Premierløjtnant 1884, Politiassistent i Kbhvns. Politi 1887—1921, R. af D. 1920.

Lbnr. 32. Emil Helge Schram, f. 4. Januar 1857 (D. K. Roskilde), g. 21.

Juni 1892 (D. K. Roskilde) m. Frédérique (kaldet Dika) Bäär.i- hiclm, f. 26. Juni 1866 (Kristiansstad), Datter af Överste

löjtnant Ludvig Bäärnhielm og Hustru Sara Caroline, f. Berg

sten.

Uddannet i sin Faders Forretning, Ophold i England 1875—

77; overtog 1883 I. T. Kruuses Filial i Sthlm.; grundlagde her egen Forretning „Emil Schram & Co/* 1887; svensk Borger 1886, Medstifter af „Dansk Læseselskab" i Sthlm.

1888, Formand for „Dansk Forening" 1904—10. R. af D.

1906, Formand i Hjælpeforeningen „Dana" 1916.

Lbnr. 33. Valdemar Laurits Schram, f. 17. Juli 1858 (D. K. Roskilde), g. 21. Juni 1888 (D. K. Roskilde) m. Anna Julie Hansine Mad

sen, f. 24. Marts 1858 (D. K. Roskilde), Datter af Købmand Niels Madsen, Roskilde, og Hustru Eleonore Birgitte, f. Dy- biger.

Student fra Roskilde Cathcdralskole 1877, cand. phil. 1878, cand, theol. 1887; Sognepræst paa Thurø 1888.

Ægteskabet barnløst.

(29)

Lbnr. 34. Catharine (kaldet Tine) Kirstine Isidora Schram, f. 16. Novem

ber 1860 (D. K. Roskilde).

Ugift.

Lbnr. 35. Martha Larsine Christofine Schram, f. 20. Februar 1867 (D. K.

Roskilde), g. 21. Juni 1892 (D. K. Roskilde) m. Harald Frie

derich Christoffer Gabe, f. 17. Marts 1862 (Schönefeldt, Hol

sten), Søn af Landmand Ludolf Heinrich Gabe og Hustru Mathilde, f. Rosborg.

Ingeniør.

12te Slægtled:

Oluffa Kirstine Dahlerups 3 Børn i Ægteskab med Søren Christian Brandt, Lbnr. 26.

Lbnr. 36. Morten Karl Vilhelm Brandt, f. 7. Juni 1885 (St. Knuds K., Odense), g. 9. Maj 1914 (Frue K., Kbhvn.) m. Karen Marie Schmicgelow, f. 29. December 1887 (Holmens K., Kbhvn.), Datter af Professor, Overlæge, Dr. med. Ernst Carl Schmiege- low og Hustru Dagmar Marie, f. Ohlsen.

Ejer af Gaarden „Cathrinebjerg" ved Strib til 1916; derefter Ejer af „Skovsbo" til 1923.

Lbnr. 37. Oluffa Gisela Dahlerup Brandt, f. 18. Juli 1887 (St. Knuds K., Odense), g. 18. Oktober 1910 (St. Knuds K., Odense) m. Aage Mengel, f. 18. Oktober 1882 (St. Johannes K., Kbhvn.), Søn af Købmand Viggo Mengel og Hustru Marie, f. Bothmann.

Fabrikant og belgisk Konsul, Odense.

Lbnr. 38. Harriet Dahlerup Brandt, f. 15. December 1888 (St. Knuds K., Odense), g. 8. Maj 1919 (St. Knuds K., Odense) m. Karl Lang

kilde, f. 11. December 1884 (Nørre Lyndelse K., Fyen), Søn af Etatsraad W. A. Langkilde og Hustru Hanne, f. Schwartz.

Godsejer.

Hans Peter Andreas Schrams 6 Børn i Ægteskab med Johanne Ida Wilde, Lbnr. 29.

Lbnr. 39. Peter Alexander Schram, f. 16. April 1881 (D. K., Roskilde), g. 28. Februar 1908 (D. K. Roskilde) m. Ellen Meta Rosborg, f. 20. September 1882 (St. Mathæus K., Kbhvn.), Datter af Grosserer Jens Rosborg og Hustru Marie Theresia, f. Caspar.

Uddannet i Firmaet P. A. Schram & Søn i Roskilde. Op-

(30)

hold i Tyskland 1899—1901; indtraadte 1907 som Partner i Firmaet Kirketerp d Schram. Fra 1922 Eneindehaver af Fiirmaet.

2 Adoptivbørn, Lbnr. 71—72.

Lbnr. 40. Ida Dorthea Schram, f. 27. Maj 1883 (D. K., Roskilde), d. 5.

Marts 1889 (Gbr. Kgd.).

Lbnr. 41. Carl Johan Schram, f. 13. Maj 1885 (D. K. Roskilde), d. 10. Juli 1888 (Gbr. Kgd.).

Lbnr. 42. Just Emil Schram, f. 19. November 1887 (D. K., Roskilde), d.

12. December 1889 (Gbr. Kgd.).

Lbnr. 43. Johannes Schram, f. 1. August 1892 (D. K., Roskilde), g. 18.

November 1920 (St. Johannes K., Kbhvn.) m. Agnes Gunhild Nielsen (kaldet Hougaard), f. 30. Januar 1893 (Lyderslev K.), Datter af Gaardejcr Kristen Nielsen og Hustru Maren, f. Petersen.

Uddannet i Tyskland 1909—13, derefter ansat i Firmaet Kirketerp & Schram, Kbhvn.

1 Barn, Lbnr. 73.

Lbnr. 44. Ingeborg Schram, f. 9. Juni 1893, g. 23. Juni 1917 (D. K., Ros*

kilde) m. Albert Frederik Bruland, f. 29. Juli 1885 (Førde, Norge), Søn af Gaardbruger Abraham Bruland og Hustru Anna Finnsdotter Nygaard, f. Borglum.

2 Børn. Lbnr. 74—75.

Louis Hendrik Angell Schrams

1 Barn i Ægteskab med Karen Magrethe Wegener,

3 Børn i Ægteskab med Elna Kirstine Ulrikke Rasmussen, Lbnr. 30.

Lbnr. 45. Peter Angell Wegener Schram, f. 5. December 1882 (Løgstør K.), g. I 31. Oktober 1916 (Dansk Kirke, Berlin) m. Anna Augusta Alma Zcrrahn. f. 31. December 1884 (Greifswald, Pommern), d. 7. Juli 1920 (Paul Gerhardt Kgd., Berlin), Dat

ter af Brandmester i Greifswald Carl Zerrahn og Hustru Wil

helmine, f. Kersten. G. Il 1. Oktober 1921 (Berlin) m. Erna Ida Else Sørensen, f. 15. Oktober 1894 (Kirken „Zum guten Hirten", Berlin), Datter af Købmand Jørgen Sørensen og Hu

stru Anna Elisabeth Bertha, f. Ebbinghaus.

1. November 1897—1. Maj 1902 i Lære hos Købmand Lange i Varde. Fra 1. Maj 1903 ansat i Firmaet Herrmann Ger

son, Berlin.

1 Barn af 1ste Ægteskab, Lbnr. 76.

1 Barn af 2det Ægteskab, Lbnr. 77.

Lbnr. 46. Sigrid Christine Dorthea Schram, f. 13. Januar 1895 (S. S. K.)

(31)

g. 7. November 1917 (S. S. K.) m. Niels Basse, f. 7. Novem

ber 1888 (Blegind K., Jylland), Søn af fhv. Landmand Ma

rius Michael Nielsen Basse og Hustru Mogensine f. Krarup.

Elev paa Lyngby Landbrugsskole 1907—08, Landbrugskan

didat 1910. 1910—16 Assistent v. Det danske Hedeselskab.

1916—18 Distriktsbestyrer v. Det danske Hedeselskab, 1918 Underafdelingschef v. Det danske Hedeselskab, Formand for Sandagerbrugsudvalget under Foreningen af jyske Landboforeninger og Det danske Hedeselskab. Med

lem af og Sekretær for Udvalgene for Iværksættelse af Grundforbedringsarbejder i Viborg og Randers Amter.

Medlem af Best, for Centralbiblioteket for Viborg By og Amt.

„ „ „ Folkelig Universitetsforening i Viborg.

„ „ „ Foreningen for Naturkundskab, Viborg.

Lbnr. 47. Oluf Angell Schram, f. 24. Maj 1896 (S. S. K.) Student 1916 fra Viborg Cathedralskole. Dyrlæge.

Lbnr. 48. Valborg Elisabeth Schram, f. 22. Januar 1898 (S. S. K.), g.

7. September 1920 (Hellerup K.) m. Thorkil Fussing, f. 4.

April 1874, Søn af Murermester, Arkitekt Hans Fussing og Hustru Claudine f. Kerrn.

Direktør for Fængselsvæsenet. Biografi: Kraks Blaa Bog 1923 og Dansk Biografisk Leksikon.

Carl Vilhelm Schrams 4 Børn i Ægteskab med Sophie Izardi.ne Pedersen, Lbnr. 31.

Lbnr. 49. Datter, f. og d. 15. Januar 1889.

Lbnr. 50. Peder William Schram, 28. December 1889 (St. Jakobs K.

Kbhvn.), g. 19. August 1921 (Frederiksberg Raadhus) m.

Bodil Leonore Borchersen, f. 1. April 1898 (Hammel K. Jyl

land), Datter af Bankdirektør, Sagfører, Godsforvalter ved Grevskabet Frijsenborg, Jørgen Borchersen og Hustru Leo

nore Lisette f. Morell.

Student 1908 fra Østersøgades Latin- og Realskole, Kbhvn., Discipel paa Kgl. Hof-Apothek, Kbhvn. 1908—11, exam, pharm. 1911, cand. phil. 1912, cand, pharm. 1913. Medhjæl

per paa Løve-Apoteket, Kbhvn. 1915—21, Direktør for Aktie

bolaget Leo, Hälsingborg 1921.

Lbnr. 51. Datter, f. & d. 12. Januar 1893.

(32)

Lbnr. 52. Ebba Magrethe Schram, f. 7. Maj 1894 (St. Jakobs K. Kø

benhavn).

Uddannet som Guldsmed. Svend 1918.

Emil Helge Schrams 5 Høm i Ægteskab med Frédérique Bäärn- hielm, Lbnr. 32.

Lbnr. 53. Elsa Sara Schram, f. i Sthlm 17. Marts 1893.

Lbnr. 54. Helga Karoline Frederique Schram, f. i Sthlm. 12. Okto

ber 1894.

Lbnr. 55. Martha Ebba Cathrine Schram, f. i Sthlm. 4. Februar 1898.

Lbnr. 56. Harriet Louise Ulrika Schram, f. i Sthlm. 15. Septbr. 1899.

Lbnr. 57. Svend Emil Ambjørn Schram, f. i Sthlm. 27. August 1904.

Martha Larsine Christofine Schrams 3 Børn i Ægteskab med Ha

rald Friederich Christoffer Gabe, Lbnr. 35.

Lbnr. 58. Inger Sophie Mathilde Dorthea Gabe, f. 2. Juli 1894 (Fre

deriksberg K.).

Lbnr. 59. Svend Ebbe Ernst Angel Gabe, f. 4. Juni 1896 (Frederiks

berg K.).

Student frä Birkerød Kostskole 1916. cand. phil. 1917.

Lbnr. 60. Karen Kathrine Gabe, f. 17. August 1898 (Frederiksberg K.).

13de Slægtled:

Morten Karl Vilhelm Brandts 3 Børn i Ægteskab med Karen Marie Schmiegelow, Lbnr. 36.

Lbnr. 61. Ernst Christen Brandt, f. 27. Januar 1916 (Røile Skov K., Fyen).

Lbnr. 62. Else Brandt, f. 15. Juli 1917 (Rynkeby K., Fyen).

Lbnr. 63. Oluf Vilhelm Brandt, f. 7. April 1922 (Rynkeby K., Fyen).

Oluffa Gisela Dahlerup Brandts 5 Børn i Ægteskab med Aage Mengel, Lbnr. 37.

Lbnr. 64. Søren Christian Brandt Mengel, f. 22. August 1911. (St.

Knuds K., Odense).

Lbnr. 65. Inger Marie Brandt Mengel, f. 21. Maj 1913 (St. Knuds K., Odense).

Lbnr. 66. Erik Niels Brandt Mengel, f. 1. Januar 1915 (St. Knuds K., Odense).

Lbnr. 67. Kirsten Oluffa Henriette Brandt Mengel, f. 2. Oktober 1920 (St. Knuds K., Odense).

Lbnr. 68. Viggo Brandt Mengel, f. 27. August 1922 (St. Knuds K., Odense).

Harriet Dahlerup Brandts 2 Børn i Ægteskab med Karl Langkilde, Lbnr. 38.

(33)

Lbnr. 69. Ellen Bente Langkilde, f. 29. Januar 1920 (Nørre Lyndelse K., Fyen).

Lbnr. 70. Hans Oluf Brandt Langkilde, f. 2. April 1921 (Nørre Lyndelse K„ Fyen).

Feter Alexander Schram og Ellen Meta Kosborgs 2 Adoptivbørn Lbnr. 39.

Lbnr. 71. Henning Schram, f. 11. Maj 1914 (Holmens K., Kbhvn.) Adopteret September 1915.

Lbnr. 72. Birte Schram, f. 30. Juni 1917 (Holmens K., Kbhvn.) Adopteret Januar 1918. ”t*

Johannes Schrams 1. Barn i Ægteskab med Agnes Gunhild Nielsen Hougaard, Lbnr. 43.

Lbnr. 73. Elisabeth Schram, f. 8. Juli 1921 (Hørsholm K.)

Ingeborg Schrams 2 Børn i Ægteskab med Albert Bruland, Lbnr. 44.

Lbnr. 74. Eva Bruland, f. 19. April 1918 (Johannes K., Bergen).

Lbnr. 75. Arne Schram Bruland, f. 23. November 1920 i Bergen (Hørs

holm K.» Sj.).

Peter Angell Wegener Schrams

1 Barn i Ægteskab med Anna Augusta Alma Zerrahn 1 Barn i Ægteskab med Erna Ida Else Sørensen, Lbnr. 45.

Lbnr. 76. Karl Henrik Angell Schram, f. 23. Februar 1917 (Dansk Kirke, Berlin).

Lbnr. 77. Karen Magrethe Anna Schram, f. i Berlin 10. Juli 1922 (Hjemmedøbt).

Sigrid Christine Dorthea Schrams 2 Børn i Ægteskab med Niels Basse, Lbnr. 46.

Lbnr. 78. Elna Krarup Basse, f. 31. Marts 1919 (hjemmedøbt), d. 12.

April 1919 (Viborg Kgd.).

Lbnr. 79. Mogens AngeJl Krarup Basse, f. 10. Maj 1921 (D. K. Viborg).

Valborg Elisabeth Schrams 3 Børn i Ægteskab med Thorkil Fus

sing (Lbnr. 48).

Lbnr-80. Inger Fussing, 1 25 Novcmbc 1921 d 26. November 1921.

Lbnr. 81. Ellen Fussing, j

Lbnr. 82. Datter, f. 15. Marts 1924.

Peder William Schrams 2 Børn i Ægteskab med Bodil Leonore Borchersen, Lbnr. 50.

Lbnr. 83. Vibeke Schram, f. 25. August 1922 (M. K. Hälsingborg).

Lbnr. 84. Birgitte Schram, f. 20. Marts 1924 (M. K. Hälsingborg).

(34)

B-LINIEN

ANDREAS ANDERSEN SCHRAMS EFTERKOMMERE

(35)

optaget Bærerne af Navnet Schram, altsaa ikke Efterkommerne af Li

niens kvindelige Medlemmer. For en Del af disses^ Vedkommende (Lø

benummer 15 og 29) henvises til Stamtavle over Slægten Martens, for en andens (Løbenummer 7) til Stamtavle over Familien Meltzer; uag

tet ingen af disse er up to date og den sidste endda er ret mangelfuld, maa de til videre tjene til Orientering, indtil det lykkes at faa det foreliggende Materiale suppleret. Om andre- (Løbenummer 4, 5 og 12) foreligger endnu ingen Oplysninger om Efterkommerne.

Naar Udgiveren for Løbenumrene 47—51’s Vedkommende undta

gelsesvis har opført ogsaa de kvindelige Medlemmers Efterkommere, skyldes det dels deres Faatallighed (ialt kun 5), dels, at den eneste endnu levende af disse (Løbenummer 50) er bosat i København.

B-Linicns formentlig længst levende Bærer af Navnet Schram, An

dreas Schram (Løbenummer 23) dør 1835.

7ende Slægtled:

Andreas Andersen Schrams 5 Børn i Ægteskab med Marie Jochums- dotter Blanche.

Lbnr. I. Jochum Schram, f. 1683 24. Oktober, d. 7. Februar 1686.

Lbnr. 2. Andreas Schram, f. 1685 28. Juni.

Om ham findes intet yderligere i Kirkebøgerne i Bergen.

Han maa da enten være død som Barn eller have nedsat sig i en anden By. I „Kupferschmiede Handwerksbuch", Han

nover, findes en Bemærkning 12. April 1719, hvoraf det fremgaar, at blandt de derværende „Geseller" var en An

dreas Schramm aus Bergen in Norwegen. Muligvis er det samme Person, der her er Tale om.

Lbnr. 3. Jochum Schram, f. i Bergen 1687 10. Februar, d. 26. Januar 1754, g. (hvor vides ikke) m. Else Jørgensdatter, f. 1698, d.

22. Februar 1760.

Tog Borgerskab som Mesterkobbersmed i Bergen 6. Marts 1719. Der findes intet Skifte efter ham.

(36)

Lbnr. 4. Anne Andersdatter Schram, f. 1690 29. Juni (K. K.), d. 1771 29. Maj (K. K.), g. 29. November 1714 m. Johan Christian Kröepelien, f. ?, d. 1741 2. Juni. De lader 29. September 1720 en Søn døbe Andreas Schram Kröepelien.

Stadsmusikant i Bergen.

Lbnr. 5. Dorthea Andersdatter Schram, f. 1693 29. Januar (K. K.), d. c. 1728, g. 29. Oktober 1727 (K. K.) m. Johannes Joclium Gudenschwager. Han blev g. 11 16. November 1729 (K. K.) m.

Regina Margrethe Low, f. 1699 28. April, d. 1763 9. Maj, Datter af Heino Low og Regina Schram (se A-Linien, 6te Slægtled V), altsaa en Kusine til hans første Kone.

Musikant i Bergen.

Joclium Schrams 7 Børn i Ægteskab med Else Jørgcnsdatter Lbnr. 3.

Lbnr. 6. Jørgen Schram, f. 1719 17. Februar, d. før 1726, da For

ældrene lader en anden Søn døbe Jørgen.

Lbnr. 7. Marie Schram, f. 1720 23. September, d. 1771 9. Oktotbcr, g. 5. December 1741 m. Friederich Meltzer, f. 30. April 1718, d. 3. September 1760, Søn af Købmand Clamer Eberhardt Meltzer og Hustru Anna, f. Hammecken.

6 Børn, se C. E. Meltzer og Hustrus Optegnelser.

Lbnr. 8. Ingeborg Oeorgia Schram, f. 1723 5. Februar, d. før 1730, da Forældrene lader en anden Datter døbe Ingeborg.

Lbnr. 9. Andreas Jochumsen Schram, f. i Bergen 13. Maj 1724, d. 15.

Juli 1780, g. 1 3. November 1750 m. Elisabeth Gottfriedsdatter, f. 12. Juni 1725, d. 14. Marts 1753. G. II 19. Februar 1754 m.

Cecilie eller Sissele Cathrine Martens, f. 1734 31. Oktober (K.K.), d. 6. Januar 1770, Datter af Bagermester Detleff Mår

tens og Hustru Kirsten, f. Landing (Lodding). G. Ill 25. Ok

tober 1770 m. Jacobine Henrica Gestrup, Enke efter Kramer;

hun overlevede sin Mand.

Tog 30. Januar 1749 Borgerskab som Kobbersmed i Ber

gen. Branddirektør smstds.

2 Børn af 1ste Ægteskab, Lbnr. 13—14.

13 Børn af 2det Ægteskab, Lbnr. 15—27.

0 Børn af 3die Ægteskab.

Lbnr. 10. Jørgen Schram, f. 1726 20. Januar. Om ham findes intet an

det. Han maa enten være død som Barn eller fraflyttet Bergen.

(37)

(38)

(39)

Lbnr. 11. Hans Joachim (Joclium) Schram, f. 21. Januar 1728, d. 16.

December 1797, g. c. 1761 m. Margrethe Fasmer, f. 1736, d.

4. April, d. 1789.

Sejl- og Kompasmager i Bergen. Udgav 1761 „Den oplø

ste Styrmands Kunst", der vidner om Forfatterens indgaa- ende Kendskab til Navigationslære med dertil hørende Astronomi og Matematik.

Lbnr. 12. Ingeborg Dorthed Schram, f. 1730 14. September, g. 16.

November 1756 med Carl Bendix Sørensen.

Tog Borgerskab som Guldsmed i Bergen 9. August 1753.

Andreas Jochumsen Schrams 2 Børn i Ægteskab med Elisabeth Gottfricdsdatter, 13 Børn med Sisele Cathrine Martens, Lbnr. 9.

Lbnr. 13. Wibecke Schram, f. 13. November 1751, levede i alt Fald 1780, da hun nævnes i Faderens Skifte.

Lbnr. 14. Else Elisabeth Schram, f. 11. Marts 1753, levede i alt Fald 1790, da hun stod Fadder til Daniel Martens’ ældste Søn (Se Martens’ Stamtavle Side 55).

Lbnr. 15. Christine Schram, f. 29. December 1754, d. 23. November 1789, g. 28. Januar 1782 (K.K.) med Bagermester Albert Dreyer, f. 1740 8. April (K.K.), d. c. 1810, Søn af Skipper Hans Chri

stian Dreyer og Hustru Gescke Marie Schrivcr. Efter Christine Schrams Død giftede han sig 15. Juni 1790 med Anna Mag

dalene Darjes; dette Ægteskab var barnløst.

6 Børn, sc Martens’ Stamtavle Side 65.

Lbnr. 16. Elisabeth Schram, f. 13. April 1756, d. 22. Juni 1756.

Lbnr. 17. Joclium Schram, f. & d. 17. Maj 1757 (D. K.)

Lbnr. 18. Joclium Schram, f. 9. Juli 1758, d. 8. Juli 1809, g. 8. Januar 1796 med sin Kusine Else Schram (Lbnr. 30), Datter af sin Mands Farbroder Hans Jochum Schram, (Lbnr. 11), f. 24. De

cember 1762, d. 2. November 1846.

Skibsfører, Bergen.

Lbnr. 19. Søn, f. & d. 20. Februar 1759.

Lbnr. 20. Magdele Duberdine Schram, f. 24. Juli 1760, d. 22. Marts 1777.

Lbnr. 21. Fredrica Marie Schram, f. 18. September 1761, d. 4. Juli 1763.

Lbnr. 22. Detlev Schram, f. 13. Oktober 1762, d. 16. November 1767.

Lbnr. 23. Andreas Schram, f. 8. Februar 1764, d. 24. Juli 1835, g.

16. September 1799 m. sin Kusine Gidske Karine Schram

(40)

(Lbnr. 32): Søster til Lbnr. 30 Else Schram, Datter af sin Mands Farbroder Hans Joclium Schram (Lbnr. 11), f.

1775, d. 10. Oktober 1859. Indehaver af Bagergaarden 1 Knøsesmuget i Bergen, en af de 25 privilegerede Bagergaarde (Privilegierne ophævedes først 1894) fra 10. Marts 1709 til sin Død. Fra 9. Marts 1803 havde han sammen med sin Svoger Daniel Martens Kontrakt med Militæret om Levering af Brød. Denne Kontrakt udløb Efteraarct 1809, og ved Licitationen overtoges den paany af Schram, denne Gang sammen med Bagermester Jens Jansen. Betingelserne var, at der af hver Tønde Rug skulde fremstilles 240 !/2 Pund Brød.

Imidlertid blev Kornet slettcrc og slcttere; i Stedet for at veje 180 Pund pr. Tønde gik det ned til 170, ja endog til 160, og alligevel fordrede Myndighederne Kontrakten overholdt. I flere Skrivelser — 26. Februar 1810, 3. August 1811 og 11.

Maj 1812 — til Kongen fremholdt de to Bagere Umuligheden herat; den sidste Skrivelse blev betragtet som en Opsigelse, og ny Licitation afholdtes 11. November 1812, men ingen af Byens Bagere ønskede at entrere, bl. a. paa Grund af de stedse stigende Priser paa Brændsel. De militære Myndighe

der saa da ingen anden Udvej end at sætte Bagere i Rek

visition forBrødbagning til Hæren. Mod Bagerne Schram og Jensen blev der ført Proces, som dog ikke førte til noget Resultat efter at de to Bagere i en Skrivelse af 30. Juli 1814 havde hævdet deres Redelighed og henvist til, at Kontrakten i sin Tid var indgaact af „Uforstand".

9 Børn, Lbnr. 38 46.

Lbnr. 24. Cecilie Cathrine Schram, f. 8. Juli 1765, d. 1. Juni 1766.

Lbnr. 25. Herman Schram, f. 6. November 1766, levede endnu 1780, da han nævnes i Skiftet efter Faderen.

Lbnr. 26. Gerdt Schram, f. 31. Oktober 1767, d. 8. September 1770.

Lbnr. 27. Detlef Schram, f. 1. Februar 1769, d. c. 1803, g. m. Chri

stiane Dreyer, f. 1773, d. 19. Juni 1818, der formodes at være en Slægtning af Albert Dreyer (Lbnr. 15).

Livsstilling ubekendt, antagelig Skipper. Saa vidt vides in

gen Børn.

Hans Jochum Schrams 5 Børn i Ægteskab med Margrethe Fasmer, Lbnr. 11.

Lbnr. 28. Peter Schram, d. Oktober 1798.

Skibsfører.

(41)

Lbnr. 29. Cathrine Lucie Schram, f. 9. Januar 1762, d. 13. September 1809, g. 24. September 1789 med Bagermester Daniel Mar

tens, f. 2. Februar 1765, d. 27. September 1849, Søn af Bager

mester Hans Kleinow Martens og Hustru Cecilie Cathrine Klejnow.

9 Børn, se Martens’ Stamtavle Side 55.

Lbnr. 30. Else Schram, f. 24. December 1762, d. 2. November 1846, g.

8. Januar 1796 med Skibskaptajn Jochum Schram, se Lbnr. 18.

Lbnr. 31. Margrethe Schram, f. ? 1765, d. 30. September 1846, g. m.

Købmand Christian Vilhelm Brygger.

2 Børn (?)

Lbnr. 32. Gidske Carine Schram, f. ? 1775, d. 10. Oktober 1859, g. 16. September 1799 med Bagermester Andreas Schram (Lbnr. 23).

1Oende Slægtled:

Jochum Schrams 5 Børn i Ægteskab med sin Kusine Else Schram, Lbnr. 18 & Lbnr. 30.

Lbnr. 33. Andreas Schram, f. 5. Maj 1796, d. 6. Juni 1796.

Lbnr. 34 .Hans Jochum Schram, f. 26. November 1797, d. 7. Oktober 1799.

Lbnr. 35. Hans Andreas Schram, f. 28. Maj 1799, d. 7. Oktober 1799.

Lbnr. 36. Cecilie Cathrine Schram, f. 28. Juni 1803, d. 21. September 1806.

Lbnr. 37. Margrethe Schram, f. 18. December 1804, d. 21. Juni 1806.

Andreas Schrams 9 Børn i Ægteskab med Gidske Carine Schram, Lbrn. 23 og Lbnr. 32.

I.bnr. 38. Cecilie Cathrine Schram, f. 10. Maj 1800, d. 2. April 1885, g.

1823 med Smedemester i Bergen Ole Botolfsen Marsteen, f.

25. September 1794 i Lom (Gudbrandsdalen), d. 1. Juli 1825.

1 Barn, Lbnr. 47.

Lbnr. 39. Hans Jochum Schram, f. 26. April 1801, d. 21. Juli 1802.

Lbnr. 40. Margrethe Schram, f. 21. Marts 1803, d. 4. December 1830.

Lbnr. 41. Andreas Schram, f. 6. Februar 1805, d. (?) December 1833, ugift, forlist.

Lbnr. 42. Jacobine Henrikke Schram, f. 31. Oktober 1807, d. 20. Juli 1809.

Lbnr. 43. Hans Jochum Schram, f. 10. September 1809, d. 15. Januar 1824.