Bonden, bondehaven og
autoriteterne
Med
særligt henblik på perioden efter udskiftningen
AfErik Kalsgaard Poulsen
Denforeliggende artikelombondehaver blev ikkefærdigfra Erik Kalsgaard
Poulsens hånd(1). Erik dødemidt iarbejdet 8. oktober 2002. Erik havde ef¬
terkandidateksameniEuropæisk Etnologii1993etstipendiumihavekunst
oghofkultur på Institutfor ArkæologiogEtnologi, hvor han også undervi¬
ste ien årrække. Gennemåreneblev det tilflere artikler, konsulentarbejde,
seminarerogdeltagelseinetværk-oftest med udgangspunktipassionenfor
haver og havekunst, 1700-tallets franske hofkultur og civilisationsproces¬
sen. Erikvar en højt værdsatven ogfagfælle. Han havde mange talenter,
som han beklageligvis ikkefik lov tilatudfoldefuldtud. Erik besaden stor specialviden inden for havens kulturhistorie, ligesom dyrkning af såvel gamleroser som auriklerogprimula havde hansstoreinteresse.
I »Danske Lov« fra 1683 findes flere paragraffer vedrørende bondehaven.
Nævnes kan artikel 18 iTredje Bog, kapitel XIII, hvor der står, atenhver
bonde »/skal aarligen/ imens hand haverRum til og Lejligheden er/ i det
minste legge fem humlekuler/ tre Ymper Abild/Pære/eller andre gode
Træer/ og derforuden plante ti Pile/ eller have forbrut et half lod Sølv for
hver hand forsømmer af dem til sin husbond. Hvor Bønderne ikke have Rumved deris Gaarde/ da skullede demlangs deris Geierdersette;Og skal
een hver Amptmand/ eller Husbond/ tilholde Bønderne dette at efter¬
komme.«, og fra artikel 47: »Abild- ogKaal-have ogTofte/ som maaind- hegnis/ skal hver Mand sig selv hegne med sitegetGierde/omhand vil have
dem i Fred/ og værge dem for allehaande Slags fæ; ...«.Nævnes kan også
artikel 23 i Sjette Bog, kapitel XVII: »Bryder mand anden Mands Abild¬
gaard/ eller Kaalgaard/ogstælFrugt/ eller Kaal / da bliver hand derfor Tyv/
saa somhand Staal i hans Huus andre Koster.« Som detfremgår, vardet de kongelige embedsmænd, amtmændene og godsejerne, der havde ansvaret for at lovene blev overholdt. De skulle sørge forat straffe både i tilfælde
hvorlovene ikke blevoverholdt,oghvor dervartale omtyveri fra haverne.
Eftervore dages ideervardertale om særdeles hårde straffe.
Lovene illustrererpå udmærket vis den interesse autoriteterne, konge¬
magtenoggodsejerne, havde for velfungerende bondehaver.Fremtil refor¬
mationengjaldt det også gejstligheden.Blev der avlet humle nok til ølbryg¬
ning var det ikke nødvendigt at importere. Netop øl blev drukket i store mængder, både fordi vandet kunnevære forurenet, ogpå grund afat»salt¬
maden« krævede 5-6 1 væske dagligt. Også frugtmost var en udmærket (sund) erstatning for vand.Detvarogså nødvendigtatsikre tilstrækkelig avl
afgrønkål; idet detvaret megetbetydningsfuldt bidrag til bondebefolknin¬
gensvinterkost. Forjordløse husmænd, somkun havde »enliden Kålhave«,
kunnedenvære enlivsnødvendighed. Fordelen ved grønkål var, atdenvar
nematdyrke, ogatden tålte frost.Atden blev spistvarmed til atsikre, at folk ikke døde afskørbugogandre mangelsygdomme. Pilvar enmeget nyt¬
tig vækst-den let slog rødderog gavlæ. Denkunneanvendestil hegning, humlestager, bånd-ogtækkekæppe, kurvefletning, koste medmere.
For atnå de ønskede resultatervar holdningen, at der måtte sættes ind
medtugtogtrusleromstrengestraffe.1 1700-tallet ændrede holdningen sig.
Dengradvise udbygning afstatsapparatetogden generelle samfundsudvik¬
ling førte til,at etvoksende antal autoritetersatteind foratændre ogbedre
bøndernes stilling. Fremskridtsvenlige repræsentanterfor godsejerstanden, borgerskabet ogden oplyste enevælde ønskede nu at sætte ind med oplys¬
ning ogpræmiering på snart sagt alle felter. Også havebruget blev tillagt
storbetydning. En af de autoriteter som fra slutningen af 1700-årene og mangeår frem kom tilatspilleencentral rollevarskolelærerne, ikke mindst
fordi devirkededirekte ude i sognene. Med oplysning, gradvis inddragelse
i denpolitiske offentlighed, stigende velstandogbevidsthedom egetværd begyndte bønderne selvatforholde sig til haven. Der komnyeautoriteter på banen, nu ofte fra bondestandens egne rækker. Det gjaldt blandt andre de
såkaldteforegangsmændsomudviste særlig interesse for haverne. Med den
brede kulturbevægelse i sidste halvdel af 1800-årene blev der lagtmere og
mere vægt på prydhaven og den æstetiske betydning som kulturhøjnende
faktor.Detskyldtes ikke mindst, atmagthavere,godsejereogdet højere bor¬
gerskab i en årrække stort setholdt bønderne ude fra politisk indflydelse,
selvom de de facto havdeflertal. Et afargumenterne herforvar,atmanikke
kunne tillade, atbønder uden kulturogdannelse fik regeringsmagten.
Bondehaverne
før udskiftningen
Ilangt de fleste tilfælde har bondehaverne uden tvivlværetanlagt med hen¬
blikpå selvforsyning. Påbaggrund af det spredte kildematerialeerdetsvært
atdannesig etklart billede af, hvordan haverne så ud, hvad der blev dyrket
i dem og hvordan de blev passet? Der kan imidlertid ikke herske tvivlom,
atder ikke harværetforudsætninger for egentlige prydhaver. Nytteværdien
harværet det helt centrale. Haverne harværet enkle og funktionelle, lige¬
somudformning, beplantning ogpasningharværetbestemt af lokal sædog
skik, selvomdergivetvis harværet visse fællestræk afstorælde. Variatio¬
nernepå landsplan skyldtes blandt andet jordbunds-ogklimaforhold,even¬
tuelle afsætningsmuligheder og i bøndernes holdning til havedyrkning.
Også bebyggelsesformen spillede en rolle. Størstedelen af befolkningen
boede i landsbyer (kun i Nord- og Vestjylland var næsten al bebyggelse spredt). Landsbyernes størrelse varierede meget. Antallet af gårde lå hyp¬
pigt mellem 10og20, mendervarogså eksempler medhelt optil 60gårde.
Hertil kom etantal huse, hvortil der også hørte enkålgård. Jo tættere be¬
byggelse, jo mindre plads til haver. Hertil kom mindre variationer pålands¬
byniveau, hvilket uden tvivl skyldtes, at haven ifølge bestemmelserne i
»Danske Lov« ikke var omfattet afdyrkningsfællesskabet. Med hensyn til egnsvariationer, så havde Amagerbønderne for eksempel hverken køkken-, frugt-, bihaver eller beplantning ved gårdene. Til gengæld var der tale om
markhavebrug, hvor grøntsager blev dyrket intensivt på markerne. Bøn¬
dernefulgte de traditioner, somde i sin tid havde bragt med sig fra Holland.
Dyrkning afgrøntsagerpå markerne blev i øvrigt også almindeligt i andre
egne,hvor dervargode afsætningsmuligheder. Et eksempelvardyrkningen
aftidlige ærteri Horns Herred. Andre stedervarder, somdet også kendes
fraegnei Sverige, taleom enhelt anden form, nemlig ekstensiv avl i »vilde
haver«. Det gjaldt kirsebær ogblommer i de kalkrige dele afPræstø Amt, på Stevns og i Fakse. I Kallehave sogn på Sydsjælland podede bønderne
kviste afgod frugt på vilde æbletræer i skoven, ogi Lellinge vedKøgefik rigtbærende stikkelsbærbuske lov tilatbrede sig frit i haverne.
Salg afprodukter fra bondehaverne
Hvad enten det skyldtes autoriteternes påbud, godsejernes initiativer, eller
det skete på bøndernes egen foranledning, havde der i sidste halvdel af
1700-tallet fundeten vis specialisering sted indenfor frugt-, grøntsags- og humleavl. En afgørende faktor varnaturligvis afsætningsmulighederne, og her fandtes de bedste i København og i købstederne. Hvad der derimod
kunne virkehæmmende, hvad angik lysten til at satse på salg af havepro¬
dukter, varforskellige love, der begrænsede handelen samtafgifter for ind¬
førsel ibyerne (fxportpenge, accise, bompenge).
Alleredetidligtvarderenlivlig handel med humle. Idet danske område
varhumleavlenpå sit højeste i 1400-årene, mengik siden nogettilbage. I
1700-årenevarFyn, somtidligere, kendt for produktion af humle. Efter fru
Anna Tholles indsats i 1700-1702 blev Brenderup sogn centrum for den nordvestfynske humleavl. Tørredeærterafforskellige slagsvarogsåenbe¬
tydningsfuld salgsafgrøde, også tidligtsomi 1656 skriver Arent Berentsen,
at der på Lolland-Falster blev dyrket store mængder afærtertil tørring. I
1700-årene var der stadig en udbredt avl af grå (lollandske rosinærter),
hvide og grønnetørrede ærterpå de to øer. PåAls, LangelandogFynblev
der fremstilletstoremængdermostaf æblerog pærer. Iflere af de skovrige
egne på Sjælland blev der avlet store mængder frugt, primært kirsebær,
æbler og pærer. I Stevns- ogFarøherreder, især i StoreHeddinge, blev der
avlet små sorte kirsebær. Inogle af bønderhaverne voksede helt optil 100
træer. Kirsebærrene blev fragtet til København »og forlanges dermed stor begærlighed af Viinhandlere til Kirsebærviin, af Konditorer, og af private
Folk til Mad og Syltning.« (2). I Præstø amthavdebønderne mangesteder temmelig store frugthaver, ikke mindst i de landsbyer, der lå nær kysten.
»På den Tid Træerne blomstre, afgive disse Strandbyer, f. ex. Kindvig og
Sandvig, omgivne af temmelig storeFrugttræer, i nogenAfstandet smukt Skue, da desynesindhyldede i Skyer af Blomster« (3).Igode år kunne bøn¬
derne sælge store mængder frugt, især æbler og pærertil skippere, somså videresolgte lasten i hovedstaden. Bønderne i Lellinge ved Køge havdespe¬
cialiseretsig iavl ogsalg af stikkelsbær i sammeby. Amagerbønderneder¬
imod leverede grøntsager; grøn-, hvid-, rødkål, løg, m.m. til København,
Roskilde ogHelsingør. Fra midten af 1760'erne blev der dyrket kartofleri Nordsjælland, især i Tikøb ogAsminderød. De blev avlet af indvandrede
bønder fra Kurpfalz, senere i århundredet også aflokale bønder og hus¬
mænd. Ilandsbyerne Ladeby ogFresløse ved Næstved avlede bønderne på
»amagervis« kål, rødderogurter,somde solgte i deomkringliggende lands¬
byer. Endviderevarder rundt i landeten del husmænd, der tjentepengepå
atsælge lægeurtertil apotekerne.
Størrelse,
indretning
ogbeplantning
Havernes størrelse og indretning varierede fra egn til egn og endda nogle
gange fra gård til gård. I Viborg Amt spændte haverne således fraen halv fjerdingkar (ca.90kvadratmeter) i størrelse tiletparskæpper (ca. 1400 kva¬
dratmeter). Endel fungerede somkålbed, restenvarbevokset medgræs og anvendt som blegeplads. Nu og da blev græsset slået eller brugt som græsningsareal forentøjret kalv elleretparfar. Ved gårdene lå havernefor
det meste nord for stuehusene, mens de ved småhuse lå mod syd. I Skan¬
derborgAmtvardepåenhalvsnes favne på hverled (godt 400 kvadratme¬
ter). Somdetvar almindeligt på Viborgkanten, blev denenehalvdel typisk
Bondehave vedVedby-
sønder. Plan afAug.
Hennings, 1770.
1. Frugthaven.
2. Kåljord.
3. Blegeplads.
4. Humlehave.
5. Små bede medfor¬
skellige slagsurter.
6. Mødding.
anvendt tildyrkning af kål,-den anden til blegeplads.Enplan fra 1770, ud¬
arbejdet af August Hennings, viserenbondehave ved en firelænget gård i Vedbysønder, Otterupsogn,Slagelse herred. Hererder taleomet størrean¬
læg beståendeaf flere afdelinger. På gårdspladsen,opmod stuehuset, ligger
enbihave, forgavlenen »urtehave«,dernæst følger henholdsvis humle- og
frugthave,oglængst væk blegeplads ogkålgård.
Planen over urtehaven ved gården i Vedbyøster viser fire kvadratiske
bede adskilt ved en korsgang. Det synes at have været en almindelig løsningsmodel for kålgård/og eller urtehave.En anden mulighedvaretva-
Haveplan, Tanderup på
Ærø. ÆrøskJordebogI.
(LandsarkivetiOdense).
rierende antalmereeller mindre kvadratiskeog/eller rektangulærebede. Di¬
versesvingogskrå linjer forårsagetaf ujævntterræn, træer,buskeogandet
kunneværenaturlige indslag i planen. Påegnenomkring Viborgbestodur¬
tebedene blot afet par pletter i græsset på blegepladsen. Nogle steder på
Ærø ogAlsbestod gårdene kun afenlanglænge, og som enplanoverTan¬
derup på Ærø viser, låurtehaverne, med små bede, Ud for stuehusenden på
nordsiden. I Riise, også på Ærø, synes derathaveværettale om dyrkning påstørresamlede arealer. De har antageligtværetudlagt med lange bede af
enpassende bredde, adskiltved smallegange.
Dahaven skulleværnesmodkvæg,svin, hønsogandetvarindhegningen
af haven afstorbetydning,ogdenvarda også påbudt i»Danske Lov«. Også
hervarder tale omvariationer. Tang,tørv,jord, eller stenkunne anvendes,
med eller uden beplantning. Nogle steder ved kysterne, som på Hesselø,
blev der anvendttangtil gærder, der oftevartretil fire alen (ca. 2-3 m)høje.
IdestenfattigeegneafNordjylland blev der udelukkendeanlagt jordvolde,
ogpå de vestjyskehedeegnetørv. Flere steder i de træfattigeegne af Sjæl-
Haveplan, RiisepåÆrø. Ærøsk JordebogI. (Landsarkiveti Odense).
landnøjedesman også medathegne kålgården med jord- eller tørvediger.
Andre stedervarhaverne omgivet afet risgærde, eller der kunnevære tale
omjordvold eller stendige beplantet med pil, bukketorn eller tjørn. På Fyn
blev der mange steder anvendt krægerog »småsorteblommer«. Utilstræk¬
kelig hegning var naturligviset problem. I landsbyen Buerup på Sjælland
havdemangærder,tætbevoksetmed bukketorn,mennederstvarder huller, hvor hønsene kunne komme indogskrabe iurterogkål. Foratkomme dette
uvæsentil livs fiklandsbyens høns »sokker«på.
I Vest- ogNordjylland stodman overfor størreproblemer. Derødelagde
den hårde vestenvind oghavgusen alt, der ragedeop overdiget. Det gjaldt
både frugtogtræer,men der kunne dog ståen enkelt forblæsthyldebusk i
ethjørne af haven.Bagdigetvardet ogsåsvært atfanogettilatgro, ogofte
varderknapt tilegetforbrug. OmvesterkantenafNørrejylland berettes,at:
»Intet seer uslere ud end Bondens Hauge paa Vesterkanten afNørrejyl¬
land... »nogle faa Grønkaal udgjør gierne hele Herligheden.« Med den utilstrækkelige hegning fulgte også utilstrækkeligværn.Tilbage i 1620-erne
skrevlensmændenetil Chr. IVomforholdene iFjends herred,atsvinog an¬
dre høvedernedtrampede, hvad der kunneværesået ogpodet indenforgær¬
derne. I midten af 1700-årene havde forholdene ikke ændret sig. Påegnen
syd for Viborg stod det lidt bedre til. Hyldvarmegetanvendt somlæ langs
gærderne, hvorder ofte også stod nogle rønnetræer. I nogle haver var der
lidt stikkelsbær, solbær og/eller ribs. Derimodvarder hverken frugt- eller humlehaversom idegode egne. Herogder fandtes etparfrugttræer, lige¬
som der nogle steder voksede humle på gærderne. Med hensyn til den øvrige beplantning synesdisse haver ikke at ståmegettilbage i forhold til
de større haver østpå. Grønkål var den vigtigste afgrøde, men desuden
kunne derværetaleomgulerødder, persille,porre,ærter(sukkerærter?), løg
og peberrod. Hertil kom krydderurter som timian, kommen, kørvel, dild, malurt, krusemynte og hjertensfryd. Allerede 1648 skriver Simon Paulli i
Flora Danica, atpeberrod, dild, kørvelogtimian blev dyrket i haverneover hele landet. Om timian skriver han, at »den bliverpå Landsbyen årligt i
store Hobe sået og plantet« ogkalder den »en af de allerfornemste Mad¬
urter«. Overalt i landet »opelskede« bønderne selv alle slags urtefrø, og i ViborgAmtpraktiseredemanendnui 1830-ernebredsåning afgrøntsager, sandsynligvis efter ældgammel skik. Såning af urtefrø i rækker, med mel¬
lemrum og »efter snor«, synes athave været en ret sen invention. I fore¬
gangslandet England begyndteman i bedrestilledesfolks haver først denne praksis i slutningen af 1600-årene (4). I den første danske havebog, Horti-
cultura Danica fra 1647, skrevet af Block, far læseren ikkemeget atvideom
grønsagsdyrkning. Den er»hver Mand bekiendt...«. Kun for de nymodens agurker ogmeloner anføres, at de sås i rækker, måske fordi der ellers var tale ombredsåning. Kålfrø skulle ifølge Block sås Skt. Bentsdag, den 21.
marts, først iet såbed, forsenere atudplantes. Block brugermegenplads i havebogen på at redegøre for en række regler angående arbejdsgange og
håndtering af planter. Meget skullegørespå bestemte dage eller vedny-el¬
ler fuldmåne. Nogetskulle også gøres, når månenvar i aftagende. I 1700-
årene regnede bedrestillede folk den slags forren overtro, men det havde stadigstorbetydning blandt bønderne. Fxskulle kålfrøene, ifølge Karoline
Graves (Vestsjælland) sås 25. marts på Marie Bebudelsesdag, og Skt.
Hansaften skulle de hyppes, ellers kunne manikke forvente atfastore ho¬
veder.
I mange bondehaver voksede et størreeller mindre antal af det, vi i dag
ville kalde rene prydplanter, men som dengang tjente nyttige formål. De
kunneindgå i medicin, anvendes somlugtelse ellertil udsmykning. Nogle
havde man dog også, fordi de varkønne at se på. I 1795 skriverpræsten Niels Blicherombønderne i ViumLysgaard Præstekald,atenvildtvoksende vellugtende gøgeurt havde bønderne »ophøiet iblandt vellugtende Hauge
Blomster« ... (5) men også at de plukkede og havde den »i Vandglasser
staaende iVindverne«(5). Da der ertale om en »physisk-økonomiskeBe¬
skrivelse«erdenneblomst, somBlicher kalder »Dansk Natfiol/DanskHya¬
cint«, denenesteprydplante, hannævner.Desudengørhan opmærksom på,
atdervarplantet rejnfan i nogle af kålgårdene. Den stærkt duftende vækst
havde her, som andre steder i landet, vundet indpas, fordi den havde stor medicinsk betydning. Denblev blandt andet brugt i ormekure til både dyr
ogmennesker.
Indenfor folkemedicinen blev såvel vilde somdyrkede vækster anvendt,
og den var inspireret af »signaturlæren«. Denne lære var endnu særdeles god latin blandt læger i første halvdel af 1600-tallet. Ifølge den kunne plan¬
ternes form, lugt ogfarve være indikator for den medicinske brug. Blom¬
sterformen ogfarven på fx lungeurt ogøjentrøst angav, atdevar anvende¬
lige i medicin mod henholdsvis lunge-ogøjensygdomme. Dervardog også
enrække andre faktorerattagehensyn til. Blandt andetatflere ingredien¬
sermåske skulle blandes, inden medicinen blev virksom. Hyld var meget brugtsommedicinsk planteogfandtes imangebondehaver. Blicherskriver
om Vium-Lysgaardbønderne, at: »Meenige Mand veed at samle og tørre Blomsterne foratbruge dem, somThee tilatsveedepaai Forkølelser.« (6).
»Denhvidelilje« (Madonnalilje) findes ikke på Blichers liste,menflerean¬
dre steder i landet blev den regnetforen fin medicinsk plante. Det gjorde
derimod ambra såvel som røde og hvide roser. Det var særdeles nyttige vækster, idet de både kunne bruges medicinsk og som duftmiddel. De var
uundværlige i forbindelse med fremstilling af »lugtelse«, almuens pendant
til de bedrestilledes potpourri, lugtevand ogparfume. I tørrettilstand blev de, ligesom lavendel, anvendt til at lægge mellem linned og til røgning af
stuerne. Røgningen fandt sted ved at lægge de tørrede blade på en glød,
hvorved duftenblevafgivet.Ifrisk tilstand blev de bundet i småbuketter el¬
lerlagt ihovedvandsægogmedbragtafbondekonerne ved kirkegang. Nogle
vækster i bondehaverne blevogsåansetfor nyttige, fordi manmente,devar i besiddelse afovernaturlige kræfter. Det gjaldt fx Skt. Hansurt, der kunne tages varsler af. Blicher nævner grønkålen og rønnetræet. Om grønkålen
skriver han: »Dersom der i dinHauge skulde imod Formodning lade sigen
bleeg Grønkål tilsyne ....da skal der vist i dette Aar komme Liig af dit Huus
...« (7). Rønnenblev ifølge Blicher tillagtstor betydning ogvoksede der¬
for i de fleste haver. Almuen opfattede det ikke blotsom ethelligttræ,det
var også særdeles nyttigt i såvel medicinsk sammenhæng som i kampen
mod hekseri og anden djævelskab. Blandt andet mente bønderne, at kær- nestangen skulle være afrøn for at hekse ikke skulle ødelægge smørkær- ningen.
Mankan få det indtryk, atdetvar megetsmåt med blomster i bondeha¬
vernei 1600-1700-tallet. Imidlertidskriver Simon Paulli i Flora Danica fra 1648 om adskillige blomstrende vækster, som fandtes i bondehaver. Han skriver, atfxpåskeliljer »har Bonden her i disse Lande allevegne nok af, thi
nårmanved Påsketid kommer ud i Bondens Haver, findermandem ståog
blomstreoverflødig ...« Frasammekilde kannævnes,atblandt andet også dorothealiljer, pinseliljer, iris,pæon(bonderose/pinserose) stokrose, storm¬
hat ogmorgenfrue var at finde i landsbyhaver. B. Krarup skriverom tiden
førudskiftningen: »Blomsterdyrkningvar i sjællandske Landsbyeren ned¬
arvetSkik,ogdetvarPigernes Stolthed, når de kunne fremvisestørstmulig Blomsterpragt« (8). Blomsterne blev brugt til udsmykning ved landsby¬
fællesskabets fester: majgilde, ringridning ved pinsetid, midsommer- og høstfester o.a. Helene Stranges folkelivsskildring af livet på Nordfalster, giver også indtryk af, at blomsterne har været et indslag i egnens bonde¬
haver.
Ved mange af de gamle bøndergårde fra tiden omkringudskiftningen lå
haverne ommebag stuehuset, ud mod marken. De bestod aftreafdelinger,
»stadshave«, »urtehave« og »frugthave«. Stadshaven bestod af en smal
strimmeljord foran vinduerne, menifølge HeleneStrangevarhver plet be¬
vokset med løgplanter, stauder og sommerblomster afhjemmeavlede frø.
Isæromforåretvaret stortblomsterflor, damanhavdeendelløgplanter, der
kom igen år efter år som tulipaner, påske, pinse- hvidliljer, kejserkroner,
pæoner. Sommerblomstervaraf hjemmeavlet frø, bl.a. digitalis, løvemund, reseda,levkøj oggyldenlak. Bellis, aurikler, primula, balsam,ambra, laven¬
del samtforskellige lægeurtervarogså typiske indslagi haverne.Derkunne også vokse buske som peberbusk, snebolde, guldregn, jasmin, og syren.
Måske harenblomsterhavebegrænset tiletbed ved stuehusetværetalmin¬
delig udbredt. Ihvert fald skriver Christine Reimer i sin skildring af nord¬
fynsk folkeliv, atblomsterne ved bøndergårdene måtte nøjes med en lille
strimmeljord nærmest stuehusmuren. Ved småhuse var der sædvanligvis
taleometparblomsterbede på hver sin side af indgangsdøren.Reimernæv¬
neristoretræk desammeblomstersom Strange.
Dengenerelle holdning både til almuen ogdens haver før udskiftningen
varganske negativ. Kongensrepræsentanterude i landet klagede ofte over bøndernes manglende vilje til at efterkomme lovgivningen. Andre som kendte forholdenepå landetvarsomoftest afsammeholdning. I enindbe¬
retning til rentekammeretfra 1735 om landvæsenets tilstand i almindelig¬
hed, skriver C. M.Holsteinombønder, dererhenfaldne til liderlighed, spil
og drik ogdovne koner, der ikke gider arbejde. Der måtte sættes ind med
hårdestraffe, menteHolstein. I 1767 finderPontoppidan i »Dendanske At¬
las« anledning til at beklage sig overtingenes sørgelige tilstand, og opfor¬
drede til en øgetindsats for havesagen. I 1770 giver August Hennings ud¬
tryk for væmmelse både over Otterupbøndernes urenlighedog deresgrove livsførelse.Hanbeklagede sig også over, atbønderne ikke lugedeukrudtet
ihaverne. Humlenpassede de dårligtogi almindelighed låhalvdelen på jor¬
den. I kålgården dyrkede de ikke andet end grønkålogkommen.
Udskiftningen
I 1700-årenevarder i flereeuropæiske landeenstigende interesse forland¬
brugetogbønderne.IFrankrig angreb de såkaldte fysiokrater såledesblandt
andet privilegiesystemet og den merkantilistiske skattepolitik. De formu¬
lerede enrække nye vidtrækkende ideerom det samfundsmæssige system.
Jorden og landbruget blev nu ansetsom et værdifuldt potentiale ogfysio¬
kraterne mente, at kun vedat hæveudbyttet af jorden kunne manøge vel¬
standen. Andre rettede kritikken mod selve hofkulturen og dens bærende
værdier. Den franske filosof J.-J. Rousseau var primus motor og satte det sunde,ukomplicerede liv på landet overfor,hvad han anså foratvære ende¬
genereret, overforfinet urban civilisation. Også i flere af de tyske småstater gik fremskridtsvenlige medlemmer af embedsadelen til angrebpå den ari-
stokratisk-frankofile livsstil ved hofferne. Forfattere somJ.G. Herder anså bønderne somde sanderepræsentanterfor de oprindelige tyske kulturvær¬
dier. Mange af de nye ideer vandt også genklang i førende kredse her¬
hjemme. Også den unge Chr. VII blev optaget af de nye europæiske fri¬
hedsidealer, både som et mål i sig selv og som etmiddel til landvæsenets
fremme. Heller ikkeherhavdemanhaft held med den merkantilistiske skat¬
tepolitik eller forsøg på at fremelske en industri, der grundede sig på pri¬
vilegier. Handelen var svingende og samtidigvar en befolkningstilvækst i Europamed tilatbekræfte forestillingenomlandbrugets centrale rolle. I le¬
dende kredse erkendte man efterhånden, at landbruget var det eneste pro¬
duktive erhverv i riget. Man havde forsøgt at presse produktionen op in¬
denfor degængse rammer,blandt andet vedøgethoveriogved indførelse af stavnsbåndet, menuden det ønskede resultat. Etnytmiddel var enudskift¬
ningafjorden ogforbedringer af bøndernes kår. Allerede i 1765 blev bøn¬
dernepå Bernstorff Gods selvejere. Hoveriet blev afskaffet,jorden udskif¬
tetoglandsbyfællesskabet ophævet. De gode resultater gjorde dog ikke det
store indtryk. Selv om godsejerne i de landøkonomiske indberetninger fra
1750'erne og frem i princippet stillede sig positive i forhold til udskiftnin¬
gen, var de i virkeligheden ofte modvillige. I realiteten gjorde de ikke de
store forsøgpå at føre de stadigmere vidtrækkende planer ud i livet. Som
argumenterblev dettypisk fremført, atbøndernevarmodvillige, atde ikke
kunne klare det store arbejde, der fulgte med, og at de ikke kunne blive enigeom fordelingen afjorden. Så valgte regeringenenanden ganske radi¬
kalløsning, entvangsmæssig omstrukturering afjorden-i form afudskift¬
ning ogopløsning af landsbyfællesskabet. Detvarbegyndelsen til en over¬
gangfra fæste til selveje, enforskydning fra naturaløkonomi til pengeøko¬
nomi og efterhånden en fuldstændig omkalfatring af livet på landet. Den egentlige udskiftning strakte sig over enrelativ kort periode, ca. 10-20 år,
ogbredte sig i 1770'erne på Bernstorffs initiativ. Overgangentilselveje løb
over ca. 70år, ogførst langtopi det 19. århundrede fjernes de sidste rester af feudaleordninger vedrørende jorden. Hvad angik bondens personlige fri¬
gørelse, var det Den Store Landbokommission nedsat i 1786, der førte til ændringer. Det resulterede allerede året efter i enforbedring afretsstillin¬
gen, ogi 1788 i afskaffelsen af stavnsbåndet. Demangeradikale ændringer
svækkedegodsejerne, somreagerede medstormodvilje; mendet hindrede dog ikke, atde ubønhørligt blev ført ud i livet.
Landhusholdningsselskabet
Eninstitution, somfikstorbetydning, blevoprettetallerede i 1769. Detvar Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskab, et privat foretagende,
menstøttetafregeringen. Detnyeselskab ønskede isæratfremme landbru¬
gets økonomiske ogtekniske udvikling, ogdet skulle ske vedpræmier og
belønninger. En af de første prisopgaver handlede om fællesskabets op¬
hævelse og en andenom hegningsplantning. Netop fremme afog opmun¬
tring til hegningsplantning og havebrug var etafselskabets vigtigste pro¬
grampunkter,ogforeningenlå her helt pålinje med de reformvenligekræf¬
teri dekommissioner, der blev nedsat med henblikpå reformering af land¬
bruget. Således mente godsejer A. V Hansen Frydendal, at de forældede
bestemmelserom anlæg af humlekuler, plantning af frugttræer, pile m.m. i
»Danske Lov« helst skulle afskaffes helt. Var de blevetefterlevet, ville lan¬
det siden 1683 være blevet dækket afskove, piletræer, humle-og frugtha¬
ver. Godsejerenmente, atønskelige forbedringer langt snarere kunne ven¬
tes fremmet ved præmier, eksempler og »venlige overtalelser«. For netop
at fremme havesagen blev en række publikationer om emnet præmieret.
Således modtog slotsgartnerJ. L. Mansai 1787 selskabets guldmedalje for
en »Hauge-Katekismus« skrevet til menigmands, især bondens, oplys¬
ning. Selskabet tog også selv initiativ til udgivelser, dog mest om frugt¬
avl. Formere direkte atfremme sagenansatte selskabet i 1805 en gartner, der skulle hjælpe bønderne under Københavns amt med anlæg af deres
haver.
Forat fåoverblikoverdetpotentiale jorden, landbrugetogbønderne ud¬
gjorde, opfordrede Landhusholdningsselskabet præster, embedsmænd og andre interesserede til at skrive beretninger om de enkelte landsdeles til¬
stand. Påbaggrund af disse beretninger kunne der lægges planer for fremme
aflandbrugetoverhele landet. Blandt dem, der fulgte opfordringen,var ra¬
tionalistisk orienterede og fremskridtsvenlige præster, inspireret af oplys¬
ningstidens tankerog nye ideer.En af demvarNiels Blicher, sognepræsti Vium-Lysgaard lidt syd for Viborg. I 1795 udgav han »Topographie over
Vium Præstekald«. Tre år senere fulgte præsten Joakim Junge efter med
»Dennordsjællandske Landalmues Karakter, Skikke, MeningerogSprog«.
Disse civiliserederepræsentanter for den oplysteenevælde såetdybt svælg
mellemsig selv ogalmuen. Bøndernevar ikke alenetemmelig råog grove mennesker. De varutugtige, irrationelle, overtroiske, ofte urenlige og uor¬
dentlige, levede efternaturens ur, varsløsede ogubeherskede, med hang til grusomhed. Et af de positive trækvar, at hengivenheden til det kongelige
husvardybt rodfæstet i alles hjerter. Blicher anså grundlæggende bønderne
foratværeædle,gode menneskerogmente, atde sidste årtiervarprægetaf
en visfremgang. Han mente, at det først og fremmestvarhoverietogden
deraf følgende trælletilstand, der hindrede både fremgang og oplysning.
Landbrugetvar derfor ineffektivtog det potentiale,jorden repræsenterede
blev ingenlunde udnyttet, hverken hvad angik ager- eller havebrug. Hertil kom, at gamle sædvaner, overtro og uvidenhed ofte stillede sig i vejen for fremgang. Fx irriterede det ham, at ingen forstod atbenytte sig afrønne¬
træetsbrugeligetræognyttigebær.Træerne stod i bondehaverne alene »til Sirat«, og grene ogkviste benyttes kun iovertroensøjemed. Blichermente,
at almuen først og fremmest måtte »bibringes Smag på, og lyst til Selv- Læsning« (9). En forbedret skole villevære det sikreste middel til fremme
af kulturogoplysning. Ihvert hus burde der findesentabelmed uddrag fra lovgivningen»overPligterne, der påligge Almuen,somLemmeraf det bor¬
gerlige Selskab« samtendvidere en »god Sundhedstabel« (10). For selvat bidrage til oplysning af sognebørnene lod Blicher blandt andet endel gode læsebøger cirkulere bl.a. Jørg. Hjelmkrones »Fuldkomnere Landbrug« og
Lundbergs »Have-Bog«.
At fæstesystemet var en alvorlig hemsko for virkelig fremgang blandt bønderne, var professor i landøkonomi Gr. Begtrup enig i. Han udgav i
årene 1803-12 medstøttefraLandhusholdningsselskabet »Beskrivelseover
Agerdyrkningens tilstand i Danmark« i syvbind. I første bind, om tilstan¬
denpå Sjælland, skriver han: »Fæstebonden har ingen Opmuntring til Drivt
ogVindskibelighed ...« og athaner »skiøfesløs ogtræven ... til at dyrke
sinJordlod; han elsker ikke atindhegne den, han har ingen Drivt til atan¬
lægge Have, planteFrugt-eller vildeTræer«(11). IbeskrivelsernegørBeg¬
trup opmærksom på de gode resultater, som er opnået, først ogfremmest
blandtgodsejere ogpræster, men undlader dog ikke atnævne, når flittige
bønder havde held mednoget,der kunne tjenesomforbillede for andre.Pro¬
fessoren måttedog ofte konstatere,atbønderne ikke udnyttede de mulighe¬
der, der lå for. Detærgrede ham fx,atAmagerbønderne trods deresstoreflid
varuden raffinement. Dedyrkede ingen finere havesager ligesom de hver¬
ken videreforædlede eller anskaffede nye, bedre sorter: »De blive ved det gamle«. Et andet eksempel er bekæmpelse af ukrudt. Mange sjællandske
bønder lod det blot vokse i overflødighed i indhegninger, haver, gærderog
grøfter medmere.Indenblomstringstidenvar omme,burde ukrudtet slåsog
udnyttes. Det forstod de lynske bønder at gøre. Det slåede ukrudt blev brændt, og asken benyttetsomlud til atvaske med. Det havde denvist sig fortrinligtil. En andenmulighedvaratnedgrave det slåede ukrudt, for der¬
efter i løbet afet par år at forvandle den til værdifuld gødning. Endelig
kunnemanskære det ungeukrudt i hakkelse sammenmed andet foder, idet
detblevædt medbegærlighed af kreaturerne. Begtrup henviser flittigt læ¬
seren til god litteratur om afgrøder, dyrkningsmetoder med mere. At han
især henviser tilpublikationer, støttetaf Landhusholdningsselskabet,erikke
såunderligt.Dethavdeærenfor,atlandbrugets faglitteratur sidst i 1700-tal-
let blevforøget medenrække prisskrifter, talrige værdifulde afhandlinger i
tidsskrifter og i den officielle almanak. Alt dette fik bønderne sjældentom
overhovedet kendskab til ved direkte læsning. Alligevel nåedenoget af den
værdifulde viden ud til dem, blandt andet med præster og godsejere som
mellemmænd.
Initiativer
fra regering
ogkonge
Også regeringenvaropmærksom på havebrugets betydning,ogpå dens for¬
anledning blev der anlagtenplanteskole på Frederiksberg. Iperioden 1775-
85 blev dergratis uddelt 20.000 forædlede træer, somblev plantet i nord¬
sjællandske bønderhaver. Et andet initiativ til fremme at udviklingen tog Frederik VI i 1811. Daudsendtehan etåbent brev til landets embedsmænd
om atopmuntre bønderne til atanlægge haver ved deres huse og gårde. I
skoleloven 1814 gentog man Chr. VIFs forordningerom skoler på landet,
hvoridet hedder: »Til ethvert Skolehuus skallæggesentilstrækkelig Kaal- hauge«. Derkunne flittige børn med god opførsel belønnes medatlære at plante og pode, såvel som andre »Haugedyrknings-Sysler«. Baggrunden
herforvar,atman varbegyndtatundervise i havedyrkning på seminarierne,
sålærernesenerekunne virke aktivt for sagenude isognene. Dader i 1794
blevoprettet etseminarium på Fyn, skulle seminaristerne undervises i både
mark- oghavedyrkning.Dettekrav blevgentagetogudvideti 1796. Vedse¬
minariet i Borris (oprettet i 1806) skulle seminaristerne både undervises i havedyrkning og formering af pile- og anden træplantning. De skulleøve
sig i praksis i de små haver, der blev anlagt hos de bønder, hvor seminari¬
sterneboede underuddannelsen. I forbindelse med skolensoprettelse blev
det ietreskript fastslået,atseminaristerneefter eksamen burde efterkomme befalingen i DanskeLovs III-13-18 omplantning af humle, frugt- ogpile¬
træer.Somårhundredet skredfrem viste dissetiltag sigatbære frugt.Have-
interesserede lærere blevforegangsmændmange steder i landet.
Udskiftningen
ogbondehaverne
Hvad angik havesagen, resulterede udskiftningen og udflytningen af går¬
dene i de fleste tilfældeikke i nogetfremskridt, snareretværtimod. Mange
af de gamle haver,somlå i landsbyerne, blev ødelagt. Fxmåtte bønderne i landsbyenKragerup, SæbygaardsAmt, forlade deres »skønne Frugthaver«,
da allegårdene blev udskiftet.Itilfælde, hvor derblev valgtensåkaldt stjer¬
neudskiftning, ogde fleste kunneblive boende i landsbyen, kunne haverne
bevares. Hvem der skulle flytte ud, blev ofte afgjort ved lodtrækning. Ved
de nye gårde måtte man så begyndeatanlægge enhave på den bare mark.
Da Høvangsgård i Kjeldbylille på Møn blev udflyttet, blev der kort efter
1800anlagtenhavevestogsyd for gården,ogherblev flere af frugttræerne
fra dengamle have plantet. I 1809 blevKlokkergården flyttet ud fra lands¬
byen Bjørup, Systofte sogn på Falster, og her valgte man at benytte det gamle stuehus som aftægtsbolig. Herved kunne den gamle frugthave be¬
vares.
Ved deudflyttede gårde blev der ifølge Begtrup overaltsørgetfor, atder
blevudlagtogindhegnetnogetjord til have. Detalmindeligste var,at ethus
fiktillagt 1,2 skp. (827,4 kvadratmeter) landog engård 4 skp. (2.758 kva¬
dratmeter). Der var dog godsejere, der tillagde bonden et større areal til haveplads, i nogle tilfælde heltoptil 1 ha. (10.000kvadratmeter). Det areal,
der ikkeblev anlagtsomurte-, frugt-, eller humlehave, kunne så anvendes
som blegeplads, kalvehave eller lignende. Begtrup påpegede, at »Mange Proprietærer haveopmuntret,ogunderrettetderes Bønderom,hvorledes de på det bedste skulle anvende deres Havepladser.«Detskete blandt andet ved uddeling af gratis frugttræer, eller ved at sikre, at bønderne kunne købe
træerne billigt i »Træskoler«. Blandt disse var baronAdler til Adlersborg, kaptajn Stub til Kalund Ladegård og kammerherre og amtmand V Løven-
skiold. Sidstnævnte havde »ved sin gartner ladet adskillige bønders haver indrette,ogpynte,oggivet dem frugttræer, ogpile til at sætteomkring ved gærdet, og desuden en årlig præmie i de første år til havens dyrkning, af
6-10 rdlr.«. Selvomdisse bestræbelser virkede fremmendenogle steder, gik
der ofte mange år, inden manpå udflyttergårdenefik tid eller overskud til
atinteressere sig synderligt for havevæsenet.
Iagttagere måtte imidlertid så sent som i 1830'erne konstatere, at have¬
væsenetmange steder var i direkte tilbagegang. De gavnlige følger af ud¬
flytningen og fællesskabets ophævelse omfattede ikke haverne. På en ud¬
flyttergårdvarder oftemegetekstraarbejde ikke mindst, hvis denvarblevet lagt på den tidligere fællesjord. Markerne krævedemegetbearbejdning, in¬
den deblevrigtig tjenlige. Ide fleste tilfælde gik derderformangeår,inden
manfik overskud tilattænkepåatanlæggeenhave. Selv ved de storegod-
ser,hvor haverne vedudflyttergårdeneiendel tilfælde varblevetindhegnet
og fik anlagt ret store frugthaver, voksede de nye træer ofte dårligt. For¬
søgenemislykkedes af flere grunde. Bønderne havde fx ikke tilstrækkelig
videnomfrugtavl, pasningenvarmangelfuldogtilligevar mangeaf denye haver blevetanlagtnordforstuehuset »hvor Sneen lå længeom Foråret og hvor Sommerens Sol varudenvirkning«. Mange af de udflyttede gårde lå
derforstadig på dennøgnemark uden anden omgivelse end »nogle Stakke,
etMøddingsted og en lille Toft, af hvis slette Jordvold enkelte Pilebuske, sjælden et par krøblede Småtræer, ragerfrem« (12). I de gamle landsbyer
varblomsterdyrkning ennedarvet skik. Blomster blev anvendt ved majgil-
der ogandre afårets fester;menfesterne mistede deresbetydning med fæl¬
lesskabetsophør. Hermed mistede blomsterdyrkningen også den betydning,
den havde hafttidligere, med stortilbagegang til følge.
I de mangeamtsbeskrivelser, sompå husholdningsselskabets opfordring
blevudarbejdet i 1820-3O'erne,tegnede der sigetlige så mistrøstigt billede
af situationen. I detmesteafJyllandvar der ikke sket fremskridt, ogiflere
amtermanglede selv simple kålgårde vedmange af bøndergårdene.I Skan¬
derborgamtvarder endnu i 99% af tilfældene taleom små kålgårde hegnet
medjord eller stendiger. De eneste afgrødervar stort setkål ogkartofler.
Bedre stod det til på Als, i de østlige dele af Sønderjyllandogpå Kolding- Fredericia-egnen. PåFynvarhavebruget veludviklet i 1830'erne. Defleste
bønder havde haverpå sædvanligvis 2-4 skpr. land (ca. 1400-2800 kvadrat¬
meter). Efter frugtavlen var køkkenhaven det vigtigste. I Odense amtsbe-
skrivelsestår,atden fynske bonde ikke længere lader sig nøje med grønkål
og kartofler. Han vil også have suppeurter af forskellig slags. I dette amt manglede egentlige blomster- og lysthaver endnu i de fleste tilfælde ved bøndergårdene.
Ifølge amtsbeskrivelsen for Lolland-Falster fra 1844 var der ikke den
storeinteresse forhavebrug (køkken-oghumlehaver).Detfremhæves imid¬
lertid, at der ikke manglede sans for haver. Bonden holdt af atplante og
pleje frugttræer, ligesom konerne gerne pyntede op med mange smukke
blomster. Frugttræer og blomster fandtes derfor i næsten enhver bondes
have. En havepå Falster i 1840'erne findes godt beskrevet ienfolkeminde¬
beretning afLars Rasmussen og bekræfter ovenstående. Den lå ved Klok¬
kergården, udskiftet fra landsbyen Bjørup, Systofite Sogn, i 1809. Største¬
delen af haven lå syd for stuehuset, og der var direkte adgang til den fra bryggerset. Denvarpå typisk vis omgivet afenjordvold,beplantet medet gærde af tjørn, pil, etparupodede frugttræerog enbenved. Ihaven fandtes
ikke så få frugttræer, både æbler (seks sorter nævnes), blommer, kirsebær
og pærer.Af sidstnævnte varder kunto forskellige, ogdet selvom Brørup
varkendt for avl af pærer. Derblev også avletendel forskelligegrøntsager,
men detfremgår ikke, om der harværet enegentlig køkken- og frugthave.
Til gengældvar derto humlehaver henholdsvis ved den vestlige og østlige
del afhaven. Selve haven var opdelt i bede omgivet af små hække. Langs midtergangenvoksedeenlavendelhæk. Lars RasmussensmorAne Margre¬
the var en storblomsterelsker og holdtmegetaf sin have. Den blev holdt i
finstand, bedene blevholdt med omhu,og gangene skuffet, såsnartder vi¬
ste sig græs eller ukrudt. Moderen opformerede selv en mængde træerog buske. Af de blomstrende var der i havenpebertræ, jasmin, syren oghyld.
Der var også blomster fra det tidligste forår til det sene efterår, - både løgplanter, stauder og sommerblomster. Klokkergårdens have var særlig
kendt forsine mange roser, somAneMargrethevardygtig tilatopformere.
En del blevtaget indogbrugt som stueplanter, »...og som om sommeren
varet rosenflor i haven, varder om vinteren etrosenflor i stuen«. Når et barn i omegnen døde, blev kisten gerne pyntet indvendig med roser og buksbomkviste. Ved en sådan lejlighed tyede man ikke sjældent til Klok¬
kergården, beretterLars Rasmussen.
En
sjællandsk mønsterbonde
Det ersvært atbedømme, hvor mangebønder, der blev påvirket af de ini¬
tiativertil fremme afhavebruget, der blevtaget af blandt andet Landhus¬
holdningsselskabet, men nogle var der. Bl.a. den vestsjællandske bonde
Søren Pedersen(1776-1836). Han blev fæster efter sin far på Kragsbjerg- gård i 1811. Gården hørte under Borupgård, Sorø Akademiog var 15 år tid¬
ligere blevetudflyttet fra landsbyen Havrebjerg. Dervaret stort arbejdeat flytte gården med bygninger, stenbrom. v. ogdernæstatfa hele driften lagt
ind i nye rammer. SorøAkademi varkrongods, og der blev efter fastlagt
standardudlagtethavestykke på 1/2 td. Land (2500 kvadratmeter) ligesom
en indhegning i form afen grøft og envold blev bekostet af kronen. Den
ungeSørenPedersenvarmegetinteresseret ihavebrug,oghan skriver siden
i sine optegnelser, athan holdt meget af både haveurter og frugter, og at havearbejde var en af »mine kiereste Sysler«. Han sørgede derfor for, at bådetræer, buskeogurterblev flyttetmed fra den gamle have i landsbyen.
Resultatet afanstrengelsernevarimidlertid nedslående, for væksterne syg¬
nedehen,ogde fleste giksnartud. Grundenhertilvar, atdennyhave lå på
bar ubearbejdetmark, ogatSøren Pedersen ikke havde tid til eller forstod
atpassevæksterne rigtigt. Familien valgte derfor,som mangeandre,atind¬
hegneetmindre stykke havejord (ca. 350kvadratmeter) nærmeststuehuset
med stengærde. Stenene dertil blev med stort besværgravet på markerne, hvorpå haven igen blev plantet til med mange små buske og træer. Også
dette forsøg slog fejl, oghaven endte derforsom kålgård. Resten af have-
