Fra »Chinatown« til »Villa Frida« : villakvarterer i Aabenraa 1874-1914

Fra »Chinatown«til »Villa Frida«

VillakvartereriAabenraa 1874-1914

Af Peter Dragsbo

Villaen^- etnyt

element i bymiljøet

Villaen havde som nyt element i vore byers miljø efter 1850 flere forudsæt¬

ninger:

I tiden efter 1850opstod der for det første nyebefolkningsgrupperi byerne:

en middelstand af embedsmænd _og intellektuelle, der enten kunne adskille boligenogarbejdet eller kombinere begge dele ienafstand fra de ældrebydele,

- og somsamtidig havde råd til atlade sig bygge huse.

Netoplavere embedsmænd^ogkunstnere spillede enstorrolle ved dannelsen

af deførste skandinaviske villakvarterer.Om »Villastaden«(1875) iStockholm siges således, at »bygherrerne ^var blandt den intellektuelle elite«, mens der

var en»fuldstændig mangel på aristokratiogfinansborgerskab« (1). Ligeledes

befolkedes »Homansbyen« (1850'eme) i Oslo ikke mindst af universitetsfolk

ogembedsmænd i dennyenorskestat.Også i de første villakvarterer i Køben¬

havn: Rosenvænget (1858-62 ff.) ogFrederiksberg (1852 ff.) var malere, for¬

fatteresammenmed embedsmænd blandt deførste, der byggede (2).

Fordet andet skete der^-parallelt med kapitalismens gennembrud efter 1850

- enbegyndende opløsning af storhusholdene hos det erhvervsdrivende borger¬

skab, samtidig med, at det højere borgerskab gav slip på elementet af selv¬

husholdning til fordel for ren konsumtionshusholdning. Herved blev det mu¬

ligt at adskille bolig ^ogarbejde, ^og derved »kom boligfunktionen tilat virke

som enselvstændig miljøskabende faktor« (3).

Detvardenneudvikling,derbevirkede købmandsgårdenes opløsning i lejlig¬

heder ogbutikker, udviklingenafrenearbejdsbygninger i det industrielle miljø

samtudviklingen afreneboligkvarterermedudlejningsejendommeog-villaer.

Alleredeomkring 1860varder blandt de Frederiksberg'ske villaejere^endel

grosserere ogforretningsfolk,^-ogdennegruppeblevstadig^meredominerende

i dedanske villakvarterer henimod 1914 (4).

Landsted_og

villa

Villaen defineretsomenrammeom en renkonsumptionshusholdning (5)ervig¬

tigatholde sig for øje, når forskellen mellem landstedogvilla skal behandles.

Landstedet, dervarde større byborgeres kombination af landbrug til egen

forsyningogsommerbeboelse,varisær blevet udbredtmed den voksendenatur¬

følelse _og interesse for landlivet, der var fulgt med romantikken i kunst og havekultur efter 1800.

I landstedernes fysiske miljø indgik såvel elementer fra de mindre herre- gårdsanlæg: en ofte formel plan med barokke aner, som elementer fra den

romantiske haves småhuse _og pavilloner: kontakten med naturen, stråtage, søjlerogandre understregninger af det landligtidylliske(6).

I denne tradition indtrådte villaerne. Selve ordet »villa« varjotagetfra det

italienske ord for »landsted«. Men også ved selve lokaliseringen af villaerne

vardersomregelenlige linje fra landstedsområde til villakvarter. Årsagerne til

dette kunneligge såvel ienlokal tradition for fritidsliv med udflugterogprome¬

nadersomibegge husformers tilknytning til specielt naturskønne områder (7).

Hvor landstedernevaranlægmed flere funktioner,varvillaen førstogfrem¬

mestenbolig. Dette vistesig f. eks. i de første Frederiksberg'ske villaer ved, at villaernes planløsninger fik et præg af uformel funktionalisme: Beboelserne

blevenslags lejligheder med køkkenerne placeret isammeetagesomde øvrige

rum. Samtidig blev rummenesindbyrdes orden^mere fri: Man kunne begynde

attagehensyn til begreber^somfor- ogbaghave, solvendthed ogevt. udsigt,-

omend det varede længe, inden villaernes planer blev helt uafhængige af

»facade« _og»gårdsplads« (8).

KaptajnsgårdiStollig, Løjt S. Ca. 1850-60.

Villaens

symbolværdi

I villaernes udformninger kom flere forskellige vurderinger og kulturstrøm¬

ninger til atmødes.

Den romantiske tradition levede ihøj grad videre ivillaen. Drømmenomet enkelt _og landligt liv udtryktes efter 1850 især i schweizerstilen, som kom til

atpræge såvel Tysklandsom hele Norden. Med deres verandaer ogudskårne

træværk skulle schweizervillaerneligge idyllisk tilbagetrukket i detgrønne.

Men også inspirationen fra den egentlige italienske »villa«, som gennem arkitekten J. D. Herholdt kom tilatprægeFrederiksbergs ældste villaer, skulle udtrykke glæden vedetlandligt liv langt fra byen (9).

I København blevRosenvængetsvillakvarter således udstykketmed det for¬

mål_{»at gavne}dem, dersættePriispaa enlandlig Bopælmed Have i Nærheden

af Staden_ogStranden« ogatskaffe sådanne»etfredeligt,hyggeligtogfrit be¬

liggende Opholdssted« (10). Og villaforstaden Djursholm i Stockholm anlagdes

medmottoet: »Sommarnöjeåret runt!« (11).

Villaen somsymbol på det landligt enkle liv blev i høj grad brugt af kunst¬

nere og arkitekter. De knyttede til villaerne et præg af fremskridtsvenlighed,

opgør med traditioner og reaktion mod storbylivet. Denne »selvfølelse« om¬

kring villaen bevirkede efterhånden, at villaen som miljøelement i højere og

højere grad fik et selvstændigt liv med egneformer og traditioner (12).

Men med det voksende antal erhvervsaktive borgere med selskabelige for¬

pligtelser i villakvartererne kom også et stigendekrav til villaerne om monu¬

mentalitet _og repræsentativitet. Til at tilfredsstille dette var en udformning

hentet fra de store, engelske, nygotiske landhuse velegnet, men også renais- sancepalæer ^og danske herregårde kunne bruges ^som forbilleder. Sådanne

villaer blev allerede omkring 1860 bygget ved København, Göteborgogandre

storebyer.

De treelementer: landlig idyl, originalitet og repræsentativitet kom i stadig vekselvirkning tilatpræge vorevillakvarterer efter 1850.

Hvor hovedvægten lagdes, kom til at afhænge af, hvem der lokalt skabte

villakvartererne_og hvornår- afhængig af deenkelte byers sociale ogøkono¬

miskeudvikling.

Dette skal i det følgende vises ved eksempler fra Aabenraas villakvarterer

1870-1914 (13).

»Chinatown«

I Aabenraa fandtes der ikke en egentlig landstedstradition. Derimod var det

fragammel tid sædvane,atkaptajnerne, når de havde tjent ^enformue ibyens

store skibsfart, i^entidligalder vendte tilbage tilegnenog satteden opsparede

kapital i jord, - først og fremmest

i gårde på Løjt Land, hvorfra

af

kaptajnernestammede.

Omkring 1860-70 var landsbyen Stollig

nordøst for Aabenraa således

trum for et byggeri af kaptajnsgårde. En af

disse fik det rammende

»Ankergrund« (14). Men i 1874-75 byggede"tre

kaptajner, der alle havde

sejlet på Kinakysten, hver deres hus ved Nørre

Chaussée, den nordlige ind¬

kørsel til Aabenraa. Stedet kom i folkemunde til at hedde »Chinatown«, og det hedder det endnu.

IndflytningentilAabenraabetød

ikke

forandring i kaptajnernes kul¬

turelleprofil.OgsåpåLøjt Land havdede

udgjort

med vurderinger

oglivsstil tilfællesmed Aabenraas borgerskab-

udtrykt ved kaptajnsgårdenes

urbane boligkultur. Detnye var, atselvhusholdningen

blev opgivet,

hus¬

standene komtilatbestå afblotkernefamilie ogpersonlige

tjenestefolk.

Funktionelt kan man altså betegne »Chinatown« som et villakvarter.

Men

husenes udformning var endnu ikke forskellig fra

kaptajnsgårdene: Det

rene gårdstuehuse, liggende

tilbagetrukket med indkørsel

gårdsplads. Dog

varder afbygningerudoverstuehusetkunen

beskeden sidelænge med brænde¬

hus ogkørestald.

Også i husenesplacering ses enafstand til

bylivet.

»Chinatown« kan på

engangbetragtessom enudløber af^en lokal

landgårdstradition

på

villakvarterernei byen. Efter husenes navne at dømme

har beboerne måske

heller ikke selv opfattet dem som »villaer«: »Haus

Ahrenkiel«, »Haus Ca¬

iender«osv.

Atkaptajnerneophørtemed attrække sig tilbage

til landgårde, kan måske

forklares ved denstigendeansættelsesomfunktionærer

med pension, der fulgte

medsøfartenslangsommeovergangtilkapitalistisk

storrederivirksomhed

for

Bremen.

Haderslevvej50, matr.nr.147,setfra gaden. Dennordligste ejendom i»China■

town«, opført 1874-75.

Schweizervillaerne 1880-1900

Som landstedernesplacering ofte bestemte, hvor villaerne senereblev bygget,

blevogså »Chinatown« kernen iAabenraas fremvoksendevillakvarter i årene

1880-1895.

I denneperiode var det næsten udelukkende folk ude af erhverv, der byg¬

gede langs Nørre Chaussée.Endnu i 1900 boede der ifølgefolketællingen kun én, der drev virksomhed inde i byen, de øvrige^var rentier'er, fhv. kaptajner

samtlærere_ogembedsmænd.

Da »Chinatown«s gårdstuehuse efter 1880 blev forladt til fordel for mere

selvstændige villaformer, valgteman en villastil, der passede tildet borgerlige

otium: Schweizerstilen.

Villaerne fik^{nu en}kompakt, rektangulær form med ^engavlside^somhoved¬

facade mod vejen og forhaven. Tagene blev lave og udhængende, støttet af kunstfærdigt udskårne vindskederogtremmeværk i gavltrekanten.

Gavlfacaderne, der oftestfulgteetfast skema,varomkring 1880pudsedeog

forsynede meden spinkel senklassicistisk dekoration. Men omkring 1885 gik bygmestrene overtilatbenytte blank gulstensmur med mønstermuringi røde

sten og gesimser i formsten. Denne udformning var en følge af en stigende

interesse fornordtysk gotik,menhelhedsprægetvarstadig schweizerstilens.

Grundene var- ligesom i »Chinatown«^- meget dybe- ettræk, som også

kangenfindes i de tidlige Frederiksberg'ske villagrunde (15) - og var derfor tydeligt delt ienpryd-forhaveog ennytte-baghave.

Selve planløsningen i villaerne var yderst enkel: Mod vejen og forhaven

to stuerogmod

gården/baghaven soveværelser

køkken. Derudover

der

i 2. etage pige-kammer og ofte kamre for børnene, thi også ^mange rentier'er

ogkaptajner trak sig så tidligt tilbage fraaktivt arbejde, at de endnu havde hjemmeboende børn, jfr. kortet p. 19. Endelig ^var der ofte et lille sidehus

medkulrum, spisekammer,hønsehusogtørvehusm. m.

Haderslevvej17.Facadeogstueplan1890. Eksempelpå^enaf de tidlige schwei¬

zervillaer, bygget for kaptajn Ullerup. Rammen om hans otium skulle være enkel_ogupretentiøs. (Bygningstegning, Aabenraarådhus).

Årsagen til, at schweizerstilen blev så udbredt i Aabenraa efter 1864, må

søgesi flere faktorer:

Jeg har alleredenævnt, at netop denne stil symboliserede den landligeidyl

og den fredfyldte tilbagetrukkenhed - og derfor passede til en befolknings¬

gruppeude af erhverv.

Endvidere var schweizerstilen allerede før 1880 kendt på stedet, idet for¬

lystelsesstedet»Schweiz«omkring 1860varblevet bygget ienkløft ved Nørre

Chaussée. I dennebygning med sit udskårne træværk, træbalkon^ognygotiske

vinduer kan villaerne udmærket havesøgt deresforbillede (15). Ydermere gik schweizerhustypens fremhævelse af gavlen somfacade udmærket i spand med

de ældrebyggetraditioner i Nordslesvig.

Endnu engrund til schweizerhusenes hyppighed kunne man søgei påvirk¬

ninger sydfra efter 1864, formidlet af bygningshåndværkere, der havde rejst

ellervar uddannede iTyskland. I hvert fald kom der en række andre specielt nordtyske træk i byggeriet efter ca. 1880: de høje trempler, det mønstrede

murværk_ogde T-postede vinduesformer.

Detvarogså i schweizervillaernes tid, at den romantiske hus-navngivnings- tradition, der sidenca. 1800havdeværetbrugt pålandgårde ^og udflugtssteder omkring Aabenraa, nåede ind i bykvartererne. Der kom villaersom»Skønhøj«,

»Sans-souci« m.fl., og enlille vej fik navnet»Freudenthal«.

Haderslevvej 23, opført 1896 af bygmester C. Iversen. Schweizervilla med asymmetrisk placeret kvist. Som den ligger på billedet omgivet af grønt og halvtskjult bagetblomstrende kastanietræ, viserden påstorartetvisschweizer¬

villaensmiljø.

Den

repræsentative villa 1900-1914

Iårene efter 1890 fikendel af villaerne i nygotikog Schweizerstilen udform¬

ning, der lå lidt nærmere byhusene: Villaerne fik langsiden til gaden ^{og en} asymmetrisk placeret kvist, samtidig medatde rykkedenærmeregaderne.

Detvar dog først i årene efter 1899, der skete envirkelig ændring i Aaben¬

raasvilla-miljø. Ved denne tid begyndtestørregrupperaf borgerei den aktive

alder atbosætte sig i villaer: I førsteomgang var det især statsembedsmænd,

men snart kom også handlende og virksomhedsejere ud fra bykernen. Disse

gruppers krav på repræsentative omgivelser havde indtil 1890'erne kunnet

imødekommes af dengamle bydels borgerhuse. Nu blev kravet flyttetoverpå villaerne, og disses arkitektoniske formsprog måtte skrives med større bog¬

staver.

Et afgørendeskridt henimod^{en mere}repræsentativ villaform blevtaget, da bygmester Peter Callesen i 1899 opførte villaen Haderslevvej 3 (nedrevet ca.

1970 afen uforstandig eftertid) for den hovedrige kaptajn Schiitt.

Schiitts villa fik _mange træk fra schweizerstilen: Udskåret træværk og ud¬

hængendetage,menhelt ^{ny var}den frie komposition med indgang i ^enloggia

foranetbarokttårn, samtbådeveranda ogkarnap mod forhaven.

Haderslevvej3.Stueplan 1900.1 denrepræsentative ^vi>, villaerderbåde »havesi

heden ^- _og i kælderen ning, Aabenraarådhus).

villaerderbåde »havestue«og»sal« til selskabelig- ,p, :■ ^ 'S efiCiLt heden ^- _og i kælderen »vinkælder«. (Bygningsteg- L's .:! ~

i";Ju&Mb "_aum- /?'.^Xd>

<X£m

RKPfH!^ ^;i J iitdi fi iHir; iW

il i:

llii WAl

:! i* :• :! I

i!

\/ i1 fri'

ii

i ii pip

,

,^115 ^{i! |i} 1;

*"i: i

! tyriyktuii

i^Qoxtuutcjx'i;

i!

*i: !! iirir '

Kaptajn Schutts villa, »Haus Ahrensberg«, Haderslevvej 3, opført 1899-1900 af bygmesterPeter Callesen. Detmest udprægede»slot« blandt de tidlige re¬

præsentativevillaer i Aabenraa.

Dennevillatype, »det lille slot«, kenderman bl.a. fraHvidøre ved Køben¬

havn. Den har, ifølge Gregor Paulsson, især engelske aner (16), formentlig formidlettil Aabenraa viaHamburg.

Få år efter skiftede villaernesinspiration. Dels opførtesder i årene 1895-1910

en lang række store administrationsbygninger i Aabenraa af den preussiske stat, og dels beskæftigede de ledende tyske arkitekter sig ikke mindst med at finde nye ogoriginale former for »diegrosseVilla«.

Fra administrationsbygningerne fik borgervillaerne statsarkitekt Jablonow-

skis nationalromantiske borg-stil, mens arkitektpåvirkningen bevirkede, at

manprøvedeatbehandle villaernesom enfri blok med en»organisk« form.

Resultatet blev enmeget udbredt og letgenkendelig nordslesvigsk villatype

med_mangekarnapperog kviste, store ogsmå tagflader med stejl rejsningog små valme. Murfladerne blevigen pudsede eller udført i bindingsværk isydtysk stil,menstagbeklædningen^-der sidenca. 1875havde haft skiferellertjærepap

somfremherskende materiale^-nuskiftede tilfalstagsten af tegl.

VillaenHaderslevvej 13 A, opførtca. 1903 af bygmester OttomarLangschwa-

ger. Villaen viser tydeligt, hvorledes villaerne nu havde fået en helt fri form,

hersom enromantiskborg.

Dissemegetrepræsentative villaer kom for eftertidentilatstå^som udpræget

»tyske«, ogmange af dem vardaogså opført af bygmesteren Ottomar Lang- schwager, dervarkendt for atvære tysksindet, og som stod ^som entreprenør for deoffentligebygninger, somvillaernekom tilatligne. Fordemangevilla- byggende embedsmænd betød det i virkeligheden, at bolig ^og arbejdssted fik

enudformning med sammestilkarakter-og samme ideologiske indhold.

Mange af de store repræsentative villaer blev nu opført spredt i detnatur¬

skønne landskabomkring Aabenraa. Til disse villaervalgtesnavneilandsteds- traditionen, romantiskesom: »Fernsicht«,»Waldeck« og»Villa Frida«,andre

med et lokalt stednavn: »Nørre Blegen«, »Villa Sandet«, »Lindberg«, »Haus Ahrensberg« ellereteksotisk: »Laimun«.

Mensamtidig sketepå andre strøgenmiljømæssig tilnærmelsemellem villa

ogbyejendom. Ved Forstalle f. eks. blev de repræsentative villaer bygget nær

gadelinien, oghermed fik haverne enmeget underordnet betydningi miljøet:

Deblev til enlilleprivat plet foran haveverandaen på husetsbagsideomgivet

af nøgterne frugttræer o.1. Samtidig spores en usikkerhed med hensyn til,

hvilkenvej villaerne skulle »vende«: I en villa fra 1909 blev de fine rumlagt

mod gaden - som i de tidlige Schweizervillaer - mens der mod haven blev lagtkøkken ogsoveværelse. Men fra soveværelset blev der udgangtilen syd¬

vendtveranda, hvortil manmestgikopfrahaven. Sådannevillaer havdealtså

endnu ikke fået den rendyrkede villas helt frie forhold til omgivelserne og

grunden.

Denneblanding af villa-oggadehustræk i de borgerlige villakvartererunder¬

stregedes af, at der efter 1895 begyndte at optræde udlejningsejendomme for

de stadigt voksende lavborgerlige grupper i disse kvarterer. Nogle af byens

første_nyeudlejningsejendomme byggedes således 1896-98 i det nordlige villa¬

kvarter-ved Nørre Chaussée. Disse huse blevtydeligvis tilpasset de omkring¬

liggende schweizervillaer: Det blev fritliggende gavlvendte huse i 2-3 etager med lavtudhængendetag, udskåret træværkog gul-rødt mønstermurværk. En af dem fik ogsådet typiske villanavn »Friedensheim«, men samtiden så mere

på formenogkaldte husene for »Kommoderne«.

Forstalle 19-23. Repræsentative villaer og etagehuse opført 1906-09. Stilen

stærkt påvirket af det tysk-nationalromantiske officielle byggeri. Husene er

gode eksempler på den kombination af villa og byhus, der skete i disse år, -

den forreste ejendom er et etagehus med 3 lejemål, de to bageste huse ^var enfamilieshuse.

Haderslevvej 20. Facadetegning 1898. Borgerligudlejningsejendom med 4 leje¬

mål, - men camoufleret som en schweizervilla. (Bygningstegning, Aabenraa rådhus).

Det første »Kommodehus«, »Friedensheim«, Haderslevvej 11 (nu nedrevet).

Opført 1894 af bygmesterPeterCallesen. Allede typiske træk ved schweizer¬

villaernegenkendes også her.

At det var udlejningsejendomme kunne bl.^{a. ses} på, at etagerne ikke var

differentierede, lejlighederne var ensmed 3 værelser, køkken ogpigekammer.

»Kommodehusene« var de første eksempler i Aabenraa på, at villaformen virkede tilbage på etagebyggeriet. Dette skete i stigende omfang i defølgende

år. Selv store udlejningsejendomme blev »camoufleret« som villaer: Fritlig¬

gende,medvalmgavle, karnapper, kvisteogforhaver. Dervaropståetet have¬

boligkvartermedsammensmeltning af elementerfravillaog etagehus.

Villabyen Aabenraa

På denne tid blevmanyderligere i bystyret bevidst^omAabenraassmukkeom¬

givelserogpræg af villaby. Detteskete i de sammeår, hvor fritidslivet ilangt højere grad end tidligere blev vendt mod skov og strand. Aabenraa blev til

»Ostseebad Apenrade« (17), og naturfredningstanken og idrætsbevægelserne kom til _egnen. Den nye naturfølelse gik hånd i hånd med ^en arkitektonisk reaktion modstilefterligningerneognationalromantikkentilfordelforensøgen mod detenkle, moden byggestil, der havde rod i det traditionelle lokalebyg¬

geri før 1850.

Dennebevægelsespores i villabyggeriethenimod 1914, hvor villaerne bliver

merelandlige og upretentiøse, samtidigmedat de igen trækkersig tilbage på grundenoggemmersig i detgrønne.

Det er på denne baggrund, man skal se de byplanbestemmelser, der kom

1911 mod »vild«bebyggelseforatsikre førstogfremmestdennordlige bydels karakter afvillakvarter.

SkitseafForstalle-kvarteret^ca. 1914. Som det_{ses, er}det sværtuden videreat skelne mellemudlejningsejendommeogvillaer. Derimodkanmanseforskellen mellem de ældre gavlvendte schweizerhuse _og deyngre mere frit udformede huse./denforreste husrække^sesto tårnprydede etagehusesamtden 1906op¬

førte »Ober- und Realschule«.

På dette tidspunktkunne bystyret skrive: »Diegesamte Bauart hat sich in

der StadtdurchwegzuihremVorteil geändert und ist bemiiht, den Anforderun-

gen der heimatlichen Baukunst nach Möglichkeit gerecht zu werden, manche Ausnahmenbestätigen auch hier die Regel« (18).

Det, der imidlertid i højeste grad sikrede bystyrets ønske om »Villabyen Aabenraa«, var selve byens sociale struktur, der bevirkede, at markedet for udlejningslejlighedervarretlille lige til 1920,og somhelt hindrede medlemmer

afarbejderklassen iatkøbe^-endsige bygge-egnehuse.

Linde Alle iHaderslev, bebygget ca. 1904-10. Til venstresestreflerfamilies- huse,udformetsomvillaer idisseårsblanding af jugendstilognationalromantik.

Villaerne^som lediden sociale kvarterdannelse

Indtil 1910 havde villakvarterernes opbygning ikke fulgt nogen privat eller offentlig planlægning. Arealerne langs Nørre Chaussée var fra gammel tid opdelt i en stor mængde »løkker« (jordstykker hegnet med levende hegn),

hvorbebyggelsen fandt sted vedetsuccessivt frasalg af enkeltgrunde fraældre landejendomme i området. Også villakvarteret ved Forstalle opstod vedenkelt¬

salg af grunde over ca. 10år.

En egentlig privat planlægning fandt kun sted i et begrænset kvarter ved

Forstalle medudlejningsejendomme. Her skete der til gengældenmegetbevidst

social differentiering i husrækker for højborgerskab, lavborgerskab og arbej¬

derklasse(19).

Imidlertid blev villakvarterernealligevelettydeligt afgrænset element i byens

kvarterdannelse. Det stadige byggeri af villaer i byens nordlige udkant mod¬

svaredes afen samtidig dannelse af et stadig mere homogent arbejderkvarter

ibyens sydvestlige dele. Denne radiære kvarterudvikling gjorde,atNordogSyd

i byen blev to forskellige verdener, og det bevirkede formentlig også, at de industrier, der i årene 1880-90 byggedes ved Nørre Chaussée, ikke blev om¬

givet afnogenform forarbejderkvarter.

KILDE: FDUCETÆLUWQ 1921 K'LDC: FOLKeTÄLUKXn 19IO.

Diagram over husstandenessammensætning 1910 og1921. Trekanter angiver mænd, cirkler kvinder.

Udviklingen i det nordlige villakvarter fra etkvarter for kaptajner og ren- tier'ertil etkvarter for hele det administrerende, handlende og virksomheds-

drivende borgerskab kansesi folketællingen 1910, men viser sig især i folke-

tællingen 1921. Markanterher førstogfremmest demangekøbmænd, dernu har forladt deres købmandsgårde. Specielt for Aabenraa i forhold til mange andre købstæder er nemlig, at opløsningen af købmændenes storhusholdning

- ogdermed af købmandsgårdene ved adskillelsen mellem bolig og arbejde-

førstkom i_gangefter 1910.

Villakvarteret ved Forstalle blev^mereprægetaf embedsmænd, måske bl.a.

fordiborgmester Rickmers havde bygget sin villa her i 1899. De øvrige villa¬

enklaver blev^merespredte: Der blev inden 1914 bygget villaer vednæstenalle indfartsveje til byen samt ved fjorden. Her satte skibsreder Jebsen sig dogpå

detmesteaf detbebyggeligeområde.

VillakvartererneiAabenraa^- _og

andre danske byer

Udviklingeni Aabenraas villakvarterer kangenkendesfra den udvikling, som

var beskrevet hosPaulsson, Lebech ^m.fl.: En begyndelse med stærke rødder

i landstedstraditionen, derefter en periode med landligt-romantiske villaer gåendeoverienperiode med repræsentative villaerogflerfamilieshuseogslut¬

tende med tyvernes og tredivernes villakvarterer, hvor villaformen dels var blevet udviklet til en helt selvstændig boligform, dels udbredtes til en stadig

størredel afbefolkningen.

I Aabenraa omtales fra 20'erne »de små røde huse, der ^var begyndt

at vise sig i byens udkanter« (20), og i 30'erne begyndte arbejdere at bygge

små»bungalows«og havehuse.

Iperioden inden 1914 kunne man samtidig iagttage den stadigevekselvirk¬

ning mellem enkelhedogmonumentalitettilligemed modsætningenmellem den

traditionelle »stive« plan i gårdstuehuse og byhuse og den frie planløsning i

denrigtige villa.

Specielt forAabenraavarisæren tidsforskydning iudviklingen i forhold til

f. eks.København_ogdestørredanskeogsvenske byer.Flere af»miljøbegiven¬

hederne« (som f. eks. de første nye etagehus-kvarterer, de handlendes udflyt¬

ning fra bykernen etc.) skete^næsten50årefterikke blot København,menogså

en nabobysomHaderslev(21). Årsagerne til dette skal søges delsi Aabenraas økonomiske stagnation efter 1870, dels i den deraf følgende langsommere integration i den industrielt-kapitalistiske økonomi, der bevirkedeenbevarelse

afgamle organisationsformerihusholdningogarbejdemegetlænge.

Specielt for Aabenraa var også det store præg af villaby, der bl.a. hang

sammenmed de_mange pensionister indtil 1900, hvorbyen nærmest kan sam¬

menlignes med f. eks. Fredensborg.

Generelt_synesvillabebyggelsen i de danske ognordslesvigske købstæderat have været begrænset tilen meget lillegruppeaf borgere før 1890. Byer som

Århus, Randers, Vejle, Viborg m.fl. fik ikke rigtige villakvarterer før i slut-

ningen af 1890'erne, ogdetsammegælder nordslesvigske byersom Haderslev

og Sønderborg. Alle dissebyer fik derimod i modsætning til Aabenraa store

privat planlagte villakvarterer med repræsentative villaer i årene efter 1900.

Nogle af de bedst anlagte helheder kan f. eks.^sesi Haderslev såvel i den sydlige bydel (Linde Alle)som i den nordlige bydel (Aastrupvejm.m.)

Fælles for Aabenraa _{og mange}andre købstædersynes dog atvære, atvilla¬

kvartererne dannedes, hvor landsteder og udflugtssteder havdeværet placeret

sidenbegyndelsen af 1800-årene (eksempelvis Risskov i Aarhus, Strandhuseog Marielund i Kolding,Sundvej i Horsens m.fl. st.). Ligeledes kan overgangen fra landsteder til villaer i flere størredanskebyersættestil tiden 1850-80 (22).

Th. Aastrupvej, Haderslev -en typisk nordslesvigsk villavejmed repræsenta¬

tivevillaerfraca.1900-10.

Kildehenvisninger:

1 Gregor Paulsson (red.):»Svensk Stad«I, Stckh.1950, p.93. 2 Knud Millech: »Ro¬

senvænget«,i »Hvembyggede Hvad?« 1, 1968,p. 238-240. MogensLebech: »Frederiks¬

bergs ældste Villakvarterer« i »Frederiksberg gennem Tiderne« VI, 1956, p. 5-74.

3 Paulsson 1950, p. 339. 4 Lebech 1956, p. 65. 5 Paulsson 1950, p. 336. 6 Vilh.

Lorenzen:»LandgaardeogLyststeder i Barok, RococcoogEmpire«II, 1920. 7 Paulsson 1950,p. 345. 8 Lebech 1956, p.59-61. 9 Lebech 1956,p.21 og60-61, se også Knud

Millech: »DanskeArkitekturstrømninger 1850-1950«, 1951,p.11-121. 10 Millech 1968,

p.238. 11 Paulsson1950,p.95. 12 Sebl.a.Paulsson 1950,p.102ff. 13 OmAaben¬

raabygningskultur i perioden generelt,se: J. P.laCourDragsbo: »ByggeriogBygmestre i Aabenraa 1840-1914« i »SønderjyskeÅrbøger«1974,p.91-119. 14 v.Uslar: »Apen- rade« i H.Oldekop: »Topographie des Herzogthumes Schleswig«,Kiel1906. 15 Hvidt¬

feldt m.fl.: »Aabenraa Bys Historie« HI, 1974, p. 31. 16 Paulsson 1950, p. 340-44.

17 Hvidtfeldt 1974, p. 100. 18 »Bericht iiber die Verwaltung u. den Stand der Ge- meindeangelegenheiten der Stadt Apenrade«, 1906-1914, i Aabenraa byarkiv, Tryk¬

sager (LA Sdj.). 19 Se »Huse og Mennesker i Aabenraa. Studier over kvarterudvik¬

lingeniennordslesvigsk Købstadca. 1840-1914«,P.Dragsbo, speciale IE F (publiceres 1977/78). 20 Cit. Marcus Lauesen: »Ognu ventervipaaSkib«, 1931. 21 H. Fangel:

»Haderslev Bys Historie 1800-1945« I, 1975. 22 Bl.a. byhistoriske værker om Århus (Erhvervshistorisk Arkiv).

Generelle arkivalske kilder:

Folketællinger Aabenraa 1885-1910 (LASdj.).

Folketælling 1921 (RA).

Byggesagerca.1885ff.,Aabenraarådhus.

AabenraaAmtslandinspektorat, tidl. Katasteramt (LASdj.).

cwussse

1.»Chinatown« 1874-75 2. Schweizervillaer 1880-1900 3. »Kommodehusene« 1894-99

4. Restaurant»Schweiz«,sen.»Folkehjem«

5. Repræsentative villaer,en- ogfler-

familieshuse

6. »HausAhrensberg«, 1899-1900 7. Mereenklevillaer,ca.1908-14

8. Småvillaer,ca.1905-14

9. Borgerligeudlejningsejendomme,1898-1910 10. Privatbyggedearbejderboliger

11. Kommunalearbejderboliger

12. »Laimun«

13. Fabrikker,1880-90 14. Bryggeri 1881 15. Offentligebygninger

Summary

The Residential

Neighbourhood in Aabenraa 1874-1914

The »villa« which became common in Denmark after 1850 differed from the older country houses by beingat thesame time a permanent habitation and theframework

ofapuredomestic consumption.

The villa also indicated thestart of a separation of the placeof residence and the working place- at firstamong officials and intellectuals, låter on among tradesmen, artisans, and manufacturers.

In Aabenraa- a small town in North Slesvig inwhich about 1850 navigation and shipbuildingwerethe main trades-retired captainsbuilt the first villas-»Chinatown«-

which looked like thefarms, earlier built by the captains.

During theyearsfrom 1880to 1900 the so-called »Swiss style« gradually influenced

the appearanceof the villas. This style reflected ruralpeace and idyl-and thussuited

the inhabitants whoweremostlyelderly people ofindependentmeans,suchascaptains

and civilservants.The »Swissstyle« had itsrootsin theRomanticism-butalsothe style

of the local resorts,aswellas acertain influence fromGermanywasnoticeable.

After theturn of thecentury, the merchants started to build villas which resulted in

ademand for increased representative outfit andappearance aswellas originality. The styledeveloped could be characterized as MonumentalGermanNational Romanticism.

Atthesametime the villas oftencameto look liketown houses with their small front gardens while thetenementhousesatthat timeweredesigned like villas.

Alsothelay-out changed: The general plan of therooms wasatfirstrather rigid and

traditional. Lateronit becamemorefree, butitwas not until after 1900 thatan inde¬

pendent lay-out of the villa ofa certain sizewas introduced -with bay windowsand

verandahsfacing the beautifulsurroundings.Atthesametime, however,manyvillasgot

a ground-plan like thetownhouses: the parlours facing the streetand the otherrooms facing the garden.