Et forfejlet liv

Et forfejlet Liv

AfEvald

Med

efterskrift af Eske

Mathiesen

Fornogle år siden, da jeg gjorde nogle Vandringer omkring i Jylland forat samleÆventyroggamle Viser, kom jegogsaaindietHusi Hodsager, hvor jeg foruden en gammel Aftægtsmand, der sang en Vise for mig, trafen yngre Kone hjemme, medens Manden var paa Arbejde. Denne Kone var detenFornøjelseatkomme tilattale med, ogdette finder jeg særlig Grund

til atsige, fordi det ikke sjælden varTilfældet, atjeg blev megetilde mod¬

tagen.Undertiden antogmanmig forenMormonpræst,til andre Tiderfor

enomstrejfende Kommissionær eller Handelsmand. Da Konenretfik fat i,

hvadjeg vilde, sagde hun, at hendes Fader, der boede i Vridsted, havde kunnet nogle gamle Viser, som hun varvis paa,jeg kunde bruge. Vel var han ikkenemattræffe, da han altidvar paaFarten,oghanvarej hellersaa

sjælden noget omtaagetaf Brændevinen, men hun mente dog, atjeg burde gjøre etForsøgmed ham. Tillige vidste hun, at enældre svenskfødt Kone,

der boede i Haderup og gik omkring fra Sted til andet som Spindekone,

ogsaa kunde en hel Del Viser, somvel var svenske, men dog nok værd at høre, da devaraf den gode gamle Slags. DaKoneni det hele havdeenikke ringe Begavelse og en hurtig Opfattelse, stolede jeg fuldstændigpaa hende

og rejste først til Haderup, dernæst til Vridsted. Ingen af Stederne blevjeg skuffet, menOmtalen af, hvad Udbytte jeg fik hos den svenske Kone, hører ikke herhen. Her viljeg blot holde mig tilJens Isaksen, og den nærmere

Anledning til,atjeg her vil skildre mit Møde [med] hamog fortælle, hvad jeg saadan har hørt om ham, er den, at han nu for nylig ^er død, og at et megetsørgeligt Levnetsløb daerafsluttet, som med alle sinestyggePletter dog har haft enkelte ædle Træk ved sig, siden den afdøde ikjendelig Grad

har kunnet lade sig tiltale af de gamle Visersog Salmers Skjønhed, og end

mere, da hansKonehang ved ham medstorHengivenhed.

Som Datterenhavde spaaetmig,varJensikke hjemme.Hanvar paaFat¬

tigvæsenets Regning indtinget hos en Familie i Tvevad, der kun havde

liden Besvær medham, undtagen^naarhanvarfuld. Jeg fiknuBeskedpaa, hvor han sandsynligvis var at træffe, og gik da. Endelig fik jeg fat paa

Manden, og dajeg havde fremsat mit Ærinde, begyndte han paastaaende

Fod_{at synge} udeni mindste Maadeatgjøre sig kostbar^ogudenatundsesig

for den fremmede Mand _og hans Familie, under hvis Tag han var. Med

storDygtighedsanghan,ogda jegvarretglad ved dethørteoggjærne vilde

have ham lidt bedre under Behandling, aftalte jeg ^en Tid at mødes med

ham i Hjemmet. DervarnogetsaasæregentvedMennesket,atjeg siden tit

har tænkt _paa hamog hervil forsøge atfremdrage hans Liv i etlille Over¬

blik, maaske andre til BelæringogAdvarsel.

Han varGaardmandssøn fra ByenMönstedog var fra sin Barndomble¬

ven megetforkjælet, ligesom ogHjemmet ikke^vardet bedste, daModeren

var noget forfalden, og han ikke sjælden i Smug hentede Brændevin til

hende. Tidlig fik han selv Smag derpaa og var, da han blev voxen Karl,

allerede meget forfalden. Forældrene fik ^nu et Parti bragt i Stand mellem

deres Søn _ogDatteren i Gaarden ved Dagbjerg Dos. Hun havde rigtig nok faaetet uægte Barn, men detmaatte dogansesforet heldigt Parti, da hans Rygte havde taget en Del Skade, ^og det ellers ikke vilde være nemt at faa

ham nogenlunde anstændig gift. Selve Bryllupsaftenen blev han svirende

og sangSpotteviser til Bruden, samtgav hende Skoser for Barnet. Det teg¬

nede altsaaikke tilatbliveenglædelig Fremtid, hun gik i Møde.

Nu fikde FædrenesGaard_ogsadved den enfire Aar,menUdskejelserne

blev stadig vildere, ^og da intet i Bedriften blevpasset ordentlig, maatte det nødvendigvisgaatilbage for ham. I Mønsted Kro, derlaatætved Gaarden,

sad han næsten bestandig med sine Svirebrødre, og Konen maatte altsaa tage sig af alt der hjemme, saa godt hun kunde. Pengene blev knappe for ham, ognaar Konen ikke kunde laane eller skaffetil ham, solgte han rask

vækSengeklæder, Korn ogandet af Penges Værd. Detvar dagjærne Kro¬

manden, dervar Kjøberen, og sandsynligvis betalte han det ikke for dyrt.

Værstvardet, atnaarhan kom fuldhjem, varhanogsaagal, blev ond mod Konen, forbød Folkene at fortsætte deres Arbejde, satte alting paa den

anden Ende _og afstedkom en sørgelig Forvirring i den Smule Orden, der

kundevære. Til sidst blev Gaardennarret fra ham forSpotpriser, naturlig¬

vis i Fuldskab. Kromanden kjøbte den til sin Søn, og nu maatteJens flytte

medsin Familiened ien Dal iDagbjerg Krat, hvor der^varetlille Vogter¬

hus ved^enKalkovn, som varbygget for kongelig Regning (1).

Men ikke længe kunde hanværeder. Saamaatte hantagetil Takke med

etStykkeafen Kostald iMønsted, ^{som saa}næstenikkevarskikket tilmen¬

neskelig Bolig. Familien voxede^-de havde ialt 7 Børn medhinanden-og han rørte dog ikke en Haand til Hjælp eller lod til i mindste Maade at huske_paa, at hanvarFamiliefaderogvarsattil atskaffe Husets Behovtil

24

Veje, tværtimod tog han det lidet, der en sjælden Gang kunde være i Huset, og fortærede det med sine Svirebrødre. Konen og Børnene led da meget ilde, ogdeternæsten overal Beskrivelse, hvad hun maatte døje for

aterhverve lidt Levnetsmidler, samtidig med athun fik det ene Barn efter

det andet. Ofte maatte hun løbe lange Veje bort fra de smaa, der græd i timevis, og da han ej en Gang sørgede for Ildebrændsel, frøs de om Vin¬

teren som Hunde i det kolde, utætte Hus. Mangen Gang maatte hun tørre Barnebleerne under sig i Sengen, for at de smaa kunde faa lidt tørt paa

Kroppen, og naardervarSnepaa, saa' man hende titgaa ogskrabe dentil

Side med deblodige Fingre foratplukke lidt LyngtilatlaveenSmule Mad

ved. Under saadanne Forholderdetejatundresover, atKuldeogSult kan betegnes som hendes og Børnenes daglige Brød. Tilmed behandlede Man¬

den hendestadig ligeraat, naarhan afogtil ensildig Aftenstundkom ding¬

lende hjem. Under alt dette kunde der dog være en særegen Tiltrækning

hos ham, naar han medgode Gaverog sin smukke Sangstemme foredrog

en gammel Vise. Alene Børnene kunde han ikke komme i noget Forhold til,og naarde hørte ham udenfor Vinduetsynge:

»Luk_opfor mig min lillebitte Mor

for dit røde rosensfarvede Blod!« (2)

krøb de hver ien KrogogrystedesomEspeløv.

Uagtet Konen søgte atholde Modetoppe,blev hun under saadanne For¬

hold tilsidst helt fortrykt, og endskjønt hun altid havde sagt, at hun vilde

blive sammen med Manden til Vorherre skilte dem ad eller løste _op for hende, nemlig naar en oganden slog paa,at hun skulde skille sig fra ham,

saablev Samlivethende dog stadigsværere. Ej enGang omNatten kunde

hun have den Ro, hun højlig tiltrængte efter Dagens haarde Slid og den

storeBesværmed de_mangesmaa; han baade sparkedeogslog hende, ogej

en Gangde højhellige Aftener kunde dervære Fred, uagtethun tit ogofte

bad ham nok saa mindelig derom. Hendeseneste TilflugtvarBøn til Vor¬

herreom at hjælpe sigogfrelse hende og Børnenegjennem alle Trængsler

tilHimmeriges Glæde.

Danu hendes Forstand under de_mangeLidelser til sidst blevnogetom- taaget, og hendes Helbred var fuldstændig nedbrudt, maatte hun endelig

bede sine Slægtninge om at tage sig afhende og de Børn, der endnu var

hjemme. DettevarManden megetimod, da han stadighavde haft Udbytte

af hendes Slid_ogegentlig blot havde hendeat takke for de Skillinger, han

havdetil atstille Tørsten med_ogholde SvirogSværmvedlige,hvorfor han ønskede hende lige til Helvede, da hun rejste. Den ældste Datter, netop hende, jeg varinde hos, ^var kommen til Hodsager^og bleven gift, og der

levede Moderen saa hos hende det sidste Aar af sit Liv. Hun havde altid haft et følsomt Hjerte, og siden hun var bleven gift og kjendt med Livets

Alvor, varhendes Syn paaaandelige Ting,naar manbetænker de Forhold,

hvorunder hunlevede, blevet ualmindelig klart.

Men nu var Hovedet blevet ødelagt, og dog havde Børnene den Glæde,

da hun laa _paasit Yderste, at hun fik sin Samling igjen, slog et Parklare Øjne op ogsagde medetmildt Blik mod Himlen: »Kjære Fader, hent mig

nusnart!«

Manden fortsatte imidlertid sit vilde Liv, saa vidt det var ham gjørligt.

Det kneb gjærne med at faa Penge til Brændevinen, men han undsaa sig heller ikkevedatfinde_paamegetlave Midler til attilfredsstille Lysten. Fra

Dørtil Dørgik han undertiden blot forattiggeenDram. NaardervarFor¬

samling et eller andet Sted, kunde man gjøre Regning paa at træffe Jens

Isaksen der, altid rede tilatagere Narforattjene lidt Brændevin. Saasang han Drikkeviser, Skjøgeviseroggudelige Sange alt imellem hinanden, ^saa sparkedeogskrabede han i Jordensom enHestforatvække Latter,saabis¬

sede han som enKo,brølteoggalede, saaholdt han Taler, især Brudetaler

ihumoristiskStil, hvortil hanvar enMesterogvedalle disse Produktioner

vandt hanBifald _ogblev godtset af de mere ungdommelige Lag i Samfun¬

det, for hvilke han vartilNar, men somdoggjærnegavhamrigelig Erstat¬

ningi Brændevin,^ogskete detensjælden Gang,atman varfor karrig imod ham, saakunde han ikke dy sig forathøde (3) ad Tilhørerne med sin Kjæp eller skamskjænde dem med Spottegloser, hvilket han ligeledes var en Mesteri. Hanvarsaaledes _{paa samme} Tid baadefrygtet^ogtil ^en vis Grad velsét, hvorhan kom. Mærkeligt nok kunde han flere af de gamle Salmer i Kingos Salmebog uden ad og sang dem med en særegen Følelse. Saaledes

sanghan:

»Vemig, atjeg^saamangelund,« (4)

og»Ettrofast Hjerte, ^oHerreMin« (5).

Da han til sidst ikke længere kundebjærge sig selv, kom han paa Fattig¬

væsenetogblevpaa SognetsRegning lejet indved andreFamilier. Til sidst

blev han førtoverpaaden nylig kjøbte Fattiggaard i Dagbjærgogdøde der

snart efter. Det tvungne Liv paa etsadant Sted var ham naturligvis altfor meget imod, og han kunde jo ikke ret skjønne paaalle de Goder, han der

nød.

Det her skildrede er ikke enestaaende, og i dette Levnetsløb er dervist

intetnyt, intet, som man ikke kan faa at se lige saa greltog afskrækkende

mangeandre Stederogimangeflere Familieliv, menda jegsomsagtkomi

nærmere Berørelse med ham, og da jeg syntes, dervarnoget særegent rø¬

rende i HustruensHengivenhed, har jegprøvetpaaatopskrive lidt af, hvad jeg har hørt om ham. Dererintet Spørgsmaal omat rige Evner i ham gik

aldeles tilGrunde,fordi han havde faaetenelendig Opdragelse.

Af Jens Isaksens Visererén trykt i min Bog »Gamle Jyske Folkeviser«

26

som No 71 (6). En anden afmeget nyere Oprindelse, der ^synes at staa i

Strid med hans heleLiv, skal jeg her anføreetPar Versaf:

MinHjærtens allerdejligste!

Hvi_sørgerdusaa saare,

detgjør mig ondt,atjegmaa se, min Glut hun fælder Taare.

Elsk from-tralidera-din Blomm-fallaldera!

Om tusenderforlanger dig

til Brud_ogÆgtemage;

minVen,hvad kan det skademig,

naardu dem ikketager!

Pas_paa-tralidera-faststaa-fallaldera! (7).

Noter:

1 Om kalkminerneshistorie_ogforhold,seFinnH. Lauridsen: DetKongelige dan¬

skeLandhusholdningsselskabogKalkværkerne i DagbjergogMønsted. FraViborg

Amt 1953, 88-120. 2 Rimet forekommer i eventyr af AT-typen 440, »Frø¬

kongen«. 3 Betyder »true ad«. 4 Af Joh. Heermann. (EfterJoh. Tauler). Se O. E. Thuner: Dansk Salme-Leksikon 1930, nr. 647. 5 Muligvis af Sthen. Se O. E. Thuner: Dansk Salme-Leksikon 1930,nr. 132. 6 Jyske Folkeminder IInr.

71,»Varulven«. Tang Kristensen skriver i MinderogOplevelserII,side 207: »Han (JensIsaksen)var ensølle Fyratse paa, menkundealligevelsynge, oghanvar ogsaa stragsvillig, dahan havde faaet sig en Dram til Oplivelse, Konen i Gaarden gav ham den. DenførsteVise, hansang, varmegetsmuk. Detvardenom»Varulven«,

ogdet varden bedste.« 7 Detsidste vers afsangen lyder: »Hvad kunne detvel hjælpe mig /atfå så rigenkvinde, / når kærlighedenertil dig,/mindejligsteven¬

inde. /Nej så, trallidera, / hej så, falalderara.« Citeret efter Thorkild Knudsen og NilsSchørring: Folkevisen i Danmark, 1960ff., 7, ^nr.99,»Kærlighedsforsikring«.

DeternetopJensIsaksens version,derbruges.

Efterskrift

EvaldTang Kristensens artikel »Etforfejlet Liv«, somher udgivesfor før¬

ste gang, eret 11-siders håndskrevet manuskript i kvartformat, der befinder sig i Dansk Folkemindesamlings arkiv under accessionsnummeret DFS

1929/138 IV. Tang Kristensen omtaler manuskriptet i sine erindringer, Minder_ogOplevelserII, side 207: »Hans (Jens Isaksens)Liv, saadan ^som

Sønnen fortalte mig det, har jeg kortelig skildret i »Et forfejlet Liv«, der

endnu ikke ertrykt.« Det er i 1875, at Tang Kristensen besøger Isaksen;

dateringen af manuskripteteruvis, menformentlig omkring 1880.

IJyskeFolkeminder XI, side 341-342, skriver Tang Kristensen^omIsak¬

sen: »En uhyggelig Modsætning til denne Kvinde (Kristine Marie Kri- stensdatter) varJensIsaksen i Tvevad, Vridsted. Ogsaa han boede ^{paa en} meget sangfattig Egn, og de Viser, jeg ellers har optegnet der, er alle af

nyere Støbning, om end nogle af demerægte Folkeviser. Jeg hari sin Tid optegnetdenne MandsLevnetsløb, kortelig fortalt, underTitelen: »Etfor¬

fejlet Liv«. Han havde drukket altop, mishandlet Kone ogBørnoggiknu som et sølle Skrog og blev tinget paa Kost af Sogneraadet hos de Lavest¬

bydende. HansFamilie havde fristet det elendigste Liv, mens han blotspe¬

kulerede _paaat faaen Skilling til Brændevin. Ogsaa for mig sang han kun

for at faa et Par Skilling at drikke op. Et underlig bevægeligt Menneske

maa han for Resten have været, fuld af de mest vegsiende Stemninger.

Gamle Viser, Salmer og elendige Gadeviser sang han imellem hinanden

med lige Andagt og med samme dybe Rørelse eller overstrømmende Glæde. Saare vanskelig^varhan at træffe, da han idelig strejfede ^om forat faa^enTaaratvæde Ganen med.«

JensIsaksens viser harTangKristensen udgivet i Jyske Folkeminderogi

100danske Skæmteviser. DatterenAne Jensdatter har til TangKristensen meddelt »Lovmand _og Tord«, udgivet i Danmarks gamle Folkeviser, nr.

387i. SønnenIsakJensenshistorierertrykt iJyske Folkeminder.

Når man læser T_ang Kristensens mindre arbejder, især hans portrætartik¬

ler, erdetsom atsidde medbreve i hånden. Så levendeerstilen, sådygtigt

har han med sin hurtige pen kunnet omsætte talesprogets karakteristiske bevægelighed i skrift.Derfor indtager de mindre arbejder, førstogfremmest levnedsbeskrivelserne, en særstilling i Tang Kristensens forfatterskab, her

sidder man til bords med skribenten, når han fortæller om sit yndlings¬

emne: Demennesker,somkunne den gamlepoesi, eller dem,som var sær¬

linge,ogi hvemTangKristensen kunnesenogetpoetisk ellersærlig karak¬

teristisk.

Enhedstonen i de småarbejder havde Tang Kristensenvanskeligt vedat overføre til større arbejder; han skrev i grunden kun få sådanne, og det

største af dem, erindringsværket Minder og Oplevelser, får sin særlige

karakter ved atværeetsammensurium af stilarter_ogtonefald, baseret ^som

detmesterpågamlebreve ogdagbøgerne. Dogmærkerman hans kantede

temperament i hvad, han end skriver. Enkelte stykker herfra er lysende erindringskunst, de skiller sig ud og peger igen på, at Tang Kristensen er bedstatlæse i detlille format.

Hanstræbte ikke efter atværeakademisk skribent. Han ville skrive i »et

godt flydende og folkeligt Sprog, fri for opstyltede Talemaader og mange fremmede ord.« (Citat fra »Beskjæftigelse i Vinteraftener«. Viborg Stifts

28

Folkebladnr. 30, 6. november 1877). Disse ord er møntede på folkelige

skribenter ialmindelighed, menkan gældesomselvkarakteristik.

I stykket om Jens Isaksen er tonen slået an fra begyndelsen med titlen

»Etforfejlet Liv«. Tang Kristensen tilslutter sig den øjensynligtalmindelige

dom over manden _og skriver sin artikel med moralskpegefinger, ligefrem opbyggeligt. Når han i det heletaget vælgeratskriveom »sådan én«, skyl¬

des det, at Isaksen kunne flere af de sange, Tang Kristensen jagtede, og kunne dem godt. Det giver ham en særlig værdi i Tang Kristensens øjne.

Vedat sammenstille den kønne poesi med beretningen om Isaksens uhel¬

dige livsførelseog især hansvanrøgt af kone ogbørn, opnås virkningsfulde modsætninger, somfortælleren Tang Kristensen bestemt ikke lader gå fra sig. Han lader f. eks. børnene krybesammen ogrystesomespeløv af skræk,

når faderen kommer fuld hjem, syngende det bønlige rim fraeventyretom

Frøkongen. Her er den kulturhistoriske skribent Tang Kristensen ved at skifte ham for at blive digter. En Johannes V. Jensensk Himmerlands-

historieligger i svøb.

Idag vækkeren skildringsom denneomJensIsaksenmåske særlig inter¬

essepå grund af de glimt ind tilenbarsk social virkelighed, dengiver. Men

detvarikke TangKristensens hensigtatskrive ensocial skildring ivorfor¬

stand. Anledningen til, at Tang Kristensen beskæftigede sig med manden,

var poesien, ikke hans sociale omstændigheder. Den, der i det hele taget lederefteren indignerettone i Tang Kristensens forfatterskab til fordel for

de fattige, leder forgæves. Han bliver intetsteds de fattiges politiske fortaler

ogbetragter sjældent fattigdommensårsager,^mennok densvirkninger, især

forpoesiens vedkommende,ogdapå den måde, atdeterhos defattige han

finderpoesienmestlevende. Detskyldes efter Tang Kristensens mening,at de fattige har stået udenfor udviklingen og derfor ikke, som gårdmands- standen, hvor Tang Kristensen ikke henter ^mange folkeminder afværdi,

har erstattet sansen for folkepoesiens rigdom med ^en moderne, materiali¬

stiskholdning. Tang Kristensen driver det dog aldrig tilatidyllisere fattig¬

dommen. Tværtimod beskriver han defattige meddeleres leveforhold med

en nøgtern anskuelighed, der gør det klart, hvor fattigt og hvor elendigt

mangemennesker levede dengang.

Læseren skal være opmærksom på Tang Kristensens brug afyndlings-

ordet»poesi«, som ercentralt i forfatterskabet. Delsmente han medpoesi folkedigtningen, men på ægte romantisk vis mente han også noget mere

dermed, noget oprindeligt, noget med »livspoesi«. I artiklen Visesangere

ogEventyrfortællere iJylland (1898) taler han om »Dengamle Trohjertig¬

hed forenet med ægte Barnlighed. ^. .« Måske er dette kernen i Tang Kri¬

stensens opfattelse af poesien og afstorbetydning, når han bedømmer et menneskesværdi.

At han især, som romantikerne, fandt denne »poesi« ved at se tilbage,

skabte hos ham en dyb skepsis overfor »udviklingen« ^og dens politiske kampe. Det kommer pudsigt frem i disse ord^omsamarbejdet med fotograf

P. Olsen i forbindelse med billedbogen Gamle Kildevæld (1927): »Jeg (Evald Tang Kristensen) kunde i det hele ^taget ikke have faaet en bedre Følgesvend. Vi gikog snakkede med hinanden om alle Haande, ogvi var ikke altidenige, da han ^{var en} hel Del socialistisk anlagt, men havde dog

Sands forPoesien, ogvi kom da i det hele godt ud af det«^... (.Minderog

Oplevelser IV, side 74).

Eske K. Mathiesen-

Summary

The articleby Evald Tang Kristensen, 'ALifeMis-spent',wasprobablywrittenaround1880, but isprinted herefor the first time fromamanuscript in The Danish Folklore Archives. It is

aroughoutline of the life of Jens Isaksen from Tvevad, Vridsted, whowas oneof TangKri-

stensen'sbestsourcesfor ballads. Thelifeof Jens Isaksenisthestoryof his alcoholism andof

his grossneglect of his familysetagainst hisraretalentsas asinger of ballads. Itwasthe latter that madeTangKristensen take in interest in Isaksen, and in additionwe arepresented witha socialpicture. And it isavividaccount in Tang Kristensen'sstraightforwardmanneratits

best.

30